← Danmark

sø- og handelsrettens dombog

- udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── den

  1. maj 2000 blev af retten i sagen h-0276-98 clp scandinavia aps (advokat marianne lage) mod mlp europe s. a. parc d'activités du moulin de massy (advokat thomas frøbert) afsagt sålydende d o m: denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, clp scandinavia aps, har været handelsagent eller kommissionær for de af sagsøgte, mlp europe s. a. parc d'activités du moulin de massy, producerede mitsubishi off-set trykkerimaskiner, samt om sagsøger er berettiget til restprovision for fire nærmere angivne salg. påstande: - 2 - sagsøger har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte ud over nedennævnte beløb, overfor hvilke sagsøgte har taget bekræftende til genmæle, betaler dkk 1.282.023,63, usd 6.022,50 og dem 48.670 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den
  2. juni
  3. sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. sagsøger har opgjort påstandsbeløbet således: krav i dkk: godtgørelse for goodwill, jf. handelsagentlovens § 25, stk. 1 1.250.000,00 uberettiget reduktion af kommission for formidling af salget af to trykkeri- maskiner til aarhuus stiftsbogtrykkerie 148.830,93 restkommission for formidling af salg af show room trykkerimaskine til lyche grafisk 17.728,70 ialt dkk: 1.416.559,63 modkrav: ekstra månedlig overførsel - 37.936,00 modkrav i forbindelse med lyche grafisk - 96.600,00 modkrav ialt - 134.600,00 ialt dkk: 1.282.023,63 ============ krav i usd: - 3 - kommission for salg af modificeret lakværk til guru papp krav i dem: 6.022,50 ======== faktura vedrørende baldwin chiller (lyche grafisk) 40.635,00 faktura nr. 951101-2 vedrørende register- system m & a (aarhuus stiftsbogtrykkerie) 8.035,00 ialt dem 48.670,00 ========= under sagsforberedelsen og domsforhandlingen har parterne nået enighed om, at sagsøgte skal betale følgende beløb til sagsøger: dkk 1.263,46, dem 6.750, gbp 4.913,65, nok 3.522 og sek 283.
  4. sagens nærmere omstændigheder: sagsøgte er et fransk selskab, der tidligere hed mlp druckmaschinen gmbh, og som - producerer de japanske mitsubishi offsettrykkerimaskiner. sagsøgte er en del af den japanske mitsubishi koncern. i 1989 blev henrik christiansen, der er direktør og eneanpartshaver i det sagsøgende selskab, kontaktet af en repræsentant for mitsubishi, der ønskede, at henrik christiansen skulle formidle salg af mitsubishis maskiner i skandinavien. henrik christiansen havde tidligere solgt konkurrerende produkter. mitsubishi havde indtil da ikke haft en forhandler i skandinavien. på dette tidspunkt var der endnu ikke stiftet et selskab, og det blev derfor aftalt, at henrik christiansen skulle fungere som konsulent. på dette grundlag formidlede henrik christiansen tre salg i skandinavien. kontrakterne blev indgået i sagsøgtes navn og for dennes regning. der blev således indgået en aftale med guru papp as i norge den
  5. september
  6. maskinen blev ikke leveret til tiden, hvorfor der den
  7. september 1991 blev indgået en aftale om betaling af bod. den
  8. marts 1991 blev der - 4 - indgået en aftale med centraltrykkeriet grafisk service as i norge, og den
  9. november 1991 blev der indgået en aftale med reistad og sønn as i norge. i 1992 meddelte mitsubishi henrik christiansen, at der skulle udfærdiges en kontrakt om samarbejdet. oprindeligt ønskede mitsubishi at stifte et datterselskab, men det blev ændret, og henrik christiansen oprettede et anpartsselskab. den
  10. juni 1992 underskrev henrik christiansen og præsidenten for sagsøgte, hirotake kuze, en aftale med bl.a følgende bestemmelser: "commission agent agreement (kommissionsaftale) between mlp druckmaschinen and christiansen lithographic presses aps ... ⌡1 appointment as commissionaire (kommissionar) the principal shall supply the products described in annex 1, as it may be altered from time to time (the "products") to the commissionaire, who shall act in its own name but for the account of the principal in the sale on commission of the products. this appointment shall be conditioned on the commissionaire employing mr. henrik christiansen as managing director and primarily sales person with personal customer contacts. ⌡2 territory - 5 - 1.the commissionaire shall be entitled to promote, take orders for and sell the products within the territory as set out in annex 2 hereto ( the "territory"). ... ⌡3 commissionaire activities 1.the commissionaire shall comply with all the instructions made by the principal with respect to the sale of the products. 2.the commissionaire shall undertake the following activities to further the sale of the products: a)use its best efforts to support the sales and supply of the products within the territory, including soliciting orders from customers in the territory; b)maintain an office to receive orders for the sale of the products engage in the promotion of the products within the territory and assist the principal in its sales activities through a sales person with adequate knowledge of the products; ... ⌡5 orders and delivery 1.the commissionaire shall take orders for and make sales of the products in its own name. 2.all orders made by the commissionaire shall be made on such terms as are approved by the principal. any order made on terms other than those approved by the principal shall cause the commissionaire to be fully liable to the principal for any damages suffered as a result thereof. 3.the principal is free to accept or reject orders made by the commissionaire at its sole discretion. - 6 - ... ⌡6 prices and payment terms 1.the commissionaire shall adhere to the price margins specified by the principal. 2.if the commissionaire wishes to sell below the price margin as indicated by the principal, it must obtain the principal's prior written consent: if the commissionaire sells the products below the price margin without the principal's authorization, the principal has the right to reject the sale, even if the commissionaire offers to pay the price difference. ... 6.any and all payments recieved from sales of the products by the commissionaire shall be accepted by the commissionaire on behalf of the principal and shall be paid by the customer into a joint bank account of the commissionaire and the principal. this account shall be an account which shall be cleared on a daily basis into such account as may be specified by the principal from time to time. the commissionaire shall not be entitled to withdraw any sums from the account. 7.the commissionaire hereby assigns to the principal all claims and rights it may have against its customers from sales of the products made persuant to this agreement. the principal hereby accepts such assignment. ... ⌡7 commission 1.in return for the services provided by the commissionaire pursuant to this agreement, the principal shall pay the commissionaire a fixed monthly commission as determined on the basis of an annual budget to be determined by the principal having due regard to the budget proposal submitted by the commissionaire. the fixed monthly commission for the first twelve - 7 - months of the currency of this agreement is included as annex
