← Danmark

afsagt den 8. december 2015 af østre landsrets 21. afdeling

dom afsagt den 8. december 2015 af østre landsrets 21. afdeling (landsdommerne taber rasmussen, karsten bo knudsen og jacob schall holberg (kst.)). 21. afd. nr. b-1195-14: hk danmark som mandatar for

§ 2

har følgende ordlyd: ”en arbejdsgiver må i forbindelse med ansættelse eller under ansættelse af en lønmodtager alene anmode om helbredsoplysninger med det formål at få belyst, om lønmodtageren lider eller har lidt af en sygdom eller har eller har haft symptomer på en sygdom, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde, jf. dog §§ 3-

  1. stk.
  2. arbejdsgiveren kan dog kun anmode om oplysninger, jf. stk. 1, som lønmodtageren ikke selv er bekendt med, hvis forholdene ved det pågældende arbejde særlig taler for at indhente dem. stk.
  3. ved anmodning om oplysninger efter stk. 1 og 2 skal arbejdsgiveren angive over for lønmodtageren, hvilke sygdomme eller symptomer på sygdomme der ønskes oplysninger om. stk.
  4. en arbejdsgiver må ikke i forbindelse med ansættelse eller under an- sættelse af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af helbredsoplysninger med det formål at få belyst lønmodtagerens risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, jf. dog §
  5. stk.
  6. bestemmelserne i stk. 1-4 gælder tillige for konsulenter og andre, der optræder på arbejdsgiverens vegne”

§ 12

har følgende ordlyd: ”personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2 og 9, kan til- kendes en godtgørelse.” følgende fremgik af § 1 i det med virkning fra

