sø- & handelsrettens dombog

- idi udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 6. januar 2012 af sø- og handelsretten sammensat af michael b. elmer (retsformand), torben kuld hansen, mette skov larsen og de sagkyndige medlemmer ole lundsgaard andersen, aksel gybel, anders madsen og søren rathmann. u-4-10 viasat broadcasting uk ltd. (advokat michael honoré) mod konkurrencerådet (kammeradvokaten ved advokat jacob pinborg) biintervenient: forenede danske antenneanlæg (advokat susanne mark) -2- indholdsfortegnelse indledning side 3 påstande side 4 konkurrencerådets afgørelse side 4 1. resumé side 4 2. afgørelse side 11 3. sagsfremstilling side 11 4. vurdering side 35 4.1. markedsafgrænsning side 35 4.1.1. det relevante produktmarked side 35 4.1.2. geografisk marked side 42 4.1.3. viasats markedsandele på det relevante marked side 42 4.1.4. samlet konklusion (markedsafgrænsning og markedsandele) side 44 4.2. samhandelspåvirkning side 44 4.3. konkurrencelovens § 6 og ef-traktatens artikel 81 side 44 4.3.1. virksomhedsbegrebet side 45 4.3.2. aftale, vedtagelse eller samordnet praksis side 45 4.3.3. til formål eller følge at begrænse konkurrencen side 46 4.4. bagatelgrænsen i konkurrencelovens § 7 og kommissionens bagatelmeddelelse side 61 4.5. er viasats vilkår omfattet af en fritagelse? side 61 4.5.1. den vertikale gruppefritagelse side 61 4.5.2. konkurrencelovens § 8, stk. 1, og artikel 81, stk. 3. side 64 4.6. samlet konklusion vedrørende konkurrencelovens §§ 6-8 mv. side 67 … 4.8. samlet konklusion side 67 konkurrencerådets udtalelser til konkurrenceankenævnet side 68 konkurrenceankenævnets kendelse af 8. juni 2010 side 70 supplerende oplysninger side 70 forklaringer side 71 parternes synspunkter side 73 - viasats synspunkter side 73 - konkurrencerådets synspunkter side 77 - forenede danske antenneanlægs synspunkter side 83 sø- og handelsrettens afgørelse side 84 domskonklusion side 86 -3- indledning viasat broadcasting uk ltd. (i det følgende: viasat) driver og udsender fra london til danmark tv-kanalerne tv3 danmark, tv3+ danmark og tv3 puls. disse og andre programmer lader viasat dels distribuere via satellit og internet, dels leverer viasat dem som kabel-tv til antenne- foreninger og kommercielle kabel-tv distributører som yousee og dansk bredbånd. sagen angår lovligheden af to vilkår i viasats aftaler med kabel-tv distributører: place- ringsvilkåret og minimumspenetrationsvilkåret. placeringsvilkåret indgår som pkt. 3.5 i viasats almindelige betingelser for distribution af kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligfor- eninger og lignende (i det følgende: viasats almindelige betingelser) og i viasats aftaler med yousee og dansk bredbånd. placeringsvilkåret indebærer, at den pågældende distributør kun må distribuere tv3 og tv3+, hvis disse tv-kanaler placeres i den første programpakke, som in- deholder andet end ikke-kommercielle tv-kanaler (typisk den såkaldte mellempakke). minimumspenetrationsvilkåret indgår som pkt. 3.2 i viasats almindelige betingelser og in- debærer et krav om, at tv3 og tv3+ skal distribueres til mindst 75 pct. af de husstande, som er tilsluttet programfordelingsanlægget. dette vilkår stilles ikke over for yousee, men indgår som en betingelse for dansk bredbånds videredistribution til ikke-kommercielle antenneforeninger, der selv sammensætter deres pakker. efter at forenede danske antenneanlæg (i det følgende undertiden benævnt: fda) den 18. februar 2004 havde klaget til konkurrencestyrelsen, traf konkurrencerådet første gang afgø- relse i sagen den 29. marts 2006. afgørelsen blev senere ophævet af konkurrenceankenævnet. den 30. september 2009 traf konkurrencerådet på ny afgørelse i sagen. konkurrencerådet fandt bl.a., at viasats forretningsbetingelser havde til formål og til følge at begrænse konkurren- cen og pålagde viasat at ophøre med disse vilkår. viasat indbragte den 28. oktober 2009 afgø- relsen for konkurrenceankenævnet, der stadfæstede den ved kendelse af 8. juni 2010. -4- påstande viasat har under denne sag, der er anlagt den 3. august 2010, nedlagt påstand om, at konkur- renceankenævnets kendelse af 8. juni 2010 ophæves, subsidiært at kendelsen ophæves for så vidt angår (

1. a)antenneforeninger, der ikke udøver økonomisk aktivitet, (
2. b)viasats aftaler med yousee og dansk bredbånd og(
3. c)kendelsens punkt 47, litra a, mere subsidiært at kendelsen ophæves og hjemvises til fornyet behandling. konkurrencerådet har påstået frifindelse. konkurrencerådets afgørelse ”… 1. resumé 1. sagen omhandler de vilkår, som indgår i viasat broadcasting uk ltds aftaler om distribution af viasats tv-kanaler via kabelnet. viasat og viasat a/s indgår i mtg ab- koncernen. 2. viasat-koncernen er opbygget således, at viasat broadcasting uk ltd (i det føl- gende viasat) er leverandør af tv-kanaler (kanaludbyder), mens søsterselskabet viasat a/s fungerer som satellit-distributør. 3. viasats vilkår regulerer forholdet mellem viasat som kanaludbyder og de distri- butører af tv-kanaler, som sender tv ud til seerne via kabelnettet. konkret drejer det sig om betingelserne for at distribuere kanalerne tv3 og tv3+. viasat har oplyst, at betingel- serne fra 1. januar 2010 også kommer til at omfatte den nye tv-kanal, tv3 puls. 4. viasat stiller i sine vilkår krav om, at tv3 og tv3+ skal placeres i den første pro- grampakke, som indeholder andet end ikke-kommercielle tv-kanaler (herefter mellem- pakken). mellempakken ligger efter grundpakken, der som følge af offentlig regulering primært er reserveret til public service-kanaler. herved opnår viasat den størst mulige udbredelse (penetration) af sine tv-kanaler i forhold til andre kommercielle kanaler, hvil- ket har direkte betydning for størrelsen af de reklame- og abonnementsindtægter, som viasat kan opnå. et sådant vilkår har – konkurrencemæssigt set – først og fremmest be- tydning for konkurrenceforholdet mellem viasat som kanaludbyder og de øvrige kanal- udbydere på markedet. 5. viasat har opstillet et sådant placeringskrav for alle sine distributører på kabel- markedet, dvs.:
4. a)i viasats aftaler med (ikke-kommercielle) antenneforeninger om distribution til husstande, der er medlem af foreningerne,
5. b)i viasats aftaler med kommercielle distributører, der leverer faste basispakker til deres kunder. disse kunder kan være enkelte husstande, der har aftale direkte med di- stributøren, eller (ikke-kommercielle) antenneforeninger mv., der indgår aftaler med di- stributøren om køb af dennes basispakker. sådanne aftaler er indgået med yousee og dansk bredbånd. -5-
6. c)i de aftaler viasat indgår med kommercielle distributører (yousee og dansk bredbånd) om disses videredistribution til andre (ikke kommercielle) antenneforeninger, der selv sammensætter deres pakker. 6. det er således et netværk af vertikale aftaler, der skal bedømmes. 7. i viasats aftaler med antenneforeningerne (jf. forholdet i pkt. 5, litra
