← Danmark

sø- & handelsrettens dombog

- jen udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den

  1. marts 2010 h-89-07 international entertainment aps (advokat karoly németh) mod
  2. sauerland event gmbh of germany (advokat lotte eskesen)
  3. ard (advokat henrik s. schütze) indledning og påstande sagen drejer sig om, hvorvidt sauerland event gmbh of germany (sauerland) og ard skal betale erstatning til international entertainment aps (ie) for, at ie ikke kunne opnå den for- ventede salgspris for tv-rettighederne til en boksekamp den
  4. oktober 2006 mellem ie- bokseren mikkel kessler og sauerland-bokseren marcus beyer. -2- ie har nedlagt påstand om, at sauerland og ard principalt in solidum, subsidiært alterna- tivt, skal betale ie 13.500.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg
  5. december
  6. sauerland har nedlagt påstand om frifindelse. ard har nedlagt påstand om frifindelse. parterne i sagen ie er en kendt dansk boksepromotor ofte betegnet ’team palle’ med bettina palle og mogens palle. ie havde den danske bokser mikkel kessler, som på det tidspunkt var verdensmester i supermellemvægt inden for world boxing association-systemet, i sin stald. sauerland, en kendt tysk boksepromotor, der i sin stald havde bokseren marcus beyer, da- værende verdensmester i supermellemvægt inden for world boxing council-systemet. ard er et samarbejde mellem forskellige tyske delstaters public service stationer. forkortel- sen står for arbeitsgemeinschaft der öffentlichrechtlichen rundfunkanstalten der bundesrepublik deutschland, og ard-kanalen ’das erste’ er tysklands første tv-kanal. oplysningerne i sagen den
  7. oktober 2006 boksede mikkel kessler mod marcus beyer ved et stævne i parken i københavn. stævnet var arrangeret af boksepromotor mogens palles selskab ie. kessler- beyer kampen blev vist i danmark af dk
  8. ard viste kampen i tyskland, og kampen kunne dermed tillige ses i de danske hjem, der kan modtage ard via parabol, antenne eller kabel. aftalen om boksekampen - promotional agreement - blev indgået mellem ie og sauer- land den
  9. juni
  10. af aftalen fremgår, at ie skulle betale beyer gennem sauerland 1,2 millioner euro for kampen. det fremgår videre: ”…
  11. tv rights and clip rights a. german broadcasting rights. ie hereby grants to sauerland the exclusive live and de- layed broadcasting rights (television and radio) to the event for germany, austria, swit- zerland and luxembourg (hereinafter austria, switzerland and luxembourg are referred to -3- b. las ”additional territories”) in perpetuity with the rest of the world broad- casting rights being retained by ie. c. overspill. ie and sauerland both contemplate and accept that the german tv ard broadcast can and will be seen in some other countries outside of germany, in particular in denmark, switzerland and austria (overspill). d. approval. ie is agreeing to that sauerland is granting the exclusive broadcast- ing rights to ard for the additional territories and ie and sauerland ac- knowledge the overspill under the condition that sauerland ensures that ard does not sublicense the feed of the event and in especially not the live feed of the event, to any stations/network within the additional territories. if, howev- er, ie is receiving requests form networks/stations in the additional territo- ries that [then] sauerland will use its best endeavours to make ard agree to release the requested territory or territories from its ard exclusivity. e. clips rights. sauerland is permitted to use clip rights of the bout for the sole purpose of publicity/promotion of future bouts of beyer anywhere in the world. …
  12. internet broadcast (blockage). if ir offers live internet broadcast of the fight, best efforts will be made, if technically possible, to block such internet reception for germany. …
  13. host broadcaster. host tv to produce and record all bouts of the event including two sauerland under-card bouts. two sauerland under-card bouts to take place prior to the main event (the bout). the exact timing of the two sauerland bouts is to be mutually agreed upon by parties considering the transmission needs of ard germany and that of host tv broadcaster. …
  14. tv production standards, seating. host tv will deliver satisfactory broadcast pro- duction of the event. ie will provide necessary media/tv credentials to ard german tv staff. …
  15. ard broadcast announcement. sauerland agrees that sauerland will use its best efforts so that ard german television will not publicly announce that it is telecasting the event live until two

(2)weeks before the event date.
  1. indemnification
  2. sauerland and beyer both represent and warranty that sauerland and beyer are free to enter into this agreement and that this agree- ment does not breach or violate any other agreements to which sauerland or beyer is a party. sauerland and beyer hereby expressly agree to indemnify and hold ie and kessler harmless against against any damage, liabilities, costs or expenses (including legal fees and expenses) incurred by or threatened against ie and kessler as a result on any breach of these representations and warrants. …” -4- i dagene forud for aftalen var der drøftelser mellem parterne per mail. ie var i den forbindel- se repræsenteret ved en amerikansk agent, michael marley, som i korrespondancen med chris meyer hos sauerland drøftede nogle af aftalens detaljer. af korrespondancen den
  3. juni 2006 fremgår blandt andet fra michael marley: ”chris,
  4. given the fact that up to 800,000 danish homes receive ard telecast, we ask you to consider taking one hundred thousand euros (100,000) less than what we agreed to pay you. you can understand the damage this does to the danish tv and the live gate as well.” chris meyer svarede dagen efter, at de ville gå med til en reduktion på 75.000 euro under nogle angivne betingelser. marley svarede, at de kunne acceptere 75.000 euro, men ikke umiddelbart ville acceptere disse betingelser. michael marley vendte herefter tilbage den
