← Danmark

sø- og h and elsretten

Obsah (4)§ 24§ 19§ 22§ 4

sø- og h and elsretten d om afsagt den 5. april 2019 sag bs-1454/2016-shr vognmand jan jensen a/s (advokat jesper windahl) mod 1) blue water shipping a/s (advokat thomas åkerstrøm nielsen) og 2) sekki

§ 24, stk.

2. det gøres gældende, at jan jensens varetægtsansvar efter cmr-loven ophør- te, efter at traileren var forulykket, og jan jensen havde givet blue water shipping a/s meddelelse om uheldet, jf.

§ 19, jf.

§ 22 idet det herefter ikke længere var muligt at gennemføre transportaftalen i overens- stemmelse med fragtbrevets bestemmelser. der henvises til blue water shippings a/s’ svarskrift: ”efter at have viderekontraheret transportopdraget til den udførende transportør, jan jensen, hørte blue water ikke om forsendelsen før ca. 7 timer efter, at færdselsuheldet angiveligt skulle have fundet sted i norge den

  1. september
  2. oplysningerne om færdselsuheldet modtog blue water fra jan jensen. efterfølgende informerede blue water sekkingstad om færdselsuheldet. sekkingstad bad herefter blue water om at redde så meget af den ferske laks som muligt og få dette bragt til sekkingstads la- ger i norge. dette blev videreformidlet til jan jensen.” det var efter uheldet umuligt at gennemføre transporten i overensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser, idet transport af den aftalte mængde kasser med laks ikke kunne gennemføres efter uheldet, idet omladning ville skulle foretages til anden trailer en den aftalte og cmr-fragtbrevet anførte, 35 idet varen skulle returneres til sekkingstads lager med henblik på konsolidering med yderligere varer og transporten således ikke kunne gennemføres til bestemmelsesstedet som aftalt. jan jensens ansvar efter cmr-loven ophørte således, da uheldet var indtrådt og blue water shipping var orienteret om dette. herefter havde jan jensen alene et ansvar for tage varen på laksen efter almindelige regler, jf. herved

§ 22

. den skade, der blev påført kasserne med laks som følge af helgeland bil- bergnings dispositioner kunne sagsøger ikke undgå eller afværge, idet be- slutningen om at trække traileren op uden forinden at losse kasserne – med den virkning at varen blev ødelagt – blev truffet og iværksat uden sagsøgers viden endsige godkendelse forelå, jf.

§§ 24, stk.

2 og blev fore- taget på vegne de sagsøgte, jf. § 25, stk. 1, litra c. det kan lægges til grund, at det var politiet, der rekvirerede adciterede, hel- geland bilbergning as, og at jan jensen ikke har udvalgt og ikke har rekvi- reret den pågældende virksomhed og end ikke var bekendt med, at helge- land bilbergning foretog bjærgning. hegeland bilbergning ankom således til uheldsstedet baseret på, enten at selskabet selv havde indhentet information om, at uheldet var indtrådt eller ved at politiet tilkaldte selskabet sagsøger har således ikke rekvireret eller anmodet om helgeland bilberg- ning assistance i denne sag. det bestrides, at just toft skulle have rekvireret adcitanten til at foretage bjærgning af køretøjet og lasten. det fremgår da også af det nu foreliggende, at den af adciterede fremlagte rekvisition, der alene vedrører bjærgning af køretøjet, er underskrevet af just toft efter at arbejdet med bjærgning var udført. denne rekvisition udgør således ikke bevis for, at just toft bestilte det pågældende arbejde. i den udstrækning det måtte skulle tillægges betydning, hvilket jan jensen bestrider, at chauffør just toft efterfølgende, fordi han blev opsøgt på syge- huset af helgeland bilbergning, underskrev en rekvisition, gøres det gæl- dende, at chauffør just toft ikke havde hverken fuldmagt eller legitimation til at indgå en sådan aftale. helgeland er opfordret til at oplyse, hvorfor selskabet ikke kontaktede vognmand jan jensen a/s vedrørende ønsket om at foretage bjærgning i stedet for at kontakte chauffør just toft på sygehuset herom. det bemærkes, at vognmand jan jensens adresse og telefonnummer fremgår malet på træk- keren. 36 helgeland bilbergning har ikke besvaret provokationen og det må derfor lægges til grund, at det ikke af helgeland bilbergning blev foretager noget forsøg på at kontakte vognmand jan jensen, end ikke ringe jan jensen op. i forhold til sagsøgerne fastholdes det således, at jan jensen ikke er ansvarlig for / hæfter for adciteredes dispositioner. jf.

§ 4

. det bemærkes, at helgeland bilbergning efter almindelige regler om god faglig fremgangsmåde for bjærgning har en pligt til at indhente instruktio- ner fra fragtfører/vareejer, inden en opgave igangsættes med henblik på at aftale tiltag for at redde lasten, ligesom bjærgeren har pligt til begrænse om- fanget af skaden. helgeland bilbergning tog ikke kontakt til vognmand jan jensen, men traf egenhændigt beslutning om ikke at forsøge at redde nogen del af lasten. helgeland bilbergning er opfordret til at oplyse, hvorfor der ikke blev taget kontakt til vognmand jan jensen, inden det blev besluttet at undlade at losse kasserne fra bilen, men har ikke besvaret provokationen. dette må tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at der ikke blev fo- retaget nogen vurdering af relevansen af at foretage bjærgning af laksen af helgeland bilbergning. der blev ikke af helgeland gjort noget forsøg på at bjærge de betydelige værdier, som laksen udgjorde. dette beroede muligt på, at helgeland end ikke undersøgte nærmere, hvad forsendelsen omfattede. det fremgår af skønsrapporten, at helgeland bilbergning efter god bjærgningsskik burde have kontaktet vognmand jan jensen for at aftale, hvilke tiltag, der burde foretages for at bjærge laksen og begrænse et betydeligt tab: vi velger å sette spørsmål nr 10 først i besvarelsen på grunn av at vi me- ner dette er et svært vesentlig punkt. de resterende spørsmålene besvares i fastsatt rekkefølge.

