← Danmark

sø- og handelsretten

sø- og handelsretten dom afsagt den 21. august 2015 t-14-08 frese a/s (advokat claude winther nielsen) mod flowcon international a/s (advokat preben kønig) t-2-11 og t-6-12 flowcon international a/s (advokat preben kønig) mod ankenævnet for patenter og varemærker (advokat jacob pinborg) hovedintervenient: frese a/s (advokat claude winther nielsen) sagernes baggrund og påstande sagerne angår, om flowcon international a/s ved salg og markedsføring af en ventil til regulering af vandtryk krænker frese a/s rettigheder ifølge et udstedt patent, herunder om et nedlagt forbud skal stadfæstes. endvidere om frese a/s´ patent skal ophæves som ugyldigt. sag t-14-08 er anlagt den 4. juni 2008, og sag t-2-11 er anlagt den 11. februar 2011. - 2 - t-14-08 frese a/s har endeligt nedlagt følgende påstand: 1. det ved næstved fogedrets kendelse af 16. maj 2008 nedlagte fogedforbud stadfæstes, og 2. flowcon international a/s skal tilpligtes at anerkende, at det forbydes flowcon international a/s i danmark at

  1. i)fremstille styreventilen flowcon sme,
  2. ii)lade styreventilen flowcon sme fremstille eller iii) importere og markedsføre eller sælge, herunder eksportere, styreventilen flowcon sme. frese a/s har påstået frifindelse over for flowcon international a/s’ selvstændige påstand. flowcon international a/s har påstået frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand om, at frese a/s skal tilpligtes at anerkende, at det frese a/s meddelte patent dk 176350 angående en reguleringsventil er ugyldigt. t-2-11 og t-6-12 flowcon international a/s har nedlagt påstand om, at ankenævnet for patenter og varemærker skal tilpligtes at anerkende, at patent dk 176350 er ugyldigt. ankenævnet for patenter og varemærker har påstået frifindelse over for både flowcon international a/s’ og frese a/s’ påstande. frese a/s er indtrådt som hovedintervenient til støtte for ankenævnet for patenter og varemærkers påstand om frifindelse. frese a/s har subsidiært, og således alene hvis sø- og handelsretten ikke måtte give ankenævnet medhold i frifindelsespåstanden, nedlagt selvstændig påstand om, at sagen skal hjemvises til ankenævnet for patenter og varemærker, der tilpligtes til i ændret form at opretholde dansk patent nr. dk 176350 b2 ved i krav 1 efter ordet "koncentriske" at tilføje - 3 - ordet "ringe". mest subsidiært har frese a/s påstået, at sagen hjemvises til ankenævnet for patenter og varemærker. oplysninger i sagen sagens parter frese a/s er stiftet i 1944 og udvikler og producerer bl.a. dynamiske reguleringsventiler, herunder ventilen frese optima. flowcon international a/s (herefter flowcon) blev stiftet i 1993 og udvikler og producerer ligeledes bl.a. dynamiske reguleringsventiler, herunder ventilen flowcon sme. frese a/s´ patentansøgninger med ansøgning pa 200500920 (i det følgende: pa920) indgivet den 23. juni 2005 ansøgte frese a/s patent- og varemærkestyrelsen om at få patent på en reguleringsventil. i ansøgningen, der var vedlagt tegningsmateriale, var angivet følgende beskrivelse og krav: ”1 reguleringsventil den kendte teknik opfindelsen angår en reguleringsventil til brug i væskebærende anlæg af den 5 art, der er indrettet til at fungere som differenstrykregulator, idet den opretholder et konstant differenstryk over en tilgangsside og en afgangsside uanset den gennemstrømmede mængde. ventiler af denne art anvendes især i forbindelse med anlæg til opvarmning eller 10 køling, f. eks i central- eller fjernvarmeanlæg, men i øvrigt overalt, hvor der er behov for de ovennævnte funktioner i væskebærende anlæg. man kender differenstrykregulatorer til opretholdelse af et konstant differenstryk over en tilgangs- og afgangsside uafhængigt af den gennemstrømmede - 4 - 15 væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af tilgangstrykket på den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden side, således at trykdifferensen altid vil være den samme, uanset de øvrige omstændigheder såsom strømningsmængden gennem regulatoren. 20 formålet med opfindelsen ventilen ifølge opfindelsen er af denne art. formålet med opfindelsen er at kunne forudindstille flowet gennem ventilen, og dette opnås ifølge opfindelsen, når ventilen yderligere er forsynet med et arrangement til indstilling og regulering af den gennemstrømmende væskemængde, idet den er indrettet sådan, som det 25 er angivet i krav i’s kendetegnende del. dette arrangement omfatter således en stilbar gennemstrømningsventil med to ventillegemer, bestående af to koncentriske ringe med rundgående udsparinger, der strækker sig over omtrent 180 grader. den udvendige af disse to tinge er 30 stationær, medens den indvendige er drejeligt forbundet med et håndgreb, sådan at udsparingernes overlap kan indstilles manuelt. det bliver således muligt at forindstille det maksimale flow gennem reguleringsventilen. 2 den indvendige ring, og eventuelt også medbringeren, er imidlertid også forskydelig i aksialretningen, hvorved det aksiale overlap mellem udsparingerne 5 kan ændres. derved bliver det muligt inden for rammerne af den forindstillede værdi at regulere gennemstrømningen gennem ventilen ved hjælp af en aktuator, og, hvis det ønskes, at lukke helt for gennemstrømningen i forskydningens ene yderstilling. 10 under enhver stilling af denne gennemstrømningsregulering opretholdes en konstant trykdifferens over til- og afgangssiden i kraft af den indledningsvis omtalte differenstrykregulator. med arrangementet ifølge opfindelsen fås en reguleringsventil, der har mange 15 anvendelsesmuligheder og et relativt enkel i sin opbygning. med indretningen ifølge krav 2 opnås, at den indre ring kan gøres forskydelig både i omkredsretningen og i aksialretningen på enkel måde ved hjælp af en medbringer for håndgrebet, der tillader aksial forskydning, idet dens 20 medbringerflader er aksiale. - 5 - ved at udføre indretningen som angivet i krav 3 opnås en særlig enkel udformning, idet man kan udnytte den aksialt forskydelige medbringer som forbindelse mellem aktuatoren og den indvendige ring. … 3 5 beskrivelse af udførelseseksemplet i figur i ses en reguleringsventil med et indløb og et udløb. reguleringsmekanismen består af et hus 23, en rullemembran 24, et stempel 25, der samtidig støtter rullemembranen 24. et dæksel 22 med styr for stemplet 25 10 er fastgjort til huset 23. huset 23 har et antal åbninger eller slidser i periferien, som stemplet 25 lukket mere eller mindre af for alt efter stemplets aksiale position. trykket ved indløbet overføres til rullemembranens yderside gennem en boring eller et kapillarrør 21. en fjeder 26 påvirket stemplet mod dets topstilling, medens stemplet ved sin inderside er påvirket af trykket inden 15 reguleringsslidserne. ved brug indstiller der sig en balance mellem indløbs- og udløbstrykket plus fjederkraften, således at differenstrykket svarer til fjederkraften. med en given fjederkraft vil dette differenstryk derfor være konstant. 20 figur 2 viser arrangementet i reguleringsventilens hus 3 til regulering og eventuel afspærring af gennemstrømningsmængden. en manuelt betjenelig drejeknap 10 er forbundet med en medbringer 5, sådan at drejeknappen kan medtage medbringeren i drejeretningen, medens medbringeren 5 er aksialt forskydelig i 25 forhold til drejeknappen 10. stationært i forhold til huset findes et ydre cylindrisk ventilelement 4, der er forsynet med en rundgående slids, der strækker sig over omtrent 180 grader. inde i dette og koncentrisk dermed findes et indre ventilelement 6, det har en 30 tilsvarende rundgående slids. disse to slidser befinder sig i normalstillingen ud for hinanden. det sidstnævnte indre ventillegeme er forbundet med 4 - 6 - medbringeren 5, sådan at dets vinkelstilling i forhold til det ydre ventillegeme kan indstilles ved hjælp af drejeknappen 10. dermed kan man manuelt indstille overlappet i omkredsretningen mellem de to slidser og dermed den maksimale gennemstrømningsmængde gennem regulatoren. 5 det indre ventillegeme 6 og medbringeren er aksialt forskydelige i forhold til huset og drejeknappen 10 mod virkningen af en trykfjeder 16. ved en sådan aksial forskydning kan det aksiale overlap mellem slidserne i det ydre og det indre ventillegeme ændres, hvorved gennemstrømningsmængden gennem 10 regulatoren kan indstilles eller reguleres inden for rammerne af den forindstillede maksimumværdi. i en yderstilling kan der tilvejebringes afspærring af gennemstrømningen derved, at de to slidser bringes helt ud af indbyrdes forbindelse. 15 der er således tilvejebragt en reguleringsventil som er relativt simpel i sin mekaniske udformning og alligevel frembyder mange indstillings- og reguleringsmuligheder. … 5 patentkrav 1. reguleringsventil til brug i væskebårne anlæg, og navnlig til brug i opvarmnings- eller køleanlæg, med et ventilhus

(3)med en tilgangsside og en 5 afgangsside, og som indbefatter et arrangement til opretholdelse af et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden uafhængigt af den gennemstrømmende væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af tilgangstrykket på den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden side, k e n d e t e g n e t v e d, at den yderligere omfatter et 10 arrangement til regulering af den gennemstrømmende væskemængde med to i strømningsvejen beliggende samvirkende ventillegemer, (4, 6), der er udformet som to koncentriske tinge, der hver har en udsparing, der strækker sig omtrent 180 grader i omkredsretningen, hvor den ydre af de to koncentriske ringe
(4)er fast i forhold til ventilhuset
(3), medens den indre ring
(6)er forskydelig dels i 15 omkredsretningen under påvirkning af et drejeligt håndgreb
(10), hvorved der manuelt kan tilvejebringes et større eller mindre overlap i omkredsretningen - 7 - mellem udsparingerne, og dels er forskydelig i aksialretningen, sådan at der kan tilvejebringes større eller mindre overlap mellem udsparingerne i aksial retning, idet den er forbundet med en aktuator til styret eller automatisk indstilling af det 20 aksiale overlap. 2. reguleringsventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t v e d, at det drejelige håndgreb
(10)er drejefast forbundet med den indre ring
(6)men er aksialt forskydeligt i forhold til denne, idet forbindelsen udgøres af en medbringer med 25 aksialt forløbende indgrebsflader. 3. reguleringsventil ifølge krav 1, k e n d e t eg n e t ve d, at medbringeren
(5)er fast forbundet med den indre ring
(6)og sammen med denne kan forskydes i aksialretningen mod virkningen af en trykfjeder
(16).” patent- og varemærkestyrelsen meddelte ved
  1. behandlingen af
  2. april 2006, at ansøgningen ikke kunne føre til et patent, idet opfindelsen ikke adskilte sig væsentligt fra kendt teknik, jf. patentlovens § 2, stk. 1, og henviste til to modhold us2004/0261860 a1 og fr 2502728 a
  3. frese a/s indgav den
  4. juni 2006 med prioritet fra pa920 af
  5. juni 2005 pct ansøgning (pct/dk2006/000338). på baggrund af
  6. behandlingen fra patent- og varemærkestyrelsen indsendte frese a/s den
  7. september 2006 ændrede krav og ændret beskrivelse. den
  8. august 2007 godkendte patent- og varemærkestyrelsen frese a/s´ patentansøgning pa 2005 00920 (dk 176350 b1), som indeholdt følgende patentkrav: ”
  9. reguleringsventil til brug i væskebårne anlæg, og navnlig til brug i opvarm nings- eller køleanlæg, med et ventilhus
(3)med en tilgangsside og en afgangs 5 side, og som indbefattet et arrangement til opretholdelse af et konstant differens tryk mellem til- og afgangssiden uafhængigt af den gennemstrømmende væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af til gangstrykket på den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden - 8 - side, og hvor der i reguleringsventilen findes en stilbar ventil til indstilling af den 10 maksimale gennemstrømmende væskemængde, k e n d e t e g n e t ved, at den yderligere omfatter et arrangement til regulering af den gennemstrømmende væskemængde inden for den indstillede maksimale værdi for den gennem strømmende væskemængde, idet den stilbare ventil omfattet to i strømnings vejen beliggende samvirkende ventillegemer, (4, 6), der er udformet som to kon- 15 centriske ringe, der hver har en udsparing, der strækker sig omtrent 180 grader i omkredsretningen, hvor den ydre af de to koncentriske tinge
(4)er fast i forhold til ventilhuset
(3), medens den indre ring
(6)et forskydelig dels i omkredsretningen under påvirkning at et drejeligt håndgreb
(10), hvorved der manuelt kan tilvejebringes et større eller mindre overlap i omkredsretningen mellem ud- 20 sparingerne, dels er forskydelig i aksialretningen, sådan at der kan tilvejebringes større eller mindre overlap mellem udsparingeme i aksial retning, idet den er forbundet med en aktuator til styret eller automatisk indstilling at det aksiale overlap. 25 2. reguleringsventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at det drejelige hånd greb
(10)er drejefast forbundet med den indre ring
(6), men er aksialt forskyde- ligt i forhold til denne, idet forbindelsen udgøres af en medbringer med aksialt forløbende indgrebsflader. 30 3. reguleringsventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at medbringeren
(5)er fast forbundet med den indre ting
(6)og sammen med denne kan forskydes i aksialretningen mod virkningen at en trykfjeder
(16). patentet (b1) blev udstedt den
  1. september
  2. frese a/s ansøgte den
  3. januar 2010 om europæisk patent med prioritet fra det danske patent dka 200500902 fra den
  4. juni
  5. b1 blev anvendt som grundlag for det europæiske patent. epo udstedte patentet den
  6. februar 2010 efter at have foreslået flere ændringer, som blev indarbejdet i patentet. der er enighed om, at freses europæiske patent ikke svarer til det danske b2 patent. - 9 - flowcon gjorde den
  7. februar 2010 indsigelse mod epos afgørelse med henvisning til modholdene d1 – d9, herunder us 2,936,152 (d9). indsigelsen blev afvist af epo den
  8. maj 2012, hvilket blev stadfæstet af board of appeal den
  9. februar
  10. flowcons patentansøgninger flowcon indgav den
  11. november 2006 pct ansøgning (pct/dk 2007/00468) med udgangspunkt i flowcons patentansøgning pa 2006/01422 (sme-ventilen) angående ”an adjustable regulator insert” med følgende patentkrav: “claims
  12. an adjustable regulator insert
(1)for valves, in particular for controlling liquid flow in a plant for central heating or air-conditioning, 5 which insert
(1)comprises an inflow opening
(10)and an outflow opening
(20), wherein the area of at least one of said openings (10, 20) is adjustable, said at least one opening being defined by an overlap between a — first flow passage
(16)in a first plate shaped element, and a 10 — second flow passage
(15)in a second plate shaped element, said first and second plate shaped elements being displaceable relative to each other, such that said first flow passage
(16)and said second flow passage
(15)in the two plates are displaceable relative to each other in order to vary the area of said opening, 15 characterized in that said] second plate shaped element is displaceable in two different directions, such that the displacement in one direction can be adjusted independently of the displacement in the other direction. 20 2. an adjustable regulator insert according to claim 1, wherein the area of said inflow opening
(10)is adjustable by said first and second plate shaped elements being displaceable relative to each other.