7. a)fremgår kravet af pkt. 3.5 i ”almindelige betingelser for distribution af viasat kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lignende” … der har følgende ordlyd: ”har operatøren opdelt programudbuddet i programfordelingsanlægget i to eller flere programpakker, f.eks. i en grundpakke og en tillægspakke, er det en betingelse for operatørens adgang til at modtage og distribuere kanalerne, at disse udbydes i den primære programpakke, som indeholder andet end ikke-kommercielle tv- kanaler (dvs. must-carry kanaler og tv-kanaler, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende kanaler alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken). ved uenighed mellem via- sat og operatøren om, hvilken programpakke, der skal betragtes som den primære, er viasats opfattelse den afgørende.” 8. i viasats aftale med yousee (tidl. tdc) er forholdet i pkt. 5, litra
8. b)og
9. c)regule- ret i aftalens pkt. 3, 3. afsnit: ”det er en forudsætning for tdc’s distributionsret af tv3 og tv3+, at disse kanaler placeres i den første programpakke – p.t. mellempakken – som indeholder andet end ikke-kommercielle kanaler (det vil sige must- carry kanaler og kanaler, for hvilke der skal betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende kana- ler alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken).” 9. i viasats aftale med dansk bredbånd er det i pkt. 5 litra
10. b)beskrevne forhold re- guleret af aftalens pkt. 4.1 og 4.2 (om analoge kanalpakker): ”4.1. pakketeringen af dansk bredbånds kanalpakker baseres som udgangspunkt på en model med en grund- pakke, en mellempakke og en fuldpakke. 4.2. viasat-kanalerne tv3 og tv3+ skal som minimum ligge i førstkommende pakke med kommercielle beta- lingskanaler eller – hvis muligt – grundpakken.” 10. viasats aftale med dansk bredbånd giver i aftalens pkt. 3.8 adgang til analog di- stribution i de i pkt. 5, litra
11. c)nævnte forhold: ”når dansk bredbånd fremover indgår aftale om distribution af en eller flere viasat-kanaler med en antenneforening, skal dette for så vidt an- går viasat-kanaler (tv3, 3+ mv.) ske med viasat som underliggende kontraktpart på kanal ni- veau, således at viasats standardvilkår for distribution af viasat-kanaler til smatv … indgår som bilag til dansk bredbånds leverance med pågældende antenneforening”. 11. ... antenneforeninger, der erhverver distributionsrettigheder til viasats kanaler gennem dansk bredbånd bliver således omfattet af samme vilkår, som antenneforenin- gerne, der indgår aftale direkte med viasat, jf. pkt. 5, litra a). 12. det er desuden fastsat i pkt. 3.2 i viasats almindelige betingelser over for anten- neforeningerne, at tv3 og tv3+ skal distribueres til mindst 75 pct. af husstandene i an- tenneforeningen (vilkåret er citeret i afsnit 3.4). et sådant minimumspenetrationskrav har ligeledes betydning for størrelsen af de reklame- og abonnementsindtægter, som viasat kan opnå. vilkåret stilles ikke over for yousee og dansk bredbånd (dog indgår vilkåret … til dansk bredbånds leverancer til antenneforeninger i de situationer, der er omfattet af punkt 5, litra c). 13. begge vilkårene – placeringskravet og minimumspenetrationskravet – slår igen- nem ved både analog og digital kabeldistribution. det bemærkes, at analysen i det føl- gende ikke omfatter bredbåndsmarkedet. -6- 14. sagen har baggrund i en klage fra forenede danske antenneanlæg (fda), som finder, at vilkåret om placering afskærer antenneforeningerne fra frit at sammensætte programpakker ud fra medlemmernes interesser og ønsker med hensyn til indhold og pris. klagen skyldes bl.a. en sag med hjørring antenneselskab, hvor viasat ikke accepte- rede, at antenneselskabet placerede tv3+ i fuldpakken, når bbc world og discovery lå i mellempakken. denne sag omtales under afsnit 3.2. 15. konkurrencerådet har tidligere bedømt viasats placeringsvilkår i pkt. 3.5. i afgø- relse af 29. marts 2006 fandt rådet således ikke grundlag for at gribe ind over for vilkåret. rådet fandt dengang ikke, at det kunne påvises, at vilkåret indebar en mærkbar be- grænsning af konkurrencen i strid med § 6 eller artikel 81, ligesom viasats adfærd ikke kunne karakteriseres som et misbrug af dominerende stilling i strid med § 11 eller artikel 82. 16. konkurrenceankenævnet ophævede efterfølgende rådets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. ankenævnet udtalte i den forbindelse, at ”… aftalevilkåret, der efter det oplyste må anses for ensidigt dikteret af viasat, efter sit indhold afskærer an- tenneforeningernes adgang til frit at sammensætte programpakker ud fra medlemmernes interesser og ønsker med hensyn til indhold og pris. ankenævnet finder, at et sådant vil- kår efter sin karakter må anses at have til formål at begrænse konkurrencen, jf. herved konkurrencelovens § 6, stk. 1”. 17. ankenævnet henviste endvidere til en række betragtninger fra ophavsretsli- censnævnet og højesteret, som forud herfor – i sagen vedrørende hjørring antennesel- skab – havde tilsidesat vilkåret som ulovligt efter ophavsretslovens § 48. 18. efter gennemførelse af en ny markedsundersøgelse og en ny samlet bedømmelse af viasats placeringsvilkår, finder konkurrencestyrelsen, at vilkåret både har til formål og til følge at begrænse konkurrencen. 19. det relevante marked kan i sagen afgrænses til markedet for engrosdistribution af betalingskanaler via kabelnet i danmark. på dette marked har viasat en markedsandel på [over 30 pct.]. viasat er dermed den aktør, der har højest markedsandel. 20. viasat begrænser med vilkåret den normale konkurrence mellem kanaludbyder- ne. mellempakken er mere attraktiv end fuldpakken for en kanaludbyder, fordi pakken har højere penetration og dermed kan generere flere reklameindtægter og abonnements- kroner til en tv-kanal. men i stedet for at konkurrere på kvalitet og pris mv. med de øvri- ge kanaludbydere om placeringen i mellempakken, så gør viasat denne placering til et vilkår for levering i distributionsaftalerne. dette rammer først og fremmest de øvrige be- talingskanaler, som – hos distributører med tre eller flere pakker – risikerer, at deres ka- naler må vige pladsen i mellempakken til fordel for viasat. nogle kanaler opnår dermed mindre penetration, lavere seertal, reducerede abonnementsindtægter og/eller tv- reklameindtægter. vilkåret får også en afledt betydning for det tv-udbud, som distributø- rerne kan præsentere for seerne, og for den pris, som husstandene skal betale. dermed har vilkåret også betydning for forbrugerne. 21. placeringsvilkåret angår ikke kun en enkelt kanal (tv3) men omfatter tillige tv3+ og forventes også fremover at gælde for tv3 puls. vilkåret har dermed karakter af bundling. hvis alle tre kanaler aftages, kan distributørerne ikke fordele disse i både mel- lem- og fuldpakken men er nødsaget til at placere dem alle i mellempakken, såfremt der indgår blot en enkelt anden kommerciel kanal i denne pakke. styrken af den fortræng- ningseffekt, som vilkåret medfører, skal derfor ses i forhold til, at vilkåret gælder for op til tre kanaler. -7- 22. ved bedømmelsen af viasats vilkår som et vilkår, der har til formål at begrænse konkurrencen har styrelsen lagt vægt på, at vilkåret – set i sammenhæng med selve pak- kestrukturen – har en indbygget fortrængningseffekt, at konkurrerende kanaludbydere med en samlet markedsandel på [36-40] pct. på kabelmarkedet anser vilkåret for konkur- rencebegrænsende, samt at vilkåret i øvrigt hindrer antenneforeningerne i at sammensæt- te deres programpakker ud fra de tilsluttede husstandes ønsker med hensyn til indhold og pris. det skal ses i sammenhæng med, at viasat selv angiver, at formålet med vilkåret er at hindre, at viasat placeres dårligere end konkurrenterne. 