← Danmark

østre landsrets dombog

udskrift af østre landsrets dombog ____________ dom afsagt den 15. juni 2012 af østre landsrets 6. afdeling (landsdommerne ulla langholz, ole græsbøll olesen og mikael friis rasmussen (kst.)). 6. afd.

§ 32

.” der er mellem parterne enighed om, at fonden i tiden efter stiftelsen udfoldede de fornødne bestræbelser for at søge at realisere fondens formål om placering af et bofællesskab i x kommune, herunder førte forhandlinger med kommunen og førte en retssag mod ... for at erhverve en byggegrund i x kommune, hvilket imidlertid ikke er lykkedes. under den nævnte retssag, hvor ... ved østre landsrets dom af

  1. februar 2004 blev frifundet for en påstand om, at ... til as fond skulle tilskøde en bestemt grund i x kommune, forkla- rede b bl.a.: ”at han havde kontakt med advokat c i sin egenskab af kontorchef i voksenafde- lingen i københavns amt, der bl.a. tager sig af botilbud til voksne med vidtgå- ende handicaps. forudsat en fornuftig driftsaftale havde amtet accepteret opførel- sen af bofællesskabet. forud havde man drøftet spørgsmålet i cirka 2 ½ år, og det var løbende blevet forelagt på højere niveau i det amtslige system. til sidst var man nået til en model, hvor amtet var bygherre i partnerskab med fonden.” - 7 - ved brev af
  2. august 2005 ansøgte advokat c på as fonds vegne civilstyrelsen om tilla- delse til opløsning af fonden. i ansøgningen var bl.a. anført: ”som advokat for og bestyrelsesmedlem i ovennævnte fond tillader jeg mig at rette henvendelse til civilstyrelsen, idet virkelighedens forhold ikke har udviklet sig i gunstig retning for gennemførelsen af fondsformålet, hvorfor der herved sø- ges om fondens opløsning og tilbageførsel af fondsmidlerne til fondsstifteren. igennem ca. 25 år har jeg været advokat for fondsstifteren a, og før det var min fader advokat for a fader, hr. f, på hvilken baggrund jeg har et ualmindeligt godt kendskab til familien og a. uheldigvis blev a i de unge år angrebet af/ramt af skizofreni i meget svær grad, hvorfor han i stor del af den tid, jeg har kendt ham, har været fast indlagt på vekslende sygehuses psykiatriske afdelinger, mestendels nordvang, kas glo- strup og kas x. i de sidste mange år har a været tilknyttet kas x, bl.a. og ikke mindst fordi hans forældre boede i x kommune, hvilket skabte mulighed for ophold uden for hos- pitalet hos dem. imidlertid er kas xs psykiatriske afdeling i princippet kun for ”akut”-patienter, og således ikke indrettet til længerevarende, permanent ophold for sindslidende. a er grundet aktie- og ejendomsbesiddelser og betydelig arv fra familien ganske velhavende, og da han for år tilbage blev visiteret til permanent ophold i bofælles- skab (det relativ faste tilknytningsforhold til kas x måtte derfor opgives), fostre- des ideen om etablere/danne et bofællesskab i x kommune, hvor min klient kunne bo. et sådant døgnbemandet bofællesskab for sindslidende er meget kostbart i drift, men det lykkedes at træffe aftale med københavns amt om, at amtet ville forestå den fremtidige drift af et sådant bofællesskab. jeg havde via kuben a/s´s ejendomsselskab boplan a/s fået meddelelse om, at ... havde et stykke jord ved ... station til salg, hvorfor der her var en enestående mulighed for etablering af et bofællesskab for sindslidende. med tanke på fremtiden og den praktiske gennemførelse af byggeriet/projektet, der bl.a. skulle resultere i livstidsbolig for min klient i de vante omgivelser i x kommune og endda særdeles velplaceret ved ... have, blev as fond en realitet. as sønner, den yngste hjerneforsker ved universitetet i … – s2 – og den ældste, tandlæge og kæbekirurg, praktiserende i … – s1 – blev på as specifikke anmodning udpeget som bestyrelsesmedlemmer, og også de syntes naturligvis, at ideen om et trygt og godt – døgnbemandet – hjem for deres fader var en rigtig god ide. - 8 - … i de ca. 5 år fonden har eksisteret, har der, som det fremgår, været arbejdet intenst på at muliggøre fondsformålet – et bofællesskab i x kommune med bl.a. in- stitutionsbyggeri til a. … a er nu fyldt 61 år og med den ovennævnte indstilling til bofællesskabsplanerne, som x kommune tilsyneladende lægger for dagen, er det fondsbestyrelsens op- fattelse, at fondsformålet kun meget vanskeligt kan opfyldes og i hvert fald kun kan opfyldes efter gennemførelsen af yderligere retstvister, hvilket betyder en øget aldring af fondsstifteren. fondsstifterens hæderværdige intention var udover at sikre sig selv en behagelig bolig til sit otium nu og i fremtiden at tilgodese andre ligestillede (sindslidende) med bofællesskab i x kommune. realiteten er, at dette ikke kan lade sig gøre. udover fondsstifterens skuffelse har han dog tilsluttet sig den samlede fondsbesty- relses anmodning til civilstyrelsen om, at fonden opløses, og midlerne tilbagefø- res til fondsstifter. fonden har ikke været aktiv som uddelende fond, idet alle midler er blevet afsat til det primære fondsformål, der har været opførelsen af bofællesskabet i x kom- mune. ….” civilstyrelsen afslog ansøgningen ved afgørelse meddelt i brev af
  3. februar 2006, hvori det bl.a. hedder: ”efter § 32, stk. 1,
  4. pkt., i fondsloven, kan fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til for- målet, opløses ved uddeling af kapitalen. opløsning kan endvidere efter praksis tillades, hvis det er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve for- målet. vi tillader ikke det ansøgte. … de har i ansøgningen oplyst, at … vi har ved afgørelsen lagt vægt på ovennævnte oplysninger og har ikke fundet, at betingelserne for at opløse fonden er opfyldt. - 9 - vi har herved særligt lagt vægt på, at fondens formål, som vedtægten er formule- ret, også kan opfyldes ved oprettelse af bofællesskaber uden for x kommune, li- gesom det fortsat er muligt at efterleve fondens subsidiære formål.” ved brev af
  5. marts 2006 til civilstyrelsen anmodede advokat c på fondens vegne om re- monstration, idet advokaten yderligere anførte bl.a.: ”jeg skal venligst anmode civilstyrelsen om at redegøre for, hvilke betingelser der efter civilstyrelsens opfattelse skal være opfyldt for, at opløsning/tilbageførsel kan ske. … såvel ud fra naturlig sproglig forståelse som ud fra stifterens og bestyrelsens for- udsætninger skal der således først etableres et bofællesskab i x kommune med bopælsmulighed for stifter, før noget andet formål kan komme i betragtning. denne forståelse af fondsfundatsen er da også underbygget af det faktum, at fon- den/fondsbestyrelsen har kæmpet voldsomt for, at et bofællesskab netop i x kommune kunne blive en realitet. dette er sket, uden at der i øvrigt er sket udde- linger af nogen som helst art. såfremt civilstyrelsens fortolkning/læsemåde havde været tilsigtet, ville uddelinger kunne have været foretaget for mange år siden. det har imidlertid aldrig været meningen, at der skulle ske andre uddelinger, før bo- fællesskabet i x kommune var en realitet. da føromtalte bofællesskab i x kommune, som beskrevet i tidligere henvendelse til civilstyrelsen, ikke eller kun meget vanskeligt vil kunne etableres, kan fonds- formålet/fondsfundatsen ikke opfyldes. afslutningsvis bemærkes, at det i henhold til fundatsens pkt. 11.5 er bestyrelsens skøn, der er afgørende for, hvorvidt fondens formål kan opfyldes eller ej. efter min opfattelse synes betingelserne for oplæsning/tilbageførsel derfor fuldt ud at være til stede, og når det samtidig tages i betragtning, at der ingen modstå- ende hensyn er, bør tilladelse hertil gives.” civilstyrelsen fastholdt ved brev af
  6. juni 2006 afgørelsen af
  7. februar 2006, idet styrelsen bl.a. anførte: ”efter en fornyet gennemgang af sagen fastholder vi afgørelsen af
  8. februar 2006 samt begrundelsen for denne. vi er således fortsat af den opfattelse, at fon- dens formål, således som vedtægten er udformet, også kan opfyldes ved oprettelse af bofællesskaber uden for x kommune, ligesom det forsat er muligt at efterleve fondens subsidiære formål. - 10 - de har videre anmodet civilstyrelsen om at redegøre for, hvilke betingelser der efter styrelsens opfattelse skal være opfyldt for, at opløsning/tilbageførsel kan ske. tilladelse til at opløse en fond ved at uddele midlerne til formålet kan opnås, hvis fondens midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, jf.

§ 32, stk.

1. opløsning kan endvidere efter praksis tillades, hvis det er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet. uddelingen af midlerne skal så ske i overensstemmelse med det såkaldte ”cy-pres-princip”, hvorefter der skal uddeles til formål, der ligger så tæt som muligt på de oprindelige formål. for så vidt angår tilbageførsel af midlerne til stifter er det et almindeligt fondsret- ligt princip, at en fonds kapital på intet tidspunkt må tilbageføres til stifter eller hans nære familie, hverken som legatportioner eller som tilbagebetaling ved fon- dens opløsning. vi kan i den forbindelse henvises til lennart lynge andersen: fra stiftelse til fond, gads forlag 2002, side 206: ”en fonds midler skal være (bindende) udskilt fra stifterens midler. dette skal formelt ske ved fondens stiftelse, og midlerne må ikke efterfølgende (kunne) føres tilbage til stifteren. man har ofte talt om ”krympereglen”, og mere rammende kan det næppe siges”. forholdet reguleres tillige af

§ 31, stk.

