- idi udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 6. januar 2012 af sø- og handelsretten sammensat af michael b. elmer (retsformand), torben kuld hansen, mette skov larsen og de sagkyndige medlemmer ole lundsgaard andersen, aksel gybel, anders madsen og søren rathmann. u-4-10 viasat broadcasting uk ltd. (advokat michael honoré) mod konkurrencerådet (kammeradvokaten ved advokat jacob pinborg) biintervenient: forenede danske antenneanlæg (advokat susanne mark) -2- indholdsfortegnelse indledning side 3 påstande side 4 konkurrencerådets afgørelse side 4 1. resumé side 4 2. afgørelse side 11 3. sagsfremstilling side 11 4. vurdering side 35 4.1. markedsafgrænsning side 35 4.1.1. det relevante produktmarked side 35 4.1.2. geografisk marked side 42 4.1.3. viasats markedsandele på det relevante marked side 42 4.1.4. samlet konklusion (markedsafgrænsning og markedsandele) side 44 4.2. samhandelspåvirkning side 44 4.3. konkurrencelovens § 6 og ef-traktatens artikel 81 side 44 4.3.1. virksomhedsbegrebet side 45 4.3.2. aftale, vedtagelse eller samordnet praksis side 45 4.3.3. til formål eller følge at begrænse konkurrencen side 46 4.4. bagatelgrænsen i konkurrencelovens § 7 og kommissionens bagatelmeddelelse side 61 4.5. er viasats vilkår omfattet af en fritagelse? side 61 4.5.1. den vertikale gruppefritagelse side 61 4.5.2. konkurrencelovens § 8, stk. 1, og artikel 81, stk. 3. side 64 4.6. samlet konklusion vedrørende konkurrencelovens §§ 6-8 mv. side 67 … 4.8. samlet konklusion side 67 konkurrencerådets udtalelser til konkurrenceankenævnet side 68 konkurrenceankenævnets kendelse af 8. juni 2010 side 70 supplerende oplysninger side 70 forklaringer side 71 parternes synspunkter side 73 - viasats synspunkter side 73 - konkurrencerådets synspunkter side 77 - forenede danske antenneanlægs synspunkter side 83 sø- og handelsrettens afgørelse side 84 domskonklusion side 86 -3- indledning viasat broadcasting uk ltd. (i det følgende: viasat) driver og udsender fra london til danmark tv-kanalerne tv3 danmark, tv3+ danmark og tv3 puls. disse og andre programmer lader viasat dels distribuere via satellit og internet, dels leverer viasat dem som kabel-tv til antenne- foreninger og kommercielle kabel-tv distributører som yousee og dansk bredbånd. sagen angår lovligheden af to vilkår i viasats aftaler med kabel-tv distributører: place- ringsvilkåret og minimumspenetrationsvilkåret. placeringsvilkåret indgår som pkt. 3.5 i viasats almindelige betingelser for distribution af kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligfor- eninger og lignende (i det følgende: viasats almindelige betingelser) og i viasats aftaler med yousee og dansk bredbånd. placeringsvilkåret indebærer, at den pågældende distributør kun må distribuere tv3 og tv3+, hvis disse tv-kanaler placeres i den første programpakke, som in- deholder andet end ikke-kommercielle tv-kanaler (typisk den såkaldte mellempakke). minimumspenetrationsvilkåret indgår som pkt. 3.2 i viasats almindelige betingelser og in- debærer et krav om, at tv3 og tv3+ skal distribueres til mindst 75 pct. af de husstande, som er tilsluttet programfordelingsanlægget. dette vilkår stilles ikke over for yousee, men indgår som en betingelse for dansk bredbånds videredistribution til ikke-kommercielle antenneforeninger, der selv sammensætter deres pakker. efter at forenede danske antenneanlæg (i det følgende undertiden benævnt: fda) den 18. februar 2004 havde klaget til konkurrencestyrelsen, traf konkurrencerådet første gang afgø- relse i sagen den 29. marts 2006. afgørelsen blev senere ophævet af konkurrenceankenævnet. den 30. september 2009 traf konkurrencerådet på ny afgørelse i sagen. konkurrencerådet fandt bl.a., at viasats forretningsbetingelser havde til formål og til følge at begrænse konkurren- cen og pålagde viasat at ophøre med disse vilkår. viasat indbragte den 28. oktober 2009 afgø- relsen for konkurrenceankenævnet, der stadfæstede den ved kendelse af 8. juni 2010. -4- påstande viasat har under denne sag, der er anlagt den 3. august 2010, nedlagt påstand om, at konkur- renceankenævnets kendelse af 8. juni 2010 ophæves, subsidiært at kendelsen ophæves for så vidt angår (
(2008). nogle markedsaktører har forklaret, at det danske tv-reklamemarked er relativt lille i forhold til andre tv-reklamemarkeder, og at der ikke er et ubegrænset antal annoncører til at finan- siere gratis tv-kanaler. 100. i danmark står tv2s hovedkanal for over 50 pct. af salget af tv-reklame. andre væsentlige reklamefinansierede tv-kanaler er mtg-kanalerne tv3 og tv3+, sbs’ kanal 4 og kanal 5 samt tv2 zulu, tv2 charlie og tv2 news. jf. tabel 2. - 20 - tabel 2. fordeling af reklameindtægter, 2008 kanaludbyder andel af indtægter i pct. tv2 *…+ mtg *…+ sbs *…+ andre *…+ kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … abonnementsindtægter 101. den tredje hovedfinansieringskilde for tv-stationerne er abonnementsbetaling fra de husstande, der kan modtage tv-udsendelserne. der findes forskellige betalingsmodel- ler. den mest anvendte er at opkræve et fast beløb pr. husstand (abonnent) pr. måned for adgang til at følge tv-kanalen. andre modeller er ”pay per view”, hvor husstanden betaler for den enkelte udsendelse (fx en sportsbegivenhed) eller ”video on demand”, hvor hus- standen bestiller videooptagelse, fx af en film, og betaler herfor. den første model er langt mest udbredt i danmark, og det følgende angår kun den model. 102. abonnementsbetaling forudsætter, at der etableres et system, så kun de husstan- de, der har betalt for at modtage tv-kanalen, har adgang til at følge udsendelserne. i praksis kan det ske ved at kryptere signalet eller ved at distribuere det i lukkede net, fx i et kabelnet. der skal etableres en betalingsadministration og et kontrolsystem, så der er styr på, hvilke husstande, der har betalt, og dernæst skal tv-kanalerne markedsføres. kryptering, dekryptering og abonnementssalg forudsætter aftale med distributørerne, som har den løbende kontakt til husstandene. dertil kommer markedsføring over for bå- de distributørerne og husstandene. 103. vigtige elementer i markedsføringen er pris og indhold samt teknisk kvalitet mv. de fleste kanaludbydere udmelder vejledende priser gældende for salg til husstandene. i forhold til de vejledende priser opnår distributørerne et afslag som honorar for deres ydelser. de vejledende priser for tv-kanalerne i 2009 varierer fra knap 3 kr. til omkring 25 kr. pr. måned, jf. tabel 3. tabel 3. tv-kanalernes vejledende videresalgspriser 1999-2009 1999 2002 2005 2006 2007 2008 2009 gns. stigning, kanalnavn kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. pct. 1999- 2005- 2009 2009 tv2 sport 20,00 23,55 24,72 - - tv3 9,75 10,19 16,35 17,95 17,95 18,67 19,42* 9,0 4,7 tv3+ 7,50 9,14 9,37 12,95 12,95 13,47 14,01* 8,7 12,4 kanal 5/ n/a 8,75 8,95 9,95 10,17 12,95 12,95 - 11,1 tvdanmark 1 tv2 zulu 0 8,25 9,00 9,00 9,95 14,95 - 20,3 tv2 news 10,45 10,97 - - kanal 4 n/a n/a n/a 0 8,25 8,25 8,95 - - - 21 - dk 4 6,25 6,25 6,25 6,25 6,95 9,95 9,95 5,4 14,8 tv2 charlie 6,95 6,95 6,95 7,95 8,95 - 7,2 disney channel 7,95 7,95 7,95 - - eurosport 5,20 5,50 5,80 5,95 6,10 6,17 6,37 discovery channel 3,10 3,10 3,95 3,95 5,25 5,25 6,95 11,3 19,0 tv2 film 0 5 5 5,50 6,50 - - animal planet n/a 3,10 3,10 3,10 3,10 3,10 4,10 - 8,1 cnn 2,75 2,75 2,75 - - * fra 1. sept. 2009 har viasat varslet prisstigninger på tv3 og tv3+. kabeloperatører, der allerede har aftale om tv3 eller tv3+, kan vælge mellem to prismodeller, a og b. nye kunder har fået hævet deres priser pr. 1. oktober 2008 til kr. 25,95 og kr. 21,95. efter sept. 2009 er priserne pr. måned: model a model b nye kunder tv3 tv3+ tv3 tv3+ tv3 tv3+ 1. sept. 14,57 22,95 19,95 28,55 20,20 kr. 24,15 kr. 2009 kr. kr. kr. kr. 1. sept. 26,56 24,10 20,95 31,40 26,56 31,40 kr. 2010 kr. kr. kr. kr. kr. 1. sept. 29,22 25,30 21,99 34,54 29,22 34,54 kr. 2011 kr. kr. kr. kr. kr. note: prisen er opgjort pr. marts uden moms og bidrag til koda/copydan. kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … 104. ud over de kanaler, der er nævnt i tabel 3, findes over 100 kanaler, som danske seere har mulighed for at modtage via en distributør. 