  1. skønsmanden bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med almin- delig god skik ved bjærgning at der ikke tages kontakt til vognmand/ejer af lasten for at drøfte/afklare, hvilke tiltag der bør foretages for at losse va- rer fra traileren inden den søges løftet. svar spm 10: for så vidt der ikke er truende faktorer (tilskadekomne personer, miljøfor- urening, hastigt fordærv af gods, trafikale hensyn) bør der forsøges kon- takt til vognmand/vareejer (deres forsikringsselskaber) med henblik på drøftelse af muligheder og metoder for bjærgningen. 37 det fremgår videre af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1, at helge- land bilbergning havde en almindelig pligt til som bjærger at begrænse ska- derne mest muligt: svar spm 1: det er bjærgerens pligt, at begrænse yderligere beskadigelse mest muligt; herunder undersøge muligheden for at redde mest muligt af lasten. hvor- for det, inden bjærgning af vogntoget, skal undersøges, hvorvidt der kan reddes dele af godset og om de dermed forbundne omkostninger svarer til det forventede resultat. ref også til svar på spm
  2. med den fremgangsmåde, som blev benyttet af helgeland var det imidlertid klart, at lasten med sikkerhed ikke ville blive bevaret/reddet, jf. besvarelsen af spørgsmål 8: i den aktuelle situation var dette ikke en mulighed, hvorfor den eneste mulighed for at redde en del af lastens værdi havde været manuel aflæs- ning, inden bjærgningen af vogntoget. ved den anvendte metode, var det 99% sikkert, at lasten, efter bjærgningen var uden vær- di.(understreget her) den fremgangsmåde, der sædvanligvis benyttes og burde have været benyt- tet for at redde varen var følgende, jf. besvarelsen af spørgsmål 3: kasserne skal tages enkeltvis – de kasser, der er tættest på trailerens bund, tages først. i den givne situation var kasserne forsynet med låg, som var sikret med 2 bånd – så hele kasser kunne have været omlæsset uden problemer – indholdet af de knuste kasser, for så vidt fisken ikke var forurenet, kunne have været fyldt i brugbare kasser eller nye kas- ser/kar – hvis tilgængelig. som besvarelse af spørgsmål f har skønsmændene oplyst, at det baseret på et forsigtigt skøn ville have været muligt at redde en ikke ubetydelig del af laksen: et forsigtigt skøn vil lyde på min 25%, som kan anvendes, hvor kasser- ne er hele. dkk 30,-/kg. 30% til anden anvendelse. dkk 8-10,-/kg. det påhviler på denne baggrund blue water shipping og w.r. berkley insu- rance at godtgøre, at laksen blev ødelagt som følge af færdselsuheldet (som vognmand jan jensen ikke kunne undgå) og at skaderne således ikke blev forårsaget af de ansvarspådragende tiltag, som blev foretaget af helgeland 38 bilbergning. vognmand jan jensen hæfter ikke for helgeland bilbergnings fejl og forsømmelser, og det er således en betingelse for, at vognmand jan jensen kan pålægges et ansvar i forhold til blue water shipping og w.r. berkley, at det godtgøres af disse parter, at en skade i det påståede omfang indtrådte i umiddelbar forbindelse med færdselsuheldet og som direkte føl- ge heraf og således ikke var en følge af helgeland bilbergnings forhold. denne bevisbyrde er ikke løftet og der henvises herved til skønsrapporten i sagen, der fastslår, at en ikke ubetydelig del af laksen gik tabt som følge af helgeland bilbergnings forhold. de sagsøgte har efter almindelige regler en pligt til at begrænse en skade og undgå, at en skade udvikler sig. …” for blue water shipping er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
  3. august 2018, hvoraf fremgår blandt andet: ”…
  4. anbringender overfor sekkingstad og w.r. berkley insurance norway nuf 3.1 til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende: 3.1.1 det gøres gældende, at færdselsuheldet og omstændighederne herom- kring udgør sådanne forhold som blue water, eller dennes undertransportør, ikke kunne undgå, og hvis følger ikke kunne afværges. således er blue water, eller dennes undertransportør, ikke ansvarlig for de opståede skader, jf. cmr- lovens §§ 24, stk. 2, og/eller §
  5. 3.1.2 såfremt retten måtte finde, at der foreligger ansvar efter cmr-loven, gø- res det gældende, at der ikke er indtrådt en erstatningsberettiget skade, som blue water er ansvarlig for, på en forsendelse med fersk laks den 18.-
  6. sep- tember 2015 under en af jan jensen udført transport fra hamnvik, norge til polen. 3.1.3 blue water gør i øvrigt de samme anbringender gældende til støtte for sine påstande overfor sekkingstad og w.r. berkley insurance norway, som jan jensen har gjort gældende i stævningen dateret
  7. juni 2016 og replikken dateret
  8. december
  10. anbringender overfor jan jensen 4.1 såfremt retten måtte finde, at der alligevel foreligger ansvar for blue wa- ter, gøres følgende til støtte for de nedlagte påstande gældende: 39 4.1.1 at skaderne på godset opstod, da forsendelsen med fersk laks var i jan jensens varetægt. 4.1.2 at det ultimative og endelige ansvar for ethvert krav, som blue water måtte blive tilpligtet at betale til sekkingstad og/eller w.r. berkley herunder også for renter og sagsomkostninger, påhviler den udførende transportør jan jensen, som skal friholde blue water for ethvert krav. 4.1.3 blue water gør i øvrigt de samme anbringender gældende mod jan jen- sen, som sekkingstad og w.r. berkley har gjort gældende i deres svarskrift dateret
  11. september 2016 og duplik dateret
  12. februar
  13. dette gælder lige- ledes de fremsatte opfordringer. 4.2 uenighed om tabsopgørelse - herunder hvem der er opdragsgiver for helgeland 4.2.1 overordnet gøres det gældende, at blue water ikke er opdragsgiver over for helgeland, og allerede derfor ikke er ansvarlig for det af helgeland udfør- te arbejde. 4.2.2 til støtte herfor bemærkes, at blue water først hørte om færdselsuheldet efter, at færdselsuheldet angiveligt skulle have fundet sted og bjærgning var påbegyndt. 4.2.3 oplysningerne om færdselsuheldet modtog blue water fra den udføren- de transportør jan jensen. … 4.2.4 blue water var alene kontraherende transportør, hvorfor et eventuelt va- retægtsansvar alene vil påhvile jan jensen, som havde den ferske laks i sin va- retægt. 4.2.5 såfremt retten måtte finde, at det af helgeland udførte arbejde er man- gelfuldt og/eller at skaden ikke er begrænset tilstrækkeligt, er blue water ikke ansvarlig herfor, allerede fordi blue water ikke var involveret i eller havde indflydelse på udpegningen af helgeland. det fulde og endelige ansvar herfor påhviler den udførende transportør jan jensen. 4.2.6 til støtte for, at det var jan jensen, som rekvirerede helgeland, henvises til politinotatet (bilag adc.a) …, hvoraf det fremgår, at: "etter avtale med sjåfør toft ble helgeland bilberging rekvirert for å berge kjøretøy og last dersom muligt. det ble opplyst at bergningen ville skje til natten og at det var usikkert om lasten var mulig å berge." 40 derudover gøres der opmærksom på, at helgeland (processkrift a) … selv er af den opfattelse: "… at adciterede blev tilkaldt af politiet, efter aftale med chauffør just toft …". 4.2.7 endvidere blev telefonsamtale fra politiet modtaget af adciteredes med- arbejder, patrick justad henriksen … 4.3 den tidsmæssige udstrækning af den udførende transportørs ansvar 4.3.1 jan jensen gør overfor blue water gældende, at jan jensens varetægtsan- svar efter cmr-loven ophørte efter at traileren var forulykket, og at jan jensen havde givet blue water meddelelse om uheldet, jf.