  1. juni 2011 nu ophævede cirkulære nr. 47 af
  2. marts 1992 om statstjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom: ”stk.
  3. en tjenestemand, der hyppigt er sygemeldt, eller hvis tilstand i øvrigt giver anledning til tvivl om, hvorvidt han kan anses for helbredsmæssigt egnet til - 13 - at varetage sin stilling, har pligt til at fremskaffe sådanne helbredsoplysninger, som efter indhentet udtalelse fra nævnet for helbredsbedømmelser i tje- nestemandssager forlanges til brug ved bedømmelse af tjenstdygtigheden.” af cirkulære nr. 12402 af
  4. september 2001 om afsked af tjenestemænd i staten og folke- kirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær fremgår: ”§
  5. ansættelsesmyndigheden indleder en sag om eventuel afsked på grund af svagelighed ved at anmode personalestyrelsen om en udtalelse om tjeneste- mandens krav på pension. … stk.
  6. anmodningen skal vedlægges udskrift fra pensionsalderregister, hvis ansættelsesmyndigheden har adgang til pensab, sygedagsliste for de seneste 5 ansættelsesår eller hele ansættelsesperioden, hvor den er af kortere varighed, samt lægeerklæring, jfr. §
  7. se dog § 7, stk.4, hvor lægerklæring kan undlades. … §
  8. lægeerklæringen, jfr. §6, stk. 4, skal indeholde en udførlig beskrivelse af objektive og subjektive sygdomsfænomener, øvrige helbredsforhold af betydning for tjenestens udførelse, eventuelle diagnoser og tidligere og aktuelle be- handlingsforløb, samt udsigterne til at tjenesten kan genoptages og udføres uden unormalt sygefravær. journaludskrifter, speciallægeerklæringer og ud- skrivningskort og andet relevant materiale vedlægges efter den erklæringsafgi- vende læges skøn. stk.
  9. helbredserklæringen mv. sendes til ansættelsesmyndigheden i lukket kuvert stilet til helbredsnævnet eller direkte til nævnet. stk.
  10. ansættelsesmyndigheden afholder udgiften til helbredserklæringen. ved ansøgt afsked skal tjenestemanden dog selv afholde udgifterne. stk.
  11. hvis tjenestemanden er tilkendt mellemste eller højeste sociale førtids- pension skal der ikke indhentes lægeerklæring. anmodningen om en pensions- retlig udtalelse skal i stedet ledsages af de sociale myndigheders kendelse. indhentelse af yderligere lægeligt materiale §
  12. har helbredsnævnet brug for yderligere lægeligt materiale i form af speci- allægeerklæringer, hospitalsjournaler, undersøgelsesresultater eller andet, skal ansættelsesmyndigheden foranledige dette materiale indhentet og afholde ud- gifterne hertil.” forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af tidligere sygesagsbehandler i banedanmark e og sektionschef ved banedanmark f. - 14 - e har forklaret blandt andet, at hun organisatorisk var placeret i en stabsfunktion, … hos banedanmark fra
  13. januar
  14. hun flyttede herefter til … i 2002, inden hun igen rykkede ud i en stabsfunktion i 2005-2006, hvorefter hun kom tilbage internt i banedanmark i
  15. hun har under hele sin ansættelse haft en …- funktion. allerede i 2001 indhentede man lægeerklæringer, som blev forelagt en ansat lægekonsulent. dengang var lægekonsulenten h, der havde været lægekonsulent siden dsb-tiden og i forbindelse med banestyrelsens udskillelse fra dsb i 1997 fulgte med over i banestyrelsen. hun ved ikke, om der var en skriftlig aftale mellem banestyrelsen og den tidligere lægekonsulent. hendes opgave var at følge op på sygefravær. hun skulle finde ud af, om medarbejdere i tilfælde af længerevarende sygdom enten kunne komme tilbage i deres tidligere funktion, skulle omplaceres, eller om de skulle afskediges. tjenestemænd blev behandlet individuelt. der fandtes ingen faste rutiner eller procedurer. undertiden vidste man således - selvom der f.eks. var tale om tre måneders sygdom - at vedkommende ville komme tilbage til sin gamle stilling, f.eks. fordi vedkommende selv havde sagt det. de fleste gange fortalte den pågældende selv, hvad der var galt. det forhold, at man indhentede en speciallægeerklæring i sagen vedrørende a, kan ikke karakteriseres som hverken sædvanligt eller usædvanligt. det var en individuel vurdering, om det skulle ske. når der blev holdt møder med lægekonsulenten, læste hun ikke lægeerklæringerne fuldstændigt igennem. det var lægekonsulentens opgave. det var også lægekonsulentens opgave at se på, om det ud fra en medicinsk vurdering var forsvarligt, at vedkommende kom tilbage. forevist banedanmarks henvendelse til a af
  16. december 2007 forklarede hun, at det var sædvanligt, at man, som angivet i brevet, bad den pågældende om at kontakte sin egen læge for at indhente en udførlig lægeerklæring med status og vurdering, herunder vurdering om mulighederne for at genoptage arbejdet, for at de kunne opnå et billede af, om vedkommende kunne vende tilbage, skulle omplaceres, eller skulle afskediges. hun har dog ikke konkret haft noget med sagen vedrørende a at gøre. hun ved derfor heller ikke, om der er blevet afholdt møde om lægeerklæringen af