105. kanaludbyderne søger at tiltrække abonnenter bl.a. gennem deres indhold. dr og tv2, som ikke anvender abonnementsbetaling, udsender som led i deres public ser- vice-forpligtelser en bred vifte af programtyper inkl. nyheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer, film, sport og anden underholdning. en række nabolandskanaler har ligeledes nationale public service-forpligtelser. tv2 news, dr update og cnn sender hovedsageligt nyheder. tv3, tv3+ sender en bred vifte af underholdningstilbud (film, serier, familieprogrammer og sport mv.). lignende programflader med underholdning (og evt. sport) præsenteres af kanal 4, kanal 5 og 6’eren, tv2 zulu og tv2 charlie evt. målrettet efter specielle aldersgrupper, mænd, kvinder mv. disney channel er en børne- kanal. tv2 film sender film. discovery og animal planet udsender forskellige former for dokumentar- og naturprogrammer. 106. det er normalt, at abonnementskanaler også sælger annoncer, men en række tv- kanaler finansieres alene (eller næsten udelukkende) ved abonnementsindtægter. nogle af disse opkræver høje priser fra abonnenterne, og det har givet dem betegnelsen high-pay kanaler. disse kanaler differentierer sig ved deres indhold, som ofte er baseret på udnyt- telse af tv-rettigheder til populære sportsbegivenheder og populære spillefilm. for sportsrettighederne gælder, at helt tilsvarende rettigheder udnyttes på almindelige mini- pay kanaler blandet med andre visningsrettigheder. for spillefilm gælder, at visningsret- tigheder til premierefilm udbydes i ”vinduer”, dvs. perioder afstemt efter hvornår rettig- hedshaver ønsker visningsrettighederne til biografer, dvd osv. udnyttet. de tidlige vin- - 22 - duer til visning på tv for de populære film sælges ofte til visning på high-pay kanaler med krav om, at filmene ikke i dette vindue må vises på tv-kanaler placeret i basispak- kerne. ca. 30 pct. af tv 1000s premierefilm er således solgt eksklusivt til high-pay kana- len, mens de resterende ca. 70 pct. af filmene ligeledes kan udnyttes på mini-pay kanaler placeret i distributørernes basispakker. 107. high-pay kanaler tilbydes ikke til distributørernes basispakker (jf. senere) men som tillæg til basispakkerne enten i særlige pakker eller som stand alone kanaler. eksem- pler på high-pay kanaler er udover tv1000, canal+ sport1 og canal+action. 108. når kanaludbyderne sammensætter deres udsendelsesflader, placerer de udnyt- telsen af visningsrettighederne efter, hvor de giver størst udbytte. samme rettigheder kan udnyttes på flere kanaler. det er særligt en mulighed for tv-koncerner som tv2, mtg og sbs, der råder over flere betalingskanaler. bortset fra tidlige visningsrettigheder til pre- mierefilm, vil der normalt ikke være klausuler i aftalerne med rettighedshaverne, der hindrer en sådan samlet disponering af visningsrettigheder. 109. seertal spiller ikke samme rolle for en abonnementskanal som for en reklamefi- nansieret kanal. en abonnementskanal sælger først og fremmest muligheden for at seerne kan følge udsendelserne på en bestemt kanal, mens en reklamefinansieret kanal sælger seerkontakter til annoncører. husstandene er fx parat til at betale for at have mulighed for at følge programmerne på en nyhedskanal, men de faktiske seertal er ikke nødven- digvis ret høje og har derfor ikke samme værdi for annoncørerne som fx en fodbold- landskamp med høje seertal. 110. endelig kan kanaludbyderne differentiere deres tilbud i forhold til billed- og lydkvalitet mv. digital distribution og hdtv åbner nye muligheder for præsentation af billede og lyd. flere distributører efterspørger derfor signaler, der lever op til disse krav. 111. i danmark er mtg, tv2 og sbs de vigtigste kanaludbydere af abonnementska- naler med tilsammen over 2/3 af de samlede abonnementsindtægter for alle tv-kanaler fra husstande, der modtager tv, jf. tabel 4. tabel 4. fordeling af abonnementsindtægter for hele tv-markedet, 2008 mini-pay kanaler, alle kanaler, pct. markedsundersøgelse og egne kilde: konkurrencestyrelsens pct.beregninger mtg [over 30 pct.] [over 30 pct.] tv2 *…+ *…+ sbs *…+ *…+ andre *…+ *…+ i alt 100 100 3.5.4 distributionsmarkedet 112. for at få tv-signalet frem til seerne er en kanaludbyder nødt til at have adgang til et eller flere sendenet. 113. kanaludbyderne er interesseret i at nå ud til så mange husstande som muligt. det betyder, at de normalt har aftaler med flere distributører. omvendt har husstandene overvejende kun aftale med en enkelt distributør, i hvert fald hvis der er tale om beta- lings-tv. - 23 - 114. husstandens valg af distributionsnet har betydning for de produkter og ydelser, der modtages. de vigtigste distributionsnet er:
- a)det jordbaserede (terrestriske) sendenet via høje master (att= analogt terre- strisk tv og dtt = digitalt terrestrisk
- tv)
- b)satellit (dth= direkte til hjem)
- c)kabelnet. 115. derudover udsendes tv via bredbånd. bredbånds-tv er tv i digital form. i mod- sætning til klassisk kabel-tv, der sendes via tv-kabler (coax), kan bredbånds-tv modtages via telefonkabler (i det omfang en husstand har internet via telefonkablet) eller andre til formålet nedlagte kabler (fibernet m.v.). sammenlignet med coax-kablerne er tilslutnin- gen til tv via telefonkabler eller fibernet begrænset til 2 pct. af husstandene, jf. tabel 5. da bredbånds-tv ikke spiller en væsentlig rolle på markedet og vilkårene for distribution via bredbånd har en anden karakter end vilkårene for distribution via kabel (både digital og analogt), … inddrages det ikke yderligere i sagen. tabel 5. distributionsnettenes fordeling i danmark i 2008 modtageform tilslutninger husstandenes procent i alt primære modtageform antenne (att/dtt) 628.000 407.000 16 kabel / fællesantenne 1.673.000 1.673.000 65 parabol (dth) 358.000 358.000 14 bredbånd 62.000 62.000 2 andet 22.000 22.000 1 ved ikke 45.000 45.000 2 i alt 2.788.000 2.547.000 100 note: antallet af husstande i danmark er ca. 2,5 mio. når antallet af i tabellens første kolonne (til- slutninger i alt) er højere, skyldes det, at flere husstande har mere end én tv-løsning. ud over hus- stande med to adresser, antyder det, at der er en del husstande, der modtager gratiskanaler via an- tenne og betalingskanaler via parabol. indtil 2009 blev tv2 ikke distribueret af canal digital, som dækker halvdelen af dth-markedet. det betød, at canal digital-kunder også blev registreret som antennetilsluttede. for at korrigere for dette er ”antenne” i tabellens anden kolonne (husstandenes primære modtageform) reduceret til kun at omfatte det approksimerede antal husstande, der alene modtager tv via antenne. kilde: tns gallup annual survey, efterår 2008 og egne beregninger. 3.5.4.1 det terrestriske net 116. det terrestriske net er det ældste distributionsnet i danmark. nettet er opbygget til analog distribution af tv-signaler og udgøres af et antal høje tv-master med tilhørende sendere. udsendelse af signaler foregår gennem luften, og husstandene behøver kun en stue- eller tagantenne for at modtage tv-kanalerne. det terrestriske net dækker husstande over hele danmark. 117. kapaciteten i det terrestriske net er begrænset. de landsdækkende sendemulig- heder er tildelt til dr1 og tv2(s hovedkanal). frekvenser på det terrestriske net anvendes også til analog udsendelse af lokal-tv samt dr2 i visse områder. det terrestriske net har hidtil ikke været anvendt til betalings-tv, idet signalerne har været udsendt ukrypteret og gratis. husstandene har dermed ikke behøvet indgå aftale med nogen distributør. - 24 - 118. fra 1. november 2009 slukkes det analoge signal, og der udsendes herefter alene digitalt tv via det terrestriske net. ved omlægning til digital distribution øges antallet af sendemuligheder betydeligt. opgaven som gatekeeper for de landsdækkende sendemu- ligheder, der ikke forestås af dr og tv2, er tildelt boxer a/s, der via det digitale terrestri- ske net (dtt-nettet) skal distribuere op til 29 tv-kanaler (betalingskanaler) til husstande- ne. viasat har ikke indgået aftale med boxer om sine kanaler. 119. for at kunne modtage tv-kanaler via dtt skal husstandene anskaffe sig en set top boks (dekoder/omformer) og et programkort. 3.5.4.2 dth 120. dth-distributørerne ejer eller lejer kapacitet på en satellit. kanaludbydernes signaler sendes via en radioledning til en koblingsstation, hvor signalerne eventuelt kryp- teres. fra koblingsstationen sendes signalerne videre til satellitten og kan herefter tages ned fra satellitten af husstandene. figur 5. dth-distribution kanal- koblings- satellit parabol husstand udbyder station 121. for at kunne modtage dth-tv skal husstandene have en parabol, der skal være rettet mod distributørens satellit, en set top boks og et programkort. 