23. ved bedømmelsen af, om viasats vilkår har til følge at begrænse konkurrencen mærkbart, finder styrelsen, at vilkåret, der indgår i et net af ensartede aftaler, er egnet til at have en indvirkning på markedsforholdene, at konkurrencen påvirkes i et sådant om- fang, at der kan forventes eller konstateres negative virkninger. bedømmelsen er baseret på følgende forhold: 24. kabeldistribution omfatter dels de net, hvor pakkesammensætningen bestemmes af kommercielle distributører som yousee og dansk bredbånd (jf. pkt. 5, litra
12. b)og dels de net, hvor ikke-kommercielle antenneforeninger selv fastlægger pakkesammensætnin- gen (jf. pkt. 5 litra a og c). de net, hvor pakkesammensætningen fastlægges af kommerci- elle distributører (jf. pkt. 5 litra
13. b)omfatter [60-64] pct. af alle landets husstande med ka- belnet. 25. de ikke-kommercielle antenneforeninger, der selv fastlægger deres pakkeudbud, omfatter [36-40] pct. af husstandene med kabelnet her i landet. disse antenneforeninger kan til brug for deres egen sammensætning af pakkerne erhverve en distributionsret for viasats kanaler enten fra viasat (som kanaludbyder) eller fra en engrosdistributør. p.t. har yousee og dansk bredbånd aftaler med viasat om at fungere som engrosdistributør af viasats kanaler til denne del af kabelmarkedet. 26. viasats aftaler indgår i hele dette netværk af aftaler, og vurderingen af virknin- gerne af viasats placeringskrav i det følgende omfatter alle kabeldistributører, uanset om disse erhverver viasats kanaler fra viasat eller fra andre. 27. tv3 og tv3+ har som følge af kravet gennem de seneste 10 år været placeret i kabeldistributørernes mellempakke. det er derfor nødvendigt at undersøge, hvordan ka- nalerne må antages ville være blevet placeret i en situation uden viasats krav. her skal der tages hensyn til, at tv3 og tv3+ i hele perioden har været blandt de fire dyreste ka- naler i antenneforeningernes basispakker, samt at public-service-kanalerne som følge af offentlig regulering er sikret plads i en grundpakke, mens kapaciteten i de øvrige basis- pakker ikke er ubegrænset. 28. styrelsens seneste markedsundersøgelse hos de ikke-kommercielle antennefor- eninger viser, at viasats krav tillægges effekt ved pakkesammensætningen. antennefor- eninger med 11 pct. af tilslutningerne på hele kabelmarkedet, oplyser, at viasats krav har haft effekt på deres pakkesammensætning. antenneforeninger med 6 pct. af tilslutnin- gerne angiver konkret, at de har ønsket at placere tv3/tv3+ i en anden pakke end mel- lempakken men er blevet hindret heri af viasats krav. hertil kommer, at foreninger re- præsenterende 1 pct. af tilslutningerne angiver, at de som følge af vilkåret helt har und- ladt at distribuere en eller flere konkurrerende kanaler. foreninger repræsenterende 9 pct. af tilslutningerne angiver, at de som følge af vilkåret tilbyder færre pakker, end de ville have gjort, hvis vilkåret ikke havde været gældende. 29. på den baggrund må det antages, at et antal antenneforeninger ville have place- ret i hvert fald en af viasats kanaler i en pakke med mindre penetration end mellempak- ken, såfremt kravet ikke var blevet håndhævet af viasat. dette understøttes af følgende: -8- 30. for det første vil der naturligt være en vis forskel på, hvordan de enkelte antenne- foreninger prioriterer kanalerne. fx er det dokumenteret, at der er regionale forskelle ved valg af tv-kanaler. endvidere vil der være forskelle begrundet i de tilsluttede husstandes interesser og lign. tv3 og tv3+ hører til blandt de mest efterspurgte betalingskanaler, hvilket atter viser sig i viasats høje seertal og markedsandele målt på indtjening i forhold til de fleste andre betalingskanaler, og kanalerne ville derfor formentlig i mange tilfælde under alle omstændigheder være blevet placeret i mellempakken. der er imidlertid lø- bende blevet markedsført nye kanaler, og der har med mellemrum været anledning for antenneforeningerne til at prøve nye sammensætninger af programudbuddet, hvor tv3 eller tv3+ kunne have været placeret i andre pakker end mellempakken, hvis vilkåret ik- ke havde været gældende. der er således andre kanaler, der minder om fx tv3, og som tilmed er billigere. nogle antenneforeninger ville derfor kunne ”nøjes” med sådanne ka- naler i mellempakken men hindres heri af vilkåret. tv3+ indeholder fx en del fodbold- kampe. nogle seere ønsker at have mulighed for at følge disse fodboldkampe. andre in- teresserer sig ikke for sport og fodbold og vil prioritere kanaler med dette indhold lavt. viasats placeringskrav begrænser kabeldistributørernes mulighed for frit at sammensæt- te deres basispakker i overensstemmelse med sådanne præferencer. hertil kommer, at placeringsvilkåret efter det oplyste i fremtiden også skal gælde for tv3 puls. 31. at der er et reelt ønske om at stå frit i sammensætningen af pakker fremgår af klagen fra fda, som er blevet opretholdt i mere end 10 år, og af sagen vedrørende hjør- ring antenneselskab. 32. for det andet viser styrelsens undersøgelse hos de ikke-kommercielle antennefor- eninger, der selv sammensætter deres pakker, at prisen for de enkelte kanaler er en vigtig eller meget vigtig faktor ved sammensætningen af kanalpakkerne. for at tage hensyn til det og holde udgifterne nede, er det naturligt at sammensætte kanalpakkerne sådan, at dyre kanaler gennemgående placeres i de store pakker med mindst penetration, så mel- lempakken ikke bliver unødig dyr. styrelsens undersøgelse af pakkesammensætningen hos antenneforeninger med tre pakker viser, at den gennemsnitlige pris pr. kanal i fuld- pakken er højere end den gennemsnitlige pris pr. kanal i mellempakken. dette gælder endda, selv om tv3 og tv3+, der hører til de dyreste kanaler, i kraft af viasats krav kon- sekvent ligger i mellempakken. hvis tv3 og/eller tv3+ ikke indgik i mellempakken men i fuldpakken, ville prisen på mellempakken kunne sænkes synligt. blev fx tv3, der har en vejledende udsalgspris på 19,42 kr. pr. måned (uden afgifter) udskiftet i mellempak- ken med en af de betalingskanaler, der kun koster mellem 2,95 og 9,95 kr. pr. måned (jf. tabel 3 i afsnit 3.5.3), ville prisen for mellempakken kunne sættes ned. prisforskellen på mellem- og fuldpakken ville dermed vokse med 10 procent eller mere, hvilket ville give et øget prisspænd og dermed give de tilsluttede husstande større mulighed for at vælge efter pris. 33. sammenfattende er der derfor grundlag for at konkludere, at