afsagt den 9. april 2014 af østre landsrets 13. afdeling

dom afsagt den

1. april 2014 af østre landsrets
2. afdeling (landsdommerne john mosegaard og henrik kirk jensen (kst.) med domsmænd, jf. retspleje- lovens § 214, stk. 4).
3. afd. nr. s-3309-13: anklagemyndigheden mod t (advokat birger lennart hagstrøm, besk.) frederiksberg rets dom af
4. oktober 2013 (2-4487/2008) er anket af tiltalte med principal påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen. anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. forklaringer der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet v1, der alle har forkla- ret i det væsentlige som i byretten. den i byretten af vidnet v2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
5. tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, ad forhold 1, at han ikke fra politiet har fået en autorisation med angivelsen ”aps” efter selskabets navn. når han imidlertid til politiet har sendt 70 ansøgninger om godkendelse af personer vedlagt dokumentation med selskabets logo - 2 - og navn med angivelsen ”aps”, må politiet vide, det var et anpartsselskab. han gik derfor ud fra, at selskabets autorisation var i orden. selskabsangivelsen fremgik jo af papirer sendt til politiet. foreholdt ekstrakt 2, side 18, om vejledning om reglerne i lov om vagtvirksomhed forklarede han, at han blev vejledt om ansøgninger om autorisation til vagtvirksomhed. der blev kun talt om reglerne om uniformering mv. foreholdt ansøgningsskemaet, ekstrakt 2, side 29-30, ad ”autorisationstidsrum: 5 år” forklarede han, at han opfattede de 5 år, som løbende fra
6. marts
7. han har ikke bidt mærke i en udløbsdato den
8. januar
9. politiet har ikke efter byrettens dom kontaktet ham for at få yderligere oplysninger om hans underleve- randører, jf. forsvarerens brev af
10. oktober
11. der var i alt fire underleverandører. vagt- cheferne stod for kontakten til underleverandørerne. han sikrede sig, at underleverandørerne var autoriserede vagtfirmaer. opgaverne i jylland blev typisk udført af underleverandører. han blev uretmæssigt smidt ud af en udlejer, der samtidig smed firmaets papirer ud. han vandt senere en sag i byretten herom. under sagen fortalte et vidne, at virksomhedens papirer var røget i en affaldscontainer. han har aldrig hørt om en særlig blanket 801 for selskaber, og der ville ikke have været yderligere informationer i hans tilfælde i forhold til blanket
12. han var i 3 – 4 år næstformand i brancheorganisationen for vagtfirmaet, og i brancheorganisatio- nen vidste de, at han drev virksomhed i anpartsselskab. vedrørende forhold 4 var det meningen, at v1 skulle være direktør for selskabet i starten for at opfylde kravene i vagtloven til ny autorisation kom på plads. den autorisation skulle v1 stå for. tiltalte var på det tidspunkt ikke involveret i den daglige drift og brugte mest tiden på opgaver i sverige. x, y og z var underleverandører. foreholdt ekstrakt 6, side 9, forklarede han, at de i vagtpla- nen nævnte medarbejdere var fra z. foreholdt ekstrakt 6, side 49-50, forklarede han, at ”andet iso/auto navn” betyder, at opgaven ikke blev udført på deres, men på underleverandørens au- torisation. de pågældende ordregivere havde søgt at sikre sig dokumentation for autorisatio- nen. der blev også leveret andre ydelser end som vagtfolk, herunder som crew. i køben- havnsområdet benyttedes fortrinsvis egne folk og uden for som oftest folk fra underleverandø- rer. foreholdt ekstrakt 7, side 38, forklarede han, at e-mailen viser, at den er sendt med kopi til z og dermed, at ordregiveren godt ved, at der er en lokal underleverandør. - 3 - foreholdt ekstrakt 7, side 5, forklarede han, at e-mailen viser, at en opgave er udført i århus. de pågældende personer havde været ansat hos ham. de havde så lavet deres egen afdeling i århus. det var derfor navnet b i århus benyttedes. o ejede z. han har set, at alle underleve- randører havde autorisation, herunder ved at finde oplysninger om dem på nettet. arbejdet er således udført af et firma med autorisation, og det er godt nok efter loven, selvom det firma, der slutfakturerer, ikke har autorisation. det var en samlet pakke. g... a/s var en samarbejds- partner. de kunne udføre opgaver for hinanden. der er højest sandsynligt udstedt fakturaer, der viser det. når der i en fakturatekst kan stå alene fx ”secu” skyldes det antallet af anslag, der var plads til i deres gamle datasystem. det forhold, at de tre fakturaer, ekstrakt 6, side 65- 67, med anden fremtræden indeholder rigtig kontonummer i banken kan forklares med, at den, der har lavet fakturaerne har aftalt kontant betaling. det er ikke unormalt i branchen. han har ikke fået pengene. vidnet v1 har supplerende forklaret, at han på grund af det lange tidsforløb i dag har svært ved at huske de nærmere omstændigheder. han skulle ikke have noget med selskabet at gøre efter, at han havde solgt det. han er i tvivl om, hvorvidt han havde noget med autorisationen at gøre efter salget. politiet kontaktede ham, da han stod som direktør. han forklarede sig i e- mail til politiet. han kan ikke huske, om han har søgt om ændringer vedrørende autorisatio- nen. forholdt ekstrakt 4, side 15, politirapport af
13. oktober 2007, hvoraf fremgår, at vidnet skulle stå som medansøger på autorisationen og herefter udtræde, forklarede han, at han ikke kan erindre, om han forklarede sådan til politiet. foreholdt ekstrakt 3, side 45, brev fra rigs- politiet vedrørende autorisation, bekræftede han at modtageradressen i brevet, …vej, var hans adresse. han kunne i øvrigt ikke huske de nærmere forhold vedrørende ansøgningen. han skulle stå som direktør til at begynde med. han kender ikke c, som efterfølgende skulle være ansat i e.... han modtog ca.