  11. this fixed monthly commission shall be paid at the beginning of each month and it shall cover all activities performed and expenses incurred by the commissionaire, other than those specifically payable by the principal in accordance with this agreement. the principal shall not be obliged to pay for any other activities performed and expenses incurred by the commissionaire, unless these were agreed in writing before they were performed and incurred. 2.the fixed monthly commission and the variable commission shall be the only payment to be rendered by the principal to the commissionaire under this agreement. 3.in addition to the fixed monthly commission pursuant to para. 1 above, the commissionaire shall recieve a variable commission of 1 % on the agreed sales price of the products on sales made (i.e. contract signed and downpayment recieved by the principal) within the territory by the commissionaire and recieved by the principal. ... ⌡ 10 non-competition during the currency of this agreement and for six months thereafter, neither the commissionaire not its personnel shall neither directly nor indirectly represent, sell or solicit orders for products which are in competition with the products. ... ⌡ 13 duration, termination 1.this agreement shall commence on june 1st, 1992 and shall continue until terminated by either party in writing subject to a six months notice period to the end of a calender month. 2.this agreement shall cease notwithstanding clause 1 hereof as soon as mr. henrik christiansen is no longer managing director and no longer in volved as primary sales person - 8 - with personal customer contacts. 3.the principal shall not under any circumstances be liable to the commissionaire for compensation, reimbursement, damages on account of the loss of expected profits or any other damages whatsoever due to the termination of this agreement. ... annex 1 - products mitsubishi sheet-fed offset presses ... annex 2 - territory sweden, norway, denmark ... annex 3 - fixed monthly commission dm 33,000.00/mo. fixed for 12 months commencing the date of the agreement, payable per the terms of section 7.1 of said agreement. ... side agreement ... the parties hereby agree that all installation and service work for all products supplied and sold by aps in the territory pursuant to the commission agent agreement shall be undertaken exclusively by mlp or such other party as mlp shall at any time direct. aps shall have no authority to perform or execute such installation and servicing work in respect of the products - 9 - nor shall aps have any authority with regard to any other technical matters affecting the products. aps shall refer any requests it may recieve to perform such installation and servicing work and any inquiries with respect to any and all other technical matters affecting the products without delay to mlp. ..." sagsøgers arbejde bestod udover salg primært i at opsøge potentielle kunder i området og i at tage disse kunder med rundt til eksisterende kunder til forevisning af maskinerne. sagsøger havde ingen showrooms, da maskinerne er meget dyre. den første aftale efter kontraktens indgåelse indgik sagsøger den
  12. december 1993 med reistad offset. aftalen blev indgået i sagsøgers eget navn. for at sagsøger kunne opfylde sine forpligtelser overfor reistad offset, blev der samtidig indgået en salgsaftale mellem sagsøger og mlp druckmaschinen gmbh (nu sagsøgte) om salg af den pågældende maskine til samme pris som mellem sagsøger og reistad offset. i perioden fra december 1993 til august 1994 solgte sagsøger ingen maskiner. den
  13. august 1994 blev der indgået et tillæg til kontrakten mellem sagsøger og mlp druckmaschinen gmbh, hvorefter det faste månedlige vederlag blev nedsat fra dm 33.000 til dm 10.000, mens provisionen blev hævet fra 1% til 6% (3% for yderligere maskiner, hvis flere blev solgt samtidig). herefter indgik sagsøger ialt fire aftaler, alle indgået i sagsøgtes navn og for sagsøgtes regning. den
  14. november 1994 blev der indgået en aftale med aarhuus stiftsbogtrykkerie om salg af to maskiner. den
  15. marts 1996 blev der indgået en aftale med lyche grafisk as, og den
  16. februar 1997 blev der indgået en aftale med guru papp as. endvidere blev der indgået en fjerde aftale, som ikke er dokumenteret under sagen. henrik christiansen rejste rundt i europa med potentielle kunder for at forevise offsetmaskiner. således var han bl.a. i foråret 94 i kontakt med si grafik i forbindelse med en forevisning i italien, og i maj 97 arrangerede han besøg på tre trykkerier i milano for repræsentanter for tangen grafisk senter. tangen har købt mitsubishi maskiner af sagsøgtes nuværende forhandler, schneidler grafiska ab (i det følgende schneidler), efter samarbejdet mellem sagsøger og sagsøgte er ophørt. - 10 - mitsubishi havde ikke et servicecenter i skandinavien, men sagsøger indgik en aftale med fjellum & langgaard om at forestå servicering. henrik christiansen følte, at der var en grundlæggende skepsis mod at købe store maskiner af en enkeltmandsor ganisation. han mente, at den bedste mulighed for at undgå dette problem var et samarbejde med schneidler. da han første gang i 96 henvendte sig til administrerende direktør jan skantze hos schneidler, var schneidler ikke interesseret i et samarbejde. i maj 96 udarbejdede henrik christiansen en rapport, som bl.a. beskæftigede sig med - markedssituationen, herunder konkurrenter, - hvilke indvendinger, kunderne har mod maskinerne, f.eks. design, trykkekvalitet, eftersalgsservice, re servedele, brugtværdi og pris og - finansiering gennem ge-capital. rapporten blev sendt til direktør jan skantze. i april 97 udarbejdede henrik christiansen en liste over gennemførte og tabte projekter samt potentielle kunder i skandinavien med angivelse af bl.a. salgsmuligheden i procent, salgsbeløb og forventet tidspunkt for salg. der blev angivet syv potentielle kunder i danmark, atten po- tentielle kunder i sverige og seks potentielle kunder i norge. endvidere oplistede henrik christiansen 31 kunder, der ikke var seriøse forhandlinger med, men som der havde været kontakt til. i en rapport af
  17. juni 1997 gav henrik christiansen et oplæg til rammerne for et samarbejde med schneidler og for de fremtidige muligheder. ved skrivelse af
  18. juni 1997 opsagde sagsøgte aftalen med sagsøger. i en skrivelse af s.d. begrundede sagsøgte opsigelsen således: "... per our discussions of june 5, attached please find our 6 months termination notice for our current agreement. as we have tried to impress upon you, it is our conclusion that the current set-up does not serve our needs adequately and your philosophy and methods of sale have - 11 - become increasingly incompatible with mitsubishi's. in the coming 6 months, should you desire to continue a relationship with mitsubishi, we will be loo king for an organization that can support our activities and would welcome your suggestions and input. in the meantime, mlp will begin some investigations for a possible partner. to reiterate our discussion, an organisation recommended by clp will not be automatically accepted without the authorization of mlp and mhi. ..." henrik christiansen var af den opfattelse, at schneidler ville være den rette samarbejdspartner for sagsøgte, og han præsenterede derfor i juli 97 jan skantze for præsidenten for sagsøgte, yokuo murata. efter opsigelsen fortsatte henrik christiansen sit arbejde. den
  19. juli 1997 afgav han således et tilbud til inplastor ab, og den
  20. august 1997 et tilbud til sb offset. sidstnævnte har senere købt en offsetmaskine af schneidler. sagsøger har fra 1993 til 1997 oppebåret i kommission og fast honorar ialt dkk 6.249.223,10, heraf dkk 3.950.970,00 i fast honorar. dette svarer til et årligt gennemsnit på dkk 1.249.846,
  21. omkring oktober 97 blev der indledt et samarbejde mellem sagsøgte og schneidler, hvorefter schneidler skulle formidle salg af sagsøgtes produkter i skandinavien. henrik christiansen arbejdede i perioden fra oktober 97 og til februar 98 som konsulent for schneidler. henrik christiansen hjalp schneidler med bestilling af f.eks. reservedele, ligesom han fortsatte med at udarbejde tilbud til kunder. han bestilte således tilbehør til sb offset, udarbejdede revideret tilbud til inplastor ab og tilbud til åkessons. i februar 1998 opsagde schneidler samarbejdet med henrik christiansen med øjeblikkelig virkning. henrik christiansen modtog i den anledning dkk 240.
