højesterets kendelse afsagt torsdag den 9. april 2015 sag 225/2014 anklagemyndigheden mod tv2 østjylland (advokat poul meldgaard) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i aarhus den 12. ma

§ 266

. det fremgår af dommen, at retten anså det bevist, at t2 var identisk med den person på tv-optagelsen, der stod med pistolen. dom- men er endelig. t1 blev løsladt fra varetægtsfængsling den 28. maj 2014, men er fortsat sigtet for overtræ- delse af straffelovens §

§ 266

. for så vidt angår skudepisoderne har politiet ikke foretaget anholdelser, og efterforskningen er nu indstillet. anbringender tv2 østjylland har anført, at betingelserne for edition ikke er opfyldt. de deltagende i tv-indslaget er blevet tilsagt anonymitet forud for interviewet, og betingel- serne for at pålægge vidnepligt efter retsplejelovens § 172, stk. 5, er ikke til stede. en gen- nemgang af råbåndene kan ikke antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, og hensynet til opklaringen overstiger ikke klart massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder. hensynet til massemediernes behov for at kunne fremskaffe og beskytte kilder må tillægges betydelig vægt. pålæg om edition må endvidere ikke meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre, jf. retsplejelo- vens § 805, stk. 1. edition vil stå i misforhold til sagens betydning, navnlig fordi der allerede er foretaget anholdelser af flere af de medvirkende i indslaget. edition vil være til ulempe for massemediernes behov for at sikre information fra fremtidige kilder. anklagemyndigheden har anført, at betingelserne for editionspålæg er opfyldt. - 4 - med hensyn til betingelsen i retsplejelovens § 172, stk. 5, om, at editionspålægget skal være af afgørende betydning for sagens opklaring, må der lægges vægt på, at råbåndene skulle have været brugt til en efterforskning af forhold med tilknytning til en verserende bandekonflikt i aarhus i et miljø, hvor det er særdeles vanskeligt for politiet at indsamle oplysninger til brug for efterforskningen. skudepisoderne blev efterforsket som forsøg på manddrab, men efter- forskningen er de facto indstillet, idet politiet på trods af omfattende efterforskning ikke har foretaget anholdelser i sagerne, og råbåndene ville derfor have haft afgørende betydning for at fastslå identiteten på personer, der havde været vidner til skudepisoderne, og dermed for efter- forskningen af sagerne. også med hensyn til efterforskningen vedrørende straffelovens §

§ 266

ville de uredigerede råbånd have haft afgørende betydning for at fastslå identiteten på de personer, der deltog i interviewet, og som efter anklagemyndighedens opfattelse har medvirket til overtrædelse af de nævnte bestemmelser. politiets efterforskning førte alene til domfældelse af den person, der fremviste pistolen under interviewet. der mangler således fortsat identifikation af de resterende deltagere i indslaget, som har medvirket til overtrædelse af straffeloven og våbenloven. hensynet til kildebeskyttelsen er ikke særlig udtalt i en sag som den foreliggende, hvor der er tale om gerningsmænd/medgerningsmænd og vidner til alvorlige forbrydelser. interviewet i sig selv kan ikke antages at have den store samfundsmæssige betydning. editionspålæg, der opfylder retsplejelovens betingelser, vil ikke være i strid med den euro- pæiske menneskerettighedskonventions artikel 10 om retten til ytringsfrihed. herudover vil et editionspålæg opfylde proportionalitetskravet i retsplejeloven. retsgrundlag retsplejelovens § 804, stk. 1 og stk. 4, har følgende ordlyd: ”som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, eller krænkelse som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om tilhold, opholdsforbud og bort- visning kan der meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den på- gældende har rådighed over, kan tjene som bevis, bør konfiskeres eller ved lovovertræ- delsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage. når pålæg meddeles en erhvervs- - 5 - virksomhed, finder § 189 tilsvarende anvendelse for andre, der i kraft af deres tilknyt- ning til virksomheden har fået kendskab til sagen. … stk.