14. – 25.000 kr. som vederlag for selve virksomheden og for hjælp med autorisationen. betalingen var ikke for, at han skulle stå som direktør i virksomhe- den. han er ikke sikker på, at de efterfølgende fik autorisationen. han ved ikke, hvornår til- talte fik autorisation og reelt gik i gang med at drive vagtvirksomhed i privat regi. tiltalte sørgede for at udfylde selve papirerne til ansøgningen vedrørende autorisation. i begyndelsen skulle virksomheden have adresse hos ham. personlige oplysninger - 4 - tiltalte har forklaret, at han bor sammen med sin kæreste i en lejebolig. han har blandt andet en bacheloruddannelse i pædagogik. han har været leder af et vagtfirma og blev efterfølgende selvstændig. i en periode på 3 – 4 år var han næstformand i brancheorganisationen for vagt- virksomheder. efter politiet sigtede ham, kunne han ikke drive vagtvirksomhed, og han blev syg med stress og depression. han modtog behandling og flyttede til sin far. i dag er han i et jobtilbud i et snedkerfirma. landsrettens begrundelse og resultat det lægges vedrørende forhold 1 og 7 til grund, at gerningsbeskrivelsen omfatter det forhold, at tiltalte som direktør lod selskabet udøve vagtvirksomhed uden autorisation. ad forhold 1 og 4 også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. ad forhold 7 landsretten finder ikke grundlag for at antage, at anklagemyndigheden havde foretaget en bindende påtalebegrænsning, da tillægsanklageskrift om forhold 7 blev indgivet i
15. forsvaret har i øvrigt navnlig gjort gældende, at den i forhold 7 beskrevne vagtvirksomheden blev udført af underleverandører, der selvstændigt havde autorisation til at udføre denne virk- somhed. anklagemyndigheden har ikke imødekommet forsvarets bevisbegæring om at under- søge underleverandørernes autorisation, jf. præmisserne i byrettens dom. landsretten bemærker, at der i kostermaterialet er fundet spor efter blandt andet virksomheder med navnene x, g... a/s og z. det findes imidlertid ikke med tiltaltes forklaring og dette materiale i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse eller andre virksomheder helt eller del- vist som underleverandører har udført den vagtvirksomhed, der er nævnt i anklageskriftet. det gælder også angivelser på fakturaer til h... med tekst ”leveret under andet iso/auto navn så alt er i orden overfor kunden”. de vagtplaner, der udgør kundespecifikationer, er skrevet på brevpapir fra c... aps, og der er ikke dokumenteret pengestrømme, f.eks. efter kontoudtog, - 5 - der dokumenterer om betalinger er sket til underleverandører eller direkte til de medarbejdere, der fremgår af vagtplanerne. herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde findes anklagemyndigheden således at have ført det til domfældelse nødvendige bevis, herunder for tilregnelse som i det mindste uagtsom. tiltalte er derfor skyldig i forhold 7 i det af byretten fastslåede omfang. efter sagens karakter og omfang sammenholdt med sagens langvarige forløb straffes tiltalte med en fælles- og tillægsstraf af bøde på 75.000 kr., subsidiært fængsel i 30 dage. i strafciteringen udgår henvisningen til ”og stk. 2, jf. § 7, stk. 1”, idet der er sket frifindelse i forhold 2 og
16. det lægges vedrørende det lange sagsforløb til grund, at sagen har trukket ud som følge af, at sagen vedrørende forhold 1 – 4 måtte gå om på grund af en rettergangsfejl i byrettens dom i 2008, hvilket medførte en forsinkelse på halvandet år. efter inddragelse af tillægsanklage- skrift med forhold 7 i 2009 blev sagen udsat gentagne gange i retsmøder frem til februar 2013, herunder en gang på grund af tiltaltes sygdom og syv gange begrundet i manglende an- holdelse af tiltalte efter rettens anholdelsesbeslutninger. dette forløb har indgået ved straffast- sættelsen, men med bemærkning, at forhold 1 og 4, der indgik i den ophævede byretsdom, alene har indgået med ringe vægt i den samlede udmåling af bødestraffen. landsretten finder, at der hos tiltalte efter straffelovens § 75, stk. 1, skal konfiskeres 100.000 kr. svarende til et skønsmæssigt fastsat udbytte ved lovovertrædelserne i forhold
17. thi kendes for ret: byrettens dom i sagen mod t ændres, således at tiltalte straffes med en fælles- og tillægsstraf af bøde på 75.000 kr. forvandlingsstraffen er fængsel i 30 dage. hos tiltalte konfiskeres 100.000 kr. - 6 - statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.