  5. juni og gentog, at ”as far as the 75,000 euros ”reduction” in your service fee, we asked for this in small compensation for the effect of 800,000 danish tv homes that we lose because of the ard ”overspill”. this ”reduction” is only related to that, nothing else.” chris meyer svarede cirka 1 time senere blandt andet: ”our offer is clear: eur 50,000 reduc- tion. it was clear from the beginning that ard will transmit the fight and that it is visible on den- mark; actually the issue with the overspill of ard in denmark was the very first point i raised to- wards mogens when i discussed the kessler/beyer matter with him on may 19th. this is ”his prob- lem” and i should not worry about it.” chris meyer fulgte op same dag med en besked om, at ” the statement “this is ”his problem” and i should not worry about it.” is from mogens on may 19th.” sauerland indgik i 2000 en rammeaftale med ard, hvorefter sauerland er forpligtet til at overdrage ard tv-rettighederne til de boksekampe, som sauerland er involveret i. det fremgår af aftalens § 2 (i dansk oversættelse): ”aftaleområde aftaleområdet omfatter tyskland, østrig, schweiz, luxembourg og liechtenstein og omfatter alle tekniske transmissionskanaler (f.eks. kabel, satellit). sauerland tager til efterretning, at det signal, der produceres af slutbrugerne på grund af de tekniske forhold også kan modtages uden for afta- leområdet (overspill). ” ard’s satellitsignal dækker det meste af europa. når man sender ukrypterede signaler, kan man ikke teknisk forhindre, at signalet modtages af antenner, paraboler mv. dette gælder -5- også kabeludbydere, der kan tage signalet ned, selvom de ikke har indgået en aftale om det. for sine sendinger i det danske kabelnet modtager ard via nogle hovedaftaler en takstmæs- sig betaling i et meget finmasket system, som copy-dan administrerer. ie og sauerland har tidligere indgået aftaler om boksekampe, der er foregået i tysk- land, og som ard transmitterede. sauerland var arrangør af disse kampe. ie ønskede for at kunne finansiere sine udgifter at sælge de tv-rettigheder til danmark, der fremgik af promotional agreement, som en pay per view-ordning, hvor den enkelte tv- seer betaler for at modtage et tv-signal til en bestemt transmission. ie gik derfor straks efter parternes underskrift i gang med at undersøge mulighederne herfor. mogens palle kontak- tede i den anledning konsulent flemming kjellerup, der den
  6. juni 2006 henvendte sig til advokat steen lassen, som var udpeget som ubod´s (union of broadcasting organisations in denmark) danske repræsentant. dette blev samme dag fulgt op af en mail til ann grew pfeiffer hos advokat steen lassen. flemming kjellerup skrev, at selvom om sendingen i danmark af ard er stærkt begrænset, vil det være skadeligt for ie’s muligheder for at sælge kampen som pay per view, hvis antenneforeningerne ikke blokerer signalet. ann grew pfeif- fer svarede samme dag, at de ville se på sagen. nogle dage senere meddelte ann grew pfeif- fer imidlertid, at hun på grund af ferie først kunne vende tilbage efter et par uger. den
  7. juli 2006 rykkede flemming kjellerup for svar. ann grew pheiffer svarede den
  8. juli, at der fortsat ikke var nyt i sagen. hertil svarede flemming kjellerup, at han havde brug for en til- kendegivelse om, at signalet ville blive lukket for ard i de tre timer, som kampen ville blive sendt, før han kunne indgå endelige aftaler med ppv-distributører. da ie den
  9. juli 2006 fortsat ikke havde fået nogen afklaring, skrev flemming kjelle- rup direkte til ard’s medarbejder katja finta, at han for teampalle arbejdede på en tv- aftale, men et af problemerne var, at ard sendte til mere end 1 mio. danske husstande og anmodede om, at signalet til danmark for så vidt angik kabelkunder blev slukket under kampen. dette førte ikke sagen videre, hvilket flemming kjellerup orienterede ann grew pheiffer om. denne svarede den
  10. juli 2006, at det nu var advokat terese foged hos dem, der overtog sagen. i mellemtiden havde en dansk journalist, jonas nyrup rud-petersen fra ritzau, hen- vendt sig til chris meyer for at få bekræftet, at ard ville vise kessler-beyer-kampen. chris meyer afviste dette og henviste i en mail af
  11. juli 2006 til, at der ’for the time being’ ikke var -6- nogen aftale om, at tysk tv skulle vise den. journalisten fastholdt oplysningerne om, at det fremgik af ard’s programtableau, at das erste ville vise kampen, hvorved den med tdc’s kabelsignal ville kunne ses af mange danske husstande. den
  12. juli 2006 fremgik det af tv 2 lorrys tekst-tv, at kessler-beyer-kampen ville blive vist af ard og dermed kunne ses også via kabel i danmark. frem imod slutningen af juli havde ie fortsat ikke fået nogen afklaring af spørgsmålet trods flere rykkere og opfølgende mails. chris meyer beklagede situationen i en mail af
  13. juli 2006, hvor han til michael marley skrev, at det vigtige nu var, at ie opfyldte betingelsen om at få en tv-aftale på plads for danmark. michael marley svarede den
  14. august 2006 med kopi til mogens og bettina palle, at sauerland skulle garantere, at ard’s ikke på nogen måde ville kunne ses i de nordiske lande, da ie ellers ikke ville kunne få en aftale om transmission af kampen i danmark på plads. den
  15. august 2006 orienterede flemming kjellerup bettina palle og mogens palle om, at katja finta hos ard havde orienteret ham om status. ard overvejede to muligheder, en- ten at slukke for signalet i danmark eller inkludere danmark i deres aftale med sauerland. til sidstnævnte mulighed havde kjellerup nævnt for katja finta, at prisen var 1 million euro. michael marley krævede i et brev af
  16. august til terese foged, at signalet til de nordiske lande blev blokeret, idet det ellers ville være umuligt at sælge boksekampen til en tv-station. den
  17. august 2006 meddelte advokat terese foged, at de ville træffe en endelig beslutning den
  18. august 2006, når advokat steen lassen var tilbage fra ferie, og at det nok ville ende med et brev til kabeloperatørerne med en henstilling om at slukke for signalet. bettina palle lavede et udkast til en sådant brev, som efter gennemgang af terese foged blev sendt til flemming kjellerup for kommentarer. det aftaltes, at mogens palle og flemming kjellerup sammen med terese foged og en yderligere person skulle mødes den