122. der er to distributører, der markedsfører dth-tv til danske husstande, nemlig viasat a/s og canal digital a/s, der er en del af telenor-koncernen. de to distributører har hver omkring 200.000 husstande som kunder. distributørerne benytter satellitter, der er placeret på to forskellige positioner. ud over de tv-kanaler, der udbydes af canal digi- tal og viasat, har husstandene også mulighed for at hente signaler fra 3-4 andre satellit- ter, hvis de retter deres parabol mod dem. 123. distributørerne fremfører signalet digitalt til husstandens parabol, hvorefter sig- nalet omformes og afkodes i set top boksen. husstandens programkort bestemmer, hvil- ken pakke af tv-kanaler, der herefter kan vises på tv-skærmen. 124. dth-modtagelse er i princippet mulig over hele landet. i praksis kan lokalplaner og boligforeningers vedtægter indebære begrænsninger i mulighederne for at opsætte paraboler, ligesom bygningsmæssige forhold kan hindre, at husstanden kan rette parabo- len mod den ønskede satellitposition. i styrelsens markedsundersøgelse oplyser antenne- foreninger svarende til ca. 60 pct. af kabeltilslutningerne, at der er hel eller delvis be- grænsning af mulighederne for opsættelse af paraboler i deres dækningsområde. 3.5.4.3 kabelnet 125. distribution via nedgravet kabelnet er den mest udbredte distributionsform. ka- beldistribution forudsætter rådighed over en hovedstation, hvor tv-signalerne modtages fra kanaludbyder via antenne, parabol og/eller kabler, et kabelnet til fordeling af signa- lerne til husstandene og en boks placeret før tv-signalet føres ind til husstandens tv-stik. 126. på hovedstationen af- og omkodes signalerne, pakkes og sendes derefter ud i ka- belnettet. foran indføringen af det analoge signal til den enkelte husstand (og dens tv- apparat) er indskudt en boks, der regulerer, hvilken del af den samlede pakke, den enkel- te husstand skal modtage. figur 6. kabeldistribution - 25 - kanal- eksternt modtager lokal central boks husstand udbyder sendenet hovedstation 127. antenneanlæggene kan benyttes til fordeling af radio- og tv-signaler, men kan derudover også udnyttes til multimedietjenester. 128. der er ingen overordnede krav til kabellægning, men lokale planer kan evt. in- debære begrænsninger. kabellægning er investeringskrævende og vil normalt kun kunne betale sig, hvis tilstrækkelig mange husstande tilslutter sig. en stor del af landet uden for byerne og de bymæssige bebyggelser er derfor ikke dækket af kabler, og i et givent om- råde vil der ofte kun være ét net (én operatør). 129. i nogle geografiske områder kan der være vedtaget regler, der forbyder opsæt- ning af paraboler og antenner i lokalplaner, ejerforeningsvedtægter. 130. de største kommercielle distributører af tv på kabelmarkedet er yousee, der er en del af tdc-koncernen, telia stofa, der er en del af teliasonera-koncernen samt canal digital, der er en del af telenor-koncernen. hertil kommer mindre kommercielle distri- butører, som dansk bredbånd, samt et antal net, der ejes af antenneforeninger (ikke- kommercielle distributører), herunder boligforeninger og kommuner. engros- og detailmarkedet 131. distributionen kan opdeles i et engrosled og et detailled. i engrosleddet indgås aftaler om distribution mellem kanaludbydere og distributører (og mellem distributører indbyrdes). i detailleddet udbyder distributørerne tv-kanaler i pakker til husstandene … … 132. [60-64] pct. af tilslutningerne (tilslutninger herefter anvendt som fællesbetegnelse for husstande, virksomheder og institutioner med kabel-tv-forbindelse) på kabelmarke- det modtager et pakkeprogram, der er fastlagt af en kommerciel distributør – enten fordi de er enkeltstående kunder hos en kommerciel distributør (fx yousee eller dansk bred- bånd) eller tilknyttet en antenneforening, der modtager forudbestemte pakker fra en kommerciel distributør (fx yousee eller dansk bredbånd). 133. resten – [36-40] pct. af tilslutningerne – modtager kabel-tv fra en antennefor- ening, som selv sammensætter sine pakker. disse antenneforeninger indgår enten aftaler direkte med kanaludbyderne om rettigheder til distribution af kanaler til husstandene, el- ler de kan indgå aftaler med andre distributører om levering af kanaler til videredistribu- tion til husstandene. de fire store kommercielle (engros-)distributører af kanaler til an- tenneforeningerne er yousee, telia stofa, canal digital og viasat. 134. viasat fungerer alene som engrosdistributør på kabelmarkedet, nemlig til anten- neforeningerne (som selv sammensætter deres pakker) og til yousee og dansk bredbånd. yousee og dansk bredbånd tilbyder viasats kanaler til enkelthusstande, som er direkte kunder hos yousee/dansk bredbånd (individuelle husstande). derudover indgår viasats kanaler i færdige pakketilbud, som yousee og dansk bredbånd tilbyder antenneforenin- ger. endelig distribuerer yousee og dansk bredbånd viasats kanaler til antenneforenin- ger, der selv sammensætter deres pakker, jf. pkt. 5 og pkt. 66. antenneforeninger kan og- så få leveret viasats kanaler gennem telia stofa, men her er tale om en ren agentaftale, dvs. aftalen om distribution af kanalerne i antenneforeningernes pakkestruktur indgås direkte mellem viasat og den enkelte antenneforening. 135. i forbindelse med videredistribution af kanaler til antenneforeninger, der selv sammensætter deres pakker, er alle distributører, der har aftale med viasat, forpligtet til - 26 - som engrosdistributører at videreføre viasats placeringskrav, jf. afsnit 3.4. dansk bred- bånd er også forpligtet til at videreføre minimumspenetrationskravet over for antenne- foreninger, der selv sammensætter pakker. placering af tv-kanalerne i kablerne (analogt kabel-
- tv)136. fra start var distributionen af kabel-tv baseret på analog teknik. siden hen er det blevet muligt at modtage digitale tv-signaler også via kabler, men analog teknik er fortsat helt dominerende, når det drejer sig om fordeling af distributørernes basispakker. så- fremt husstandene ønsker andre tv-kanaler end basispakkernes, digitale billeder eller hdtv, er digital fremføring nødvendig, jf. uddybende afsnit 3.5.4.4. 137. den analoge fremføring af tv-signaler i kablerne ind til husstandene sker lagvis fordelt i frekvensbåndet, og dette har betydning for pakketeringen. 138. de fleste kabelnet er udbygget til at udnytte frekvensbåndet op til 862 mhz. i styrelsens undersøgelse oplyser antenneforeninger med 85 pct. af tilslutningerne, at deres net er udbygget til 862 mhz. alle de kommercielle operatørers net er udbygget til 862 mhz. tv-signalerne er placeret i båndet mellem ca. 150 mhz og maksimum, normalt 862 mhz. en tv-kanal optager ifølge fda normalt ca. 8 mhz. det betyder, at der er ”plads” til et betydeligt antal tv-kanaler i kablerne. 139. kapaciteten i kabelnet, der er udbygget til 862 mhz, er stor men ikke ubegræn- set. 140. de kommercielle distributører oplyser, at der er visse kapacitetsproblemer i ka- belnet. de angiver, at et typisk antenneanlæg vil have en kapacitet på 862 mhz med plads til 60 analoge eller 360 digitale tv-kanaler. eksempelvis kan der sendes 40 kanaler analogt med 20 kanalpladser reserveret til op til 120 digitale tv-kanaler. dertil begrænses kapaciteten af placering af de analoge filtre, indstråling af støj fra eksterne kilder, samt den stigende efterspørgsel efter kapacitet til bredbånd og interaktive digitale tv tjenester. 141. en af antenneforeningerne i styrelsens undersøgelse karakteriserer på den anden side kabelanlæg med en båndbredde på 862 mhz som ”en meget bred motorvej med en mas- se spor”. 142. i styrelsens undersøgelse er det gennemsnitlige antal tv-kanaler hos antennefor- eningerne oplyst til 37, men nogle har en del flere. yousee har 40 tv-kanaler i sine stan- dardtilbud (basispakker). 143. pakningen af tv-kanaler sker således, at de kanaler, som alle skal modtage, place- res på de laveste frekvenspladser inden for spektret fra 150 mhz til fx 400 mhz. tv- kanalerne i pakke 2 placeres i det næste interval, og kanalerne i pakke 3 mv. i efterføl- gende frekvensintervaller. 144. ved planlægningen af udnyttelsen af frekvensbåndet skal der tages hensyn til evt. yderligere tjenester. det er almindeligt at reservere en frekvensplads til video, der- udover skal der evt. reserveres plads til digital fremføring, hdtv og internet. digitale tv- kanaler kræver som udgangspunkt væsentligt mindre plads end analoge. 145. endelig kræver adskillelsen af analog fremføring i pakker, at der indsættes filtre i frekvensbåndet. et filter lægger beslag på nogenlunde samme plads som en analog tv- kanal. 146. ved at indsætte et filter i frekvensbåndet før signalet føres ind til husstanden ud- skiller man alle de kanaler, der ligger højere i frekvensbåndet end filtret. indsætter kabel- operatøren et filter ved 600 mhz, kan husstanden kun modtage de signaler, der er place- ret på lavere frekvenser. - 27 - figur 8. illustration af pakning af kanaler i forhold til deres placering. pakke 3 pakke 2 pakke 1 147. dette betyder, at det ved analog fremføring ikke er praktisk muligt at sælge ka- nalerne individuelt (a la carte), idet kanalerne ligger frekvensmæssigt lagdelt. det er nødvendigt at modtage de kanaler, der ligger på lavere frekvenser end en given kanal, der ønskes modtaget. 