højesterets dom | Europaius

højesterets dom afsagt onsdag den

april 2011 sag 109/2007 (
afdeling) acs vertrieb gmbh og rbs performance ltd. (advokat philip graff for begge) mod nørresundby bank a/s (advokat peder fihl) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
afdeling den
februar
i pådømmelsen har deltaget fem dommere: peter blok, per walsøe, poul søgaard, niels grubbe og henrik waaben. påstande appellanterne, acs vertrieb gmbh og rbs performance ltd., har gentaget deres påstande. indstævnte, nørresundby bank a/s, har påstået stadfæstelse med den ændring, at acs skal betale 417.188,15 kr. med rente fra den
marts
supplerende sagsfremstilling ved kreditkontrakt af
januar 2004 om midlertidig trækningsret på konto nr. 7452 1204987 i nørresundby bank fik principia a/s en kreditramme på 500.000 kr., hvorefter kreditrammen på kontoen udgjorde i alt 1.200.000 kr. i kreditkontrakten bestemmes bl.a., at ”den midlerti- dige trækningsret ophører med virkning fra den 20.04.2004.” endvidere fremgår det, at ”trækningsretten udløber 20.4.2004 eller til betaling af fakturaer/varer leveret i tiden indtil 31.3.2004”. - 2 - ved pantsætningserklæring af
januar 2004 stillede rbs sikkerhed med 500.000 kr., som ifølge erklæringen blev stillet: ”til sikkerhed for opfyldelse af midlertidig udvidelse af faktureringskredit (dækkende de engelske og tyske fakturaer) med kr. 500.000, i henhold til vedhæftede allonge af 28/1-2004 …” til pantsætningserklæringen er knyttet den i landsrettens dom citerede allonge. alle lånedokumenterne vedrørende kreditudvidelsen på 500.000 kr. blev underskrevet af ad- vokat oluf hjortlund, dels for principia, dels for rbs i henhold til fuldmagt af
januar 2004 fra ronald robinson og yvonne robinson. ved kreditkontrakt af
februar 2004 om midlertidig trækningsret på konto nr. 7452 1204987 blev principias trækningsret yderligere forhøjet. det anføres i kontrakten om trækningsretten: ”kr. 900.000,00 dette er en forhøjelse af trækningsretten med kr. 400.000,
kreditrammen udgør herefter ialt kr. 1.600.000,00.” kreditkontrakten indeholder bestemmelser om afvikling af den midlertidige trækningsret sva- rende til bestemmelserne i kreditkontrakten af
januar
ved pantsætningserklæring af
februar 2004 stillede acs sikkerhed med 400.000 kr., som ifølge erklæringen blev stillet: ”til sikkerhed for opfyldelse af midlertidig udvidelse af faktureringskredit … [ikke læ- seligt] de engelske og tyske fakturaer) med kr. 400.000 i henhold til vedhæftede allonge af 28/1-2004 …” til pantsætningserklæringen er knyttet den i landsrettens dom citerede allonge. alle lånedokumenterne vedrørende kreditudvidelsen på 400.000 kr. blev underskrevet af ad- vokat oluf hjortlund, dels for principia, dels for acs i henhold til fuldmagt dateret
januar 2004 fra acs ved roger milenk. - 3 - af en posteringsoversigt af
februar 2005 fra nørresundby bank vedrørende konto nr. 7452 1204987 fremgår, at kontoen er åbnet den
marts 2003 og fortsat til den
juni 2004, hvor kontoen gik i 0 efter overførsel af en negativ restsaldo på 736.234,97 kr. til andre konti. den
januar 2004 var der trukket 699.117,44 kr. på kontoen. den
januar 2004 blev trækket øget til 1.199.648,14 kr. ved tre fakturabelåninger. den
februar 2004 blev trækket yderligere øget til 1.599.641,47 kr. ved tre fakturabelåninger af
og
februar 2004 og to mindre gebyrbetalinger af
januar 2004 og
februar
det fremgår af de fakturaoversigter, hvorved principia sendte fakturaer til banken med anmodning om belåning, at de seks fakturabelåninger af
januar 2004, samt
og
februar 2004 skete på grundlag af nærmere angivne fakturaer udstedt til acs og rbs i perioden fra
til
januar
ifølge en af nørresundby bank udfærdiget specifikation over posteringer på fakturabelå- ningskonto nr. 7452 1204987 har acs i perioden fra og med den
januar 2004 til og med den
marts 2004 indbetalt 1.301.893,50 kr. ifølge en af acs udfærdiget udateret udbetalingsoversigt har acs i perioden fra
april 2004 til
maj 2004 betalt i alt 277.320,89 kr. til faktureringsbelåningskontoen vedrørende faktu- raer fra før
marts
ved bankoverførsler af
februar 2004 og
marts 2004 overførte rbs henholdsvis 400.000 kr. og 100.000 kr. til principia. beløbene blev sat ind på principias kassekredit i nørresundby bank. det fremgår af en posteringsoversigt udskrevet den
maj 2007 fra rbs, at rbs regi- strerede betalingerne under betegnelsen ”payment on account”. af en oversigt af
maj 2004 fra principia vedrørende det økonomiske mellemværende med rbs fremgår, at princi- pia havde bogført betalingerne under betegnelsen ”pre-payment”. af en oversigt af
juni 2004 fra principia vedrørende det økonomiske mellemværende med acs fremgår, at saldoen på tre konti vedrørende vareleverancer og varer i kommission ud- gjorde 616.916,70 kr., 97.520,21 kr. og -861,92 kr., i alt 713.574,99 kr. i principias favør. saldoen på en konto vedrørende faktureringer fra acs udgjorde 265.219,07 kr. i acs’ favør. det fremgår endvidere, at der var udestående lån fra acs på 200.000 kr., og at acs havde et indestående på 400.000 kr. på sikringskonto i banken. - 4 - den