viasats krav be- grænser antenneforeningernes muligheder for at sammensætte deres programpakker ef- ter eget valg, og at dette kan føre til, at konkurrerende kanaler får en mindre gunstig pla- cering i kabelpakkerne end ellers. i de tilfælde hvor antenneforeninger overvejer at spre- de betalingskanalerne over flere pakker medfører vilkåret som anført, at viasat ved pla- ceringen i mellempakken altid opnår den højst mulige penetration i forhold til øvrige be- talingskanaler. dette sker på bekostning af konkurrencen, idet andre betalingskanaler som konsekvens heraf fortrænges fra mellempakken. dette støttes af vurderingen fra de øvrige kanaludbydere med en markedsandel på [36-40] pct. af kabelmarkedet, der finder viasats krav konkurrencebegrænsende. samtidig skal styrken af denne fortrængningsef- fekt anskues ud fra, at placeringsvilkårene gælder for op til tre viasat-kanaler. -9- 34. viasat har bl.a. henvist til, at vilkåret skal sikre, at tv3 og tv3+, der er populære kanaler, ikke via en placering i en større og dyrere pakke anvendes som løftestang for salg af de øvrige kanaler. samtidig skal vilkåret sikre, at viasat ikke stilles dårligere end sine konkurrenter. hvis vilkåret ikke fandtes, ville viasat således risikere, at distributørerne placerede tv3 og tv3+ i de større pakker eller i hvert fald en af kanalerne i fuldpakken, så mellempakken fx ikke blev for dyr eller for at tilbyde et mere alsidigt udbud i mellem- pakken. dette kunne resultere i en ond cirkel, hvor antallet af abonnenter og dermed via- sats indtægter (både fra abonnementer og reklamer) ville falde, hvilket ifølge viasat kun- ne tvinge selskabet til at slække på kvaliteten eller hæve priserne. 35. styrelsen finder, at der i forhold til antenneforeningerne ikke er belæg for at an- tage, at foreningerne skulle have interesse i at afsætte større (og dyrere) pakker med hen- blik på at sikre et mersalg. foreningerne ønsker netop at kunne varetage medlemmernes interesser – konkret illustreret ved denne klage, som angår ønsket om at kunne placere tv3 og/eller tv3+ i fuldpakken – bl.a. så mellempakken ikke bliver for dyr. 36. hvad angår de kommercielle distributører må det være op til en forhandling mellem viasat og den pågældende distributør, hvordan de afbalancerer deres interesser. yousee har oplyst, at de anser placeringsvilkåret for forhandlet. her spiller det efter sty- relsens opfattelse ind, at yousee repræsenterer omkring 1 mio. husstande og dermed har mulighed for at udøve reel købermagt set i forhold til en ”almindelig” antenneforening, der forhandler enkeltvis og ikke repræsenterer mere end maksimalt 64.000 husstande, og hvor 90 pct. af foreningerne har under 300 tilslutninger. yousees aftale med viasat er ik- ke en standardaftale men en individuelt udformet kontrakt, og yousee modtager også en række rabatter fra viasat, som ikke tildeles antenneforeninger i almindelighed. set i den- ne sammenhæng er der derfor ikke noget overraskende ved, at yousee anser vilkåret som del af en gensidigt forhandlet aftale. dette ændrer imidlertid ikke ved, at placerings- vilkåret i aftalens pkt. 3, 3. afsnit er en betingelse for levering i kontraktforholdet mellem viasat og yousee. 37. konsekvensen af placeringsvilkåret i den i pkt. 5 litra
14. c)beskrevne situation er, at de ikke-kommercielle antenneforeninger, der erhverver distributionsret for viasats kana- ler via yousee eller dansk bredbånd, afskæres fra at udøve den valgret, som ellers ville tilkomme dem ved sammensætningen af foreningens pakker. 38. virkningerne af vilkåret for de konkurrerende kanaludbydere er et spejl af alle de følger, som viasat selv påberåber sig at ville undgå med vilkåret; dvs. dårligere place- ring og som konsekvens heraf reducerede abonnementsindtægter, forringet penetration, lavere seertal og dermed reducerede tv-reklameindtægter. 39. disse virkninger er samtidig mærkbare for konkurrencen. særligt i forhold til de [36-40] pct. af husstandene på det samlede kabelmarked, hvis antenneforeninger selv står for sammensætningen af programpakkerne, må vilkåret tillægges en afskærmende effekt. på denne del af kabelmarkedet må konkurrerende kanaludbydere – ud over at skulle gø- re sig gældende overfor antenneforeningerne i forhold til de gængse konkurrencepara- metre som pris og indhold m.v. – affinde sig med, at viasat som en del af det aftale- grundlag, som antenneforeningerne indgår på, betinger sig op til flere pladser i mellem- pakken. og blandt disse antenneforeninger oplyser et antal svarende til 11 pct. af det samlede antal tilslutninger på kabelmarkedet, at kravet har haft virkning på pakkesam- mensætningen, ligesom et antal svarende til 6 pct. af det samlede antal tilslutninger på kabelmarkedet angiver, at de konkret har overvejet at placere tv3 og/eller tv3+ i en an- den pakke, end kravet tilsiger. samtidig hører viasats kanaler til det mest efterspurgte betalingskanaler, og selskabet har den højeste markedsandel på det relevante marked. - 10 - 40. dermed har viasats vilkår både til formål og til følge at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1 og artikel 81, stk. 1. 41. denne vurdering og konklusion gælder også viasats vilkår om en mindstepe- netration på 75 pct. i pkt. 3.2 i distributionsvilkårene for de ikke-kommercielle antenne- foreninger. selv om et sådant mindstepenetrationskrav har nogle andre formuleringer end placeringskravet i pkt. 3.5, har ophavsretslicensnævnet fastslået, at et vilkår om mi- nimumspenetration i alt væsentlighed må antages at have samme baggrund og virkning som kravet om placering i mellempakken. nævnet fandt, at et krav om minimumspenet- ration på 80 pct. indebar et væsentligt indgreb i kabeldistributørens adgang til at sam- mensætte programpakker ud fra de tilsluttede husstandes ønsker med hensyn til indhold og pris – også selv om den krævede mindstetilslutning blev sat væsentligt ned. 42. styrelsens undersøgelse viser, at antenneforeninger med tre pakker for 60 pcts. vedkommende har en penetration af fuldpakken på under 75 pct. og dermed rammes af viasats krav. dette svarer til godt 6 pct. af tilslutningerne på hele kabelmarkedet. et krav på mindst 75 pct. penetration for tv3/tv3+ fører derfor til, at kanalerne i sådanne for- eninger mindst skal placeres i mellempakken. formålet med et minimumspenetrations- krav bliver dermed det samme, som formålet med et egentligt placeringskrav. følgen bliver også den samme i antenneforeninger med tre eller flere programpakker i de tilfæl- de, hvor en antenneforening havde ønsket at anbringe tv3 og/eller tv3+ i fuldpakken men er afskåret herfra pga. vilkåret om minimumspenetration. 43. viasats vilkår opfylder ikke betingelserne for en individuel fritagelse i § 8, stk. 1/art. 81, stk. 3, allerede fordi det ikke er godtgjort, at de indebærer fordele for effektivite- ten. vilkårene er ikke tidsbegrænsede og vil – hvis alle kanaludbydere stillede vilkår af samme art – kunne umuliggøre et fremtidigt udbud af tv-pakker af varierende størrelse og til differentierede priser. 