1, hvorefter bestyrelsen ikke kan tillægge bl.a. stiftere andre ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.” ved brev af

  1. november 2006 rettede s1 henvendelse til civilstyrelsens direktør og anførte bl.a.: ”jeg tillader mig hermed at rette henvendelse til dem vedrørende vores ansøgning om at nedlægge as fond. som stifteren as ældste søn, og bestyrelsesmedlem af fonden, vil jeg her forsøge at redegøre for de omstændigheder der er baggrunden for fondens dannelse, og for de omstændigheder som nu gør, at fonden ikke kan leve op til sit formål. … efter at have boet flere år på den psykiatriske skadestue, så det ud til, at han mu- ligvis aldrig ville få en permanent plejehjemsplads, samtidig med at x amtssyge- hus pressede på for at få ham flyttet væk fra den psykiatriske skadestue. for at løse a´ akutte bopælsproblem opstod ideen derfor om at oprette en fond, med det formål at bygge et psykiatrisk bofællesskab i x, hvor han kunne bo og blive pas- set. samtidig kunne dette bofællesskab løse den ligeledes håbløse boligsituation for en række andre patienter fra den psykiatriske skadestue i x, som min far fort- sat gerne ville bo sammen med. skønt min far ønskede at hjælpe sine medpatien- ter, var det imidlertid klart, at fonden kun skulle støtte et bofællesskab, hvor han selv boede, som det fremgår af fondsvedtægternes sektion 5.
  2. - 11 - advokat c havde inden fondens dannelse reelt færdigforhandlet køb af en glim- rende byggegrund tæt ved ... have i ..., et sted min far holder meget af. fondska- pitalens størrelse blev derefter beregnet efter udgifterne ved opførelse af bofælles- skabet, og et mindre beløb til driften, hvilket statsamtet havde indviliget i at va- retage. ydermere blev kapital sat til side til fondens ”subsidiære” formål, fonds- vedtægternes sektion 3.4, hvilket opstod efter ønske fra min far om, at fonden skulle kunne støtte købet af en bus, så der kunne organiseres ekskursioner for bo- fællesskabets beboere. eftersom min fars ønsker og handlinger undertiden har været uberegnelige, var det en bekymring for bestyrelsen, hvorvidt der senere kunne opstå problemer med at opfylde fondens formål. dette er reflekteret i vedtægternes punkt 11.5, hvilket omhandler muligheden for nedlæggelse af fonden efter bestyrelsens og civilsty- relsens godkendelse. alt så imidlertid ud til at gå i orden, indtil byggeriet af bofællesskabet blev bloke- ret af x kommune. ligeledes viste det sig umuligt at bygge andetsteds i kommu- nen, på trods af cs ihærdige forsøg herpå gennem flere år. i 2004 blev min far tvunget til at flytte fra den psykiatriske skadestue i x, til et psykiatrisk plejehjem i .... efter nogen tøven i begyndelsen, er han nu faldet godt til i de nye omgivelser, har ikke ytret noget ønske om at fortsætte planerne med bofællesskabet, og synes at have opgivet sin tidligere stærke tilknytning til områ- det omkring .... da han er 63 år, og har lidt en omtumlet tilværelse, mener vi at det er i hans bedste interesse at blive boende i sit nye hjem, da det vil være traumatisk for ham at skulle flytte fra sine vante omgivelser igen. grundet de uforudsigelige begivenheder efter fondens dannelse, nemlig 1) at det er umuligt at bygge et psykiatrisk plejehjem i x pga. lokalpolitisk modvilje, og 2) at min fars bopælsproblem i mellemtiden er blevet løst, mener jeg, at det vil være umuligt at efterleve fondens formål, hvilket var at støtte byggeriet af et specifikt bofællesskab i x til min far. det har aldrig været meningen, at fonden skulle støtte bofællesskaber, hvor min far ikke bor, eller at fonden udelukkende skulle støtte de subsidiære formål, som jeg ikke mener står i rimeligt forhold til fondens midler. i stedet for at være tvunget til at bruge fondens midler til formål, som al- drig har været stifterens eller bestyrelsens mening, ser alle parter hellere fonden nedlagt. jeg håber at de har forståelse for, at min fars sygdom gør det uhyre vanskeligt at træffe dispositioner for ham, og at de tager sagens usædvanlige omstændigheder i betragtning i deres afgørelse.” den
  3. december 2006 døde a. civilstyrelsen besvarede ved brev af
  4. januar 2007 s1s henvendelse, idet styrelsens direktør meddelte, at de trufne afgørelser måtte fastholdes med de deri anførte begrundelser. - 12 - ved i det væsentlige enslydende breve af henholdsvis
  5. august 2008,
  6. april,
  7. maj,
  8. juli og
  9. september 2009 rettede advokat christian harlang på vegne af fonden sålydende henvendelse til regionerne og flere kommuner: ”vedr.: drift af bofællesskab for psykisk handicappede som advokat for as fond tillader jeg mig herved at rette henvendelse til regionen i følgende anliggende: fonden er stiftet i 2000 på grundlag af en gave indbetalt af a, der afgik ved døden i
  10. der vedlægges kopi af fondens vedtægter. som det fremgår er det fondens formål at støtte opførelse m.v. af ejendomme i form af bofællesskaber, der vedtager interesserne for psykisk handicappede. tanken med at oprette fonden opstod som følge af, at stifteren selv havde et akut bopælsproblem efter at have boet flere år på en psykiatrisk skadestue på x amts- hospital, og fonden skulle derfor bygge et psykiatrisk bofællesskab i x. trods flere års ihærdige forsøg lykkes det imidlertid ikke fonden at opnå byggetilladelse til et bofællesskab i x. ------ for at realisere sit nuværende formål undersøger fonden derfor nu mulighederne for at kunne etablere eller støtte et sådant bofællesskab i en anden kommune. som det fremgår af formålsbestemmelsens punkt 3.1 er det i den forbindelse også betinget, at der foretages myndighedsdiagnosticering, således at det konstateres, at de på- gældende beboere ikke henhører under den kommunale akutpleje, men der- imod under den amtskommunale langtidspleje, og at der ikke er tale om ”stofmisbrug” i bred forstand. centralt er det endvidere efter punkt 3.3, at de daværende amtskommuner, nu vedkommende region, kan påtage sig at forestå selve driften af vedkommende bofællesskab. i tilfælde af etablering af et bofællesskab vil fonden årligt være indstillet på at yde et driftstilskud stort ca. kr. 1 mio., som fonden dog ifølge gældende fondsretlige regler ikke kan forpligte sig til for mere end et eller nogle få år ad gangen. mulig- vis vil der kunne ydes en engangsstøtte ved erhvervelse/opførelse af en bebyg- gelse. i betragtning af, at fonden råder over begrænsede midler vil dette dog med- føre en reduktion af det beløb, der vil være til disposition for ydelse af årligt driftstilskud. som således må påregnes at kunne blive mindre end de ovennævnte ca. kr. 1.000.000,-. - 13 - regionen anmodes venligst om at oplyse, om man kunne være interesseret i at indlede et samarbejde med fonden om realisering af de ovennævnte ideer. …” i enkelte af de pågældende breve var afsnittet om fondens konkrete støttemuligheder formule- ret således: ”i tilfælde af etablering af et bofællesskab vil fonden årligt være indstillet på at yde et driftstilskud stort ca. kr. 1 mio., som fonden dog ifølge gældende fondsret- lige regler ikke kan forpligte sig til for mere end ét eller nogle få år ad gangen. efter bestyrelsens nærmere bestemmelse, kan der formentlig blive tale om en en- gangsinvestering ved erhvervelse/opførelse af bebyggelse, under de ovenfor an- givne forudsætninger, og/eller ydelse af et årligt tilskud på omkring ca. 1 million kr. i betragtning af, at fonden råder over begrænsede midler vil dette dog medføre en reduktion af det beløb, der vil være til disposition for ydelse af årligt driftstil- skud. som således må påregnes at kunne blive mindre end de overnævnte ca. 1.000.000,-.” der er under sagen fremlagt et omfattende materiale bestående af svarbreve mv. fra regioner og kommuner, øvrig korrespondance mellem advokat christian harlang og de pågældende myndigheder samt referater af møder afholdt mellem repræsentanter for henholdsvis fonden og for myndighederne. af dette materiale kan fremdrages følgende vedrørende de enkelte forespurgte myndigheder, som har forholdt sig til henvendelsen i realiteten: … kommune den
  11. september 2008 sendte kommunen sålydende brev til advokat christian harlang: ”der henvises til brev af
  12. august 2008 vedrørende bofællesskaber for psykisk handicappede. kære christian harlang da der jf. telefonisk drøftelse den
  13. september 2008, ikke umiddelbart er mulig- hed for at støtte ombygning/udvikling af et eksisterende døgntilbud for sindsli- dende/psykisk handicappede, skal jeg meddele, at der ikke øvrigt er aktuelle pla- ner om nyetablering af bofællesskaber for sindslidende. såfremt der eventuelt senere skulle ske ændring i rammerne for anvendelse af midlerne hører …kommune naturligvis gerne herom.” ... kommune - 14 - i referat af et møde afholdt den
  14. april 2009 mellem repræsentanter for kommunen og advo- katfuldmægtig christian f. jensen hedder det bl.a.: ”… det kan ikke påses med fuldstændig sikkerhed, hvorvidt det psykiske handi- cap er forårsaget af et stofmisbrug. ms og mn [kommunens repræsentanter] for- klarede supplerende, at en person, som efterfølgende måtte udvikle et stofmis- brug, herunder et alkoholmisbrug, ikke kan blive pålagt at flytte et andet sted hen. --- mn forklarede, at rk ser velvilligt på om muligt at opnå lnfs støtte til uddan- nelsestilbud til plejepersonalet. der er behov for videreuddannelse og yderligere specialisering. plejepersonalet er højt specialiseret.” ... kommune i forlængelse af et møde nogle dage forinden mellem repræsentanter for kommunen og advo- kat christian harlang skrev kommunen i brev af