  1. an adjustable regulator insert according to claim 2, wherein said insert 25 comprises a plurality of said inflow openings.
  2. an adjustable regulator insert according to any one of the claims i -3,wherein the first and the second plate shaped elements are arranged with intermediate sealing means. 30
  3. an adjustable regulator insert according to any one of the claims i -4, wherein the two different directions of possible independent displacement are substantially perpendicular to each other.
  4. an adjustable regulator insert according to any one of the previous claim, wherein the first plate shaped element is an outer cylindrical sleeve and the second plate shaped element is an inner cylindrical sleeve placed inside the outer cylindrical sleeve. - 10 - 10
  5. an adjustable regulator insert according to claim 6, wherein the inner cylindrical sleeve s connected to a shaft, such that a rotation of the shaft will rotate the inner cylindrical sleeve around the axis of the inner sleeve, and said shaft being displaceable in the axial direction of the shaft, such that a displacement in this direction will be transferred to a 15 displacement of the inner cylindrical sleeve.
  6. an adjustable regulator insert according to claim 6 or 7, wherein the length of the inlet openings will extend an angle of the periphery of the cup shaped cylinder of 90—180 degrees, preferably 120 —160 20 degrees, and even more preferably approximately 140 degrees.
  7. an adjustable regulator insert according to any one of the previous claims, wherein the displacement of the second plate shaped element in one direction is performed by an actuator.” ansøgningen blev afvist, idet epo fandt, at patentet manglede nyhed. der blev bl.a. henvist til modholdet ep 1 067 321 a2 (refereret som d1 og senere benævnt p4) offentliggjort den
  8. januar
  9. indsigelsessagen i brev af
  10. maj 2008 gjorde flowcon indsigelse mod frese a/s´ danske patent pr 176350 (b1) med den begrundelse, at opfindelsen manglede nyhed og opfindelseshøjde. flowcon henviste bl.a. til en række modhold benævnt p2, p4 og p6 – p
  11. indsigelsen blev besvaret af frese a/s ved brev af
  12. juli 2008 med imødegåelse af flowcons modhold og med anmodning om, at patentet blev opretholdt. patent- og varemærkestyrelsen vurderede den
  13. august 2008, at frese a/s´ patent kunne opretholdes - dog i ændret form - med følgende begrundelse: ”
  14. nyhed overfor den kendte teknik opfindelsen i stridspatentets krav 1 har nyhed overfor ethvert af de vedlagte dokumenter: indledningsvis bemærker vi, at (p2) har en prioritetsdag, der ligger efter stridspatentets indleveringsdag, hvorfor (p2) ikke i sig selv har betydning for sagen. vi er enige med indsiger i, at dokumenterne (p9)-(p12) og (pl4)-(p15) alle anviser en differenstrykregulator, sådan som angivet i krav 1’s indledning. - 11 - vi er også enige med indsiger i, at differenstrykregulatoren øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. imidlertid kan dette forhold ikke i sig selv påberåbes som indsigelsesgrund. heller ikke jævnfør pl §
  15. den omstændighed, at problemstillingen er kendt (max. flowregulering og en dynamisk regulering jævnfør indsigelsen), er også uden betydning for indsigelsessagen. spørgsmålet er, om den teknik, der løser problemet, er ny og adskiller sig væsentligt fra det kendte. indsiger henviser i indsigelsens kapitel iii til, at den del af krav 1 (linie 13-23), der angiver de flowregulerende træk i ventilen, er kendte fra (p4), (p6) og (p7): vores kommentarer hertil er netop, at ingen af disse dokumenter — i lighed med (p8) — viser en differenstrykregulator, som beskrevet i krav i’s indledning i stridspatentet, hvorfor krav 1 uomtvisteligt har nyhed overfor disse dokumenter. indsiger henviser i indsigelsens kapitel iv også specifikt til (p14) og (p15) som nyhedsforegribende for opfindelsen i stridspatentet: (p14)(se fx figur 2 med tilhørende tekst) og (p15) (se fx figur 2 med tilhørende tekst) viser begge ventiler med en differenstrykregulator
(10)med mulighed for indstilling
(11)af maximalt flow gennem ventilen. i begge ventiler udføres flowreguleringen vej drejning af et element i ventilen, der begrænser indløbsarealet (se
(34)i (p14) og
(32)i (pis)). (p14) og (p15) viser dog efter vores opfattelse især det, der fremgår af krav i’s indledning i stridspatentet. fx viser dokumenterne ikke to samvirkende ventillegemer i ventilhuset. sammenfattende viser ingen af de vedlagte dokumenter en reguleringsventil med alle de træk, som er angivet i krav
  1. det vil sig både de træk, der karakteriserer differenstrykregulatordelen af ventilen i kravets indledning, samt flowreguleringen i kravets kendetegnende del. det forhold, at uddrag af krav 1 er kendte, medfører heller ikke, at det er implicit klart for fagmanden, at opfindelsen ikke er ny.
  2. væsentlig adskillelse fra den kendte teknik den nærmest liggende kendte teknik er (p4). dette dokument viser som det eneste en reguleringsventil med samme funktion, nemlig udover at kunne forudstille gennemstrømningen gennem ventilen også kan indstille og regulere gennemstrømningen inden for den forindstillede værdi, samt har det største sammenfald af tekniske træk. (p4) er derfor udgangspunktet for vurdering af væsentlig adskillelse og dermed for eventuelle kombinationsmodhold med andre af de vedlagte dokumenter. 6.
  3. væsentlig adskillelse fra (p4) - 12 - med den meddelte ordlyd af krav 1adskiller opfindelsen sig efter vores opfattelse ikke væsentligt fra det, der fremgår af (p4). de træk (p4) har til fælles med reguleringsventilen i krav 1 er stort set de træk, der er angivet i krav 1’s kendetegnende del. (p4) viser en fluidventil med to i strømningsvejen beliggende ventillegemer (14,18), der er udformet som to koncentriske ringe, der hver har en udsparing, hvor den ydre ring
(14)er fast i forhold til ventilhuset
(10), mens den indre ring
(18)er forskydelig i både drejelig og aksial retning. (p4) har et indløb og ikke alene et, men to udløb. se figur i og afsnit [0014]-[0015]. den indre ring
(18)kan drejeligt og aksialt forskydes med passende midler/aktuator, se spalte 4, linie 1-
  1. dermed er de træk som opfindelsen med den meddelte ordlyd af krav 1 har, udover det der fremgår af (p4), 1) at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 180° i omløbsretningen, og 2) de træk som fremgår af krav 1’s indledning, dvs. dem der vedrører differenstrykregulatoren. det objektive tekniske problem som opfindelsen ifølge krav 1 løser, er herefter at tilbyde en flowreguleringsventil, der opretholder et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden i ventilen. som indsiger også har påvist i indsigelsen (se “kapitel 1”), er differenstrykregulatorer af den type, der fremgår af krav 1’s indledning, almindeligt kendte (p4) anviser også udsparinger der strækker sig i omløbningsretningen af de koncentriske ringe, se figur
  2. udsparingen i den indre ting
(18)kan fx — men ikke nødvendigvis — være en trekantet åbning, sådan som i skriver i jeres svar af
  1. juli 2008, se spalte 3, linie 16-
  2. (p4) viser dog ikke direkte, at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 180° i omløbsretningen. denne detalje ligger dog indenfor en fagmands valgmuligheder, og det er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentet, hvorfor dette skulle have en betydning. vi er enige med indsiger (se også (p5), spørgsmål/svar nr. 7) i, at tilstedeværelsen af differenstrykregulatoren som beskrevet i krav 1’s indledning, øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. der opnås således ikke noget særligt ved at kombinere differenstrykregulatoren med de flowregulerende træk i ventilen – der er alene tale om en ren additiv virkning af to kendte konstruktioner. sammenfattende mener vi, at en fagmand med kendskab til (p4) og på baggrund af sin almene viden, ville blive tilskyndet til at anvise den løsning på objektive tekniske problem, der fremgår af den meddelte ordlyd af krav
  4. konklusion - opretholdelse af patentet i ændret form - 13 - med den meddelte ordlyd at krav 1, som ikke er præciseret eller afgrænset overfor den kendte teknik, adskiller opfindelsen sig ikke væsentligt fra det, der kendes fra (p4). vi mener dog, at patentet kan opretholdes i en ændret form, der er præciseret og afgrænset overfor den nærmest liggende kendte teknik (p4). efter vores opfattelse er der substantiel forskellighed i teknikken mellem opfindelsen og den ventil, der fremgår af(p4), hvorfor vi er enige i jeres forklaring i brev af
  5. juli 2008: i (p4) er der tale om en uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger (12,13). strømningen gennem første åbning
(12)styres ved en drejning at det indre ventilelement
(18), mens strømningen gennem anden åbning
(13)styres ved en aksial forskydning af ventilelementet
(18). der er således ikke tale om en regulering af en strømning gennem ét udløb. i reguleringsventilen i opfindelsen derimod, styres en strømning gennem ét udløb, idet man først regulerer strømningen ved en drejning at det indre ventilelement, som efterfølgende kan reguleres yderligere ved en aksial forskydning af det indre ventilelement. dermed opnås samme funktion i (p4) og opfindelsen, med teknikken hertil er forskellig. krav 1 må afgrænses og præciseres overfor (p4), sådan at der bl.a. er entydigt tale om en reguleringsventil med én udløbsåbning. betegnelsen “ringe” i krav 1 må tydeliggøres ved at anvende en bedre term som fx “cylindrisk ventilelement”, sådan som angivet i beskrivelsens side 4, andet afsnit. beskrivelsen må tilpasses det ændrede kravsæt, herunder optage en omtale af den kendte teknik (p4). hvis i ændrer krav 1, vil kravet have nyhed overfor og adskille sig væsentligt fra (p4). en fagmand vil hverken på grundlag af sin almene eller fagmandsviden være tilskyndet til at anvise den løsning, der vil fremgå at et nyt krav 1, der er afgrænset og præciseret overfor (p4). vi mener heller ikke, at der af den resterende del af dokumenterne vedlagt indsigelsen fremgår nogen information eller indikationer, der ville tilskynde fagmanden til at danne et kombinationsmodhold, der vil fremgå af et nyt krav 1, der er afgrænset og præciseret overfor (p4). ved rettelserne bedes i være opmærksom på, at patentet ikke ændres sådan, at det ikke går ud over ansøgningen, som den blev indleveret. …” flowcon kommenterede dette ved brev af
  1. august 2008 med anmodning om, at frese a/s´ patent blev afslået i sin helhed, særligt med henvisning til modhold p4 og p7 - 14 - patent- og varemærkestyrelsen meddelte ved brev af
  2. august 2008, at styrelsen fastholdt sin konklusion i sagen med følgende begrundelse: ”… jeres brev al
  3. august 2008 giver ikke anledning til en ændret konklusion i sagen. indledningsvis er vi ikke enige med jer i, at (p4) også kan omhandle en flowreguleringsventil med et enkelt udløb. dette er på ingen måde understøttet af henvisningen til spalte 1, linie 51 (“conviniently”) i (p4). samlet set omtaler teksten i (p4) kun en flowreguleringsventil med to udløb, og derfor er der efter vores opfattelse tale om en overfortolkning al den ovennævnte henvisning i (p4). følgelig vil opfindelsen i et ændret krav 1, jævnfør vores vurdering af
  4. august 2008, have nyhed overfor og adskille sig væsentligt fra (p4). vi er heller ikke enige i jeres gennemgang af (p7). ganske vist har flowreguleringsventilen i (p7) to indgangsporte (eller alternativt én) og én udgangsport (p7) viser dog ikke en aksial- og drejebevægelse af to ventillegemer med åbninger: i (p7) er der kun tale om et enkelt ventillegeme
(6), der kan drejes inde i ventilhuset
(1), se fx spalte 4, linie 3348 og linie 57-
  1. følgelig har (p7) i lighed med (p4) samme funktion som opfindelsen, men teknikken hertil er forskellig. (p4) er således fortsat den nærmest liggende kendte teknik fordi, at den har samme funktion som opfindelsen og har det største sammenfald al tekniske træk, herunder en stilbar ventil, der omfatter to i strømningsvejen beliggende ventillegemer. sammenfattende er der efter vores opfattelse ikke umiddelbart nogen indikationer eller oplysninger i (p7), der vil tilskynde fagmanden til at nå frem til den løsning, der vil fremgå af et ændret krav 1, som anvist i vores vurdering af
  2. august
  3. i så fald skulle fagmanden ændre flowreguleringsventilen i (p4), der muliggør uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger, ved at søge inspiration i en flowreguleringsventil med blot et enkelt ventillegeme, dvs. en ventil med en ganske anden konstruktion. selv om et enkelt udløb isoleret set er kendt fra (p7), er det ikke nærliggende for fagmanden, hvordan (p4) skal ændres. dette vil efter vores opfattelse være et udtryk for en ex-post-facto tilgang, som ville kræve et forudgående kendskab til opfindelsen. endelig skal fagmanden herefter yderligere tilføje en differenstrykregulator til flowreguleringsventilen. voteres vurdering af
  4. august 2008 fastholdes herefter fortsat …” - 15 - herefter indleverede frese a/s den
  5. august 2008 sin reviderede ansøgning (b2) med henblik på opretholdelse af patentet i ændret form med følgende reviderede kravsæt og beskrivelse: ” reguleringsventil den kendte teknik opfindelsen angår en reguleringsventil med én enkelt udløbsåbning, til brug i 5 væskebårne anlæg, og navnlig til brug i opvarmnings- eller køleanlæg, med et ventilhus med en tilgangsside og en afgangsside, og som indbefatter et arrangement til opretholdelse af et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden uafhængigt af den gennemstrømmende væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af tilgangstrykket på 10 den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden side, og hvor der i reguleringsventilen findes en stilbar ventil til indstilling af den maksimale gennemstrømmende væskemængde. ventiler af denne art anvendes især i forbindelse med anlæg til opvarmning eller 15 køling, f.eks. i central- eller fjernvarmeanlæg, men i øvrigt overalt, hvor der er behov for de ovennævnte funktioner i væskebærende anlæg. man kender differenstrykregulatorer til opretholdelse af et konstant differenstryk over en tilgangs- og afgangsside uafhængigt af den gennemstrømmede væske- 20 mængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af til- gangstrykket på den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden side, således at trykdifferensen altid vil være den samme uanset de øvrige om- stændigheder, såsom strømningsmængden gennem regulatoren. 25 man kender også reguleringsventiler af denne art, hvor der i indløbet eller ud løbet sidder en drejeventil til fastlæggelse af den maksimale værdi for gennem strømningen. den foranstaltning er beskrevet i us 2004/0261860 a