148. antages det, at der er tre pakker (grundpakken, mellempakken og fuldpakken) så indebærer det – set fra en kommerciel kabeloperatørs side – at der kan være fordele ved at placere nogle af de populære kanaler i fuldpakken, idet det vil betyde, at husstan- dene, der gerne vil modtage en af disse kanaler, bliver nødt til at abonnere på fuldpak- ken. set fra husstandenes side er det omvendt en fordel at få de tv-kanaler, de er mest in- teresseret i, placeret i grundpakken eller mellempakken. offentlig regulering af betydning for kabelmarkedet 149. ved kabeldistributørernes sammensætning af tv-pakker skal de tage hensyn til bestemmelserne i radio og fjernsynslovens § 6 om, at fællesantenneanlæg, der tilbyder tv- kanaler i programpakker, er forpligtet til at medtage must-carry tv-kanalerne i alle deres programpakker og tillige sikre, at der udbydes en pakke som enten alene indeholder must-carry tv-kanalerne, eller disse og andre tv-kanaler, forudsat disse andre tv-kanaler alene indebærer en begrænset prisforøgelse af pakken. derfor indeholder distributører- nes grundpakke altid must-carry tv-kanalerne (dr1, dr2 og tv2 inkl. regioner) og ofte et antal nabolands tv-programmer uden abonnementsbetaling (fx svt1, tv4, ard, zdf). selv om bestemmelsen ændres pr. 1. november 2009, har must-carry tv-kanalerne stadig fortrinsret til fællesantenneanlæggenes grundpakker. 150. videredistribution af tv-udsendelser i kabel medfører, at kabeloperatøren (hvis de forsyner to eller flere tilsluttede) skal registreres hos copydan kabel-tv, og der skal be- tales et særskilt ekstra vederlag til rettighedshaverne (inkl. tv-foretagender). vederlaget er fastsat efter en degressiv skala, hvor de første kanaler hver koster kr. 1,33 pr. måned pr. tilslutning (uden moms) og kanal nr. 20 og derefter hver koster kr. 0,89 pr. måned pr. tilslutning (2009 satser). 151. yderligere regulering, der har betydning for kabelmarkedet, er planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, 11 og 13 der giver kommuner ret til at fastsætte bestemmelser om forbud mod opsætning af udendørs antenner, samt fastsætte bestemmelser om tilslutnings- og forsyningspligt vedrørende fællesantenneanlæg, herunder om husstandenes forpligtelse til at betale tilslutningsbidrag og en andel af de faste årlige udgifter. lejelovens § 46 c, stk. 1, og lov om almene boliger § 62 bestemmer tilsvarende, at udlejere kan forlange betaling fra lejerne til dækning af de nødvendige og rimelige udgifter til etablering, forbedring, drift og administration af fællesantenneanlægget. - 28 - 152. det betyder, at husstande i boligforeninger ofte er forpligtet til at betale til for- eningens fælles-antenneanlæg, selv om de kun modtager tv fra en stueantenne (evt. pa- rabol). ligeledes er mange parcelhuse forpligtet til at betale til et fællesantenneanlæg. 3.5.4.4 digitalt tv 153. med digitalisering af signalet er det blevet teknisk muligt at tilbyde 4-6 gange så mange tv-kanaler som i det analoge sendenet, og der er ikke tekniske hindringer for at modtage kanalerne a la carte. endvidere giver det digitale signal mulighed for at modta- ge nye tjenester, herunder hdtv, video on demand og pay per view. 154. med en digital løsning fremføres signalerne digitalt helt frem til husstandens (digitale) tv eller til en set top boks, der omkoder signalerne fra digitale til analoge (hvis der er tale om et analogt tv-apparat). da digitale signaler som oftest er krypterede, skal husstandene købe et programkort til set top boksen, der dekrypterer signalet for de tv- kanaler, der indgår i abonnementet. der indsættes således ikke filtre, som det gør sig gældende ved analog fremføring. digitalt tv i kabelnet 155. ved kabel-tv i digital form (coax-kabler) via antenneforeninger og kommercielle kabeldistributører foregår udsendelsen på nuværende udviklingstrin hyppigst således, at kanalerne fra det analoge pakkeudbud udsendes i digitalt format i form af et såkaldt di- gitalt spejl – dvs. at placeringen af hver enkelt tv-kanal i det analoge pakkeudbud overfø- res uændret til tilsvarende digitale pakker. i nogle tilfælde er det muligt at købe digitale tilvalgspakker i tilknytning til de analoge basispakker (fx yousees digitale pakker, der dog ikke tilbydes antenneforeninger men alene er rettet imod individuelle husstande). 156. hvad angår tv3 og tv3+ har viasat oplyst, at det ikke er muligt for kabeldistri- butører, herunder antenneforeninger, at få tv3 eller tv3 + som enkeltstående digitale til- valgskanaler eller som kanaler i en eller flere sideordnede digitale kanalpakker. 157. de digitale pakker udgør således overvejende et tilvalg til basispakkerne og har generelt en mere nichepræget sammensætning. ifølge styrelsens oplysninger modtager under 10 pct. af tilslutningerne på kabelmarkedet digitale tv-pakker. 3.5.4.5 distributørernes tv-pakker og deres penetration 158. de fleste populære tv-kanaler går igen hos alle distributører. den væsentligste afvigelse er dth-udbyderne, som har eksklusive (dth-) rettigheder til en række kanaler: viasat har således bl.a. eksklusiv ret til tv3, tv3+, tv3 puls samt til tv2 sport, mens canal digital har eksklusive rettigheder til kanal 4, kanal 5 og 6’eren. kabeldistributørernes pakker 159. kabeloperatørernes udbud af kanaler er mere ensartet. de nævnte kanaler findes således i langt de fleste kabeltilbud. 160. yousee udbyder sine tv-kanaler i det analoge program i tre pakker: grundpak- ken med 15 kanaler (inkl. public-service-kanaler, beboerkanaler, mv.). mellempakken med yderligere 6 kanaler (i alt 21 kanaler). fuldpakken med endnu yderligere 19 kanaler (i alt 40 kanaler). denne fordeling gælder både i forhold til yousees egne kabelkunder og over for de antenneforeninger, der abonnerer på yousees regionstilbud. 161. de antenneforeninger, som selv pakketerer, tilbyder … i gennemsnit 37 kanaler. 5 pct. har ingen pakkeopdeling, 62 pct. har to pakker, mens resten, dvs. 33 pct., anvender tre pakker. 162. af yousees kunder modtager 15 pct. alene grundpakken, godt 17 pct. modtager mellempakken mens resten, 68 pct., abonnerer på fuldpakken. forholdene i antennefor- eningerne afhænger af antallet af pakker. blandt antenneforeninger med to pakker mod- - 29 - tager 18 pct. af tilslutningerne den lille pakke og resten den store pakke. for de forenin- ger, der har tre pakker, modtager 12 pct. grundpakken, 22 pct. mellempakken og resten, 66 pct. den store pakke tv-kanaler, jf. figur 9. figur 9. andel af husstande der modtager en given pakke, 2008 foreninger med 1 pakke 100% foreninger med 2 pakker 18% 82% foreninger med 3 pakker 12% 22% 66% foreninger med yousees 18% 17% 65% regionsudbud yousee til individuelle 15% 17% 68% husstande 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% grundpakke mellempakke fuldpakke kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … 163. i foreninger med 3 pakker har godt 60 pct. af foreningerne, svarende til 6 pct. af tilslutningerne på det samlede kabelmarked, en tilslutning til fuldpakken på mindre end 75 pct. resten – svarende til 4 pct. af tilslutningerne på det samlede kabelmarked – har en tilslutning til fuldpakken på mere end 75 pct. 164. der er forskel på pakkepriserne i antenneforeningerne og hos yousee, jf. figur 10. antenneforeningernes priser er som helhed lavere end yousees. figur 10. gennemsnitspris pr. kanal pr. måned ekskl. afgifter og moms, 2008 kr./kanal 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 foreninger med 1 foreninger med 2 foreninger med 3 foreninger med yousee til pakker pakker pakker yousees individuelle regionsudbud husstande grundpakke mellempakke fuldpakke note: når antenneforeninger med én pakke har forholdsvis høj gennemsnitspris, skyldes det, at denne pakke også indeholder betalingskanaler – i modsætning til grundpakken for alle de øvrige grupper. gennemsnitspriserne er beregnet på grundlag af samtlige kanaler i den enkelte pakke (så- fremt man i stedet så på gennemsnit alene for de kanaler, der kommer ekstra til i fuldpakken, ville prisforskellene være en del større). kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … 165. for antenneforeninger (som ikke modtager regionspakker fra yousee) er gen- nemsnitspriserne højst i de største pakker. det afspejler, at de dyreste tv-kanaler som helhed ligger i de største pakker, som har mindst penetration. - 30 - 166. denne sammenhæng gælder ikke for yousees pakkepriser. her er gennemsnits- prisen for mellempakken klart højest. det afspejler, at priserne på de kanaler, der er pla- ceret i yousees mellempakke, ligger en del over priserne i både grundpakken og fuld- pakken. 