  15. maj 2009 bl.a. således til advokaten om etablering af 20 ældreboliger udelukkende til sindslidende: ”der vil ikke blive visiteret borgere, der foruden deres sindslidelse har et aktivt misbrug, til boligerne på ... allé. om borgerens sindslidelse derimod er erhvervet igennem et alkohol – eller stofmisbrug, jf. pkt. 3.2 i vedtægterne for as fond, vil det derimod ikke være muligt at tillægge betydning i forbindelse med visitationen. hverken grundlæggende menneskerettighedsprincipper om ligebehandling eller bestemmelserne i lov om social service om kommunernes forpligtelse til at tilbyde borgere med sindslidelse et botilbud giver mulighed for at skelne mellem årsa- gerne til borgernes lidelser. for at imødekomme bestemmelsen i fondens vedtægter vil det dog være muligt skønsmæssigt at beregne, hvor stor andel af kommunens nuværende boliger til sindslidende, der bebos af borgere, hvis sindslidelse udelukkende skyldes et tidli- gere misbrug. en tilsvarende andel af boliger på ... allé vil herefter i økonomiske henseende kunne reserveres til denne målgruppe og dermed adskilles fra den del af boligerne som fondsbestyrelsen i as fond har mulighed for at overveje at yde anlægs- og eller driftstilskud til. som nævnt i e-mail af
  16. maj 2009 er projektet om ombygning af boligerne på ... allé til sindslidende under bearbejdelse i forvaltningen lige nu. projektet er ikke endeligt politisk godkendt, men det er politisk godkendt, at der skal arbejdes på sagen. - 15 - boligerne vil blive ombygget/etableret efter reglerne om almene boliger, og bebo- erne får en lejekontrakt. vedrørende lejemål gælder de almindelige regler om le- jemål. hvis en beboer på et tidspunkt får et misbrug, kan beboeren derfor ikke op- siges fra lejemålet på grund af dette. det skal dog bemærkes, at de borgere, som bor i kommunens botilbud sjældent får et misbrug, efter de flyttet i botilbud eller på anden måde modtager bostøtte eller andre omsorgstilbud fra kommunen. hvis dette projekt ikke kan gennemføres, skal der findes en anden ejendom eller grund, hvor der kan etableres boliger til sindslidende. boliger som etableres i dag til borgere, som har behov for botilbud, etableres ge- nerelt efter reglerne almenboligloven.” ... kommune i det endelige referat af et møde afholdt den
  17. september 2009 mellem repræsentanter for kommunen og as fond ved advokatfuldmægtig christian f. jensen hedder det bl.a.: ”der kan ikke skrides konkret ind med udvisning overfor beboere i et § 108- botilbud, som måtte udvikle et stofmisbrug i bred forstand, efter de har taget ophold. beboerne er beskyttet efter lejelovslignende regler. tf[kommunens repræsentant] oplyste, at en jurist i kommunen havde redegjort for, at en beboer, der slog ud efter personalet, havde en ubehagelig adfærd, eller havde et stofmisbrug i bred forstand ikke kunne opsiges fra et botilbud af disse grunde. --- pt oplyste, at det kunne volde vanskeligheder at afklare, hvorvidt et psykisk han- dicap lige netop var forårsaget af et stofmisbrug. man ville under visitationsprocessen indhente tilgængelige, relevante helbreds- oplysninger i form af eksempelvis patientjournaler. ofte vil det på baggrund heraf være relativt klart, om den konkrete borger har været indlagt på en psykiatrisk af- deling som følge af stofindtagelse, en særlig belastning (stress, frustration, m.v.) eller om vedkommende evt. måtte være genetisk disponeret for psykisk handicap. … tf forklarede endvidere, at udlejning af boligerne skete efter en ikke nærmere fastlagt tidsramme. der var ikke nogen forpligtelse for det almene boligselskab til at udleje boligerne til kommunen, ligesom kommunen ikke var forpligtet til at leje. tf anførte supplerende, at der rent praktisk ikke sås nogen anden anvendelse for boligerne end til botilbud. cj [fondens repræsentant] anførte, at fonden næppe kunne give støtte til et sådant projekt uden samtidig at betinge støtten af, at der som minimum blev indgået uop- - 16 - sigelig lejeaftale mellem boligselskab og kommune for en ganske langvarig peri- ode.” ... kommune efter forudgående korrespondance blev der afholdt et møde den
  18. september 2009 mellem advokat christian harlang og repræsentanter fra ... kommune. der er ikke fremlagt referat fra mødet. i et brev af
  19. september 2009 skrev kommunen bl.a. således til advokat harlang: ”ys brugergruppe i relation til brugergruppen, som kan modtage støtte fra as fond. … brugerne på y er sindslidende. brugere, hvis handicap er misbrug, vil blive hen- vist til kommunens misbrugsafdeling under sundhedscentret, som igen er organi- seret under sundhed og omsorg; altså et andet fagområde i kommunen. til y visiteres der ikke stofmisbrugere. … om den psykiske funktionsnedsættelse er forårsaget af et tidligere stofmisbrug, vil ikke indgå i vurderingen, idet det er det aktuelle funktionsniveau, som er afgø- rende. kommunen kan ikke ved visitation af brugere til y foretage en usaglig forskels- behandling af personer, der tidligere har været stofmisbrugerere. det afgørende er, at personerne aktuelt opfylder betingelserne for at blive visiteret til y. aktive stofmisbrugere opfylder ikke kravene for at blive visiteret.” ... kommune i referat af et møde afholdt den
  20. september 2009 mellem repræsentanter for kommunen og advokat christian harlang hedder det bl.a.: ”projekt ”flydedokken” anvendes til patienter med sociale problemer, og herunder personer under udøvende misbrug. for så vidt angår ...gården og ...gården er det som udgangspunkt ikke patienter under udøvende misbrug, og kommunen er vedrørende dette interesseret i et pro- jekt fra og med ovennævnte tidspunkt. det vil dog næppe være muligt at visitere vedrørende ...gården og ...gården for så vidt angår om nogle har psykiske lidelser, der er forårsaget af tidligere stofmis- brug, eller i øvrigt har et stofmisbrug, der ikke har forbindelse til den psykiske li- delse. - 17 - kommunes repræsentanter bemærkede, at man muligvis godt kunne foretage en vis visitation, men det ville være et spørgsmål om kommunens jurister ville finde det lovligt, og dette ville kommunen snarest muligt vende tilbage til overfor fon- den.” ved brev af
  21. oktober 2009 ansøgte kommunen herefter as fond om midler til etablering af bosted for borgere med psykiske lidelser, idet kommunen bl.a. anførte: ”status på det psykiatriske område i dag socialpsykiatrien betjener cirka 250 borgere med sindslidelse. da ... kommune i dag ikke kan tilbyde egne døgnboliger til sindslidende borgere, er der et stort akut behov for at etablere disse. i en kommune af ...s størrelse er der brug for minimum 25 lokalt forankrede pladser. antallet afspejler både det faktiske behov samt hvad der er driftmæssigt fornuftigt. … beskrivelse af påtænkte projekt målgruppe målgruppen vil være borgere med diagnosticerede sindslidelser og uden aktiv misbrugsproblematik. målgruppen defineres således, da kommunen ikke nødven- digvis kan vide om borgeren har en misbrugshistorik fra tidligere, men kan på vi- sitationstidspunktet sikre sig, at der ikke foreligger en aktiv misbrugsproblematik. til borgere med aktive misbrugsproblematikker findes der andre kvalificerede til- bud i kommunen – blandt andet den regionale institution flydedokken samt mis- brugscentret, hvorfor der sondres skarpt imellem de to grupper. i henhold til lov om ligebehandling af borgerne i det offentlige system, vil det ikke være muligt for kommunen at foretage en selektion der afdækker, om borge- ren er sindslidende grundet tidligere misbrug eller ej. de visiterede borgere vil ikke være plejekrævende, da denne gruppe rummes i an- dre tilbud i kommunen.” ved en e-mail af
  22. oktober 2009 fra kommunen til advokat christian harlangs kontor blev det uddybende oplyst, at servicelovens § 107 skulle være grundlaget for botilbuddet, idet der skulle være tale om midlertidige botilbud af op til 2 - 3 års varighed, og at et botilbud efter servicelovens § 108 ikke var en del af projektet. ...s regionskommune - 18 - efter forudgående korrespondance blev der den
  23. oktober 2009 afholdt et møde mellem re- præsentanter for regionskommunen og as fond ved advokatfuldmægtig christian f. jensen. i mødereferatet hedder det bl.a.: ”vb [regionkommunens repræsentant] oplyste, at personer med sindslidelser, der opholder sig i brks nuværende botilbud, kan have haft et tidligere misbrug. vb oplyste supplerende, at personer, der opholder sig i brks nuværende botilbud, har sindslidelser, som kan skyldes et tidligere misbrug. … vb: kriteriet for at visitere en borger til botilbud efter § 85 i serviceloven er bor- gerens behov. der kan ikke indfortolkes et kriterium vedr. fortidigt eller nutidigt stofmisbrug. man vil kunne få et botilbud i det planlagte projekt, selv om man har et aktivt misbrug, hvis man er i behandling for dette misbrug. …” fondens myndighedshenvendelser førte ikke i noget tilfælde til et fondsstøttet projekt. fonden har i sit sammenfattende processkrift af
  24. april 2012 sammenfattet resultatet af henvendel- serne på følgende måde: ”som det fremgår af redegørelsen i replikken, har realisering af fondens primære formål i samarbejde med den for driften nødvendige og forudsatte offentlige myndighed ikke vist sig mulig. navnlig de indgående drøftelser, der har været med region …, ...s regionskommune, ... kommune, ... kommune og ... kom- mune anskueliggør en konflikt mellem to bindende ”normsystemer”. konflikten udgøres i det helt væsentlige af, at formålsbestemmelsens kategoriske krav om at yde støtte til psykisk handicappede med behov for langtidspleje overfor det gene- relle plejebehov for 1) personer, der alene har behov for akutte eller kortvarige op- hold, eller 2) personer, der lider af blandede fysiske og psykiske handicap, eller 3) personer med et stofmisbrug i bred forstand, er i modstrid med såvel lovregule- rede som uregulerede praktiske og administrative hensyn. dertil kommer, at mange kommuner (bl.a. … kommune) har henvist til de lige- behandlingsmæssigt alvorlige juridiske problemer, såvel som praktiske uigennem- førlighed, som vedtægternes pkt. 3, stk. 2, frembyder. sagens bilag … dokumenterer, at sagsøger ikke har juridisk og faktisk mulighed for at foretage uddelinger i overensstemmelse med sit primære formål, jf. fundat- sens pkt. 3, stk. 1-3.” på opfordring af fonden har civilstyrelsen under denne sag erklæret, at det ikke gøres gæl- dende, at henvendelser til flere kommuner ville få andre resultater end dem, der fremgår af - 19 - bilagene i sagen, såfremt henvendelserne af fonden blev knyttet til samme – efter civilstyrel- sens opfattelse vedtægtsstridige – betingelser som i de fremlagte henvendelser. i begyndelsen af 2009 anmodede civilstyrelsen fondsbestyrelsen om at sørge for, at fonden indledte uddelingsaktivitet i løbet af året. ved brev af
