højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. maj 2014 sag 87/2012 (
2. afdeling) a/b københavn og omegn (advokat anne louise husen) mod københavns kommune (advokat bjarne becher jensen) biintervenienter til støtte for a/b københavn og omegn: s/b højdevangen, a/b kongedybet og a/b polensgade (advokat anne louise husen for alle) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. januar
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, poul søgaard, michael rekling, oliver talevski og lars apostoli. påstande appellanten, a/b københavn og omegn, har gentaget sin principale påstand om, at ind- stævnte, københavns kommune, skal kvittere deklaration nr. 522 i, tinglyst den
6. august 1923, på a/b københavn og omegns ejendomme, matr.nr. 2425 og 2427 vanløse, belig- gende jernbane allé 63-75 og 81-93, 2720 vanløse, til aflysning af tingbogen. - 2 - a/b københavn og omegn har for højesteret nedlagt en subsidiær påstand om, at køben- havns kommune skal anerkende, at kun en stigning i forhold til a/b københavn og omegns formue pr.
7. maj 2006 skal indgå i opgørelsen i henhold til deklaration 522 i, tinglyst den
8. august 1923 på a/b københavn og omegns ejendomme matr.nr. 2426 og 2427 vanløse, be- liggende jernbane allé 63-75 og 81-93, 2720 vanløse. københavns kommune har påstået stadfæstelse. over for a/b københavn og omegns subsi- diære påstand har københavns kommune påstået frifindelse. anbringender a/b københavn og omegn har for højesteret frafaldet sine anbringender om frihedshævd og interessebortfald samt synspunktet om, at det som følge af anderledes praksis i andre kommu- ner er i strid med lighedsgrundsætningen, at københavns kommune fastholder tilskudsdekla- rationerne. for højesteret har a/b københavn og omegn navnlig anført, at tilskudsdeklarationen ikke har været kontrolleret og håndhævet af københavns kommune i perioden 1965-
9. kom- munens udvalg, der eksisterede i perioden 1954-1998, havde en særlig forpligtelse til at føre kontrol med tilskudsdeklarationerne, og siden retssagerne om tilskudsdeklarationer i 1977 har kommunen haft eller burde have haft kendskab til, at der også i andre andelsboligforeninger skete en krænkelse af tilskudsdeklarationer. kommunen burde på den baggrund have udøvet kontrol med de andelsboligforeninger, der er pålagt en tilskudsdeklaration. som følge af sit kendskab til de af a/b københavn og omegn gennemførte forbedringspro- jekter gennem årene burde kommunen i hvert fald siden 1979 have indset, at a/b københavn og omegn ikke efterlevede reglerne i tilskudsdeklarationen, for der blev ikke søgt om god- kendelse af tillæg til anskaffelsessummen efter principperne i deklarationen i den forbindelse. kommunen burde derfor have grebet ind, hvis man ønskede at fastholde deklarationen. det skete ikke, og det gav a/b københavn og omegn grundlag for at antage, at kommunen havde opgivet håndhævelse af deklarationen. - 3 - den manglende kontrol og håndhævelse af deklarationen har karakter af retsfortabende passi- vitet fra kommunens side, idet a/b københavn og omegn var i god tro. københavns kom- mune har derfor mistet retten til at gøre deklarationen gældende. konsekvensen af kommunens passivitet er bl.a., at alle andele solgt i de sidste mere end 30 år er handlet til overpris, og at andelshavere har belånt deres andele på baggrund af en sikkerhed, der ikke længere er til stede, hvis deklarationen skal gælde. a/b københavn og omegn har endvidere ikke registreret forbedringer i alle årene, hvorved nogle kan være glemt. det er ef- ter så mange år uden kontrol og håndhævelse af tilskudsdeklarationen ikke rimeligt at fast- holde den. den manglende kontrol og håndhævelse af tilskudsdeklarationen medfører bl.a., at den bliver mere belastende for a/b københavn og omegn end oprindelig tilsigtet. derfor er betingelserne for at tilsidesætte den helt eller delvist i medfør af aftalelovens § 36 også op- fyldt. det stemmer ikke med lighedsgrundsætningen at fastholde tilskudsdeklarationen på a/b kø- benhavn og omegns ejendom, når de kommunalt ejede boligejendomme, som i sin tid ligele- des blev opført med offentligt tilskud, nu er solgt via