167. tv3 og tv3+ er forholdsvis dyre kanaler, jf. tabel 3. de er placeret i overens- stemmelse med viasats distributionsvilkår hos yousee og i alle antenneforeningerne i styrelsens undersøgelse, der ikke modtager yousees regionspakker. dth-distributørernes pakker 168. dth-distributørernes pakker har en anden struktur end kabeldistributørernes, og der tilbydes fx flere kanaler eller større valgfrihed i pakkerne. dth-distributørernes signaler sendes digitalt, og pakkevalget sker i husstandens set top boks. 169. den digitale distribution giver langt flere muligheder end ved analog kabeldi- stribution. det afspejler sig i dth-distributørernes pakkesammensætning. canal digital har en pakkestruktur, der minder om pakkerne på kabelmarkedet, dog er der langt flere kanaler i hver pakke. viasat har derimod pakket kanalerne i 6 temapakker, der kan kom- bineres på 31 forskellige måder afhængig af ønsker. priserne for dth-pakkerne afviger ikke væsentligt fra priserne hos kommercielle kabeldistributører (yousee) set i lyset af antal kanaler i pakkerne, … pakkesammensætningen i antenneforeninger 170. de kommercielle distributører sammensætter deres pakketilbud ud fra kommer- cielle overvejelser. distributørerne oplyser, at de først og fremmest sammensætter kanal- pakkerne efter seernes ønsker. dertil kommer kanalernes pris og alsidighed i kanalud- buddet. den enkelte kanalpakke skal gerne være attraktiv for alle i de enkelte husstande. hvis en ny tv-kanal kan bidrage til efterspørgselen efter kanalpakkerne, vil distributører- ne overveje at tage den med i deres pakker. distributørerne opererer ikke med noget pris- loft for deres pakker. 171. for antenneforeningerne spiller kommercielle overvejelser ikke samme rolle. pakkerne sammensættes først og fremmest ud fra de tilsluttede husstandes præferencer, et ønske om alsidighed samt prisen, jf. tabel 6. tabel 6. forhold af betydning for pakkesammensætningen i foreninger, der selv pakketerer i alt foreninger med 1 pakke foreninger med 2 pakker foreninger med 3 pakker seernes ønsker 100 pct. 100 pct. 100 pct. 100 pct. alsidighed 87 pct. 100 pct. 94 pct. 66 pct. pris 83 pct. 46 pct. 87 pct. 78 pct. andel tilslutninger i foreninger, der angiver, at forholdet er væsentligt/meget væsentligt note: foreningerne har kunnet sætte flere kryds, hvorfor summen er større end 100 pct. kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse… 172. alsidighed vægter især højt hos foreninger med kun én pakke. disse foreninger tillægger gennemgående ikke prisen høj vægt, jf. at de ikke giver de tilsluttede husstande adgang til noget prismæssigt valg. foreninger med to og tre pakker tillægger prisen væ- sentlig større betydning ved sammensætningen af kanalpakkerne. 173. antenneforeninger, der repræsenterer 36 pct. af tilslutningerne i styrelsens un- dersøgelse, oplyser, at de opererer med et øvre prisloft på pakkerne eller et ønskeligt prisspænd mellem hver pakke. prisspændene varierer fra forening til forening. hos nogle må der kun være kr. 50,- pr. måned til forskel, andre opererer med op til kr. 200,-. - 31 - 174. telia stofa, der administrerer mange antenneforeningers pakketering, har i til- knytning til dette spørgsmål oplyst, at mange antenneforeninger ønsker et prisloft over den samlede pakke. 175. antenneforeningerne tager gennemgående stilling til pakkesammensætningen hvert eller hvert andet år. ofte er der nye kanaler, der markedsfører sig og gerne vil have plads i kabelnettet. 3.5.4.6 aftaler med kanaludbydere 176. aftalerne mellem kanaludbyder og distributører (herunder antenneforeninger) fastlægger overordnet omfang, priser og varighed af aftalen. aftalen angiver således, hvilke kundegrupper distributøren er berettiget til at sælge til samt bl.a. fremføringsform, fx dth, kabel, terrestrisk, analog, digital, hdtv og bredbånds-tv. kanaludbyderne be- tinger sig, at videredistribution i kabler skal foregå ”samtidigt og uden afbrydelser, ændrin- ger eller tilføjelser … til samtlige betalingspligtige husstande”. en kabeloperatør kan ikke vi- deredistribuere signaler til andre kabeldistributører, med mindre der er givet specifik til- ladelse hertil. 177. prisen for kanalen er af kanaludbyderen normalt udmeldt som en vejledende vi- deresalgspris. i andre tilfælde kan distributøren fungere som agent for kanaludbyder, dvs. at aftalen om kanaldistribution indgås direkte mellem udbyder og husstand. distri- butøren opnår en vis rabat eller provision som honorering for sine ydelser samt evt. mar- kedsføringstilskud. til gengæld skal kanalen markedsføres i nærmere aftalt omfang. der vil ofte være aftalt en vis penetration, evt. således at kontrakten genforhandles, hvis de aftalte forudsætninger ikke realiseres. kanaludbyderne har forklaret, at der er en direkte sammenhæng mellem den (netto)pris, som kanaludbyderen tilbyder, og det antal abon- nenter, som distributørerne leverer til kanaludbyderen. kanaludbyder vil normalt frem- lægge et program for indholdet på kanalen, og i enkelte tilfælde er der forudsat transmis- sion af bestemte begivenheder, fx sport, konkurrencer, shows eller dokumentarpro- grammer. 178. kanaludbyder står inde for, at alle immaterielrettigheder er klareret i forhold til indholdet i tv-udsendelserne. hvad angår de særskilte bidrag for kabelviderespredning vil det normalt være aftalt, at de afregnes af kabeloperatøren. for betalingskanalerne skal kabeloperatøren månedligt rapportere tilbage til kanaludbyder om antal abonnenter, li- gesom der med aftalte mellemrum afregnes. til gengæld får operatøren udleveret et pro- gramkort til dekryptering af signalet. 179. prisen vil som udgangspunkt være fastlagt ud fra en forudsætning om, at kana- len videresendes i distributørens pakkestruktur. nye kanaler tilbydes ofte uden betaling for en prøveperiode. i øvrigt er der normalt bestemmelser om, hvornår priserne kan re- guleres. nogle kanaler har tilkendegivet priser flere år ud i fremtiden, jf. note til tabel 3. 3.6 markedsaktørernes bemærkninger til viasats vilkår 180. som del af styrelsens undersøgelser er andre kanaludbydere, kommercielle di- stributører og antenneforeninger anmodet om bemærkninger til viasats vilkår … 3.6.1 kanaludbydernes kommentarer 181. 12 kanaludbydere ud af 16 har kommenteret placeringsvilkåret i pkt. 3.5 i viasats distributionsbetingelser for antenneforeninger. 7 kanaludbydere finder, at vilkår som pkt. 3.5 er konkurrencebegrænsende, mens 5 finder, at vilkåret ikke er konkurrencebegræn- sende, jf. tabel 7. begge synspunkter repræsenteres af danske og udenlandske kanalud- bydere, samt kanaludbydere med mere eller mindre tematiserede tv-kanaler. - 32 - 182. generelt er vilkår om placeringen af kanaler i distributørernes pakker at finde i flertallet af kanaludbydernes distributionskontrakter, men placeringen er, efter det oply- ste, resultatet af konkrete forhandlinger mellem kanaludbyderne og distributørerne. vil- kårene adskiller sig derfor ofte indbyrdes alt afhængigt af, hvilken distributør der er ind- gået aftale med. i modsætning hertil tilkendegiver viasat som den eneste blandt kanal- udbyderne, at de fortrykte vilkår er ufravigelige, hvilket understreges af, at de indgår ensartet i alle viasats distributionskontrakter med antenneforeninger og er gjort til en forudsætning for engrosdistributørenes videredistribution af kanalerne. tabel 7. kanaludbydernes vurdering af viasats vilkår kanaludbydere (selskaber) viasats vilkår vur- viasat vilkår vurderes ikke besvaret i alt deres konkurren- ikke konkurrence- cebegrænsende begrænsende antal 7 5 4 16 andele af abonnementsind- [36-40] [36-40] [26-30] 100 tægter på kabelmarkedet i pct. note: mtg er ikke blevet bedt om at besvare spørgsmålet og er medtaget under ”ikke besvaret”. markedsandele dækker alene mtg, da styrelsen ikke har oplysninger om øvrige kanaludbydere, der ikke har besvaret spørgsmålet. kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … 184. de kanaludbydere, som er kritiske over for viasats vilkår, forklarer, at vilkåret generelt set kan resultere i større og ufleksible kanalpakker. de tv-kanaler, som benytter den type vilkår, begunstiges på bekostning af andre tv-kanaler, som dermed får ringere vilkår i konkurrencen. der kan kun være et begrænset antal tv-kanaler i mellempakken, og en tvangsmæssig placering af en eller flere tv-kanaler i pakken giver færre pladser til andre tv-kanaler. dermed styrkes viasats penetration og annonceindtægter på bekost- ning af konkurrenternes. dertil indebærer viasats tv-kanalers høje pris efter de konkurre- rende kanaludbyderes vurdering, at prisen på mellempakken bliver så høj, at loftet for pakkens maksimale pris hurtigt nås, og at budgettet til indkøb af andre tv-kanaler der- med bliver mindre. 