44. samlet er der derfor grundlag for at påbyde viasat, at ophøre med og fremover afstå fra i sine distributionsaftaler med kabeldistributørerne at gøre levering af en eller flere af viasats tv-kanaler betinget af, at kanalerne placeres i på forhånd angivne pro- grampakker, at kanalerne placeres i forhold til andre tv-kanalers indplacering i pakkerne, eller at kanalerne skal kunne ses af en på forhånd angivet andel af de tilsluttede husstan- de (minimumspenetration) – uanset om kravet er opstillet som vilkår om placering for tv3 og tv3+ eller andre viasat-kanaler i specifikt angivne pakker (svarende til pkt. 3.5) eller som et vilkår om konkrete tærskler om minimumspenetration (svarende til pkt. 3.2) eller på anden vis. 45. påbuddet omfatter også vilkår fra viasats side, der – i et senere led – får samme virkning over for antenneforeninger og øvrige kabeldistributører, som hvis antennefor- eningerne m.v. havde købt kanalerne direkte hos viasat. dette skal imødegå den situati- on, at viasat via mellemhandel af sine kanaler fortsat sikrer sig en plads i mellempakken. påbuddet gælder derfor både, når viasat indgår aftale om levering af viasats kanaler di- rekte med antenneforeninger m.v., der sammensætter egne kanalpakker, og når viasat indgår aftaler med engrosdistributører, der videresælger viasats kanaler til antennefor- eninger m.v., der herefter sammensætter egne pakker, jf. pkt. 5, litra
15. c)og pkt. 25. viasat afskæres dermed fra at betinge sig, at vilkår svarende til pkt. 3.5 om pakkeplacering, pkt. 3.2 om minimumspenetration eller lignende vilkår skal videreføres fra en eller flere en- grosdistributører til slutdistributøren. - 11 - 2. afgørelse 46. det meddeles viasat broadcasting uk ltd. og mtg ab, at pkt. 3.2 (om mini- mumspenetration) og 3.5 (om placering) i ”viasats almindelige betingelser for distribution af viasats kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, bo- ligforeninger og lignende” samt tilsvarende vilkår indsat i distributionsaftaler med alle øv- rige kabeldistributører har til formål og til følge at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, og ef-traktatens artikel 81, stk. 1. 47. i medfør af konkurrencelovens § 6, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, påbyder konkurrencerå- det viasat broadcasting uk ltd.:
16. a)straks at ophøre med og fremover afstå fra at gøre levering af en eller flere af viasats tv-kanaler, der ikke er high-pay kanaler, til distribution i kabeldistributørernes pakker i danmark betinget af:
17. i)at en eller flere kanaler placeres i på forhånd angivne programpakker,
18. ii)at en eller flere kanaler placeres i forhold til andre tv-kanalers indplacering i programpakkerne, eller iii) at en eller flere kanaler skal kunne ses af en på forhånd angivet andel af de til- sluttede husstande (minimumspenetration). dette gælder både, når viasat eller en agent på viasats vegne indgår aftale om levering af viasats kanaler direkte med kabeldistributører (herunder antenneforeninger og boligfor- eninger), der sammensætter egne kanalpakker, og når viasat indgår aftaler med virk- somheder, der som mellemhandlere videresælger viasats kanaler til distributører, der sammensætter egne pakker.
19. b)som konsekvens heraf straks at ophæve pkt. 3.2 (om minimumspenetration) og pkt. 3.5 (om placering) i ”viasats almindelige betingelser for distribution af viasats kanaler i ik- ke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lig- nende”, pkt. 3, 3. afsnit (om placering) i viasats distributionsaftale med yousee samt pkt. 4.2. (om placering) i viasats distributionsaftale med dansk bredbånd.
20. c)senest 4 uger fra datoen for denne afgørelse at informere alle kabeldistributører, med hvem der er indgået aftale om distribution af viasats kanaler, om nærværende afgø- relse,
21. d)senest 4 uger fra datoen for denne afgørelse at indsende dokumentation til kon- kurrencestyrelsen for,
22. i)at viasat broadcasting uk ltd. har ophævet de pågældende vilkår, samt
23. ii)at den under litra
24. c)omhandlede information er udsendt. …. 3. sagsfremstilling 3.1 indledning 49. forenede danske antenneanlæg (fda) har klaget til konkurrencestyrelsen over viasat broadcasting uk ltd. (viasat). klagen angår viasats distributionsvilkår om place- ring af tv-kanalerne tv3 og tv3+ i antenneforeningernes programpakker. vilkårene be- stemmer, at tv3 og tv3+ skal placeres i den første programpakke, der indeholder tv- kanaler, for hvilke der opkræves abonnementsbetaling. - 12 - 50. klagen blev fremsat første gang i 2004 og blev behandlet af konkurrencerådet den 29. marts 2006. her fandt rådet, at viasats vilkår ikke var i strid med konkurrencelo- vens § 6, stk. 1/ef-traktatens art. 81, idet det ikke havde til formål at begrænse konkur- rencen, og idet det ikke kunne påvises, at vilkåret havde en mærkbar konkurrencebe- grænsende virkning. … 51. afgørelsen blev af fda indbragt for konkurrenceankenævnet. den 27. april 2007 ophævede ankenævnet afgørelsen og hjemviste sagen. konkurrenceankenævnet udtalte i den forbindelse bl.a.: ”… at afgørelsen er baseret på en beskrivelse og afgrænsning af det relevante marked, som er po- stulerende og upræcis, selvmodsigende og uklar. de foretagne undersøgelser om bl.a. det omtviste- de vilkårs påvirkning af markedet er derfor baseret på et mangelfuldt grundlag. hertil kommer, at aftalevilkåret, der efter det oplyste må anses for ensidigt dikteret af via- sat, efter sit indhold afskærer antenneforeningernes adgang til frit at sammensætte programpakker ud fra medlemmernes interesser og ønsker med hensyn til indhold og pris. ankenævnet finder, at et sådant vilkår efter sin karakter må anses at have til formål at begrænse konkurrencen, jf. herved konkurrencelovens § 6, stk. 1. højesteret har da også i dommen af 26. august 2003 (ufr 2003 s. 2391) tiltrådt ophavsretslicensnævnets bedømmelse, at hensyn af konkurrenceretlig karakter un- der alle omstændigheder bestyrker, at vilkår som det omhandlede bør modvirkes.” 52. fda har herefter opretholdt sin klage, og konkurrencestyrelsen har i den anled- ning foretaget en ny markedsundersøgelse med henblik på at bedømme viasats vilkår på ny. 3.2 ophavsretslicensnævnets afgørelser 3.2.1 hjørring antenneselskab 53. forud for konkurrencerådets afgørelse i 2006 havde vilkåret været forelagt op- havsretslicensnævnet. sagen var indbragt af hjørring antenneselskab, fordi viasat ikke accepterede, at antenneselskabet placerede tv3+ i programpakke 3 (fuldpakken), når bbc world og discovery var placeret i programpakke 2 (mellempakken). 54. ophavsretslicensnævnet traf afgørelse i sagen den 6. december 2000 og udtalte om vilkåret: ”…at bestemmelser som den omhandlede strider mod væsentlige hensyn til brugerne og mod væ- sentlige samfundsmæssige hensyn. nævnet finder endvidere, at der ikke heroverfor kan lægges af- gørende vægt på de hensyn af forretningsmæssig karakter, som indklagede har anført som begrun- delse for bestemmelsen. den tilstræbte store udbredelse af 3+ bør opnås i fri konkurrence og ikke ved at påtvinge antenneforeningerne en bestemt ordning med hensyn til placering i programpakke. efter en samlet vurdering finder nævnet derfor, at det omhandlede vilkår bør tilsidesættes i medfør af ophavsretslovens § 48, stk. 1”. 