  6. fra ep 1067321 kendes desuden en reguleringsventil, med to udløbsåbninger, 30 hvor både gennemstrømningen gennem ventilen og gennemstrømningen inden for den forindstillede værdi kan indstilles og reguleres. 2 formålet med opfindelsen formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en reguleringsventil af den oven- 5 nævnte type med én udløbsåbning, hvor man udover at kunne forindstille gennemstrømningen gennem ventilen også kan indstille eller regulere gennemstrømningen inden for den forindstillede værdi. dette opnås ifølge opfindelsen, når ventilen er indrettet sådan, som det er angivet i krav 1’s kendetegnende del. 10 dette arrangement omfatter således en stilbar gennemstrømningsventil med to samvirkende ventillegemer bestående at to cylindriske ventilelementer, der er - 16 - koncentriske med rundtgående udsparinger, der strækker sig over omtrent 180 grader. den udvendige af disse to cylindriske ventilelementer er stationær, 15 medens den indvendige er drejeligt forbundet med et håndgreb, sådan at udsparingernes overlap kan indstilles manuelt. det bliver således muligt at forindstille den maksimale gennemstrømning gennem reguleringsventilen ved en drejning at håndgrebet. 20 det indvendige cylindriske ventilelement, er imidlertid også forskydelig i aksialretningen, hvorved det aksiale overlap mellem udsparingerne kan ændres. derved bliver det muligt inden for rammerne at den forindstillede værdi at regulere gennemstrømningen gennem ventilen ved hjælp at en aktuator, og, hvis det ønskes, at lukke helt for gennemstrømningen i forskydningens ene 25 yderstilling. under enhver stilling af denne gennemstrømningsregulering opretholdes en kon- stant trykdifferens over til- og afgangssiden i kraft af den indledningsvis omtalte differenstrykregulator. 30 med arrangementet ifølge opfindelsen fås en reguleringsventil, hvor man kan indstille den maksimale gennemstrømning ved en simpel drejning at et håndtag, 3 og som kan indstilles til en hvilken som helst værdi mellem nul og denne maksimumværdi ved en aksial forskydning eventuelt med en aktuator. med indretningen ifølge krav 2 opnås, at det indre cylindriske ventilelement kan 5 gøres forskydelig både i omkredsretningen og i aksialretningen på enkel måde ved hjælp af en medbringer for håndgrebet, der tillader aksial forskydning, idet dens medbringeflader er aksiale. ved at udføre indretningen som angivet i krav 3 opnås en særlig enkel udform- 10 ning, idet man kan udnytte den aksialt forskydelige medbringer som forbindelse mellem aktuatoren og det indvendige cylindriske ventilelement. tegningen et udførelseseksempel ifølge opfindelsen forklares nærmere under henvisning til 15 tegningen, hvor fig. 1 viser et snitbillede af reguleringsventilen, som især anskueliggør differenstrykregulatoren, og 20 fig. 2 viser arrangementet til indstilling af den maksimale gennem- strømning og til regulering at gennemstrømningen i adskilt form. beskrivelse af udførelseseksemplet i figur 1 ses en reguleringsventil med et indløb og et udløb. regulerings- 25 mekanismen består at et hus 23, en rullemembran 24, et stempel 25, der sam- tidig støtter rullemembranen
  7. et dæksel 22 med styr for stemplet 25 er fast gjort til huset
  8. huset 23 har et antal åbninger eller slidser i periferien, som stemplet 25 lukker mere eller mindre at for alt efter stemplets aksiale position. - 17 - trykket ved indløbet overføres til rullemembran yderside gennem en boring 30 eller et kapillarrør
  9. en fjeder 26 påvirker stemplet mod dets topstilling, medens stemplet ved sin inderside er påvirket at trykket inden reguleringsslidserne. 4 ved brug indstiller der sig en balance mellem indløbs- og udløbstrykket plus fjederkraften, således at differenstrykket svarer til fjederkraften. med en given fjederkraft vil dette differenstryk derfor være konstant. 5 figur 2 viser arrangementet i reguleringsventilens hus 3 til regulering og eventuel afspærring af gennemstrømningsmængden. en manuelt betjenelig drejeknap 10 er forbundet med en medbringer 5, sådan at drejeknappen kan medtage med bringeren i drejeretningen, medens medbringeren 5 er aksialt forskydelig i for- 10 hold til drejeknappen
  10. stationært i forhold til huset findes et ydre cylindrisk ventilelement 4, der er for- synet med en rundtgående slids, der strækker sig over omtrent 180 grader. inde i dette og koncentrisk dermed findes et indre ventilelement 6, der har en til- 15 svarende rundtgående slids. disse to slidser befinder sig i normalstillingen ud for hinanden. det sidstnævnte indre ventillegeme er forbundet med medbringeren 5, sådan at dets vinkelstilling i forhold til det ydre ventillegeme kan indstilles ved hjælp af drejeknappen
  11. dermed kan man manuelt indstille overlappet i om- kredsretningen mellem de to slidser og dermed den maksimale 20 gennemstrømningsmængde gennem regulatoren. det indre ventillegeme 6 og medbringeren er aksialt forskydelige i forhold til huset og drejeknappen 10 mod virkningen af en trykfjeder
  12. ved en sådan ak- sial forskydning kan det aksiale overlap mellem slidserne i det ydre og det indre 25 ventillegeme ændres, hvorved gennemstrømningsmængden gennem regula- toren kan indstilles eller reguleres inden for rammerne af den forindstillede mak- simumværdi. i en yderstilling kan der tilvejebringes afspærring af gennem strømningen derved, at de to slidser bringes helt ud af indbyrdes forbindelse. 30 der er således tilvejebragt en reguleringsventil, som er relativt simpel i sin meka- niske udformning og alligevel frembyder mange indstillings- og regulerings 5 muligheder.” 6 patentkrav
  13. reguleringsventil med én enkelt udløbsåbning, til brug i væskebårne anlæg, og navnlig til brug i opvarmnings- eller køleanlæg, med et ventilhus
(3)med en 5 tilgangsside og en afgangsside, og som indbefatter et arrangement til - 18 - opretholdelse af et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden uafhængigt af den gennemstrømmende væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af tilgangstrykket på den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden side, og hvor der i 10 reguleringsventilen findes en stilbar ventil til indstilling af den maksimale gennemstrømmende væskemængde, k e n d e t e g n e t ved, at den yderligere omfatter et arrangement til regulering af den gennemstrømmende væskemængde inden for den indstillede maksimale værdi for den gennem strømmende væskemængde, idet den stilbare ventil omfatter to i strømnings- 15 vejen beliggende samvirkende ventillegemer, (4, 6), der er udformet som to cylindriske ventilelementer, der er koncentriske og hver har en udsparing, der strækker sig omtrent 180 grader i omkredsretningen, hvor den ydre af de to koncentriske cylindriske ventilelementer
(4)er fast i forhold til ventilhuset
(3), medens det indre cylindriske ventilelement
(6)er forskydelig dels i omkreds- 20 retningen under påvirkning af et drejeligt håndgreb
(10), hvorved der manuelt kan tilvejebringes et større eller mindre overlap i omkredsretningen mellem ud- sparingerne, dels er forskydelig i aksialretningen, sådan at der kan tilvejebringes større eller mindre overlap mellem udsparingerne i aksial retning, idet den er forbundet med en aktuator til styret eller automatisk indstilling af det aksiale 25 overlap. 2. reguleringsventil ifølge krav 1 k e n d e t e g n e t ved, at det drejelige hånd- greb
(10)er drejefast forbundet med det indre cylindriske ventilelement
(6), men er aksialt forskydeligt i forhold til denne, idet forbindelsen udgøres af en 30 medbringer med aksialt forløbende indgrebsflader. 7 3. reguleringsventil ifølge krav 1, k e n d et e g n e t ved, at medbringeren
(5)er fast forbundet med det indre cylindriske ventilelement
(6)og sammen med denne kan forskydes i aksialretningen mod virkningen af en trykfjeder
(16)” 8 sammendrag reguleringsventil med én enkelt udløbsåbning, til brug i et væskebåret anlæg, såsom et varme- eller køleanlæg, og som indeholder en differenstrykregulator, 5 der holder differenstrykket mellem indgangen og udgangen konstant. reguleringsventilen indbefatter også et arrangement til at indstille og regulere den maksimale væskegennemstrømning gennem ventilen. dette arrangement omfatter en gennemstrømningsventil med to i strømningsvejen beliggende samvirkende ventillegemer (4 og 6), der er udformet som to koncentriske 10 cylindriske ventilelementer, der hver har en udsparing der strækker sig omkring 180 grader i omkredsretningen. det ydre cylindriske ventilelement
(4)er stationær i forhold til ventilhuset medens det indre cylindriske ventilelement
(6)kan forskydes i omkredsretningen ved 15 hjælp af et drejeligt håndgreb, hvorved der manuelt kan tilvejebringes et større - 19 - eller mindre overlap mellem udsparingerne. derved kan den maksimale strømningsmængde indstilles manuelt. det indre cylindriske ventilelement
(6)kan også forskydes i aksialretningen, 20 hvorved der tilvejebringes et større eller mindre overlap mellem udsparingerne i aksialretningen. derved kan gennemstrømningsmængden reguleres inden for grænserne at forudindstillingen f. eks ved hjælp af en aktuator. i en yderstilling kan der være afspærret helt for strømningen. 25 derved opnås en reguleringsventil med mange indstillingsmuligheder, der er for- holdsvis enkelt og kompakt opbygget (fig. 2) 30” den
  1. september 2008 traf patent og varemærkestyrelsen endelig afgørelse om at opretholde patentet i ændret form med følgende begrundelse: ”…
  2. afgørelse vi har færdigbehandlet jeres indsigelse mod dk patent nr. 176350 b
  3. vores afgørelse er, at patentet kan opretholdes i ændret form. den nærmere forklaring følger: …
  4. nyhed overfor den kendte teknik opfindelsen i stridspatentets krav 1 har nyhed overfor ethvert af de vedlagte dokumenter: indledningsvis bemærker vi, at (p2) har en prioritetsdag, der ligger efter stridspatentets indleverings dag, hvorfor (p2) ikke i sig selv har betydning for sagen. vi er enige med indsiger i, at dokumenterne (p9)-(p12) og (p14)-(p15) alle anviser en differenstrykregulator, sådan som angivet i krav 1’s indledning. i henviser i indsigelsens kapitel iii til, at den del af krav 1 (linie 13-23), der angiver de flowregulerende træk i ventilen, er kendte fra (p4), (p6) og (p7): vi er også enige med indsiger i, at differenstrykregulatoren øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. vores kommentarer hertil er netop, at ingen af disse dokumenter — i lighed med (p8) — viser en differenstrykregulator, som beskrevet i krav i’s indledning i stridspatentet, hvorfor krav 1 uomtvisteligt har nyhed overfor disse dokumenter. - 20 - i henviser i indsigelsens kapitel iv også specifikt til (p14) og (p15) som nyhedsforegribende for opfindelsen i stridspatentet: (p14)(se fx figur 2 med tilhørende tekst) og (pis) (se fx figur 2 med tilhørende tekst) viser begge ventiler med en differenstrykregulator(l0) med mulighed for indstilling
(11)af maximalt flow gennem ventilen. i begge ventiler udføres flowreguleringen ved drejning af et element i ventilen, der begrænser indløbsarealet (se
(34)i (p14) og
(32)i (pi5)). (p14) og (p15) viser dog efter vores opfattelse især det, der fremgår af krav i’s indledning i stridspatentet. fx viser dokumenterne ikke to samvirkende ventillegemer i ventilhuset. sammenfattende viser ingen af de vedlagte dokumenter en reguleringsventil med alle de træk, som er angivet i krav i. det vil sige både de træk, der karakteriserer differenstrykregulatordelen af ventilen i kravets indledning, samt flowreguleringen i kravets kendetegnende del. det forhold, at uddrag at krav 1 er kendte, medfører heller ikke, at det er implicit klart for fagmanden, at opfindelsen ikke er ny.
  1. væsentlig adskillelse fra den kendte teknik den nærmest liggende kendte teknik er (p4). dette dokument viser som det eneste en reguleringsventil med samme funktion, nemlig udover at kunne forudstille gennemstrømningen gennem ventilen også kan indstille og regulere gennemstrømningen inden for den forindstillede værdi, samt har det største sammenfald af tekniske træk. (p4) er derfor udgangspunktet for vurdering af væsentlig adskillelse og dermed for eventuelle kombinationsmodhold med andre af de vedlagte dokumenter. 5.
  2. væsentlig adskillelse fra (p4) med den meddelte ordlyd af krav i adskiller opfindelsen sig efter vores opfattelse ikke væsentligt fra det, der fremgår at (p4). de træk (p4) har til fælles med reguleringsventilen i krav i er stort set de træk, der er angivet i krav 1 ‘s kendetegnende det. (p4) viser en fluidventil med to i strømningsvejen beliggende ventillegemer (14,1 8), der er udformet som to koncentriske ringe, der hver har en udsparing, hvor den ydre ring
(14)er fast i forhold til ventilhuset
(10), mens den indre ring
(18)er forskydelig i både drejelig og aksial retning. (p4) har et indløb og ikke alene et, men to udløb. se figur 1 og afsnit [0014j-[0015j. den indre ring
(18)kan drejeligt og aksialt forskydes med passende midler/aktuator, se spalte 4, linie 1 -
  1. dermed er de træk som opfindelsen med den meddelte ordlyd af krav i har, udover det der fremgår af (p4), 1) at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent i 800 i omløbsretningen, og 2) de træk som fremgår af krav 1 ‘s indledning, dvs. dem der vedrører differenstrykregulatoren. - 21 - det objektive tekniske problem som opfindelsen ifølge krav 1 løser, er herefter at tilbyde en flowreguleringsventil, der opretholder et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden i ventilen. som i også har påvist i indsigelsen (se “kapitel i”), er differenstrykregulatorer af den type, der fremgår af krav i ‘s indledning, almindeligt kendte. (p4) anviser også udsparinger der strækker sig i omløbningsretningen af de koncentriske ringe, se figur
  2. udsparingen i den indre ring
(18)kan fx — men ikke nødvendigvis — være en trekantet åbning, sådan som i skriver jeres svar af
  1. juli 2008, se spalte 3, linie 16-
  2. (p4) viser dog ikke direkte, at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 1800 i omløbsretningen. denne detalje ligger dog indenfor en fagmands valgmuligheder, og det er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentet, hvorfor dette skulle have en betydning. vi er enige med jer (se også (p5), spørgsmål/svar nr. 7) i, at tilstedeværelsen af differenstrykregulatoren som beskrevet i krav i ‘s indledning, øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. der opnås således ikke noget særligt ved at kombinere differenstrykregulatoren med de flowregulerende træk i ventilen - der er alene tale om en ren additiv virkning af to kendte konstruktioner. sammenfattende mener vi, at en fagmand med kendskab til (p4) og på baggrund af sin almene viden, ville blive tilskyndet til at anvise den løsning på objektive tekniske problem, der fremgår af den meddelte ordlyd af krav
  3. krav 1 adskiller sig således ikke væsentligt fra det, der kendes fra (p4).
