falde min bror, as far, f… §2 såfremt a måtte være afgået ved døden før mig, er det mit ønske, at pantebrevet i stedet skal
falde min bror f… såfremt f er afgået ved døden før mig, er det mit ønske, at alt hvad der i henhold
det- te testamente skulle
falde f i stedet
falder ovennævnte as bror b samt min afdøde - 2 - nieces 2 børn c og d med halvdelen
min nevø og resten
de to andre
lige de- ling.” boet blev udlagt
privat skifte, og den 25. maj 2016 modtog skifteretten fra boets kontakt- person, a, en åbningsstatus, og der var på blanketten sat kryds i rubrikken ”opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen”. nettoaktiverne i boet blev opgjort
666.270,50 kr., og under ”aktiver pr. dødsdagen (handelsværdi)” blev der i punkt 17 ”obligationer, pantebreve” anført et beløb på 505.000 kr. dette beløb er således an- ført som værdien af det pantebrev, der er omtalt i testamentet. arven blev fordelt således, at afdødes nevø a udtog pantebrevet, mens afdødes nevø b arvede 50 % af den resterende bo- beholdning svarende
ca. 80.000 kr., og afdødes nieces to døtre, c og d, hver arvede 25 % af den resterende bobeholdning svarende
ca. 40.000 kr.
hver. ejendommen, som pantebrevet giver sikkerhed i, blev ved offentlig ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2015 ansat
520.000 kr. edc x-by har den 24. august 2016 vurderet ejendommens salgspris
525.000 kr. ejendommen var blevet solgt
a i forsommeren 2007, og det fremgår af en tingbogsattest af
nykredit på 636.000 kr. (tinglyst den 14. august 2007), dels et ejerpantebrev
sparekassen kronjylland på 100.000 kr. (tinglyst den
bl.a., at pantebrevets værdi er væ- sentligt lavere end det angivne beløb på 505.000 kr. - 3 - den
følge.” kendelsen blev den 16. september 2016 kæret
vestre landsret, der ved kendelse af
et pantebrev skylder 505.000 kr.
boet efter e. efter sagens oplysninger har a ikke
bagebetalt noget beløb. boets krav på 505.000 kr. mod a er herefter et aktiv, der med rette er medtaget i boop- gørelsen. på denne baggrund, og da det, som er kommet frem for landsretten ikke kan føre
et andet resultat,
træder landsretten, at der ikke er grundlag for at genoptage boet, jf. dødsboskiftelovens § 103, stk. 1.” anbringender de privatskiftende arvinger i boet efter e har anført bl.a., at pantebrevet har en væsentlig lave- re handelsværdi end de 505.000 kr., som var angivet i boopgørelsen, hvilket har bevirket, at boafgiften er beregnet forkert. det er en fejl, at de som aktiv har angivet pantebrevets påly- dende værdi og ikke handelsværdien (kursværdien). endvidere har skifteretten ikke opfyldt sin vejledningspligt i forbindelse med angivelsen af pantebrevets værdi i boopgørelsen. det er derfor nødvendigt at genoptage boet for at beregne boafgiften korrekt. retsgrundlag mv. adgangen
genoptagelse af et dødsbo er reguleret i dødsboskiftelovens § 103, stk. 1, der lyder: - 4 - ”§ 103. skifteretten kan genoptage et bo eller omgøre en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet, navnlig fordi 1) der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver, 2) arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert, 3) der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling, 4) boafgiften eller
lægsboafgiften er beregnet forkert og en arving eller legatar anmo- der derom, 5) boet skal udleveres
anden behandlingsmåde eller 6) der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling. stk.