  22. schneidler er fortsat forhandler af sagsøgtes produkter. udover godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 har sagsøger gjort krav på restkommission for tre salg: - 12 - i forbindelse med salg af to maskiner til aarhuus stiftsbogtrykkerie foretog henrik christiansen forinden salget nogle rejser i europa og usa for at se på forskellige muligheder og maskiner. da aarhuus stiftsbogtrykkerie havde udarbejdet en omfattende kravsspecifikation, deltog der teknikere fra sagsøgte i de sidste forhandlinger omkring salget. i leverancen indgik foruden mitsubishi-maskiner også dele fra en anden leverandør. kontrakten blev indgået mellem aarhuus stiftsbogtrykkerie og sagsøgte. sagsøgte leverede imidlertid for sent og måtte betale en bod på 10 % af salgsprisen til kunden. på denne baggrund meddelte sagsøgte - efter en telefonsamtale mellem henrik christiansen og vicepræsident kenn kodama hos sagsøgte - i skrivelse af
  23. august 1997, at sagsøgers kommission af salget blev reduceret med tilsvarende 10 %, ialt dkk 148.830,
  24. sagsøgte anmodede sagsøger om at sende en kreditnota. dette er ikke sket. der er tvist om, hvorvidt henrik christiansen under telefonsamtalen har givet afkald på kommissionen. i marts 1996 blev der mellem sagsøgte og lyche grafisk as indgået en aftale om salg af en showroom offset-trykkerimaskine. for dette salg havde sagsøger og sagsøgte en særlig aftale om, at avancen ved salget skulle deles med 50 % til hver. sagsøger har opgjort sin restkommis- sion således: salgspris dem 1.786.000 købspris 1.500.000 installation 89.675 baldwin chiller 40.635 garanti 15.150 avance ialt: dem 140.540 50% heraf 70.270 svarende til (kurs 3,81) dkk 267.728,70 allerede modtaget dkk 250.000,00 restkommission: dkk 17.728,70 - 13 - i aftalen med lyche grafisk as indgik en baldwin chiller. sagsøger havde oprindeligt anslået prisen herpå til dem 25.000, men meddelte i skrivelse af
  25. juli 1997, at prisen var nærmere dem 35.
  26. den endelige pris blev dem 40.635, som sagsøger har betalt. sagsøgte har ikke refunderet beløbet, og sagsøger gør krav på det beløb. sagsøgte har bestridt beløbet, da serienummeret på baldwin chilleren ikke er det samme på ordrebekræftelsen til lyche grafisk as, som på tilbuddet fra baldwin til sagsøger, og fakturaen fra baldwin. sagsøger formidlede salg af et modificeret lakværk til guru papp as. lakværket blev leveret i september 97 for en salgspris på usd 100.
  27. sagsøgte har ikke betalt sagsøger kommission af salget, idet man har anført, at der ikke var nogen avance ved salget, da leveringen udgjorde kompensation for et krav, guru papp as havde rejst mod sagsøgte. sagsøger mener sig berettiget til 6 % i kommission af salget, svarende til usd 6.022,
  28. aarhuus stiftsbogtrykkerie ønskede nogle ændringer i registersystemet til trykkerimaskinerne. henrik christiansen mener, at det var aftalt, at aarhuus stiftsbogtrykkerie skulle betale differencen mellem det almindelige tilhørende registersystem og det ønskede avancerede registersystem. det avancerede system, der er produceret af m & a, viste sig ikke at fungere, selvom det var lavet efter tegninger fra sagsøgte. m & a måtte derfor modificere systemet, hvilket resulterede i en ekstraregning på dem 8.
  29. udgiften er betalt af sagsøger, men ikke refunderet af sagsøgte. forklaringer: der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af henrik christiansen, kenn kodama, jan skantze, keld hansen, stefan saleteg og morten reistad. henrik christiansen har forklaret, at han er direktør i clp scandinavia aps. han arbejder i dag med salg af tilbehør til offsetmaskiner, men virksomheden er endnu ikke over- skudsgivende. han startede med at sælge offsetmaskiner i 1981-1982, og fra april 1991 solgte han - mitsubishi-offsetmaskiner. kontakten til mitsubishi opstod ved, at en medarbejder fra japan - 14 - rettede henvendelse til ham. det var meningen, at han skulle være administrerende direktør for et selskab mlp skandinavien, men det kunne ikke lade sig gøre at oprette et datterselskab, da moderselskabet endnu ikke var stiftet. i stedet for blev der indgået en konsulentaftale. han arbejdede i to år som konsulent for mitsubishi. efter nogle lønproblemer omkring en sekretær stiftede han et anpartsselskab, og der blev oprettet en kontrakt mellem dette og mitsubishis europæiske selskab. oplægget til kontrakten blev udarbejdet af mitsubishi's advokat i frankfurt. hans arbejde forblev uændret efter oprettelsen af kontrakten. arbejdet bestod i salg, installation og efterservice af maskiner, og der var et stort opfølgningsarbejde, når maskinen var installeret. den gængse metode at sælge maskinerne på var at finde et sted, hvor der stod en lignende maskine, og besigtige denne med potentielle kunder. der er tale om meget kostbare maskiner, og derfor er der typisk kun ganske få showrooms. dette er almindeligt for branchen. før indgåelsen af kontrakten blev hans rejseomkostninger dækket efter regning. senere modtog han til brug for rejseomkostninger et fast vederlag, som han selv skulle disponere. nogle kunder forventede, at deres rejseomkostninger i forbindelse med forevisning af maskiner blev betalt, mens andre hellere selv ville betale for at undgå et afhængighedsforhold. hans samlede omkostninger lå omkring 1,2 mio. kr. årligt til rejser og administration m.v. han har indgået aftaler med guru papp ab, centraltrykkeriet grafisk service ab, reistad offset, aarhuus stiftsbogtrykkerie, lyche grafisk as og tryckoffset. den første aftale blev ind- gået med reistad offset. salget til lyche tog ca. tre uger og var det hurtigste. salget til aarhuus stiftsbogtrykkerie strakte sig over 6-9 måneder. der var mange besøg i udlandet, og sagsøger udarbejdede flere alternative tilbud, herunder med specifikationer og ekstra udstyr. salget til aarhuus stiftsbogtrykkerie var specielt. kunderne skulle overveje tilbuddene, ligesom der typisk var tilbud fra flere konkurrenter. når konkurrenterne tilføjede diverse udstyr til deres tilbud, måtte han forsøge at matche dette. i forhandlingerne indgik også prisspørgsmål, og på dette område måtte sagsøger have accept fra sagsøgte, men mitsubishi accepterede altid hans forslag. sagsøgte blev orienteret under forhandlingerne på alle punkter. sagsøger var mitsubishi's eneste agent, ellers havde sagsøgte kun forhandlere eller datterselskaber. når en aftale var indgået, bad han sagsøgte udarbejde ordrebekræftelsen, - 15 - hvorefter aftalen kunne underskrives. bortset fra aftalen med reistad offset gik betalingen altid direkte til sagsøgte. der kunne også undervejs være forhandling om, hvilken valuta der skulle betales i, hvorfor sagsøger nogle gange lavede kurssikring på aftalen. sagsøgte fak- turerede ordren. salgsaftalerne indeholdt typisk en udbetaling og flere ratebetalinger. i flere af sagerne var der lange kredittider, helt op til 16-17 måneder. dette kan forklares ved, at renten i japan er høj. kunderne ville helst handle med mlp europe, da sagsøger kun var et lille dansk anpartsselskab. kommunikationen til sagsøgte skete gennem kuze, kodama og murata. han talte mest med vicepræsident kenn kodama, der er bedst til engelsk. kommunikationen foregik pr. telefon og telefax. han sendte meget skriftligt materiale til japan, men de svarede ikke altid. administrationen i japan kunne være kompliceret, ligesom der kunne være kommunikationsproblemer. f.eks. kunne de finde på at begynde forfra, selv om en kontrakt var gennemgået