55. ophavsretslicensnævnet anførte endvidere: ”nævnet finder dog anledning til at bemærke, at hensyn af konkurrenceretlig karakter efter næv- nets opfattelse under alle omstændigheder bestyrker, at vilkår som det omhandlede bør modvirkes.” 56. afgørelsen fra ophavsretslicensnævnet blev stadfæstet af østre landsret den 22. februar 2002 og af højesteret den 26. august 2003. 57. landsretten bemærkede følgende: ”vilkåret…medfører, at sagsøgte… ikke frit kan vælge, i hvilken programpakke sagsøgte vil placere tv-kanalen 3+, heller ikke selvom en vejledende brugerafstemning måtte vise en meget ringe inte- resse for 3+ blandt sagsøgtes medlemmer. hvis tilsvarende vilkår blev almindelige blandt pro- gramudbydere, ville det vanskeliggøre antenneselskabernes muligheder for at udbyde mere end én - 13 - programpakke ud over den programpakke, der indeholder ikke-kommercielle tv-kanaler. såvel pri- sen for adgang til tv-kanaler som antallet af udbudte tv-kanaler vil kunne påvirkes heraf. efter en samlet vurdering, herunder af de af sagsøgeren anførte forretningsmæssige hensyn, finder landsretten, at det omhandlede vilkår strider mod væsentlige hensyn til brugerne og væ- sentlige samfundsmæssige hensyn, hvorfor vilkåret tilsidesættes som urimeligt, jf. ophavsretslo- vens § 48, stk. 1.” 58. højesteret bemærkede følgende: ”af de grunde, der er anført af ophavsretslicensnævnet, tiltræder højesteret, at der er tilstrække- ligt grundlag for i medfør af ophavsretslovens § 48, stk. 1, at tilsidesætte punkt 2.03 i viasats al- mindelige betingelser for distribution af tv3 danmark og 3+. ” 3.2.2 aalborg-nørresundby antenneforening 59. ophavsretslicensnævnet har yderligere den 3. januar 2002 truffet afgørelse i medfør af ophavsretslovens § 48, stk. 1, i anledning af en klage fra aalborg-nørresundby antenneforening over tvdanmark 1 ltd. sagen omhandlede et vilkår om minimumspe- netration, som indebar, at tv-kanalen tvdanmark 1 skulle modtages af mindst 80 pct. af husstandene i antenneforeningen. foreningen havde opdelt sit programudbud i tre pak- ker. tvdanmark 1 var placeret i pakke tre (fuldpakken), der blev modtaget af 78 pct. af foreningens husstande. 60. ophavsretslicensnævnet udtalte følgende: ”vilkåret i indklagedes standardaftale med kabeloperatører om, at tvdanmark 1 skal modtages af mindst 80 % af de husstande, som er tilsluttet kabelanlægget, indebærer et væsentligt indgreb i kabeloperatørernes adgang til frit at sammensætte programpakker ud fra de tilsluttede husstandes interesser og ønsker med hensyn til indhold og pris. dette gælder, selv om den krævede mindste- tilslutning blev sat væsentligt ned. på denne baggrund, og da vilkår om en vis mindstetilslutning efter det oplyste også anvendes af andre kabeloperatører, findes klageren at have fornøden retlig in- teresse i en prøvelse af påstand 2, selv om indklagede har afgivet erklæring om at være villig til ik- ke fuldt ud at håndhæve 80%-kravet over for klageren. et vilkår for tilladelse til kabelviderespredning, hvorefter tv-programmet skal modtages af en vis andel af de husstande, der er tilsluttet kabelanlægget, må antages i alt væsentligt at have samme baggrund og virkning som de vilkår om placering i den primære programpakke med kom- mercielle kanaler, hvorom nævnet traf afgørelse ved kendelsen af 6. december 2000 i sag nr. 80 [sa- gen om hjørring antenneselskab]. nævnet finder derfor af de grunde, der er anført i denne ken- delse, at også vilkår om en vis mindstetilslutning bør tilsidesættes i medfør af ophavsretslovens § 48, stk. 1. … det bemærkes, at dette ikke udelukker, at en programleverandør overfor en kabeloperatør kan være berettiget til at nægte at give tilladelse til viderespredning af tv-programmet i en be- stemt programpakke, såfremt placeringen i denne som følge af særlige forhold strider mod væsent- lige og anerkendelsesværdige hensyn til programleverandøren.” 3.2.3 ophavsretsloven efter 1. januar 2004 61. ophavsretslicensnævnets afgørelser på kabelmarkedet har efter 1. januar 2004 ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender, .... viasat har herefter valgt at fastholde vilkåret om pakkeplacering. 3.3. virksomhederne 3.3.1 mtg-koncernen 62. aftalerne om placering af tv3 og tv3+ indgås med viasat broadcasting uk ltd., der udsender (up-linker) kanalerne fra england. viasat broadcasting uk ltd. er en del af modern times group (mtg), jf. figur 1. mtg-koncernen ejer og driver en række tv- kanaler i danmark og andre europæiske lande. tv3 og tv3+ er brede underholdnings - 14 - kanaler henvendt til danske seere. kanalerne er finansieret af både annonceindtægter og abonnementskroner. ud over tv3 og tv3+ markedsfører mtg i danmark bl.a. tv3 puls og tv1000-kanalerne (film). viasat ejer halvdelen af aktierne i tv2 sport. figur 1.mtg note: mtg broadcasting ab og mtg holding ab er 100 % ejet af mtg ab. viasat uk ltd., tv3 a/s er 100 % ejet af mtg broadcasting ab. mtg a/s danmark og viasat a/s danmark er 100 % ejet af mtg holding ab. 63. tv3 og tv3+ produceres i selskabet tv3 a/s. mtg er derudover aktiv på mar- kedet for distribution af tv-kanaler gennem viasat a/s danmark, der tillige agerer som satellitdistributør her i landet. 64. … 3.3.2 forenede danske antenneanlæg 65. der findes over 4.000 antenneforeninger i danmark. antenneforeningernes inte- resser varetages af organisationen forenede danske antenneanlæg (fda). fda har eksi- steret siden 1983 og har i 2009 335 brugerejede antenneforeninger over hele landet som medlemmer. disse antenneforeninger har tilsammen ca. 400.000 tilslutninger og repræ- senterer ca. 1 mio. danske tv-seere. der er som helhed tale om forholdsvis store antenne- foreninger, men der er en betydelig variation. 3.4. aftalen m.v. 66. for at se tv3 og tv3+ kræves der enten miniparabol med tilhørende viasat- godkendelse eller adgang til kabel-tv, herunder via fællesantenneanlæg, eller til bred- bånds-tv (iptv via telefon- eller fiberkabler). viasat indgår i dag aftale om distribution af tv3 og tv3+ med lokale antenneforeninger og har herudover indgået distributionsaftaler med de kommercielle distributører yousee, telia stofa, tdc tv, dansk bredbånd og profiber. 67. det vilkår, der er til bedømmelse, stilles af viasat over for alle selskabets distri- butører på kabelmarkedet, dvs.:
25. a)i viasats aftaler med (ikke-kommercielle) antenneforeninger om distribution til husstande, der er medlem af foreningerne, - 15 -
26. b)i viasats aftaler med kommercielle distributører, der leverer faste basispakker til deres kunder. kunderne kan være enkelte husstande, der har aftale direkte med distribu- tøren, eller (ikke-kommercielle) antenneforeninger mv., der indgår aftaler med distribu- tøren om køb af dennes basispakker. sådanne aftaler er indgået med yousee og dansk bredbånd.