juni 2004 overførte nørresundby bank indeståendet på de to sikringskonti på 500.000 kr. og 400.000 kr., begge med rentetilskrivninger, til fakturabelåningskontoen. det fremgår af en udskrift af
juni 2004 af en debitorliste for principia a/s under konkurs, at saldoen på de tre konti vedrørende vareleverancer og varer i kommission udgjorde 547.274,68 kr., 97.520,21 kr. og -861,92 kr., i alt 643.932,97 kr. i principias favør. i et brev af
august 2004 til nørresundby bank anmodede advokat philip graff for acs og rbs om tilbagebetaling af sikkerhederne på henholdsvis 400.000 kr. og 500.000 kr. og afgav samtidig rentepåkrav. statsautoriseret revisor per have jensen har i en skønserklæring af
december 2008 udtalt bl.a.: ”spørgsmål 1: i henhold til spørgsmål 1 fremgår det, at: ”revisor bedes på grundlag af sagens bilag, herunder navnlig bilagene 10 og g opgøre hvilke vareleverancer acs vertrieb gmbh (acs) har modtaget i henhold til dette mate- riale i følgende perioder:
januar til
marts 2004
februar til
marts 2004” på baggrund af bilagene 10, 12-20, bilag g samt modtagne bilag i øvrigt kan de af acs modtagne vareleverancer opgøres således: fra og med
januar 2004 – til
marts 2004 bilag g og 10 bilag 12-20 i alt vareleverancer i perioden ………………………………... 1.760.293 kr. 130.615 kr. 1.890.908 kr. udstedte kreditnotater vedrørende fakturaer i perioden…… -24.756 kr. -20.700 kr. -45.456 kr. værdi af vareleverancer fratrukket konkrete kreditnotaer ... 1.735.537 kr. 109.915 kr. 1.845.452 kr. fra og med
februar 2004 – til
marts 2004 bilag g og 10 bilag 12-20 i alt vareleverancer i perioden………………………………….. 1.155.729 kr. 130.615 kr. 1.286.344 kr. udstedte kreditnotaer vedrørende fakturaer i perioden…….. -3.728 kr. -20.700 kr. -24.428 kr. værdi af vareleverancer fratrukket konkrete kreditnotaer…. 1.152.001 kr. 109.915 kr. 1.261.916 kr. - 5 - spørgsmål 2: i henhold til spørgsmål 2 fremgår det, at: ”revisor bedes endvidere på grundlag af sagens bilag, herunder navnlig bilagene 46 og g opgøre, hvilke vareleverancer rbs performance ltd. (rbs) har modtaget (vores fremhæv- ning) fra principia a/s (principia) i henhold til dette materiale i følgende periode:
januar til
marts 2004” på baggrund af bilagene 46 og g samt modtagne bilag i øvrigt er det ikke muligt at udtale sig om hvilke vareleverancer rbs rent faktisk har modtaget i de omhandlede perioder, idet der kan være forskel på fakturadato og leveringsdato. i det omfang at spørgsmål 2 skal forstås således: ”revisor bedes endvidere på grundlag af sagens bilag, herunder navnlig bilagene 46 og g opgøre, hvilke vareleverancer rbs performance ltd. (rbs) faktisk er blevet faktureret for fra principia a/s (principia) i henhold til dette materiale i følgende periode:
januar til
marts 2004” kan de fakturerede beløb opgøres således: fra og med
januar 2004 – til
marts 2004 fakturaer i perioden………………………………………………. 347.554 kr. samlet fakturabeløb………………………………………………. 347.554 kr. opgørelsen er opgjort som de fakturaer der er udstedt i perioden. i perioden fra og med
januar 2004 til
marts 2004 er der i alt udstedt 4 kreditno- taer for i alt 16.832 kr. det har på det foreliggende grundlag ikke været muligt at vur- dere om de har relationer til fakturaer udstedt i den pågældende periode.” nørresundby bank har opgjort den selvstændige betalingspåstand over for acs således: tilgodehavende pr. dekretdagen
juni 2004 643.932,97 kr. lån fra acs - 200.000,00 kr. kreditnota 26921 - 4.828,80 kr. fratrukket ikke krediterede forgafler - 21.916,02 kr. acs skyldig i alt 417.188,15 kr. - 6 - acs har i en udateret oversigt betegnet ”det samlede økonomiske mellemværende mellem parterne pr. konkursdagen” yderligere fradraget to poster: i alt ifølge nørresundby banks opgørelse: 417.188,15 kr. acs’ tilgodehavende iflg. fakturaer - 266.089,94 kr. garantiforpligtelser i forbindelse med reparation - 111.600,00 kr. acs skyldig i alt 39.498,21 kr. fakturatilgodehavendet på 266.089,94 kr. er specificeret på en udateret oversigt over 22 fak- turaer udstedt af acs til principia i perioden fra den
juli 2003 til den
april 2004 vedrø- rende bl.a. teknisk bistand og andre ydelser. forklaringer der er til brug for højesteret afgivet supplerende forklaring af roger milenk og arne steens- gård poulsen. roger milenk har forklaret, at fra 1991 og frem købte acs såkaldte rammesæt fra principia. et rammesæt bestod af et cykelstel og en forgaffel. leverancerne fra principia indeholdt des- værre mange mangler allerede fra starten i