§ 19, jf.

§ 22, idet det herefter ikke længere var muligt at gennemføre transportaftalen i overensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser. dette bestrides. 4.3.2 det gøres gældende, at jan jensen hæfter for helgeland, jf.

§ 4

. 4.3.3 det gøres gældende, at årsagen til, at traileren forulykkede, alene kan til- regnes jan jensens forhold. 4.3.4 det gøres gældende, at jan jensen ikke kan påberåbe sig

§ 19, jf.

§ 22 i denne henseende, men hæfter som udførende transportør over for blue water og blue waters opdragsgiver for de opståede skader. til støtte herfor henvises der til sh1999.h.0185-98 (…). …” for sekkingstad og wrb insurance er der i det væsentlige procederet i overens- stemmelse med sammenfattende processkrift af

  1. august 2018, hvoraf fremgår blandt andet: ”…
  2. anbringender 3.
  3. overordnet gøres det gældende, at der ikke forelå eller foreligger for- hold, der kan begrunde at sagsøgte 2 og sagsøgte 3 skal anerkende, at der ikke forligger ansvar for det beskadigede gods efter

§ 24el- ler efter norsk rets tilsvarende regler.

3.

  1. det gøres gældende, at skaderne indtrådte, mens godset var i transportø- rernes varetægt. 41 3.
  2. når en transport medfører skade på godset, er transportøren erstatnings- ansvarlig, jf.

§ 24, stk.

2, medmindre denne/disse kan godt- gøre, at skaden ikke skyldes fejl eller forsømmelse fra anden side, jf.

§ 24, stk.

  1. et sådant bevis for ansvarsfrihed har ingen af transportørerne ført. 3.
  2. det gøres gældende, at jan jensens postulat om, at vogntoget kørte af ve- jen på grund af en modkørende bil midt på vejbanen, er udokumenteret. jan jensen har endog ikke nærmere redegjort for de påståede omstæn- digheder ved ulykken eller underbygget disse ved politirapporter eller undersøgelser på uheldsstedet. der foreligger heller ikke vidneforklarin- ger, der kan bekræfte påstanden om anden trafik på uheldstidspunktet. det har da også formodningen for sig, at uheldet alene kan tilskrives an- dre omstændigheder såsom træthed eller manglende koncentration fra chaufførens side. 3.
  3. jan jensen er erstatningsansvarlig overfor sagsøgte 2 og 3 for de lidte tab i medfør af

§ 24, stk.

1, og blue water hæfter for jan jensen, jf.

§ 4. dermed hæfter parterne solidarisk.

3.

  1. for så vidt angår jan jensens subsidiære påstand bestrides det, at sagsøg- te 2 og 3 på nogen måde havde indflydelse på forløbet af lastbilens bjærgning eller bortskaffelse; herunder skadesbegrænsning. det var transportørerne, som havde godset i deres varetægt og derfor havde den fulde kontrol samt ansvar for den opståede situation. 3.
  2. med hensyn til bjærgningen og oprydningen efter uheldet gøres det navnlig gældende: at jan jensen og blue water hæfter for adciterede, jf.

§ 4

, at chaufføren havde stillingsfuldmagt til at disponere i den opståede si- tuation i henseende til bjærgning af lastvognstoget og lasten, at jan jensen og blue water bærer risikoen for de norske myndigheders håndtering af sagen og lokale regler vedrørende oprydning efter tra- fikuheld, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø, at jan jensen bærer risikoen for bjærgningen af godset, herunder en (udokumenteret) kritik af helgelands udførelse af arbejdsopgaven, samt eventuelle mangelfulde eller utilstrækkelige instrukser til adci- terede, at den, i hvis interesse redningsarbejde udføres, er ansvarlig for fejl og forsømmelser, der måtte ske under arbejdet. såfremt retten måtte 42 finde, at helgelands assistance fortjener kritik, må transportørerne hæfte herfor, at lasten var i sagsøgers varetægt også under bjærgningsarbejdet, og at det ikke er kvantificeret i skønserklæringen (besvarelsen af spørgs- mål c), hvad det ville have kostet at forsøge at redde en del af lasten. antagelig ville dette have indebåret en betydelig investering, der næppe ville kunne forsvares af udsigten til et muligt, men ikke sik- kert, bruttosalgsprovenu på omkring dkk 200.000. 3.8. jan jensen har gjort gældende, at dennes varetægtsansvar efter cmr- loven ophørte, efter traileren var forulykket, og man havde givet blue water meddelelse om uheldet, jf.

§ 19, jf.

