- mko udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 22. september 2016 a-11-16 ok a.m.b.a (advokat kenneth kvistgaard-aaholm) mod circle k danmark a/s (advokat jens jakob bu

§ 4, stk.

1. kendskabsgrad til dokumentation for velkendtheden af ok-logoet henvises til undersøgelsen “kædeana- lysen 2015” lavet af a&b analyse. det bemærkes, at undersøgelsen ikke er lavet på foran- ledning af ok, men er gennemført alene på a&b analyses initiativ og præmisser. (…) det fremgår af undersøgelsen (…), at kendskabsgraden til brandet ok er 97,8 procent, og at ok har en ledende markedsposition i danmark. undersøgelsen er lavet på baggrund af interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på mere end 1.000 personer over 18 år og giver endvidere et billede (…) af forskellige kæders position på det danske marked på tværs af landets 120 største kæder. undersøgelsen viser, at ok er den danske benzinkæde og en af de danske kæder i øvrigt, som flest har købt i og har præference for. ok ligger nummer 10 på den samlede liste. øvrige benzinkæder i danmark scorer væsentligt lavere, herunder statoil, som lig- ger nummer 69 på listen. ovenstående underbygges tillige af en markedsundersøgelse foretaget i 1997 for ok af dma/research, (…) hvoraf det fremgår (…): ‚det hjulpne kendskab til ok navnet ligger på et meget højt niveau, idet henholdsvis 93% i hall- testen og 98% i telefoninterviewene angiver at kende navnet. [..] generelt har respondenterne et klart billede af, at ok sælger benzin. således angiver 77% uhjulpet i halltesten, og 85% i telefonen, at ok sælger benzin.‛ undersøgelsen, (…) er baseret på 501 personlige interviews og 490 telefoniske interviews, hvoraf henholdsvis 300 i halltesten og 304 i telefoninterviewene er spurgt til kendskabet til ok. til sammenligning har højesteret i flere sager anset varemærker med en lavere kend- skabsgrad end ok for ”velkendte” i henhold til vml § 4, stk.
2. således fastslog højeste- ret i u2007.1896h, at “fisherman’s friend” var velkendt med en kendskabsgrad på 29,2 procent uhjulpet og 69,8 procent hjulpet. i u2014.3658h fastslog højesteret, at “jensen’s” var velkendt med en kendskabsgrad på 38 procent uhjulpet og 96 procent hjulpet. ok’s velkendthed dokumenteres endvidere af markedsundersøgelsen udarbejdet i no- vember 2015 af analysevirksomheden communication research. undersøgelsen, (…) er la- vet på baggrund af interviews med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og der er indsamlet 1.014 interviews blandt personer over 18 år. (…) analysen indeholder blandt andet målinger af såvel det uhjulpne som det hjulpne kendskab til ok. (…) som eksempler på de virksomheder og organisationer, som communication re- search har samarbejdet med kan næves carlsberg, arla, lego, mcdonald’s, dsb, inter- sport, schulstad, tivoli, dbu og tulip. communication research har da også tidligere udarbejdet markedsundersøgelser, som er fremlagt som bevis og anerkendt af retten i andre væsentlige sager, jf. eksempelvis sø- og handelsrettens kendelse
3. juli 2014 i sag a-0008-14 (café noir/carte noire) og sø- og handelsrettens dom afsagt den
4. - 27 - april 2013 i sag v-79-11 (superliga). markedsundersøgelserne i disse sager er tillagt almindelig bevisværdi. resultaterne af undersøgelsen belyses i afsnittene 0 og 0 lige nedenfor. det uhjulpne kendskab det uhjulpne kendskab måles ved spørgsmål uden svarmuligheder, der er formuleret på forhånd. en høj grad af kendskab ved sådanne uhjulpne spørgsmål er udtryk for et sær- deles stærkt og velindarbejdet varemærke. markedsundersøgelsen dokumenterer (…), at 48 procent af de adspurgte nævner ok i forbindelse med spørgsmålet “hvilke benzinselskaber kender du eller har du hørt om?”. denne kendskabsgrad må anses for at være meget høj for så vidt angår et uhjulpet kendskab, og viser, at ok har en særdeles solid position på det danske marked. det hjulpne kendskab det hjulpne kendskab måles ved spørgsmål, hvor de adspurgte gives nogen hjælp til be- svarelsen af spørgsmålet i form af forskellige svarmuligheder. en høj grad af kendskab ved hjulpne spørgsmål viser, at varemærket har en stærk association til den relevante va- re/tjenesteydelse. markedsundersøgelsen dokumenterer (…) at hele 92 procent af de adspurgte identifice- rer ok i forbindelse med spørgsmålet “hvilke af følgende benzinselskaber kender du, eller har du hørt om?”. samtidig dokumenterer undersøgelsen (…), at 45 procent tænker på ”ben- zin/benzintank/benzinselskab/selvbetjening”, 21 procent på ”ok”, 16 procent på ”coop benzin/brugsen benzin og 3 procent på ”støtter sporten/lokal idræt” ved visning af fi- gurmærket ok. selv om ok oprindeligt blev registreret på baggrund af indarbejdelse, er det hermed do- kumenteret, at mærket har opnået et endog betydeligt særpræg og styrke og dermed en bredere beskyttelse som et velkendt varemærke, jf.

§ 4, stk.

1. markedsføringsindsats ok har markedsført sin virksomhed og ok-logoet uafbrudt og intensivt gennem adskil- lige år via fysiske og digitale medier, og ok har som følge af den massive markedsfø- ringsindsats i dag opnået en unik position på markedet for salg af brændstof til køretøjer i danmark. ok’s markedsføringsomkostninger har i hele perioden fra 1990 til 2015 været på et bety- deligt tocifret millionbeløb årligt – og samlet i perioden har ok anvendt omkring 1 milli- ard kroner på indarbejdelse af ok og ok-logoet. i 2015 blev der således brugt ca. kr. 22,0 millioner i mediaspend på annoncer, radioreklamer, tv-reklamer, banner på internettet etc. dette er ikke udtryk for det totale markedsføringsbudget, idet der blev brugt et beløb på samme niveau til andre aktiviteter så som plakater og bannere på tankstationer, bro- churer, direct marketing (breve), annoncering i sociale medier, kundeevents samt omfat- tende sponsering af sportsklubber og forbund – herunder dbu og dhf. i 2016 er mar- kedsføringsbudgettet fastholdt på samme niveau. ok afholder således betydelige mar- kedsføringsomkostninger for at sikre positionen på det danske marked og udbygge den hermed forbundne goodwill. - 28 - til støtte for markedsføringsindsatsen henvises til de (…) fremlagte eksempler på diverse markedsføringsmateriale – nedenfor vises eksempler: … ok har siden 2007 lavet en række tv-reklamer omkring støtte til lokalsporten til bedre træningsforhold. eksempler er reklamerne om:  ishockey-klubben, som ikke har råd til skridtbeskyttere,  cykelklubben, som må bruge gas som drivmiddel til at opnå højere fart,  fodboldklubben, som må dele bane med spydkasterne,  stangspringerne, som ikke har råd til en madras og  håndboldklubben, som må lave sin egen harpiks. ok’s tv-reklamer har opnået stort kendskab og anerkendelse. reklamefilmen med fod- boldklubben fra 2009 blev tildelt flere reklamepriser og vandt blandt andet guld ved eu- robest i 2009 (the european festival of creativity – tidligere the european advertising festival) i kategorien tv/cinema. senest er reklamefilmen fra 2015 med fægteklubben med strøm i udstyret blevet tildelt tv2-prisen samt publikumsprisen ved the true award 2015 – begge priser er baseret på kendskab og sympati blandt tv-seerne i dan- mark. i 2015 blev ok’s tv-reklamer set af akkumuleret ca. 112 millioner seere i danmark – heraf akkumuleret 80 millioner seere over 18 år med bil. (…) som eksempel på elitesponsorering har ok været sponsor for dbu i mere end 25 år med eksponering af ok på bander til alle landskampe i danmark (…): … ok har i mere end 20 år tillige været sponsor for dhf, hvor ok har været eksponeret på bander til alle landskampe i danmark (…): … endvidere har ok været sponsor i mere end 20 år for hovedparten af alle danske hold i den bedste række indenfor håndbold og fodbold. effekten er, at ok er den mest tv- eksponerede virksomhed i forbindelse med sport (…) … markedsandel ok har en betydelig andel af markedet for brændstof til køretøjer i danmark. ifølge op- gørelse af brancheforeningen eof, jf. bilag a og bilag 38, havde ok i 2014 en markeds- - 29 - andel på henholdsvis 26,1 procent for benzin og 20,3 procent for diesel, og i 2015 en mar- kedsandel på henholdsvis 25,7 procent for benzin og 21,2 procent for diesel. målt på antal forbrugere er ok også størst i danmark. hertil kommer, at ok er det selskab, der har flest tankstationer i danmark (664 stationer) og derfor har størst eksponering mod vej i danmark. yderligere henvises til “benzin tracking maj – juni 2015”, som er en grafisk rapport vedrø- rende forbrugernes adfærd på benzinmarkedet, (…) følgende oversigt over de aktuelle markedsandele fra denne rapport (…) viser danske benzinselskabers markedsandele og dokumenterer, at 38 procent har tanket benzin hos ok inden for den seneste måned. af undersøgelsen (…) fremgår det, at 29 procent oftest tanker hos ok, når de tanker ben- zin. markedsandel - seneste måned uge 24/2015 uge 45/2014 uge 27/2014 uge 49/2013 44 44 38 39 30 27 27 20 21 18 19 19 19 16 16 16 15 14 14 12 9 10 10 7 8 9 6 7 7 5 6 6 5 5 4 3 3 3 3 3 ok statoil q8 shell jet/ingo haahr unox 1-2-3 f24 andre ok har desuden en meget høj grad af loyalitet blandt sine kunder. gennemsnitligt angi- ver ok’s kunder at tanke hos ok 7 ud af 10 gange og over 1/3 af alle ok kunder angiver at have tanket hos ok 10 ud af 10 gange. undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews blandt 601 respondenter blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning eksklusiv bornholm. interviewene er gennemført i uge 24 i
2. konklusion ok er indehaver er varemærkeregistreringer for ok (ord- og figurmærke). oks markedsandel er betydelig, og kendskabsgraden til ok er særdeles høj hos den rele- vante del af offentligheden. - 30 - dette skal ses i lyset af, at varigheden og intensiteten af brugen af mærket er meget om- fattende, hvilket underbygges af, at ok investerer massivt i branding af ok og ok- logoet. alle disse forhold viser, at ok og ok-logoet er velkendte mærker i danmark og dermed nyder en udvidet beskyttelse, jf.