således måtte acs sende mellem 10 og 20 % af rammerne tilbage igen. manglerne bestod f.eks. i, at for- og baghjul ikke flugtede, at der var fejl ved gevindet, eller at overfladebehandlingen ikke var i orden. der var dog også andre typer af fejl. når acs foretog reklamation, var der 3 fremgangsmåder. enten sendte man va- ren tilbage og modtog kreditnota, eller man reparerede selv den mangelfulde vare, eller man solgte varen som sekundavare med rabat. hovedsageligt anvendte man den førstnævnte mu- lighed, og gennemsnitligt var der 10-15 kreditnotaer for hver ca. 100 regninger. når acs sendte rammesæt tilbage, sendte principia relativt hurtigt kreditnotaer. det var altid muligt at finde en løsning på problemet. han vil vurdere, at der igennem tiden fra 1991 og frem til kon- kursen var mindst 500 af sådanne kreditnotaer. når man i forholdet mellem acs og principia taler om forudbetaling, skal det opdeles i 2 ty- per tilfælde. det første tilfælde var, når principia var i pengenød, og acs vidste, at ramme- sættene var undervejs i produktionen. i sådanne situationer skete der forudbetaling, fordi principia havde behov for penge for at kunne betale underleverandører. dette skete 4-5 gange - 7 - i perioden fra 2000-
den anden type situation var, at man stemplede fakturaerne med ordet ”forudbetaling”, når varerne ankom, enten fordi man foretog betaling forinden faktura- beløbet var forfaldent, eller eventuelt fordi ikke samtlige varer var leveret endnu. acs lavede for hver overførsel en liste, der nøjagtigt henførte de overførte beløb til de enkelte leverancer. listen blev sendt samme dag eller dagen efter til principia. det var vigtigt for acs, at af- stemningen skete løbende for samtlige fakturaer. listerne blev sendt til arne poulsen, som var bogholder i principia. det var bogholderen i acs, irena, som forestod overførslerne. der blev udarbejdet en specificeret liste over hver eneste overførsel til principia. i praksis var ty- pisk situation 2 den mest gængse. han ved ikke, hvor tit der stod ”pre-payment” eller forud- betaling på listen, idet det var en opgave, som irena stod for. generelt var det kun i få tilfælde, at man påførte betalingerne forudbetaling. indbetaling skete altid ved bankoverførsel til en af principias to konti i nørresundby bank. umiddelbart efter, at bankoverførslen var gennemført, blev kopi herom sendt til principia, og det blev altid angivet, hvilken faktura betalingen angik. der var ingen ændring i denne frem- gangsmåde i 2003 eller
fremgangsmåden gav ikke anledning til nogen problemer. han vidste, at en del af fakturaerne i en eller anden form blev forelagt for nørresundby bank som et led i principias mulighed for at udvide sin kreditmulighed i banken. han eller acs var dog aldrig i kontakt eller forbindelse med banken. acs havde således ikke nogen kontaktperson i banken, og acs har aldrig modtaget kontoudtog eller andre typer korrespondance fra banken. hvis nørresundby banks optegnelse af mellemværendet mellem acs og principia ikke stemte overens med acs’ interne afstemning af mellemværendet, ville man have opdaget en eventuel uoverensstemmelse, hvis man havde modtaget kontoudtog. det var principia, der anviste, til hvem acs skulle betale for de modtagne leverancer. nørresundby bank har aldrig anvist betalingen. acs fulgte altid betalingsanvisning for principia, og der har aldrig været fremsat protester fra nogen i den anledning. hvis nørresundby bank ville have modtaget be- taling på en anden konto, ville acs have rettet sig efter sådanne anvisninger. dette skete imidlertid aldrig. han var i 2003-2004 bekendt med, at der mellem principia og nørresundby bank var interne aftaler, der vedrørte fakturaer. på grundlag af den måde, som acs og principia arbejdede sammen og fakturerede på, vurderede han, at der var tale om en intern overdragelse af for- dringen til banken. en sådan ordning kendes i tyskland. dette er imidlertid ikke det samme - 8 - som factoring, som han kender fra andre forretningsmæssige sammenhænge. for ham var det tydeligt, at der ikke var tale om et factoringarrangement. han havde således andre samar- bejdspartnere, der havde et factoringarrangement, og i sådanne situationer havde han kontakt direkte med den pågældende bank i stedet for med leverandøren, og han modtog ca. hver 3-4 uge et kontoudskrift fra banken. endvidere modtog han ved årets udgang en opgørelse fra banken over mellemværendet. han var ikke bekendt med de erklæringer, som fremgik af fakturaoversigterne, hvorved principia sendte fakturaer til nørresundby bank med anmodning om belåning. han var bekendt med, at principia havde et kreditarrangement i nørresundby bank, men han kendte ikke nærmere til indholdet af dette arrangement. han har i anledning af nærværende sag gennemgået samtlige overførsler fra acs til principia fra marts 2003 til ul- timo marts 2004 og har i den forbindelse fundet mange fejl og uoverensstemmelser. de lister, som han har gennemgået, var de lister, som er fremlagt i sagen, og som indeholder oversigter over principias fakturakopier til nørresundby bank. f.eks. opdagede han, at der på listerne figurerede fakturaer, der for længst var betalt eller modregnet. der var tale om regninger, som efter aftale med arne poulsen og seamus grannell var blevet modregnet. alligevel figurerede disse fakturaer i 2003 og 2004 på de lister, der blev sendt fra principia til banken. han havde dog ikke kendskab til eksistensen af disse lister, før denne sag opstod. på et tidspunkt i januar eller februar 2004 stillede acs en sikkerhed på 400.000 kr. over for nørresundby bank, for at principia kunne få adgang til en udvidet kredit. pengene var indsat på en separat konto i nørresundby bank, som lød enten på acs’ navn eller advokat oluf hjortlunds navn. sikkerheden blev ydet indtil ultimo marts