  19. august hos copy- dan for at drøfte brevet til kabeloperatørerne. flemming kjellerup spurgte i en mail til terre- se foged efter mødet, om der kun ville være 250.000 husstande, der ville kunne se kampen, såfremt tdc og telia stofanat slukkede for signalet. efter mødet måtte ie fortsat vente på den endelige afklaring, idet ard fortsat ikke havde truffet en endelig beslutning. den
  20. august 2006 meddelte mogens palle i brev til sauerland, at der var tale om et alvorligt brud på de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for stævnet. den
  21. september meddelte terese foged, at hun fortsat ikke havde mod- -7- taget noget endeligt svar fra ard. stævnet nærmere sig, og ie antog en advokat til at repræ- sentere sig over for ubod og ard. ie henvendte sig derefter selv direkte til nogle kabelope- ratører i danmark, som imidlertid holdt sig til, at de havde en aftale via copy-dan om at vi- se ard’s signal i danmark. ie’s advokat henvendte sig ligeledes direkte til ard med brev af
  22. september 2006 og gjorde gældende, at ie havde rettighederne til kampen i danmark, samt at ard ville ifalde et betydeligt erstatningsansvar ved at udsende tv-signal. brevet blev internt sendt videre i ard. den
  23. september 2006 svarede adrian fikentscher hos baye- rischer rundfunk på vegne af ard, at ie ikke før brevet af den
  24. september 2006 havde gjort et erstatningskrav gældende, samt tilbageviste kravet, idet ard ikke foretager kabel- visning i danmark, da signalet alene står til rådighed via ”overspill”. dertil anførtes, at der i kontrakten mellem sauerland og ard ikke var betingelser, der medførte, at ard havde pligt til at hindre kabeldistribution, samt at ard ikke havde påtaget sig forpligtelser direkte overfor ie. ie indgik herefter en aftale om tv-rettighederne med ciac, der har dk4.. ciac betalte 1,5 millioner kr. for non eksklusive rettigheder. ordningen var dermed ikke en pay per view- ordning. som et eksempel på kontakt til kabeldistributører i forbindelse med en sportsbegiven- hed er det oplyst, at ard ved vm i fodbold i 2002 meddelte ubod, at de tyske tv-kanaler havde forpligtet sig til ikke at sprede signalet over landegrænsen. de danske kabeloperatører skulle ved en erklæring forpligte sig til ikke at sende ard-signalet. ubod sendte denne meddelelse videre til copy-dan, som videresendte den til kabeldistributørerne. opgørelse af erstatning der er fremlagt oplysninger om en række tidligere aftaler om tv-rettighederne til andre bok- sekampe. til kampen mellem den amerikanske bokser mike tyson og danske brian nielsen den
  25. september 2001 indgik ie en aftale med viasat om pay per view-ordning. prisen for viasat var 15 millioner kroner. en anden boksepromotor, hans-henrik palm, havde den
  26. februar 2007 indgået en pay per view med tv 2 for 12 millioner kroner. forklaringer -8- mogens palle har forklaret, at tv-rettighederne ud over entreindtægterne er den vigtigste indtægtskilde ved en boksekamp. der er stor forskel på, om man arrangerer hele stævnet el- ler bare stiller med en bokser til en kamp. i sidstnævnte tilfælde er man nødt til at acceptere de vilkår, der bliver sat op. som arrangør har man derimod alle rettighederne og friheden til at indgå forskellige aftaler. han har tidligere lavet forretning med sauerland og har stillet med boksere til fire stævner i tyskland, hvor sauerland har haft rettighederne. drivkraften for ham ved kessler-beyer-kampen var hensynet til kesslers karriere. beyer var på det sidste af sin karriere, og hvis kessler vandt, ville det give mulighed for større kampe. det var også grunden til, at han valgte at gennemføre stævnet, selvom der ikke kom en pay per view på plads. han kontaktede sauerland for at få en kamp med beyer. sauerland var ved at forhand- le til anden side, hvilket de brugte som løftestang for den pris, som han skulle betale. han kan ikke huske, at han skulle have mødtes personligt med chris meyer i maj. det var klart under kontraktforhandlingerne med sauerland, at sauerland havde en af- tale med ard, og at dette betød, at ard kunne vise kampen i østrig, luxembourg og tysk- land. det stod samtidigt fast, at rettighederne i skandinavien og resten af verden tilkom ie. kontrakten blev udformet af sauerland og ard. han var opmærksom på ordet ”overspill” i punkt
  27. da han ikke kendte begrebet, undersøgte han det og fandt ud af, at det betyder overløb. dermed menes, at et signal ’løber’ over grænsen, og at personer med parabol i danmark havde mulighed for at nedtage det tyske signal. dette drøftede han med chris meyer. begge parter havde en interesse i, at kampen blev vist i tyskland, og det var dermed et ”take it or leave it-vilkår”. markedet for tv-rettigheder i danmark er generelt presset, og han var indstillet på, at et vist antal husstande kunne se ard via parabol. de drøftede ikke, at ”overspill” kunne være via kabel. han var ikke selv direkte bekendt med den forudgåen- de korrespondance mellem hans juridiske konsulent michael marley og sauerland. han blev løbende orienteret af sin datter bettina, da han ikke modtager mail. han havde talt med bet- tina om, at de skulle sige til michael marley, at han måtte have misforstået antallet af seere, da han på grund af de amerikanske forhold nok ikke kunne sætte det ind i den rette sam- menhæng. han ville ikke have underskrevet kontrakten, hvis han havde vidst, at det drejede sig om 800.000 husstande. det er helt ude i hampen og har ikke været meningen, at de 75.000 -9- euro nævnt i mailene skulle dække 800.000 husstande. det fremgår tydeligt af aftalen, at ret- tighederne i danmark og i resten af verden tilkom ie. få dage, efter at kontrakten blev skrevet under, sendte chris meyer ham nogle mail om eu-regler. og om at ard var i danmark. det gik efterhånden op for ham, at der måske var et problem. han kontaktede flemming kjellerup, som han satte til at løse de tekniske spørgs- mål. drejede det sig bare om en pay per view-aftale, kunne han godt håndtere det selv. han deltog i et enkelt møde med ard og regnede indtil den