§ 4, stk.

1. beskyttelsesomfanget af ok’s rettigheder statoil gør gældende (…), at ok’s varemærker har et ganske snævert beskyttelsesomfang, og at små forskelle i mærkelighed vil medføre, at der ikke er nogen forvekslingsrisiko. statoil anfører en række årsager, som efter statoils opfattelse medfører beskedent sær- præg. disse bestrides. statoil har blandt andet (…) fremlagt udskrifter af varemærkesøgninger og varemærke- registreringer, alle indeholdende bogstaverne “ok”. statoil anfører, at dette er illustre- rende for “ok’s beskedne beskyttelsesområde”. at statoil har været i stand til at finde en lang række varemærker med ordet ok, gør imidlertid ikke ok-varemærkerne mindre kendte eller særprægede i danmark, og kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af beskyttelsesomfanget af ok’s varemærker. det er altid en konkret vurdering, om ok vælger at søge at forhindre varemærker, som potentielt kan opfattes som forvekslelige med ok’s varemærker. dette afhænger ikke blot af den juridiske vurdering – om ok kan afskære et varemærke fra at blive registreret – men også af, hvorvidt det kommercielt er nødvendigt at anvende omkostninger på at forhindre en registrering. alle de varemærker, som statoil har fremlagt (…), er således irrelevante for ok og for sa- gen. varemærkerne anvendes ikke i virksomhed, som konkurrerer med ok. når ok der- imod vælger at håndhæve sine rettigheder overfor statoils brug af “k in a circle”-logoet på pylonerne på tankstationer, er det netop fordi, at statoils salg af benzin ved brug af det krænkende logo vil skabe forvirring blandt kunderne og dermed risiko for forveks- ling af ok og statoil. mere generelt gælder imidlertid, at et varemærkes særpræg bedømmes ud fra mærkets medfødte eller erhvervede særpræg eller distinktivitet. jo større grad af særpræg, des bredere beskyttelse. ordet “ok” i betydningen “i orden” eller “okay”, var hverken på tidspunktet for ok’s ibrugtagning eller registrering af ok-logoet en del af det danske sprog. som bilag (…) fremlægges ok’s marketingschefs e-mailkorrespondance med dansk sprognævn fra 1999, hvor dansk sprognævn bekræfter, at ordet “ok” i betydningen “i orden” eller “okay” på daværende tidspunkt stavedes med småt og med forkortelsespunktum efter både o’et og k’et. ordet “ok” i ovennævnte betydning blev således først tilføjet til den danske retskriv- ningsordbog i 2012, jf. oversigten over ændringer til retskrivningsordbogens
2. udgave, (…). selv om ordet “ok” i dag kan betyde “i orden” eller “okay”, er dette ikke ensbetydende med, at ok’s varemærker kun nyder en begrænset beskyttelse, idet særpræg – uanset om dette er opnået via brug – altid skal vurderes konkret i forhold til de varer eller tjeneste- ydelser, for hvilke der er ansøgt om registrering. det fremgår af sag c-299/99 (philips), præmis 59: - 31 - ‚et varemærkes fornødne særpræg, herunder det særpræg, der er opnået ved brug heraf, skal be- dømmes i forhold til de varer eller tjenesteydelser, for hvilke der er ansøgt om registrering af vare- mærket.‛ det fremgår tillige af sag r 16/2012-5 (hello), at: ‚29 the board notes that while the word ‘hello’ is a common greeting in the united kingdom and generally in the english-speaking world, this does not, per se, lead to a finding of low distinct- iveness with respect to goods in class 16 (the conclusion could perhaps be different if the relevant goods were telecommunication goods such as phones). as for the exclamation mark, overall it is indeed sometimes, but not always, used in conjunction with ‘hello’. after all, the purpose of the exclamation mark is to show strong feelings or a high volume of voice, which may or may not be the intention of the speaker who says ‘hello’. the greeting could also be followed by a question mark (for instance, when used upon answering the phone, almost implying the question ‘who is speaking?’) or by no punctuation mark at all. it follows that in the board’s view the presence of the exclamation mark in both conflicting signs is to be seen as an additional identical element, rather than as an indispensable part of the greeting ‘hello’. 30 consequently, the board concurs with the opposition division that the earlier mark as a whole has no meaning in relation to ‘magazines, all being periodical publications’ and is therefore of normal inherent distinctiveness.‛ på trods af at ok måtte have bevæget sig ind i det danske sprog (som hello i det engel- ske), har ok efter principperne i hello-sagen normal, medfødt særpræg. hertil kom- mer, at navnet ”ok” ikke har nogen særlig suggestiv betydning for salg af brændstof til køretøjer. navnet ok har således ikke svagere beskyttelse end andre mærker. hertil kommer, (…) at ok har markedsført ok og ok-logoet uafbrudt og intensivt igen- nem årtier, og at ok og ok-logoet ikke blot har særpræg, men er velkendt. retsplejelovens § 413, nr. 2 – nødvendiggør statoils adfærd, at der meddeles midlerti- digt forbud? statoils adfærd og logo statoils annoncerede brug af “k in a circle”-logo ok blev igennem en pressemeddelelse dateret den
3. september 2015 opmærksom på, at statoil havde til hensigt at rebrande alle statoil-brandede tankstationer i europa til det nye, globale brand “circle k”. (…) det fremgår af pressemeddelelsen, at statoils rebran- ding af tankstationerne skulle påbegyndes i maj
4. eksempel på rebrandingen vises nedenfor: … bilag 14 er fremlagt til illustration og sammenligning af den tidligere statoil-branding og den nye circle k-branding. bilag (…) er fremlagt til illustration af den særlige lovpligtige skiltning ved tankstationer (“pyloner”), hvor “k in a circle”-logoet blandt andet anven- des: … - 32 - pylonen med “k in a circle”-logoet afbilledet alene (…). det er ok’s opfattelse, at brugen af det (…) viste logo udgør en krænkelse af ok’s rettig- heder, og ok rettede derfor henvendelse til statoil ved brev af
5. november 2015 med henblik på at drøfte mulige ændringer af logoet og en mindelig løsning. (…) statoil besvarede henvendelsen ved brev af
6. december 2015, (…) hvori statoil afviste, at der skulle være tale om en krænkelse af ok’s rettigheder. den
7. februar 2016 rettede ok henvendelse til statoil med krav om, (…) at “k in a circle”-logoet i danmark alene anvendes sammen med ordelementet circle. eksempel- vis som: statoil besvarede henvendelsen den
8. februar 2016, (…) og afslog på ny, at der skulle være tale om en krænkelse. den
9. marts 2016 fremsendte ok endnu et brev til statoil med opfordring til at indgå i en kommerciel dialog omkring brugen af “k in a circle”-logoet, (…). ok vedlagde i den forbindelse forbudsbegæring i udkast. statoil afviste ved brev af
10. marts 2016, (…) at det (…) viste logo udgør en krænkelse af ok’s rettigheder og afviste derved reelt yderligere dialog herom. ok var følgelig nødsaget til at anmode om forbud mod den krænkende brug. det præciseres i den forbindelse atter, at det udelukkende er anvendelsen af “k in a circle”-logoet, (…) alene (det vil sige uden ordelementet circle) på pyloner, standere og tilsvarende skilte, som ok begærer nedlagt forbud imod under denne sag. “k in a circle”-logoet statoil er ikke indehaver af logoet (…). indehaveren er selskabet circle k stores, inc., som oplyst af statoil, (…). statoil licenserer retten til at anvende “k in a circle”-logoet i dan- mark, (…). circle k stores, inc. er blandt andet indehaver af følgende eu-varemærkeansøgninger til figurmærkerne “k in a circle”: - 33 - circle k stores indleverede i februar 2015 de ovennævnte ansøgninger til den europæiske varemærkemyndighed med henblik på registrering af figurmærkerne i eu for varer og tjenesteydelser i de angivne klasser – herunder for salg af brændstof til køretøjer. figurmærkerne er endnu ikke endeligt registrerede i eu, da der verserer indsigelsessager ved euipo mod eu-ansøgningerne anlagt af selskabet kawasaki kisen kaisha, ltd. (…) statoils licenserede rettigheder statoil anfører i svarskriftet, at varemærket nedenfor til venstre blev ansøgt i danmark i
11. afbildningen af logoet i svarskriftet er imidlertid misvisende, idet mærket blev an- søgt med den tekst, der ses i mærket nedenfor til højre, (…). afbildning i statoils svarskrift: logo som ansøgt (…) statoil anfører i svarskriftet, at ok ikke protesterede mod circle k stores registreringer. det bemærkes hertil, at ok ikke havde anledning til at gøre indsigelse mod registrerin- gerne, da mærkerne ikke blev anvendt i danmark for salg af brændstof til køretøjer. statoil anfører ligeledes vedrørende de nye logoer, (…) at euipo’s søgerapporter, (…) ikke modholdt ok’s varemærker. dette skyldes som (…) nævnt, at statoil i deres vare- mærkeansøgninger har navngivet varemærkerne ”k”. logoer navngivet “ok” frem- kommer ikke i søgninger efter “k”. det forhold, at statoil måtte have haft en gammel registrering i danmark, der ikke har medført nogen brug eller tilstedeværelse på markedet, har i øvrigt ingen betydning for denne sag. ok reagerer udelukkende imod den aktuelle brug af det nye varemærke, som - 34 - statoil er i færd med at introducere i danmark, og som er forskellig fra alle andre tidlige- re statoil registreringer, samt ethvert tidligere brugt varemærke. statoils krænkelse af ok’s rettigheder efter varemærkeloven helhedsvurdering statoil gør med henvisning til eu-domstolens afgørelse i c-259/95 (“sabel”) og c-334/05 (“shaker”) gældende (svarskriftet side 10), at vurderingen af forvekslingsrisiko skal fore- tages på baggrund af en helhedsvurdering af alle relevante faktorer og mærkernes hel- hed. ok er enig i betragtningen, men det er væsentligt (igen) at notere sig, at det er en hel- hedsvurdering af varemærket og dets anvendelse, som skal foretages. en varemærkebedømmelse skal foretages med “målgruppens øjne i den relevante købssi- tuation”. målgruppen af benzinkunder tager typisk sin købsbeslutning i et splitsekund før en tank- station passeres, og forbrugeren har derfor meget kort tid til at vurdere logoet. mest rele- vante markedsføring af benzinselskaber er pylonen, der lovpligtigt skal stå ved vejen og oplyse forbrugerne om forskellige forhold, primært stationens ejer og brændstoffets pris. forbrugeren er endog i en situation, hvor øjnene skal være fokuseret på trafikken og ikke tankstationen, og opmærksomhedsniveauet hos forbrugeren er derfor lavt. det er i denne helt indledende fase af købsbeslutningen, at kunden vurderer, om kunden skal køre ind. pylonen er det første, man som kunde ser, og den er derfor afgørende. hel- hedsvurderingen skal derfor også foretages i det miljø, hvor forbrugerne oplever mærket, hvilket netop er ved at køre i bil forbi stationen. de billeder, som statoil har fremlagt som bilag (…), er misvisende og utilstrækkelige som bevis i sagen. ok har derfor fået taget en række fotografier og videoer, som viser udvalg- te circle k og ok tankstationer, herunder netop de tre stationer, som statoil anmodede rettens dommere om at besigtige som led i hovedforhandlingen: circle k tankstationer:  kettevej 2, 2650 hvidovre (…)  roskildevej 160, 4100 ringsted (…)  sydhavns plads 10, 2450 københavn sv (…) ok tankstationer:  karlslunde landevej 9, 2690 karlslunde (…)  linde allé 11, 2720 vanløse (…)  næstvedvej 230, 4100 ringsted (…)  rebæk søpark, 2650 hvidovre (…) - 35 -  roskildevej 398, 4100 ringsted (…)  sjællandsbroen 2, 2450 københavn sv (…) bilag (…) viser den kameraopstilling, som er anvendt ved optagelse af de ovenfor nævnte videoer. fotografierne og videoerne (…) viser helhedsindtrykket af det, som er relevant for nær- værende sag, nemlig pylonen, som er det, forbrugeren ser, når vedkommende skal tage en købsbeslutning. nedenfor gives eksempler på det miljø, hvori vurderingen af forvekslingsrisikoen skal foretages (fotografierne er taget i en afstand af ca. 100 meter fra de respektive stationer): … ikke mindst ved tankstationer langs motorveje er afstanden mellem pylonen ved vejen og selve tankstationen betydelig, og selve tankstationen med bygning, standere mv. er ofte placeret fuldstændig skjult fra vejen. pylonen, der alene er påført ”k in a circle”-logoet, er derved eneste synlige skiltning for de pågældende tankstationer overfor bilisterne på mo- torvejene. i disse tilfælde tages købsbeslutningen således udelukkende på baggrund af denne. statoils angiver, at hele tankstationen skal tages i betragtning ved vurderingen. det er forkert, idet det således som netop belyst oftest ikke vil være hele tankstationen, som for- brugeren ser. forvekslingsrisiko varearts- og mærkelighed (a)