i februar 2004 meddelte principia acs, at kreditgrænsen næsten var nået. dette undrede ham noget og førte til, at han via mail tog kontakt til bestyrelsesformanden i principia, advokat oluf hjortlund. han skrev således en e-mail den
februar 2004 og modtog svar herpå den
februar
advokat hjortlunds svar stillede ham tilfreds og gav ham indtryk af, at alt var i orden. ud over kreditnotaer i anledning af mangler udstedte acs også andre fakturaer til principia. således købte acs gennem alle årene undertiden cykeldele for principia, som herefter blev faktureret til principia. endvidere fakturerede man principia for diverse test, der blev udført i et tysk institut, og for produktudvikling. i en oversigt af
juni 2004 fra principia vedrørende det økonomiske mellemværende med acs kan man under pkt. b se et eksempel på en sådan ydelse, som acs har faktureret til principia. endvidere ses et eksempel på en ydelse, der er - 9 - faktureret under pkt. e. pkt. e vedrører teknisk support, som acs udførte for principia. der var tale om udlejning af en medarbejder ved navn boris sirmnoff. den pågældende medar- bejder deltog blandt andet i rejser til asien og varetog kvalitetssikring på det tyske institut. derudover tog han ofte til nørresundby for at kontrollere produktionen. boris sirmnoff var tillige ansvarlig for cyklernes kvalitet. det hele var afstemt og aftalt med principias direktør, seamus grannell. den pågældende aftale vedrørende boris sirmnoff var i kraft fra 2002 til
den
marts 2004 skrev han til principia og opsagde aftalen vedrørende boris sirm- noff. seamus grannell kvitterede for opsigelsen med en anprisning af boris sirmnoff. acs blev aktionær i principia i
på samme tidspunkt blev rbs aktionær i principia. acs og rbs havde ikke noget egentligt samarbejde, før principias solvensproblemer i starten af
acs og rbs valgte at træde ind i principia som aktionærer, fordi principia var deres væsentligste leverandør. han var bestyrelsesmedlem i principia, men trådte sidenhen ud af bestyrelsen. han husker ikke, hvornår han præcist trådte ud, men han var fortsat bestyrelses- medlem den
maj
acs var minoritetsaktionær i principia. han følte, at acs havde mulighed for at udøve kon- trol og indflydelse på principia i relation til produktudvikling og kvalitetssikring, men på alle andre områder var acs helt uden indflydelse. acs havde således hverken indflydelse på eller indsigt i principias økonomi, og acs havde ikke lov til at kontakte bogholderen i principia, arne poulsen. al kontakt skulle således ske gennem direktøren, seamus grannell, og det var også ham, der rapporterede til acs om økonomien. informationsniveauet var dog lavt, og acs modtog således kun en debitor- og kreditorliste engang imellem, når principia var i øko- nomiske vanskeligheder. han bad om mere information, men modtog ikke dette. når det i vestre landsrets dom er angivet, at han ikke bekymrede sig om økonomien i principia, er det ikke en korrekt gengivelse. han var meget interesseret i økonomien, men fik ikke de informa- tioner, han ønskede. spørgsmål om informationsniveauet var et løbende stridspunkt mellem ham og direktør seamus grannell. det er ikke korrekt, når det i vestre landsrets dom er an- ført, at han i april 2004 stadig troede på, at principia havde en stor fremtid. han mener således ikke, at han sagde sådan under landsretssagen. i begyndelsen af 2004 havde acs og rbs besluttet ikke at punge flere penge i principia. de håbede og troede dog på, at principia ville kunne klare sig med egne ressourcer. - 10 - han havde ikke nogen viden om, hvorvidt der var en ”factoring-konto” i nørresundby bank. han vidste, at principia forelagde visse regninger for banken, men han kendte ikke det præ- cise aftaleforhold mellem banken og principia. han så således først kontooversigten for 987- kontoen i forbindelse med nærværende sag. han havde ikke forud for sagens opståen fået in- formation om 987-kontoen udover, at han vidste, at principia havde to konti i nørresundby bank, hvoraf 987-kontoen var den ene. han husker ikke, hvilket kontonummer acs hoved- sageligt indbetalte til, idet det var irena fra hans bogholderi og arne poulsen fra principias bogholderi, der tog sig af sådanne spørgsmål. det var ikke vigtigt for acs at undersøge de konkrete kontooplysninger, idet man i hvert enkelt tilfælde fulgte betalingsanvisningen fra principia. der var for flere hundrede fakturaers vedkommende tale om, at der ikke var givet særlige oplysninger om, hvortil betaling skulle ske. der var således ikke kun tale om næsten 100 fakturaer, således som det er anført i vestre landsrets dom. den