i detaljer. ifølge aftalen mellem sagsøger og sagsøgte havde sagsøger intet ansvar for installation og service. da han var den eneste i skandinavien, ringede kunderne imidlertid til ham, når problemerne opstod. der var typisk tale om trykketekniske problemer, som det kunne være svært at løse over telefonen med japan, ikke mindst på grund af sprogvanskeligheder. han var derfor mellemmand og skrev til japan for mange kunder. han entrerede med freelance- montører til opsætning af maskinerne. dette var montører, han havde kendt gennem mange år, og som havde været til oplæring i japan. sagsøger anvendte mest fjellum & langgaard, der havde dygtige teknikere. disse teknikere laver stadig mitsubishimaskiner, da de har større ekspertise end andre montører inden for samme område. han var klar over, at mitsubishi ønskede en forhandler i stedet for en agent for, at eventuelle reklamationer kunne "stoppes" i forhandlerleddet. han kunne nemt finde de første ti danske virksomheder, der ville være mitsubishiforhandler, men de havde ikke kapital hertil. han rettede derfor henvendelse til schneidler, der kendte offsetområdet, og som kunne tilbyde en total løsning. efter opfordring fra jan skantze udarbejdede han et oplæg til samarbejde. han forestillede sig, at hans samarbejde med sagsøgte kunne fortsætte, men under andre former. schneidler havde ingen teknisk viden om offsetmaskiner, og schneidler kunne ikke forestille sig et samarbejde med mitsubishi uden ham. jan skantze og han overvejede at danne et nyt schneidlerselskab, hvor han skulle have en ejerandel. det ville mitsubishi ikke have. de ville ikke have et datterselskab til schneidler som forhandler, men ville ind i moderselskabet. jan - 16 - skantze og han drøftede en ordning, hvor han blev medejer, men det kom aldrig i stand. i oktober hørte han, at kontrakten mellem schneidler og sagsøgte var underskrevet. han fort- satte arbejdet med de kunder, han havde. fra omkring oktober måned blev der øverst på do- kumenterne i stedet for clp scandinavia anført schneidler. hans aftale med sagsøgte ophørte ved udgangen af året. der blev i den mellemliggende periode solgt en maskine i schneidlers regi til sb offset, men han har ikke bedt om provision heraf. sagsøgte var vidende om, at han arbejdede for schneidler. mellem linierne blev det indikeret, at sagsøgte hellere ville tale med jan skantze end med ham. det var dog ham, der udførte salgsarbejdet. i december så han en fax til jan skantze fra sagsøgte, hvori var anført, at det ikke var nødvendigt, at han deltog i en messe, hvilket viste, at sagsøgte godt var klar over, at han arbejdede for schneidler. han modtog 40.000 kr. månedligt i vederlag fra schneidler. herudover fik han kommission med 10% af dækningsbidraget. i februar 1998 blev samarbejdet med schneidler afbrudt, hvilket man var enige om. aftalen med aarhuus stiftsbogtrykkerie blev indgået i november
  30. han kendte fra tidligere aarhuus stiftsbogtrykkerie, der er danmarks største trykkeri. på en messe i england i 1993 kom repræsentanter fra aarhuus stiftsbogtrykkerie forbi sagsøgers stand og blev præsenteret for mitsubishis produkter. de skulle ikke have nye maskiner på dette tidspunkt, men de vendte tilbage i begyndelsen af
  31. han foretog en del researchrejser og en del fællesrejser med repræsentanter for kunden. det første tilbud, der blev udarbejdet, var bredt. aarhuus stiftsbogtrykkerie kom herefter med en meget omfattende specifikationsliste, som overraskede mitsubishi. tilbuddet blev derefter udformet mere konkret. prisen drøftedes ikke så meget, da det først måtte afklares, om det var teknisk muligt at leve op til aarhuus stiftsbogtrykkeries krav. mitsubishis egne teknikere fra japan deltog i mange efterfølgende møder for at gennemgå de mange krav og tekniske detaljer. da anlægget var stillet op, var det trykkeriprodukt, der kom ud, salgbart, men ikke i overensstemmelse med de stillede krav. sagsøgte havde problemer med at få lavet detaljerne. sagsøgers bank rykkede for provisionen for handlen. han ringede derfor til murata og bad denne sende et acontobeløb. murata mente, at sagsøger skulle bære en del af den bod, der skulle betales i forbindelse med forsinkelsen forårsaget af manglerne. det var han ikke enig i. han havde tvært imod gjort et stort stykke arbejde, som ikke var omfattet af hans job i henhold til kontrakten. han accepterede dog acontobeløbet, idet han mente, de måtte drøfte resten senere. han har aldrig udstedt en kreditnota for differencebeløbet. - 17 - alle offsetmaskiner har et registersystem. aarhuus stiftsbogtrykkerie ønskede et nøjagtigt registersystem. han rettede henvendelse til m & a og vendte tilbage med priser, ud fra hvilke aarhuus stiftsbogtrykkerie valgte. sagsøgte oplyste, at et standardsystem indgik i pakken, men aarhuus stiftsbogtrykkerie foretrak m & a's registersystem og meddelte, at de ville betale forskellen. m & a fakturerede registersystemet til sagsøger, der viderefakturerede til sagsøgte, der igen fakturerede til aarhuus stiftsbogtrykkerie. han har ikke fået udbetalt prisforskellen mellem standardsystemet og det avancerede system. ved købet af baldwin chilleren var han under tidspres. han lavede et fejlskøn fra dem 24.000 til dem 35.000, men gjorde umiddelbart efter i skrivelse af
  32. juli 1997 opmærksom herpå. det serienummer, der er i den danske ordrebekræftelse, mangler sidste ciffer, så der er ingen klar identifikation, men der er ingen tvivl om, at der skal være et køleanlæg. dette er sat på lyche- maskinen, og sagsøgte har faktureret maskinen inklusive køleren til lyche grafisk, der har betalt. sagsøger fik regningen på baldwin chilleren og har betalt for den, men har ikke fået beløbet fra sagsøgte. han har først nu set, at serienummeret ikke er det samme i ordrebekræf- telse og faktura. guru papp krævede at modtage reservedele inden for et antal timer. da der opstod forsinkelse, måtte sagsøgte betale en bod. guru papp klagede også løbende over deres lakværk. henrik christiansen foreslog derfor en forbedring af lakværket, som samtidig kunne modvirke yderligere bodsbetaling. på denne baggrund kom der en handel i stand. mitsubishi stod for faktureringen. kenn kodama har forklaret, at han, der har en salgsmana gementuddannelse, kom til europa i
  33. han er vicepræsident for sagsøgte. han har den direkte kontakt med repræsentanterne i de enkelte lande. han mødte første gang henrik christiansen i begyndelsen af 1992, hvor henrik christiansen allerede arbejdede for mitsubishi, og han deltog i forhandlingerne omkring kontraktsindgåelsen med henrik christiansen. der blev ikke indgået tilsvarende kontrakter med andre. mitsubishi havde ikke ønske om at etablere et datterselskab i danmark og indgik derfor i stedet kontrakten med sagsøger. dette selskab handlede ikke i eget navn, da kunderne foretrak at indgå aftale med mlp europe. sagsøger førte alle forhandlinger og udarbejdede alle kontrakter. mitsubishi var stadig et nyt firma, og man forventede kun salg til nøglekunder. der var på det - 18 - tidspunkt kun få kendte kunder. de håbede, at sagsøger ville "åbne dørene" i skandinavien, og regnede med, at dette ville tage to til tre år. herefter forventedes et fremtidigt salg på 4 - 7 maskiner årligt. sagsøger levede ikke op til forventningerne. det var ikke normalt for repræsentanter at have to år uden salg. da der var et godt forhold til henrik christiansen, skete der ingen opsigelse på trods af det svigtende salg i 1993 og