  4. konklusion - opretholdelse af patentet i ændret form patentet kan opretholdes i en ændret form, der er begrænset overfor den nærmest liggende kendte teknik (p4) fordi, at der er en substantiel forskellighed i teknikken mellem opfindelsen og den ventil, der fremgår af (p4): i (p4) er der tale om en uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger (12,13). strømningen gennem første åbning
(12)styres ved en drejning af det indre ventilelement
(18), mens strømningen gennem anden åbning
(13)styres ved en aksial forskydning af ventilelementet
(18). der er således ikke tale om en regulering af en strømning gennem ét udløb. i reguleringsventilen i opfindelsen derimod, styres en strømning gennem ét udløb, idet man først regulerer strømningen ved en drejning af det indre ventilelement, som efterfølgende kan reguleres yderligere ved en aksial forskydning af det indre ventilelement. dermed opnås samme funktion i (p4) og opfindelsen, med teknikken hertil er forskellig. vores afgørelse er derfor, at patentet kan opretholdes med følgende ændringer: - 22 - • krav i må afgrænses og præciseres overfor (p4), sådan at der bl.a. er entydigt tale om en reguleringsventil med én udløbsåbning. • betegnelsen “ringe” i krav i må tydeliggøres ved at anvende en bedre term som fx “cylindrisk ventilelement”, sådan som angivet i beskrivelsens side 4, andet afsnit. • beskrivelsen må tilpasses det ændrede kravsæt, herunder optage en omtale af den kendte teknik (p4). hvis i ændrer krav i, vil kravet have nyhed overfor og adskille sig væsentligt fra (p4). i har i brev af
  1. august gjort os opmærksom på, at flowreguleringsventilen i (p4) ikke er begrænset til et bestemt antal ind- og udgangsporte (betegnelsen ”conviniently”, spalte 1, linie 51), og derfor også dækker det tilfælde, at ventilen kunne have én udløbsåbning. følgelig mener i ikke, at patentet kan opretholdes med den begrænsning, at reguleringsventilen har én udløbsåbning. vi er uenige i dette. samlet set omtaler teksten i (p4) kun en flowreguleringsventil med to udløb, og derfor er derfor vores opfattelse tale om en overfortolkning af den ovennævnte henvisning. i har i samme brev af
  2. august 2008 også gjort os opmærksom på, at (p7) viser en reguleringsventil med én udløbsåbning, og hvor der anvendes en aksial- og drejebevægelse af to ventillegemer med åbninger. vi er heller ikke enige i jeres gennemgang af (p7). ganske vist har flowreguleringsventilen i (p7) to indgangsporte med åbninger. i (p7) er der kun tale om et enkelt ventillegeme
(6), der kan drejes inde i ventilhuset
(1), se fx spalte 4, linie 33-48 og linie 57-
  1. følgelig har (p7) i lighed med (p4) samme funktion som opfindelsen, men teknikken hertil er forskellig. der er efter vores opfattelse ikke umiddelbart nogen indikationer eller oplysninger i (p7), der vil tilskynde fagmanden til at nå frem til den løsning, der vil fremgå af et ændret krav 1, som er begrænset som krævet ovenfor. i så fald skulle fagmanden ændre flowreguleringsventilen i (p4), der muliggør uafhængig styring af udløbsstrømmen gennem to udløbsåbninger, ved at søge inspiration i en flowreguleringsventil med blot et enkelt ventillegeme, dvs. en ventil med en ganske anden konstruktion. selv om et enkelt udløb isoleret set er kendt fra (p7), er det ikke nærliggende for fagmanden, hvordan (p4) skal ændres. dette vil efter vores opfattelse være et udtryk for en ex-post-facto tilgang, som kræver kendskab til opfindelsen. endelig skal fagmanden herefter yderligere tilføje en differenstrykregulator til flowreguleringsventilen. vi mener heller ikke, at der af den resterende del af dokumenterne vedlagt indsigelsen fremgår nogen information eller indikationer, der ville tilskynde fagmanden tit at danne et kombinationsmodhold, der vil fremgå af et nyt krav i, der er afgrænset og præciseret overfor (p4). - 23 - sammenfattende kan patentet, jævnfør pl § 23, stk. 3, opretholdes i ændret form på grundlag af den tekst, patenthaver har indsendt den
  2. august 2008, og som vi har vedlagt. …” stridspatentet (dk 176350 b2) blev udstedt den
  3. oktober 2008 flowcon valgte at indbringe patent og varemærkestyrelsens afgørelse for ankenævnet for patenter og varemærker med følgende begrundelse: “... tekniske forhold den tekniske vurdering er den, der viser, at patentlovens §§ 1 og 2 ikke er opfyldt. den relaterer sig til punkt 6 i patent- og varemærkestyrelsens ovennævnte brev og vil i det følgende blive betegnet som “pvs6”. indledningsvist skal vi citere et par afsnit fra pvs6, som udgør essensen af, at patentet blev afslået i den først udstedte form. det drejer sig om: citat 1 (p4) anviser også udsparinger der strækker sig i omløbsretningen af de koncentriske ringe, se figur.
  4. udsparingen i den indre ring
(18)kan fx — men ikke nødvendigvis — være en trekantet åbning, sådan som patenthaver skriver i sit svar af
  1. juli 2008, se spalte 3, linie 16-
  2. (p4) viser dog ikke direkte, at de koncentriske ringe har en udsparing, der strækker sig omtrent 180° i omløbsretningen. denne detalje ligger dog indenfor en fagmands valgmuligheder, og det er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentet, hvorfor dette skulle have en betydning. og citat 2 vi er enige med jer (se også (p5), spørgsmål/svar nr. 7) i, at tilstedeværelsen af differenstrykregulatoren som beskrevet i krav 1’s indledning, øjensynlig ikke er en forudsætning for selve ventilkonstruktionens funktion, og dette forhold er heller ikke nærmere forklaret i stridspatentets beskrivelse. der opnås således ikke noget særligt ved at kombinere differenstrykregulatoren med de flowregulerende træk i ventilen — der er alene tale om en ren additiv virkning at to kendte konstruktioner. pvs har vurderet, at man alene ved at præcisere ventilen til at have “én enkelt udløbsåbning” afgrænser opfindelsen over for den kendte teknik på trods af citat 1 og
  3. vi er uenige i pvs’ vurdering og mener, at der ikke er nogen substantiel forskel ved at præcisere opfindelsen til at have “én enkelt udløbsåbning”, helt bortset fra vores formelle indvendinger senere. dette er begrundet i de følgende 3 forhold: - 24 - a. pvs har ikke i tilstrækkelig grad erkendt, at en logisk følge al citat i sammen med afsnit [0016] fra p4 er, at opfindelsen — i den ændrede form — er kendt. b. pvs’ betragtninger vedrørende antallet al ventilelementer i relation til p7 er ikke korrekt. c. pvs har overset en gældende patentpraksis, der er vedlagt som bilag b
  4. vedr. a vores klage mod pvs’ vurdering af p4 går på den rent tekniske forståelse at hvad fagmanden kan udlede af p
  5. vi har derfor formuleret et par spørgsmål til vores tekniske ekspert, troels pedersen, som også udtalte sig i forbindelse med indsigelsessagen. spørgsmålene og svarene er vedlagt som bilag b2, som også indeholder troels pedersens supplerende kommentarer. (det bemærkes, at de afsnit fra pvs’ skrivelse af
  6. august 2008, som er nævnt i b2, netop er det samme som citat 1.) troels pedersens udsagn er således det samme som at sige, at opfindelsen er kendt alene fra den ene (eller alene fra den anden) af udgangsåbningerne i p
  7. der gør sig blot det gældende, at man i p4 har tilstræbt en ekstra funktion (se pvs6 side 3/6, lin. 13-15 fra neden), som i sagens natur nødvendiggør to eller flere udløbsåbninger, og som i øvrigt er sagen uvedkommende. i pvs6 side 3/6, lin. 8 fra neden, er det angivet: “dermed opnås samme funktion i p4 og opfindelsen, men teknikken hertil er forskellig.” med henvisning til udtalelsen fra den tekniske ekspert er det hermed åbenbart, at “teknikken hertil ikke er forskellig”. det er fuldstændig den samme teknik, der gøres brug af i p4 som i den foreliggende opfindelse. uanset om man lukker den ene af udgangene i p4 eller samler de to udgange til en fælles udgang, er det ingen forskel mellem opfindelsen og p
  8. idet der henvises til øverste afsnit på side 4/6 i pvs6, skal vi uddybe vores forklaring med, at vi naturligvis ikke med vores henvisning til “conviniently” sigter til, at dette er et bevis på, at opfindelsen i ændret form er det samme som p4, men det skærper fagmandens opmærksomhed til at se nærmere på, hvad p4 indeholder. i lyset af citat i og bilag b1 er vi derfor helt uenige med pvs i, at vores vurdering af p4 er en “overfortolkning”. pvs har ikke reflekteret tilstrækkeligt over, hvad citat 1 egentlig indebærer. vedr. b vores klage vedrører også pvs’ afvisning af vores henvisning til p
  9. i pvs6 nævnes der nogle lighedspunkter mellem opfindelsen og p7, men den helt afgørende afvisning synes at bero på, at deri p7 kun er tale om et enkelt ventillegeme. vi er ikke enige i, at denne forskel kan benyttes til at afvise p7’s relevans i forhold til opfindelsen. dette begrunder vi med, at p7 er fremdraget i forbindelse med behandlingen af de 26 13 965 c2, se bilag 3,idet p7 er identisk med deos 16 00
  10. - 25 - der findes et utal af patenter på blandingsbatterier (i indsigelsen er der f.eks., også henvist til p6), men den direkte henvisning til p7 i teksten fra de 26 13 965 c2 efterlader ikke fagmanden i tvivl om, at disse teknikker er meget nært beslægtede, uanset om der er tale om et enkelt ventillegeme som i p7 eller to ventillegemer, således som det fremgår af ventillegemerne 9 og 21 i de 26 13 965 c
  11. det er derfor ikke korrekt, når pvs mener: “følgelig har p7 i lighed med p4 samme funktion som opfindelsen, men teknikken hertil er forskellig”. teknikken hertil er altså ikke forskellig. ovenfor blev det påvist, at opfindelsen er fuldstændig det samme som p4, når man lukker den ene udløbsåbning, eller samler de to udløbsåbninger til én. en fuldstændigt tilsvarende og interessant egenskab ved de 26 13 965 c2 er, at hvis man bevarer den enkelte udløbsåbning 8, som allerede findes, og lukker den ene af indløbsåbningerne 3,4, eller forbinder indløbsåbningerne 3,4 sammen, så fungerer ventilen ifølge opfindelsen fuldstændig som de 26 13 965 c
  12. under henvisning til citat 2 og ovenstående argumenter er det derfor åbenbart, at nærværende sag drejer sig om, hvorvidt det er opfinderisk at vælge et bestemt antal indløb og udløb i en ventiltype, om har været kendt i 40 år. (helt bortset fra de formelle hindringer, der er, se senere, for at præcisere patentet til “én enkelt udløbsåbning”). pvs’ forslag om denne præcisering falder imidlertid ganske enkelt på grund af den almindelige patentpraksis, som fremgår af bilag 1, se nedenfor. vedr. c som ovenfor anført har diskussionen om patenterbarheden af den foreliggende opfindelse koncentreret sig om at udvælge et bestemt antal porte på en kendt ventil. antager man, at det er kendt at lave ventiler, som har fra én til n indløbs- eller udløbsåbninger, kan man alligevel få patent på et lille udvalg af antallet af åbninger, hvis de da har en særlig funktion. imidlertid siger reglen klart, at det at vælge et specificeret endeinterval f.eks., én udløbsåbning og én udløbsåbning, ikke er en udvalgsopfindelse uanset de tekniske argumenter. p7 angiver netop det kendte interval for antallet af indløb og udløb i spalte 1, lin. 8-
  13. antallet ét enkelt indløb og ét enkelt udløb er eksplicit nævnt, og derfor falder patentet alene på grund af den patentpraksis, der fremgår al bilag
  14. også uanset om vi ikke kan få medhold i vores argumenter under a og b. som allerede nævnt er der en direkte henvisning til fagmanden mellem p7 og de 26 13 965 c2, som viser to ventillegemer fuldstændigt som det er tilfældet i opfindelsen. derfor er intervalangivelsen i p7 relevant i forbindelse med b
  15. vi mener hermed at have påvist, at afgørelsen i pvs6 er forkert. formelle forhold patentets genstand går ud over indholdet al ansøgningen, som den blev indleveret. for at imødegå pvs’ indledning om manglende opfindelseshøjde overfor p4 indførte ansøger trækket ”én enkelt udløsningsåbning” i krav
  16. dette træk medførte, at patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret. - 26 - vi konstaterer indledningsvist, at der i ansøgningens oprindelige tekst (basis) ikke er dækning for nogen af ordene: • én • enkelt eller • udløbsåbning i basisdokumenterne er der omtalt et ventilhus med en tilgangsside og en afgangsside, endvidere er der også omtalt en reguleringsventil med et indløb og et udløb. fortolkning af ordene: én, enkelt og udløbsåbning
  17. angivelsen af: én sproglig basis: da krav 1 i basisdokumenterne omtaler en ventil med en indgangsside og en afgangsside, omfatter kravet principielt også ventiler med flere ind- og afgangssider. den normale fortolkning vil nemlig være, at sådanne ventiler omfatter en indgangsside og en afgangsside. ansøger og styrelsen har da også været enige om, at dette ene udløb først blev entydigt angivet, såfremt man tilførte kravet en angivelse af dette ved at tilføre en aigu over mængdeangivelsen: en. den sproglige begrænsning er imidlertid ikke til stede i basisdokumenterne, og derfor er det også klart, at præciseringen betyder, at patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret. man kan med andre ord sige, at netop behovet for præcisering med en aigu beviser, at det ikke var hensigten med det, der før stod. forståelsesmæssig/teknisk basis: som det eneste sted i ansøgningen fremgår ordene indløb og udløb af beskrivelsens specielle del. her der således en henvisning til ind- og udløb sidder i ventilhuset
  18. dette stemmer ganske godt overens med den normale fortolkning af et indløb og et udløb, nemlig at de er placeret, hvor væsken løber ind og ud. den fortolkning af ordene afgangsside og tilgangsside, som basisdokumenterne giver mulighed for, fremgår af beskrivelsens indledning, side 1, linje 5-7, og beskrivelsens almindelige del, side 2, linje 10-
  19. fortolkningen kan være, at de er henholdsvis tilgang og afgang til det regulerende arrangement (regulatoren). det fremgår dog ikke klart fra basisdokumenterne om: ind/udløb evt. også kan være det samme som afgangsside/tilgangsside. da hverken beskrivelse eller krav giver basis for angivelsen af præcist én, er det eneste sted, hvor man kan finde en antydning af basis for denne angivelse, i tegningerne. vi mener imidlertid, at der ikke er entydig basis for angivelsen af den mere præcise udførelsesform ”én” i ansøgningens tegninger. for det forudsætter ubetinget, at der ikke findes udløbs/afgangssider (hvad dette så end måtte være?) på de ikke viste sider af ventilerne. - 27 - på grund af de tydelige uklarheder omkring angivelsen af hhv. afgang/tilgangsside samt ind-/udløb er det ikke entydig, hvad angivelsen af eksakt én af disse reelt betyder, og man kan derfor konkludere, at angivelsen af én tilfører kravet helt nye – om end uklare – fortolkningsmuligheder/begrænsninger. der er ikke basis for begrænsningen: én, hverken i beskrivelsens sproglige eller tegningsmæssige del.