§

  1. det påstås, at det herefter ikke længere var muligt at gennemføre transportaftalen i overensstemmelse med fragtbrevets bestemmelser. dette bestrides: for det første er jan jensen afskåret fra at påberåbe sig sin egen manglende eller forkerte opfyldelse af transportaftalen til støtte for anbringendet vedrørende cmr lovens § 19, for det andet gælder lovens § 24 uanset, og for det tredje indtrådte ”umuligheden”, først efter laksepartiet var blevet beskadiget eller bragt i en sådan situation, at det ikke kunne reddes. dermed var transportørernes erstatningsansvar realiseret inden hindrin- gen opstod. …” for vognmand jan jensen er der i sag bs-1459/2016 (adcitationssagen) i det væ- sentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
  2. august 2018, hvoraf fremgår bl.a.: ”… denne adcitationssag vedrører helgeland bilbergning as (”helgelands”) an- svar for, uden tilladelse eller instruktion fra adcitanten, at have bortskaffet - og angiveligt destrueret - en forsendelse med fersk laks i forbindelse med et færdselsuheld den
  3. september
  4. der blev forårsaget skade på køretøjet i forbindelse med, at det af adciterede blev søgt bjærget, idet siden på traileren blev revet op / beskadiget, da der ved træk i wirer, der var fastgjort i traileren blev trukket i traileren. som følge af de skader, som traileren herved blev forårsaget kunne kasserne med laks væl- te ud ad den side i traileren, som var blevet ødelagt. skaderne på laksen op- stod således ikke som følge af færdselsuheldet men på grund af den måde, som bjærgningen af køretøjet blev foretaget på. det kan som ubestridt under sagen lægges til grund, at helgeland bilbergning blev rekvireret til at foretage bjærgning af politiet. 43 det bestrides, at just toft skulle have rekvireret adcitanten til at foretage bjærgning af køretøjet og lasten. det fremgår da også af det nu foreliggende, at den af adciterede fremlagte re- kvisition, der alene vedrører bjærgning af køretøjet, er underskrevet af just toft efter at han blev udskrevet fra hospitalet og efter, at arbejdet med bjærg- ning var udført. vognmand jan jensen har således ikke anmodet helgeland bilbergning om at yde nogen assistance i sagen. det kan videre lægges til grund, at helgeland bilbergning ikke rettede hen- vendelse til vognmand jan jensen for at aftale nærmere, hvorledes bjærgnin- gen af forsendelsen med laks på is i styropor-kasser, der var lukket med stropper, skulle foretage det bemærkes, at helgeland bilbergning efter almindelige regler om god fag- lig fremgangsmåde for bjærgning har en pligt til at indhente instruktioner fra fragtfører/vareejer, inden en opgave igangsættes med henblik på at aftale til- tag for at redde lasten, ligesom bjærgeren har pligt til begrænse omfanget af skaden. helgeland bilbergning tog ikke kontakt til vognmand jan jensen, men traf egenhændigt beslutning om ikke at forsøge at redde nogen del af lasten. helgeland bilbergning er opfordret til at oplyse, hvorfor der ikke blev taget kontakt til vognmand jan jensen, inden det blev besluttet at undlade at losse kasserne fra bilen, men har ikke besvaret provokationen. dette må tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at der ikke blev fore- taget nogen vurdering af relevansen af at foretage bjærgning af laksen af hel- geland bilbergning. der blev ikke af helgeland gjort noget forsøg på at bjærge de betydelige vær- dier, som laksen udgjorde. dette beroede muligt på, at helgeland end ikke undersøgte nærmere, hvad forsendelsen omfattede. det fremgår af skønsrapporten, at helgeland bilbergning efter god bjærg- ningsskik burde have kontaktet vognmand jan jensen for at aftale, hvilke til- tag, der burde foretages for at bjærge laksen og begrænse et betydeligt tab: vi velger å sette spørsmål nr 10 først i besvarelsen på grunn av at vi mener dette er et svært vesentlig punkt. de resterende spørsmålene be- svares i fastsatt rekkefølge.
  5. skønsmanden bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med al- mindelig god skik ved bjærgning at der ikke tages kontakt til vogn- mand/ejer af lasten for at drøfte/afklare, hvilke tiltag der bør foretages for at losse varer fra traileren inden den søges løftet. 44 svar spm 10: for så vidt der ikke er truende faktorer (tilskadekomne personer, miljø- forurening, hastigt fordærv af gods, trafikale hensyn) bør der forsøges kontakt til vognmand/vareejer (deres forsikringsselskaber) med henblik på drøftelse af muligheder og metoder for bjærgningen. det fremgår videre af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1, at helge- land bilbergning havde en almindelig pligt til som bjærger at begrænse ska- derne mest muligt: svar spm 1: det er bjærgerens pligt, at begrænse yderligere beskadigelse mest mu- ligt; herunder undersøge muligheden for at redde mest muligt af lasten. hvorfor det, inden bjærgning af vogntoget, skal undersøges, hvorvidt der kan reddes dele af godset og om de dermed forbundne omkostninger svarer til det forventede resultat. ref også til svar på spm
  6. med den fremgangsmåde, som blev benyttet af helgeland var det imidlertid klart, at lasten med sikkerhed ikke ville blive bevaret/reddet, jf. besvarelsen af spørgsmål 8: i den aktuelle situation var dette ikke en mulighed, hvorfor den eneste mulighed for at redde en del af lastens værdi havde været manuel aflæs- ning, inden bjærgningen af vogntoget. ved den anvendte metode, var det 99% sikkert, at lasten, efter bjærgningen var uden vær- di.(understreget her) den fremgangsmåde, der sædvanligvis benyttes og burde have været benyttet for at redde varen var følgende, jf. besvarelsen af spørgsmål 3: kasserne skal tages enkeltvis – de kasser, der er tættest på trailerens bund, tages først. i den givne situation var kasserne forsynet med låg, som var sikret med 2 bånd – så hele kasser kunne have været omlæsset uden problemer – indholdet af de knuste kasser, for så vidt fisken ikke var forurenet, kunne have været fyldt i brugbare kasser eller nye kas- ser/kar – hvis tilgængelig. som besvarelse af spørgsmål f har skønsmændene oplyst, at det baseret på et forsigtigt skøn ville have været muligt at redde en ikke ubetydelig del af lak- sen: et forsigtigt skøn vil lyde på min 25%, som kan anvendes, hvor kasser- ne er hele. dkk 30,-/kg. 30% til anden anvendelse. dkk 8-10,-/kg. 45 helgeland bilbergning traf imidlertid egenhændigt – uden at forelægge dette for vognmand jan jensen, som det burde være sket – beslutning om blot at destruere laksen og ikke foretage nogen bjærgning af varen. det påhviler på den baggrund helgeland bilbergning at godtgøre, at det var berettiget på denne måde at at ødelægge lasten. som påpeget af skønsmændene er en bjærger forpligtet til at tage kontakt til interessenterne (vognmanden / vareejer) med henblik på at aftale tiltag for at redde lasten, ligesom bjærgeren har pligt til begrænse omfanget af skaden. helgeland bilbergning tog ikke kontakt til vognmand jan jensen, men traf egenhændigt beslutning om ikke at forsøge