  25. november 2009 indgav advokat christian harlang på fondsbestyrelsens vegne ansøgning til civilstyrelsen om godkendelse af opløsning af fonden, således at der sker tilba- geførsel af midlerne til stifterens bo, der herefter reassumeres. i ansøgningen var bl.a. anført: ”der har i forbindelse med fondens bestræbelser på at bringe stifterens vilje til gennemførelse været udført en betydelig undersøgelsesvirksomhed m.v. med hen- blik på at fremfinde egnede projekter m.v. det har måttet konstateres, at sådanne projekter ikke ligger indenfor det mulige på det foreliggende retlige grundlag. endvidere har praktiske forhold vist sig at stille sig hindrende for realiseringen af fondens formål. … 1.2 bestemmelsernes fortolkning. … ifølge de foreliggende oplysninger ønskede stifteren at tilgodese formål stort set svarende til egne behov. formålsbestemmelsen er formuleret på en sådan måde, at den ville dække sådanne behov generelt, men altså forstået som støtte til andre personer i stort set samme sygdoms- og dermed behandlingsmæssige situation. der er til fondens efterlevelse af disse ønsker udformet primære formål, jf. pkt. 3, stk. 1 – 3, og subsidiære formål, jf. 3, stk. 4 –
  26. de subsidiære formål er som ikke-sideordnet de primære netop underordnet dem. de subsidiære formål kan derfor alene bringes til opfyldelse, enten sammen med det primære formål jf. pkt. 3, stk. 1 – 3, eller efter opfyldelse af det primære formål er sket. …
  27. fondens tilblivelse. … a blev i 2004 visiteret til ophold på et psykiatrisk plejehjem i ..., og var derfor nødt til at fraflytte amtssygehuset. det lykkedes ham efter en periode at falde godt til i de nye rammer, hvorfor det oprindelige formål med oprettelsen af fonden reelt set allerede på dette tidspunkt var bortfaldet. - 20 - …
  28. mulighederne hos andre kommuner og amter, nu regioner. på foranledning af civilstyrelsens anvisninger om at søge formålet opfyldt ved opførsel af bofællesskab i andre kommuner end x, har fonden henvendt sig aktivt til 12 kommuner landet over og samtlige landets regioner. det har intet tilfælde været muligt at opnå en positiv tilkendegivelse om mulighed for samarbejde med fonden til opfyldelse af dens formål. de besvarelser, fonden har modtaget, har som det helt gennemgående haft ind- vendinger overfor de grundlæggende betingelser i fundatsen af enten juridisk ka- rakter eller af praktiske karakter. kommunernes besvarelse har endvidere båret præg af, at det generelt er de samme juridiske og praktiske forhindringer, der gør sig gældende uanset forskelle i geo- grafisk placering og indbyggertal. … 4.3 bristet forudsætning. … ved oprettelsen af as fond blev foretaget en ensidig disposition i form af et ga- veløfte, hvilket skete under forudsætninger, som i det væsentlige er at genfinde i fundatsen. … … derfor resterer ikke nogen mulighed for at efterleve stifterens oprindelige vilje, hvorefter han selv mod sædvanligt vederlag skulle nyde ophold på det til almen- heden oprettede bofællesskab.” i et dokument, der blev underskrevet den
  29. december 2009 og sendt til civilstyrelsen, afgav s1 sålydende erklæring: …” ”undertegnede, s1, erklærer herved, at jeg kan bevidne følgende hændelsesforløb, benævnt 1) og 2) nedenfor, vedr. min far, a: 1) min fars sygdom, skizofreni, gjorde, at han konstant havde tvangstanker, hørte stemmer, som befalede ham det ene eller andet, som han ikke selv var klar over - 21 - var irrationelt, og som førte til en række uforståelige handlinger. min far havde dage, hvor han havde det skidt, og hvor alt han sagde bar præg af hans tvangstan- ker, men havde andre dage hvor han kunne virke rationel. imidlertid viste det sig undertiden, når man gravede lidt dybere, at selv på de ”rationelle” dage kunne der ligger tvangstanker til grund for beslutninger, som umiddelbart virkede rimelige. det er derfor vanskeligt at snakke om min fars ønsker, idet dette indebærer en vis fortolkning af, hvad der blev sagt og hans senere reaktioner. 2) mit mangeårige kendskab til min far indebærer dog, at jeg kan stå inde for føl- gende: min far følte sig mest tryg nær sit barndomshjem i ... og boede mere eller mindre permanent på den psykiatriske skadestue i x amtssygehus, idet det var umuligt at finde en plejehjemsplads i x til ham. da x amtssygehus pressede på for at få ham anbragt andetsteds, opstod ideen om at oprette en fond til at bygge et psykriatisk plejehjem til ham og nogle af de andre patienter han ønskede at omgås, i x. han havde altid været meget interesseret i fast ejendom, havde haft et utal af huse, og var derfor til at begynde med meget opstemt og optaget af ideen om byggeriet. imidlertid blev det planlagte bofællesskab umuliggjort af påfaldende årsager, som efter min opfattelse kan tilskrives en bestemt holdning hos x kommune, og lige- ledes viste det sig umuligt at bygge andetsteds i x kommune. på et tidspunkt blev min far anbragt på en institution i ..., hvor han følte sig godt tilpas efter et stykke tid. der er ingen tvivl om, at min fars oprindelige ønske med as fond udelukkende var at bygge et sted at bo for ham selv og for de personer, han ønskede skulle bo sammen med ham. han havde aldrig i sinde, at der skulle bygges institutioner hvor han ikke selv kunne bo, eller give støtte til formål, han ikke selv kunne tage del i. jeg diskuterede flere gange situationen vedrørende as fond med ham, efter at han var begyndt at føle sig godt tilpas i .... ved en lejlighed sagde han med henvisning til as fond: ”lad os lukke den”. denne holdning gav han også udtryk for i andre vendinger, flere gange. pga. sine tvangstanker udtrykte han dog én enkelt gang frygt for at nedlægge fon- den: ” fonde er man nødt til at have”, sagde han. når jeg gravede dybere i, hvad han mente med dette, viste det sig, at han følte sig tvunget til at have fonde. denne ide havde muligvis sin rod i, at han som yngre havde set sin far oprette flere fonde. han udtrykte dog også efter dette tidspunkt ønske om, at fonden skulle lukkes. som konklusion er det min overbevisning, at min far ønskede as fond nedlagt, men muligvis frygtede konsekvenserne på grund af sine tvangstanker.” civilstyrelsen meddelte afslag på fondens ansøgning ved brev af
  30. august 2010, hvori det bl.a. hedder: - 22 - ”…
  31. civilstyrelsen finder det ikke godtgjort, at stifters forudsætninger for den med fondsdannelsen forbundne gavedisposition er bristede. styrelsen har i den forbin- delse lagt vægt på det af dem anførte, herunder at samtlige de forvaltningsretlige, socialretlige og menneskeretlige regler, de har inddraget, var gældende på tids- punktet for fondens stiftelse den
  32. august
  33. styrelsen bemærker i den forbin- delse, at også udstykningslovens § 16, stk. 1, var gældende den
  34. august
  35. civilstyrelsen må herefter lægge til grund, at fondens egenkapital er uigenkalde- ligt udskilt fra stifters formue i forbindelse med fondens stiftelse.
  36. civilstyrelsen tillader ikke, at fonden opløses. afgørelsen er truffet efter § 32, stk. 1, i fondsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af
  37. august 1992 med senere ændringer. det fremgår af § 32, stk. 1, at fonds- myndigheden efter indstilling fra bestyrelsen kan tillade, at en fond, hvis midler ikke står i rimeligt forhold til formålet, opløses ved uddeling af kapitalen. efter praksis kan opløsning endvidere tillades, hvis det er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet. civilstyrelsen har lagt vægt på de ovennævnte oplysninger og har ikke fundet, at betingelserne for at opløse fonden er opfyldt. styrelsen finder således, at fondens midler står i rimeligt forhold til formålet, når henses til, at midlerne efter bestem- melsen i vedtægtens pkt. 6.1, kan anbringes i fast ejendom, som opføres eller er- hverves til opfyldelse af fondens primære formål efter vedtægtens pkt. 3.1-3.
  38. civilstyrelsen finder det endvidere ikke godtgjort, at fondens primære formål efter vedtægtens pkt. 3.1- 3.3 ikke kan opfyldes ved etablering af bofællesskaber eller lignende institutioner uden for x kommune. civilstyrelsen er i den forbindelse opmærksom på, at det fremgår af vedtægtens pkt. 11.1-11.3, at stifter har forudset, at ændrede regler om behandling/bomulighed for sindslidende og/eller ændringer i de administrative regler om opgavevaretagelsen kan medføre behov for tilpasning af fondens primære formål. civilstyrelsen finder endelig, at det er muligt at efterleve fondens subsidiære for- mål efter vedtægtens pkt. 3.4 og det supplerende formål efter vedtægtens pkt. 3.5.” ved brev af
  39. september 2010 anmodede advokat christian harlang civilstyrelsen om at genoptage behandlingen af sagen. - 23 - ved brev af
  40. oktober 2010 fastholdt civilstyrelsen det tidligere meddelte afslag, idet sty- relsen bl.a. anførte: ”deres brev af
  41. september 2010 indeholder ikke nye faktiske oplysninger af væ- sentlig betydning for sagen, og på den baggrund finder civilstyrelsen fortsat, at betingelserne for at opløse fonden efter bestemmelsen i