  20. angivelsen af: “enkelt” sproglig basis: ansøger må have haft en mening med at præcisere krav 1 til “én enkelt udløbsåbning” i stedet for f.eks. at skrive “én udløbsåbning”. der må være noget særligt ved “enkelt”. ordet “enkelt” findes imidlertid ikke i den oprindeligt indleverede tekst, og derfor er den eneste rimelige fortolkning af ordet baseret på dets helt almindelige forståelse. • noget der er simpelt eller ligetil (det var enkelt at udføre) • noget der ikke indeholder overflødigt (klæde sig enkelt) • noget der forklares på en simpel måde (det skyldes helt enkelt, at filtrene er gået ud al produktion) • en detalje (han tog sig al enhver lille enkelthed) • noget der kun er én af (enkeltbillet) • noget som er adskilt fra andre dele (det må den enkelte gøre op med sig selv) ordet “enkelt” kan altså fortolkes meget bredt, og der er ikke basis i ansøgningen for de principielt uendeligt mange udførelsesformer, som kravet med denne angivelse omfatter angivelsen af ”udløbsåbning” sproglig basis: dette ord findes heller ikke i patentansøgningen, som den blev indleveret. der er tydeligvis ikke basis i ansøgningen (som den blev indleveret) for disse begrænsninger. under henvisningen til det, der omtales ovenfor under punkt 1 (angivelsen af: én) bidrager ”udløbsåbning” kun til forvirring af, hvad der menes med de forskellige udtryk. konklusion da der således ikke er basis for bare ét af ordene: • én • enkelt - 28 - • udløbsåbning er der i sagens natur heller ikke basis for alle ordene. samlet konklusion ovenfor er dokumenteret, • at betingelserne i patentlovens § 1-2 ikke er opfyldt, og • at dets genstand går ud over indholdet at’ ansøgningen, som den blev indleveret. dk patent nr. 176350 b1 er derfor ugyldigt i sin helhed. vi bemærker i den forbindelse, at uanset manglende klarhed vil en evt. udeladelse af ethvert af ordene: “én enkelt udløbsåbning” udvide beskyttelsesomfanget med alle de mulige fortolkninger, der måtte være af dette begreb, og at dette vil være i strid med patentlovens §
  21. stk.
  22. patentet kan derfor heller ikke reddes ved at slette et eller flere af ordene “én”, “enkelt” eller “udløbsåbning”. tilsyneladende er ansøger selv blevet opmærksom på dette problem i relation til ordet “enkelt” i sit brev af
  23. oktober 2003 til patent- og varemærkestyrelsen, som imidlertid afslår anmodningen i sit brev al
  24. oktober
  25. under henvisning til patentlovens § 19, stk. 2, skal tilsvarende afslag også gives, hvis ansøger vil slette “én” eller “udløbsåbning”. patentet skal derfor afslås i sin helhed…” frese kommenterede klagen ved brev af
  26. december 2008 med følgende bemærkninger: ”… tekniske forhold vedr. a: vi tager til efterretning, at klager ønsker at inddrage en udtalelse fra en såkaldt teknisk ekspert i sagen, men det ændrer ikke på vores opfattelse af, at indsigelseskonsulentens behandling af sagen er helt korrekt. som konsulenten påpeger, opnås der samme funktion, men teknikken er forskellig mellem p4 og opfindelsen. opfindelsen var derfor allerede ny, inden de nævnte præciseringer i det reviderede kravsæt blev udført, og opfindelsen forbliver derfor også fly herefter. ligeledes adskiller opfindelsen sig væsentligt ud fra det reviderede selvstændige krav 1 efter vores vurdering ved de føromtalte præciseringer. - 29 - alene herudfra tilbyder opfindelsen i det mindste et alternativ til den kendte teknik, hvis ikke en forbedring heraf. desuden er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt fagmanden kunne komme frem til opfindelsen ved at tilpasse eller modificere den kendte teknik, men om han ville have gjort det, hvilket vi ikke mener, at han ville. dermed er betingelserne for at få patent (nyhed og væsentlig adskillelse) altså opfyldt, og dermed er det også vores vurdering, at opfindelsen er patenterbar. vedr. b: vores opfattelse af indsigelseskonsulentens korrekte behandling af sagen ændrer sig heller ikke på dette punkt. som konsulenten påpeger, opnås der samme funktion, men teknikken er forskellig mellem p7 og opfindelsen. vores kommentarer bliver derfor tilsvarende de vedr. a fremførte kommentarer. derudover har vi i og for sig ikke nogen interesse i at indgå i en diskussion med klager om, hvad der sker hvis man lukker dit eller forbinder dat i øvrigt med henvisning til en helt anden sag. med hensyn til klagers argument om, at patent- og varemærkestyrelsens forslag om præcisering falder på grund af den almindelige patentpraksis med henvisning til “guidelines for examination in the european patent office”, kan vi kun undre os. da den europæiske patent konvention ikke er del af dansk lovgivning, om end patent og varemærkestyrelsens guidelines i store træk er de samme, så ville det i en ankesag mod et dansk patent være forventeligt, at klager refererede til den gældende nationale lovgivning. vedr. c: igen har vi ikke nogen interesse i, at indgå i en diskussion med klager om, hvad der sker ud fra antager man... ligeledes har vi ikke nogen interesse i at indgå i en diskussion omkring udvalgsopfindelser, som vi ikke anser for at være relevant i forbindelse med denne sag. klagers argumenter ændrer heller ikke på dette punkt vores opfattelse af, at indsigelseskonsulentens behandling af sagen er korrekt. formelle forhold patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret. klager er af den overbevisning, at indførelsen af “én enkelt udløbsåbning” i krav 1 ikke kan udledes af basisdokumenterne. vi gør opmærksom på retningslinjerne jf. § 25, stk. 1 i styrelsens bekendtgørelse nr. 299 af
  27. april 2008, hvoraf det bl.a. fremgår, at et patentkrav ikke må ændres således, at det kommer til at indeholde noget, som ikke fremgår af basisdokumenterne (dvs. beskrivelse med tegning og patentkrav, som forelå ved ansøgningens indlevering). som det er tydeligt for enhver, der er i stand til at se på en tegning er der vist ”én enkelt udløbsåbning”, og dermed er der naturligvis ikke tale om en udvidelse i - 30 - forhold til basisdokumenterne. vi kan derfor modsat klageren sammenfatte, at patentet i dets ændrede form: • opfylder bestemmelserne i § i og 2 i lovbekendtgørelse nr. 1136 af
  28. november 2004, og • at der ikke er tale om en udvidelse i forhold til basisdokumenterne. dermed er det fortsat vores vurdering: • at patent- og varemærkestyrelsens indsigelseskonsulent har behandlet sagen helt korrekt, og • at patentet kan opretholdes som det fremstår i dk 176350 b2, dvs. i den ændrede form patentet fik efter indsigelsen. ” hertil fremsatte flowcon den
  29. januar 2009 følgende bemærkninger: ” i brev af den
  30. juni 2010 har ankenævnet for patenter og varemærker anmodet om en udtalelse i ankesag nr. an 2008
  31. opfindelsen i stridspatentets krav 1 (og dermed krav 2) har nyhed overfor p4 henholdsvis p7: hverken p4 eller p7 angiver en differenstrykregulator sådan som angivet i stridspatentets krav 1, linie 5-
  32. dermed er der nyhed overfor p4 og p
  33. herudover har p4 i modsætning til reguleringsventilen i stridspatentet netop to udløbsåbninger (12 og 13), og p7 har ikke en ydre koncentrisk ring, der er fast i forhold til ventilhuset. dermed er der yderligere nyhed overfor p4 og p
  34. spørgsmålet er herefter om reguleringsventilen i stridspatentet har den fornødne væsentlige adskillelse fra p4 henholdsvis p7: problemerne der løses i opfindelsen henholdsvis p4 er forskellige, og derfor vil en fagmand ikke søge inspiration i p
  35. i opfindelsen er formålet, at reguleringsventilen kan forudindstilles til en maximal flowmængde først, og herefter kan flowmængden reguleres op til denne forudindstillede maximal værdi. i p4 er formålet at anvise en reguleringsventil, hvor ventilelementet
(18)ikke må bevæges i forhold til indstillingselementet
(24)(se afsnit [0002] i p4), med andre ord skal der sikres en præcis kontrol over …” - 31 - i brev af
  1. juni 2010 udtalte patent- og varemærkestyrelsen på anmodning af ankenævnet følgende: ”… i brev af den
  2. juni 2010 har ankenævnet for patenter og varemærker anmodet om en udtalelse i ankesag nr. an 2008
  3. opfindelsen i stridspatentets krav 1 (og dermed krav 2) har nyhed overfor p4 henholdsvis p7: hverken p4 eller p7 angiver en differenstrykregulator sådan som angivet i stridspatentets krav 1, linie 5-
  4. dermed er der nyhed overfor p4 og p
  5. herudover har p4 i modsætning til reguleringsventilen i stridspatentet netop to udløbsåbninger (12 og 13), og p7 bar ikke en ydre koncentrisk ring, der er fast i forhold til ventilhuset. dermed er der yderligere nyhed overfor p4 og p
  6. spørgsmålet er herefter om reguleringsventilen i stridspatentet har den fornødne væsentlige adskillelse fra p4 henholdsvis p7: problemerne der løses i opfindelsen henholdsvis p4 er forskellige, og derfor vil en fagmand ikke søge inspiration i p
  7. i opfindelsen er formålet, at reguleringsventilen kan forudindstilles til en maximal flowmængde først, og herefter kan flowmængden reguleres op til denne forudindstillede maximal værdi. i p4 er formålet at anvise en reguleringsventil, hvor ventilelementet
(18)ikke må bevæges i forhold til indstillingselementet
(24)(se afsnit [0002] i p4), med andre ord skal der sikres en præcis kontrol over den udløbende flowmængde. det er ganske vist korrekt, at hvis man fjerner det ene udløb i p4 så når man frem til opfindelsen. der er imidlertid intet incitament for fagmanden til at gøre dette. p4 omtaler alene to udløb, og det er helt specifikt omtalt, at flowmængden gennem de to udløbsåbninger ønskes styret individuelt. flowmængden gennem første udløb
(12)styres v.h.a. drejning af ventilelementet
(18), mens flowmængden gennem det andet udløb
(13)styres v.h.a. aksial bevægelse af ventilelementet. dette fremgår klart af p4 i fx spalte 1, afsnit [0008], og spalte 3, linie 11-16 og 45-48. der er altså ikke tale om et tilfældig udvalgt antal udløbsåbninger i p4 men netop to. med hensyn til p1 adskiller reguleringsventilen i stridspatentet efter vores opfattelse uomtvisteligt fra p7 af de årsager, vi har angivet i vores afgørelse af 18. september - 32 - 2008, se side 4, 2.-5. afsnit. der er for fagmanden ingen tilskyndelse dl, at ændre en ganske anderledes ventilkonstruktion i p7 for at nå frem til reguleringsventilen i opfindelsen. de eneste sikre fællestræk man efter vores opfattelse kan fremdrage mellem opfindelsen og p7 er, at ventilerne kan have et enkelt ind- og udløb. endelig er der heller ingen tilskyndelse til, at danne et kombinationsmodhold mod opfindelsen af p4 og p7, idet problemet der løses i de to dokumenter er forskellige. …” den 13. december 2010 afsagde ankenævnet for patenter og varemærker kendelse, hvorefter nævnet stadfæstede patent- og varemærkestyrelsens afgørelse af 18. september 2008 med følgende begrundelse: ”patentet vedrører frembringelse af en reguleringsventil med én enkelt udløbsåbning til brug i væske bårne anlæg. frembringelsens formål er en reguleringsventil, der kan forudindstilles til en maksimal flowmængde først, og herefter kan flowmængden reguleres op til dette forudindstillede maksimum. det oprindelige patent indleveres 23. juni 2005, hvortil klager nedlægger indsigelse 29. maj 2008 grundet manglende nyhed, subsidiært utilstrækkelig adskillelse fra kendt teknik. patent- og varemærkestyrelsen vurderet 13. august 2008, at patentet kan opretholdes i ændret form, hvilken vurdering styrelsen fastholder i sin endelige afgørelse af 18. september 2008. klager har med indsigelsen af 28. oktober 2008 fremsat flere påstande, hvoraf de væsentligste synes at være • at patentet savner nyhed • at patentets genstand går ud over indholdet af ansøgningen til støtte for påstanden om manglende nyhed har klager anført de tekniske forhold,
  1. a)at frembringelsen er kendt fra modholdet p4, støttet af en teknisk ekspertudtalelse af troels pedersen,
  2. b)at modholdet p7 ikke benyttet en forskellig teknik,
  3. c)at patentet i ændret form ikke kan anses som udvalgsopfindelse, da endeintervallet 1 er valgt, og det formelle forhold,
  4. d)at der ikke i basis er dækning for ordene én, enkelt, og udløbsåbning. i sit svar af 11. december 2008 støtter indehaver styrelsens anbringender for så vidt angår punkterne
  5. a)og
  6. b)og fastholder samtidig, at teknikken er forskellig. indehaver indgår ikke i en diskussion af c). den indhentede ekspertudtalelse af 24. juni 2010 afgivet af flemming kønig mejl finder nyhed i patentet i forhold til modholdene p4 og p7 med de i udtalelsen anførte grunde. ifølge udtalelsen løser frembringelsen en anden problemstilling end p4, og konstruktionen adskiller sig væsentligt i forhold til p7. punkt