185. de kanaludbydere, som finder, at vilkåret ikke er konkurrencebegrænsende, an- ser vilkåret som et naturligt led i forhandlingerne med distributørerne. prisen er direkte afhængig af, hvilken penetration der tilbydes. når forhandlingerne er tilendebragt, skal penetrationen være fastlagt, da den resulterer i konkrete aftaleklausuler om pakkeplace- ring eller minimumspenetration. 186. to kanaludbydere har i tilknytning hertil oplyst, at de anser egne kanaler for at være nichekanaler, som ikke er i direkte konkurrence med viasats kanaler og derfor ikke berøres af vilkåret. en enkelt kanaludbyder har bemærket, at viasats vilkår er uden be- tydning, hvis en konkurrerende kanaludbyder har et godt brand og populære tv-kanaler. 187. næsten alle markedsaktørerne har i øvrigt oplyst, at det er forbundet med væ- sentlige omkostninger at ændre en gratis kanal til en mini-pay kanal eller omvendt, hvil- ket gør det særdeles vanskeligt hurtigt at reagere på en ændret efterspørgsel. 3.6.2 distributørernes kommentarer 188. konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse har tillige omfattet de største kommercielle distributører i danmark, dvs. yousee, telia stofa, dansk bredbånd og ca- nal digital. 189. flere svar peger på, at de senere års mange nye og relativt dyre tv-kanaler har sat kanalpakkerne under pres prismæssigt, hvilket har fået de kommercielle distributører til - 33 - at udbyde flere små temapakker med henblik på at målrette tv-kanaludbuddet til den enkelte husstand. denne tendens kan ses for udbudet af digitale kanaler/pakker. en en- kelt svarer, at viasats krav om repræsentation i alle digitale temapakker begrænser mu- ligheden for at lave ”rene” digitale pakker. 190. distributørerne giver udtryk for, at der kan være en skærpet konkurrence mel- lem tematisk nært beslægtede kanaler, men at alle kanaler uanset indhold konkurrerer med hinanden om en plads i en basispakke. 191. en kommerciel distributør har svaret, at vilkåret betyder, at antenneforeningerne principielt ikke kan udbyde pakker efter eget ønske, men at det i praksis ikke har så stor betydning, da udviklingen går mod to pakker i det analoge grundudbud, sammenholdt med den omstændighed, at kanaler som tv3 og tv3+, kanal 4, kanal 5, og tv2’s kom- mercielle kanaler alligevel altid vil være en naturlig del af det analoge udbud i kraft af deres popularitet hos medlemmerne. vilkåret vurderes dog konkret at have medført, at antenneforeninger udbyder færre pakker end ønsket (to i stedet for tre) og at de mindst populære tv-kanaler fravælges ved plads/prisloftproblemer. 192. yousee og dansk bredbånd har oplyst, at viasats vilkår ikke har haft konkret be- tydning for selskabernes sammensætning af egne pakker, idet selskaberne selv har valgt placeringen af tv3 og tv3+ (hos yousee i henholdsvis grund- og mellempakken og hos dansk bredbånd i grundpakken). yousee har desuden påpeget, at vilkåret er et forhand- let vilkår og indgår som et af en lang række elementer i forhandlingerne med viasat. 193. endelig har distributørerne svaret bekræftende på at et vilkår om minimumspe- netration har samme virkning på muligheden for frit at sammensætte programpakkerne. 3.6.3 antenneforeningernes kommentarer 194. blandt de antenneforeninger, der selv pakketerer, har knap halvdelen oplyst, at viasat håndhæver vilkåret, og at vilkåret har effekt på pakkesammensætningen. disse foreninger har 11 pct. af tilslutningerne på det samlede kabelmarked. foreninger med samlet 6 pct. af tilslutningerne på kabelmarkedet oplyser, at vilkåret har betydet, at de har ønsket at placere enten tv3, tv3+ eller begge kanaler i en pakke med mindre penet- ration end det, vilkåret betinger (dvs. fuldpakken), jf. tabel 8. tabel 8. vurdering af viasats vilkår andel af andel af tilslutninger i andel af tilslutninger antenne-foreninger foreningerne på hele kabelmarkedet foreningen oplyser, at viasats vilkår 43 pct. 30 pct. 11 pct. har effekt på pakkesammensætning foreningen har ønsket at placere tv3 18 pct. 15 pct. 6 pct. og/eller tv3+ i en anden pakke end vilkåret betinger note: antenneforeninger, der selv sammensætter tv-pakker, udgør [36-40] pct. af tilslutningerne på det samlede kabelmarked. kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … 195. ca. halvdelen af de foreninger, der oplyser, at viasat anvender et placeringsvil- kår, har forsøgt at forhandle vilkåret – alle med negativt resultat. 196. når man ser på virkningen af vilkåret, så angiver antenneforeningerne svarende til 2 pct. af tilslutningerne på kabelmarkedet, at viasats vilkår har indebåret, at de ikke frit har kunnet placere konkurrerende kanaler i samme programpakke som tv3 og tv3+. disse foreninger angiver alle, at hovedårsagen hertil er, at der ikke prismæssigt er råd til - 34 - at optage flere kanaler i pakken, samt at pakken bliver for stor i forhold til den efterføl- gende pakke, hvis den skal indeholde yderligere kanaler, jf. tabel 9. 197. det er særligt de små foreninger (målt i antal tilslutninger), der oplever, at vilkå- ret indebærer økonomisk eller pladsmæssig begrænsning, jf. tabel 9. større foreninger begrænser i højere grad antallet af pakker for derved at imødegå vilkåret, jf. at foreninger svarende til 9 pct. af tilslutningerne på kabelmarkedet oplyser, at de som følge af vilkåret tilbyder færre pakker, jf. tabel 10. tabel 9. konsekvenser af viasats vilkår for økonomisk og teknisk kapacitet andel af andel af tilslutninger i andel af tilslutninger på antenne-foreninger foreningerne hele kabelmarkedet der er prismæssigt ikke råd til at optage 22 pct. 6 pct. 2 pct. flere kanaler i mellempakken ved siden af tv3 og tv3+ der er – set i forhold til antallet af tv- 22 pct. 6 pct. 2 pct. kanaler i mellempakken – ikke ”plads” til yderligere kanaler, hvis mellempak- ken skal fremstå som et alternativ til en større programpakke. der er – med henvisning til begrænset 6 pct. 4 pct. 1 pct. teknisk kapacitet – ikke yderligere plads til tv-kanaler i mellempakken. note: antenneforeninger, der selv sammensætter tv-pakker, udgør [36-40] pct. af tilslutningerne på det samlede kabelmarked. kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … tabel 10. konsekvenser af viasats vilkår for pakkestruktur og indhold andel af andel af tilslutninger i for- andel af tilslutninger på hele ka- antenne-foreninger eningerne belmarkedet foreningen tilbyder færre pakker 2 pct. 24 pct. 9 pct. foreningen har udeladt at distribuere en 6 pct. 2 pct. 1 pct. eller flere andre kanaler foreningen har valgt at fjerne tv3 og 0 pct. 0 pct. 0 pct. tv3+ fra sine programpakker foreningen har valgt kun at distribuere 0 pct. 0 pct. 0 pct. en af kanalerne (tv3 eller tv3+) i sine programpakker note: antenneforeninger, der selv sammensætter tv-pakker, udgør [36-40] pct. af tilslutningerne på det samlede kabelmarked. kilde: konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse … 198. der er ingen foreninger, der har taget konsekvensen af vilkåret og helt undladt at distribuere tv3 og tv3+. en enkelt forening svarende til 1 pct. af tilslutningerne på ka- belmarkedet valgte i 2005 og 2006 at fjerne tv3+ fra sit programudbud men har nu på medlemmernes ønske taget kanalen ind igen. viasats kanaler opnåede i 2008 en samlet penetration i antenneforeningerne på 83 pct. 199. det bemærkes, at to af de store foreninger med to pakker oplyser at den varslede prisstigning fra 1. september 2009 (jf. note til tabel 3) forventes at få den konsekvens, at flere husstande fravælger den store pakke. derved får foreningerne ikke mulighed for at opfylde kravet om 75 pct. minimumspenetration. - 35 - 4. vurdering 200. i det følgende skal det vurderes, om viasats anvendelse af et vilkår som pkt. 3.5 i viasats almindelige betingelser for distribution af viasats kanaler til antenneforeninger m.v. samt tilsvarende vilkår indsat i distributionsaftaler med øvrige kabeldistributører er i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og ef-traktatens artikel 81, stk. 1 samt § 11 og artikel 82. 201. vurderingen omfatter alle placeringsvilkår i viasats distributionsaftaler med ka- beldistributører med indhold eller virkning svarende til pkt. 3.5, fx også placeringer i mellempakken dikteret via et vilkår om en given minimumspenetration (forretningsbe- tingelsernes pkt. 3.2), samt sådanne vilkår rettet mod digital distribution via kablerne. 