  28. september med, at ard-signalet ville blive slukket i danmark. i forhold til erstatningspåstanden havde han udgifter for omkring 20 millioner kr. til kessler-beyer-kampen. 1,2 mio. kr. gik til kessler og hans forberedelser og udstyr. han fik 8- 9 mio. kr. i billet- og reklameindtægter og ca. 1,5 mio. kr. i sponsorindtægter. dermed var slutresultatet et underskud på 5-6 mio. kr. hvis han havde fået en pay per view, havde han formentlig siddet med det samme i overskud. han havde siden
  29. april 2005 haft en aftale med ciac, der blandt andet har dk
  30. i deres aftale ligger, at ciac skal kunne vise 6-8 stævner om året, hvilket ciac betaler 1,5 millioner kr. for. det var en del af aftalen, at hvis han indgik en pay per view aftale med en anden udbyder, ville ciac ikke kunne vise kam- pen. i denne sag aftalte han til sidst, da det stod klart, at ie ikke kunne få en pay per view, at ciac kunne vise kampen non eksklusive for 1,5 millioner kr. dette beløb blev betalt ud over den ordinære aftale. flemming kjellerup har forklaret, at han tidligere har været ansat som sportsjournalist og chef på flere tv-redaktioner, men driver nu selvstændig konsulentvirksomhed. han var ikke med til at forhandle selve aftalen, men kom på som konsulent straks efter dette. opgaven var at skaffe den bedst mulige aftale om tv-rettighederne. mogens palle gjorde ham samtidig opmærksom på, at der var et problem, der skulle klares, fordi ard ville sende kampen. han henvendte sig hos tdc, der oplyste, at vejen frem var at slukke for ard- signalet i dan- mark. han har senere erfaret, at det er ret dyrt. tdc henviste ham til advokat steen lassen hos lassen og ricard. hans opfattelse af hele forløbet er, at der var enighed om, at ie havde rettighederne. han blev henvist til katja finta hos ard, men han fik aldrig noget endeligt svar fra ard. han mødtes også med terese foged og jakob fra copy-dan. mødet den
  31. august endte efter hans opfattelse med, at der skulle sendes breve ud til alle antenneforenin- - 10 - gerne om, at de skulle slukke for signalet. hverken ubod’s advokat eller katja finta har på noget tidspunkt tilkendegivet, at det ikke kunne lade sig gøre at slukke signalet. ubod og copy-dan afventede herefter en tilbagemelding fra ard. på dette tidspunkt havde de drøf- telser med flere interessenter om en pay per view-ordning. han ved fra tidligere forhandlin- ger, at det er vigtigt at have en aftale på plads i god tid før en kamp. de havde drøftelser med viasat, kanal-digital og tdc, men også tv
  32. da tiden imidlertid var ved at være gået, tilbød mogens palle ard, at de kunne betale 1 millioner euro for en non exclusive aftale, hvilket katja finta lovede at vende tilbage om. såfremt der var blevet lukket for signalet, ville der have været mulighed for et pay per view salg. hans vurdering af den pay per view aftale, de kunne have fået, er, at kessler-beyer sportsligt ville have været mere interessant end nielsen-tyson kampen. på den anden side havde kampen måske ikke helt så meget folkeligt potentiale. ie har en fast aftale med dk4, men den udelukker ikke, at man laver store begivenheder som pay per view med en anden udbyder. han har ikke hørt begrebet ”overspill” nævnt i forbindelse med kabelnet. han opfatter set som muligheden for at se tysk fjernsyn i grænseegnene. chris meyer har forklaret, at han som direktør i sauerland mødtes med mogens palle den
  33. maj 2006 i fitness.dk’s lokaler til en pressekonference, som mogens palle havde arrangeret. de havde gennem nogle måneder per telefon og e-mail drøftet mulighederne for en kamp mellem kessler og beyer. sauerland var ved at indgå en aftale med en anden bokser, og for ham var det vigtigt at få den mest lukrative aftale i hus. de talte om fjernsynsrettighederne, og mogens palle sagde, at han nok skulle tage sig af det. mogens palle havde tidligere nævnt, at de danske tv-rettigheder ikke var penge værd. de diskuterede ikke ard, da det er kendt, at alle deres kampe transmitteres på ard. han var meget tilfreds med mødet, og i ugen efter vendte bettina palle tilbage med et tilbud på 1,25 millioner euro. der var derefter ikke flere forhandlinger, før sauerland kom med deres kontraktudkast. tallet på de 800.000 husstande kom fra michael marley. han gik ud fra, at det var rigtigt, også fordi det var det tal, som mogens palle havde nævnt i forhold til det fak- tum, at de danske tv-rettigheder ikke var noget værd. i fasen op til kontrakten blev under- skrevet, forhandlede han kun med michael marley, og udkastet blev sendt flere frem og til- - 11 - bage mellem parterne. de fik delen om ’additional territories’ ind på et sent tidspunkt, fordi de sammenholdt udkastet med de forpligtelser, som de har over for ard om schweiz, lu- xembourg og østrig. michael marley sagde til dette, at det ville medføre færre penge til ie. der var ikke protester fra ie over, at kampen blev sendt på ard eller kunne ses i danmark. alle opfattede dette som et kendt vilkår. det var derfor et regn på velvilje, at han accepterede et nedslag på 50.000 euro. i forhold til kontrakten punkt 9b om ”overspill” kan han ikke huske, om mogens palle før kontraktindgåelsen nævnte, at han gerne ville lave en pay per view-ordning, men det lå som forudsætning, fordi det gav højere indtjening end almindeligt salg af tv-rettighederne. han ville gerne have noget om overspill med i kontrakten, da det er en kendt problematik i grænseområder. han var ikke klar over, at ard videresender sit signal til danmark via ka- belnet, da han underskrev kontrakten den
  34. juni