ejendomsselskabet tor i/s uden tilsva- rende begrænsninger til sikring af, at de forbliver billige fremover. til støtte for den subsidiære påstand er det gjort gældende, at den manglende kontrol har med- ført, at a/b københavn og omegn i god tro har anvendt lovgivningens almindelige regler om fastsættelse af andelenes værdi i en lang årrække, og at tilskudsdeklarationens bestemmelser derfor først bør få virkning fra 2006, da københavns kommune først på dette tidspunkt gjorde andelsboligforeningen bekendt med, at man ville fastholde deklarationen. københavns kommune har navnlig anført, at tilskudsdeklarationen i 1923 er tiltrådt af a/b københavn og omegn og tinglyst på andelsboligforeningens ejendom som betingelse for de offentlige tilskud til ejendommens opførelse. det er sket i overensstemmelse med den dagæl- dende lovgivning herom. tilskudsdeklarationen er ikke efterfølgende bortfaldet som følge af passivitet fra kommunens side. kommunen har således udfoldet den kontrol, som med rime- lighed kan forlanges. kommunen har ikke haft viden om eller anledning til at formode, at a/b københavn og omegn ville tilsidesætte sine forpligtelser i henhold til vilkårene i deklaratio- nen. den omstændighed, at a/b københavn og omegn i 1970 og 1974 valgte at ophæve de - 4 - tidligere bestemmelser om, at vedtægtsændringer skulle godkendes af kommunen og inden- rigsministeriet, og at andelshaverne var underkastet de bestemmelser, som københavns kommune eller staten måtte fastsætte med hensyn til bl.a. andeles overdragelse til andre, er foreningens egen risiko. det er også foreningens egen risiko, at man har valgt ikke at over- holde vilkårene i deklarationen. en tinglyst deklaration falder ikke bort ved, at den forpligtede uden den påtaleberettigedes godkendelse eller viden blot undlader at overholde den. med en enkelt undtagelse har der aldrig været tinglyst tilskudsdeklarationer på de kommunalt ejede boligejendomme, som nu er solgt via ejendomsselskabet tor i/s, og allerede derfor er betingelserne for at tilsidesætte deklarationen på a/b københavn og omegns ejendom i med- før af en lighedsgrundsætning heller ikke opfyldt. under henvisning til højesterets domme ufr 1960.23 og ufr 2001.2493 samt lov nr. 196 af
10. juni 1964 med senere ændringer må tilsidesættelse af tilskudsdeklarationen i medfør af af- talelovens § 36 også være udelukket. til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand over for a/b københavn og omegns subsidiære påstand har kommunen i det væsentlige henvist til de samme argumenter, som er gjort gæl- dende til støtte for påstanden om stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling for højesteret er der fremkommet yderligere oplysninger og dokumenter. der er således bl.a. fremlagt korrespondance mv. mellem kommunen og a/b københavn og omegn vedrørende gennemførelse af nogle projekter til forbedring af andelsboligforeningens ejendom, herunder installation af centralvarmeanlæg med fjernvarmetilslutning til afløsning af hidtidig opvarm- ning af de enkelte lejligheder med gas, el eller petroleum i
11. endvidere er der fremlagt oplysninger og dokumenter om salget af kommunens beboelsesejendomme via et statsligt/- kommunalt ejendomsselskab tor i/s som led i en løsning af kommunens økonomiske pro- blemer i 1990’erne. siden brevet fra oktober 1975, hvorved kommunen fremsendte en kopi af tilskudsdeklaratio- nen til advokat svenning larsen, har der ikke været kommunikation mellem kommunen og a/b københavn og omegn om tilskudsdeklarationen før 2006, hvor advokat john ferslev - 5 - rettede henvendelse til kommunen og oplyste, at de nuværende andelshavere ikke før omtalen af emnet i medierne havde haft kendskab til deklarationen. tilskudsdeklarationen havde såle- des heller ikke været nævnt i korrespondancen mellem andelsboligforeningen og kommunen i forbindelse med de forskellige forbedringsprojekter på ejendommen. supplerende om retsgrundlaget i boligudvalgets betænkning af
12. maj 2009 over lovforslaget vedrørende lov nr. 489 af