§ 32, stk.

1, og den dertil knyttede praksis ikke er opfyldt. der henvises herved til afgørelsen af

  1. august 2010 og den deri anførte begrundelse. civilstyrelsen finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at det fremgår af begrundelsen, at styrelsen ikke finder det godtgjort, fondens primære formål ikke kan opfyldes ved etable- ring ved bofællesskaber eller lignende institutioner uden x kommune. civilstyrelsen finder det således fortsat ikke godtgjort, at stifters forudsætninger for den med fondsdannelsen forbudne gavedisposition er bristede. styrelsen finder endvidere ikke, at deres synspunkter om stifters urigtige forud- sætninger (retsvildfarelse) ved stiftelsen kan føre til et andet resultat, allerede fordi styrelsen som nævnt ikke finder det godtgjort, at fondens primære formål ikke kan opfyldes ved etablering af bofællesskaber eller lignede institutioner uden for x kommune. uanset ovenstående skal civilstyrelsen bemærke, at det er styrelsens opfattelse, at det efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder i øvrigt ikke ville være rimeligt at pålægge fonden risikoen for stifters eventuelle retsvildfa- relse. løftegiver må således som udgangspunkt selv bære risikoen for at have misforstået juraen, jf. lennart lynge andersen og palle bo madsen: ”aftaler og mellemmænd,
  2. udgave 2006, side 189, og de har efter civilstyrelsens opfattelse ikke dokumenteret forhold, som kan ændre på dette udgangspunkt. civilstyrelsen har noteret sig deres bemærkninger til og fortolkning af styrelsens afgørelse af
  3. august 2010, som ikke giver styrelsen anledning til at foretage yderligere, idet civilstyrelsen i øvrigt kan henholde sig til afgørelsens ordlyd.” det er oplyst, at as fond siden sin stiftelse ikke har foretaget nogen udlodninger, og at fonden ved udgangen af 2009 havde en kapital på ca. 32,5 mio. kr. der under sagen endvidere fremlagt materiale vedrørende to sager, hvor fondsmyndighederne har godkendt nedlæggelse af en fond og udbetaling af dens midler til stifterne. forklaringer der er afgivet forklaring af c, b, s1 og s
  4. - 24 - c har forklaret blandt andet, at han og tidligere hans far har været advokater for a og dennes familie. han har selv arbejdet for a, der var uddannet civilingeniør, siden starten af 1980´erne. han er senere blevet bekendt med og erfarede også, at as sygdom var voldsomst i de yngre år, herunder i 1980`erne, hvor a ikke var erhvervsaktiv, men levede af sin betyde- lige formue, som stammede fra familiens involvering i firmaet z. hans opgaver bestod i at finde ud af, hvad a ønskede. i samarbejdet med a, der fik mange ideer, som det også er be- skrevet i erklæringen af
  5. december 2009 fra s1, indførte han en langsom beslutningsproces, der indebar, at han over en længere periode drøftede as ideer med denne for at sikre, at disse var alvorligt mente ønsker. a havde på et tidspunkt ansat en såkaldt butler og i slutningen af 1980´erne viste det sig, at der forsvandt ca. 30 mio. kr. over et par år, hvilket resulterede i en domfældelse af den pågældende. en del af sygdommen bestod i, at a, der var født …, også brugte fornavnet …. omkring 1990 stiftede han …fond for personer med specielle sindslidel- ser, som ikke skulle omfatte hans egen sygdom. vidnet sidder selv fortsat i bestyrelsen for denne fond. a købte over årene flere ejendomme, hvor vidnet måtte hjælpe a med at komme ud af disse handler. a boede ikke i disse ejendomme. han havde derimod ophold hos sine forældre på en ejendom på ... i ... og var tilknyttet x amtssygehus. a var dog, når sygdommen var værst, indlagt på det daværende nordvang i glostrup. i slutningen af 1980´erne købte a to række- huse på ...vej i ..., hvoraf han selv kunne bo i det ene, mens den ældste søn, s1, boede i det an- det. a boede i perioder i dette rækkehus efter, at indlæggelserne på nordvang klingede af, og a i midten af 1990´erne havde fået et godt forhold til den akutte psykiatriske afdeling på x amtssygehus. a opholdt sig mere på denne afdeling end i rækkehuset på ...vej, da han gerne ville opholde sig i mindre rum. as ophold på den psykiatriske afdeling strakte sig over 8-10 år, hvor vidnet selv mange gange besøgte a. det var hans indtryk, at ledelsen på afdelingen så gennem fingre med, at a opholdt sig mere eller mindre permanent på en akutafdeling. det var ofte på afde- lingen, at han drøftede a ønsker med ham sammen med personalet på afdelingen, der tog kontakt til ham i den anledning. a havde ikke så megen kontakt med sine to sønner, som i 1990´erne boede i udlandet. s2 studerede og arbejdede i england, mens den anden søn, s1, efter studietiden flyttede til portugal. derfor drøftede a primært sine ønsker med ham. a var gavmild over for sønnerne og forærede dem store gaver. i 1998 kom a under samværgemål, - 25 - hvilket havde sammenhæng med, at der skulle skiftes efter hans forældre, som var døde få år tidligere. dette ændrede ikke noget praktisk i hans samarbejde med a. de sidste par år af as ophold på den akutte afdeling x amtssygehus stod det mere og mere klart, at han måtte væk fra afdelingen. i slutningen af 1990´erne opstod tanken derfor, at hvis de to store rækkehuse på ...vej kunne konverteres til et døgntilbud med pasning af a, ville det være den ideelle løsning for ham. a følte sig meget knyttet til x og ... have. a var en ”fonds- mand” og stiftede samtidig med as fond også en familiefond, som skulle støtte eventuelle børnebørn. tanken om en fond dukkede op i processen ved samtaler med læger og andre in- volverede, hvorefter as fond blev stiftet som skræddersyet til a. i løbet af processen inden stiftelsen etablerede han kontakt med b i københavns amt, som personalet på den akutte afdeling havde henvist til. han havde drøftelser med b, som var me- get hjælpsom og fremskaffede eksempler på, hvorledes man havde gjort i andre tilfælde, hvil- ket han forelagde for personalet på akutafdelingen og for a. b fortalte, at amtet havde brug for botilbud, men at den endelige afgørelse skulle træffes af politikerne, så det gjalt om at få lavet projektet så færdigt muligt. det dyre ville være at drive et bofællesskab, hvilket der ikke var midler til i fonden, hvorfor man var afhængig af amtets drift. i den forbindelse nævnte b nok tallet 24 for antallet af beboere, og det var det tal, som arkitekter og entreprenører gik ud fra, bl.a. i forbindelse med forhandlingerne om ...-grunden. det var en overraskelse for alle, herunder den direkte forhandlingspartner i ..., at denne handel ikke blev gennemført, da ledel- sen i ... ikke ville acceptere handlen. formålet med fonden var, at a kunne få en plads i det pågældende bofællesskab, hvor han forhåbentlig kunne bo en del år, hvorefter andre kunne få glæde af fonden. udkastet til ved- tægterne har han formentlig vist for alle involvere parter, herunder b og borgmester e, x. han tror ikke, at man ville have haft noget imod at købe et allerede eksisterende bofællesskab, hvis det var tidssvarende og i øvrigt opfyldte fondens betingelser, og bestemmelsen om erhver- velse blev formuleret for at stille bestyrelsen så frit som muligt. a, der var storryger, var ikke særlig glad for stofmisbrug, og han var ikke interesseret i at lave et bofællesskab omfattende stofmisbrugere. vedtægtens pkt. 3.2 blev drøftet med personalet på den akutte afdeling, der ikke så problemer i at holde stofmisbrugere væk fra et bofælles- - 26 - skab. det var et klart ønske fra as side, at stofmisbrugere, som a dog ikke nærmere define- rede, ikke skulle have adgang til det påtænkte bofællesskab, idet der var en forventning om, at disse kunne behandles bedre andre steder. vedtægtens pkt.
  6. 3 havde baggrund i, at der ikke var midler til drift af bofællesskabet. han fik af civildirektoratet at vide, at han ikke behøvede tilladelse til at købe en fast ejendom til bofællesskabet. det var et fast ønske fra as side, at han skulle stilles som andre beboere og derfor skulle betale for sit ophold på lige fod med dem, således som det fremgår af vedtægtens pkt.
  7. han drøftede spørgsmålet om en plads til a med b, hvilket denne ikke anså for problematisk. de subsidiære formål i vedtægtens pkt. 3.4 og 3.5 var ikke med i det udkast, som blev vist til borgmester e i forbindelse med drøftelserne om fondens oprettelse, herunder drøftelserne om grundkøbet. det subsidiære formål i pkt. 3.4 kom med efter ønske fra borgmesteren for at ”please” denne og er i virkeligheden ikke en del af formålet. der var en klar interesse i at stå på god fod med borgmesteren, da kommunen skulle refundere en del af opholdsudgifterne. pkt. 3.5 var et ønske fra a efter samtaler med personalet på akutafdelingen, idet han gerne, når bofællesskabet var en realitet, ville sige tak til personalet for den pleje, han hidtil havde fået. det var ikke tanken, at man kunne undlade at oprette et bofællesskab og i stedet anvende midlerne til de subsidiære formål. fondens formue blev fastsat i overensstemmelse med, hvad det ville koste at etablere det på- tænkte bofællesskab, således at der ikke var mange midler i overskud. formuen på 25 mio. kr. udgjorde 20-25 % af as daværende samlede formue. han kan ikke forestille sig, at a ville have oprettet fonden, hvis han havde vidst, at bofællesskabet, der stort set på papiret var klart, ikke ville blive oprettet. han ville i givet fald også selv som samværge have modsat oprettel- sen af fonden. da fonden var oprettet, opfattede han og entreprenøren det således, at nogle stak en pind i hjulet for fonden i forbindelse med overtagelsen af ...-grunden, men entreprenøren havde et grundstykke i forbindelse med … i ..., som også kunne være egnet til opførelsen af et bofæl- lesskab. 8-10 dage efter indgivelsen af andragendet om byggetilladelse på dette grundstykke fik de imidlertid at vide, at dette af planmæssige årsager ikke kunne lade sig gøre. det var hans klare opfattelse, at kommunen ikke ønskede at medvirke på grund af, at de skulle med- - 27 - virke til finansieringen af opholdsudgifterne. fondens bestyrelse søgte herefter, men ikke særligt intensivt, efter en anden ejendom i x kommune. da dommen vedrørende ...-grunden faldt, accepterede akutafdelingen ikke længere, at a kunne blive der, og han kom i 2002/2003 til et bofællesskab i ..., som ikke var tidssvarende og med små rum. a trivedes imidlertid og opholdt sig der, indtil han blev indlagt kort forud for sin død. han havde inden as død haft nogle drøftelser om, hvad der skulle ske med fonden, herunder med s1 om ophævelse af fonden, da det ikke var muligt at finde noget heller ikke i anden kommune, som a kunne få glæde af. han betingede sig, at der blev talt med a herom, og han fik fra s1 besked på, at a var enig i, at fonden kunne søges opløst. han beskæftiger sig med advokat som fondsret og er bekendt med, at fondens formue ikke må tilbageføres til stifteren, men han måtte, da han sendte ansøgningen om opløsning af fonden, som advokat varetage fondens og stifterens interesser, og så måtte andre tage stilling til, om fonden kunne opløses. der var ingen tvivl om, at der var blevet oprettet en fond, og at mid- lerne var adskilt fra stifterens formue. det kunne ikke gyldigt være skrevet i vedtægterne, at hvis der ikke kunne stilles en bolig til rådighed for stifteren, skulle a have midlerne tilbage. det var først, da advokat harlang kom ind i sagen, at der blev taget kontakt til andre kommu- ner end x. sønnerne deltog i fondens beslutning om at anlægge sag mod civilstyrelsen. han udtrådte af fondens bestyrelse for ca. 1 år siden, hvor han blev erstattet af advokat harlang. han så as selvangivelser og godkendte dem, men underskrev dem ikke. afkastet af fondens formue blev ikke selvangivet af a. han fik først 14 dage før dødsfaldet i december 2006 be- sked om, at a var alvorlig syg af en kræftsygdom. b har forklaret blandt andet, at han i … var kontorchef i københavns amts voksenafdeling, som havde med sociale tilbud mv. til voksne at gøre. han er i dag direktør for …, og hans daværende opgaver er ved kommunalreformen overført til kommunerne. han husker mødet den