4.1. markedsafgrænsning 202. for at vurdere om der foreligger en konkurrencebegrænsende aftale i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og art. 81 og/eller misbrug af en dominerende stilling i strid med § 11 og artikel 82, er det nødvendigt at afgrænse det relevante marked. det relevante marked består af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked, og skal afgrænses på baggrund af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitutionen – suppleret med undersøgelser af den potentielle konkurrence. 4.1.1. det relevante produktmarked 4.1.1.1. indledende bemærkninger 203. ved det relevante produktmarked forstås markedet for de produkter eller tjene- steydelser, som forbrugerne betragter som indbyrdes substituerbare på grund af produk- ternes eller tjenesteydelsernes egenskaber, pris eller anvendelsesformål. 204. overordnet set vedrører sagen salg af tv-kanalerne tv3 og tv3+. kanalerne ud- bydes af viasat broadcasting uk ltd. i praksis forestås salget m.v. af kanalerne til distri- butører her i landet af søsterselskabet viasat a/s, der ligeledes selv fungerer som leve- randør af distributionsydelser via satellit til de enkelte husstande. som anført tidligere betegnes viasat broadcasting uk ltd. i den foreliggende sag som viasat. 205. kanaludbydere som viasat sammensætter tv-indhold, enten internt produceret eller indkøbt fra eksterne leverandører, til tv-kanaler. kanaludbyderne er afhængige af at få etableret en distribution, der kan forbinde tv-kanalerne med slutbrugerne (seerne). rettighederne til at vise tv-kanalerne udbydes derfor til distributørerne, som omvendt har brug for tv-kanaler for at kunne sælge deres distributionsydelse til seerne. 206. som leverandør af tv3 og tv3+ er viasat dermed udbyder af tv-kanaler. sagen drejer sig om viasats vilkår for at lade kabeldistributørerne (herunder yousee, dansk bredbånd, telia stofa samt lokale antenneforeninger) distribuere kanalerne i analog form til seerne. hertil kommer distributionen af kanalerne i digital form samt via bredbånd. som kanaludbyder indgår viasat (i modsætning til når viasat opererer som satellitdistri- butør eller på bredbåndsmarkedet) ikke aftaler direkte med seerne. dermed berører sa- gen den del af distributionsmarkedet, der benævnes engrosmarkedet – dvs. kanaludbyde- rens salg til distributøren (i modsætning til detailmarkedet, der vedrører distributørens salg til husstandene). figur 12: distribution af tv-kanaler - 36 - engros- detail- distribution distribution kanaludbyder distributør husstand 207. i det følgende vil det relevante produktmarked blive afgrænset til
- a)markedet for engrosdistribution af betalingskanaler i kabelnet. 208. afgrænsningen sker ud fra en analyse af forholdene på det danske marked sammenholdt med kommissionens praksis. i den forbindelse vil følgende delelementer indgå i bedømmelsen:
- a)udbud af tv-kanaler – underopdelt i
- i)udbud af betalingskanaler
- ii)udbud af gratiskanaler
- b)distribution af tv-kanaler med fokus på engrosdistribution. 209. den nærmere begrundelse for afgrænsningen fremgår nedenfor. om samspillet mellem udbud af tv-kanaler og distributionen af disse, skal det indledningsvist bemær- kes, at selv om det er muligt at sondre mellem distributørernes erhvervelse af tv-kanaler (konkret rettighederne til at distribuere de pågældende tv-kanaler) på den ene side og kanaludbyderens køb af transmissionsydelser på den anden side, så indgår disse aktivite- ter i praksis i en og samme forhandling. kommissionen har derfor i sin praksis undladt at afgrænse særskilte delmarkeder for henholdsvis erhvervelse af distributionsrettigheder til tv-kanaler og køb af distributionsservices. for overskuelighedens skyld beskrives det pågældende marked i det følgende dog både set fra kanaludbyderens side og fra distri- butørernes side. 4.1.1.2. udbud af tv-kanaler betalingskanaler ctr. gratiskanaler 210. uanset hvilken vinkel, der anlægges ved afgrænsningen af det relevante pro- duktmarked, er det et faktum, at samtlige tv-kanaler i sidste ende konkurrerer om seerne. kanaludbydernes hovedinteresse er dermed at nå frem til så mange og så attraktive seere som muligt. et væsentligt element i markedsafgrænsningen er, om alle tv-kanaler kan si- ges at være i indbyrdes konkurrence, det vil sige om tv-kanalerne efterspørges ensartet, og om udbudet af tv-kanaler relativt nemt og hurtigt kan ændres, eller om der skal son- dres mellem forskellige typer af tv-kanaler efter bestemte kriterier. efterspørgslen efter kanaler skal i det foreliggende tilfælde anskues ud fra distributørens og ikke seernes synsvinkel, idet aftalevilkåret vedrører distributørernes køb af tv3 og tv3+ – med hen- blik på disses videredistribution til seerne. 211. der foreligger en række afgørelser fra konkurrencerådet og kommissionen, som omhandler udbud af tv-kanaler. 212. i tv2 sport (konkurrencerådets afgørelse af 11. april 2007) lagde konkurrence- rådet i forhold til produktafgrænsningen for tv-kanalerne til grund, ”… at der findes et samlet marked for salg af tv-kanaler til abonnementer, som omfatter både mini-pay og high-pay kanaler og salget af pay per view tv. … de frit tilgængelige kanaler, dr’s kanaler og tv 2, indgår ikke i konkurrencen på dette marked, selvom de ligeledes konkurrerer om seernes gunst.” konkur- - 37 - rencerådet fandt ikke i sagen anledning til at undersøge, hvorvidt high-pay og mini-pay kanaler eventuelt kan betragtes som produkter på hver sine separate markeder. 213. kommissionen sondrer i afgørelserne cinven/upc france (comp/m.4204 pkt. 8- 18) og srf/tele 2 france (comp/m.4504, pkt. 37-40) mellem gratis tv-kanaler og beta- lings-tv kanaler, som anses for separate produktmarkeder i relation til distributørerne (og seerne). baggrunden herfor er, at tv-kanalerne adskiller sig fra hinanden i forhold til ef- terspørgselssubstitutionen (set fra distributørernes side) og udbudssubstitutionen. 214. i den forbindelse anskues gratiskanaler som kanaler, der udelukkende er finan- sieret via reklamer og/eller licens (men uden abonnementsbetaling fra seerne). herover- for står betalingskanaler, som både omfatter de såkaldte mini-pay kanaler finansieret ved en blanding af abonnement og reklameindtægter, og de såkaldte high-pay kanaler, der oftest er reklamefri og dermed udelukkende finansieret via et forholdsmæssigt højere abonnement. 215. sondringen mellem gratiskanaler og betalingskanaler understøttes af en række forskelligheder de enkelte kanaltyper imellem. 216. for det første har de pågældende kanaltyper forskellige kommercielle samhan- delsparter. gratis tv-kanalers kommercielle forbindelser er således først og fremmest ret- tet imod annoncørerne, der finansierer tv-kanalerne via køb af tv-reklame (medmindre kanalen finansieres via licens). omvendt har kanalerne normalt ikke kommercielle for- bindelser til distributørerne. must-carry kanaler er automatisk sikret distribution gennem kabeldistributørerne som følge af reguleringen i lov om radio- og tv-virksomhed, mens der i forhold til nabolandskanalerne alene skal ske en klarering af rettigheder – et for- hold, der varetages af koda/copydan i forhold til de enkelte distributører. for at distri- butører i øvrigt skal have en forretningsmæssig fordel ud af at videresprede en kanal, forudsætter det, at distributøren ser en fordel i at medtage kanalen i sin tv-pakke, og mu- ligheden for dette begrænses af, at kanalen forudsættes at være gratis for husstandene. 217. betalingskanaler har derimod altid kommercielle forbindelser til distributørerne om salg og markedsføring, og detaljerede distributionsaftaler mellem parterne sikrer, at de seere, der modtager tv-kanalerne, betaler abonnement herfor. en betalingskanal skal derfor markedsføre sig over for distributører og seere samt opstille en betalingsadmini- stration, der skal stå for løbende afregninger med distributørerne på baggrund af antallet af abonnementer. det er nødvendigt at etablere krypteringsforanstaltninger, som vedva- rende skal sikre, at det alene er betalende abonnenter, der har adgang til at se kanalen. alle disse foranstaltninger er overflødige for en gratiskanal. 