§ 4, stk.

1, nr. 1 og nr. 2 som det fremgår ovenfor, er ok indehaver af varemærket ok (ord og figurmærke) for blandt andet salg af brændstof til køretøjer i danmark. ok kan forbyde andre at bruge tegn, der er identiske med varemærket ok, for salg af brændstof til køretøjer i danmark, hvis der er vareartslighed, jf.

§ 4, stk.

1, nr. 1, og ok kan forbyde andre at bruge lignende tegn for salg af brændstof til kø- retøjer i danmark, såfremt der er risiko for forveksling, herunder (blot) det antages, at der er en forbindelse med ok, jf.

§ 4, stk.

1, nr. 2. ved bedømmelsen af varemærkers forvekslelighed skal der foretages en helhedsvurde- ring af samtlige momenter i den konkrete sag, med hovedvægten på en vurdering af mærke- og vareartsligheden. i denne sag foreligger der vareidentitet, da såvel ok og ok-logoet som “k in a circle”- logoet anvendes for salg af brændstof til køretøjer. det bestrides, at det skulle have be- tydning, hvorvidt der til den enkelte tankstation er knyttet en convenience store (butik) eller, at ok og statoil ikke kan anses som egentlige konkurrenter. det er åbenbart, at par- terne er i konkurrence, idet begge parter sælger benzin og diesel til køretøjer. helt grund- læggende er det tiltrækkeligt for vareartslighed, at der er blot én vare, som begge mærker - 36 - anvendes for. statoil kan altså ikke komme uden om vareartsligheden, fordi ”k in a circle”-logoet også anvendes for andet end brændstof til køretøjer. da varerne og tjenesteydelserne er identiske, gælder lempeligere krav til mærkeligheden, jf. produktreglen og afgørelsen i sag c-39/97 (canon/cannon). ok gør vedrørende spørgsmålet om mærkelighed gældende, at ”k in a circle”-logoet re- elt er en anden grafisk angivelse af bogstaverne ”o” og ”k”. med andre ord: logoet i bi- lag 1 skal opfattes som en angivelse af ok. konsekvensen heraf er, at der er tale om mærkeidentitet i forhold til ordmærket ok. det er i denne sammenhæng væsentligt at slå fast, at ok-ordmærket ikke blot dækker den figurlige udformning, som ok-logoet udgør. herunder er til eksemplificering lavet en afbildning af ok-ordmærket i en anden grafisk form, som efter dansk praksis også er dækket af ok’s ordmærke, idet enhver typo- eller pictografisk gengivelse af bogstaverne ok for brændstof til køretøjer (med videre) er dækket: ok-ordmærket: “k in a circle”-logoet: på samme måde, som logoet til venstre udgør et ”ok-mærke”, udgør ”k in a circle”- logoet et ”ok-mærke”. den heraf følgende vareidentitet og mærkeidentitet er ifølge

§ 4, stk.

1, nr.1 tilstrækkeligt til at konstatere, at der er tale om en krænkelse af ok’s ordmærke. selv såfremt retten måtte være uenig i, at der er tale om mærkeidentitet, betyder det fak- tum, at der notorisk er vareidentitet, at kravet til mærkelighed svækkes. da der imidler- tid under alle omstændigheder er en høj grad af mærkelighed, er dette i sig selv tilstræk- keligt til, at der er risiko for forveksling. ”k in a circle”-logoet krænker derfor tillige ok ord- og figurmærket, jf.

§ 4, stk.