lægsboafgift: ”§ 80. skifteretten beregner og opkræver bo- og
lægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen. told- og skatteforvaltningen opkræver boafgift efter boafgiftslovens § 1 b, stk. 1. … stk. 3. arvinger, legatarer og told- og skatteforvaltningen kan klage over afgiftsbereg- ningen
skifteretten. klagefristen er 4 uger, der regnes fra modtagelsen af meddelelsen om afgiftsberegningen. i privatskiftede boer anses alle arvinger for underrettet fra det - 5 - tidspunkt, hvor den i henhold
6, udpegede person modtager meddelelsen,… indgives klage ikke rettidigt, er afgiftsberegningen endelig.” af de specielle bemærkninger
lovforslaget om skifte af dødsboer fremsat den 8. december 1995 fremgår bl.a. (folketingstidende 1995-96,
læg a, lovforslag nr. l 120, s. 2845-2846, 2898 og 2903-2904): ”
3, jf. § 91, omhandler skifterettens vejledningspligt. skifterettens vejledningspligt ved dødsboskifter følger i dag af retsplejelovens § 14, stk. 3, men fin- des rettelig at burde indgå i en sammenhæng med de øvrige skifteretlige regler og fore- slås derfor i stedet lovfæstet i forslaget
den nye lov om skifte af dødsboer. skifteret- tens vejledning og retshjælp har stor betydning i forbindelse med afholdelse af første- gangsmødet, hvor de fleste pårørende møder uden professionel bistand. vejlednings- pligten angår først og fremmest arve- og skifteretlige spørgsmål, men også hovedpunk- terne i skatte- og afgiftslovgivningen. skifteretten har efter bestemmelsen pligt
at vejlede den afdødes pårørende om deres retsstilling og bistå med udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal udfærdiges og indgives af de pårørende. retshjælpen kan omfatte bistand
udfærdigelse af an- modning om boudlæg, om 150.000 kr.'s udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte, samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. i ukomplicerede boer kan retshjælpen
lige omfatte bistand
udfærdigelse af fællesboopgørelser og boopgørelser. derimod er det ikke skifterettens opgave at bistå med udfærdigelse af selvangivelser og andre påbudte ind- beretninger
skattemyndighederne. uden for skifterettens retshjælpsopgaver falder li- geledes udfærdigelse af arveafkald og overdragelsesdokumenter. hertil kommer, at bo- ets størrelse eller forhold i øvrigt kan
sige, at de pårørende i stedet henvises
privat rådgivning. …
3, og fastslår, at skifteretten har en egentlig vejledningspligt over for arvinger, legatarer og andre be- rettigede om deres retsstilling, herunder om deres klagemuligheder. vejledningspligten omfatter som hidtil rådgivning om korrekt udfyldelse af anmeldelser og opgørelser, der skal indgives
skifteretten. pligten
vejledning er ganske vidtgående i relation
arveretlige og skifteretlige spørgsmål, der opstår i forbindelse med drøftelserne om, hvorledes et bo bedst kan be- rigtiges. også mere standardmæssige spørgsmål, der har relation
dødsboskattefor- hold, herunder om de anmeldelser, der skal indgives
skattemyndighederne, omfattes af vejledningspligten. da skifterettens personale imidlertid ikke er specialuddannet i vanskeligere dødsboskattemæssige spørgsmål, og da en fejlagtig rådgivning kan være - 6 - erstatningspådragende for statskassen, bør spørgsmål herom henvises
privat rådgiv- ning ved advokat eller revisor. en anden begrænsning af vejledningspligtens omfang følger af, at boets forhold kan være så komplicerede, at en korrekt vejledning ville være særlig tidskrævende eller kræve særlige undersøgelser. bistand
udfærdigelse af skøder, pantebreve og arveafkald m.v. falder som efter hidti- dig praksis uden for området for skifterettens vejledningspligt. vejledningspligten består, indtil boet er sluttet. i boer, der er udleveret
forenklet pri- vat skifte og dermed teknisk set er afsluttet ved udleveringen, består vejledningspligten i indtil 15 måneder fra dødsdagen, jf. herved § 35, stk. 2. vejledningspligten kan som an- givet ved bestemmelsen f.eks. angå privatskiftende arvingers mulighed for at indbringe en tvist for skifteretten eller eventuelle klagemuligheder. pligten kan også angå rådgiv- ning om genoptagelsesmuligheder. …
en udtømmende angivelse af de situationer, hvor omgørelse og genoptagelse skal kunne finde sted, er ikke mulig. bestemmelsen er på den baggrund opbygget efter en
svaren- de skabelon som retsplejelovens § 504, således at der angives en række typetilfælde, som i retspraksis har ført
omgørelse eller genoptagelse. i øvrigt overlades det
den fremtidige retsanvendelse at fastlægge i enkelttilfælde, hvornår omgørelse og genopta- gelse mere præcist skal
lades efter de nye systemer i forslaget. … ved kravet om, at omgørelse og genoptagelse kun kan finde sted, når det findes påkræ- vet, er anvendt en kriterium svarende