  17. december 2007 i hans sag. derimod har hun været involveret i sagen vedrørende b. hendes brev til b den
  18. februar 2011 var en sædvanligt forekommende henvendelse, hvor man udbad sig en speciallægeerklæring. - 15 - i 2005 blev der afholdt et møde i moderniseringsstyrelsen med deltagelse af j, idet man i banedanmark samme år havde ansat en jurist, der skulle tage sig af sygesager. hun fik det indtryk, at moderniseringsstyrelsen bifaldt dette initiativ, og at det lettede styrelsens arbejde, at banedanmark gennemgik de lægelige oplysninger. det var hendes indtryk, at der således bestod en hel kultur, hvorefter fremgangsmåden med behandling af sådanne oplysninger på den måde var acceptabel. moderniseringsstyrelsen var således vidende om praksis i banedanmark vedrørende indhentelse af lægeerklæringer mv. forespurgt, om hun kunne angive formålet med, at banedanmark anvendte den omstridte fremgangmåde med at indhente lægeerklæringer mv., oplyste hun, at formålet for det første var at afklare, hvad der skulle ske med den pågældende medarbejder. for det andet var formålet at lette sagsbehandlingen i helbredsnævnet. helbredsnævnet kunne være alt fra 14 dage til måneder om at behandle en sag. derfor ved hun ikke, om der også var en økonomisk gevinst for banedanmark ved den omstridte praksis. hun har videre om den praktiske fremgangsmåde forklaret, at der skete indscanning af lægeerklæringer, der blev åbnet i journalen. hun havde i servicedivisionen i sin tid sagt, at dette ikke var tilladt, men fra 2004 blev alt scannet i journalsystemet scanjour. hun havde oplyst k, der var ansvarlig for indscanningen i journalen, at lægeerklæringerne kun måtte være i lukkede kuverter. hun havde også sagt det til lederen, l, men denne svarede, at når k sagde, at det skulle scannes, så måtte det være sådan. i ét tilfælde havde vidnet selv sendt en speciallægeerklæring direkte til helbredsnævnet uden indscanning, da hun syntes, at indholdet var for alvorligt. det drejede sig dog netop kun om det ene tilfælde. forevist banedanmarks henvendelse til medicinsk testcenter den
  19. september 2011 i sagen vedrørende c forklarede hun, at man i den sag fra starten vidste, at sagen skulle til helbredsnævnet. baggrund for denne vished var, at c havde været syg i længere tid og selv havde sagt, at hun ikke ville kunne varetage sin tidligere funktion. henvendelsen fra hk den
  20. oktober 2011 i sagen om c kom bag på vidnet. forevist en henvendelse fra banedanmark til en d tilbage fra 2008, som vidnet også havde underskrevet, og som tilsvarende drejede sig om indhentelse af en lægeerklæring, forklarede hun, at hun - 16 - ikke kunne huske, hvad udfaldet blev af den sag. forevist referatet af forhandlingerne mellem hk og banedanmark på et møde afholdt den
  21. marts 2012, hvoraf fremgår, at hk allerede i forbindelse med d-sagen i 2008 havde gjort banedanmark opmærksom på, at man ikke måtte indhente lægeerklæringer, oplyste hun, at hun ikke huskede noget om dette. da sagen blev oprullet i forbindelse med sagen om c, gennemgik vidnet alle sager i scanjour- systemet, medarbejder for medarbejder, for at se, hvor der lå lægeerklæringer. herefter sendte banedanmark materialet til den pågældende medarbejder med de såkaldte ”beklagelsesbreve”, og når man havde modtaget afleveringsattesten retur for afleveringen af beklagelsesbrevet, destruerede man materialet. forespurgt, hvorvidt hk også kendte til den omstridte praksis, oplyste hun, at det gjorde hk. hun havde selv haft møder med hk om sådanne erklæringer. f har forklaret, at lægeerklæringerne befandt sig på et ”lukket” journalsystem for personalesager. det er vidnet, der giver adgang til systemet, og denne adgang gives kun til den begrænsede kreds af personer, som skal have adgang til sådanne oplysninger. efter afsendelsen af de såkaldte ”beklagelsesbreve” har man ændret praksis i banedanmark, således at man ikke længere beder om speciallægeerklæringer mv., men venter på, at helbredsnævnet behandler sagen. herefter indhenter man kun erklæringer på nævnets for- anledning, og disse sendes direkte til helbredsnævnet. i forhold til, hvorledes man skulle forholde sig med de konkrete sager, som muligvis ville blive genstand for retssager, drøftede man med hk, at man var nødt til at beholde den om- stridte lægedokumentation i en periode, hvis sagerne skulle føres. det endte imidlertid i stedet med den løsning, at man sendte materialet til de pågældende tidligere medarbejdere, således at disse selv havde dokumenterne, hvis de skulle bruges i retssagerne. ved en fejl blev as dokumenter imidlertid ikke slettet fra systemet. da man opdagede dette, gik man alle sagerne igennem igen. alle sager er derfor blevet gennemgået to gange for at sikre, at der ikke var andet, der var blevet overset. der var tale om et samlet meget omfattende materiale. - 17 - han har yderligere forklaret, at han blev ansat i