  35. det blev han først klar over langt se- nere, da han via henvendelsen fra den danske journalist forstod omfanget af den tyske transmission. det var også derfor, han sendte journalistens henvendelse videre til bettina palle. i august fik han en henvendelse fra ie om, at der skulle slukkes for ard’s signal. det kom nogenlunde samtidig frem, at der var tvivl om, hvorvidt der overhovedet var en tv- operatør i danmark, der ville vise kampen. han kender udmærket sauerlands kontrakt med ard, da han har indgået den. det er en rammeaftale, og for de store kampe aftaler de særskilte priser. han kan ikke svare på, hvad de fik for kessler-beyer, men formoder, at de fik omkring 1 millioner euro fra ard. steen lassen har forklaret om den historiske baggrund, at da telefonselskaberne midt i 1980’erne begyndte at lægge kabler i hele danmark, ønskede man fra politisk side, at kabler- ne kunne udsende tv-signaler, så de enkelte husstande gennem afgifter var med til at betale etableringsomkostningerne. det rejste imidlertid ophavsretlige spørgsmål, da der ville komme ”overspill” af nabolandenes public service signaler, der sendes ukrypteret. ved ”overspill” forstår han, at man sender tv-signal til modtagelse, som f.eks. alle tyskere kan modtage og det kan dermed også modtages i grænseregioner, herunder i danmark. når man kan modtage det lige nord for grænsen, kan telefonselskaberne videretransmittere det via kablerne. det var meningen med hele ordningen, og det er heri public service ligger. - 12 - public service-kanalerne havde imidlertid kun clearet ophavsrettighederne for det ene land og ikke for ”overspill” ved videreudsendelse via kabelnettene. dette problem ordnede man ved en tvangslicens i ophavsretsloven i
  36. kulturministeriet tillagde copy-dan op- gaven med at administrere de rettigheder, som hver enkelt rettighedshaver ellers skulle give tilladelse til udnyttelsen af. det skulle forhindre, at de stærke rettighedshavere ved kontrakt- indgåelsen fik indføjet forbud, så de reelt kunne forhindre udsendelsen af kanalerne over kabelnettet. der var imidlertid tv-stationer, som ikke var interesseret i at komme ind under copy-dan. de kontaktede ham, og han foreslog dem at gå sammen og danne union of broadcasting organisations i danmark, hvorefter de kunne give samtykke til for eksempel at indgå aftale med copy-dan. det vederlag, som nævnet fastsatte, blev meget lavt og var lave- re end det vederlag, som teleselskabet var villig til at give. den gennemsnitlige betaling for en kanal er 11 kr. hvor meget der kommer ind til copy-dan, afhænger af, hvor mange kabel- tilslutninger der er. der er flere tusinde kabelanlæg. resultatet er dermed, at nabolandenes kanaler er ude hos næsten alle tv-modtagere i danmark. 2,4 millioner husstande har tv- modtagning, heraf 1,7 millioner per kabel. af disse kan 1,6 millioner husstande modtage ard. regnet ud fra den procentvise betaling får ard nok 3-4 kr. per år fra hver husstand. ved verdensmesterskaberne i fodbold i 2002 var de nødt til at videreformidle det tyske ønske om at slukke for signalet, selv om det grundlæggende var i strid med det helt oprinde- lige, kulturpolitiske aspekt. han orienterede ard og zdf om, at de havde sendt breve ud til kabeloperatørerne, ligesom han orienterede canal digital og kabel nord. imidlertid svarede kabeloperatørerne, som der er tusindvis af, at det var en umulig opgave at slukke for signalet de blev voldsomt sure og mente, at det var i strid med den oprindelige aftale. de gjorde i øv- rigt ikke noget med det resultat, at både zdf og ard blev vist på trods af henvendelsen. i forbindelse med kessler-beyer kampen blev han ringet op af en person, som sagde, at de skulle slukke signalet. han gav på grund af ferie ann grew pheiffer opgaven og meddel- te, at der skulle handles hurtigt. det var afgørende at finde ud af, hvad der fremgik af afta- len, som ard havde indgået. han bad pheiffer om at undersøge, om de kontraktlige forplig- telser for ard indebar, at der skulle sendes et brev ud til kabeloperatørerne som ved vm. i august meddelte ard herefter, at det var en anden situation, hvorfor der ikke skulle sendes breve ud til kabeloperatørerne. han kan ikke huske præcis, hvornår han fik at vide fra ard, at der ikke var nogen bestemmelser, der gjorde, at der skulle sendes breve ud. beskeden må - 13 - derefter være gået videre til copy-dan, som var ubod’s repræsentant over for kabelopera- tørerne. han havde ikke på noget tidspunkt direkte kontakt med mogens palle. martin gormsen har forklaret, at han er vicedirektør i koda og har tidligere været ansat i copy-dan. begge steder har han beskæftiget sig med aftaler om videretransmission. copy- dan og koda repræsenterer tilsammen alle de rettigheder, der ikke er ejet af radio- og tv- stationer selv. copy-dan og koda er aftaleberettigede og kan indgå aftaler om alle værks- kategorier. den praktiske konsekvens af aftalelicensvirkningen er, at man enten underlægger sig tvangslicens, eller man som fremviser søger godkendelse hos alle rettighedshavere til f.eks. en film. der var over 7.000 kabelanlæg i danmark opgjort i 2005, og 1.635.000 husstande kunne modtage tv-signaler. heraf kunne 1.445.000 af dem modtage ard. antallet af husstande, der har dk4, er næsten sammenfaldende med antallet, der modtager ard. hans bud er, at en lille million husstande er dækket via yousee, som er tdc’s kabeldel. visse husstande mod- tager også enkelte kanaler via yousee. i forhold til de tal, som flemming kjellerup har nævnt i en mail, hvor det fremgår, at der var 200.000 husstande, der ikke var omfattet af enten telia eller tdc, skal dette tal efter hans opfattelse være ca. 450.000, da procentsatsen af de hus- stande, der kan modtage ard, er høj. der er ca. 250.000 husstande, der har viasat bokse. pay per view udsendes krypteret og kræver et digitalt system hos modtageren, hvorfor antallet er begrænset. ved store sportsbegivenheder stiger salget. omvendt følger det, at hvis sportsbegivenheden sendes på en ukrypteret kanal i europa, vil der ikke være et større mar- ked for at sælge pay per view. pay per view afregnes med 1 % til koda til dækning af ud- gifter til ophavsrettigheder. albrecht hesse har forklaret, at han har været juridisk direktør hos bayerische rundfunk i mere end 10 år. i tyskland er radio og tv hver enkelt delstats kompetence. i hver delstat er der en ’rundfunk’, som samarbejder i arbejdsfællesskabet ard. formandskabet for ard går på omgang mellem de 9 delstater, og i 2006 havde bayerische rundfunk det. derudover har hver delstat et ansvarsområde. kanalen ’das erste’ har en programkomité, der ligger direkte under ard. das erste er altid blevet sendt ukrypteret som licensfinansieret og frit tilgænge- - 14 - lig. de sender per satellit, da ca. 40 % af de 34 millioner tyske husstande kun kan nås på denne måde. satellitudsendelsen giver mulighed for videre udsendelse via kabel, hvilket ard har godkendt gennem 25 år. dette bunder i en historisk udvikling, hvor