1. der kan ikke meddeles pålæg om edition, såfremt der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.” retsplejelovens § 805, stk. 1, har følgende ordlyd: ”beslaglæggelse må ikke foretages, og pålæg om edition må ikke meddeles, såfremt indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, som ind- grebet kan antages at medføre.” retsplejelovens § 172, stk. 2, nr. 2, og stk. 5, har følgende ordlyd: ”stk.
2. redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforeta- gende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om: 1) hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har opta- get et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotogra- fen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen. 2) identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne iden- tificeres. udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de på- gældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten. … stk.
3. angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betyd- ning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.” retsplejelovens § 172, stk. 5, blev indføjet i loven ved lov nr. 348 af
4. juni
5. lovforslaget byggede på betænkning 1205/1990 om medieansvar og indeholdt en udformning af stk. 5, der var identisk med den udformning af bestemmelsen, som flertallet i udvalget bag betænkningen havde foreslået. - 6 - under folketingets behandling af lovforslaget stillede justitsministeren et ændringsforslag til stk. 5, som herved fik den udformning, der fremgår af den endelige lov. af retsudvalgets betænkning nr. 132 af
6. maj 1991 (folketingstidende 1990-91,
7. samling, tillæg b, lovfors- lag nr. l 132, spalte 637) fremgår bl.a.: ”ad stk. 5 efter ændringsforslaget kan der kun pålægges vidnepligt, hvis følgende fire betingelser er opfyldt: 1) der skal være tale om en alvorlig lovovertrædelse, som 2) efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, og 3) vidneførsel må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, samt 4) hensynet til opklaringen overstiger hensynet til massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder. betingelse 2 udelukker, at der kan pålægges journalister m.v. vidnepligt i sager om mere almindelig kriminalitet (tyverier og en lang række andre berigelsesforbrydelser, brugstyverier, hærværk og mindre alvorlige voldsforbrydelser m.fl.). efter flertallets op- fattelse kan hensynet til opklaringen af sådanne lovovertrædelser ikke opveje den sam- fundsmæssige interesse i, at massemedierne kan beskytte deres anonyme kilder. straffe- rammen ”fængsel i 4 år eller derover” indebærer på den ene side en indskrænket adgang til at meddele vidnepligt i forhold til lovforslagets oprindelige bestemmelse. på den an- den side sikres, at der ved grove forbrydelser som f.eks. grov vold og grov økonomisk kriminalitet m.v. fortsat vil kunne meddeles vidnepålæg, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt. da en konkret overtrædelse af en straffelovsparagraf med høj strafferamme imidlertid kan vær af bagatelagtig karakter, præciseres det i betingelse 1, at der herudover skal være tale om en lovovertrædelse, der konkret skal kunne karakteriseres som en alvorlig lovovertrædelse. dernæst er det en forudsætning, at vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring, jf. betingelse
8. men i sager af denne karakter skal retten ikke kun vurdere oplysningernes betydning for sagens opklaring. det må være en forudsætning for vidnepålæg, at hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder og altså klart overstiger den samfundsmæssige interesse i denne gren af anonymitetsretten.” højesterets begrundelse og resultat kildebeskyttelse og undtagelse herfra - 7 - sagen angår udlevering af råbånd med interview af en gruppe maskerede unge mænd, som tv2 østjylland viste i redigeret form med billedsløring og stemmeforvrængning i et indslag den
9. maj
10. tv2 østjylland har nægtet at udlevere råbåndene med henvisning til kilde- beskyttelsen. efter retsplejelovens § 804, stk. 4, kan der ikke meddeles pålæg om edition, hvis der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fri- taget for at afgive forklaring om som vidne, jf. bl.a. lovens §
11. det er uomtvistet, at de interviewede personer i forbindelse med optagelserne har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, og at deres identitet derfor er omfattet af vidne- fritagelsen i medfør af § 172, stk. 2, nr.
12. efter § 172, stk. 5, kan der dog meddeles pålæg om vidnepligt og dermed om edition efter § 804, hvis sagen angår en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, såfremt oplysningerne må antages at være af af- gørende betydning for sagens opklaring. det er yderligere en betingelse, at hensynet til opkla- ringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder. anklagemyndigheden ønskede at anvende råbåndene i efterforskningen vedrørende dels skudepisoderne den
13. april og den
14. maj 2014, der er efterforsket som drabsforsøg, dels overtrædelse og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 192 a (om ulovlig besiddelse af skydevåben) og straffelovens § 266 (om trusler). skudepisoderne for så vidt angår skyderierne den
15. april 2014 og den
16. maj 2014 er der tale om forhold, som kan føre til sigtelse for overtrædelse af straffelovens §

§ 237, jf.

§ 21 (forsøg på manddrab). disse forhold opfylder betingelsen i § 172, stk. 5, om, at lovovertrædelsen skal kunne medføre straf af fængsel i 4 år eller derover. højesteret finder, at også betingelsen om, at lovovertrædelsen skal være af alvorlig karakter, er opfyldt. højesteret finder imidlertid, at anklagemyndigheden ikke har sandsynliggjort, at gennemsyn af råbåndene må antages at have afgørende betydning for opklaringen af skudepisoderne. det bemærkes herved, at selv om gennemsyn af råbåndene måtte føre til identifikation af de interviewede, er der ikke oplyst - 8 - omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at kendskab til identiteten af de interview- ede, der efter det oplyste tilhører en rivaliserende gruppe, som ønsker at hævne sig på dem, der skød, vil have afgørende betydning for opklaringen af skudepisoderne. de øvrige forhold eftersom t2 efterfølgende er blevet dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a ved at have stået med pistolen under optagelserne, angår denne del af sagen alene de øvrige perso- ner, der medvirker i eller er til stede under interviewet. for så vidt angår en mulig sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a eller medvirken hertil er der tale om en lovovertrædelse, som kan medføre fængsel i over 4 år. højesteret finder, at besiddelse af et farligt våben på et offentligt tilgængeligt sted med trussel om at anvende det som led i en bandekonflikt, der alle- rede har omfattet skyderier, er en lovovertrædelse af alvorlig karakter, og at et editionspålæg efter oplysningerne i sagen må antages at være af afgørende betydning for opklaringen af de her omhandlede forhold, der er begået i forbindelse med optagelserne. højesteret finder imidlertid, uanset karakteren og grovheden af denne resterende del af sagen, at hensynet til opklaringen af disse forhold ikke klart overstiger hensynet til kildebeskyttelsen. højesteret lægger ved denne afvejning navnlig vægt på, at tv-optagelserne er af stor samfundsmæssig interesse og betydning; optagelserne giver offentligheden et indblik i lukkede, kriminelle ban- demiljøer, som det antageligt ikke ville være muligt at få uden kildebeskyttelse. konklusion efter det anførte finder højesteret, at betingelserne efter retsplejelovens § 804, stk. 4, jf. § 172, for at pålægge tv2 østjylland at udlevere råbåndene ikke er opfyldt. højesteret stadfæster derfor byrettens kendelse. thi bestemmes: byrettens kendelse stadfæstes.