1, nr. 2. ved mærkelighedsvurderingen tillægges den synsmæssige, den lydlige og den begrebs- mæssige lighed mellem mærkerne stor betydning: for så vidt angår den synsmæssige lighed mellem ok-figurmærket og “k in a circle”-logoet skal det fremhæves, at begge logoer bruges i røde og hvide farver, og er holdt simple. begge logoer er relativt enkle, og begge logoer indeholder det røde bogstav ”k”. herud- over indeholder ”k in a circle”-logoet en cirkel, der svarer til ”o’et” i ok, der ligeledes i det væsentlige er cirkelformet. hertil kommer imidlertid, som også redegjort ovenfor, at cirklen i “k in a circle”-logoet af den relevante omsætningskreds endvidere kan blive op- fattet som selve bogstavet “o” – det er således ganske sædvanligt, at bogstaver i logoer gives et abstrakt udseende, ligesom det er helt sædvanligt, at bogstaver i logoer lægges - 37 - over eller flettes sammen med hinanden. dermed består ”k in a circle”-logoet af bogsta- verne “o” og “k” lagt oven i hinanden, og de to bogstaver er identiske med elementerne “o” og “k” i ok-varemærkerne. opfattes cirklen som et ”o” er der tale om mærkeidentitet, jf. lige ovenfor, men selv så- fremt cirklen ikke opfattes sådan, er den stadig geometrisk svarende til ”o’et” i ok, og der er derfor samlet set betydelig mærkelighed også i forholdt til ok-figurmærket. den høje grad af visuel lighed mellem mærkerne illustreres i det følgende, hvor ok- logoet sammenlignes med statoils “k in a circle”-logo. ok-figurmærket: “k in a circle”-logoet: statoil gør gældende (…), at logoerne ikke anvender den samme røde farve. det er kor- rekt, idet pantone-farverne er forskellige (pantone-farven på “k in a circle”-logoet angives i bilag ae). uanset at farverne er lettere forskellige, vil de imidlertid utvivlsomt blive opfattet som værende ens af forbrugerne, idet farverne giver det samme indtryk. nedenfor er vist en sammenligning af farverne: … den røde farve til venstre ovenfor er pantone 485 c, og anvendes på circle k’s “k in a circle”-logo. den røde farve til højre ovenfor er pantone 1797 c og anvendes til ok’s figurmærke. som det fremgår, er det ganske vanskeligt at se forskel, selv når farverne ses umiddelbart ved siden af hinanden. i praksis, hvor farverne netop ikke ses sammen (jf. nærmere om det udviskede erindringsbillede nedenfor), vil farverne således blive opfat- tet som værende ens. det kan derfor ikke tillægges betydning, at logoerne ikke anvender nøjagtig den præcis samme røde farve. statoil anfører, at ok’s varemærke “blot” består af bogstaver. det gælder ordmærket, men er ikke korrekt vedrørende figurmærket. ok’s varemærke er grafisk udformet og er således ikke blot en typografi eller font, men et designet element. k’et i “k in a circle”- logoet har da også en væsentlig lighed med det “svungne” k i ok’s varemærke – begge “underben” i k’erne er længere end i et sædvanligt “k” og ligheden er klart egnet til at skabe forveksling med og association til ok’s varemærke. såfremt “k in a circle”-logoet bliver opfattet som indeholdende bogstaverne “o” og “k” vil der også foreligge lydlig lighed mellem mærkerne, idet mærkerne i så fald vil blive ud- talt på samme måde. - 38 - læren om det udviskede erindringsbillede betinger en særlig forvekslelighedsvurdering i denne sag. varemærkerne anvendes blandt andet på de lovpligtige pyloner, der står ved vejkanten på tankstationer. gennemsnitligt findes sådanne pyloner i byer, blandt byg- ninger samt langs motorveje i afstand fra tankstationerne. bilisterne ser derfor kun mær- kerne, og træffer deres forbrugsvalg på et splitsekund “i farten”. små forskelligheder for- toner sig, og bilisterne handler på det umiddelbare indtryk fra pylonerne. dette illustreres ved den følgende række af pyloner, som er udarbejdet på baggrund af pylonen afbilledet (…) og med et prisdisplay fra en ok-pylon, sådan at alene logoet på toppen af pylonen adskiller sig fra hinanden (pylonerne er også fremlagt i en større ud- gave (…): ok-logo: ok- ok- “k in a circle”- ordmærket: ordmærket: logo: der er derfor objektiv grund til at antage, at den relevante omsætningskreds vil forveksle “k in a circle”-logoet med ok-varemærkerne. til støtte herfor henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 6, 8 og 11 i den mar- kedsundersøgelse, (…). det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at statoils brug af “k in a circle”-logoet udgør en krænkelse af ok’s varemærkerettigheder, jf.

§ 4, stk.

1, nr. 1 og 2. (b)

§ 4, stk.

2 som dokumenteret ovenfor, jf. afsnit 0, er ok velkendt i danmark, og varemærket nyder derfor en udvidet beskyttelse efter

§ 4, stk.

2.

§ 4, stk.

2, beskytter velkendte varemærker mod tre former for kræn- kelser: - 39 -

1. utilbørlig udnyttelse af mærket (“snyltning”),
2. skade på mærkets særpræg (“udvanding”) og
3. skade på mærkets renommé. en enkelt af disse skader – eller blot risikoen for at de indtræder – er tilstrækkelig til, at

§ 4, stk.

2, er overtrådt, jf. dommen i sag c-487/07 (l’oreal). den udvidede beskyttelse medfører, at det er tilstrækkeligt, at den berørte kundekreds tror, at der er en sammenhæng mellem mærkerne – og ikke nødvendigvis forveksler dem, jf. dommen i sag c-408/01 (adidas). sammenhængskravet er altså lavere end kravet om forvekslingsrisiko i

§ 4, stk.

1, nr. 2, og bedømmes blandt andet ud fra mærkernes lighed, om der er vareartslighed, intensiteten af det ældre varemærkes re- nommé, graden af det ældre varemærkes særpræg (iboende eller opnået ved brug) og ri- sikoen for forveksling. hvis tankerne hos en gennemsnitsforbruger ledes i retning af det ældre varemærke, er der den krævede sammenhæng, jf. dommen i sag c-252/07 (intel). det gøres gældende, at statoil ved at anvende “k in a circle”-logoet i danmark krænker ok’s rettigheder som velkendt varemærke, jf.

§ 4, stk.

2. til støtte herfor henvises til besvarelsen af spørgsmål 6a, 8 og 11 i den markedsundersø- gelse, (…). svarene dokumenterer, at der hos den relevante forbruger skabes en associati- on mellem mærkerne og virksomhederne. med lancering af “k in a circle”-logoet i danmark udnytter statoil således de facto, at ok gennem adskillige år har afholdt betydelige udgifter til at skabe en stærk markedspositi- on. statoil formår således at få en stor del af den relevante omsætningskreds til straks at skabe associationer til ok og overføre den goodwill, der er forbundet med ok til statoil, hvilket er en klar udnyttelse omfattet af

§ 4, stk.

2, jf. dommen i sag c- 487/07 (l’oreal), præmis 41. selv med en lav grad af lighed mellem mærkerne ville der foreligge en krænkelse efter

§ 4, stk.

2. markedsundersøgelser og eksperterklæringer (

1. c)ok’s markedsundersøgelse, (…) til støtte for at den relevante omsætningskreds vil forveksle ”k in a circle”-loget med ok varemærkerne henvises til følgende resultater af ok’s markedsundersøgelse. besvarelsen af undersøgelsens spørgsmål 11 dokumenterer (…), at en tredjedel – 33 pro- cent – af de adspurgte tror, at det er samme virksomhed, der står bag de to logoer. det er således en stor del af den relevante omsætningskreds, som vil forveksle logoerne. herudover svarer yderligere 37 procent (…), at de ikke ved, om det er samme virksomhed, der står bag de to logoer. af “ved-ikke” gruppen vil der også være en del, der potentielt vil kunne forveksle logoerne. der er derfor en risiko for, at op til 70 procent af den relevante omsætningskreds enten vil forveksle mærkerne eller er i tvivl om, hvorvidt mærkerne stammer fra samme udbyder. - 40 - til spørgsmål 8, hvor respondenterne bliver spurgt, hvilket benzinselskab de tror, at “k in a circle”-logoet tilhører, svarer 7 procent (…) af respondenterne, at logoet tilhører ok. dette udgør næsten halvdelen af de respondenter, der reelt svarer på spørgsmålet, eftersom 87 procent svarer “ved ikke”. kun 6 procent af respondenterne svarer “andet”, hvilket vil sige, at den altovervejende del af respondenterne, der besvarer spørgsmålet, tror, at logoet tilhører ok. svarene viser dermed, at omsætningskredsen vil tro, at der er en forbindelse mellem virksomhederne, og dermed at der er risiko for forveksling. når de adspurgte i undersøgelsens spørgsmål 6a bliver forevist et billede af en pylon bærende “k in a circle”-logoet og bliver bedt om at notere navnet på den virksomhed de tænker på, når de ser billedet, er der hele 9 procent af respondenterne (…), der svarer, at de tænker på ok. kun 1 procent af de adspurgte svarer, at de tænker på circle k. svarene understøtter, at der er forvekslingsrisiko mellem mærkerne. forevist “k in a circle”-logoet og en liste over virksomhedstyper i relation til spørgsmål 5: “forbinder du ovenstående logo med en eller flere af følgende virksomhedstyper?” svarer 8 pro- cent af de adspurgte (…), at de forbinder logoet med et “benzinselskab”. svaret indikerer, at 8 procent af de adspurgte relativt uhjulpet forbinder logoet med et benzinselskab. (
2. d)statoils kritik af ok’s markedsundersøgelse statoil gør gældende (…), at “den fremlagte markedsundersøgelse er af en sådan karakter, at den ikke kan tillægges bevismæssig betydning til støtte for ok’s anbringende om, at der foreligger for- vekslelighed og krænkelse efter

§ 4, stk.

1 eller en krænkelse af

§ 4, stk.

2.‛. det synspunkt bestrides. statoil har (…) fremlagt selskabsrapport fra communication research, som har udarbej- det markedsundersøgelsen, og selskabets årsrapport, dog uden at angive hvad dokumen- terne skal vise. det bemærkes imidlertid for god ordens skyld, at selskabet, herunder dets størrelse, omsætning m.v., ikke har betydning for markedsundersøgelsens validitet eller undersøgelsens resultater. herudover kan for fuldstændigheden skyld noteres, at com- munication research ikke offentliggør sin omsætning i den offentliggjorte årsrapport, og at den omsætning, der er angivet (…) ikke er retvisende. omsætningen er væsentlig stør- re end den angivne. det relevante i forbindelse med udarbejdelse af markedsundersøgelser er, at betingelser- ne for undersøgelsen er opfyldt, og at undersøgelsen er repræsentativ og valid. undersø- gelsen er udarbejdet af communication research og gennemført som en online cawi undersøgelse (internet interview) gennem norstat. norstat er medlem af esomar, som er analyseinstitutternes verdensomspændende organisation til højnelse af standarder, metoder og etik. (…) communication research har da også tidligere udarbejdet mar- kedsundersøgelser, som er fremlagt som bevis og anerkendt af retten i andre væsentlige sager, jf. eksempelvis sø- og handelsrettens kendelse

1. juli 2014 i sag a-0008-14 (café noir/carte noire) og sø- og handelsrettens dom afsagt den
2. april 2013 i sag v-79- 11 (superliga). markedsundersøgelserne i disse sager er tillagt almindelig bevisværdi. - 41 - undersøgelsen opfylder således alle krav til validitet og er udfærdiget på helt sædvanlig vis. det bemærkes, at analyseinstituttet ikke foretager noget skøn eller vurdering, men blot rapporterer, hvad forbrugerne har svaret. (e) eksperterklæringer, (…) statoil gør nu vedrørende ok’s markedsundersøgelse gældende (…), at ”… den gennem- førte markedsundersøgelse er sket i strid med almindeligt anerkendte principper for gennemførelse af spørgeundersøgelser til brug for bevis i sager om varemærkekrænkelser.” og videre at ”*m+arkedsundersøgelsen er af en sådan karakter, at den er uegnet at anvende til støtte for ok’s anbringende om, at der foreligger forvekslelighed og krænkelse efter

§ 4, stk.