man gerne har villet videredele de rettigheder i form af ophavsrettigheder og andre rettigheder til andre lande af hensyn til den frie informationsudvikling. da det ville være en afvigelse fra disse principper at slukke for signalet, valgte de ikke at trække deres samtykke tilbage i denne sag. de ville heller ikke udsætte deres kabeloperatører for sort skærm og dermed eventuelt tab af kunder. under vm i fodbold i 2202 var konsekvensen af den rettighedsaftale med kirch media, som han selv var med til at forhandle, at der ikke måtte vises live kampe via kabel i uden- landske kabelnet. dette skulle de ifølge aftalen skrive til kabelnetejerne, som dermed frivil- ligt skulle undlade at sende signalerne. det var udelukket, at de skulle slukke for kabelsigna- let i tyskland. aftalen indebar, at de overlod de konkrete ophavsrettigheder og dermed ret- ten til at forfølge spørgsmålet til kirch media. i praksis skete der imidlertid meget lidt. de skrev til 15 lande, nogle svarede, og nogle svarede ikke. enkelte svarede, at de ville slukke, og enkelte svarede, at det ville de bestemt ikke. i danmark skrev de til ubod, men så vidt han ved, endte det ikke med, at de slukkede for signalet. adrian fikentscher har forklaret, at han er juridisk sekretær i den juridiske direktion i baye- rische rundfunk. han har været ansvarlig for sportsretslige spørgsmål siden august
  37. de sender normalt 8-10 boksekampe om året på das erste som led i deres kontrakt med sauer- land. i denne sag blev han kontaktet af norddeutsche rundfunk i slutningen af august 2006, som spurgte til omfanget af aftalen mellem sauerland og ard i forhold til kabeltransmission i udlandet. han henviste dem til kontraktens § 2, hvorefter der efter hans opfattelse ikke er nogen begrænsning på, hvem der kan modtage signalet. det ligger i aftalen, at det er uden betydning, på hvilken teknisk måde dette overspill foregår. juridisk betyder det, at det er til- ladt for ard at sende signalet. disse vilkår havde sauerland accepteret ved rammeaftalen. klausulen kan ikke fortolkes sådan, at de er forpligtet til at sende breve ud til kabeloperatø- rer eller andre. der er ingen kontraktmæssige forpligtelser for ard i forhold til ie, og derfor kunne ard også tage stilling til problematikken uden sauerlands fuldmagt. han kender ka- tja finta ved navn, men er ikke bekendt med, hvad der skete i sagen, før han kom ind i den i - 15 - september. han mener ikke at have set promotional agreement og var ikke bekendt med dokumentet, da han svarede i brevet af
  38. september
  39. parternes synspunkter ie har gjort gældende, at det er ubestridt, at rettighederne til boksekampen tilhørte ie, der stod med den økonomiske risiko, og at de to andre parter har tjent på ie’s rettigheder. alle er enige om, at de indtægter fra salg af tv-rettigheder, som en arrangør af et boksestævne får, er afgørende for, at en sådan event overhovedet kan løbe rundt. da ie ikke kunne sælge rettig- hederne til danmark, stod ie tilbage med udgifter, som ikke blev dækket. modparten har sagt meget om de komplicerede rettighedsstrukturer, men det er nogle få kontraktvilkår, der er afgørende i sagen. for det første har man som kontraktparter pligt til at vise hinanden tillid. dette medfø- rer, at selvom man har en ret, har man ikke pligt til at udnytte den. vælger man at udnytte sin ret, skal man udvise loyalitet og hensyn til den anden. som kontrahent skal man medvir- ke til, at ens kontraktpart ikke lider tab. dette følger blandt andet af den almindelige grund- sætning i markedsføringslovens § 1 om, at man har pligt til at opføre sig loyalt. derfor kan sauerland godt have en handlepligt i denne sag med det formål at beskytte ie’s interesser. retsvirkningen, når modparter ikke lever op til dette, er de almindelige misligholdelsesbefø- jelser, hvilket i dette tilfældet medfører et erstatningskrav fra ie. denne sag drejer sig der- med ikke om ophavsret. det afgørende er den kontraktretlige beskyttelse, som ie og sauer- land nyder gensidigt. retspraksis i de såkaldte fodbolddomme viser, at der er en beskyttel- se, når man arrangerer et sportsarrangement, og at ingen må benytte arrangørens ret uden vederlag. man kan ikke illoyalt bruge andres arrangementer til selv at tjene penge. dernæst er tolkningen af begrebet ”overspill” afgørende i denne sag. der er to ting, som retten skal vurdere. dels hvad der ligger i begrebet generelt, men vigtigere er, hvordan parterne har opfattet det. ordet ”overspill” dækker blot over, at et signal ikke kender græn- ser. det afgørende i denne sag bliver derfor, hvordan parterne, da de indgik aftalen, har op- fattet situationen. efter forklaringerne har chris meyer og mogens palle begge forstået ”overspill” i kontrakten som en individuel nedtagelse af et signal, der går over grænsen. chris meyers opfattelse af dette har ikke ændret sig på trods af den noget forvirrende mail- korrespondance mellem ham og marley, op til kontrakten blev underskrevet. det er ikke det - 16 - samme begreb, som ligger i sauerlands rammeaftale med ard om ’technischen gegebenhei- ten’. det bemærkes, at koncipisten for parternes aftale var sauerland. hertil kommer, at kon- traktens punkt 9 om, at ”with the rest of the world” tilhører ie, ikke giver mening, hvis det ikke var det individuelle ”overspill” begreb, der gælder mellem parterne, såfremt parterne havde haft for øje, at ard kunne sende signalet via satellit, og dette blot kunne tages ned til kabeltransmission til et stort antal danske husstande. det kan derfor lægges til grund, at overløb i denne kontrakt må forstås som den individuelle brug af et andet lands signal. ard var utvivlsom bekendt med sauerland og ie’s aftale, allerede fordi det er ved denne aftale, at ard erhverver sig retten til at sende kampen. når tdc kan nedtage signa- let, er det efter aftale med ard, og det betaler tdc en videresendelsesafgift for. her skal man bemærke aftalens punkt 35, idet sauerland er den eneste af de to parter, der kender rammeaftalen. sauerland må have gjort ard bekendt med aftalen og dennes konsekvens for rettighederne til boksekampen. det er ikke korrekt, som anført af ard under sagen, at ard’s signal alene står til