27. c)i de aftaler viasat indgår med kommercielle distributører (yousee og dansk bredbånd) om disses videredistribution til andre (ikke kommercielle) antenneforeninger, der selv sammensætter deres pakker. 68. kravet stilles ikke ved distribution via satellit og det jordbaserede sendenet, da viasat er eneleverandør af tv3 og tv3+ via satellit og har valgt ikke at tilbyde kanalerne via det jordbaserede sendenet. vilkårene for distribution via bredbånd indgår ikke i ana- lysen, jf. pkt. 81 og 114. 69. i aftalerne med antenneforeningerne … fremgår vilkåret bl.a. af pkt. 3.5 i ”viasats almindelige betingelser for distribution af viasats kanaler i ikke-kommercielt drevne programforde- lingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lignende” … … 73. betingelser svarende til … pkt. 3.5 fremgår tilsvarende af aftalerne med de kom- mercielle distributører. af viasats aftale med yousee (tidl. tdc) pkt. 3, 3. afsnit fremgår således vedrørende de under pkt. 66, litra
28. b)og c), beskrevne forhold, at ”det er en forudsætning for tdc’s distributionsret af tv3 og tv3+, at disse kanaler placeres i den første programpakke – p.t. mellem-pakken – som indeholder andet end ikke-kommercielle ka- naler (det vil sige must-carry kanaler og kanaler, for hvilke der skal betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende kanaler alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken).” 74. i aftalens pkt. 5 in fine om prisregulering er det anført, at: ”såfremt organiserede kunder, der er tilsluttet tdc-net eller tilsluttede net, lovligt måtte vælge at placere tv3 og/eller tv3+ i pakker, der er væsentligt mindre attraktive for viasat end tdc’s standardpakker, jf. pkt. 3, 3. afsnit, skal viasat have ret til at foretage en justering af programpri- serne for så vidt angår de berørte tilslutninger i overensstemmelse med de principper, der af viasat måtte blive anvendt på markedet generelt. tdc’s rabat, jf. pkt. 4.2, skal dog fortsat udgøre […] pct. af de såkaldte regulerede markedspriser”. 75. i viasats aftale med dansk bredbånd samt tillæg hertil, er den i pkt. 66, litra
29. b)beskrevne situation reguleret af følgende bestemmelse i aftalens pkt. 4.1 og 4.2 (om ana- loge kanalpakker): ”4.1. pakketeringen af dansk bredbånds kanalpakker baseres som udgangspunkt på en model med en grundpakke, en mellempakke og en fuldpakke. 4.2. viasat-kanalerne tv3 og tv3+ skal som minimum ligge i førstkommende pakke med kom- mercielle betalingskanaler eller – hvis muligt – grundpakken.” 76. viasats aftale med dansk bredbånd giver i aftalens pkt. 3.8 adgang til analog di- stribution i de i pkt. 66, litra
30. c)nævnte forhold: ”når dansk bredbånd fremover indgår aftale om distribution af en eller flere viasat-kanaler med en antenneforening, skal dette for så vidt angår viasat-kanaler (tv3, 3+ mv.) ske med viasat som underliggende kontraktpart på kanal niveau, således at viasats standardvilkår for distribution af viasat-kanaler til smatv … indgår som bilag til dansk bredbånds leverance med pågældende antenneforening”. - 16 - …. antenneforeninger, der erhverver distributionsrettigheder til viasats kanaler gennem dansk bredbånd er således omfattet af samme vilkår, som antenneforeningerne, jf. pkt. 66, litra a). 78. ud over placeringskravet i pkt. 3.5 indeholder viasats aftaler med antennefor- eninger … i aftalens pkt. 3.2 et krav om minimumspenetration: ”operatøren har pligt til at distribuere kanalerne til mindst 75 % af husstande tilsluttet pro- gramfordelingsanlægget.” 79. et tilsvarende minimumspenetrationsvilkår findes ikke over for de kommercielle kabeldistributører. viasats aftale med dansk bredbånd, … bestemmer dog, at viasat er kontraktpart på kanalniveau for tv3, tv3+ mv., og at viasats standardvilkår, der inde- holder minimumspenetrationskravet på 75 pct., er del af kontraktforholdet. 80. viasat har oplyst, at pkt. 3.5 i ”viasats almindelige betingelser…” alene håndhæves i forhold til tv3 og tv3+ men ikke i forhold til viasats øvrige tv-kanaler. dog skal vilkå- ret fremover også gælde for den nye viasatkanal, tv3 puls. indtil udgangen af 2009 er tv3 puls dog gratis for antenneforeningerne og de kommercielle kabeloperatører inkl. bredbåndsoperatører. 81. ovennævnte vilkår har først og fremmest været rettet imod kabel-tv i analog form. hvad angår kabel-tv i digital form via antenneforeninger og kommercielle kabeldistributø- rer, så udsendes viasats kanaler alene i digitalt format i form af et såkaldt digitalt spejl af det analoge udbud – dvs. at placeringen af hver enkelt tv-kanal i det analoge pakkeud- bud overføres uændret via et digitalt spejl til et digitalt pakkeudbud. dermed overføres virkningen af vilkårene direkte til det digitale spejl og har dermed også betydning ved digital modtagelse af tv3 og tv3+ via kabel-tv. viasat har i den forbindelse bekræftet, at det ikke er muligt for kabeldistributører, herunder antenneforeninger, at få tv3 eller tv3+ som enkeltstående digitale tilvalgskanaler eller som kanaler i en eller flere sideord- nede digitale kanalpakker. i tilknytning hertil er det aftalt mellem viasat og yousee, at der træder et placeringskrav svarende til pkt. 3, 3. afsnit i kraft, hvis yousee erstatter den analoge mellempakke med en digital mellempakke. viasat har ikke indgået aftale med dansk bredbånd om distribution af kanalerne i digital form via coax-kabler. 82. tv3 og tv3+ distribueres herudover via bredbånd. på dette område har viasat af- taler med tdc tv, dansk bredbånd og profiber. distributionen er underlagt en anden regulering end distribution via kabelnettet (coax-kabler). ved distribution via bredbånd indgår viasats kanaler således i egentlige viasat-pakker, der købes som supplement til en eller flere af distributørernes basispakker med gængse must-carry kanaler og nabolands- kanaler (alternativt inkluderer viasats pakke disse kanaler). viasat har i aftalerne forbe- holdt sig kundeforholdet til egne kanaler og fastsætter selv prisen for pakkerne eller for viasat-kanalerne, hvis der tillige indgår must-carry kanaler mv. i pakken. styrelsen har ikke konstateret vilkår om forrang for viasat-pakkerne i forhold til distributørernes egne pakker svarende til ”viasats almindelige betingelser…” pkt. 3.5. hertil kommer, at andre kanaludbydere udbyder lignende pakker ved siden af viasats pakker – fx canal digital pakker. styrelsen har derfor ikke taget stilling til forholdene på bredbåndsmarkedet. 