1 el- ler § 4, stk. 2…”. statoil har til støtte for sine synspunkter som bilag bm fremlagt rapport af

1. juni 2016 udarbejdet af anne niedermann. disse synspunkter bestrides. til støtte for, at markedsundersøgelsen opfylder alle krav til validitet og endvidere er ud- færdiget på helt sædvanlig vis, fremlægges (…) erklæring fra lektor lars grønholdt. (…). i erklæringen fastslår lars grønholdt blandt andet, at undersøgelsen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende dansk praksis for gennemførelse af markedsundersø- gelser, og at han ikke finder anledning til at kritisere hverken måden, hvorpå undersøgel- sen er udarbejdet, eller procentsatserne, som er fremkommet ved respondenternes besva- relse af spørgsmålene. vedrørende rapporten af
2. juni fra anne niedermann tilbageviser lars grønholdt i sin erklæring blandt andet den af anne niedermann anførte kritik af det anvendte antal re- spondenter, den manglende angivelse af ’response-rate’, det forhold, at der er sket beta- ling til respondenterne, den manglende underskrift af undersøgelsen af de ansvarlige, den manglende vurdering fra undersøgelsens ansvarlige vedrørende de juridiske spørgsmål, som undersøgelsen vedrører, undersøgelsens spørgsmål, herunder hvem, der står bag formuleringen af disse, relevansen af en sådan ”normal market research survey” samt den i undersøgelsen skete afgrænsning af ’relevante forbrugere’ til personer på 18 år eller derover og med bil. lars grønholdt er indkaldt til at afgive vidneforklaring om validiteten af markedsunder- søgelsen og tillige om rapporten af
3. juni 2016 fra anne niedermann. det er generelt kendetegnende for størstedelen af anna niedermanns kritik, at der er tale om forhold, der teoretisk set kunne være problematiske – primært fordi anne nieder- mann ikke har kunnet læse visse underliggende fakta ud fra selve markedsundersøgel- sen. andre forhold er kendetegnede ved, at anna niedermann ikke er bekendt med gængs dansk praksis. partner martin juul fra firmaet communication research, der har udarbejdet ok’s mar- kedsundersøgelse, er indkaldt til at afgive vidneforklaring om udarbejdelsen af denne, herunder om undersøgelsens validitet, undersøgelsens ’response rate’ (som er på 42 %, hvor ’response raten’ i statoils spørgeundersøgelse er 37 %, (…) de nærmere omstændig- heder vedrørende betalingen til respondenterne og tillige om rapporten af
4. juni 2016 fra anne niedermann samt om statoils spørgeundersøgelse fra juni/juli 2016, jf. straks i det følgende. - 42 - der tages forbehold for inden hovedforhandlingen at fremlægge en erklæring fra martin juul om disse forhold. (f) statoils spørgeundersøgelse, (…) statoil konkluderer (processkrift a side 2) på baggrund af den (…) fremlagte rapport, at ‛… der ikke foreligger forvekslelighed og krænkelse efter

§ 4, stk.

1 eller § 4, stk. 2 ved circle k’s brug af k-logoet.‛ dette synspunkt bestrides. rapporten er bevismæssigt irrelevant i sagen af blandt andet følgende tre grunde:  spørgeundersøgelsen er foretaget i juni/juli 2016, på et tidspunkt hvor 300 tankstationer var blevet rebrandet af statoil, et tiltag, der blev understøttet af en massiv markedsføring og eksponering af budskabet om, at et nyt selskab (”circle k”) havde overtaget statoil, og at det nye selskab fremover ville drive tankstationerne videre under nyt navn, nyt logo mv. det er åbenbart, at en sådan intensiv markedsføringskampagne ændrer og øger be- vidstheden hos respondenterne (særligt mens kampagnen er aktiv), som derfor ikke i samme grad, som på det tidspunkt, hvor brugen af ”k in a circle”-logoet blev påbegyndt, og hvor ok’s markedsundersøgelse er foretaget, vil forveksle ok og ”k in a circle”- logoet. det relevante bedømmelsestidspunkt er imidlertid forud for sagens anlæg.  det foto, der er blevet forevist respondenterne i spørgeundersøgelsen (…) – ‛object of in- vestigation‛ og (…) ‛foto, der skal vises i spørgsmål 1 samt i spørgsmål 3-5‛), er misvisende, idet det er et foto af en ’hel tankstation’. der er ingen fotos (eller spørgsmål, jf. straks ne- denfor) af (og om) pylonerne alene, på trods af at det netop er pylonerne og tilsvarende standere, der er genstand for tvisten. på undersøgelsens foto af ”circle k” stationen fremstår ”k in a circle”-logoet i tæt sammenhæng med et ”circle”-skilt med orange skrift, ligesom pylonen er placeret umiddelbart ved den tankstation, man har valgt at af- bilde.  de spørgsmål, der er stillet respondenterne i undersøgelsen, er knyttede til det pågæl- dende foto, og spørgsmålene er som følge deraf mangelfulde og misvisende og uden re- levans for sagen, idet de - på linje med det til respondenterne foreviste foto – ikke vedrø- rer pylonerne eller tilsvarende standere, men en hel tankstation. som nævnt i det foregående (…), vil vidnerne lars grønholdt og martin juul tillige afgi- ve forklaring under hovedforhandlingen om statoils spørgeundersøgelses validitet mv. eksempler på konkret forveksling der har siden lanceringen af “k in a circle”-logoet været flere tilfælde, hvor kunder kon- kret har forvekslet dette med ok eller været i tvivl om, hvorvidt der er en forbindelse mellem de to selskaber, og dette selv efter få dages brug af logoet på meget få steder. som eksempel er en e-mail sendt til ok fra jens lauritzen (en af ok’s kunder) den