rådighed for de danske kabeldistributører via overløb. der er en specifik aftale herom, der tager højde for ophavsrettigheder mv., og de danske distributører betaler som konsekvens af aftalen ard for at sende signalet. alle parter var bekendt med, at den eneste måde, hvorpå ie kunne få sine omkostnin- ger dækket og eventuelt genere overskud, var ved at få en pay per view aftale. i slutningen af juni måned blev parterne klar over, at det måske krævede en aktiv handling fra en af par- terne at give ie en mulighed for en pay per view aftale. det bemærkes, at sauerland har for- pligtet sig til ikke at indgå aftale om underlicens. det er ubestridt, at det er teknisk muligt at afbryde signalet. flemming kjellerup handlede resolut på ie’s vegne og henvendte sig direk- te til ubod og ard. ard har på tilsvarende måde haft mulighed for at handle og kunne i loyalitet over for ie have stoppet signalet uden tab. trods flemming kjellerups direkte hen- vendelser valgte ard imidlertid gennem såvel juli som august ikke at komme med noget re- levant svar. dette er ansvarspådragende passivitet. hvis det var så åbenlyst, at der ikke var noget at komme efter for ie, kunne sauerland, ubod og ard blot have meddelt dette med det samme. men passiviteten bliver ansvarspådragende og derved kommer ard, der har begrænsede rettigheder, ind i sagen. ubod og ard har et ansvar for, at de har stillet ie i udsigt, at det var en mulighed, at man ville sende breve til kabeldistributørerne om at slukke for signalerne, og ie kunne ikke selv henvende sig om til dem om dette. ie gjorde opmærk- - 17 - som på, at det hastede, at det kostede penge, og at ie havde rettighederne, som ard ville krænke, hvis de sendte signalet. det endte med en afvisning den
  40. september 2006, hvilket var alt for sent, og ie blev dermed påført et tab. ie gik herefter i nødens stund til sin kon- traktpart dk4 og fik en aftale på 1,5 millioner kr. ie’s tab skal opgøres i forhold til værdien af brian nielsen-mike tyson-kampen, der indbragte 15 millioner kr. for tv-rettighederne alene. sauerland har gjort gældende, at det var et vilkår for sauerland, at tv-rettighederne blev overdraget til ard. det var kendt for begge parter, at man kan se tysk fjernsyn i danmark. parterne var før kontrakten inde på dette og forhandlede blandt andet om, at 50.000 euro var for ringe en kompensation for 800.000 husstande, der kunne modtage ard på grund af ”overspill”. denne prisreduktion var knyttet til ard’s visning i danmark. ie er bundet af michael marleys forudgående forhandlinger, selvom man forsøger at bortforklare det. par- ternes efterfølgende opfattelse af deres aftale skal ses i lyset af dette, og mogens palles for- klaring på dette punkt må derfor kategoriseres som efterrationalisering. mogens palles vi- den om problemet understøttes af, at flemming kjellerup skrev sin første mail den
  41. juni. han fik som det første at vide af mogens palle, at han skulle angribe ard-problemet. det fremgår endvidere af ie’s processkrift, at ie i allerhøjeste grad var opmærksom på denne problematik. mogens palle og hans fuldmægtig har dermed med åbne øjne skrevet under på en kontrakt vel vidende, at ard blev sendt til 800.000 danske husstande. for at gøre forudsætningslæren gældende skulle ie have anført, at aftalen skulle være ugyldig. faktum er snarere, at ie havde et klart økonomisk incitament til at gennemføre kampen, selvom det måtte blive med tab, da det var en vigtig kamp for kesslers karriere. som bekendt kan man ikke påberåbe sig kendelighed og dermed vælge det dårlige fra og det gode til. aftale skal ses som en helhed, og ie fik blot færre indtægter fra tv-rettighederne end forventet. ie har i øvrigt ikke belæg for at anføre, at der er flere former for ”overspill”. det kom samstemmende fra vidnerne, at begrebet overspill dækker videreudsendelse uanset de tekniske medier. uanset, hvad man måtte lægge i begrebet overspill, gøres det gældende, at ie var vidende om et ”overspill” til 800.000 husstande. ie har derfor accepteret videreover- dragelsen af tv-rettighederne til ard og overløb til danmark uanset medie. sauerland har overholdt sin kontraktmæssige loyalitetspligt. da chris meyer blev kon- taktet af en journalist, sendte han straks forespørgslen til bettina palle, som svarede, at han - 18 - ikke skulle ikke bekymre sig om det. ud over dette er korrespondancen gået mellem ubod og ard. ie har ikke inddraget sauerland før den
  42. august, hvorfor der ikke gøres erstat- ningsansvar gældende. sauerland kan dermed ikke blive bundet af at have undladt at hand- le efter de almindelige obligationsretlige regler, ligesom der ikke er nogen uagtsom undla- delse fra sauerlands side. i forhold til det solidariske ansvar anføres det, at ansvarsgrundlaget, der påberåbes, er forskelligt for sauerland, respektive ard. sauerland har videreoverdraget sine senderettig- heder og har ikke i øvrigt haft indflydelse på ard’s handlinger. i forhold til erstatningsansvaret er ie nærmest til at undersøge, hvordan det forholdt sig med tv-rettighederne. den gældende aftale i danmark om nedtagning af signaler er fra
  43. ie driver forretning fra danmark, og det er ie’s risiko at indgå aftalen uden at have til- strækkeligt styr på, hvordan man kunne få slukket for ard-signalet. sauerland er i god tro, da parterne flere gange tidligere har indgået lignende aftale, uden at ard’s transmissioner har været et problem. hertil kommer, at signalet ikke blev slukket ved vm i fodbold. ie’s grundlag for at sælge til en pay per view-ordning var ikke til stede, og der er dermed ikke årsagssammenhæng mellem erstatningsansvar og tab. spørgsmålet er, hvad ie kunne have opnået for tv-rettighederne. ved kessler-häussler kampen i 2008 betalte tv 2 sauerland 210.000 euro. det er prisen for en sådan aftale, og værdien af senderettighederne i danmark svarer dermed til de 1,5 millioner, som ie fik fra dk
