højesterets dom afsagt mandag den 17. juni 2013 sag 92/2012 (2. afdeling) a (advokat lars søndergaard, beskikket) mod topdanmark forsikring a/s (advokat nicolai mailund clan) i tidligere instanser er
§ 1, stk.
1, nr.
- a har bl.a. anført, at der ved topdanmarks brev af
- september 2003 er tilvejebragt et særligt retsgrundlag for dele af kravet, jf.
§ 1, stk.
2, således at kravet delvist er omfattet af en 20-årig foræl- delse, eller at topdanmark i hvert fald ved brevet af 29. september 2003 delvis har erkendt gælden, jf.
§ 2, hvilket bevirker, at der for dele af kravet fra den 29.
september 2003 løber en 5-årig forældelsesfrist. han har desuden anført, at topdanmark ved brevet af
- september 2003 delvis har frafaldet at gøre forældelse gældende. topdanmark har bestridt dette. af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder højesteret, at der ikke ved topdanmarks anerkendelse af erstatningspligten ved brev af
- juli 1998 sammenholdt med forsikringssel- skabets breve af
- juli 2003 og
- september 2003 til advokat bjarke madsen er tilvejebragt et særligt retsgrundlag som anført i § 1, stk. 2, i forældelsesloven af
- højesteret finder - 12 - endvidere, at a ikke ved den nævnte korrespondance eller bevisførelsen i øvrigt har fået top- danmarks ”erkendelse af gælden” som nævnt i § 2 i forældelsesloven af
- der er heller ikke grundlag for at fastslå, at topdanmark ved brevet af
- september 2003 har frafaldet at gøre den indsigelse om ”allerede indtrådt forældelse” gældende, som forsikringsselskabet tog forbehold om i sit brev af
- juli
- a har endvidere anført, at forældelsesfristen var suspenderet på grund af forhandlinger mel- lem parterne, og at der derfor ikke var indtrådt forældelse for nogen del af kravet ved sagens anlæg den
- februar
- topdanmark har bestridt dette. topdanmark anerkendte i juli 1998 erstatningspligten og skrev den
- maj 1999 til statsamtet i anledning af advokat bjarke madsens ansøgning om fri proces til sagsanlæg mod topdan- mark, at en stævning på nuværende tidspunkt ikke var nødvendig, idet forligsmulighederne efter topdanmarks opfattelse ikke var udtømt. statsamtet meddelte den
- august 1999 af- slag på ansøgningen om fri proces med den begrundelse, at ”sagen ikke er færdigforhandlet med modparten, hvilket efter statsamtets opfattelse bør ske, forinden der kan tages stilling til fri proces til en evt. retssag”. efter at have indhentet to speciallægeerklæringer om as hel- bredstilstand mv. anmodede topdanmark den
- august 2000 arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse om méngrad, erhvervsevnetab og stationærtidspunkt og meddelte samti- dig advokat bjarke madsen, at topdanmark ville vende tilbage til sagen, når man havde hørt fra arbejdsskadestyrelsen. topdanmark skrev den
- december 2000 til advokat bjarke mad- sen, at man fortsat ikke havde hørt fra arbejdsskadestyrelsen, og at man ville vende tilbage, når der forelå nyt. ved brev af
- juli 2003 vendte topdanmark i overensstemmelse med, hvad forsikringsselskabet tidligere havde meddelt, tilbage til sagen og tilbød en forligsmæssig løs- ning. forhandlingerne blev afsluttet uden en forligsmæssig løsning ved topdanmarks brev af
- november
- højesteret finder under disse omstændigheder, at topdanmark må anses stiltiende at have accepteret en udskydelse – foreløbig afbrydelse – af forældelsen, således at der, hvis en for- ligsmæssig løsning ikke kunne opnås, skulle indrømmes a en rimelig frist til sagsanlæg. efter højesterets opfattelse afbrød a forældelsen rettidigt i forhold til den endelige påstand om betaling af 1.024.339,01 kr., idet han anlagde sag den
- februar 2004, dvs. mindre end - 13 - tre måneder efter, at forhandlingerne mellem parterne var afsluttet. dette gælder, selv om den oprindelige påstand alene lød på betaling af 50.000 kr., idet det fremgår af stævningen, hvil- ken fordring sagen angår. as krav på godtgørelse for svie og smerte og varigt mén samt erstatning for tabt arbejdsfor- tjeneste og tab af erhvervsevne er herefter ikke forældet. godtgørelse for svie og smerte opgørelsen af kravet om godtgørelse for svie og smerte er ikke bestridt af topdanmark. her- efter skal topdanmark til a betale 16.700 kr. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste a var arbejdsløs på ulykkestidspunktet. spørgsmålet, om han har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, beror herefter på, om det kan lægges til grund, at han ville have fået et ar- bejde i perioden indtil stationærtidspunktet den
- december 1998, såfremt han ikke var kommet til skade ved trafikulykken. på ulykkestidspunktet havde a været arbejdsløs siden begyndelsen af
- han har forklaret, at han i april 1998 fik et tilbud om ansættelse som murerarbejdsmand hos c a/s, men at han ikke begyndte at arbejde dér af en grund, han ikke husker. herefter og efter bevisførelsen i øvrigt finder højesteret, at a ikke har godtgjort, at han ville have fået et arbejde i perioden indtil stationærtidspunktet, såfremt han ikke var kommet til skade. han har derfor ikke krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. godtgørelse for varigt mén højesteret lægger efter retslægerådets besvarelser til grund, at a som følge af trafikulykken den
- juni 1998 pådrog sig varige lidelser i form af lænderyggener og ændret humør med tristhed. højesteret finder i overensstemmelse med arbejdsskadestyrelsens udtalelse af
- marts 2013 og supplerende udtalelse af
- maj 2013, at det varige mén kan fastsættes til 15 %. - 14 - topdanmark skal herefter til a betale 46.800 kr. i godtgørelse for varigt mén. erstatning for tab af erhvervsevne højesteret finder i overensstemmelse med arbejdsskadestyrelsens udtalelse af
- marts 2013 og supplerende udtalelse af
- maj 2013, at a som følge af trafikulykken har pådraget sig et erhvervsevnetab på 50 %. årslønnen må fastsættes skønsmæssigt i henhold til dagældende erstatningsansvarslovs § 7, stk. 2, idet as samlede erhvervsindtægt i det år, som gik forud for datoen for skadens indtræ- den, ikke kan anses at give et dækkende billede af hans arbejdskraft på skadestidspunktet. han havde da været arbejdsløs i nogle måneder, og i de tre seneste år inden skadestidspunktet havde han drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med svingende indtjening. virksomhedens overskud udgjorde således 92.391 kr. i 1995, 340.681 kr. i 1996 og 179.415 kr. i
- efter et samlet skøn fastsætter højesteret årslønnen til 200.000 kr. topdanmark skal herefter til a betale 600.000 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne. konklusion topdanmark skal til a i alt betale 663.500 kr. med procesrente fra den
- juni
- sagsomkostninger a har haft fri proces for alle tre instanser, og der har ikke været retshjælpsdækning. topdanmark skal i sagsomkostninger for alle tre instanser betale i alt 306.820 kr. til statskas- sen til dækning af retsafgift for alle tre instanser med 56.820 kr., jf. retsplejelovens § 332, stk. 1, og af udgift til advokatbistand for alle tre instanser med 250.000 kr. thi kendes for ret: topdanmark forsikring a/s skal til a betale 663.500 kr. med procesrente fra den
- juni
- - 15 - i sagsomkostninger for byret, landsret og højesteret skal topdanmark forsikring a/s betale 306.820 kr. til statskassen. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.