1. maj 2016 fremlagt som bilag
2. heri spørger jens lauritzen, om circle k er blevet et datter- selskab af ok, og påpeger, at navnet er en cirkel og et k og dermed “ok”. der sker altså konkret forveksling. - 43 - på facebook har adskillige brugere på statoils side spurgt, om der er en relation til ok el- ler skrevet en bemærkning om, at mærkerne forveksles. eksemplerne vises nedenfor og er desuden fremlagt i større udgave (…): … circle k har i bilag aj fremlagt en artikel fra det svenske magasin auto motor & sport. det fremgår af artiklen, at kommunikationschefen hos okq8 i sverige har udtalt, at de ikke er urolige for konkurrencen og ikke ser nogen forvekslingsrisiko mellem mærkerne. hertil skal det erindres, at ok i danmark og ok i sverige er to forskellige selskaber, med to forskellige navne og logoer, som - på trods af et delvist navnesammenfald - ikke er koncernforbundne. den forvekslelighedsbedømmelse, som skal foretages i relation til ok-varemærkerne, er således forskellig fra den forvekslelighedsbedømmelse, der skal fo- retages i relation til mærket okq
3. hvad okq8’s kommunikationschef udtaler, har der- for ingen betydning for vurderingen af ok’s rettigheder i danmark. der kan endvidere være andre grunde til, at man som kommunikationschef afholder sig fra via pressen at fremføre beskyldninger om varemærkekrænkelse. det kan ikke på baggrund af artiklen i bilag aj konkluderes, at okq8 ikke anser mær- kerne for forvekslelige – og selv for det tilfælde, at okq8 ikke måtte anse mærkerne for forvekslelige, er udtalelsen fortsat ikke relevant for sagen, idet det ikke baggrund af den er muligt at konkludere, om forbrugerne i danmark anser mærkerne for forvekslelige. statoils overtrædelse af markedsføringslovens §§ 1 og 18 det gøres gældende, at statoils anvendelse af “k in a circle”-logoet tillige er i strid med markedsføringslovens §§ 1 og
4. ifølge markedsføringslovens § 18 må erhvervsdrivende ikke benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres. som beskrevet ovenfor er der risiko for, at brugen af “k in a circle”-logoet vil medføre forveksling med ok’s registrerede varemærke ok (ord- og figurmærket). brugen kan herefter forbydes efter markedsføringslovens § 18,
5. led. uanset særpræg, forveksling og andre varemærkeretligt, relevante betragtninger vil ok’s markedsposition i sig selv medføre en beskyttelse mod andres ’free-riding’ på ok’s goodwill, jf. markedsføringslovens §
6. statoil har ved rebrandingen af de danske tankstationer selv kunnet vælge stationernes navn, logo, farver m.v. alligevel har statoil valgt at anvende et logo som er forveksleligt med ok’s registrerede rettigheder, og hvor de primære farver rød/hvid notorisk forbin- des med ok for tankstationer i danmark. det nye logo er angiveligt en blanding af de følgende brands, som alle rebrandes til circle k, hvorfor der har været rig mulighed for at nå til et logo, som ikke krænker ok’s rettigheder i danmark. - 44 - statoil anfører i svarskriftet (…), at ingen i circle k stores arbejdsgruppe i forbindelse med rebrandingen havde tænkt, at ok kunne være problematisk i forhold til brugen af det nye logo. dette legitimerer imidlertid ikke statoils brug af “k in a circle”-logoet i danmark. uanset at der er tale om en global rebranding strategi, skal logoet naturligvis respektere ældre nationale rettigheder i de enkelte lande, hvor logoet lanceres, herunder ok’s varemærkerettigheder og rettigheder efter markedsføringsloven i danmark, som statoil utvivlsomt var bekendt med. konklusion på basis af ovenstående kan det konkluderes, at statoils adfærd krænker ok’s rettigheder til ok-ord og figurmærkerne samt ok’s rettigheder i henhold til markedsføringslovens §§ 1 og
7. betingelsen for nedlæggelse af forbud i retsplejelovens § 413, nr 2 er derfor op- fyldt. retsplejelovens § 413, nr. 3 – vil ok’s mulighed for at opnå sin ret forspildes, hvis ok henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse? det praktiske udgangspunkt er, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3 i sager om immaterielle rettigheder anses for opfyldt. såfremt statoil ønsker at gøre gældende, at dette ikke er tilfældet, må statoil bevise, at det forholder sig sådan. fra den
8. september 2015 (hvor pressemeddelelsen, jf. bilag ah, blev udsendt) og frem til nærværende sag blev anlagt den
9. marts 2016 er alene forløbet godt 6 måneder og ik- ke 8 måneder som angivet i svarskriftet (…), og ikke 7 måneder som angivet i duplikken (…). tidsperioden er imidlertid irrelevant. ok tog således straks efter lanceringen af det nye logo kontakt til statoil med henblik på en mindelig løsning. straks det stod klart for ok, at en mindelig løsning ikke var mulig, blev nærværende sag anlagt. ok har således fra start aktivt forfulgt krænkelsen. årsagen til, at ok ikke blot hastede til en forbudssag var (ud over, at der er helt sædvanligt at søge en mindelig løsning først), at pressemeddelelserne fra statoil/couche-tard (…), oplyste, at “rebranding-processen” ville blive igangsat fra maj måned 2016 med norge og sverige som de første lande – der var følgelig tid til at krænkelsen helt kunne undgås. det bemærkes i den forbindelse, at statoils begrænsede brug af circle k stores varemær- ker siden september 2015, (…) ikke er ensbetydende med, at rebranding processen kan siges at være blevet igangsat allerede på daværende tidspunkt. for det første er det ikke ”k in a circle”-logoet, der er brugt. for det andet er der ikke tale om en relevant brug, idet de pågældende mærker er placeret anonymt blandt andre skilte, mærkater og brands på statoils kontorer på borgmester christiansens gade og på enkelte udvalgte statoil tankstationer. - 45 - ok gør gældende, at disse eksempler netop dokumenterer, at der helt åbenlyst ikke har været nogen reel, markedsmæssig brug af “k in a circle”-logoet i danmark. ok valgte derfor i første omgang at få udarbejdet en markedsundersøgelse, for at under- søge om der i realiteten var et forvekslingsproblem blandt forbrugerne, således som ok antog. da det viste sig, at forbrugerne faktisk forvekslede mærkerne, forsøge ok at finde en mindelig løsning ved at invitere til en drøftelse med statoil, (…). i den forbindelse fo- reslog ok blandt andet den enkle løsning, at statoil tilføjede ordet ”circle” til logoet – statoil kunne således fortsætte med at bruge logoet og rebrander sine tankstationer, når blot logoet ikke anvendtes isoleret. ok indleverede således begæring om midlertidigt forbud umiddelbart i forlængelse af afvisningen fra statoil, og der er ikke basis for at påstå, at ok skulle have udvist forbuds- retlig passivitet. ikke retsfortabende passivitet det bestrides, at ok har udvist retsfortabende passivitet ved ikke at påberåbe sig sine ret- tigheder overfor de oprindelige “k in a circle”-logoer. logoet har ikke været anvendt i danmark, og ok har derfor ikke haft anledning til at afholde omkostninger på at forhin- dre varemærkets registrering. mere væsentligt angår denne sag angår heller ikke det gamle logo, men “k in a circle”- logoet. allerede derfor er der helt åbenbart ikke passivitet. hvad statoil eller circle k stores har af ældre rettigheder, vedrører således ikke denne sag. sikkerhedsstillelse størrelsen af statoils krav om sikkerhed er udokumenteret og uproportionelt. sagen er anlagt før rebrandingen af statoils tankstationer blev igangsat, og eventuelle omkostnin- ger til rebranding kunne derfor helt have været undgået. statoil er således selv skyld i et eventuelt tab. det fastholdes i øvrigt, at det ikke er nødvendigt fysisk at nedtage “k in a circle”-logoet fra pylonerne, herunder at producere nye logoer. et forbud kan eksempelvis efterkom- mes ved ganske simpelt at erstatte eller supplere logoet på pylonerne, indtil sagen har fundet sin endelige afslutning. omkostningerne herved vil være minimale. ok noterer i den forbindelse, at statoil selv i forbindelse med rebrandingen har foretaget midlertidige ændringer på pylonerne ved simpelthen at sætte en presenning med ”k in a circle”-logoet over det gamle logo. den løsning vil også kunne anvendes indtil en even- tuelt hovedsag er afsluttet. det gøres derfor gældende, at forbuddet kan nedlægges uden sikkerhedsstillelse, subsi- diært med en sikkerhedsstillelse på et væsentligt mindre beløb. anbringender til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at ok er indehaver af varemærket ok (ord- og figurmærke) for blandt andet brænd- stof til køretøjer, og derfor kan forbyde tredjemands brug af identiske mærker i - 46 - henhold til

§ 4, stk.

1, nr. 1 og tredjemands brug af forvekslelige mærker i henhold til

§ 4, stk.

1, nr. 2, at ok som følge af indarbejdelse i danmark er i besiddelse af en ganske høj grad af særpræg, at kendskabsgraden til ok er så høj, at ok må anses for velkendt her i landet, hvorfor mærket har krav på en udvidet beskyttelse, jf.

§ 4, stk.

2, at ok er et kendetegn i markedsføringsretlig forstand og derfor er beskyttet efter markedsføringslovens § 18, at ok har en særdeles stærk markedsposition, som er opbygget gennem en ekstensiv markedsføring, og en mangeårig tilstedeværelse på markedet, der er beskyttet efter markedsføringslovens § 1, at statoils brug i danmark af logoet som vist i bilag 1 for salg af brændstof til køretø- jer på pyloner/standere eller tilsvarende skilte er i strid med

§ 4, stk.

1, nr. 1 og 2, at statoils brug i danmark af logoet som vist i bilag 1 for salg af brændstof til køretø- jer på pyloner/standere eller tilsvarende skilte er i strid med

§ 4, stk.

2, og at statoils brug i danmark af logoet som vist i bilag 1 er i strid med markedsførings- lovens §§ 1 og

1. endvidere gøres det gældende at betingelserne for at nedlægge det begærede forbud er opfyldt, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1-3, herunder fordi de handlinger, som søges forbudt, strider mod ok’s rettigheder, idet ok har sandsynliggjort at have en ret efter henholdsvis varemærkeloven og mar- kedsføringsloven, idet statoils adfærd udgør en krænkelse og derfor nødvendiggør, at der meddeles for- bud, og idet ok har sandsynliggjort, at ok’s mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis ok henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse. henset til, at der er tale om en åbenbar overtrædelse af varemærkeloven og markedsfø- ringsloven, begæres forbud principalt nedlagt uden sikkerhedsstillelse.” circle k danmark a/s har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstands- dokument af
2. august 2016, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”… - 47 - den første forbudsbetingelse, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1 – ok udgør et indarbejdet varemærke (dog alene for enkelte varer/tjenesteydelser) med et snævert beskyttelses- omfang, og ok nyder efter omstændighederne beskyttelse efter markedsføringslovens §§ 1 og 18 ok's varemærkeret det følger af retsplejelovens § 413, nr. 1, at ok i det mindste skal sandsynliggøre at have den ret, der søges beskyttet ved forbuddet. det bestrides ikke, at ok via en betydelig indarbejdelse af ok som figurmærke og ord- mærke har etableret en varemærkeret til disse oprindeligt ikke særprægede mærker for visse snævert afgrænsede vare og tjenesteydelser. uanset at noget kunne indikere, at ok udgør et såkaldt velkendt varemærke for førnævnte varer/tjenesteydelser, har ok dog ikke på tilstrækkelig vis løftet sin bevisbyrde herfor. det gøres gældende, at indarbejdelsen alene er sket for nogle af de varer- og tjenesteydel- ser, som ok-varemærkerne er registreret for, jf.

§ 3, stk.

3, og at ok ik- ke er velkendt for "servicestationer", jf. nærmere om dette begreb nedenfor. det gøres endvidere gældende, at beskyttelsesområdet for ok's varemærker (der udgør en anprisning) er særdeles snævert, at (…) (dansk sprognævns udtalelse om udråbsor- det "ok"'s stavemåde samt ordliste fra samme), (…) ikke ændrer herpå, og at r 16/2012-5 (hello), (…) ikke udgør et relevant præjudikat i denne sammenhæng. ok's beskyttelse efter markedsføringsloven det bestrides ikke, at ok's markedsføringsindsats og kendetegnet ok i et eller andet om- fang og afhængig af omstændighederne kan ydes beskyttelse efter markedsføringslovens §§ 1 og 18. den anden forbudsbetingelse, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2 - circle k har ikke kræn- ket ok's varemærkerettigheder efter

§ 4, stk.