at redde nogen del af lasten. det påhviler helgeland bilbergning at godtgøre, at lasten ikke kunne reddes og at det således var berettiget at anse lasten som værdiløs og bortskaffe den uden accept på dette fra interessenterne. der er ikke tilvejebragt dokumenta- tion fra helgeland på, at dette var berettiget. særligt mangler der, som påpe- get af skønsmændene, fotodokumentation vedrørende traileren og lasten. det må komme helgeland til skade, at sådan fotodokumentation ikke er tilveje- bragt. det bemærkes herved, at manglende fotodokumentation må anses for afgørende for bevisførelsen i sagen, navnlig henset til, at der ikke var nogen begrundelse for at undlade at sikre en sådan dokumentation. det fremgår af skønsrapporten, at der, baseret på et forsigtigt skøn på det fo- religgende grundlag, kunne have været bjærget 25% af laksen som kunne ha- ve været anvendt og 30 % som kunne have været disponeret til en reduceret pris. det er ikke godtgjort af helgeland, at yderligere varer ikke kunne have været reddet. den mangelfulde dokumentation og usikkerheden i denne henseende bærer helgeland risikoen for. det gøres på denne baggrund gældende, at helgeland bilbergning er forplig- tet til at friholde vognmand jan jensen for erstatningskrav, som vognmand jan jensen måtte kunne pålægges i forhold til vareinteressen og blue water shipping. til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at sagsøger ikke har bestilt helgeland bilbergning til at foretage bjærgningsarbejde og at adciteredes indsats forvoldte tab og således var værdiløs for vognmand jan jensen. det er ikke godtgjort af helgeland bilbergning, at det uanmodede ar- bejde, der blev udført havde nogen værdi for vognmand jan jensen. …” 46 for helgeland bilberging er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af
  7. august 2018 og supplerende påstandsdokument af
  8. januar 2019, hvoraf fremgår blandt andet: ”… anbringender: indledningsvis bemærkes at der under sagen er enighed om, at spørgsmålet om adciteredes eventuelle erstatningsansvar skal behandles efter norsk ret. adcitantens påstand 1 til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gæl- dende, at adciterede ikke er erstatningspligtig og derfor ikke skal friholde adcitanten for noget beløb han måtte blive forpligtet til at betale i anledning af uheldet den 19/9
  9. med henvisning til sagsfremstillingens
  10. og
  11. afsnit, præciseres at bestillin- gen af det udførte bjergningsarbejde skete efter aftale med chauffør just toft. der er i denne sammenhæng fuldstændig identifikation mellem chauffør og vognmand og adciterede kunne derfor gå ud fra, at chaufføren havde mandat til at foretage bestillingen som sket. adcitanten har efterfølgende bekræftet bestillingen ved betaling af assistance- faktura, bilag adc.b. opdraget er således etableret på bestilling af adcitanten og retsgrundlaget er herefter almindelige ulovfæstede regler om erstatningsansvar i kontraktfor- hold. hertil kommer, at adcitanten under alle omstændigheder var forpligtet til, på objektivt grundlag, at sørge for at vejen blev ryddet efter uheldet. efter norsk ret hviler denne forpligtelse på veitrafikklovens § 37, hvorefter po- liti eller vejmyndighed har hjemmel til at foranledige rydning af vejen efter færdselsuheld, i fornødent omfang, hvis køretøjets ejer eller bruger ikke gør dette. ejer/bruger af køretøjet er forpligtet til at dække samtlige omkostninger forbundet hermed. for at etablere erstatningsansvar i kontraktforhold skal der, som efter dansk ret, påvises et økonomisk tab, et ansvarsgrundlag og årsagssammenhæng. det er ikke bestridt, at adcitanten har lidt et økonomisk tab i anledning af uheldet den 19/9
  12. 47 ansvarsgrundlaget i det foreliggende er culpa og det gøres gældende, at der ikke er udvist culpa fra adciteredes side. dette anføres med henvisning til, at adciterede ved udførelsen af det samlede opdrag, ikke har tilsidesat forsvarlig handlemåde og i øvrigt har handlet i overensstemmelse med skrevne- og uskrevne standarder i branchen. … kravet om årsagssammenhæng afgøres i norsk ret efter den såkaldte betingel- seslære. dette indebærer, at såfremt der foreligger culpa, skal fejlen eller for- sømmelsen være en nødvendig betingelse for skadens indtræden, såfremt der skal etableres erstatningsansvar. i relation hertil gøres det gældende, at godset havde tabt sin oprindelige vær- di, allerede på det tidspunkt traileren lå på højre side i grøften, umiddelbart efter uheldet. dette anføres med henvisning til, at bestillingen fra sagsøgte 2 til sagsøgte 1 indeholder en betingelse om ubrugt kølekæde. der henvises til hovedsagens bilag 2-a, hvoraf bl.a. fremgår, at ”- product is freight of chilled salmon and salmon trout - all products are packed on ice in isolated packings and are to be transported under chilled conditions at tempera- tures between 0 and 4 degrees celsius at all time” det bemærkes hertil, at der … var 12 grader på uheldstidspunktet. allerede fordi kølekæden blev brudt ved uheldet og skaderne på traileren og forblev brudt i mange timer herefter, er der ikke årsagssammenhæng mellem adciteredes handlinger og skadens indtræden. herudover gøres det gældende, at godset var beskadiget allerede umiddelbart efter uheldet, i et omfang der betød, at dette ikke stod til at redde. der henvises til det i sagsfremstillingen anførte, hvoraf det fremgår, at stør- stedelen af godset var ødelagt, idet kasserne var brudt og dele af lasten var spredt udover traileren og skovbunden. den del af godset der eventuelt, teknisk set kunne reddes i intakte isopor/styropor kasser, var således så lille, at omkostningerne ved en manuel sikring af godset langt ville overskride denne del af godsets værdi. på baggrund af ovenstående er der ikke årsagssammenhæng. 48 herudover gøres det gældende, at det ikke har været muligt for adciterede at sikre nogen del af godset, såfremt der måtte være en handlepligt i relation hertil. dette anføres med henvisning til, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvar- ligt at gå ind i traileren og det derfor ikke kunne kræves af adciterede, at den- nes medarbejdere skulle påbegynde en manuel losning. hertil kommer, at bjergningen ikke måtte påbegyndes og vejen afspærres, før flere timer efter uheldet. det bemærkes hertil, at politiet og statens vegvesen har øverste myndighed på området. endeligt bemærkes at adcitanten har en omsorgspligt som fragtfører i relation til godset, og det gøres gældende, at denne omsorgspligt ikke er overholdt. det fremgår af hovedsagens bilag … , at adcitanten anses for selvstændig fragtfører i relation til de opdrag han udfører for sagsøgte