januar 2004 underskrev han en fuldmagt til oluf hjortlund. på grund af større leve- rancer var det nødvendigt, at kreditten blev hævet for at sikre tilstrækkelig likviditet til højsæ- sonen, som var fra januar til marts, og acs accepterede derfor at betale en sikkerhed på 400.000 kr. han var ikke bekendt med indholdet af den i fuldmagten angivne ”factoring faci- lity”. når acs betalte fakturaer til principia, skete betaling altid til en af de to konti i nørre- sundby bank. der skete således aldrig betaling direkte til principia, f.eks. ved check. de lister eller specifikationer, som blev sendt til arne poulsen fra principia ved hver betaling, blev med sikkerhed ikke tillige sendt til nørresundby bank, idet acs aldrig havde haft kontakt til nørresundby bank. sikkerheden gjaldt for vareleverancer indtil den
marts
han ved med sikkerhed, at acs betalte alle fakturaer i denne periode, idet acs løbende afstemte mellemværendet med principia. man kan godt forestille sig, at nogle varer, som blev modta- get i marts 2004, først skulle betales senere, idet der normalt var en betalingsfrist på 30 dage. endvidere skete det, at fejl enten ved selve produkterne eller i fakturaen bevirkede, at der var forhandlinger om fakturaerne i måske 3 eller 4 uger. et eksempel på det kunne være, at der var mangler, som bevirkede, at der skulle udstedes kreditnotaer. efter principias konkurs i juni 2004 fik acs diverse ekstraomkostninger. for det første stod acs som ansvarlig for mangler, der var omfattet af garanti. acs måtte således i 2004 bytte mange rammer eller sågar tage rammerne tilbage og give kreditnota. alene til kreditnota i 2004 betalte acs over 11.000 euro. derudover havde acs udgifter til opfyldelse af sponsor- - 11 - aftaler og marketingaftaler. endeligt kommer, at acs i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2004 sendte et parti forgafler til principia, for hvilke man aldrig modtog en kreditnota eller eventuelt forgaflerne retur. forsendelsen havde en værdi af 2.948 euro. udgiften til at bytte rammer androg mere end 11.000 euro. isaac international ejes af seamus grannell, yvonne robinson, ronald robinson og ham selv. selskabet blev stiftet i 2002 eller i begyndelsen af
selskabet importerer og udvik- ler forgafler. arne steensgård poulsen har forklaret, at acs som oftest skyldte principia penge, selv om acs ved betalinger anførte, at der var tale om forudbetalinger. der var sjældent reklamationer i anledning af beskadigede stel. der var dog reklamationer hver måned, som medførte udste- delse af kreditnotaer. principia foretog fakturabelåning i nørresundby bank. han har ikke set nogen skriftlig aftale, men han husker, at der var to fakturabelåningskonti; en til alle de de- bitorer, der ikke samtidig var aktionærer, og en konto, der vedrørte betalinger fra acs og rbs. principia afleverede fakturaer til nørresundby bank dagligt. det fungerede således, at principia herefter fik udbetalt 90 % af fakturabeløbet, så vidt han husker. banken udbetalte beløbet direkte til principias kassekredit i banken. de sidste 10 % blev stående på belånings- kontoen. når en kunde betalte den konkrete faktura til banken, blev de sidste 10 % fortsat stående på belåningskontoen. der var en grænse for belåningen på kontoen vedrørende acs og rbs. det betød, at hvis grænsen blev nået, kunne principia ikke belåne yderligere faktu- raer. han husker ikke i dag, hvilken beløbsgrænse der var tale om. han husker heller ikke, om grænsen blev hævet på et tidspunkt. principia lå generelt i nærheden af låneloftet. hvis græn- sen for belåning på et tidspunkt blev hævet, ville han tro, at det var fordi, at man lå tæt på grænsen. i hans ansættelsestid i principia afleverede han en til to gange lister over udeståen- der fra principias bogholderi til banken. han modtog i den forbindelse ikke noget svar tilbage fra banken. så vidt han ved, blev alle fakturaer påstemplet en påtegning om, at fakturaen var overdraget, og at betaling kun kunne ske med frigørende virkning til nørresundby bank. sy- stemet fungerede efter hans opfattelse fint. forevist forskellige fakturaer uden dette stempel forklarede han, at det undrer ham meget. han kan ikke give nogen præcis forklaring på dette forhold. han tror, at der måske kan være tale om, at en faktura blev udskrevet i flere eksem- plarer, hvoraf et eksemplar blev faxet direkte til acs, forinden den blev stemplet, hvorefter - 12 - fakturaen i original blev stemplet og sendt med almindelig post. han havde ellers indskærpet, at det var meget vigtigt, at alle fakturaer blev stemplet. alle kreditnotaer, som principia udstedte, blev fremsendt til banken. han kan ikke udtale sig om eventuelle uoverensstemmelser mellem bankens opgørelse af mellemværendet mellem principia og acs’ opgørelse af mellemværendet. han afstemte løbende mellemværendet og modtog løbende lister fra acs vedrørende de enkelte fakturaer. i det store og hele var mellemværendet mellem acs og principia hele tiden up to date. det var hans opfattelse, at acs vidste, at fakturaerne var belånt, fordi der var en løbende kontakt mellem direktøren seamus grannell og acs og rbs. det stod derfor helt klart for ham, at acs selvfølgelig kendte til overdragelsen af fakturaerne, men han havde dog ikke selv orienteret acs herom. dette var hans vurdering udelukkende på baggrund af hans opfattelse af kontakten mellem seamus grannell og acs. det er ham, som har udarbejdet oversigten af