13. juni 2009 (folketingstidende 2008-09, tillæg b, s. 1026, l 169) hedder det bl.a.: ”udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker at understrege, at borgere skal have gode boligforhold, og det gælder både ejere og lejere såvel som andelshavere. det foreliggende lovforslag prøver at imødekomme et problem, der går tilbage til 1918, hvor man indførte en tilskudsdeklaration til andelsboligforeninger for at forhindre spe- kulation. tiden er løbet fra lovgivningen på området, og nærværende lovforslag stiller andelsfor- eningerne bedre i forhold til status quo. for det første får andelsforeningerne en bedre og forsvarlig mulighed for at vedligeholde ejendommen, for det andet giver det andels- foreningerne bedre mulighed for at købe sig fri af deklarationen, for det tredje giver det kommunen mulighed for at rykke rettigheder til deklarationen ned i rækkefølgen, såle- des at realkreditinstitutternes risiko ved udlån bliver minimeret, og for det fjerde kan kommunerne tilbyde andelsforeningerne rente- og afdragsfrie lån til at købe sig fri af deklarationen, som også gælder de enkelte andelshavere.” under behandlingen af lovforslaget afgav indenrigs- og socialministeren en række svar til folketingets boligudvalg. i ministerens svar af
14. april 2009 på boligudvalgets spørgsmål 1 vedrørende en henvendelse fra en andelsboligforening hedder det: ”jeg er bekendt med de omstændigheder, som foreningen nævner i sin henvendelse, ligesom det heller ikke er nyt for mig, at de berørte andelshavere kunne ønske sig, at frikøb for deklarationerne blev væsentligt billigere. hensigten med lovforslaget har imidlertid ikke været at ændre grundlæggende på de særlige vilkår, som gælder for andelsboligforeninger med tilskudsbestemmelser, og efter min opfattelse ville en lavere frikøbspris netop udgøre en grundlæggende ændring. de pågældende ejendomme, der blev opført som byggeri for mindrebemidlede, har modtaget offentlig støtte, og ”prisen” for denne støtte er de særlige vilkår, som er fast- lagt i tilskudsbestemmelserne. for at sikre, at ejendommene fortsat ville være egnede til - 6 - mindrebemidlede, blev der fastsat bestemmelser om, at kommunen skulle føre kontrol med boligafgiftens størrelse, ligesom der ikke måtte opnås fortjeneste ved salg af andele. jeg må gå ud fra, at de fleste af de berørte andelsboligforeninger har fulgt disse særlige vilkår. det vil altså sige, at udgangspunktet må være, at de enkelte andelshavere igen- nem tiden har både købt og solgt til en meget lav pris og dermed ikke har opnået fortje- neste ved salg. hvis man nedsatte frikøbsprisen for foreningerne, ville den enkelte andelshaver ved et efterfølgende salg af andelen kunne kapitalisere dette nedslag i prisen, og det ville efter min opfattelse være for vilkårligt, hvilke andelshavere der fik fordel af en sådan æn- dring. en andelshaver, som har solgt for nylig uden fortjeneste, ville ikke få gavn af nedsættelsen, mens en andelshaver i en forening, som nu beslutter sig for frikøb – og altså til en ny lav pris – ville kunne opnå en fortjeneste ved et efterfølgende salg. efter min opfattelse kan man heller ikke se bort fra, at de kommuner, som har ejen- domme med tilskudsbestemmelser, siden frikøbsreglerne blev indført i 1965, har haft udsigt til på et eller andet tidspunkt at modtage de pågældende frikøbsbeløb… lovforslaget løser det problem, at det kan være vanskeligt for foreningerne at optage lån til vedligeholdelse. derudover bliver det lettere for foreningerne at frikøbe sig, ef- tersom frikøb efter de foreslåede regler ikke vil medføre en højere boligafgift for de nu- værende andelshavere, hvilket er tilfældet ved frikøb efter de gældende regler. der er således tale om, at foreningerne får nogle muligheder, som gør det lettere at eje en ejen- dom med tilskudsbestemmelser. det er herefter op til foreningerne og kommunerne at anvende disse nye muligheder.” højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om københavns kommune kan håndhæve en såkaldt tilskudsdeklaration, som i 1923 blev tinglyst på a/b københavn og omegns ejendom, eller om kommunens ret hertil er bortfaldet som følge af udvist passivitet eller som følge af, at det vil stride mod lighedsgrund- sætningen eller aftalelovens § 36 at gøre deklarationen gældende. deklarationen blev i overensstemmelse med § 46 i lov nr. 150 af