  22. han husker ikke, om den praksis, hvorefter han skulle give grønt lys for adgang til systemet, er overtaget fra hans forgænger, men systemet har i hvert fald været sådan i hele hans tid. under alle omstændigheder var systemet, også før ham, et ”lukket system”. i dag består afdelingen af tre jurister, og to hk’ere har overtaget es arbejde. hertil kommer seks personalekonsulenter. bortset fra ændringen med de to hk’ere, i stedet for e, er typen og antallet af stillinger i store træk de samme som dengang. han husker dog ikke præcist, hvor mange jurister der er. oprulningen af sagen kom som en overraskelse for ham. man havde gjort meget ud af at fortælle, at man f.eks. ikke ved samtaler måtte spørge ind til sygdom mv. han var derfor overrasket, da det viste sig, at man sideløbende med dette åbenbart havde et system med håndtering af lægelige oplysninger, der ikke harmonerede med disse retningslinjer. procedure parterne har til støtte for deres påstande gjort de anbringender gældende, der fremgår af deres nedenfor gengivne påstandsdokumenter, og har procederet i det væsentlige i overens- stemmelse hermed. hk danmark har til støtte for påstandene anført: ”det gøres overordnet som hovedanbringende i sagerne gældende, at bane- danmark ved sin fremgangsmåde har overtrådt • helbredsoplysningsloven, • cirkulære om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær og • persondataloven i forhold til a, b og c. det gøres supplerende gældende, at banedanmark har erkendt fejlene i breve tilsendt sagsøgerne (bilag k, e og 34). det gøres i forlængelse heraf gældende, at formålet med fremgangsmåden an- giveligt har været, at banedanmark derved fremskyndte sagsbehandlingen af - 18 - pensionssagerne i helbredsnævnet og dermed potentielt afslutningen af de på- gældende tjenestemænds ansættelse med en deraf afledt lønbesparelse. fremgangsmåden er navnlig sket under tilsidesættelse af reglerne om indhentelse, behandling og opbevaring af personfølsomme oplysninger i persondataloven, helbredsoplysningsloven og cirkulære om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær. banedanmark har som et led heri haft ansat en lægekonsulent. det gøres i forlængelse heraf gældende, at banedanmark skal betale sagsøgerne en godtgørelse, hvor der i udmålingen tages højde for integritetskrænkelsen. krænkelsen skyldes ikke enkeltstående enkeltstående almenmenneskelige ekspeditionsfejl, men har haft en planlagt systematisk karakter. i forhold til a gøres det gældende, • at han i brev af
  23. december 2007 (bilag b) uhjemlet og i strid med hel- bredsoplysningsloven, cirkulære om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær samt per- sondataloven blev anmodet om at indhente oplysninger fra sin læge i form af en udførlig lægeerklæring indeholdende status og vurdering samt oplysninger, som vil kunne understøtte en arbejdsprøvning eller delvis sygemelding, og gennem lægen efterspurgte udskrivningskort, speciallægeerklæringer, journaludskrift mv., • at a i henhold til anmodningen fremsendte en udførlig lægeerklæring med bilag (ses af bilag c), • at lægeerklæringen indeholdt oplysninger om as sygdom, diagnose, behandlingsforløb og vurdering af fremtidig mulighed for at vende tilbage til sin stilling (bilag k), • at den ansatte lægekonsulent i banedanmark gennemgik materialet, og ud- arbejdede en lægelig vurdering af as mulighed for at varetage sin hidtidige jobfunktion og andre jobfunktioner til brug for banedanmark (bilag 4), • at banedanmark opbevarede disse helbredsoplysninger frem til stævnin- gens indgivelse i strid med, hvad banedanmark havde oplyst a i brev af
  24. juli 2012 (erkendt i svarskriftets s. 6,
  25. afsnit), og • at banedanmark ved sine handlinger har handlet retsstridigt. i forhold til b gøres det gældende • at han i brev af