  34. sagsøgte troede fortsat på et fremtidigt salg, men henrik christiansen blev bedt om at gøre mere ud af salget i sverige. henrik christiansen kan beskrives som meget entusiastisk og oprigtig, hvilket er godt for en sælger. han var dog ukontrolleret og satte sine individuelle behov over mitsubishis. han gav også kunderne for høje forventninger om produktet, f.eks. forventede kunden i aarhuus stifts- bogtrykkerie-sagen meget, som ikke kunne opfyldes, og som medførte mange sideaftaler. henrik christiansens opgave var at indlede salgsforhandlinger og gøre dem færdige. han fik en meget høj betaling. det er ikke normalt at have så store omkostninger, som sagsøger havde, selvom det tages i betragtning, at det er dyrt i skandinavien. det er dog normalt at skulle rejse f.eks. til italien for at se en maskine. 33.000 dm er en høj aflønning, men henrik christiansen brugte mange penge, og mitsubishi ville gerne støtte ham, da han var alene. beløbet blev fastsat ud fra henrik christiansens tidligere omkostninger. det faste beløb blev - efter pres fra japan - nedsat, men til gengæld blev sagsøgers kommission hævet til 6 % af salgsprisen, således at indtjeningen blev baseret på salgsresultater. rapporten, udarbejdet til jan skantze i maj 1996, har mitsubishi ikke modtaget. de har kun fået et udkast til en sådan rapport. de fik ikke løbende rapporter fra henrik christiansen, selvom der normalt i kommissionsforhold afgives rapport med et par måneders mellemrum. rapporten til jan skantze havde ingen betydning for mlp europe. henrik christiansen introducerede schneidler for sagsøgte. mitsubishi vidste ikke, at henrik christiansen blev ansat som konsulent for schneidler. han kender ikke til en telefax i december, hvorefter sagsøgte ikke ønskede, at henrik christiansen skulle deltage på en messe. mitsubishi er meget tilfreds med schneidler. i 1998 har der været et salg på ti maskiner, og i 1999 er der solgt fire til fem maskiner. det første års gode salg skyldes ikke, at schneidler havde bedre servicemuligheder end sagsøger. schneidler havde samme mangel på service, - 19 - som sagsøger havde haft. mlp europe har ikke senere solgt maskiner til nogle af de kunder, som sagsøger har solgt til. henrik christiansen var nøglepersonen i handlen med aarhuus stiftsbogtrykkerie. henrik christiansen havde god kontakt til dem, der arbejdede ved maskinerne. kontrakten blev forhandlet på kundens præmisser. mitsubishi fik for lidt underretning om forhandlingerne, og de fik først præsenteret det endelige resultat. da henrik christiansen var en meget erfaren sælger, gjorde de ikke noget ved det. det var kunden, der skrev kontrakten, hvilket var usædvanligt. mitsubishi måtte stole helt på henrik christiansen, og de måtte give garanti på ting, der ikke var produceret af dem. normalt ville de ikke acceptere sådanne forhold. men ef- ter pres fra henrik christiansen gjorde de det. mitsubishi accepterede forholdene, idet det var den første kontrakt på det danske marked, som de ikke kendte. den indbyggede bodsklausul var på 10 %, hvilket er meget højt, men det var nødvendigt for at få denne kontrakt. vedrørende aarhuus stiftsbogtrykkeries tekniske krav var mlp europe og mitsubishi i japan klar over kravene og accepterede disse. det er iøvrigt ikke normalt, at sagsøgte godkender alle indgåede kontrakter. murata havde en telefonsamtale med henrik christiansen om reduktion i kommissionen. sagsøgte sendte derefter skrivelsen af
  35. august
  36. henrik christiansen reagerede normalt skriftligt, hvis han ikke var enig. denne skrivelse reagerede han dog ikke på. sagsøger har først rejst kravet under denne sag. det var ikke almindeligt, at kunderne ringede direkte til japan, men dette gjorde aarhuus stiftsbogtrykkerie. dette skyldes nok, at nogle japanske teknikere havde været i århus. kenn kodama bad trykkeriet om at ændre kommunikationsvejen. sagsøger havde indgået en aftale med lyche grafisk om, at de skulle købe en brugt køler. aftalen kom ikke i stand, så sagsøger bestilte en ny uden aftale herom med sagsøgte. dette var en dyrere løsning. den brugte ville have kostet dem 25.000, mens den nye kostede dem 40.
  37. det gav ingen fortjeneste til mitsubishi. sagsøgte måtte betale en bod til guru papp på grund af for sen levering af nogle dele. henrik christiansen vidste, at salget til guru papp var uden fortjeneste, og sagsøger har først krævet kommission under denne sag. - 20 - vedrørende registersystemet til aarhuus stiftsbogtrykkerie var der tale om en opgradering, som mlp europe ikke godkendte. opgraderingen var ikke nødvendig for, at maskinen kunne fungere. aftalen skete bag deres ryg, og mlp europe blev aldrig bedt om tegninger. han ved ikke, hvorfor henrik christiansen betalte regningen for opgraderingen. han tog del i forhandlingerne omkring afbrydelsen af samarbejdet med henrik christiansen. samarbejdet blev ophævet, da mlp europe i 1997 konstaterede, at der ikke var nogen fortjeneste. sagsøgers salg var alt for lavt i forhold til en status som sælger på højeste niveau. der var også tidligere af samme grund blevet skåret i den faste "løn", ligesom henrik christiansen var blevet bedt om at gøre noget ved det svenske marked. sagsøgers om- kostninger var høje, selvom det tages i betragtning, at der ikke var et showroom. de andre distributører har heller ikke et showroom. schneidler skulle bruge henrik christiansen, og derfor var der intet mærkeligt i, at han deltog i forhandlingerne i juli/september
  38. jan skantze har forklaret, at han har været administrerende direktør for schneidler i ca. 35 år. schneidler er distributør for forskellige produkter til den grafiske industri. i foråret 1997 mødte han henrik christiansen gennem en sælger fra aarhuus stiftsbogtrykkerie. henrik christiansen var interesseret i et samarbejde og ville først have, at schneidler skulle købe sig ind i hans forretning, men det var de af forskellige årsager ikke interesseret i. de havde ikke selv erfaringer, forudsætninger og teknisk kompetence inden for tunge maskiner, og de ønskede derfor henrik christiansen tilknyttet schneidler. henrik christiansen fik en provi- sionsaftale med schneidler. samarbejdet var godt, og henrik christiansen var en dygtig sælger. schneidler ville ikke have påbegyndt salg af mitsubitshi offsetmaskiner uden henrik christiansens bistand. samarbejdet varede til opsigelsen i februar
  39. årsagen til opsigelsen var to handler med henholdsvis sb-offset og inplastor ab, som ikke blev gennemført. vedrørende handelen med sb-offset skulle der sælges en brugt maskine. henrik christiansen formidlede en kontakt til en handlende med brugte presser. denne vurderede prisen på pressen for højt og gik iøvrigt konkurs. endvidere var der problemer med installationen og uddannelse af personalet. vedrørende inplastor ab var der tale om tryk på plastik. henrik christiansen mente, at der - 21 - kunne anvendes en særlig trykketeknik, som krævede anvendelse af lys. vidnet var usikker over for denne teknik. der gik lang tid med at afprøve og teste teknikken, men det fungerede slet ikke. tanken var god, men det kunne ikke lade sig gøre. problemet var, at henrik christiansen havde givet kunden indtryk af, at det kunne lade sig gøre. handelen til tryck ab kunne derimod ikke være gennemført uden henrik christiansens hjælp. tangen grafisk har købt en maskine i