218. for det andet påvirker forskellene mellem betalingskanaler og gratiskanaler kanal- indholdet. en gratiskanal ønsker så mange seere som muligt til hvert enkelt program på kanalen, hvorimod en betalingskanal ønsker så mange abonnenter som muligt, hvilket et par enkelte attraktive kanalprogrammer vil kunne sikre. i godkendelsen af oprettelsen af tv2 sport anføres det således, at bl.a. eksklusive rettigheder til fodboldturneringer, der afvikles over en væsentlig del af året, er velegnede for betalingskanaler, idet det tiltræk- ker loyale abonnenter, samtidig med at kanalen får mulighed for at opbygge et eksklusivt brand med udgangspunkt i eksklusive rettigheder. det samme gælder som udgangs- punkt rettigheder til visning af film, om end der her er tale om begivenheder, der tids- mæssigt set ikke rækker længere end varigheden af den pågældende film. 219. for det tredje er udviklingen i indtægterne forskellig for de enkelte finansierings- former, jf. figur 3 (udviklingen i licens-, annonce- og abonnementsindtægterne). både den samlede licensudbetaling og de samlede annonceindtægter er fra 2005 og frem til 2008 steget med ca. 10 pct. til sammenligning er de samlede abonnementsindtægter i perioden - 38 - steget med over 50 pct. da licens er forbeholdt dr og tv2 regionerne, og tv- reklamemarkedet er konjunkturfølsomt, forventer markedsaktører yderligere stigninger i abonnementsindtægterne i de kommende år. 220. mulighederne for udbudssubstitution mellem gratis- og betalings-tv kanaler er samtidig lav. i konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse hos kanaludbyderne har næsten alle markedsaktørerne oplyst, at det er forbundet med væsentlige omkostninger at ændre en gratis kanal til en mini-pay kanal eller omvendt, hvilket gør det særdeles vanskeligt hurtigt at reagere på en ændret efterspørgsel. 221. hvis en gratis tv-kanal ændres til en betalingskanal, skal kanalen således omgå- ende krypteres og mister dermed penetration inkl. et fald i reklameindtægterne. samtidig skal der etableres betalingsadministration, kanalen skal markedsføres overfor distributø- rerne, og programfladen skal tilpasses, idet det bliver vigtigt at være i besiddelse af at- traktive programmer, som kan tiltrække de betalingsvillige seere. 222. hvis en betalingskanal omvendt ændres til en gratis tv-kanal, vil tv-kanalen mi- ste alle abonnementsindtægterne, og salgsindsatsen skal i stedet målrettes annoncørerne. nogle markedsaktører har forklaret, at det danske tv-reklamemarked er relativt lille i forhold til andre tv-reklamemarkeder, og at der ikke er et ubegrænset antal annoncører til at finansiere gratis tv-kanaler. dertil kommer, at markedet for salg af tv-reklame er kon- junkturfølsomt, hvilket forøger de kommercielle risici ved at ændre en betalingskanal til en gratis tv-kanal. mange af de dyre og attraktive tv-rettigheder kan ifølge flere mar- kedsaktører ikke finansieres alene gennem tv-reklameindtægter. derfor er det helt afgø- rende for en succesfuld ændring fra betalingskanal til gratis tv-kanal, at tv-kanalen er i besiddelse af et stærkt brand med bred seerappel. 223. også set fra købernes – distributørerne – side er der væsentlig forskel på, om en tv-kanal er frit tilgængelig og dermed gratis, eller om en tv-kanals tilgængelighed forud- sætter et abonnementsforhold. 224. distributørerne skal således kun afregne abonnementsbetaling til kanaludbyde- ren for at distribuere betalings-tv kanalerne, mens de kan distribuere gratiskanalerne uden at opkræve abonnement for kanaludbyderen. distributørerne vil derfor alene skulle overveje, om en gratiskanal er så attraktiv, at det kan retfærdiggøre, at den optager en kanalplads i en tv-kanalpakke i stedet for fx en betalingskanal, der kan give distributøren mulighed for indtjening ved videresalg. selvom distributørerne ikke nødvendigvis løber nogen økonomisk risiko ved at vælge en betalings tv-kanal ind i sit kanaludbud (fordi be- taling evt. først skal falde til kanaludbyderen, når en seer vælger en pakke, der inkluderer tv-kanalen), gør enhver betalingskanal den pågældende tv-kanalpakke dyrere for seerne, hvilket ikke er tilfældet for de gratis kanaler. 225. dette leder sammenfattende til, at der i det foreliggende tilfælde kan afgrænses særskilte markeder for udbud af henholdsvis gratiskanaler og betalingskanaler. 226. viasat har hertil anført, at man kan tiltræde, at det relevante marked er engros- markedet. viasat er imidlertid ikke enig i sondringen mellem gratiskanaler og betalings- kanaler, idet den medfører, at kanaler, der efter viasats opfattelse er i skarp konkurrence med hinanden, indgår på forskellige produktmarkeder. viasat fremhæver i den forbin- delse, at viasat og tv2 i vidt omfang konkurrerer om de samme reklamekroner, de sam- me seere (dette gør sig også gældende for dr og dr2) og de samme distributører, uden at der tages højde herfor i styrelsens markedsafgrænsning. - 39 - 227. endvidere er tv2 efter viasats opfattelse ikke en gratis-tv kanal men derimod reelt en mini-pay kanal, idet der ved distribution via satellit betales et beløb fra viasat, hhv. canal digital til tv2 herfor. 228. styrelsen er ikke enig i viasats betragtninger. 229. sondringen mellem gratis-tv kanaler og betalings-tv kanaler er relevant i den fo- religgende sag, fordi hovedsigtet er betingelserne for distributørernes indkøb af rettighe- derne til at vise tv3 og tv3+. kanalerne og deres indbyrdes forskelle skal derfor anskues fra en distributørs side. 230. for en distributør er de væsentligste forhold, hvilke kanaler, der skal udvælges, og især om distributøren (og derved i sidste ende seeren) skal afregne et abonnement til kanaludbydere for at vise den pågældende tv-kanal eller ej. derimod er det – set fra di- stributørens side – ikke af samme primære relevans, om de kanaler, han vælger at distri- buere, har andre indbyrdes konkurrenceflader – fx på markedet for reklame eller på ret- tighedsmarkedet – idet distributørens interessefelt er rettet mod det endelige produkt og en evt. pris herfor. 231. selv om gratiskanaler og betalingskanaler indgår side om side i distributørernes programpakker og derfor er i indbyrdes konkurrence, når udvælgelsen skal ske, er dette ikke til hinder for, at kanalerne typemæssigt tilhører forskellige produktmarkeder. dette gælder også for en række andre produktmarkeder, fx for det samlede vareudbud i et su- permarked, hvor de enkelte produkter i en lang række tilfælde tilhører forskellige pro- duktmarkeder men tilsammen har samme mål – nemlig at blive udtaget til forhandling i supermarkedet. samtidig har styrelsens markedsundersøgelse bekræftet, at det er for- bundet med væsentlige omkostninger at ændre en gratis kanal til en mini-pay kanal eller omvendt. i forlængelse heraf finder styrelsen, som det uddybes nedenfor, at man i den foreliggende sag får det mest retvisende billede ved at opgøre viasats markedsandele i forhold til indtægterne fra de pågældende distributører (=abonnementindtægterne). son- dringen er tillige i overensstemmelse med kommissionens praksis. 232. i forhold til viasats bemærkning om, at tv2 reelt er at anse som en mini-pay ka- nal, fordi der ved distribution via satellit betales et beløb herfor, skal styrelsen fremhæve, at tv2 medio 2009 stadigvæk er en gratis public service kanal, der via terrestrisk tv/stueantenne er frit tilgængelig for alle seere. at satellitdistributørerne herudover væl- ger at tilbyde tv2 via satellitten mod at betale et beløb, ændrer ikke ved, at kanalen som sådan er gratiskanal for alle, der måtte ønske det. 233. styrelsen fastholder derfor samlet set, at der kan afgrænses særskilte markeder for henholdsvis gratis- og betalingskanaler. … delkonklusion (udbud af tv-kanaler) 249. med henvisning til ovenstående kan der – foreløbigt – udskilles et særligt mar- ked for engrosdistribution af betalingskanaler. … 4.1.1.3. distributionsmarkedet 250. det skal herefter vurderes, hvilken del af distributionsmarkedet, der er berørt af viasats vilkår, og hvorvidt dette skal afgrænses i forhold til andre former for distribution. 251. tv-kanalens vej fra kanaludbyder til seer går via distributørerne. distributørens vigtigste opgave er at få bragt de tv-kanaler, som distributøren har købt rettigheden til at transmittere hos kanaludbydere, frem til slutseerne. distributionsmarkedet består der- med af to delmarkeder – markedet for engrosdistribution og markedet for detaildistribution. - 40 - markederne er funktionsbestemte, idet distributøren fungerer som engrosdistributør ved indkøb af tv-kanaler hos kanaludbyderne, og som detaildistributør ved videresalg af dis- se til seerne (se figur 12). 252. opdelingen af distributionsmarkedet i engros- og detaildistribution følger kommissionens afgrænsning i en række sager. 253. kommissionen definerer engrosmarkedet for distribution af radio- og tv-kanaler som markedet, hvor distributører og kanaludbydere forhandler betingelserne for distribution af radio- og tv-signaler til seerne. hertil leverer distributørerne