  26. februar 2011 (bilag 1) uhjemlet og i strid med hel- bredsoplysningsloven, cirkulære om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær samt person- dataloven blev anmodet om at kontakte sin behandlende psykiater med henblik på udstedelse af en speciallægeerklæring indeholdende relevante - 19 - subjektive symptomer og objektive fund, behandlingsforløb og diagnose samt en vurdering af mulig genoptagelse af arbejdet, • at b efterkom anmodningen om den efterspurgte psykiatriske lægeerklæring, • at speciallægeerklæringen (bilag 2) indeholdt meget personfølsomme op- lysninger om b, dennes familie samt helbredsoplysninger om b, • at speciallægeerklæringen tilgik banedanmark, undergik lægekonsulentens vurdering til brug for banedanmark, hvorefter den blev scannet og tilført bs personalemappe i banedanmark forud for videresendelse til helbredsnævnet, • at helbredsnævnet ikke havde efterspurgt en psykiatrisk lægeerklæring, og at det er usikkert, om en sådan faktisk ville blive efterspurgt og • at banedanmark derved har handlet retsstridigt. i forhold til c gøres det gældende, • at c i brev af
  27. september 2011 uhjemlet og i strid med helbredsoplysningsloven, cirkulære om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær samt persondataloven blev anmodet om at lade sig undersøge af speciallæge arne mejlhede således, at der blev udstedt en psykiatrisk speciallæge- erklæring til brug for banedanmark, og at hun samtidig skulle underskrive en samtykkeerklæring således, at andet lægeligt materiale skulle tilgå arne mejlhede, • at disse oplysninger skulle bruges af banedanmarks lægekonsulent angi- veligt med det formål, at banedanmark kunne orientere sig om cs helbredssituation, • at c henvendte sig til sin faglige organisation hk trafik og jernbane, der protesterede mod, at banedanmark kunne pålægge c at medvirke i en undersøgelse til brug for udfærdigelse af en speciallægeerklæring, som helbredsnævnet ikke havde efterspurgt, hvilket banedanmark erkendte den
  28. oktober 2011(bilag 22), • at banedanmark samme dag af helbredsnævnet blev anmodet om at frem- skaffe en psykiatrisk lægeerklæring vedrørende c (bilag b) og • at banedanmark ved at pålægge c at lade sig undersøge forud for helbredsnævnets anmodning har handlet retsstridigt. - 20 - overfor sagsøgtes anbringende om forældelse gøres det gældende, at kravene ikke er forældet. det gøres supplerende gældende, at kravet ikke er omfattet af den almindelige forældelsesfrist, men følger lovens § 4.” trafikministeriet har til støtte for påstanden anført: ”til støtte for frifindelsespåstanden gøres det for så vidt angår alle sagsøgerne overordnet gældende, at den af banedanmark anvendte fremgangsmåde ikke har haft konsekvenser for de implicerede tjenestemænds ansættelsesforhold. der er i sagen tale om nogle beklagelige, formelle fejl, der ikke har haft konsekvenser for sagsøgerne, og banedanmark har derfor ikke handlet retsstridigt på en måde, der kan føre til betaling af godtgørelse til sagsøgerne. det skal i den forbindelse understreges, at banedanmark ikke længere anvender den fremgangsmåde, som blev anvendt for så vidt angår sagsøgerne i nærværende sag, ligesom banedanmark har beklaget over for sagsøgerne (bilag k, ekstraktens side 58 (a), bilag e, ekstraktens side 97 (b) og bilag 34, ekstraktens side 34 (c)). det bestrides, at sagsbehandlingstiden ved en sygesag skulle være et retsbeskyttet gode for tjenestemænd, som det lægges til grund af sagsøgerne. tjenestemandsreglerne rummer intet belæg for en sådan antagelse, tværtimod må alle parter være interesseret i en så kort sagsbehandlingstid som muligt. for så vidt angår persondataloven bemærkes endvidere, at der ikke i denne lov er hjemmel til at tilkende sagsøgerne godtgørelse. godtgørelse for overtrædelse heraf kan derfor alene tilkendes efter erstatningsansvarsloven § 26, hvilket der ikke er grundlag for. det bemærkes yderligere, at en sag om en tjenestemands eventuelle afsked på grund af svagelighed indledes ved, at ansættelsesmyndigheden anmoder mo- derniseringsstyrelsen om en udtalelse om tjenestemandens krav på pension, jf. § 6 i cirkulære nr. 12402 af
  29. september 2001 om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær (afskedscirkulæret). efter cirkulærets § 6, stk. 4, smh. m. § 7, stk. 1 og 2, skal ansættelsesmyndig- hedens anmodning bl.a. vedlægges en lægeerklæring med udførlig beskrivelse af objektive og subjektive sygdomsfænomener m.v., som skal fremsendes til ansættelsesmyndigheden i en lukket kuvert stilet til helbredsnævnet eller direkte til helbredsnævnet. af cirkulærets § 8 fremgår det, at ansættelsesmyndigheden skal foranledige yderligere lægeligt materiale i form af f.eks. speci- allægeerklæringer indhentet, hvis helbredsnævnet har brug for sådant materiale. endvidere indeholdt cirkulære nr. 47 af
  30. marts 1992 om statstjenestemænds forhold i forbindelse med sygdom, der blev ophævet den
  31. juni 2011, også be- stemmelser om tilvejebringelse af helbredsoplysninger i forbindelse med en tjenestemands sygdom. - 21 - banedanmarks fremgangsmåde skal bedømmes i henhold til reglerne i afskeds- cirkulæret og sygdomscirkulæret og ikke reglerne i