  8. juni 1999 med advokat c på vegne af a. det var en uholdbar situation, at a, der ikke kunne være hjemme, havde en uformel aftale med akutafdelingen på x amtssygehus om at overnatte der. han fik det indtryk, at a var en velhavende mand, at man gerne ville skabe en permanent beskyttet bolig for a, og at man derfor ville finansiere et botilbud, som a allerede var visiteret til. a var knyttet til x kommune, og det var et krav, at botilbuddet kunne ligge i - 28 - x kommune, hvilket amtet ikke kunne garantere. botilbuddet skulle etableres efter servicelo- vens § 92, nu § 108, hvor kravene blandt andet er, at den pågældende har en psykiatrisk diag- nose og ikke kan klare sig selv. der fandt en række møder sted frem til 2001, hvori også deltog blandt en direktør fra amtet. kravene om etablering i x kommune og om, at a skulle have plads i botilbuddet, anså han ikke for noget problem, når fonden ville finansiere opførelsen af institutionen, hvis der kunne findes en grund i x kommune. projektet var også i begyndelsen af 2000 blevet forhåndsgod- kendt af amtsborgmester …, efter at der havde været en vis skepsis over, at der var involveret private midler. kravet fra amtet var, at institutionen skulle opføres på helt samme vilkår, som amtets øvrige institutioner, og at den skulle drives som en selvejende institution med drifts- overenskomst med amtet, hvilket der var andre eksempler på. amtet fandt det på daværende tidspunkt passende at etablere institutioner til 24 beboere. kommunen ville ikke involveres i driften, men skulle blot godkende opførelsen. der var dog tale om delt finansiering af op- holdsudgifterne, således at hjemstedskommunen og amtet hver især skulle afholde 50 % af udgiften for den enkelte beboer. han blev orienteret om fondens bestræbelser på at finde en byggegrund i x kommune, her- under ...-grunden, som relativt hurtig viste sig at være en relevant mulighed, og amtet havde ikke bemærkninger til placeringen, men det blev ikke til noget. vedtægtens pkt.
  9. 2 vil være vanskelig at praktisere, da der i den målgruppe, som amtet øn- skede at bygge en institution til, var en række personer, hvis sygdom havde sammenhæng med stofmisbrug. stofmisbrugere på institutioner kan give problemer for de øvrige beboere i form af øget handel med stoffer i området ved institutionen, og dette kan give anledning til uro. de psykiatriske patienter er de svageste, og de er normalt meget fredelige. han mener ikke, at der normalt er problemer på sådanne institutioner med personer, der tidligere har væ- ret stofmisbrugere. han så udkastet til vedtægter, men vedtægtens pkt. 3.4 og 3.5 havde amtet ingen mening om og var amtet uvedkommende. a har forklaret blandt andet, at han er ældste søn af a. han er født i 1969, og hans forældre blev skilt i 1979, efter at hans far havde fået et nervøst sammenbrud. han blev student i 1988 og flyttede da ind i halvt dobbelthus, som hans far ejede på ...vej i x. på daværende tidspunkt - 29 - ejede hans far kun den ene halvdel af huset, som han brugte til dagsophold. vidnet boede selv i huset til sommeren 1998, hvor han flyttede til udlandet. han var blevet tandlæge i 1993 og havde derefter haft en forskerstilling. efter hans fraflytning købte hans far også den anden halvdel af huset. han opholdt sig i danmark igen fra 2003, hvorefter han i 2004 permanent flyttede til portugal, hvor han ejer en tandlægeklinik og er portugisisk gift. han havde ikke kontakt med sin far fra skilsmissen, og indtil han selv flyttede hjemmefra i 1988, hvor han begyndte at lære sin far at kende som voksen. hans far var da en meget syg mand, der boede hos sine forældre i .... når hans far havde akutte psykotiske perioder, blev han indlagt på den psykiatriske skadeskue på x amtssygehus, der lå tæt på hjemmet i .... hans farmor og farfar døde i 1997, hvorefter huset i ... blev solgt. derefter opholdt hans far sig mere eller mindre permanent på akutafdelingen, som lagde pres på særligt c for at finde et permanent sted til hans far, der havde udviklet et personligt forhold til c, hvilket de to sønner var meget glade for. med henblik på etablering af et permanent opholdssted til hans far blev det overvejet, om hu- sene på ...vej kunne bruges hertil, men det gik man bort fra, også fordi hans far ønskede at være sammen med andre psykisk syge, i hvis selskab han følte sig bedst tilpas. hans far havde dog en aversion mod personer, som havde noget som helst med stofmisbrug at gøre. han havde, siden han selv flyttede ind i huset på ...vej, fortalt om uheldige episoder med stofmis- brugere, herunder nogen, der havde stjålet ting fra ham på institutioner, og måske også smad- ret et vindue på ...vej. han tror, at aversionen angik alle, der på noget tidspunkt havde haft noget med stofmisbrug at gøre. det, som hans far var bange for, var, at der var personer, som havde brug for et fix, og derfor gik ind på hans værelse og stjal penge. ideen blev derfor et projekt med et bofællesskab på en byggegrund i nærheden af ... have i x, hvor hans far holdt meget af at komme. de nærmere detaljer med hensyn til vedtægter og be- løbets størrelse, fik han først kendskab til, da han så vedtægterne. han syntes, at fondsløsnin- gen var en god ide og en nødvendighed, da akutafdelingen pressede på for at finde en løsning for hans fars permanente ophold. vedtægtens pkt. 3.4 og 3.5 kendte han ikke noget til ved fondsstiftelsen, men hans far fortalte senere, at de kom med, da han ønskede, at der skulle kunne købes en bus til bostedet. hans far ville ikke oprette en fond alene til disse formål, idet den eneste begrundelse for fonden var at bygge et bosted til ham selv. faderen døde i pludse- - 30 - ligt i december 2006, efter at han dog var blevet en del tyndere. hans far havde imidlertid ikke ønsket at blive undersøgt, men det viste sig efter indlæggelsen, at han havde kræft. vidnet drøftede ansøgningen fra 2006 om opløsning af fonden med sin far, efter at det viste sig, at han var faldet godt til på bostedet i … faderen ønskede, at fonden skulle nedlægges, da det ikke lade sig gøre at etablere et bosted i x kommune. det var en overraskelse, at hans far faldt så godt til på institutionen i .... da ansøgningen førte til et afslag, besluttede fondens be- styrelse at iværksætte en undersøgelse af, om fondens formål kunne realiseres et andet sted. s2 har forklaret blandt andet, at han, der er født i 1977 i …land, hvor hans forældre opholdt sig om vinteren, er den yngste af as 2 sønner. hans forældre blev skilt, da han var 1 eller 2 år gammel. han husker først sin far, da han som 13 eller 14-årig mødte ham hos sine bedstefor- ældre, hvor faderen opholdt sig. i 1995 flyttede han til frankrig, hvor han færdiggjorde sin gymnasieuddannelse, hvorefter han flyttede til …land, hvor han tog en bachelorgrad i ekspe- rimentel psykologi. han har siden arbejdet som hjerneforsker, herunder i …, og han bor nu igen i …. han har aldrig haft indtryk af, at hans far var et sundt menneske, men det var op og ned. man kunne ind i mellem have en fornuftig samtale med ham, hvor han var nogenlunde klar. han hørte, at hans far ikke kunne være på x amtssygehus, men fik lov til at være der, mens der blev undersøgt alternative muligheder. i slutningen af 1990´erne så det ud til, at den bedste løsning var, at hans far fik opført et bofællesskab i x, som så skulle drives af amtet og kommunen. vidnet syntes selv, at det var en god løsning. han var ikke med til at skrive vedtægterne, men havde et møde med advokat c omkring tids- punktet for fondsstiftelsen, hvor han så vedtægterne og arkitekttegninger. han talte ikke med sin far herom, men hørte fra sin bror og c, at hans far var indforstået. han har aldrig direkte talt med sin far om dennes holdning til stofmisbrugere, men har i den første periode af fon- dens levetid fra sin bror og fra c hørt, at hans far ikke ville have noget med stofmisbrugere at gøre blandt som følge af noget med et indbrud. hans far kunne få sine ideer, som han holdt fast i. da etableringen af et bofællesskab i x kommune mislykkedes, fik hans far en plads i et bofællesskab i .... vidnet besøgte sin far, som var faldet godt til der. han talte med sin far om nedlæggelse af fonden, der ikke længere havde noget formål, og på direkte forespørgsel, sagde hans far, at fonden skulle nedlægges, men det var ikke noget de talte længe om. - 31 - procedure as fond har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at stifterens forudsætninger for at foretage den fondsstiftende gavedisposition på daværende tidspunkt var urigtige, fordi han havde forudsat adgang til lovlig udøvelse af fondens virksomhed, og idet uddeling til fondens primære formål ville være og er i strid med gældende ret. civilstyrelsen har ved sin sagsbehandling begået fejl og afgørelserne er mangelfuldt begrundede, hvilket må føre til en intensiveret prøvelse af sagen. den offentlige myndighed, som i givet fald skulle forestå driften af det forudsatte bofælles- skab, ville således ikke lovligt kunne efterleve kravene ifølge vedtægtens pkt. 3, stk. 2, om ikke at yde støtte til stofmisbrugere i bred forstand, herunder alkoholmisbrugere. stofmisbru- gere i bred forstand omfatter således både tidligere stofmisbrugere, nuværende stofmisbrugere og personer, der bliver stofmisbrugere. dette vil være i strid med servicelovens § 108 og den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, som også indebærer et diskriminationsforbud, jf. den europæiske menneskerettighedskonventions artikel
  10. endvidere vil det være i strid med almenlejelovens § 85, jf. §§ 81 og 82, hvis en beboer i et bofællesskab opsiges, fordi den pågældende under opholdet er blevet stofmisbruger. fonden ville ved at uddele til et offentligt drevet bofællesskab, hvor der opholder sig stofmis- brugere i bred forstand, krænke sit eget primære formål, hvilket vil være i strid med fondsret- lige grundsætninger og