  7. c)imødegås specifikt i udtalelsen. udtalelsen vurderer, at der ingen tilskyndelse er - 33 - til at danne et kombinationsmodhold af p4 og p7, da de løste problemstillinger i modholdene er forskellige. som følge af det anførte og i øvrigt af de af patent- og varemærkestyrelsen anførte grunde i såvel den trufne afgørelse som i udtalelsen af 24. juni 2010 stadfæster ankenævnet for patentet og varemærker den påklagede afgørelse. herefter bestemmes: den påklagede afgørelse stadfæstes, således at patentet opretholdes i ændret form.” forskellene mellem pa920, b1 og b2. til illustration af forskellene mellem pa 200500920, dk 176350 b1 og dk 176350 b2 har parterne udarbejdet følgende bilag, hvor forskellene er markeret således, at det med sort angivne er ordlyden i pa 200500920, det med blåt(dobbelt understregning) er ændringerne fra pa 200500920 til dk 176350 b1 og det med rødt(kursiv) angivne er ændringerne fra dk 176350 b1 til dk 176350 b2: ” reguleringsventil den kendte opfindelse opfindelsen angår en reguleringsventil med én enkelt udløbsåbning til brug i 5 væskebærende anlæg, og navnlig til brug i opvarmnings- eller køleanlæg, med et ventilhus med en tilgangsside og en afgangsside, og som indbefatter et arrangement til opretholdelse af et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden uafhængigt af den gennemstrømmende væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af tilgangstrykket på den 10 ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden side, og hvor der i reguleringsventilen findes en stilbar ventil til indstilling af den maksimale gennemstrømmende væskemængde. af den art, der er indrettet til at fungere som differenstrykregulator, idet den opretholder et konstant differenstryk over en tilgangsside og en afgangsside 15 uanset den gennemstrømmende mængde. ventiler af denne art anvendes især i forbindelse med anlæg til opvarmning eller køling, f. eks i central- eller fjernvarmeanlæg, men i øvrigt overalt, hvor der er behov for de ovennævnte funktioner i væskebærende anlæg. 20 man kender differenstrykregulatorer til opretholdelse af et konstant differenstryk over en tilgangs- og afgangsside uafhængigt af den gennemstrømmede væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af tilgangstrykket på den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden 25 side, således at trykdifferensen altid vil være den samme, uanset de øvrige omstændigheder, såsom strømningsmængden gennem regulatoren. - 34 - man kender også reguleringsventiler af denne art, hvor der i indløbet eller udløbet sidder en drejeventil til fastlæggelse af den maksimale værdi for gennem- 30 strømningen. den foranstaltning er beskrevet i us 2004/0261860 al. fra ep 1067321 kendes desuden en reguleringsventil, med to udløbsåbninger, hvor både gennemstrømningen gennem ventilen g gennemstrømningen indenfor den forindstillede værdi kan indstilles og reguleres. 5 formålet med opfindelsen ventilen ifølge opfindelsen er af denne art. formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en reguleringsventil af den ovennævnte type med én udløbsåbning, hvor man udover at kunne forindstille gennemstrømningen gennem ventilen også kan indstille eller regulere gennemstrømningen inden for den forindstillede værdi. 10 dette opnås ifølge opfindelsen, når ventilen kunne forudindstille flowet gennem ventilen, og dette opnås ifølge opfindelsen, når ventilen yderligere er forsynet med et arrangement til indstilling og regulering af den gennemstrømmende væskemængde, idet den er indrettet sådan, som det er angivet i krav 1’s kendetegnende del. 15 dette arrangement omfatter således en stilbar gennemstrømningsventil med to samvirkende ventillegemer, bestående af to cylindriske ventilelementer, der er koncentriske ringe med rundgående udsparinger, der strækker sig over omtrent 180 grader. den udvendige af disse to ringe cylindriske ventilelementer er 20 stationær, medens den indvendige er drejeligt forbundet med et håndgreb, sådan at udsparingernes overlap kan indstilles manuelt. det bliver således muligt at forindstille dent maksimale flow gennemstrømning gennem reguleringsventilen ved en drejning af håndgrebet. 25 den det indvendige cylindriske ventilelement ring, og eventuelt også medbringeren, er imidlertid også forskydelig i aksialretningen, hvorved det aksiale overlap mellem udsparingerne kan ændres. derved bliver det muligt inden for rammerne af den forindstillede værdi at regulere gennemstrømningen gennem ventilen ved hjælp af en aktuator, og, hvis det ønskes, at lukke helt for 30 gennemstrømningen i forskydningens ene yderstilling. under enhver stilling af denne gennemstrømningsregulering opretholdes en konstant trykdifferens over til- og afgangssiden i kraft af den indledningsvis omtalte differenstrykregulator. 5 med arrangementet ifølge opfindelsen fås en reguleringsventil, hvor man kan indstille den maksimale gennemstrømning ved en simpel drejning af et håndtag, og som kan indstilles til en hvilken som helst værdi mellem nul og denne - 35 - maksimumværdi ved en aksial forskydning eventuelt med en aktuator. der har mange anvendelsesmuligheder og er relativt enkel i sin opbygning. 10 med indretningen ifølge krav 2 opnås, at den det indre cylindriske ventilelement ring kan gøres forskydelig både i omkredsretningen og i aksialretningen på enkel måde ved hjælp af en medbringer for håndgrebet, der tillader aksial forskydning, idet dens medbringerflader er aksiale. 15 ved at udføre indretningen som angivet i krav 3 opnås en særlig enkel udformning, idet man kan udnytte den aksialt forskydelige medbringer som forbindelse mellem aktuatoren og den indvendige ring. 20 tegningen et udførelseseksempel ifølge opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et snitbillede af reguleringsventilen som især anskueliggør 25 differenstrykregulatoren, og fig. 2 viser arrangementet til indstilling af den maksimale gennem strømning og til regulering af gennemstrømningen i adskilt form. 30 beskrivelse af udførelseseksemplet i figur 1 ses en reguleringsventil med et indløb og et udløb. reguleringsmekanismen består af et hus 23, en rullemembran 24, et stempel 25, der samtidig støtter rullemembranen 24. et dæksel 22 med styr for stemplet 25 er fastgjort til huset 23. huset 23 har et antal åbninger eller slidser i periferien, som stemplet 25 lukker mere eller mindre at for alt efter stemplets aksiale position. trykket ved indløbet overføres til rullemembranens yderside gennem en boring 5 eller et kapillarrør 21. en fjeder 26 påvirker stemplet mod dets topstilling, medens stemplet ved sin inderside er påvirket at trykket inden reguleringsslidserne. ved brug indstiller der sig en balance mellem indløbs- og udløbstrykket plus fjederkraften, således at differenstrykket svarer til fjederkraften. med en given 10 fjederkraft vil dette differenstryk derfor være konstant. figur 2 viser arrangementet i reguleringsventilens hus 3 til regulering og eventuel afspærring at gennemstrømningsmængden. en manuelt betjenelig drejeknap 10 er forbundet med en medbringer 5, sådan at drejeknappen kan medtage med 15 bringeren i drejeretningen, medens medbringeren 5 er aksialt forskydelig i forhold til drejeknappen 10. stationært i forhold til huset findes et ydre cylindrisk ventilelement 4, der er forsynet med en rundgående slids, der strækker sig over omtrent 180 grader. inde 20 i dette og koncentrisk dermed findes et indre ventilelement 6, der har en tilsvarende rundgående slids. disse to slidser befinder sig i normalstillingen ud for hinanden. det sidstnævnte indre ventillegeme er forbundet med medbringeren 5, - 36 - sådan at dets vinkelstilling i forhold til det ydre ventillegeme kan indstilles ved hjælp at drejeknappen 10. dermed kan man manuelt indstille overlappet i 25 omkredsretningen mellem de to slidser og dermed den maksimale gennemstrømningsmængde gennem regulatoren. det indre ventillegeme 6 og medbringeren er aksialt forskydelige i forhold til huset og drejeknappen 10 mod virkningen at en trykfjeder 16. ved en sådan aksial 30 forskydning kan det aksiale overlap mellem slidserne i det ydre og det indre ventillegeme ændres, hvorved gennemstrømningsmængden gennem regulatoren kan indstilles eller reguleres inden for rammerne at den forindstillede maksimumværdi. i en yderstilling kan der tilvejebringes afspærring at gennemstrømningen derved, at de to slidser bringes helt ud at indbyrdes forbindelse. 5 der er således tilvejebragt en reguleringsventil som er relativt simpel i sin mekaniske udformning og alligevel frembyder mange indstillings- og reguleringsmuligheder. patentkrav 1. reguleringsventil med én enkelt udløbsåbning til brug i væskebårne anlæg, og navnlig til brug i opvarmnings- eller køleanlæg, med et ventilhus
(3)med en 5 tilgangsside og en afgangsside, og som indbefatter et arrangement til opretholdelse af et konstant differenstryk mellem til- og afgangssiden uafhængigt af den gennemstrømmende væskemængde, hvor et drøvlelegeme indstiller sig i en balance under påvirkning af tilgangstrykket på den ene side og afgangstrykket og et fjedertryk på den anden side, og hvor der i reguleringsventilen findes en stilbar 10 ventil til indstilling at den maksimale gennemstrømmende væskemængde, k e n cl e t e g n e t ved, at den yderligere omfatter et arrangement til regulering af den gennemstrømmende væskemængde inden for den indstillede maksimale værdi for den gennemstrømmende væskemængde, idet den stilbare ventil omfatter med to i strømningsvejen beliggende samvirkende ventillegemer, (4, 6), der er udformet 15 som to cylindriske ventilelementer, der er koncentriske ringe, der og hver har en udsparing, der strækker sig omtrent 180 grader i omkredsretningen, hvor den ydre af de to koncentriske cylindriske ventilelementer ringe
(4)er fast i forhold til ventilhuset
(3), medens den det indre cylindriske ventilelementring
(6)er forskydelig dels i omkredsretningen under påvirkning af et drejeligt håndgreb
(10), 20 hvorved der manuelt kan tilvejebringes et større eller mindre overlap i omkredsretningen mellem udsparingerne, og dels er forskydelig i aksialretningen, sådan at der kan tilvejebringes større eller mindre overlap mellem udsparingerne i aksial retning, idet den er forbundet med en aktuator til styret eller automatisk - 37 - indstilling af det aksiale overlap. 25 2. reguleringsventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t v e d, at det drejelige håndgreb
(10)er drejefast forbundet med den det indre cylindriske ventilelement ring
(6)men er aksialt forskydeligt i forhold til denne, idet forbindelsen udgøres af en medbringer med aksialt forløbende indgrebsflader. 30 3. reguleringsventil ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t v e d, at medbringeren
(5)er fast forbundet med den det indre cylindriske ventilelement ring
(6)og sammen med denne kan forskydes i aksialretningen mod virkningen af en trykfjeder
(16). ” freses ventil sammenholdt med sme-ventilen forbudssagen fogedretten i næstved afsagde den
  1. april 2008 følgende kendelse: ”fogedrettens bemærkninger: efter parternes forklaringer, som understøttes af de sagkyndige jørgen dejbjerg og troels pedersens forklaringer kan det lægges som ubestridt til grund, at rekvirentens ventil, kaldet frese optima og rekvisiti ventil, kaldet flowcon sme - 38 - har en sådan lighed i art og funktion, at der er tale om en krænkelse såfremt rekvirentens patent er gyldigt. efter bevisførelsen kan det endvidere lægges som ubestridt til grund, at de danske patentmyndigheder først gav rekvirenten afslag på patent på ventilen med henvisning til 2 modhold, at rekvirenten ændrede ansøgningen hvorefter patent blev meddelt i danmark, at den internationale patentmyndighed wipo i en nyhedsundersøgelse vurderede at rekvirentens ventil havde såvel nyhedsværdi som opfindelseshøjde og henviste til 4 modhold, at de to patentmyndigheder henviste til forskellige modhold, at rekvisitus fik afslag på patent fra den internationale patentmyndighed, hvor der henvistes til 3 andre modhold end dem der blev nævnt i undersøgelsen vedrørende rekvirentens ansøgning, og hvor rekvirentens patent ikke blev nævnt, at indsigelsesfristen vedrørende rekvirentens patent endnu ikke er udløbet, og at rekvisitus ikke på nuværende tidspunkt har fremsat indsigelse overfor patent- og varemærkestyrelsen. fogedretten finder ikke på grundlag af det i fogedsagen oplyste at kunne fastslå, at rekvirentens patent er meddelt med urette og dermed ugyldigt. herved er navnlig lagt vægt pâ, at det forhold at de to patentmyndigheder henviser til forskellige modhold ikke i sig selv beviser at patentet er meddelt med urette, og at en stillingtagen til hvorvidt rekvirentens patent opfylder kravene til nyhed og opfindelseshøjde vil kræve et syn og skøn. rekvirenten findes imidlertid alene at have sandsynliggjort sin ret, da det tillægges vægt at rekvirentens ventil ifølge de sagkyndige jørgen dejbjerg og troels pedersen ikke indeholder nogen nyhed, hvilket skaber tvivl om hvorvidt en indsigelse mod det meddelte patent kan medføre at patentet mister sin gyldighed. efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at rekvisitus i 2002 havde planer om at udvikle et ventil med aktuator, at rekvisitus påbegyndte udviklingen af sme-ventilen i 2004, og tog kontakt til nogle underleverandører samme år, at rekvisitus vidste hvordan ventilen skulle se ud i foråret 2006, men først var færdige med udviklingen da patentansøgningen blev indleveret, at rekvisitus søgte patent på ventilen den
  2. november 2006 og at markedsføring først blev påbegyndt på det tidspunkt. det lægges samtidig som ubestridt til grund, at rekvirenten indgav patentansøgning den 23.juni
  3. da det således kan lægges til grund, at rekvisitus først var færdige med udviklingen af deres produkt i efteråret 2006 og også først påbegyndte markedsføring af det på dette tidspunkt, har det således ikke været muligt for rekvisitus at udnytte opfindelsen af deres ventil erhvervsmæssigt på tidspunktet for rekvirentens patentansøgning efter at have truffet væsentlige foranstaltninger til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt på dette tidspunkt, og rekvisitus har således ikke en forbenyttelsesret. efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at rekvirenten først bliver opmærksom på at rekvisiti ventil kan udgøre en krænkelse i juli 2007, at rekvirenten herefter skaffer en ventil, som undersøges af deres patentbureau, at rekvirenten anmoder patent- og varemærkestyrelsen om at fremskynde behandlingen al deres patentansøgning, at rekvirenten opnår patent i september - 39 - 2007 og herefter kontakter en sagkyndig, som fremkommer med en erklæring i november 2007, hvorefter sagen indledes ved fogedretten i december
  4. eftersom der er tale om et teknisk produkt, som rekvirenten havde behov for at få nærmere undersøgt før det kunne fastslås om der var tale om en krænkelse, findes rekvirenten ikke ud fra ovenstående handlingsforløb at have udvist en sådan passivitet at sagen kan nægtes fremme al den grund. det lægges som følge af ovenstående til grund, at rekvirenten i danmark har et gyldigt patent på ventilen frese optima, som rekvisitus krænker ved her i landet at fremstille, markedsføre og sælge ventilen flowcon 5mb. rekvirenten har dermed sandsynliggjort at have en ret i danmark, at rekvisiti udfører handlinger i danmark, der strider mod denne ret, og at formålet vil forspildes hvis rekvirenten skal gøre sin ret gældende ved almindelig rettergang. der findes heller ikke at være et sådant misforhold mellem rekvirentens interesse i forbuddets nedlæggelse og den skade og ulempe som dette vil påføre rekvisitus, at forbud kan nægtes på grund al manglende proportionalitet. da rekvirenten ikke under sagens behandling har påberåbt sig overtrædelse af markedsføringsloven anses dette anbringende for at være frafaldet. fogedretten finder derfor at rekvirentens påstand om forbud kan tages til følge, dog således at dette alene omfatter de af rekvisiti handlinger, der krænker rekvirentens ret i danmark og mod at rekvirenten stiller sikkerheden. fogedretten finder ikke at spørgsmålet om fastsættelse af sikkerheden er tilstrækkeligt belyst under bevisførelsen i fogedretten, hvorfor rekvisitus senest den 30, april 2008 anmodes om at indsende et indlæg om sikkerhedens størrelse til fogedretten. rekvirenten anmodes om at indsende et tilsvarende indlæg til fogedretten senest den
  5. maj 2008, hvorfor fogedretten vil fastsættes sikkerheden. det bemærkes at sikkerheden skal svare til det eventuelle erstatningskrav rekvisitus vil have hvis et fogedforbud ikke fastholdes efter justifikationssagen. derfor bestemmes; rekvirentens påstand om forbud tages til følge, dog således at dette alene omfatter de af rekvisiti handlinger, der krænker rekvirentens ret i danmark og mod at rekvirenten stiller en sikkerhed. sikkerheden fastsættes først om en uge efter at parterne har fremsendt skriftlige indlæg til fogedretten angående sikkerhedens størrelse.” sikkerhedsstillelse blev stillet den