  44. ie’s tab kan dermed sættes til 0 kr. ard har gjort gældende, at der er enighed om, at det samtykke, som ard har givet til, at det tyske signal kan videretransmitteres i danmark, er givet lovligt i henhold til ophavsrets- loven. sagen handler derfor om, hvorvidt ard skal trække dette samtykke tilbage. ard er ikke part og har ikke påtaget sig nogen forpligtelse i kontraktmæssig henseende. det centrale faktum er, at das erste altid er blevet sendt ukrypteret både via satellit og terrestriske sende- re. ie har tidligere haft forretninger med sauerland, hvor ard har sendt kampene, hvilket mogens palle har været fuldt ud bekendt med. gennem mogens palles egne eksempler kan man se, at han ikke tidligere har kombineret en aftale med ard med en pay per view- kontrakt. derimod viser tidligere kampe, at man godt har kunnet sælge retten til andre typer af transmission i danmark samtidig med, at signalet ville komme til de samme modtagere via ard. ie har underskrevet en kontrakt om, at der kunne ske udsendelse via ard, og at - 19 - dette ville indebære udsendelse til alle disse danske husstande. da det var en del af oplys- ningerne, før kontrakten blev underskrevet, at ard kan ses i danmark på grund af ”over- spill”, havde mogens palle muligheder for at undersøge disse forhold nærmere. mogens pal- le henvendte sig imidlertid først efterfølgende til ubod og accepterede derfor risikoen der- ved. ard var ikke kontraktmæssig forpligtet over for ie til at trække sit samtykke tilbage. ard har indgået en lovlig aftale med kabeloperatørerne. det ville derfor være frivilligt for de danske kabeloperatører, om de vil undlade at sende signalet. hverken steen lassen eller ard havde beføjelser til at pålægge tdc eller andre, at de skulle slukke for signalet. ie har påberåbt sig de såkaldte fodbolddomme. i u 1982.179 var det afgørende argument billet- salgsinteresserne, hvorfor danmarks radios direkte udsendelse ikke måtte annonceres på forhånd. situationen kan dermed ikke sammenlignes med nærværende sag, hvor det er et kendt vilkår mellem parterne, at kampen ville blive sendt ud i hele europa med ukrypteret tv-signal. i u2004.2945h var resultatet, at der ikke er noget krav mod tredjemand, hvis sportsarrangøren har samtykket. heraf kan man udlede, at når der sker offentliggørelse af begivenheden, er ’ophavsretten’ udtømt. i forhold til ie’s krav om erstatning er argumenterne mange for, at der ikke er lidt no- get tab. situationen kan ikke sammenlignes med salget til viasat, da prisen ikke er den sam- me, når der samtidig sendes ukrypterede signaler ud i landet. dertil kommer, at viasats kunder var udelukket på forhånd, da de har en parabol, der kan tage ard. der er kun 250.000 husstande med digitale bokse, og vi ved ikke, hvad prisen for den enkelte pay per view ville være. sø- og handelsrettens afgørelse ie’s krav mod sauerland det er ubestridt, at ie som arrangør af boksekampen var indehaver af transmissionsrettighe- derne og havde den økonomiske risiko ved arrangementet. ved promotional agreement overdrog ie ”the exclusive live and delayed broadcasting rights” for landene tyskland, øst- rig, schweiz og luxembourg til sauerland, mens rettighederne til resten af verden fortsat til- hørte ie. ie skulle som følge af dette acceptere, at ard’s udsendelse ville kunne ses i andre lande, herunder særligt danmark, schweiz og østrig, hvilket er refereret til som ”overspill”. - 20 - det kan efter chris meyers forklaring lægges til grund, at han ligesom mogens palle ved kontraktens underskrift den
  45. juni 2006 opfattede begrebet ”overspill” som en tilfældig modtagelse af ard’s signal over den dansk-tyske grænse enten via parabol eller via terre- strisk sender. det følger imidlertid af sauerlands rammeaftale med ard, at ard’s ret til at sende fra sauerlands kampe omfatter transmissioner via alle tekniske videreoverførselsmå- der, og at sauerland har accepteret ”overspill” af disse transmissioner uden for parternes kontraktområde. retten finder, at sauerland ved indgåelse af aftalen med ie burde have op- lyst ie om sauerlands forpligtelser overfor ard. sauerland er dermed nærmest til at bære ansvaret for, at ie’s tv-rettigheder til det danske territorium havde et andet omfang, end mogens palle antog. det har været drøftet i e-mail-korrespondancen mellem chris meyer og ie’s repræsen- tant mike marley i dagene op til
  46. juni 2006, at der var risiko for en udbredelse af ard’s signal til op til 800.000 husstande i danmark. ie undlod at undersøge dette forhold, herunder muligheden for at afbryde signalet, inden aftalen blev underskrevet. ie har derved accepte- ret, at der ved aftalen med sauerland var en risiko for, at ie’s efterfølgende salg af tv-rettig- hederne i danmark kunne påvirkes negativt på grund af omfanget af ”overspill”-signalet fra ard. ie kan dermed ikke efterfølgende gøre sauerland erstatningsansvarlig for, at kampen i løbet af sommeren og eftersommeren 2006 ikke kunne sælges til en pay per view-ordning. herefter frifindes sauerland for ie’s erstatningspåstand. for så vidt angår sagens omkostninger finder retten, at da sauerland ikke klart oplyste ie om konsekvenserne af aftalen med ard, må hver part bære egne omkostninger, uanset at sauerland frifindes for erstatningspåstanden. international entertainment aps’ krav mod ard for så vidt angår ie’s krav mod ard er det ubestridt, at parterne ikke er direkte kontrahen- ter. efter det ovenfor anførte, og da forløbet af forhandlingerne om at lukke for ard’s kabel- transmitterede signal i danmark ikke i sig selv kan medføre ansvar, tages ard’s frifindel- sespåstand til følge. ie skal som følge af dette resultat betale ard’s sagsomkostninger. de er fastsat under hensyn til sagens omfang og forløb, herunder særligt, at hovedforhandlingen i sagen fastsat til 4 dage i marts 2009 blev omberammet med få dages varsel grundet ie’s advokat- - 21 - skift. ie skal herefter betale ard 500.000 kr. til dækning af ard’s udgift til advokat samt 158.734,70 kr. til dækning af øvrige udgifter. thi kendes for ret: sagsøgte 1, sauerland event gmbh of germany, frifindes. sagsøgte 2, ard, frifindes. i forholdet mellem international entertainment aps og sauerland event gmbh of germany betaler hver part egne omkostninger. international entertainment aps skal inden 14 dage betale ard i 658.734,70 kr. i sagsom- kostninger. beløbet forrentes efter renteloven § 8 a. torben svanberg mette christensen bjarne egedal (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.