  13. adcitanten er således ansvarlig, jf. cmr for godset, når dette er i hans vare- tægt. det må herefter påhvile adcitanten en udvidet handlepligt, i relation til at tage vare på godset i den omhandlede situation. der er i relation hertil fuldstændig identifikation mellem chauffør just toft og adcitanten. det ansvar der påhviler adcitanten som fragtfører, overføres såle- des til chaufføren. det fremgår …, at chaufføren selv kom ud af køretøjet og kunne legitimere sig. det fremgår ligeledes …, at chaufføren var på skadestuen omkring kl. 14.57 og på dette tidspunkt var i stand til at afgive oplysninger til personalet. chaufføren er herefter blevet afhørt af politiet på hospitalet, hvor han har væ- ret i stand til at afgive forklaring. det gøres hertil gældende, at chaufføren i tidsrummet efter uheldet har været i stand til at foretage sig noget i relation til godset og sikring heraf, eller som minimum kontakte adcitanten, som herefter havde haft mulighed for at iværksætte sikring, såfremt man skønnede dette relevant og ønskede dette. ud fra det oplyste foretog hverken adcitanten eller chaufføren sig noget, i re- lation til godset. 49 det gøres hertil gældende, at adcitanten ikke på nogen måde har forsøgt at ta- ge vare på eller sikre godset, uanset den handlepligt der er påhvilet ham. hertil kommer, at en eventuel handlepligt i relation til godset, for adciteredes vedkommende, er subsidiær i forhold til den omsorgspligt der påhviler adci- terede. med henvisning til ovenstående gøres det samlet set gældende, at der ikke er nogen erstatningspligt ovenfor adcitanten, hvorfor denne derfor skal frifindes. påstand 2 og adciteredes selvstændige påstand idet frifindelse i relation til adcitantens påstand 2 ikke etablerer et eksigibelt grundlag for inddrivelse af kravet i henhold til faktura nr. 2272 …, er en selv- stændig påstand om betaling nødvendig. til støtte for betalingspåstanden henvises til det ovenfor anførte angående re- kvisition af opdraget, samt adcitantens forpligtelse til, på objektivt grundlag, at rydde vejen. nok 44.049,15 blev betalt den 12/2
  14. det resterende beløb nok 115.707,50, svarende til påstandsbeløbet, vedrører genfakturering af bortkør- sel og affaldssortering … det bemærkes hertil, at adciterede har betalt fakturaen fra rune vasdal … i relation til rentepåstanden bemærkes at adciterede er berettiget til morarente fra forfaldsdatoen på fakturaen, hele det fakturerede beløb nok 159.756,65 forrentes derfor fra 9/11 2015 indtil den 12/2 2016, hvor der sker betaling af nok 44.049,
  15. herefter forrentes nok 115.707,50 fra den 13/2 2016 til betaling sker …” ”… supplerende anbringender: … skønsmændenes besvarelse af 26/6 2018 og besvarelse af supplerende spørgsmål af 15/1 2019 giver … anledning til præcisering af de allerede frem- satte anbringender. indledningsvis bemærkes at enhver handlepligt der jf. skønsmændenes besva- relse påhviler adciterede, er subsidiær i forhold til den pligt der påhviler adci- tanten som fragtfører. 50 adcitanten havde således pligt til at drage omsorg for godset, herunder træffe relevante beslutninger og orientere ejerne, samt de respektive forsikringssel- skaber. såfremt adcitanten havde opfyldt sin handlepligt i forhold til godset, ville adciteredes opdrag have været specificeret og det ville have været muligt at træffe relevante beslutninger i forhold til godset. herudover fastholdes at uheldet i sig selv var årsag til godsets ødelæggelse. dette anføres med henvisning til besvarelsen af spørgsmål
  16. det gøres således gældende, at uheldet i sig selv medførte brud på kølekæ- den, jf. besvarelse af supplerende spørgsmål til spørgsmål 5, c, e og f. i relation til kølekæden, samt reglerne for opbevaring af friske fisk, henvises ligeledes til hygiejneforordningen for animalske fødevarer bilag 2, afsnit viii, kapitel iii, del a, pkt. 1 og 4, samt kapitel vi, pkt. 2 og kapitel viii, pkt. 1, litra a og pkt.
  17. hertil kommer at aftalen mellem adcitanten og sagsøgte 1 forudsatte, at god- set blev opbevaret på køl under temperaturer mellem 0 og 4 grader celsius til en hver tid, jf. bilag ii-a. der er således ikke årsagssammenhæng mellem bjergningen samt de af adci- terede foretagne handlinger og godsets undergang. i relation til opdragets udførelse gøres det gældende, at adciterede har udført dette i overensstemmelse med god faglig skik, jf. besvarelsen af spørgsmål 2, 6, 7, 8 samt a. der er således ikke ved bjergningen og adciteredes handlinger udvist culpa. herudover gøres det gældende, at manuel bjergning af laksen var ulønsom, henset til omkostningerne herved, jf. besvarelse af spørgsmål c og d, samt be- svarelse af supplerende spørgsmål til spørgsmål b, c og d, idet omkostnin- gerne herved ville løbe op i ca. nok 70-100.000,00 afhængig af leverandør. hertil kommer omkostningerne ved selve bjergningen, jf. bilag ii-e. sammenholdt med provenuet ved alternativt salg af fisken dkk 210.000,00, jf. besvarelse af supplerende spørgsmål til spørgsmål 5, c, e og f, ville omkost- ningerne ved manuel bjergning overskride godsets restværdi umiddelbart ef- ter uheldet. adcitanten har derfor ikke lidt noget tab. 51 samlet set er adciterede derfor ikke erstatningsansvarlige og skal derfor ikke friholde adcitanten for noget beløb han måtte blive forpligtet til at betale i an- ledning af uheldet den 19/9
  18. …” rettens begrundelse og resultat bs-1454/2106 - hovedsagen efter bevisførelsen finder retten, at der ikke foreligger oplysninger, der kan føre til en antagelse om, at de skader, som indtraf som en følge af færdselsuheldet den
  19. september 2015, hvor den af vognmand jan jensens chauffør førte bil med trailer væltede i højre vejside efter at være kørt ud i vejrabatten, skyldes forhold, som fragtføreren ikke kunne have undgået. ved færdselsuheldet skete der omfattende skader på godset, der bestod af godt 19.000 kg fersk laks i 891 kasser. om varepartiet skønnede det på uheldsstedet fungerende bjærgningsfirma helgeland bilberging, som efter det til sagen oply- ste var rekvireret af politiet efter aftale med vognmand jan jensens chauffør just toft, at dette ikke på rentabel måde kunne reddes, heller ikke delvist, og hele partiet blev følgelig bortfragtet til destruktion, efter at den forulykkede trailer var blevet trukket fri af sin væltede position i højre vejside. der henvises videre til det under adcitationssagen nedenfor anførte. det er ubestridt, at fakturaværdien af godset var eur 81.972,22, og at fordelin- gen af dette beløb internt mellem sagsøgte
  20. sekkingstad, og sagsøgte
  21. wrb insurance, er eur 1.626,00 henholdsvis eur 80.346,
  22. parternes påstande idet retten bemærker, at der i forholdet mellem sagsøgeren vognmand jan jen- sen, som havde godset i sin varetægt, og de sagsøgte 1-3 ikke ses at foreligge omstændigheder, der kan føre til en begrænsning af vognmand jan jensens an- svar, følger det af det ovenfor anførte, at de sagsøgte 1-3 (blue water shipping, sekkingstad og wrb insurance) frifindes for sagsøgeren vognmand jan jensens påstand, såvel påstandens principale som subsidiære led. det følger endvidere, at sagsøgte 2, sekkingstad, og sagsøgte 3, wrb insuran- ce’s selvstændige påstande over for vognmand jan jensen som udførende fragt- fører og endvidere over for blue water shipping som kontraherende fragtfører, jf,