1, nr. 2, og/eller § 4, stk. 2, og /eller overtrådt markedsføringslovens §§ 1 og/eller 18

1. varemærkeloven helhedsvurdering vurderingen af en påstået forvekslingsrisiko – en helhedsvurdering nærmere består en forvekslingsrisiko i, at to anvendte mærker er så ens, at det er sand- synligt, at den relevante offentlighed vil antage, at den konkurrerende vare stammer fra den samme virksomhed, som står bag varemærket, eller fra en virksomheden, der er økonomisk forbundet med varemærkeindehaveren. vurderingen af den påståede forvekslingsrisiko hos den relevante offentlighed skal bero på en global vurdering (helhedsvurdering), idet der skal tages højde for alle relevante fakto- rer i forhold til den konkrete sag og til købssituationen, (eu-domstolens afgørelse i sag c- 259/95 "sabel", (…). - 48 - sammenligningen skal foretages ved at vurdere de pågældende mærker i deres helhed (c-334/05 "shaker"). "den relevante offentlighed" er alle forbrugere over 18 år, og opmærksomhedsniveauet er højt for at kunne vurdere forvekslingsrisikoen, må det derfor først undersøges, hvem der skal anses for at udgøre "den relevante offentlighed". det følger af retspraksis fra eu-domstolen (c-299/99 philips), at den relevante offentlig- hed er slutbrugeren, hvilket i dette tilfælde henset til den pågældende serviceydelse "ser- vicestationer" må være alle forbrugere over 18 år og dermed den almindeligt oplyste, ri- meligt opmærksomme og velunderrettede gennemsnitsforbruger af benzin, dagligvarer m.v. på benzinstationer med butik. eu-domstolen har fastslået, at den relevante offentligheds opmærksomhedsniveau for- ventes at variere i forhold til, hvilken type varer eller tjenesteydelser, sagen drejer sig om (c-342/97, "lloyd schuhfabrik meyer"). ifølge eu-domstolens praksis (og som afspejlet i ohims (euipo) retningslinjer, del c, "indsigelse", pkt. 3.1.1,3, s. 10 (…) kan den relevante offentligheds opmærksomhedsni- veau være højt som følge af mærkeloyalitet og i øvrigt højere eller lavere afhængigt af blandt andet, arten af de omhandlede produkter eller tjenesteydelser og den viden, erfa- ring og købshistorik, som gælder for den relevante offentlighed. det kan lægges til grund, at gennemsnitsforbrugeren af serviceydelsen "servicestationer" forudsætningsvist alene tanker ca. 2 gange om måneden, og at der er en høj mærke- loyalitet, hvilket tillige er anført af ok i anmodning om midlertidigt forbud (…). denne mærke-loyalitet er understøttet ved flere undersøgelser, herunder gælder, at kunder i høj grad er loyale i forhold den geografiske placering af stationen. på denne baggrund gøres det samlet gældende, at den gennemsnitlige forbrugers op- mærksomhedsniveau i nærværende sag er høj, jf. eksempelvis t-383/10 (continental) (…) og t-207/08 (habanos). endelig bestrides ok's beskrivelse i replikken, (…) af den relevante offentligheds op- mærksomhedsniveau og kunders præsumtive adfærd i købssituationen. særprægets betydning for forvekslelighedsvurderingen – ok varemærkerne har et gan- ske snævert beskyttelsesomfang det gøres gældende, at varemærket ok's særpræg, der er opnået via indarbejdelse, er så begrænset, at dette har et ganske snævert beskyttelsesomfang, jf. også wallbergs vare- mærkeret,
2. udgave s. 104f, (…). dette betyder, at blot små forskelle mht. mærke-lighed vil medføre, at der ikke er nogen forvekslingsrisiko, jf. eksempelvis wallbergs varemærkeret,
3. udgave s. 114ff og prin- cipperne i sø- og handelsrettens domme af
4. februar 1980 (h 350/87) og
5. april 1997 (v-0065-95) omtalt i wallbergs varemærkeret,
6. udgave s. 112-113 og 115, (…) det beskedne særpræg er bl.a. begrundet som følger: - 49 -  ok er beskrivende (en anprisning)  ok er et to-bogstavmærke  der er et meget betydeligt antal ok-varemærker registreret med virkning for danmark, herunder i klasse 35, (…).  den figurlige udformning af ok er lidet særpræget  anvendelsen af farven rød er meget brugt for servicestationer, (…) kendetegnet ok er nok indarbejdet for salg af brændstof på benzinstationer og for ud- bringning af fyringsolie til erhvervskunder og private. det gøres imidlertid gældende, at ok ikke er indarbejdet for kiosker/butikker/convenience stores, og dermed ikke for ser- vicestationer, som tillige har convenience stores (butikker). det bemærkes i øvrigt, at der er mange danske varemærkeindehavere, som bruger ok som virksomhedernes navne, jf. print fra pvs-online af
7. april 2016 (…) hvilket er med til at understrege det meget beskedne varemærkeretlige særpræg. endelig gøres det gældende, at ok's manglende håndhævelse af selskabets hævdede va- remærkeret som velkendt varemærke yderligere indskrænker varemærket ok's særpræg og beskyttelsesområde. ok anfører blandt andet i replikken, (…) at det beror på en konkret vurdering, om ok vælger at "forhindre" varemærker, både ud fra en juridisk vurdering, men også på bag- grund af, "hvorvidt det kommercielt er nødvendigt at anvende omkostninger på at forhindre en registrering". det gøres hertil gældende, at det er uden betydning, om begrundelsen for manglende håndhævelse fra ok's side af selskabets hævdede varemærkerettigheder sker ud fra kommercielle/juridiske overvejelser (…). manglende håndhævelse af varemærkeretti- gheder kan alt andet lige få konsekvenser for disse, herunder med hensyn til beskyttel- sesomfang. et eksempel på, at ok dog har forsøgt at håndhæve findes i sag b 2 304 411 for ohim (ok mod b.v. kwalitetskeuring dierlijke sector), (…) hvor ok ikke fik medhold. der foreligger kun delvis/en mindre grad af tjenesteydelseslighed … henset til circle k's virksomhed bestrides ikke, at der foreligger tjenesteydelseslighed i forhold til salg af benzin og diesel. det bemærkes dog samtidig, at det for circle k er kendetegnende, at alle dennes service- stationer modsat ok's servicestationer har convenience stores (butikker), at disse typisk har vaskehaller, og at hele opbygningen af stationen er markant anderledes end det store flertal af ok's servicestationer, der ikke inkluderer en convenience store (butik). circle k og ok kan ikke anses som egentlige konkurrenter på den del af serviceydelsen, som er "convenience stores", både fordi ok plus a/s har så få butikker, og fordi der er begrænsede placeringer ved circle k servicestationer. circle k's primære konkurrenter i - 50 - danmark er q8 og shell/7-eleven samt lavprissupermarkeder, som breder sig i antal sam- tidig med, at deres sortiment bliver mere convenience orienteret. på denne baggrund foreligger der ikke vare- og tjenesteydelsesidentitet mellem ok's tje- nesteydelser og circle k's, idet circle k's brug af k-logoet sker for den integrerede tjene- steydelse, tankning m.v. og convenience stores, som i øvrigt er fælles branded. henset hertil foreligger der endvidere alene en mindre grad af tjenesteydelseslighed, jf. principperne i eksempelvis t-584/10, præmis 49 og 56 (…) og t-501/
8. det bemærkes videre, at k-logoet ikke er alene anvendes på pyloner men eksempelvis også på de meget synlige flag, (…) samt på produkter, der udbydes til salg i butikkerne, (…). der foreligger ikke mærke-lighed mellem ok og k-logoet, hvorfor krænkelse efter vare- mærkelovens § 4, stk. 1 og/eller 2 alene derfor er udelukket ved forvekslelighedsvurderingen skal der altså anlægges en helhedsvurdering, hvor den relevante offentlighed er slutbrugeren, nærmere bestemt voksne fra 18 år, som må anses for "reasonably well informed" og "reasonably observant and circumspect". henset til tjenesteydelsen "servicestationer, som bl.a. sælger benzin, bilvask, dagligvarer m.v." må det antages, at disses opmærksomhedsniveau er relativt højt, herunder på grund af mærke-loyalitet, jf. ovenfor under afsnittet "den relevante offentlighed…". henset til ok's beskedne særpræg er udgangspunktet ved forvekslelighedsvurderingen endvidere, at blot små forskelle mellem dette mærke og k-logoet medfører, at der ikke foreligger mærke-lighed og dermed forvekslelighed. sammenligning mellem ok's figurmærke og det omtvistede logo (k-logoet) – ingen mærke-lighed det er disse mærker, som skal sammenlignes: og i forhold til som det ses heraf, er der bl.a. følgende forskelle, som giver mærkerne et meget forskelligt helhedsindtryk:  forskelle i farver (ikke samme røde farve, k-logoet har en orange bjælke, k-logoet er ikke i sort/hvid)  forskellige skrifttyper - 51 -  forskelle i komposition (ok blot bogstaver, mens k-logoet er omkredset dels af en hvid cirkel, dels en rød firkant, ligesom der er anført en orange bjælke under)  bogstavet k er blot et af flere dominante elementer i circle k's mærke  k-logoet har modsat ok logoet markante visuelle elementer, der fanger forbrugerens opmærksomhed  forskelle i meningsindhold/ingen begrebsmæssig lighed (k har intet meningsindhold mens ok er anprisende)  forskel i antal bogstaver (2 over for 1)  forskelligt begyndelsesbogstav (o ift. k, der i øvrigt ikke ligner hinanden og er en vokal over for en konsonant)  forskelle i den figurmæssige udformning af bogstaverne, herunder de 2 k'er  store fonetiske forskelle henset til de betydelige forskelle mellem disse figurmærker foreligger der ikke mærke- lighed. tegnene ligner samlet set ikke hinanden, og alene derfor foreligger der ikke en krænkelse efter

§ 4, stk.