retsplejelovens. efter bestemmelsens nr. 1 kan omgørelse eller genoptagelse finde sted, når der er frem- kommet yderligere aktiver eller passiver. efter bestemmelsens nr. 2 kan omgørelse eller genoptagelse finde sted, når arven er for- delt forkert, eller når udlodningen er foretaget forkert. … efter bestemmelsens nr. 3 kan genoptagelse eller omgørelse ske, når der er begået væ- sentlige fejl i forbindelse med boets behandling. bestemmelsen har særlig betydning for omgørelse, idet genoptagelse normalt vil blive afvist, når fejlen ikke har givet sig udslag i, at arven er fordelt forkert, eller udlodningen er foretaget forkert. … bestemmelsen i nr. 4 er ny og har nær sammenhæng med forslagets § 80, hvorefter skif- terettens afgørelse om bo- og
lægsboafgift gøres judiciel. når klagefristen i § 80, stk. 3, er udløbet, uden at klage er indgivet, eller når skifteretten har truffet endelig afgørelse i en klagesag, og skifterettens endelige afgørelse ikke er påkæret, er afgiftsberegningen endelig, og eventuel inddrivelse kan finde sted. kan arvinger eller legatarer imidlertid dokumentere, at de har betalt for meget i boafgif- ter, findes de at burde have adgang
bagebetaling. - 7 - … ved bestemmelsens nr. 5 gøres det muligt at omgøre en tidligere truffet afgørelse eller at genoptage et bo, når der er behov for at udlevere boet
anden behandlingsmåde. efter bestemmelsens nr. 6 kan genoptagelse eller omgørelse endelig ske, når der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredie- mands retsstilling. ...” loven bygger på betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer. af betænkningens side 143 f. fremgår følgende om skifterettens vejledningspligt: ”skifteretten har… pligt
at vejlede den afdødes pårørende om deres retsstilling og i nødvendigt omfang bistå med udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal ud- færdiges og indgives af de pårørende. såfremt bistanden på grund af boets størrelse eller forhold vil være særligt tidkrævende, eller såfremt den vil kræve særlige undersøgelser, kan skifteretten i stedet henvise de pårørende
privat rådgivning. skifterettens vejledning og retshjælp har stor betydning i forbindelse med afholdelse af førstegangsmødet, hvor de fleste pårørende møder uden professionel bistand. vejled- ningspligten angår først og fremmest arve- og skifteretlige spørgsmål, men også hoved- punkterne i skatte- og afgiftslovgivningen. retshjælpsarbejdet forudsættes som hidtil i vidt omfang udført af medarbejdere, der i henhold
retsplejelovens § 17 a, stk. 2, med særlig bemyndigelse beklæder skifteretten. intensiteten af skifterettens retshjælp skal være størst, hvor de pårørende møder uden professionel bistand og ikke selv er i stand
at udfærdige de nødvendige papirer. rets- hjælpen omfatter bistand
udfærdigelse af anmodning om boudlæg, om 150.000 krs. udlæg, om uskiftet bo og om privat skifte, samt udfyldelse af fuldmagtsblanketter. i ukomplicerede boer omfatter retshjælpen
lige bistand
udfærdigelse af fællesboop- gørelser og boopgørelser. derimod kan skifteretten ikke udfærdige selvangivelser og andre påbudte indberetninger
skattemyndighederne. uden for skifterettens rets- hjælpsopgaver falder
lige udfærdigelse af arveafkald og overdragelsesdokumenter. …” for så vidt angår værdiansættelserne i boopgørelsen fremgår det af boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at ”aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen
deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag.” - 8 - om klageadgangen fremgår følgende af boafgiftslovens § 35, stk. 1: ”§ 35. arvinger og legatarer kan inden 4 uger efter, at de har modtaget skifterettens af- giftsberegning, klage over denne
skifteretten, jf. § 80, stk. 3, i lov om skifte af døds- boer.” af de specielle bemærkninger
lovforslaget om afgift af dødsboer og gaver fremsat den 4. maj 1995 fremgår bl.a. (folketingstidende 1994-95,
læg a, lovforslag nr. l 254, s. 3851- 3852): ”
efter arve- og gaveafgiftslovens § 17 skal et aktivs eller passivs værdi fastsættes
handelsværdien på skæringsdagen eller på det tidspunkt, hvor det udlægges
en ar- ving. det foreslås i stk. 1, at disse regler fortsat skal være gældende. … ved efterprøvelse af de afgiftspligtige værdier vil kildeskattelovens regler herom, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 3-5, også fortsat være gældende. boet skal således selv fore- tage værdiansættelsen af et aktiv eller passiv og denne værdiansættelse er bindende for boet og arvingerne. den kommunale skattemyndighed er derimod ikke bundet af værdi- ansættelsen, men kan ændre den eller forlange vurdering. selv om boet har baseret sin værdiansættelse på en sagkyndig vurdering, der er udmeldt efter kildeskattelovens § 16, stk. 3, er den kommunale skattemyndighed ikke bundet af resultatet, jf. stk.