§ 24, stk.

1, jf. § 4, tages til følge. 52 det følger endelig, at blue water shippings friholdelsespåstand over for vogn- mand jan jensen, tages til følge. bs-1459/2016 - adcitationssagen retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at der ved det indtrufne færd- selsuheld lørdag den

  1. september 2015 kl. ca. 13:30, hvor lastbil og køletrailer væltede, skete omfattende skader på såvel godset, der bestod af let fordærvelige varer, som på den køletrailer, som godset befandt sig i. bjærgningsfirmaet, hel- geland bilberging, kom til stede ved ca. 15-tiden. retten lægger efter de forelig- gende oplysninger fra politiet til grund, at bjærgningsfirmaet var tilkaldt af po- litiet efter aftale med vognmand jan jensens chauffør just toft som vogn- mandsfirmaets repræsentant på stedet. det er fremgået af sagens oplysninger, at chaufføren, der efterfølgende med sin underskrift kvitterede på bjærgnings- firmaets arbejdspapir, først 6-6,5 timer efter uheldet telefonisk kontaktede vognmandsfirmaet om uheldet. retten lægger til grund, at bjærgningsfirmaets folk i tidsrummet fra kl. ca. 15 til ca. 16 foretog en nøje vurdering af mulighederne for at bjærge godset med ind- dragelse af de sikkerhedsmæssige omstændigheder, som en bjærgning skulle finde sted under. der blev herunder foretaget en vurdering af køretøjets til- stand, hvad der skulle bruges af udstyr, og om vejen skulle spærres. bjærgningsfirmaet, der var kendt med de lokale geografiske forhold, og som havde uddannede bjærgere ansat, vurderede med udgangspunkt i en sikker- hedsanalyse og godsets art, at skaderne på traileren var for store og temperatu- rerne for høje, til at godset kunne reddes. der kunne ikke gøres brug af mobil- kran, og på grund af skaderne kunne der ikke gøres brug af luftpuder, hvilket er bekræftet af skønsmændene (svar 7). det blev vurderet, at trailerskabet var for ustabilt til, at der kunne sendes folk derind for at tage laksen ud. ligeledes af sikkerhedshensyn afstod bjærgningsfolkene på grund af de omfattende ska- der fra at forsøge at åbne de beskadigede bagdøre på traileren. på grundlag af den første besigtigelse og vurdering i tidsrummet kl. 15 – 16 blev selve bjærgningen af køretøjet planlagt til at starte kl. 17, og arbejdet blev gen- nemført i tidsrummet kl. 17 –
  2. det er oplyst, at trailerskabet kollapsede, da bjærgningsfirmaet begyndte at trække i bilen. 53 af skønserklæringerne fremgår blandt andet, at bjærgning af godset ville skulle ske manuelt, og at kasserne skulle udtages enkeltvis, således at de kasser, der var tættest på trailerens bund, blev taget først. det er om sikkerhedsrisiciene ved bjærgningsarbejdet blandt andet anført, og at det ville medføre en risiko, hvis døre skulle åbnes. der skulle, hvis der skulle ske en losning fra den vælte- de trailer, mens denne stadig lå i højre side i grøften, ske en risikovurdering, som kunne belyse farerne, og der måtte iværksættes tiltag, der kunne reducere risikoen til et acceptabelt niveau. der skulle således ske en stabilisering af re- sterne af det defekte skab – et tids- og ressourcekrævende arbejde. i svar c i skønsrapporten er beskrevet det materiel og personale, som måtte an- tages at være nødvendigt for at kunne omlaste og sikre godset fra trailerens før- ste position, herunder - udover afspærring af minimum én vejbane med perso- nale til trafikregulering - tilkaldelse af en bjærgningsbil med bjærgningsmand og hjælper, syv mand til losning i 12-15 timer, ny bil til omlastning, to containe- re til henholdsvis affald og fisk til f.eks. dyrefoder, modtagelse af affald/defekt gods, eventuel omlastning til nye kasser med is til ubeskadiget laks, der skulle ompakkes, samt nogle yderligere arbejdstimer. det er anslået, at omkostninger- ne til udelukkende at bjærge den genanvendelige del af laksen ville beløbe sig til