  6. maj 2008, og forbuddet blev herefter nedlagt. ad forbenyttelsesret flowcon har til støtte for anbringendet om forbenyttelsesret fremlagt fax af
  7. oktober 2004 til lambæks fjederfabrik vedrørende ”fjedre”, tilbud af
  8. maj 2005 fra a/s pettersson & - 40 - palner vedrørende ”heatnuts”, tilbud af
  9. juni 2005 fra cuc engineering a/s vedrørende ”værktøjer til plastemner til sm-just” og tilbud af
  10. juni 2005 fra bi- plast con-sult aps vedrørende ”kæbeform”. syn og skøn de i sagen udmeldte skønsmænd, patentagent leif rørbøl og afdelingsleder jesper lindgreen, har udarbejdet skønserklæringer af
  11. april 2014,
  12. april 2014 og
  13. september
  14. skønserklæringerne er vedlagt denne dom som bilag. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af ole jørgensen (frese), bjarne ipsen (flowcon), carsten møller (flowcon) samt skønsmændene leif rørbøl og jesper lindgreen. ole jørgensen fik oplæst og vedstod sin forklaring som gengivet i retsbog af
  15. april 2008 for fogedretten i næstved, der lød således: ”… han har været ansat hos rekvirenten i ca. 25 år og arbejder som udviklingschef. han har været med til at udvikle den omhandlede ventil. udviklingen startede i efteråret 2003 og ventilen blev udviklet sammen med tre andre, carsten møller, christian bro rasmussen og thot hansen. carsten møller var projektleder på projektet. carsten møller forlod rekvirenten i marts
  16. allerede inden projektet blev startet lå principperne fast og projektet gik ud på at udvikle principperne. det var derfor ikke et helt nyt område, men mindede om noget, der var lavet før. nyheden ved denne ventil er, at det er tre ventiler i én, hvor man kan indstille og regulere vandmængden. der er indbygget en differenstrykregulator, der holder et fast tryk (differenstryk er forskellen mellem to tryk). derudover er der en foranstilling i to dele, nemlig en indstillingsdel, hvor man kan stille vandmængden og at aktuatorens (en motor, der får ventilen til at gøre noget, og som påsættes varmeanlægget) slaglængde bliver den samme, og hvor man derved kan regulere vandmængden ved hjælp at aktuatoren. patentkrav 1, beskriver pantets nyhedsværdi. rekvisiti ventil har nøjagtig den samme funktion som rekvirentens. han har været involveret i patentansøgningen. der er ingen forskel på, om det er indsatsen eller ventilet, man søger patent på, da indsatsen bliver bygget ned i ventilet og dermed er en del afventilet. differenstrykreguleringen er ikke beskrevet i rekvisiti patentkrav. det indgår som en væsentlig del af deres patent, da der ellers vil være tale om en almindelig reguleringsventil. rekvirenten begyndte markedsføring af ventilet i slutningen i - 41 - af 2005, det vil sige efter, at de havde indgivet patentansøgningen. de blev opmærksomme på rekvisiti ventil i midten at 2007 fra én at deres danske sælgere. de søgte herefter på rekvisiti hjemmeside, og da de så den tekniske dokumentation kunne de se, at ventilet lå tæt på deres. de holdt herefter et møde, og kontaktede patentbureauet samt deres advokat. de blev opfordret til at anskaffe et fysisk eksemplar at ventilen. de fremskaffede rekvisiti ventil og foreviste det til patentbureauet, som ikke var i tvivl om, at der var tale om en krænkelse. bureauet vejledte dem endvidere om, at så længe de kun havde en patentansøgning liggende, var der ikke så stor chance for at få et fogedforbud. de fik derfor fremskyndet behandlingen i patent- og varemærkestyrelsen, og fik patent på ventilen i september
  17. de kontaktede herefter en uvildig instans. de havde et møde med teknologisk institut, som dog ikke ville komme med en skriftlig udtalelse. de overlod det derefter til patentbureauet at finde en uvildig til at vurdere ventilerne. de fik svar fra den sagkyndige i november 2007, og blev dermed klar over, at der var tale om en krænkelse af deres patentret. herefter blev forbudssagen påbegyndt. det er ikke steven hart, der har opdaget rekvisiti produkt eller oplyst om dem.” ole jørgensen har supplerende forklaret, at han fortsat er ansat hos frese. nyhedsværdien i relation til ventilen bestod i, at der var mulighed for at forudindstille vandmængden og efterfølgende regulere denne med en aktuator. ventilen mindede om en radiatorventil, de havde udviklet i begyndelsen af 1990erne, som også havde en differenstrykregulator, en forudindstilling og en reguleringsmekanisme. den eneste forskel bestod i, at den ikke havde en feature, som bevirkede, at ventilens fulde slaglængde altid blev udnyttet, når vandmængden var indstillet. det var heri nyhedsværdien bestod. han havde udviklet ventilen i fællesskab med carsten møller, christian bro rasmussen og thot hansen. principperne for den nye ventil lå fast, og detailkonstruktionen var påbegyndt, da carsten møller forlod frese. det var således fastlagt, at der var en slids, der åbnede og samtidig bevægede sig op og ned. en aktuator påsættes ikke varmeanlægget, men ventilen. en aktuator regulerer det konkrete vandbehov, inden for den forudindstillede vandmængde. - 42 - freses reguleringsventil opfylder efter hans opfattelse patentkrav 1 og kendetegnet beskrevet i dk 176 350 b
  18. tilgangssiden er den venstre indløbsside, og afgangssiden er umiddelbart efter drøvlelegeme i det indre hus. dette er beskrevet i krav 1 i linje 5-
  19. bjarne ipsen fik oplæst og vedstod sin forklaring som gengivet i retsbog af
  20. april 2008 for fogedretten i næstved i fs 12203/2007, der lød således: ”… han har været medejer af rekvirenten med 40% af aktierne, og endvidere arbejdet som administrerende direktør for rekvirenten frem til
  21. han er uddannet vvs-tekniker, smed og salgsingeniør. mens han arbejdede for rekvirenten lavede de sammen med et amerikansk firma et joint venture, som resulterede i dannelsen af rekvisitus. rekvirenten, lavede en slags ventil og det amerikanske firma lavede en anden. i stedet for at konkurrere blev man enige om at lave et joint venture. de to selskaber ejede rekvisiti 50/
  22. da han holdt op med at arbejde for rekvirenten kørte han rekvisitus videre. han er administrerende direktør hos rekvisitus og selskabet ejes i dag af ham og det amerikanske selskab. han overtog aktierne i rekvisitus i juli
  23. rekvisitus laver alene dynamisk regulering i form af differenstrykstyring af en given åbning. alle ventiler er med indbygget differenstrykregulering, hvilket kan give en konstant maks- flowmængde. man opnår herved, at man får et anlæg i balance. rekvisitus beskæftiger sig med at styre et flow, så det bliver differenstrykuafhængigt, og at styre temperaturen, så den bliver differenstrykuaflængig. inde i deres ventil befinder sig en genstand, der regulerer vandet, således at det bliver differenstrykuafhængigt og styrer, at der ikke sker udsving i temperaturen. rekvisitus opnåede i 1994 et patent, hvor patentbeskrivelsen svarer præcis til beskrivelsen af rekvirentens patent. man havde tre ventiler i én i det produkt. de har haft en kæde af produkter, hvor der har været tre ventiler i produktet. man har kendt til systemet med differenstrykregulering siden 1982/1983, hvor han arbejdede med det på danfoss. han arbejdede videre med det i 1984, da han kom til rekvirenten. deres partner i usa kom med sin indsats for ca. 40 år siden. rekvisitus har ca. 20 medarbejdere og deres marked er hele verden. de har en distributør i hvert enkelt land, der selv markedsfører produktet. de udvikler det tekniske materiale, som medsendes. distributørerne henvender sig kun til fagfolk. fra 2000 til 2001 udarbejdede de en ventil, der hed evc og fra 2002 udarbejdede de en ventil der hed evs. begge bruger to forskellige slags differenstryksindsatser. carsten møller begyndte at arbejde for rekvisitus i 2004, og arbejdede videre på den omhandlede ventil, sme ventilen. udviklingen af sme-produktet startede i ca.
  24. det væsentlige i forhold til produktpakken i 1984 var at få ventilen mindre og få den til at kommunikere med en computer. forskellen på sme og evs ventilen er, at sme ventilen er differenstrykuafhængig på såvel maksflow som det regulerende flow, hvor evs ventilen kun er det på maksflowet. projektet med sme ventilen blev startet af peter moesbye, som var udviklingsingeniør. han arbejdede først for rekvirenten, dernæst for danfoss og til sidst for rekvisitus. de var færdige med udviklingen af sme produktet i november
  25. de første test havde kørt 2 til 3 år før, hvor de testede en prototype. deres kontakt til underleverandørerne startede i
  26. de - 43 - påbegyndte markedsføringen i forbindelse med, at patentansøgningen blev indleveret. distributørerne kendte på forhånd til produktet. i første omgang ville de ikke indlevere en patentansøgning, fordi de ikke mente, at nyheden var patenterbar, da de allerede har patent på en del af det der indgår i indsatsen. de så ingen grund til at indføre differenstrykreguleringen i ansøgningen, da det er et kendt begreb de har anvendt siden 1994, og også fået patent på. der er 10-15 andre firmaer, der anvender differenstrykuafhængige temperaturventiler, det vil sige hvor ventilen selv bestemmer og regulerer, så rådgiver ikke behøver at beregne. de fik et dansk patent i februar
  27. de lod imidlertid det danske patent falde og ansøgte i stedet om et internationalt patent hos pct, da de ikke havde den opfattelse, at nogen krænkede deres patent. de fik for nylig afslag fra pct, da ventilet ikke er patenterbart. det blev afvist på grund af de fundne modhold. det er meget almindeligt, at de to patentmyndigheder kommer til forskellige resultater. de nyhedsundersøgelser, der foretages, kan aldrig give fuld viden. de plejer at få lavet en nyhedsundersøgelse i henholdsvis danmark, hos pct og i usa. ved undersøgelsen i danmark rammes maks. 60 % af det der allerede findes af lignende produkter, og det er derfor, at der er indført en indsigelsesperiode for patenter. fristen for at fremsætte indsigelser over for rekvirentens patent udløber i juni, og de vil indgive indsigelse. i forbindelse med deres patentansøgning kom rekvirentens patent ikke frem som et modhold. det viser, hvor stor effekt man får af nyhedsundersøgelsen. de har ikke ment, at der var et problem i forhold til rekvirentens patent, da det drejer sig om kendte principper og deres produkt har derfor ikke krænket patentet. det fremlagte bilag n er udarbejdet efter, at revisor har set deres tilbud og aftaler i gennem. for 2009 drejer det sig om budgettal, men revisor har set på de tal, der er frem til dato. disse tal kan dokumenteres. de omkostninger der ikke indgår i bilag n er på ca. 2.000.000,00 kr. til udvikling og ca. 1.500.000,00 kr. til markedsføring. hvis der nedlægges forbud og rekvisitus skal igennem en retssag, vil de være ude af markedet i lang tid, så de vil være nødt til at lave et andet produkt og trække deres markedsføringsmateriale tilbage, samt sige nej til kunder, der ønsker deres produkt. det vil give forvirring hos deres kunder og give dem et negativt omdømme. det mindste er udgifterne til et nyt produkt, mens det store problem er forholdet til kunderne. rekvisitus var på en messe i frankfurt i marts 2007, hvor sme ventilen var deres hovednyhed. en del af rekvirentens medarbejdere kom forbi. direktør steven hart kom selv forbi og så produktet. de talte ikke om, at der skulle være nogen indsigelser over for det. rekvirenten udstillede ikke selv deres ventil på messen. de havde allerede på det tidspunkt lavet nogle installationer af ventilen og én gang havde de været oppe imod rekvirenten, det var i januar/februar
  28. hos rekvirenten arbejdede han sammen med carsten møller. han har selv ansat ham, samt ole jørgensen. samarbejdet med siemens beroede ikke på en skriftlig aftale. i august 2004 blev projektet med udvikling af sme ventilen overtaget af carsten møller. der findes et referat af det bestyrelsesmøde, hvor tegningen af ventilen blev fremlagt. de har indleveret deres patentansøgning efter rekvirenten havde indleveret deres ansøgning, men før de fik dem godkendt. de har patent på ca. 5 forskellige produkter. det koster ca. 150.000,00 kr. at indlevere en dansk patentansøgning. deres baggrund for at indlevere danske patentansøgninger er at kunne skrive om produktet, at det er “patent pending”. - 44 - bjarne ipsen har supplerende forklaret, at ejerstrukturen i flowcon er ændret, således at han i dag ejer 45 %, hans søn 15 % og de resterende 40 % ejes af en amerikansk partner. virksomheden opererer over hele verden. de har via en distributør få aktiviteter i danmark, men har ikke solgt sme-ventilen her, efter fogedforbuddet blev nedlagt. flowcon blev oprettet med henblik på at bruge den viden, der inden for dynamisk regulering var i grisworld control og frese. grisworld control var den første virksomhed i verden, der for 50 år siden lavede dynamisk regulering, dvs. differenstrykuafhængig flowregulering. griswold control tager fortsat aktiv del i flowcon. udviklingen af sme-ventilen var en lang proces, der begyndte i 1992/1994, hvor de som de første i verden satte en aktuator på en dynamisk reguleringsventil, og er resultatet af deres beslutning om at udvikle et koncept med mindre ventiler, hvorpå der kunne sættes en aktuator, som kunne sættes ind i et ventilhus. sme-ventilen består dog også af funktioner, som blev opfundet tilbage i 1970/80´erne. evc/evs-ventilen var blandt de første mindre ventiler, de udviklede, som bestod af en serie af ventilhuse og løse indsatser, som kunne sættes ind i ventilhuset. sme-ventilen blev udviklet med udgangspunkt i e-just-ventilen. deres ønske med sme-ventilen var at have en differenstrykmåler over et indløb, hvor de efterfølgende kunne sætte en indsats i. der skulle være en åbning, hvor flowet kunne reguleres, og efterfølgende skulle temperaturen styres via af en termostat. det skulle være en billig løsning. de ville have to indløb for at sikre, at de altid havde samme tryk på vandet, der blev ledt gennem ventilen. for at styrke ventilen og skabe en diffuser, der mindskede støjen, valgte de at have mange udløb midt på ventilhuset. de valgte at have forskellige længder på benene i differenstrykregulatoren, fordi de herved kunne bestemme, hvor hurtigt trykket skulle flytte sig på oversiden. de opnåede ikke patent på sme-ventilen, fordi det var kendt teknik. de viste sme-ventilen til deres distributører i slutningen af