§ 2

, jf.

§ 1, stk.

2. 1. a (sag b-1195-14) i forhold til a (

  1. a)bemærkes særligt følgende: den omtvistede lægeerklæring blev indhentet efter ca. 8 måneders sygefravær med henblik på en vurdering af, om den af a foreslåede arbejdsprøvning/delvise sygemelding kunne realiseres. da det i begyndelsen af februar 2008 - efter godt 9 måneders sygefravær - stod klart, at a fortsat ikke kunne genoptage arbejdet, oversendte banedanmark sagen til helbredsnævnet. på afskedigelsestidspunktet den 2. april 2008 havde a været sygemeldt i knap et år. da helbredsnævnet vurderede, at a var helbredsmæssigt utjenstdygtig i sin stilling som overtrafikkontrollør, og det ikke var muligt at tilbyde a andet egnet arbejde, blev a afskediget grundet svagelighed. den påtænkte afskedigelse gav da heller ikke anledning til bemærkninger fra a's fagforening, jf. bilag j, og a gik direkte fra sygemelding til pension. der er således ikke grundlag for at antage, at banedanmarks fremgangsmåde i forhold til indhentelse af helbredsoplysninger har haft nogen som helst betydning for a's sag. banedanmark har erkendt (ekstraktens side 58), at banedanmarks fremgangsmåde har været fejlagtig, idet banedanmark har anmodet om nogle oplysninger, som banedanmark ikke skulle have anmodet om uden forudgående henvendelse fra helbredsnævnet. banedanmark har endvidere erkendt, at det var en fejl, at de lægelige oplysninger blev journaliseret på a's personalemappe. banedanmark har også beklaget dette over for a, jf. bilag k (ekstraktens side 58). dette har imidlertid alene karakter af en formel fejl, der ikke har haft betydning for a's ansættelsesforhold hos banedanmark og kan derfor ikke føre til, at a har krav på en godtgørelse. der henvises i den forbindelse til ufr 2000.1405 v, hvor sagsøgeren under hensyn til overtrædelsernes mindre betydelige karakter ikke blev tilkendt nogen godtgørelse. subsidiært gøres det gældende, at en eventuel godtgørelse må være forældet, idet kravet er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1. indhentelsen af lægeerklæringen og den efterfølgende behandling ved banedanmarks lægekonsulent fandt sted i december 2007 og januar 2008, og a har siden da været bekendt med de omstændigheder, som kravet nu støttes på.” 2. b (sag b-1196-14) i forhold til b (
  2. b)bemærkes særligt følgende: på afskedigelsestidspunktet den 25. maj 2011 havde b været sygemeldt helt eller delvist i 16 måneder. da helbredsnævnet vurderede, at b var helbredsmæssigt utjenstdygtig i sin stilling som overtrafikkontrollør, og det ikke var muligt at tilbyde b andet egnet arbejde, blev b afskediget grund af svagelighed. den påtænkte afskedigelse gav da heller ikke anledning til bemærkninger fra bs - 22 - fagforening, jf. bilag d, og b gik direkte fra sygemelding til pension. der er således ikke grundlag for at antage, at banedanmarks fremgangsmåde i forhold til indhentelse af helbredsoplysninger har haft nogen som helst betydning for bs sag. banedanmark har erkendt (ekstraktens side 97), at banedanmarks fremgangs- måde, hvorved banedanmark anmodede b om en speciallægeerklæring, forinden helbredsnævnet havde haft anledning til at vurdere, om nævnet havde brug for en sådan erklæring, var fejlagtig. banedanmark har endvidere erkendt, at det var en fejl, at speciallægeerklæringen blev journaliseret på bs personalemappe, og banedanmark har beklaget dette over for b, jf. bilag e (ekstraktens side 97). dette har imidlertid alene karakter af en formel fejl, der ikke har haft betydning for bs ansættelsesforhold hos banedanmark, og som derfor ikke kan føre til, at b har krav på en godtgørelse. der henvises i den forbindelse til ufr 2000.1405 v, hvor sagsøgeren under hensyn til overtrædelsernes mindre betydelige karakter ikke blev tilkendt nogen godtgørelse. det efterfølgende sagsforløb viser da også, at banedanmarks vurdering var korrekt, idet helbredsnævnets helbredsvurdering blev foretaget på baggrund af speciallægeerklæringen, jf. bilag c. hvis speciallægeerklæringen ikke havde været vedlagt da sagen blev oversendt til helbredsnævnet, må det således lægges til grund, at nævnet ville have anmodet banedanmark om at fremskaffe en sådan erklæring, jf. afskedscirkulærets § 8. 3. c (sag b-1197-14) i forhold til c (