  3. – 100.000 nok. særligt om fragt fra uheldsstedet til hanstholm og ska- gen med henblik på salg af laksen samt ompakning i oslo er det anslået, at ud- giften hertil ville udgøre ca. 10.000 kr., som ikke er medtaget i omkostningsbe- regningen. det er rettens sagkyndige vurdering, at dette beløb må anses at være ikke ubetydeligt for lavt ansat. rettens juridiske dommer tilslutter sig denne vurdering. skønsmændene har forsigtigt skønnet, at 25 % af lasten af fersk laks kunne gen- anvendes (30 dkk pr. kg), hvor kasserne var hele, mens 30 % af lasten kunne anvendes på anden måde (8-10 dkk pr. kg). samlet ville en genanvendelse kunne indbringe 210.000 dkk. retten lægger efter det fremkomne til grund, at der i et vist omfang kunne ske bjærgning af gods med henblik på genanvendelse. det er efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, de fremlagte fotos og sagens øvrige oplysnin- ger efter en samlet vurdering imidlertid rettens opfattelse, at de sikkerheds- mæssige forhold, samt når disse sammenholdes med de foreliggende oplysnin- ger om omkostninger til bjærgning og gensalgspriser, ikke giver noget sikkert grundlag for at tilsidesætte bjærgningsfirmaets vurderinger på uheldsstedet 54 som anført ovenfor og dermed fastslå, at sikkerhedsmæssig forsvarlig bjærg- ning kunne være sket på en økonomisk rentabel måde. i rettens vurdering er tillige indgået oplysningerne om de tidsmæssige rammer for bjærgningsarbejdet, uheldsstedet mere end 800 km nord for oslo, den muli- ge tvivl om fiskens tilstand i kasserne efter uheldet, jf. skønserklæringernes ud- talelse herom, samt den tvivl, som er fremkommet under sagen om temperatur- forholdenes udvikling i de ikke-beskadigede fiskekasser, hvis antal er ukendt. retten bemærker afslutningsvis, at den omstændighed, at bjærgningsfirmaet ikke har fremlagt egen fotodokumentation til belysning af forholdene på uheldsstedet, under de anførte omstændigheder ikke i sig selv kan føre til en anden vurdering. parternes påstande det følger af det anførte, at helgeland bilberging frifindes for vognmand jan jensens påstande, og at helgeland bilbergings selvstændige påstand, imod hvilken der ikke ses at være grundlag for at gøre indsigelse i størrelsesmæssig henseende, overfor vognmand jan jensen tages til følge. sagsomkostninger bs-1454/2018 efter sagens udfald skal vognmand jan jensen betale sagsomkostninger til blue water shipping, sekkingstad og wrb insurance. med hensyn til sagsomkost- ningerne til sekkingstad og wrb insurance findes vognmand jan jensen og blue water shipping at hæfte solidarisk. de tilkendte sagsomkostningsbeløb udgøres af rimelige advokatomkostninger ekskl. moms, idet der med hensyn til det beløb, som vognmand jan jensen skal betale til blue water shipping tillige indgår godkendte vidneudgifter med 6,394,92 kr. vognmand jan jensen afholder endeligt omkostningerne til syn og skøn. sagsomkostningsbeløbene udmåles herefter som nedenfor bestemt. bs-1459/2018 efter sagens udfald skal vognmand jan jensen betale sagsomkostninger til hel- geland bilberging. beløbet udgøres af rimelige advokatomkostninger ekskl. moms, hvor der er taget højde for helgeland bilberging as’ selvstændige på- 55 stand og den omstændighed, at der har været foretaget syn skøn. helgeland bilbergings udgifter til vidne, 875 nok, og tolk, 4.344,16 kr. er indeholdt i det tilkendte sagsomkostningbeløb, der udmåles som nedenfor bestemt. vognmand jan jensen a/s afholder endeligt omkostningerne til syn og skøn. thi kendes for ret: bs-1454/2016 blue water shipping a/s, sekkingstad as og w.r. berkely insurance norway nuf frifindes for vognmand jan jensen a/s’ principale og subsidiære påstand. vognmand jan jensen a/s og blue water shipping a/s betaler inden 14 dage i alt 1.626 eur til sekkingstad as og 80.346,22 eur til w.r. berkely insurance norway nuf med tillæg af 5 % i rente fra den
  4. december
  5. vognmand jan jensen a/s skal friholde blue water shipping a/s for ethvert beløb, som blue water shipping a/s dømmes til at betale til sekkingstad as og w.r. berkely insurance norway nuf, herunder også for renter og sagsomkost- ninger. bs-1459/2016 - adcitationssagen helgeland bilberging as frifindes for vognmand jan jensen a/s’ påstande. inden 14 dage betaler vognmand jan jensen a/s 115.707,50 nok med proces- rente af 159.754,65 nok fra den
  6. november 2015 til den
  7. februar 2016 og af 115.707,50 nok fra den
  8. februar
  9. sagsomkostninger bs-1454/2016 inden 14 dage betaler vognmand jan jensen a/s i sagsomkostninger til blue water shipping 55.000 kr. inden 14 dage betaler vognmand jan jensen a/s og blue water shipping a/s i sagsomkostninger til sekkingstad as 45.000 kr. og w.r. berkley insurance norway nuf 5.000 kr. 56 bs-1459/2016 inden 14 dage betaler vognmand jan jensen a/s til helgeland bilberging as 70.000 kr. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.