maj 2004 fra principia vedrørende det øko- nomiske mellemværende med rbs. når han under posterne vedrørende indbetalingerne den
februar 2004 og den
marts 2004 på i alt 500.000 kr. har anført, at der var tale om forud- betaling, var det på baggrund af, at rbs ikke var god til at henføre betalinger til bestemte fakturaer. derfor bogførte han indbetalingerne som forudbetalinger. han deltog i sin ansættelsestid i et til to formøder forud for bestyrelsesmøder, hvor han præ- senterede regnskabet, men ellers deltog han ikke i bestyrelsesmøder. han husker ikke, om han gennemgik aftalerne mellem principia og nørresundby bank under disse møder. anbringender rbs og acs har bl.a. anført, at der aldrig har været tale om fakturabelåning i egentlig for- stand. banken har aldrig opfyldt de betingelser for fakturabelåning, som principia angav ved fremsendelsen af fakturakopier til banken, og banken har aldrig givet sig til kende over for rbs og acs, herunder ved fremsendelse af kontoudtog. banken har accepteret, at kun et få- tal af principias fakturaer til rbs og acs indeholdt meddelelse om, at de var transporteret til banken. og når der endelig blev givet meddelelse om transporten, indeholdt meddelelsen et forkert kontonummer. bankens administration af kontoen var i det hele taget mangelfuld, her- under idet der skete uretmæssige posteringer på kontoen, og idet banken ikke førte kontrol - 13 - med de udstedte fakturaer og rbs’ og acs’ indbetalinger. der er strengere krav til den på- passelighed og omhu, der kræves af et finansieringsinstitut, end den, der kræves af mindre professionelle aktører. pantsætningserklæringerne skal fortolkes sådan, at de ikke vedrører leverancer, som var sket før sikkerhedsstillelsen. de fakturaer, som rbs og acs stillede sikkerhed for, kunne de honorere ved betaling eller modregning, herunder modregning med såvel konnekse som ikke-konnekse modkrav. rbs har ifølge skønserklæringen af
december 2008 i garantiperioden fået leveret varer for 347.554 kr. det var sædvanligt, at rbs – ligesom acs – betalte principia i klumper, herun- der under betegnelsen ”forudbetaling”, og det må accepteres også i forhold til pantsætnings- erklæringerne. det følger heraf, at rbs’ betalinger den
februar 2004 og den
marts 2004 på i alt 500.000 kr. skal fradrages ved opgørelsen af, om leverancerne til rbs i garantiperio- den er betalt. betingelsen for frigivelse af sikkerhederne – at de sikrede leverancer er betalt – er derfor opfyldt for så vidt angår leverancer til rbs. acs har ifølge skønserklæringen af
december 2008 i garantiperioden fået leveret varer for 1.261.916 kr. der må lægges vægt på perioden fra
februar 2004, da acs først på dette tids- punkt indgik aftale om kreditudvidelsen og stillede sikkerheden. der må endvidere ske fra- drag af modkrav, i hvert fald for så vidt angår de kreditnotaer, som skønsmanden har fradra- get, idet der er tale om konnekse modkrav. acs har betalt i hvert fald de af banken aner- kendte 1.301.893,50 kr., der er betalt i garantiperioden, men også de 277.320,89 kr., der efter garantiperioden er betalt vedrørende de sikrede leverancer. betingelsen for frigivelse af sik- kerhederne – at de sikrede leverancer er betalt – er derfor opfyldt også for så vidt angår leve- rancer til acs. for så vidt angår den selvstændige påstand om betaling til banken har acs modkrav, der om- fatter bl.a. krav på 266.089,94 kr. i henhold til fakturaer udstedt af acs til principia i perio- den
juli 2003 til
april 2004 vedrørende levering af bl.a. teknisk bistand. disse faktu- raer er anerkendt af principia. i modkravene indgår endvidere garantiforpligtelser på 111.600 kr. vedrørende reparationer af stel leveret af principia. - 14 - nørresundby bank har bl.a. anført, at der var tale om en egentlig og reel fakturabelåningsaf- tale, hvor alle parter, herunder rbs og acs, agerede fuldt ud i overensstemmelse med afta- len. banken modtog fra principia oversigter over og kopier af tiltransporterede fakturaer, og banken kontrollerede, at der var overensstemmelse mellem oversigterne og fakturaerne, før- end banken gjorde et tilsvarende beløb tilgængeligt for principia på fakturabelåningskontoen. der var ejerinteresser og interessesammenfald i forholdet mellem på den ene side acs og rbs og på den anden side principia, og acs og rbs må have været fuldt ud bekendt med fakturabelåningen. de kan i hvert fald ikke have været uvidende herom. ejerinteresserne og interessesammenfaldet mellem asc, rbs og principia medfører en skærpet bedømmelse af acs og rbs på alle punkter i sagen. pantsætningserklæringerne vedrørte perioden frem til den
marts
det var en klar for- udsætning for kreditudvidelsen for principia og for sikkerhedsstillelsen fra rbs og acs, at det sikrede mellemværende på fakturabelåningskontoen kun kunne nedbringes med effektive betalinger fra rbs og acs af de fakturaer, der blev belånt. dette følger også af pantsæt- ningserklæringernes ordlyd, som er forfattet af rbs og acs. det er herved udelukket, at rbs og acs har kunnet nedbringe den sikrede gæld ved andet end kontant betaling. enhver form for modregning var således udelukket, herunder modregning under henvisning til indsigelser vedrørende det leverede, som i det mindste måtte have krævet, at banken løbende blev orien- teret om indsigelserne. i forhold til rbs må der tages udgangspunkt i, at der som fastslået ved skønserklæringen af