15. april 1921 om boligfor- holdene pålagt i forbindelse med ydelse af offentlige tilskud til ejendommens opførelse og indebærer, at et eventuelt overskud ved salg af andele i andelsboligforeningen skal afgives til kommunen til anvendelse til boligsociale formål. der skete allerede i årene 1923-1959 en be- tydelig ændring i pengeværdien og i faste ejendommes værdi. det blev imidlertid ved høje- sterets dom af
16. november 1959 (ufr 1960.23) fastslået, at disse ændringer ikke uden sær- lig lovhjemmel kunne bevirke, at en tilskudsdeklarations bestemmelser om afgivelse af over- skud bliver uforbindende. - 7 - senere lovgivning har ikke gjort tilskudsdeklarationer uforbindende, men har efter en afvej- ning af de modsat rettede hensyn fastsat nærmere regler om mulighederne for at frigøre sig herfra, jf. herved lov nr. 196 af
17. juni 1964 om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser som ændret senest ved lov nr. 489 af
18. juni
19. der er ikke herved sket nogen ændring i prisen for frikøb, men bl.a. givet regler, som giver andelsboligforeningerne bedre muligheder for at købe sig fri af en deklaration. a/b københavn og omegns vedtægter indeholdt oprindeligt bestemmelser om, at andelsha- verne var underkastet de bestemmelser, som københavns magistrat og staten måtte fastsætte vedrørende bl.a. andelenes overdragelse til andre, og om, at vedtægtsændringer skulle god- kendes af bl.a. københavns magistrat. reglerne herom er udgået ved vedtægtsændringer gen- nemført i 1970 og
20. det fremgår ikke, at disse vedtægtsændringer er blevet godkendt af københavns kommune, eller at kommunen har været bekendt med vedtægtsændringerne. københavns kommune havde ved en cirkulæreskrivelse af
21. oktober 1965, som blev sendt til samtlige andelsboligforeninger i kommunen med tinglyste tilskudsdeklarationer, indskær- pet bestyrelsernes pligt til at sørge for, at overdragelse af andele fandt sted på den i deklaratio- nen foreskrevne måde, og kommunen imødekom i 1970 ikke en ansøgning fra a/b køben- havn og omegn om at lade tilskudsdeklarationen aflyse. københavns kommune fremsendte endvidere den
22. oktober 1975 efter anmodning en kopi af tilskudsdeklarationen til forenin- gens advokat. kommunen havde således en berettiget grund til at gå ud fra, at a/b køben- havn og omegn efterlevede tilskudsdeklarationen. højesteret finder det endvidere ikke godtgjort, at københavns kommune på et tidligere tids- punkt end 2006 har fået viden om, at a/b københavn og omegn gennem mange år havde fastsat andelenes værdi i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler og ikke i overensstemmelse med tilskudsdeklarationens bestemmelser. det forhold, at andelsboligfor- eningen gennem årene har undladt at søge om godkendelse af tillæg til anskaffelsessummen efter principperne i deklarationen i forbindelse med forbedringsprojekter, kan ikke føre til en anden vurdering. selv om kommunen i en årrække har undladt at føre kontrol med andelsboligforeningens overholdelse af vilkårene i tilskudsdeklarationen, finder højesteret på den anførte baggrund, - 8 - at kommunen ikke har udvist en retsfortabende passivitet, som afskærer kommunen fra at gøre deklarationen gældende. det kan ikke føre til et andet resultat, at andelsboligforeningen muligt oprindeligt har misforstået deklarationens bestemmelser, eller at deklarationen er ble- vet glemt, og at der som følge heraf er sket køb og salg af andele uden hensyn til vilkårene i deklarationen. højesteret finder på den samme baggrund, herunder det anførte vedrørende revision af lov- givningen om tilskudsdeklarationer, at der heller ikke er grundlag for hel eller delvis tilside- sættelse af tilskudsdeklarationen i medfør af aftalelovens § 36 eller i medfør af en ligheds- grundsætning. højesteret stadfæster herefter dommen. ved fastsættelsen af sagsomkostninger for højesteret er der navnlig lagt vægt på sagens ka- rakter og arbejdets omfang. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal a/b københavn og omegn betale 500.000 kr. til kø- benhavns kommune. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.