§ 29, stk.

  1. endvidere vil uddeling til langtidspleje af psykisk handicappede i overensstemmelse vedtægtens pkt. 3, stk. 1, kunne være i strid med udstykningslovens § 16, stk.
  2. stifterens forudsætninger for at foretage den fondsstiftende gavedisposition er tillige efterføl- gende bristede, idet det ikke har været muligt for fonden at opnå positivt tilsagn om at indgå i et samarbejde om den myndighedsmæssige drift af det bofællesskab, som er forudsat i ved- tægtens pkt. 3, stk.
  3. stifterens urigtige og bristede forudsætninger var væsentlige for hans vilje til gavedispositio- nen. disse forudsætninger var kendelige for fonden, og fonden er nærmest til at bære risikoen for, at disse forudsætninger er svigtede, hvorfor gavedispositionen ikke er bindende. en lovlig uddeling til fondens subsidiære formål i vedtægtens pkt. 3, stk. 4 og 5, vil i øvrigt alene kunne - 32 - ske, hvis lovlig uddeling til et primært formål har fundet sted, og stk. 4 og 5 vil i sig selv være ulovlige formål, da disse henviser til pkt. 3, stk.
  4. oprettelsen og eksistensen af fonden som følge af den påpegede retsstridighed er ulovlig, uanset om forudsætningssvigt kan konstateres, og gavedispositionen er som følge af disse retsstridige forhold ved fondens oprettelse og fortsatte eksistens ugyldig. gaveoverdragelsen skal derfor tilbageføres, og fonden har således ret til at blive opløst med den virkning, at fon- dens midler skal tilbageføres til stifterens dødsbo. stifterens ret til at få tilbageført sin gave under de nævnte omstændigheder må anses for værnet af grundlovens § 73 og den europæi- ske menneskerettighedskonvention, tillægsprotokol 1, artikel
  5. til støtte for den subsidiære påstand vedrørende pålæg om ændring af det primære for- mål har fonden gjort gældende, at stifterens forudsætninger er til hinder for, at en æn- dring af det primære formål, således som civilstyrelsen har pålagt fonden, finder sted. dette er et indgreb i stifterens ejendomsret til fondens midler og vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, tillægsprotokol 1, artikel
  6. endvidere vil en lovlig uddeling til fondens subsidiære formål alene kunne ske, hvis lovlig udde- ling til et primært formål har fundet sted. fonden har endelig til støtte for den mere subsidiære påstand om anerkendelse af, at ud- deling til et eller flere subsidiære formål er uberettiget, forinden der er meddelt uddeling indenfor det primære formål, henvist til det ovenfor anførte om indgreb i stifterens ejendomsret til fondens midler og om, at uddeling til de subsidiære formål alene vil kunne ske, hvis lovlig uddeling til et primært formål har fundet sted. civilstyrelsen har til støtte for sin påstand om frifindelse over for fondens principale påstand gjort gældende, at et løfte om indskud af kapital i en fond principielt kan være ugyldigt efter aftalelovens ugyldighedsgrunde, herunder svigtende forudsætninger, men anvendelse af disse regler må ske under respekt af de fondsretlige grundprincipper. den relativt vide adgang til at træde tilbage fra et sædvanligt gaveløfte på grund af svigtende forudsætninger kan således ikke gælde i relation til fondsstiftelser, når det strider mod grundlæggende fondsretlige prin- cipper om, at en fond ikke må komme stifteren til gode, og at fondskapitalen skal være effek- tivt adskilt fra stifterens formue, jf.