  3. c)bemærkes særligt følgende: på afskedigelsestidspunktet den 26. marts 2012 havde c reelt været sygemeldt i ca. 12 måneder (med undtagelse af den 9.-10. maj 2011). da helbredsnævnet vurderede, at c helbredsmæssigt var i stand til at varetage sin stilling som overtrafikkontrollør, jf. bilag 25, og cs læge samtidig skønnede, at det ikke var sandsynligt, at c ville kunne genoptage arbejdet hos banedanmark, jf. bilag 29, havde banedanmark reelt ikke andre muligheder end at foretage afskedigelse på grund af funktionsmæssig uegnethed. den påtænkte afskedigelse gav da heller ikke anledning til bemærkninger fra cs fagforening, jf. bilag d. der er således ikke grundlag for at antage, at banedanmarks fremgangsmåde i forhold til indhentelse af helbredsoplysninger har haft nogen som helst betydning for cs sag. den speciallægeerklæring, som banedanmark forsøgte at indhente med henblik på at lette sagsbehandlingen hos helbredsnævnet, blev hverken modtaget, journaliseret eller behandlet hos banedanmark. speciallægeerklæringen har således på ingen måde kunnet indgå i behandlingen af cs sag hos banedanmark, og der er ikke sket nogen krænkelse af cs integritet som følge af banedanmarks fremgangsmåde. da der ikke er sket nogen elektronisk registrering af speciallægeerklæringen hos banedanmark, foreligger der heller ikke en overtrædelse af persondatalovens § 7. - 23 - banedanmark har erkendt at have forsøgt at indhente en speciallægeerklæring, inden helbredsnævnet havde anmodet om en sådan, hvilket banedanmark også har beklaget over for c, jf. bilag 34 (ekstraktens side 170). dette har imidlertid alene karakter af en formel fejl, der ikke har haft betydning for cs ansættelsesforhold hos banedanmark, og som derfor ikke kan føre til, at c har krav på en godtgørelse. der henvises i den forbindelse til ufr 2000.1405 v, hvor sagsøgeren under hensyn til overtrædelsernes mindre betydelige karakter ikke blev tilkendt nogen godtgørelse.” under hovedforhandlingen har parterne i fællesskab udarbejdet et støttebilag i alle tre sager, der angiver, hvilke faktuelle forhold de er enige om, og hvilke regler de anser for overtrådte i de tre sager. det fremgår heraf blandt andet, at banedanmark anerkender at have overtrådt tjenestemandspensionslovens § 32 ved at anmode om lægelige oplysninger, som det tilkommer helbredsnævnet at anmode om, cirkulære nr. 12402 om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær § 7, stk. 2 om fremgangsmåden for så vidt angår fremsendelse af lægeerklæringen til helbredsnævnet i lukket kuvert samt - i sagerne om a og b - persondatalovens § 7, stk. 1, om behandling af helbredsoplysninger. banedanmark har derimod afvist at have overtrådt nogen bestemmelser i sagen om c, men har alene beklaget, at man i denne sag indledningsvist anmodede om lægelige oplysninger, som det tilkommer helbredsnævnet at anmode om. landsrettens begrundelse og resultat a, b og c var alle ansatte som overtrafikkontrollører i stillinger som statstjenestemænd, da de blev afskediget efter længere tids sygemelding. i den forbindelse blev de alle af banedanmark anmodet om at fremskaffe lægeerklæring. for landsretten er der enighed mellem parterne om, at banedanmark herved i sagerne vedrørende a og b ikke fulgte de procedurer, der var fastsat. i lighed hermed finder landsretten, at banedanmark ligeledes overtrådte procedurerne ved at anmode c om en lægeerklæring. - 24 - på den baggrund lægger landsretten til grund, at banedanmark har overtrådt proce- durereglerne for indhentelse af helbredsoplysninger i alle tre sager, når banedanmark, uden at der forelå en anmodning herom fra helbredsnævnet, på eget initiativ bad om lægeerklæring, og – for a og bs vedkommende – ydermere gjorde sig bekendt med indholdet og forelagde erklæringerne for sin lægekonsulent forud for videregivelsen til helbredsnævnet. der er herved i alle tre sager sket overtrædelse af § 31 i tjenestemandsloven og § 32 i tjene- stemandspensionsloven sammenholdt med § 7, stk. 2, i cirkulære nr. 12402 af 1. september 2001 om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m. fl. på grund af svagelighed og sygefravær. endvidere er det i sagerne vedrørende a og b anerkendt, at den efterfølgende indscanning, opbevaring og brug af lægeerklæringerne i personalemappen indebar en overtrædelse af § 7, stk. 1, i persondataloven. persondatalovens § 7, stk. 1, angår behandling – som nærmere defineret i § 3, nr. 2 – af persondata. allerede fordi speciallægeerklæringen for cs vedkommende ikke tilgik banedanmark, foreligger der ikke i relation til hende en overtrædelse af persondatalovens § 7, stk. 1. spørgsmålet for landsretten er herefter, om forløbet i de tre tilfælde tillige indebar en overtrædelse af