grund for afgiftsberegningen, er værdien i handel og vandel. i cirkulærets pkt. 19 og 20, der findes under overskriften ”værdipapirer”, anføres: - 9 - ”19. private pantebreve og gældsbreve kan ansættes
kursværdi. normalt anerkender man en kursværdi beregnet af et anerkendt vekselererfirma eller en bank, men en sådan er dog ikke bindende for skattemyndighederne. den kursværdi, som afdøde har anvendt i sine selvangivelser uden indsigelser, kan ikke uden videre lægges
grund. arvingsgæld, dvs. en fordring, som afdøde havde på en arving, kan både i opgørelsen efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, og i selve boopgørelsen indtægtsføres
en kursvær- di. denne kursværdi kan lægges
grund ved afgiftsberegningen. det gør ingen forskel, at fordringen udlægges i arv
debitorarvingen, jf. skattedepartementets cirkulære- skrivelse af
debitor. 20. udestående fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke. såfremt en dubiøs eller næsten værdiløs fordring udlægges
arvingerne, skal den ansættes
kursværdi- en, evt. 0 kr. uerholdelighed kan dokumenteres på flere måder. det er ikke altid en be- tingelse, at der er foretaget forgæves udlæg.” af skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 27. maj 1980, som der henvises
i pkt. 19, fremgår bl.a. følgende: ”ved højesterets dom af 20. december 1979 (ugeskrift for retsvæsen 1980, side 118) statueredes det, at sælgerpantebreve i fast ejendom, der i et bo udlægges som arv
de- bitor efter pantebrevene, ved arveafgiftsberegningen kan ansættes
værdien i handel og vandel. skattedepartementet har hidtil fulgt den praksis, at pantebreve skulle ansættes
påly- dende værdi ved arveafgiftsberegningen, når de blev udlagt
debitorarvingen. det samme er antaget med hensyn
gældsbreve uden pantesikkerhed. man kan herved henvise
»meddelelser fra skattedepartementet nr. 36« af april 1976, side 108. efter højesteretsdommen må denne praksis anses for at være forladt.” den blanket, der skal indleveres
skifteretten som åbningsstatus i et privat skiftet bo, er
li- ge endelig boopgørelse, såfremt der sættes et kryds på blankettens første side i feltet ”opgø- relsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen”. af den
hørende ”vejledning om udfyldelse af åbningsstatus” fremgår bl.a.: ”forsiden … du kan vælge at slutte boet pr. dødsdagen. du skal så sætte x i rubrikken opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgø- relsesdag pr. dødsdagen og vedlægge et særskilt ark med fordeling af arven
arvin- - 10 - gerne og evt. legatarer. konsekvensen er, at aktivernes værdi opgøres pr. dødsdagen, og at arvingerne overtager aktiverne pr. denne dag. begravelsesudgifter og andre udgifter tages med, selvom de ikke eksisterede på dødsda- gen. hvis du vælger, at boet skal have en senere opgørelsesdag end dødsdagen, skal du ind- sende en boopgørelse. i boopgørelsen skal indgå indtægter og udgifter under boets be- handling. dit valg af opgørelsesdag kan få skattemæssige konsekvenser. aktiver, side 2 alle aktiver skal angives
handelsværdien. handelsværdien er den pris, som du for- venter at få for aktiverne, hvis de sælges. hvis der er tvivl om et aktivs handelsværdi, kan du få det vurderet. det skal være en upartisk sagkyndig person, der foretager vurde- ringen. vurderingen er bindende, og det er den værdi, der skal med i opgørelsen. det er skat’s opgave at kontrollere, at aktiverne er angivet
handelspriser. skat kontrollerer værdierne, når skat har fået boopgørelsen. hvis skat ikke kan godken- de værdierne, kan skat ændre værdierne eller bede skifteretten om at udpege en sag- kyndig