  40. mitsubishi-maskiner udskiftes typisk hvert femte til syvende år. der er stadig et meget godt samarbejde med fjellum & langgaard. i juni 1997 havde henrik christiansen taget ham med til sagsøgte i paris, hvor han blev introduceret som samarbejdspartner. omkring august måned fik han besøg i stockholm af en direktør fra mlp europe. mitsubishi insisterede på, at aftalen skulle være med schneidler. da det var henrik christiansen, der havde introduceret schneidler overfor mitsubishi, var der intet hemmeligt i samarbejdet mellem schneidler og henrik christiansen, og schneidler fortsatte samarbejdet med henrik christiansen, hvilket sagsøgte havde kendskab til. i samarbejdsperioden var det henrik christiansen, der stod for kontakten mellem kunderne og mitsubishi. han husker ikke en fax i december vedrørende en forhandlermesse. han husker heller ikke, om henrik christiansen deltog på denne messe i paris. da samarbejdet med henrik christiansen ophørte, fik denne udbetalt en kompensation svarende til den sædvanligt aftalte. der skulle oprindeligt have været udarbejdet en kontrakt mellem schneidler og henrik christiansen, men da samarbejdet kom i gang omgående, skete det aldrig. keld hansen har forklaret, at han er tidligere driftschef for aarhuus stiftsbogtrykkerie, hvor han var i 30 år, indtil han fratrådte i juli
  41. han er nu ansat som servicechef i en anden trykkerivirksomhed. han traf henrik christiansen i 1988/1989, da han så på komori-maskiner. han mødte senere henrik christiansen på en messe i england, og det var første gang, han så mitsubishis maskiner. han anbefalede senere mitsubishis maskiner til trykkeriets tekniske direktør. henrik christiansen besøgte trykkeriet, og de var også på besøg i italien for at se på maskiner. direktøren var ikke så begejstret i begyndelsen, fordi mitsubishi ikke var så kendt. først under - 22 - et senere besøg på et trykkeri i frankrig opstod der interesse for maskinerne. han deltog i forhandlinger, idet han skulle udarbejde de tekniske specifikationer. henrik christiansen gav nogle tilbud på maskiner og ekstra tilbehør. der blev afholdt en del møder, og i de seneste møder deltog kenn kodama og murata. senere i forløbet deltog også nogle tek- nikere fra mitsubishi. de var lidt "sjove", idet forhold, der var diskuteret og skrevet ned, blev taget op på ny. teknikerne fra fabrikken var langsomme, mens forholdet til henrik christiansen forløb uden problemer. tidsfristen for opsætning af maskinerne holdt, men maskinerne blev ikke godkendt, da de ikke opfyldte kravsspecifikationerne. det medførte, at acceptfristen blev udskudt. mitsubishi skulle sørge for bestilling af et m & a registersystem. de fik prøveplader fra hamburg, men disse var forkerte, idet hullerne ikke stemte. med forsinkelse blev der sendt en tegning til m & a. aarhuus stiftsbogtrykkerie accepterede ikke at skulle betale ekstra, idet der fra begyndelsen var bestilt et automatisk registersystem. de leverede mitsubitshi maskiner fungerer godt. der har været et godt samarbejde med schneidler, og aarhuus stiftsbogtrykkerie har været brugt som showroom for potentielle kunder. stefan saleteg har forklaret, at han har været produktionschef på inplastor ab i 4 år og har været i branchen i 30 år. han traf henrik christiansen i slutningen af 80'erne på messer. han kendte ikke til mitsubishi, før han fik kontakt med henrik christiansen, idet mitsubishis andel af markedet var lille. han begyndte at se på nye maskiner i 1996, men blev bedt om at stille det i bero. sagsøgte var en af tre mulige leverandører. i begyndelsen af 1997 så han på den løsning, mitsubishi havde, men der er meget andet end selve trykpressen, der skal fungere, og der var et problem med uv-lamperne. henrik christiansen havde nogle ideer om lamper, der ikke afgiver varme, men forsøget mislykkedes. i begyndelsen af 1997 foretog han og henrik christiansen nogle rej- ser i europa, og i juni 1997 blev de kontaktet af jan skantze. de havde ingen erfaring med lamper, og det tog lang tid. - 23 - hvis der skulle købes nye maskiner, ville han selv anbefale mitsubishi, men det er kon- cernchefen, der træffer den endelige beslutning om køb af maskiner. morten reistad har forklaret, at han er direktør i reistad offset. han har været i branchen i 26 år og kender det norske marked. de har to mitsubishi maskiner i deres trykkeri, og der er et par trykkerier mere i norge, der har mitsubishi maskiner. han mødte henrik christiansen i 1990/1991 som formidler af mitsubishi maskiner. på det tidspunkt havde han kun et flygtigt kendskab til mitsubishi, og han vidste ikke, om der var andre maskiner i norge. henrik christiansen har været på besøg hos reistad offset med potentielle kunder, men schneidler har kun været der i anden anledning. deres første mitsubishi maskine blev købt i 1992, og den fungerer stadig. de er glade for den og har købt en til. måske skal den første maskine skiftes om et til to år. efter installationen af maskinen har kontakten til mitsubishi foregået gennem henrik christiansen og ikke gennem sagsøgte. henrik christiansen havde et samarbejde med fjellum & langgaard, nu grafikmik, og det var meget væsentligt, at der var en serviceorganisation i norge. det er ikke til- strækkeligt med en reparatør i paris. han har ikke så stort kendskab til dem, der sælger mitsubi- shi i dag. han ved ikke, om maskinerne kan købes gennem grafikmik, men han mener, at schneidler er agent. procedure: sagsøger har til støtte for sin påstand om betaling af godtgørelse anført, at samarbejdets karakter reelt har været et handelsagentforhold. det afgørende herfor er, at sagsøger har solgt sagsøgtes varer i sagsøgtes navn og for sagsøgtes regning. dette stemmer med definitionen af en handelsagent i handelsagentlovens §
  42. en kommissionær handler derimod i eget navn. det er ubestridt, at sagsøger i 1990 - 1992 handlede på konsulentbasis. i denne periode blev der indgået tre handler i sagsøgtes navn. efter forklaringerne, navnlig henrik christiansens, ændrede arbejdet ikke karakter efter indgåelsen af kontrakten, hvilket også støttes af kodamas forklaring om, at beregningen af det faste vederlag tog udgangspunkt i henriks christiansens - 24 - udgifter forud for kontraktsindgåelsen. efter kontraktens § 5 var det hensigten, at sagsøgeren skulle sælge i eget navn. det er af kodama forklaret, at forholdet til sagsøgeren var usædvanligt, og at det havde været hensigten at danne et datterselskab i skandinavien. kontrakten er formuleret af sagsøgte. kontrakten blev ikke forhandlet, men blev blot forelagt henrik christiansen til underskrift. det afgørende er ikke kontraktens ordlyd, men hvordan samarbejdet reelt fungerede. kodama var klar over, at aftalerne blev indgået i sagsøgtes navn, hvilket efter forklaringen skete af hensyn til kunderne. sagsøgte godkendte alle aftaler. for én handels vedkommende deltog sagsøgte endvidere i de afslutttende forhandlinger. det kan ikke tillægges vægt, at én handel ud af fire blev indgået i sagsøgers eget navn. betalingen for maskinerne skete direkte til sagsøgte, som således har båret betalingsrisikoen. maskinerne er endvidere leveret direkte til kunderne fra sagsøgte. hverken kunderne eller sagsøgte har været i tvivl om, hvem der blev handlet med. sagsøger var endvidere bundet af sagsøgtes priser og sagsøgtes godkendelse af aftalerne. sagsøger må derfor anses for sagsøgtes handelsagent for skandinavien, subsidiært må handelsagentloven kunne anvendes analogt i et tilfælde, hvor et "forhandlerforhold, reelt set har samme karakter som et agentur", jf. erling borcher i u 93 b. 