§ 2, stk.

2 og 3, jf. stk.

  1. efter § 1, stk. 2, finder denne lov ikke anvendelse, i det omfang der i anden særlig lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er fastsat regler om brug af helbredsoplysninger. ved det oven- nævnte cirkulære nr. 12402 er der fastsat regler om, hvorledes ansættelsesmyndigheden skal rejse sag, såfremt en statstjenestemand overvejes afskediget af helbredsmæssige grunde, herunder om, hvornår og hvorledes der skal tilvejebringes helbredsmæssige oplysninger til brug for afgørelsen. landsretten finder derfor, at helbredsoplysningsloven ikke finder anvendelse og således ikke er overtrådt i de tre tilfælde, der foreligger til pådømmelse. hvad dernæst angår spørgsmålet, om de foreliggende overtrædelser af anden lovgivning kan begrunde tilkendelse af en godtgørelse som krævet, følger det af det netop anførte, at krav om - 25 - godtgørelse ikke kan støttes på § 12 i helbredsoplysningsloven, og retsgrundlaget må derfor søges direkte i § 26 i erstatningsansvarsloven. det er ikke godtgjort, at de omstridte lægelige oplysninger er tilgået en bredere kreds af personer. landsretten lægger i den forbindelse vægt på fs forklaring om, at lægeerklæringerne befandt sig på et ”lukket” journalsystem for personalesager, hvortil kun en begrænset kreds af personer, der i øvrigt beskæftigede sig med personalesager i bane- danmark, har haft adgang. det må desuden lægges til grund, at den omstridte praksis, og banedanmarks håndtering af oplysningerne, ikke har påvirket den materielle rigtighed af de tre personalesagers udfald. selv om banedanmarks praksis er gået videre end hjemlet i procedurereglerne for indhentelse af helbredsoplysninger i tjenestemandssager og – for så vidt angår sagerne om a og b – i persondataloven, indebærer dette herefter ikke en sådan retsstridig krænkelse af de berørte, at der er grundlag for tortgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk.
  2. med bemærkning, at påstand i i øvrigt må anses for at være et anbringende til støtte for påstand ii og derfor ikke selvstændigt ville kunne tages under pådømmelse, tager landsretten herefter transportministeriets påstand om frifindelse til følge. hk danmark skal, som mandatar for a, b og c, betale sagsomkostninger for landsretten til transportministeriet for hver med i alt 25.000 kr. beløbet omfatter 906 kr. til materialesamling og 24.094 kr. til udgifter til advokatbistand inkl. moms. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der, ud over sagens værdi, taget hensyn til sagens omfang, varighed og betydning, herunder det forhold, at der er tale om tre prøvesager ud af 47, og at de tre sager er henvist til behandling ved landsretten som
  3. instans til to dages hovedforhandling. det er samtidig tillagt betydning, at sambehandlingen af de faktummæssigt og juridisk set ganske ligeværdige sager har været tidsbesparende. thi kendes for ret: - 26 - transportministeriet frifindes. i sagsomkostninger for landsretten skal hk danmark, som mandatar for a, b og c, for hver betale 25.000 kr., samlet 75.000 kr., til transportministeriet. det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.