at fastslå handelsværdien. den sagkyndiges værdiansættelse er bindende. … hvis åbningsstatus samtidig er endelig boopgørelse, skal punkterne 13-23 specificeres, enten på særskilte side (hjælpebilag), som du kan få i skifteretten, eller ved underbilag. … passiver/gæld, side 3 … af praktiske grunde er der i åbningsstatus også medtaget nogle gældsposter, der vedrø- rer dødsboet, f.eks. udgifter
begravelsen. størrelsen af nogle af disse poster kan imid- lertid først fås nogen tid efter dødsfaldet. indlevering af åbningsstatus må så afvente det- te. punkt 15-20 skal ligesom aktivposterne specificeres på særskilte ark eller underbilag med vedhængende eller beregnede renter. hvis gælden har en kurs, skal kursværdien angives.” højesterets begrundelse og resultat boet efter e blev udlagt
privat skifte, og i maj 2016 modtog skifteretten fra boets kontakt- person, a, en åbningsstatus, hvor der i blanketten var sat kryds i rubrikken ”opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen”. nettoaktiverne i boet blev opgjort
666.270,50 kr., og under ”aktiver pr. dødsdagen (handelsværdi)” blev der under - 11 - punkt 17 ”obligationer, pantebreve” anført et beløb på 505.000 kr. arven blev fordelt således, at afdødes nevø a udtog pantebrevet, mens den resterende del af arven blev fordelt blandt tre andre familiemedlemmer. skifteretten opkrævede den 19. juli 2016 en beregnet boafgift på 210.405,55 kr. den 15. august 2016 rettede advokat claus lynge på vegne af boet henvendel- se
skifteretten med begæring om genoptagelse af boet med henvisning
bl.a., at pantebre- vets handelsværdi var væsentligt lavere end det pålydende beløb på 505.000 kr., og at boafgif- ten derfor var beregnet med et for stort beløb. efter boafgiftslovens § 35, stk. 1, kan arvinger og legatarer inden 4 uger efter, at de har mod- taget skifterettens afgiftsberegning, klage over denne
skifteretten, jf. dødsboskiftelovens § 80, stk. 3. højesteret finder, at arvingerne under en sådan klagesag vedrørende afgiftsbereg- ningen ikke kan anfægte de oplysninger i boopgørelsen, som de selv er fremkommet med, herunder om værdiansættelse, og som er lagt
grund ved afgiftsberegningen. når der er tale om en endelig boopgørelse, f.eks. fordi der er sket afkrydsning i rubrikken ”opgørelsen er samtidig endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen” på åbningsstatusblanketten, må ændring af sådanne oplysninger, som boet selv er fremkommet med, i givet fald ske efter reglerne om genoptagelse i dødsboskiftelovens §
deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. i bemærkningerne
er det anført bl.a., at boet selv skal foretage værdiansættelsen, og at denne er bindende for boet og arvingerne, jf. folketingstidende 1994-95,
læg a, lovforslag nr. l 254, s. 3852. af den skriftlige vejledning om udfyldelse af åbningsstatus fremgår bl.a., at alle aktiver skal an- - 12 - gives
handelsværdien, og at handelsværdien er den pris, som arvingerne forventer at få for aktiverne, hvis de sælges. højesteret finder efter det anførte, at arvingerne som udgangspunkt ikke kan kræve genopta- gelse af et bo efter dødsboskiftelovens § 103 med henblik på ændring af en værdiansættelse af aktiver, som boet selv har foretaget. højesteret finder, at der i den foreliggende sag ikke er grundlag for at fravige dette udgangs- punkt, og lægger herved navnlig vægt på, at boets kontaktperson, a, der er debitor i henhold
pantebrevet og ejer af den pantsatte ejendom, måtte vide, om pantebrevets handelsværdi var mindre end den pålydende værdi. der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at skifte- retten har
sidesat sin vejledningsforpligtelse. højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.