december 2008 er leveret varer for 347.554 kr. frem til den
marts
kontant betaling fra rbs, som ikke fra deres side var henført til en bestemt faktura eller levering, havde ban- ken i henhold til almindelige kautionsretlige principper ret til at afskrive på usikret gæld. det følger heraf, at banken har haft ret til at afskrive de uspecificerede forudbetalinger den
februar 2004 og den
marts 2004 på anden gæld end den sikrede. der er herefter ikke nogen betalinger fra rbs i perioden, som kan fradrages ved opgørelsen af, om de sikrede leverancer til rbs er betalt. derfor er betingelsen for frigivelse af sikkerhederne ikke opfyldt for så vidt angår leverancer til rbs. - 15 - for så vidt angår leverancer til acs må det som opgjort af skønsmanden lægges til grund, at der fra og med den
januar til og med den
marts 2004 er leveret varer til acs for 1.890.908 kr. acs har i perioden indbetalt 1.301.894 kr., hvorfor der mangler betaling af va- releverancer for 589.014 kr., før betingelsen for frigivelse af sikkerhederne er opfyldt for så vidt angår leverancer til acs. da der således mangler betaling af 347.554 kr. og 589.014 kr., i alt 936.568 kr., har banken været berettiget til som sket at anvende sikkerhederne på i alt 900.000 kr. ved overførsel af indestående på sikringskontiene til factoringskontoen. for så vidt angår den selvstændige påstand mod acs må der tages udgangspunkt i, at acs havde en gæld på 643.932,27 kr. til principia på dekretdagen. acs har ikke dokumenteret, at der består modkrav ud over de af banken anerkendte, hvorfor principia fortsat har et tilgode- havende på 417.188,15 kr., som er tiltransporteret banken som forklaret af kurator for lands- retten. hvis banken ikke frifindes for kravet om frigivelse af sikkerhedsstillelsen til acs, skal den selvstændige påstand forhøjes med 400.000 kr., idet det må antages, at principia nedskrev sit krav mod acs med 400.000 kr. som konsekvens af, at banken inddrog sikkerhedsstillel- sen. højesterets begrundelse og resultat frigivelse af sikkerhedsstillelser nørresundby bank a/s udvidede ved kreditkontrakter af
januar 2004 og
februar 2004 midlertidigt principia a/s’ faktureringskredit til den
april 2004 med henholdsvis 500.000 kr. og 400.000 kr., i begge tilfælde for varer leveret til og med den
marts 2004 til rbs performance ltd. og acs vertrieb gmbh. ved pantsætningserklæringer af
januar 2004 og
februar 2004 begge med allonger stil- lede henholdsvis rbs og acs sikkerhed for de midlertidige kreditudvidelser ved pant i kon- tante indskud i banken på henholdsvis 500.000 kr. og 400.000 kr. ifølge allongerne skulle beløbene frigives, når fakturaer vedrørende leverancerne var betalt. efter at indskuddene var foretaget, blev kreditudvidelserne åbnet henholdsvis den
januar 2004 og den
februar
- 16 - kreditudvidelserne omfattede alene belåning af vareleverancer til rbs og acs, og højesteret finder, at aftalerne må forstås således, at sikkerhedsstillelserne var begrænset til tilgodeha- vender for varer, der var leveret, efter at aftalerne om kreditudvidelserne var indgået, for den første dels vedkommende den
januar
da begge kreditudvidelser og sikkerhedsstil- lelser angår vareleverancer til både rbs og acs, gælder dette også vareleverancer til acs, selv om aftalen om den kreditudvidelse, som acs stillede sikkerhed for, først blev indgået den
februar 2004, og acs først den
februar 2004 underskrev pantsætningserklæringen og stillede sikkerheden. frigivelse af sikkerhedsstillelserne var betinget af betaling af vareleverancerne, og højesteret finder, at dette må forstås som effektiv betaling af de udstedte fakturaer med fradrag vedrø- rende fejl og mangler i det leverede. vareleverancer til rbs der er enighed om, at der i tiden indtil den
marts 2004 under kreditten til rbs blev leveret varer for 347.554 kr. den
februar og
marts 2004 overførte rbs til principias kassekredit i banken henholds- vis 400.000 kr. og 100.000 kr. rbs registrerede betalingen under betegnelsen ”payment on account”, og betalingerne blev af principia bogført under betegnelsen ”pre-payment”. i par- ternes samhandel var det sædvanligt, at betalinger for vareleverancer skete på denne måde som runde beløb uden angivelse af, hvilke specifikke fakturaer betalingerne skulle udligne. der foreligger ikke oplysninger om, at der på tidspunktet for indbetalingerne var indgået af- tale mellem rbs og principia om ydelse af lån. på denne baggrund finder højesteret, at beta- lingerne – uanset at de blev indsat på kassekreditten – må anses for at være sket til dækning af varegæld. da betalingerne er sket under den midlertidige kreditudvidelse, er betingelsen for frigivelse af sikkerhedsstillelserne herefter opfyldt for så vidt angår leverancerne til rbs. vareleverancer til acs - 17 - højesteret lægger – ligesom parterne – skønsmandens opgørelse af vareleverancer til grund. der må lægges vægt på opgørelsen af vareleverancer med fradrag af udstedte kreditnotaer vedrørende fakturaer i perioden, idet disse må anses for at vedrøre fejl og mangler ved det leverede. skønsmanden har på dette grundlag opgjort vareleverancerne til 1.845.452 kr. for tiden fra og med den