  29. inspirationen til udvikling en ny ventil kommer som regel fra problemstillinger, som de konstaterer i markedet for regulering af væske. han vil ikke som udgangspunkt bruge et patent som inspirationskilde, men et fysisk produkt, som bygger på et patent, vil kunne være hans inspirationskilde. - 45 - han huskede ikke hvem, der fik ”ideen” til den dynamiske regulering via to koncentriske cylindriske ventilelementer. løsningen med en forskydning var ikke ny. de havde tidligere talt om løsningen i forbindelse med et blandingsbatteri. funktionen fandtes også i en radiatortermostat fra danfoss. princippet i us,936,152 er efter hans opfattelse anvendeligt i et varme/køleanlæg. de kendte ikke stridspatentet, da de udviklede sme-ventilen. ventilhuset var kendt og fandtes i mange forskellige udformninger, ligesom de to studse, som måler tryk og temperatur, og differenstrykregulatoren var kendt i forvejen. sme-ventilen adskiller sig væsentligt fra stridspatentet ved, at den ikke regulerer et ind- og udløb, men et trykfald ind over to slidse. efter hans opfattelse anerkendte flowcon under fogedsagen udelukkende, at ventilerne løste det samme problem. funktionen er den samme, men de har ikke anerkendt, at problemet blev løst på samme måde. han er ikke bekendt med, at stridspatentet har været i produktion. faxen til lambæks fjederfabrik samt tilbuddene fra a/s pettersson & palner, cuc engineering a/s og bi- plast consult aps vedrører dele til sme-ventilen og dokumenterer, at de på dette tidspunkt var ved at indkøbe dele til brug for produktion af sme-ventilen. han havde tidligere arbejdet sammen med peter moesby hos danfoss. carsten møller beskæftigede sig ikke straks med udvikling af sme-ventilen, da han blev ansat hos flowcon, men var beskæftiget med opgaver, som peter moesby tidligere havde varetaget. bortset fra navnet er flowcon sme-ventilen og sm-just-ventilen ens. han læser stridspatentet således, at der reguleres et differenstryk over indgangen og udgangen. - 46 - carsten møller fik oplæst og vedstod sin forklaring som gengivet i retsbog af
  30. april 2008 for fogedretten i næstved i fs 12203/2007, der lød således: ”… han er uddannet smed og ingeniør. han arbejdede hos rekvirenten fra 1992 til april
  31. han begyndte herefter at arbejde for rekvisitus, hvor han stadigvæk er. han blev opfordret at bjarne ibsen til at søge jobbet hos rekvisitus. han arbejdede med udvikling at ventiler hos rekvirenten. han arbejder i dag med differenstryksstyrede ventiler. han kender produktet frese optima. han har været med til at arbejde med forgængeren, hvor de brugte samme indsats. han var med i udviklingen at frese optima i begynderfasen. hos rekvisitus videreførte han et projekt, da en ansat, peter moesbye, var blevet syg. udviklingen af sme ventilen var ikke påbegyndt, da han startede. de var ved at udvikle e-just. de begyndte på udviklingen af sme ventilen ca. ½ år efter. rekvisitis produktprogram er meget strømlignet, da indsatsen er den samme i alle produkter. man bliver aldrig færdig med at udvikle produkter, der kan altid ske forbedringer. han mener, at der er blevet lavet en dansk patentansøgning, og at de fik at vide, at de kunne få patent. rekvisitis var imidlertid ikke interesseret, da de ikke mente, at nyheden i produktet var stor. herefter blev der indleveret en pct ansøgning. de vidste, hvordan produktet skulle se ud ca. ½ år før patentansøgningen blev indgivet. han havde viden med fra rekvirenten om dynamiske ventiler. han er nogenlunde bekendt med rekvirentens produktprogram. rekvisitus laver større ventiler og har kun en programserie, men med ventiler der kan styres udefra. rekvirenten har flere andre produkter, men rekvisitus er specialist i deres ventiler. han mener, at rekvisitus har 5-10 patenter. de har ca. 10 konkurrenter på verdensplan. han var med til det arbejde, der førte til den første patentansøgning. udtrykket differenstryk er ikke med i rekvisiti ansøgning om patent. de har patenteret differenstrykfunktionen i en anden funktion. de har derfor kun søgt patent på indsatsen og ikke hele ventilen. differenstryk har været kendt længe, og der er ikke nogen nyhed i det. det nye er det, der ligger under, det vil sige foranstillingsdelen, der ligger øverst i indsatsen. man kan bedre regulere vandmængden med den nye indsats i forhold til den de allerede havde patent på. de fik den
  32. august 2007 besked fra de danske patentmyndigheder om, at indsatsen kunne patenteres, men gik ikke videre med det, da den viden der lå bag allerede var kendt. rekvisiti ventil adskiller sig fra rekvirentens ved, at en større del skal udskiftes hos rekvirenten, mens man hos dem kun skal udskifte indsatsen. han kender ikke til det endelige produkt hos rekvirenten, men der er ikke forandret meget i forhold til det han kender til. deres ventil er helt anderledes, da det har en indsats, der kan skrues ned i forskellige huse. han har ikke brugt rekvirentens ventil hos rekvisitus, udover de principper, der allerede var kendte. revisitus havde allerede i 2002 planer om en ventil, der skulle brage aktuatorer, og de havde derfor taget kontakt til siemens. han kan ikke huske, om han har udarbejdet en tegning, der blev fremvist på et bestyrelsesmøde i oktober
  33. - 47 - carsten møller har supplerende forklaret, at han fortsat er ansat som udviklingsingeniør hos flowcon. de finder inspiration til udvikling af deres produkter alle steder, hvor der er strømninger af luft, vand og olie. ideen til sme-ventilen fik de fra deres brændstofpumpe. i princippet kan alle patentskrifter tjene som inspirationskilde, og de bruger dem ofte som sådan. us 2,936,152 var ikke inspirationskilde til sme-ventilen, idet patentet er meget abstrakt og teknisk. han var ikke bekendt med patentet us 2,936,152, og ville heller ikke umiddelbart lige ”falde over det”. da opfindelsen i us 2,936,152 anvendes til olie og hydraulik, ligger den tæt på sme-ventilen. princippet i patentet vil kunne anvendes i et køle- og varmeanlæg. hos frese havde han sammen med ole jørgensen været involveret i den komplicerede proces med udvikling af den indsats, der holder differenstrykket. da han stoppede hos frese, var indsatsen udviklet, og de overvejede at bruge indsatsen som lukkeorgan, sådan som de gør i stridspatentet i dag. membranen på stridspatentet lukker ikke som på sme-ventilen, idet membranen i stridspatentet går ned og derved trykker et sæde ned mod en flade, så vandet skæres. figur 1 i stridspatentet viser, at vandet kommer ind til venstre. herfra går en kanal skråt ned mod højre til et kammer, så der er samme tryk i indløbet som under membranen. vandmængden løber samtidig ind foroven, hvor der er en forudindstilling, hvilket medfører et konstant trykfald via membranen og fjederen, således at kræfterne kommer i balance med hinanden. bliver trykket for højt i indløbet, øges kraften over membran, der lukker af for vandet, hvorved der opstår en balance. vandet løber ud ved udløbet til højre. denne mekanisme adskiller sig ikke væsentligt fra sme-ventilen, hvor der også er et trykfald, men det kommer ind fra bunden og går op gennem et rør i forudindstillingen og trykker membranen ned. i sme-ventilen anvendes membranen som lukke anordning. i sme-ventilen er der et konstant tryk over en forudindstilling. i princippet er funktionen ved to ventiler ens. forskellen mellem de to ventiler består bl.a. i, at sme-ventilen er en total indsats, hvorimod stridspatentet er en ventil, der skrues til. efter hans opfattelse afspejler figur 1 i dk 176350 b2 ikke i krav 1, da det ikke af tegningen fremgår, at trykket mellem til- og afgangsiden er konstant. trykket mellem p1 og p3 er det - 48 - tryk, som er i systemet, og som er varierende. ventilen (regulatoren) medfører, at flowet er konstant. dette afspejler sig dog ikke af tegningen. figuren på side 2 i flowcons brochure viser i princippet det samme, dvs. at vandet kommer til fra højre, og at der derved kommer tryk på differensventilen. når trykket stiger mellem p1 og p3 er trykket mellem p1 og p2 konstant, idet overtrykket optages af regulatoren til venstre. leif rørbøl og jesper lindgreen vedstod deres skønserklæring af
  34. april 2014 og supplerende skønserklæringer af
  35. april 2014 samt
  36. september 2014 og har supplerende forklaret, at der i linje 5-9 i stridspatentets patentkrav 1 er defineret en differenstrykregulator. en differenstrykregulator var for fagmanden almindelig kendt teknik på tidspunktet, hvor ansøgningen blev indgivet. skønsmændene gennemgik flowcons hjælpebilag med tegninger af de to ventiler og oplyste, at markeringerne og betegnelserne på tegningerne efter deres opfattelse er korrekte. differenstrykregulatoren, som er markeret med den blå cirkel på tegningen, kaldes også et drøvlelegeme eller first valve. den stilbare del af ventilen (den aktive del), som er markeret med den grønne cirkel på tegningen, kaldes også second valve. det er korrekt, at ventilen i stridspatentet indeholder en stilbar ventil med differenstrykregulator, som holder p1/p2 trykket konstant. på sme-ventilen flyder væskestrømmen over den stilbare den af ventilen. en fagmand vil på grundlag af linje 2 – 9 i krav 1 og figur 2 - punktet angivet med henvisningstal 3 - i stridspatentet opfatte ventilhuset, som den del der omslutter selve ventilen. en fagmand vil se både på figur 2 og på henvisningstallet, der er angivet på figuren. hvis fagmanden udelukkende forholder sig til teksten i kravet, er ventilhuset det som ”det hele pakkes ind i” forstået som den del, hvor rørsystemet tilsluttes. hvis krav 1 læses således, giver krav 1 efter skønsmændenes opfattelse ikke teknisk mening, fordi hvis differenstrykket p1 til p3 skal fastholdes uafhængigt af den gennemstrømmende vandmængde, skal man have en regulator, der ligger uden for. - 49 - i deres erklæringsbilag b spørgsmål pk13.1 har de i overensstemmelse med deres fortolkning af patentkrav 1 angivet til- og afgangssiden henholdsvis ved indløbet til huset og afgangen fra ventilen – markeret med
  37. alle elementer vist i erklæringsbilag b spørgsmål pk13 er indeholdt i patentkravet, men ikke nødvendigvis i den angivne udformning. det har hele tiden været deres opfattelse ved læsning af patentkravet med støtte i beskrivelsen og tegningerne, at ”ventilhuset” er den ydre del, der omslutter ventilen. i spørgsmål pk 10 og pk 6 har ventil og ventilhus forskelligt indhold. forståelsen af begrebet ventilhus afhænger af, hvilken ventil type, der er tale om, således er ventilhuset på en handelsventil den udvendige messingdel. i andre sammenhænge, hvor ventil kan skilles ad, som fx sme- ventilen, er ventilhuset den indre del. efter deres opfattelse, er der uoverensstemmelse mellem teksten i krav 1 og figur
  38. hvis deres forståelse af ”ventilhuset”, er korrekt, vil et fast differenstryk over tilgangssiden til afgangssiden være trykket p1-p3, men i teksten står der, at det er differenstrykregulatoren, der opretholder et konstant tryk over den regulerende del, som er mellem p1-p
  39. når de læser teksten og forholder sig tegningen, er det det ydre ventilhus, som de opfatter som ”huset”. dette harmonerer ikke med kravet om, at differenstrykket, som ønskes fastholdt, er p1-p2 og det gøres ved at variere differenstrykket p2-p
  40. teksten er beskrevet på en sådan måde, at de ikke kan være entydigt sikre på, hvilket ”hus”, der er tænkt på. de har ved deres fortolkning lagt vægt på både teksten og tegningerne. afgangstrykket og fjedertrykket er samvirkende og er det tryk, der benævnes p
  41. trykket i sme-ventilen reguleres over p1-p
  42. sme-ventilen har 2 indgange og en stribe slidser, som skal beskrive udgangsåbningen. sme-ventilen kan sammenlignes med patentkravet om at have én indgang og én afgangsåbning. ved deres svar på spørgsmål bj (b) har de bekræftet, at stridspatentets figur 1 indeholder en stilbarventil og en differenstrykregulator, som holder trykket p1-p2 konstant. ligeledes har de ved besvarelsen af spørgsmål pk 75 (b) bekræftet, at sme-ventilen på samme måde indeholder en stilbarventil og en differenstrykregulator, som holder trykket p1-p2 konstant. differenstrykket er trykket over den åbning, der regulerer væskestrømmen. formålet med - 50 - ventilopbygningen er at have et differenstryk, som er uafhængigt af, hvordan anlægget i øvrigt opfører sig. hvis fagmanden kender differenstrykregulatoren, ved hvordan den fungerer og tolker krav 1 i stridspatentet ud fra udførelseseksemplet i figur 1, vil han opfatte ”ventilhuset” som den del, der er markeret med rødt på sme-ventilen på hjælpebilaget. fagmanden vil ligeledes forstå, at ventilen har en til- og afgangsside, og at en differenstrykregulator holder trykket konstant mellem disse. begreberne afgangsside og afgangstryk skal fortolkes med udgangspunkt i den samlede konstruktion, da de er kontekstafhængige. ved en ordret og kontekstafhængig læsning af krav 1 vil en afgangsside kunne være indvendigt i ventilkonstruktionen. fagmanden vil ud fra krav 1, linje 9 – 11 forstå, at afgangssiden i krav 1 er afgangssiden for den stilbare ventil. når ventilhuset defineres som det ydre ventilelement, vil afgangstrykket fra den stilbare ventil efter fagmandens opfattelse være p
  43. på sme ventilen vil afgangstrykket fra den stilbare ventil anses for at være p
  44. ventilhuset, der omtales i stridspatentets krav 1, er messingomkredsningen, hvori indgår de to arrangementer. dette følger også af linje
  45. ifølge teksten kan der være tale om en p1 – p3 løsning, mens der efter figur 1 er tale om en p1 – p2 løsning. der kan således være uoverensstemmelse mellem tekst og tegning, således som de har opfattet teksten, medmindre ”huset” defineres som det indre ”hus”. ventilen beskrevet i us 2,936,152 er på baggrund af beskrivelsen i patentkravets linje 59 - 62 en p1- p3 ventil. i forhold til stridspatentet er det en anden teknologi, der er beskrevet i us 2,936,152, idet der i dette patent fx ikke er en aktuator, ingen mængderegulering, men en variabel regulering, en trykstabilisering og ikke to ringformede ventillegemer. der er ikke en udsparing på 180 grader, men på 90 grader, og der er tale om et massivt cylinderlegeme i modsætning til stridspatentet, som i krav 1 har beskrevet en ringformet cylinder. i selve ventildelen er der en del lighedspunkter. efter deres opfattelse har us 2,936,152 ikke samme anvendelsesområde som stridspatentet. patentet er beregnet på hydraulik og kan ikke umiddelbart anvendes i et køle-/varmeanlæg. - 51 - det er subjektivt, hvad der opfattes som nærmest kendt teknik. de har vurderet, at et patent, der har samme anvendelsesområde og en del ligheder, skal anses for at være den nærmest kendte teknik. der er ordmæssigt en forskel mellem ”ringe” og ”cylindriske ventilelementer”, men de ved ikke, om ”ringe” er et bredere begreb end ”cylindrisk”. en fagmand vil på baggrund af beskrivelsen i linje 12-14 i ansøgningen som indleveret og figur 2 kunne udlede, at både det indre og det ydre ventilelement kan være cylindrisk. det er aldrig heldigt at ændre formuleringen i et patentkrav, men efter deres opfattelse er en ”koncentrisk ring” og et ”cylindrisk

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.