97 ff. ved ophør af agentur- og forhandleraftaler kan en analog anvendelse af godtgørelsesreglerne accepteres, hvis den pågældende formidler efter en helhedsbetragtning i væsentligt omfang udfører samme opgaver som en handelsagent, jf. morten wegener i u 94 b. 20 ff. da handelsagentlovens § 25 om godtgørelse ved ophør er gjort ufravigelig, er kontraktens § 13.3 uden betydning. baggrunden for indførelsen af reglerne om godtgørelse til handelsagenter er, at agenten har udført et arbejde med introduktion af et produkt, som måske ikke i begyndelsen har givet et rimeligt vederlag. hvis agenturgiveren opsiger agenten, når produktet er blevet indarbejdet på markedet, vil det vederlag, agenten har modtaget, ofte ikke stå i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, såfremt der ikke er truffet aftale om godtgørelse. et sådant vilkår indgår ikke altid i parternes aftale på grund af agentens ofte svagere forhandlingsposition. - 25 - betingelserne for godtgørelse i handelsagentlovens § 25 er opfyldt, idet aftalen mellem parterne er ophørt, sagsøger har tilført sagsøgte kunder, og disse kan forventes at give sagsøgte en omsætning. sagsøgte havde tidligere ikke kunder i skandinavien. der kræves blot en beskeden indsats for, at betingelsen om, at kunderne er skaffet af sagsøgeren, anses for opfyldt. efter forklaringerne må det anses for sandsynligt, at flere kunder ved næste køb af maskiner vil købe mitsubishi. da maskinernes levetid er meget lang, kan det ved vurderingen af sagsøgtes fordel ved fortsat salg ikke tillægges vægt, at genkøb ikke har fundet sted. lyche grafisk's køb af deres anden maskine siger intet om omsætningshastigheden, da købet ikke var til udskiftning af den forrige, men derimod et yderligere køb, hvilket viser, at de var tilfredse med den første. det tager endvidere lang tid fra en virksomhed begynder overvejelserne om at købe en maskine, til salget sker. sagsøgte har fået en fordel ved, at der efter sagsøgers salgsindsats nu er referencer i alle de tre lande, som kontrakten omfattede. dette er af betydning, da forevisning sker ved besøg hos eksisterende kunder. sagsøger har selv måttet rejse til andre lande. navnlig er aarhuus stiftsbogtrykkerie en god reference, og sagsøgte har benyttet det til forevisning for nye kunder. jan skantze har forklaret, at han ikke kunne have sat sin forhandlervirksomhed igang uden henrik christiansens medvirken. det fremgår også, at salget steg under sagsøgtes nye forhandler. dette er henrik christiansens fortjeneste, da han har haft alle de indledende forhandlinger med de nye kunder. endvidere var det henrik christiansen, der introducerede den nye forhandler for sagsøgte, som sagsøgte er meget tilfreds med. henrik christiansen gjorde, hvad der var muligt, for at finde en ny forhandler på de vilkår, som sagsøgte ønskede. sagsøgte har derved på forskellig måde opnået stor fordel af sagsøgers arbejde. i kontrakten var der en konkurrenceklausul. ifølge bent iversen i international handelsret,
  43. udgave, s. 220 er dette et indicium for, at handelsagenten har oparbejdet en kundekreds, som agenturgiveren vil kunne udnytte. ved bedømmelsen bør der ses på forløbet af samarbejdet. sagsøgte mente, at sagsøger ikke udnyttede markedets potentiale, men sagsøgte havde for store forventninger til, hvad en en- keltmandsvirksomhed kunne klare. sagsøger var klar over problemet og havde netop foreslået, - 26 - at der skulle bruges flere repræsentanter. sagsøger fik fra 1996 kun et beskedent vederlag til kontorhold, kørsel, rejser m.v. de oprindelige dem 33.000 var beregnet på baggrund af sagsøgers faktiske omkostninger, men mitsubitshi gennemtvang en nedsættelse. sagsøger fik ofte meget sen betaling. aftalen med aarhuus stiftsbogholderi blev indgået i 94, men først i august 97 fik sagsøger betaling for handlen. aftalen med tryck offset blev indgået i juli 97, men først under domsforhandlingen i denne sag er det erkendt, at der skal betales en provision herfor. dette har været med til at svække sagsøgers likviditet. sagsøger havde ikke mulighed for at tilbyde kunderne en ordentlig efterservice. det er af reistad forklaret, at det er af afgørende betydning med lokal efterservice. sagsøger indgik aftale med fjellum og langgaard, og der er senere kommet en efterserviceorganisation i sverige. det var sagsøger, der fandt den nye forhandler, som havde god likviditet. sagsøger havde erfaringen og hjalp schneidler med et stigende salg til følge. det salg, som schneidler havde i begyndelsen, kunne sagsøger også have lavet alene. under hensyn til samtlige omstændigheder, herunder også at schneidlers samlede salg på omkring dem 6,5 mio. ville svare til en provision på 6% eller dem 400.000, findes det rimeligt, at sagsøger tilkendes en godtgørelse. det gøres gældende, at sagsøger ikke har misligholdt parternes aftale. sagsøgte har aldrig skriftligt klaget over arbejdsindsatsen. der er ikke grundlag for at statuere misligholdelse alene, fordi sagsøgte ikke var tilfreds. henrik christiansen var velegnet til opgaven, og kodamas eneste kritikpunkt var, at henrik christiansen "oversolgte" produkterne. derimod havde mitsubishi ikke altid overblik over teknikken, hvilket viste sig i for- bindelse med salget til aarhuus stiftsbogtrykkerie. det er ingen misligholdelse, at sagsøger har hjulpet schneidler ind på markedet, da dette ikke er udtryk for konkurrerende virksomhed, ligesom sagsøgte var bekendt med samarbejdet. ved beregningen af godtgørelsen skal der tages udgangspunkt i bruttoindtjeningen. sagsøgers bruttofortjeneste i 97 var ca. dkk 1.042.
  44. i august/september 97 blev samarbejdet med schneidler indgået, så sagsøger kunne ikke få provision af de efterfølgende handler. handlen - 27 - med sb offset blev sluttet i schneidlers regi. salgssummen var på over skr 5 mio., hvilket ville svare til en provision på dkk 305.
  45. sagsøgers gennemsnitlige indtjening i perioden 1993 - 1997 er beregnet til dkk 1.249.846 årligt. godtgørelsen må herefter i henhold til handelsagentlovens § 26 sættes til dkk 1.250.
  46. sagsøger er berettiget til fuld kommission af salget til aarhuus stiftsbogtrykkerie, idet den manglende rettidige opfyldelse af aftalen og den derved opståede bod ikke kan tilskrives sagsøger. på tidspunktet for aconto udbetalingen oplyste sagsøgte ikke, at kommissionen ville blive reduceret. i kontraktens bestemmelse om kommissionsberegningen er intet anført om nedsættelser. efter forklaringerne accepterede sagsøgte de stillede krav, men disse blev ikke opfyldt, hvilket kan tilskrives sagsøgte. ifølge bemærkningerne til handelsagentlovens § 14 er det agenturgiveren, der har bevisbyrden for, at aftalen ikke opfyldes, og at dette ikke skyldes omstændigheder, der kan tilregnes ham. denne bevisbyrde er ikke løftet. sagsøger bestrider, at der er indgået en mundtlig aftale om frafald af restkommissionen. i skrivelsen af
  47. au gust 97 anmodede sagsøgte om en kreditnota. det fik sagsøgte ikke, da sagsøger netop ikke kunne acceptere de "final adjustments", som blev beskrevet. sagsøgte har bevisbyrden for, at sagsøger skulle have afskrevet sig retten til restkommission, og denne bevisbyrde er ikke løftet. sagsøger er derfor berettiget til en restkommission på dkk 148.830,
  48. vedrørende salget til lyche grafisk er det ubestridt, at der var en aftale om avancedeling med 50%, ligesom der ikke er uenighed om beløbsstørrelserne. der er tvist om, hvorvidt baldwin chilleren skal medtages til dem 40.