januar til den
marts 2004, og til 1.261.916 kr. hvis perioden reg- nes fra og med den
februar
der foreligger ikke nogen opgørelse for tiden fra og med den
januar 2004 og heller ikke sådanne specifikationer til skønsmandens opgørelse, at omregning kan foretages nøjagtigt. på grundlag af oplysningerne om belåningerne under fak- tureringskreditten finder højesteret imidlertid, at det kan lægges til grund, at vareleverancerne til acs i tiden fra og med den
januar til den
marts 2004 ikke oversteg 1.500.000 kr. det er ubestridt, at acs skal godskrives for betalinger i garantiperioden på 1.301.894 kr. der må imidlertid tillige tages hensyn til betalinger, der er foretaget efter den
marts 2004, men som vedrører varer leveret i garantiperioden. acs har opgjort sådanne betalinger til 277.321 kr., og højesteret finder, at denne opgørelse kan lægges til grund. herefter finder højesteret, at betingelsen for frigivelse af sikkerhedsstillelserne er opfyldt også for så vidt angår leverancerne til acs. tilbagebetaling af sikkerhedsdepoterne herefter tager højesteret rbs’ og acs’ påstande om betaling af henholdsvis 500.000 kr. og 400.000 kr. til følge. beløbene skal som påstået forrentes fra den
september 2004, idet der er fremsat rentepåkrav ved brev af
august 2004 fra advokat philip graff. nørresundby banks selvstændige påstand over for acs det må lægges til grund, at nørresundby bank efter aftale med principias konkursbo kan ind- drive boets udestående fordringer, som er tiltransporteret banken. bankens krav er rejst på dette grundlag, ikke på grundlag af factoringaftalen. banken har opgjort kravet til 417.188,15 kr. der er enighed om de poster, der indgår heri. bankens krav er opgjort med udgangspunkt i principias debitorliste pr.
juni 2004, hvor konkursdekretet blev afsagt. efter principias tidligere opgørelser af mellemværendet senest - 18 - den
juni 2004 lægger højesteret til grund, at principia ikke nedskrev tilgodehavendet som følge af bankens overførsel den
juni 2004 af indeståenderne på de to sikkerhedskonti, her- under sikkerhedsstillelsen på 400.000 kr. fra acs. højesteret giver derfor ikke banken med- hold i kravet om forhøjelse af tilgodehavendet med 400.000 kr. som følge af afgørelsen om tilbagebetalingen af sikkerhedsstillelsen. acs har i en opgørelse over det samlede mellemværende yderligere fradraget to poster, der er bestridt af banken. den første angår en række fakturaer på i alt 266.089,94 kr. udstedt i perioden
juli 2003 til
april 2004 fra acs til principia vedrørende bl.a. teknisk bistand og andre ydelser, der er nærmere angivet på fakturaerne. i principias tidligere opgørelser af mellemværendet senest den
juni 2004 er medtaget en post på afrundet 265.000 kr., der må antages at vedrøre samme mellemværende. herefter finder højesteret, at denne post skal fradrages i bankens tilgodehavende. acs har desuden fradraget en post på 111.600 kr. vedrørende ”garantiforpligtelser i forbin- delse med reparation”. der er ikke under sagen fremlagt dokumentation for eller nærmere opgørelser af denne post, og der har heller ikke været anden bevisførelse herom, bortset fra forklaringen fra roger milenk. højesteret finder herefter, at der ikke foreligger fornøden do- kumentation for dette modkrav. efter acs’ modregning med kravet vedrørende fakturaer på i alt 266.089,94 kr. udgør ban- kens resterende tilgodehavende 151.098,21 kr., og højesteret tager herefter bankens selv- stændige påstand over for acs til følge for så vidt angår dette beløb med renter som påstået. sagsomkostninger acs og rbs har vundet sagen fuldt ud for så vidt angår kravet om frigivelse af sikkerheds- stillelserne, og nørresundby bank har alene fået delvis medhold i sin selvstændige påstand over for acs. højesteret finder herefter, at nørresundby bank i sagsomkostninger for begge retter skal betale 150.000 kr. til dækning af advokatudgifter, 70.740 kr. til dækning af retsaf- gift og 160.976 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn, vidnegodtgørelse og oversættelse, i alt 381.716 kr. - 19 - thi kendes for ret: nørresundby bank a/s skal til acs vertrieb gmbh betale 400.000 kr. med rente efter ren- teloven fra den
september 2004 og til rbs performance ltd. betale 500.000 kr. ligeledes med rente efter renteloven fra den
september
acs vertrieb gmbh skal til nørresundby bank a/s betale 151.098,21 kr. med procesrente fra den
marts
i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal nørresundby bank a/s betale i alt 381.716 kr. til acs vertrieb gmbh og rbs performance ltd. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsom- kostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.