3.5 markedsbeskrivelse 3.5.1 tv-markedet 83. næsten alle danske husstande har fjernsyn. heraf har ca. 66 pct. af husstandene mere end ét tv-apparat. godt 60 pct. af husstandene har fortsat kun analoge tv-apparater og kan derfor ikke modtage digitale signaler. - 17 - 84. danskerne har de seneste 10 år fået mange flere tv-kanaler at vælge imellem. den udvikling er betinget af, at der er kommet nye distributionsformer med stor kapacitet (sendemuligheder) så som kabel-tv, satellit-tv og senest bredbånds-tv. distributørerne tilbyder husstandene tv-kanaler i pakker med op til samlet mere end 50 tv-kanaler. 85. tv-markedet er vertikalt integreret, jf. figur 2. på den ene side skal kanaludby- derne (up-stream) have sikret sig tilstrækkeligt attraktive rettigheder, og samtidig skal de (down-stream) have adgang til distributionsnet, der giver mulighed for at nå så mange seere/husstande som muligt. figur 2.tv-markedet rettigheder tv-kanaler tv-kanaler i pakker rettigheds- kanal- haver udbyder distributør seere 86. kanaludbyderne indkøber tv-rettigheder og producerer programmer, som redi- geres og sammensættes til en samlet udsendelsesflade. blandt vigtige og dyre tv- rettigheder figurerer visningsrettigheder til visse sportsbegivenheder og til populære spillefilm. da sagen angår viasats distributionsvilkår for tv3 og tv3+ til kabeldistributø- rer og antenneforeninger omtales markedet for tv-rettigheder ikke nærmere. 3.5.2 kanaludbyderne 87. selv om antallet af tv-kanaler, der tilbydes danskerne, er steget betydeligt, så er antallet af væsentlige, uafhængige udbydere overskueligt, jf. tabel 1. tabel 1. tv-selskabernes andel af tv-sening, 2009 tv-selskab andel af tv-sening tv2 (5 kanaler) 38,9 dr (3 kanaler) 29,4 mtg/viasat (3 kanaler) 7,7 sbs (4 kanaler) 6,4 tv2 sport (1 kanal) 1,1 øvrige (over 100 kanaler) 16,5 i alt 100,0 note: angivelserne er baseret på tns gallups målinger for personer på 3 år eller ældre i perioden 1/1-1/4 2009 kilde: viasat 88. over 80 pct. af forbruget af tv-tid anvendes således til udsendelser fra kanaler fra tv2/danmark, danmarks radio, mtg/viasat og sbs. de øvrige 20 pct. er fordelt over et meget stort antal selskaber/kanaler. 89. tv2/danmark a/s (tv2) udbyder 5 kanaler. ud over hovedkanalen, tv2, der er annoncefinansieret, producerer og sælger tv2 fire kanaler (tv2 zulu, tv2 charlie, tv2 news og tv2 film) som er abonnementsfinansierede og - for de tre førstes vedkommen- de – også annoncefinansierede. - 18 - 90. danmarks radio udsender dr1, dr2 samt dr update. kanalerne er uden ind- tægter fra abonnementer og annoncer, dvs. de er 100 pct. licensfinansieret. dr update di- stribueres alene som web-kanal og digitalt. 91. sbs udbyder fire kanaler (kanal 4, kanal 5, 6’eren og the voice tv), der både er abonnements og annoncefinansierede. 92. disse tv-kanaler er alle henvendt til danske seere. de er tekstet til dansk og ud- sendes ikke til andre lande (bortset fra grønland og færøerne). andre kanaler, som hen- vender sig til danskere, er tv2 sport og dk4. dertil kommer en række internationale ka- naler, som også er tekstet til dansk eller anvender danske speakere, bl.a. discovery channel, disney channel, bbc entertainment, animal planet, mtv og eurosport. 93. derudover findes et stort antal kanaler, som danske husstande kan modtage. de fleste markedsføres ikke særskilt til det danske marked. det drejer sig bl.a. om nabo- landskanaler som svenske svt1, svt2 og tv4, norske nrk1 og nrk2 samt tyske ard, zdf, ndr, rtl og sat1, men også kanaler fra et stort antal andre lande, fx tv chile og cnbc. 3.5.3 indtægter 94. indtægtsgrundlaget for de forskellige tv-kanaler varierer. indtil slutningen af 1980’erne var licens i praksis den eneste indtægtskilde for de kanaler, der markedsførte sig i danmark. licensbetaling spiller fortsat en betydelig rolle, men først annonceindtæg- ter og dernæst abonnementsbetaling har været væsentligt medvirkende til finansiering af den udvidelse, der er sket af tv-udbuddet til danskerne, jf. figur 3. figur 3.udvikling i licens-, annonce- og abonnementsindtægterne mio. kr. 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 licens annonceindtægter abonnementsindtægter note: opgjort for tv2, mtg, sbs, discovery, dr, canal+ og dk4. disse tv-stationer står tilsammen for ca. 85 pct. af danskernes samlede seertid. kilde: kulturministeriet og konkurrencestyrelsens markedsundersøgelse. licensindtægter - 19 - 95. indtægter fra licens beror på offentlige bevillinger og opkræves af alle husstande med et tv-apparat, en computer eller en mobiltelefon med internetadgang. det er alene drs tv-kanaler og tv2 regionerne som modtager licensmidler. annonceindtægter 96. rammerne for udsendelse af tv-reklame er bestemt ved lov. de danske regler be- stemmer, at tv-reklamerne skal vises i reklameblokke mellem udsendelserne, og andelen af tv-reklamer må højst udgøre 15 pct. af den daglige sendetid og højst 12 minutter pr time. tv-kanaler, der udsendes fra andre lande er ikke omfattet af disse regler men af ud- sendelsesreglerne i det land, hvorfra tv-signalet kommer (up-linkes til satellit). mtg/viasats og sbs’ tv-kanaler udsendes fra england og er dermed omfattet af de en- gelske regler, der bl.a. tillader reklameafbrydelser af udsendelser (breaks). 97. muligheden for indtægter fra reklame er derudover afhængig af antallet af seere samt af annonceprisen. høje seertal er en væsentlig fordel i konkurrencen om annonce- kronerne. tv-stationerne skal kunne påvise, hvor mange personer, der ser annoncerne inden for de målgrupper, som annoncørerne efterspørger. annoncørerne efterspørger og- så høj dækning, dvs. det skal ikke blot være de samme seere, der ser reklameindslagene flere gange, men der skal være tale om, at annoncerne ses af forskellige seere. 98. en tv-kanals penetration afhænger af, hvor mange husstande, der kan se kana- len. dette bestemmes igen af, hvor mange distributører, der distribuerer den, samt i hvil- ke af distributørernes tv-kanalpakker den er placeret. kanaludbydere, der har sikret sig en høj penetration, har derved en fordel i konkurrencen om annonceindtægter. figur 4.tv-kanalernes penetration, 2008 dr 1 tv 2 dr 2 tv3 tv3+ tv 2 zulu kanal 4 discovery kanal 5 tv 2 charlie animal planet tv 2 film tv 2 news tv 2 sport 6eren voice tv 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 pct. af husstande kilde: tns gallup, annual survey uge 32-48 2008. 99. de samlede indtægter fra tv-annoncer er opgjort til dkk 2,3 mia.