§ 31og § 32.

det samme gælder, når der efter - 33 - praksis tillades opløsning af en fond, fordi formålsbestemmelserne i vedtægterne ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet uhensigtsmæssige. bevisbyrden for eksistensen af en forudsætning og for opfyldelsen af betingelserne om væ- sentlighed, kendelighed og relevans påhviler fonden, der ikke har løftet denne bevisbyrde. vedtægternes pkt. 3, stk. 2, forhindrer alene optagelse af personer med aktuelt stofmisbrug, og det bestrides, at stifteren har haft en forudsætning som hævdet af fonden. selv hvis dette var tilfældet, var stifteren nærmest til at bære risikoen herfor, og gaveløftet er derfor ikke ugyldigt. det strider ikke mod nogen retsregler eller principper for offentlig forvaltning at oprette institutioner, der ikke sammenblander aktuelle stofmisbrugere med andre - sårbare – psykisk handicappede. endvidere er der intet i vedtægterne, der knytter realisering af det pri- mære formål til, at en del af den fast ejendom kan udlejes i en lang periode, og det er bestridt, at stifteren har haft en forudsætning herom. en sådan forudsætning ville i øvrigt ikke medføre ugyldighed. civilstyrelsen har endvidere bestridt, at fondens primære formål ikke kan realiseres. det fremgår udtrykkeligt af vedtægterne, at såvel fondens grundkapital som afkastet af dens mid- ler kan anvendes til etablering af bofællesskaber som omtalt i pkt. 3, hvad enten det sker ved opførelse af ny bebyggelse eller ved ombygning m.v. af en eksisterende institution. der er heller intet til hinder for, at et af pkt. 3 omfattet bofællesskab etableres i en bebyggelse, der også rummer andre institutioner, forudsat, at fondens tilskud eller investering ikke overstiger den del af udgifterne, der vedrører det bofællesskab, der opfylder fondens formålsbestem- melse. der kan yderligere uddeles til det subsidiære og til det supplerende formål i vedtægternes pkt. 3, stk. 4 og 5, før der er uddelt til det primære formål, og det bestrides, at stifter har haft de af fonden hævdede forudsætninger herom, som i øvrigt ikke ville medføre gaveløftets ugyldig- hed. grundlovens § 73 og den europæiske menneskerettighedskonvention, tillægsprotokol 1, arti- kel 1, er irrelevante for sagen, da gavegiveren ved indskud i en fond har afgivet sine rettighe- der til fondskapitalen. - 34 - civilstyrelsen har endvidere bestridt, at dets afgørelser ikke er tilstrækkeligt begrundede, eller at der i øvrigt er begået sagsbehandlingsfejl. i tilfælde af ugyldighed af gaveløftet kan stifte- rens bo ikke få ret til hele fondens formue, men kun til den indskudte kapital, hvorfor fonden derfor ikke kan opløses, selv om gaveløftet var ugyldigt. således som den principale påstand er udformet, kan der allerede af denne grund ikke gives fonden medhold deri. civilstyrelsen har til støtte for sin påstand om afvisning af fondens subsidiære påstand gjort gældende, at første led i denne påstand hviler på den urigtige gengivelse af civilstyrelsens afgørelse af 20. august 2010, at det derved er ”pålagt” sagsøger at tilpasse fondens formål. da påstanden savner fornuftig mening, må den afvises i sin helhed, subsidiært må der ske frifin- delse, da afgørelsen, som den faktisk er udformet, er fuldt ud hjemlet og lovlig. til støtte for påstanden om frifindelse over for fondens mest subsidiære påstand har civilrets- direktoratet gjort gældende, at der i fondens vedtægter, i almindelige fortolkningsprincipper eller i fondsloven og fondsretlige principper intet er, der understøtter fondens opfattelse af, at fonden ikke kan uddele til subsidiære eller supplerende formål, såfremt fonden har vanskeligt ved at opfylde sin udlodningspligt efter

§ 29til det primære formål.

som det fremgår af civilstyrelsen afgørelser, har fondsbestyrelsen tværtimod pligt til at foretage sådan uddeling. landsrettens begrundelse og resultat landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, til grund, at as egentlige formål med gavedispositionen og stiftelsen af fonden var at sikre ham selv et op- holdssted i x kommune, men at dette alene kunne opnås, hvis der blev stiftet en fond med den virkning, at andre psykisk handicappede også efter hans død kunne tilgodeses af fonden, således som dette er nærmere beskrevet i formålet i vedtægtens pkt.

  1. efter vedtægtens pkt. 3, stk. 1, er fondens formål at støtte og sikre, at der primært i x kom- mune, subsidiært i andre kommuner, opføres ejendomme i form af bofællesskaber eller lig- nende institutioner for en gruppe nærmere afgrænsede psykisk handicappede. fonden kan efter pkt. 3, stk. 2, ikke yde støtte til ”opførelse af bebyggelse til varetagelse af behandling og/eller pasning af psykisk handicappede, såfremt disse må anses som ”stofmisbrugere” i bred - 35 - forstand, hvad enten den psykiske lidelse er forårsaget af stofmisbruget eller stofmisbruget finder sted uafhængigt af den psykiske lidelse.” landsretten finder, at bestemmelsen i pkt. 3, stk. 2, efter en naturlig sproglig forståelse angår personer, der har et aktuelt stofmisbrug, således at den ikke omfatter tidligere stofmisbrugere eller indeholder et krav om, at personer, der under deres ophold på den pågældende institution måtte udvikle et stofmisbrug, ikke længere kan opholde sig på denne. det er endvidere ikke ved bevisførelsen godtgjort, at a ved ydelsen af gaven skulle have haft en anden forudsæt- ning. landsretten har herved særlig lagt vægt på cs forklaring om, at a ikke over for ham nærmere definerede stofmisbrugere, men mente, at disse kunne få behandling et andet sted, samt på s1s forklaring om, at hans fars aversion mod stofmisbrugere skyldtes en frygt for kri- minalitet i denne forbindelse. det kan ikke anses for at være i strid med den dagældende § 92 i lov om social service (nu lovens § 108), den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning eller diskriminationsforbuddet i den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 14, hvis en offentlig myndighed vælger at efterleve sine opgaver efter serviceloven således, at personer med forskellige pleje- og behandlingsbehov, herunder psykisk handicappede, får ophold på hver sin institution af- hængig af, om de er stofmisbrugere eller ej. der er endvidere intet grundlag for at anse en realisering af formålet i vedtægternes pkt. 3, stk. 1, for at være i strid med udstykningslovens § 16, stk. 1, da der ikke ved ophold i et så- dant bofællesskab stiftes brugsret over et areal i udstykningslovens forstand. endelig kan al- menlejelovens § 85, jf. §§ 81 og 82, efter det ovenfor anførte om personer, der måtte udvikle et stofmisbrug under deres ophold i bofællesskabet, ikke anses for relevant. landsretten finder det herefter ikke godtgjort, at et bofællesskab eller en institution som om- handlet i vedtægternes pkt. 3 ikke lovligt vil kunne oprettes. det bemærkes i denne forbindelse, at selv om det blev lagt til grund, at a ved ydelsen af ga- ven måtte have haft de ovennævnte forudsætninger vedrørende forståelsen af vedtægtens pkt. 3, stk. 2, findes a, hvis rådgiver og samværge affattede vedtægten, ellers hans dødsbo nær- mest til at bære risikoen for, at disse forudsætninger viste sig ikke at kunne efterleves i praksis - 36 - eller at være ulovlige. landsretten har herved også lagt vægt på, at forudsætningerne først er blevet påberåbt flere år efter fondens stiftelse og efter as død, at disse ikke blev påberåbt, da fonden før as død ansøgte om opløsning, og at det er i strid med de almindelige fondsretlige regler, hvis en fonds midler tilbageføres til stifteren eller dennes dødsbo. på baggrund af den ovennævnte naturlige forståelse af vedtægtens pkt. 3, stk. 2, finder lands- retten det ikke godtgjort, at det ikke er muligt at realisere fondens primære formål om etable- ring af et eller flere bofællesskaber for psykisk handicappede. landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at fondens henvendelser til regioner og kommuner er sket på grundlag af en urigtig forståelse af særligt vedtægtens pkt. 3, stk. 2, og at flere af de adspurgte myndigheder på trods heraf har udtrykt konkret og relevant interesse i at etablere et samarbejde med fon- den. as dødsbo har, da det er ubestridt, at der i øvrigt gyldigt er ydet en gave og stiftet en fond, herefter ikke ret til at få den ydede gave tilbage, hvorfor det, der er anført om grundlovens § 73 og den europæiske menneskerettighedskonventionen, tillægsprotokol 1, artikel 1, ikke kan føre til et andet resultat. landsretten tager derfor ikke fondens principale påstand til følge. fondens subsidiære påstand hviler på den forudsætning, at civilstyrelsen ved afgørelsen af
  2. august 2010 har pålagt fonden at ændre sit primære formål, hvilket efter indholdet af afgø- relsen ikke er tilfældet. dette kan imidlertid ikke føre til en afvisning af påstanden, men civil- styrelsen frifindes allerede derfor for denne påstand. med hensyn til den mere subsidiære påstand finder landsretten, at det hverken efter vedtæg- tens ordlyd eller fondsretlige principper i øvrigt kan anses for at være uberettiget, såfremt as fond foretager uddeling til formål nævnt i vedtægtens pkt. 3, stk. 4 og 5, før der er sket udde- ling til fondens primære formål i vedtægtens pkt. 3, stk.
  3. det bemærkes i denne forbindelse, at det, som anført ovenfor, ikke er godtgjort, at der ikke kan ske uddeling til det primære for- mål. landsretten tager herefter civilstyrelsens påstand om frifindelse til følge. - 37 - as fond skal betale sagsomkostninger for landsretten til civilstyrelsen med 500.000 kr. ved fastsættelsen af beløbet, der omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms, er der ud over sagens værdi taget hensyn til dens omfang, varighed og betydning. thi kendes for ret: civilstyrelsen frifindes. i sagsomkostninger skal as fond betale 500.000 kr. til civilstyrelsen. sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.