1 og/eller stk. 2, jf. også euipo's retningslinjer, del c, indsigelse, pkt. 3.2. s. 40, (…). det er i øvrigt ikke korrekt, når ok anfører i anmodning om midlertidigt forbud, at en registrering i sort/hvid "omfatter brugen af mærket i alle farver", jf. bl.a. sag t-623/11 (pico food), præmis 39 og ohim's afgørelse i b 1 620 650, (…). sammenligning mellem ok's ordmærke og k- logoet – ingen mærkelighed det er disse mærker, som skal sammenlignes: ok (ordmærke) i forhold til som det ses heraf, er der bl.a. følgende forskelle:  det ene er et ordmærke, det andet et figurmærke  1 bogstav over for 2 bogstaver  vidt forskelligt begyndelsesbogstav (o ift. k, der i øvrigt ikke ligner hinanden og er en vokal over for en konsonant)  bogstavet k er blot et af flere dominante elementer i circle k's mærke, mens ok som ordmærke definitorisk ingen dominante elementer har  forskelle i meningsindhold (k har intet meningsindhold, mens ok er anprisende)  k-logoet har modsat ok logoet markante visuelle elementer, der fanger forbrugerens opmærksomhed  store fonetiske forskelle tegnene ligner samlet set ikke hinanden, og alene derfor foreligger der ikke en krænkelse efter

§ 4, stk.

1 og/eller stk. 2, jf. også euipo's retningslinjer, del c, indsigelse, pkt. 3.2, s. 40 (…) - 52 - det bemærkes ex tuto, at det anførte af ok i anmodning om midlertidigt forbud (…) med forskellige grafiske gengivelser af ok (gengivelser af ordmærket i figurmæssig ud- formning), (…) er uden varemærkeretlig dækning. det er således ikke muligt ved mærke-lighedsbedømmelsen af et ordmærke, at give dette en række tænkte figurmæssige udformninger for herefter at sammenligne disse tænkte figurmæssige udformninger med circle k's figurmærke. ved denne del af mærkelighedsbedømmelsen er retten indskrænket til at vurdere ord- mærket ok – ikke figurmærket – og på baggrund heraf afgøre, om der foreligger til- strækkelig mærkelighed til, at denne betingelse for forvekslelighed efter varemærkelo- vens § 4, stk. 1 og 2 er opfyldt. der henvises eksempelvis til euipo's retningslinjer, del c, afsnit 2, kapitel 3, eksempelvis pkt. 3.4.1.2, (…) den af ok gennemførte forvekslingsundersøgelse udgør ikke relevant bevis for risiko for forveksling, herunder antagelse af konkret forbindelse ok har (…) fremlagt en markedsundersøgelse gennemført i november 2015 af communi- cation research aps, (…) det gøres gældende, at markedsundersøgelsen er gennemført i strid med almindeligt an- erkendte principper for spørgeundersøgelser til brug for bevis i sager om varemærke- krænkelser. markedsundersøgelsen er af en sådan karakter, at den er uegnet at anvende til støtte for ok's anbringende om, at der foreligger forvekslelighed og krænkelse efter varemærkelo- vens § 4, stk. 1 og/eller § 4, stk. 2, jf. tillige den sagkyndige anne niedermanns rapport af den 20. juni 2016, (…). det gøres i forhold hertil overordnet gældende, at der i forhold til undersøgelsen (…) ikke er tilstrækkelig dokumentation for an- vendt analysemetode, formål og forudsætninger samt oplysninger om den nærme- re gennemførelse, at der har været anvendt en ledende spørgsmålsmetode, -indhold og -opbygning med henblik på at få respondenter til at bekræfte forvekslelighed, at der ikke har været anvendt en kontrolgruppe til imødegåelse af såkaldt "guessing effect", at undersøgelsen er blevet gennemført på et for spørgsmålet om bevis for konkret forveksling forkert (alt for tidligt) tidspunkt inden k-logoets ibrugtagning, tillige under brug af afbildninger af kendetegn i en form og sammenhæng, som bl.a. ikke afspejler den konkrete "forvekslingssituation", at det er tvivlsomt om den af ok anvendte virksomhed er tilstrækkeligt uafhængig og kompetent i forhold til tilvejebringelse af spørgeundersøgelser til brug for rets- tvister, - 53 - at der i det hele taget kan sættes et alvorligt spørgsmålstegn ved undersøgelsens ob- jektivitet og neutralitet, der i øvrigt ikke kan efterprøves på baggrund af de tilgæn- gelige oplysninger. der henvises eksempelvis tillige til euipo guidelines, part c, s. 31f og til inta, report on best practices in conducting surveys in trademark matters, 2013, s. 2-4, monica viken, " markedsundersøgelser som bevis …", s. 94f, 258, 265ff og 270 samt bøggild & staunstrups "eu-varemærkeret", (…) den af circle k gennemførte forvekslingsundersøgelse beviser manglende risiko for for- veksling eller skabelse af konkret sammenhæng, jf.

§ 4, stk.

1 og 2 som det fremgår af den som (…) fremlagte rapport med bilag med resultatet af en spør- geundersøgelse fra juni/juli 2016 gennemført af tns gallup efter anmodning fra circle k og i samarbejde med anne niedermann m.fl., demoskopie allensbach, forveks- ler/konkret associerer gennemsnitsforbrugeren ikke k-logoet med ok's varemærke. det fremgår bl.a. af rapportens sammenfatning (…) at kun 1 % af respondenterne direkte forvekslede de pågældende kendetegn, og at kun yderligere 1 % antog, at der var en for- bindelse ("skaber sammenhæng" - forveksling i bredere forstand). den gennemførte markedsundersøgelsen understøtter meget klart, at der ikke foreligger forvekslelighed og krænkelse efter

§ 4, stk.

1 eller § 4, stk. 2 ved circle k's brug af k-logoet. det gentages samtidig, at ok har bevisbyrden for forveksling m.v.

§ 4, stk.

1 – sammenfatning/helhedsvurdering - ikke risiko for forveksling det følger af

§ 4, stk.

1, at ok som udgangspunkt kan forbyde circle k's brug af det omtvistede logo (bilag 1) for servicestationer (forudsat retten finder, at der er tale om et entydigt begreb), hvis der er risiko for forveksling mellem ok's varemærker ok (ord- og figurmærke) og det omtvistede logo (k-logoet). det gøres overordnet gældende på baggrund af gennemgangen ovenfor vedrørende mærke-lighed, serviceydelseslighed, den relevante forbrugers opmærksomhedsniveau m.v., at der ud fra en helhedsvurdering, der inddrager alle relevante faktorer, ikke forelig- ger risiko for forveksling, jf. eksempelvis c-251/95 (sabel), bl.a. under hensyn til  ok's beskedne særpræg.  historikken omkring k-loget, (…)  den store forskel på k-logoet og ok's varemærker (ingen mærke-lighed).  den konkrete brug af k-logoet på pyloner sammen med andre kendetegn/visuelle udtryk m.v.  circle k's konkrete markedsføring, (…)  kundekredsens beskaffenhed og opmærksomhedsniveau ved indkøb af brændstof m.v.  tjenesteydelsen "servicestationers" beskaffenhed og de betydelige forskelle på ok's og circle k's servicestationer.  ok markedsfører sine (franchisetageres) butikker i væsentlighed tillige under andre - 54 - varemærker (ok+, ok plus, plus og plus+), (…)  den af tns-gallup gennemførte spørgeundersøgelse, (…) det gøres gældende, at det skal tillægges betydning, at ok ikke fik "modholdt" circle k. stores inc.'s gamle danske registrering af k-logoet (i tidligere udformning) og eu- varemærkeregistreringer af det gamle k-logo i forbindelse med ansøgningerne om regi- strering af ordmærke og figurmærket ok i 2004, (…) jf. kopi af korrespondance fra patent og varemærkestyrelsen fra 2004, (…). ok anfører replikken (…) at man ikke protesterede dengang eller senere mod den danske og de 2 eu-varemærkeansøgninger/registreringer på k-logoer (…) idet "mærkerne ikke blev anvendt i danmark for salg af benzin". hertil bemærkes, at ok gør gældende, at selskabets varemærke er velkendt og nyder be- skyttelse efter

§ 4, stk.

1. i forhold til ohim (nu euipo) "community searh reports" vedr. eu- varemærkeansøgningerne for henholdsvis k-logoet og circle k-logoet (…) bemærker ok i replikken s. 5, at euipo automatisk via søgningsprincipper undlader at undersøge ek- sempelvis k-logoer. hertil bemærkes, at dette ikke er korrekt, jf. euipo's retningslinjer for sagsbehandling, del b, undersøgelse, pkt. 2.1, (…) der henvises endvidere til den norske varemærkemyndigheds svar, (…) hvor myndighe- den ikke modholdte circle k stores inc.'s tidligere varemærkeansøgning, jf. den norske varemærkelov §
2. at der ikke foreligger forvekslelighed understøttes herudover af euipo's søgningsrap- porter omtalt ovenfor vedr. circle k stores inc.'s eu-varemærkeansøgninger for k-logoet og circle k-logoet. endelig gør circle k gældende, at (…) (eksempler på påstået forveksling), (…) ikke do- kumenterer, at der foreligger forvekslingsrisiko, jf. også tns-gallups spørgeundersøgel- se, (…)

§ 4, stk.

2 – ok er ikke dokumenteret velkendt for "servicestationer" (omfatten- de både brændstofssalg og butik m.v.), og der er ikke risiko for forveksling eller konkret associering det bestrides, at ok har dokumenteret, at selskabets varemærke ok udgør et såkaldt velkendt varemærke for "servicestationer", jf. også ovenfor omkring tjenesteydelsens lig- hed og

§ 4, stk.

2. i det følgende forudsættes imidlertid, at retten lægger til grund, at ok er et velkendt va- remærke, der nyder beskyttelse i henhold til

§ 4, stk.

2. krænkelse af et velkendt varemærke efter

§ 4, stk. 2 forudsætter, at den gennemsnitlige forbruger