  49. sagsøger har betalt for chilleren. trykkemaskinen kan ikke køre uden chilleren, og sagsøgte har ikke refunderet regningen. sagsøgte har ikke tidligere bestridt, at det er den betalte chiller, der er indsat. sagsøger har erkendt at have lavet en fejl ved angivelse af serienummeret, men denne fejl kan ikke tillægges betydning. sagsøger er derfor berettiget til betaling af restavancen på dkk 17.728,70, samt på refusion af fakturaen vedrørende baldwin chilleren på dem 40.
  50. sagsøger har formidlet salget af et modificeret lakværk til guru papp og påstår sig derfor berettiget til kommission heraf svarende til usd 6.022,
  51. den omstændighed, at sagsøgte ikke har opnået nogen direkte fortjeneste på salget, er uden betydning for beregningen af sag- søgers kommission. såvel henrik christiansen som kodama har forklaret, at salget bevirkede, at sagsøgte slap for at betale bod til guru papp, så indirekte tjente sagsøgte på aftalen. - 28 - sagsøger bestrider, at det faste grundvederlag var beregnet til at dække sådanne særlige afta- ler. endelig er det ikke tidligere gjort gældende, at det solgte produkt ikke hører under kontrakten. guru papp har selv betragtet leveringen som en opgradering. i de andre aftaler er der også beregnet provision af tilbehør til maskinerne, så det er der fast kutyme for. sagsøgte skal refundere fakturaen vedrørende m & a registersystemet til aarhuus stiftsbogtrykkerie på dem 8.
  52. keld hansen har forklaret, at det i den oprindelige aftale var fastlagt, at der skulle være et automa tisk registersystem i stedet for et manuelt. mitsubishis chefteknikere havde ændret tegningerne, men det fungerede ikke. det var derfor nødvendigt at lave et nyt system. fakturaen er udtryk for differencen. det er irrelevant for sagsøger, hvorvidt aarhuus stiftsbogtrykkerie har nægtet at betale til sagsøgte. det afgørende er, at sagsøger har betalt en udgift for sagsøgte. vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger har sagsøger anført, at der må lægges vægt på, at en del af de oprindelige krav i henhold til stævningen først er anerkendt umiddelbart før eller under domsforhandlingen. sagsøgte har anført, at forholdet mellem parterne var et kommissionsforhold. kontrakten mellem parterne er udtryk for en kommissionsaftale såvel efter sin titel som efter sit indhold. sagsøger skulle handle i eget navn. kontrakten er indgået mellem to professionelle parter, hvorfor indholdet af aftalen må lægges til grund, da der skal meget til at anse den for fraveget alene på grund af parternes handlemåde. det forudgående forløb bør ikke tillægges betydning, da der ikke var noget formaliseret grundlag. der var tale om enkeltstående aftaler for hvert salg. efter indgåelsen af kontrakten har sagsøger i fire tilfælde handlet i sagsøgtes navn, men har i øvrigt handlet som kommissionær. tilbud og ordrebekræftelser skete i sagsøgers navn. de fire handeler var blot udtryk for, at kunderne ikke ønskede at handle med sagsøger. de må derfor betragtes som enkeltstående tilfælde. forholdet mellem parterne undergik ikke en vedvarende ændring til et handelsagentforhold. handelsagentloven kan kun anvendes analogt, hvis ikke andet er aftalt. kontraktens § 13, stk. 3 er udtryk for, at der ikke skal ydes godtgørelse ved ophør af denne, og kommissionsloven indeholder ingen præceptive regler herom. da der er tale om et kommissionsforhold, fører kon- traktens § 13 således til, at der ikke skal ydes godtgørelse. såfremt retten måtte lægge til grund, at der bestod et agentforhold, eller at handelsagentloven - 29 - kan anvendes analogt, skal der ikke betales godtgørelse, idet sagsøger ikke har dokumenteret, at der er skaffet nye kunder. det kan maximalt være fire kunder, sagsøger har skaffet, og sagsøgers salg burde være forøget tidligere, idet sagsøger derudover kun har formidlet salg til én kunde. schneidler har haft et langt bedre salg. årsagen til det forøgede salg efter ophøret af kontrakten skyldes ikke sagsøgers indsats, men schneidlers kvalifikationer og forbindelser. ingen af de kunder, som schneidler har solgt til, er kommet til gennem sagsøgers kunder. det er ikke dokumenteret, at sagsøger har haft kunder på besøg på virksomheder eller, at det i givet fald har ført til salg. der er således ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at sagsøger har tilført sagsøgte kunder. endvidere skal der med de kunder, der eventuelt er skaffet, være opstået et længerevarende samarbejde. sagsøger har bevisbyrden herfor. det er ikke tilstrækkeligt, at kunden har henvendt sig én gang. det skal være sket flere gange, eventuelt efter udløbet af aftalen. der skal enten være sket gensalg eller være sandsynliggjort, at kunden vender tilbage efter en periode. der er endnu ikke genforhandlet med en eneste af sagsøgers kunder, ligesom omsætningshastigheden ikke er dokumenteret. sagsøger har i sin liste over potentielle kunder, angivet en salgssandsynlighed på lyche grafisk på 90% inden slutningen af 97, og på 75% på reistad inden sommer 97, hvilket må være udtryk for en omsætningshastighed på ca. 2 år. omsætningshastigheden kan i hvert fald ikke overstige fem år, hvilket stemmer med skantzes forklaring. derfor burde der allerede nu være indledt forhandlinger med flere af sagsøgers kunder. da keld hansen ikke længere er på aarhuus stiftsbogtrykkerie, og da saleteg ikke har indkøbskompetence, kan deres forklaringer om evt. genkøb ikke tillægges betydning. sagsøger har således ikke godtgjort, at der vil være et fortsat salg til de kunder, han har haft. det er endvidere ikke dokumenteret, at sagsøgte vil nyde fordel af sagsøgers arbejde. sagsøger har ikke formået at udnytte det store salgspotentiale. sagsøger udarbejdede en lang liste med potentielle kunder, hvorfra angi veligt seks kunder kun manglede "det sidste skub", men ingen af disse handler er indgået. sagsøger har således erkendt, at potentialet var stort. det er ikke dokumenteret, at flere medarbejdere ville have øget salget, og det var først i rapporten omkring ophøret af samarbejdet, at sagsøger anførte behovet for flere sælgere. den nye distributør solgte til sammenligning tolv maskiner det første år. det forhold, at sagsøger skabte kontakten til schneidler, har i henhold til ordlyden af handelsagentlovens § 25 ingen betydning for godtgørelsen. efter forklaringen fra skantze gik salgsforhandlingerne utilfredsstillende i de handler, hvor henrik christiansen var involveret. - 30 - sagsøger har således snarere påført sagsøgte "badwill" end tilført goodwill. således fandt sagsøger på umulige tekniske løsninger, som sagsøgte måtte forlade sig på, da man ikke kendte markedet og ikke var bekendt med måden at forhandle kontrakter på i danmark. størrelsen af en eventuel godtgørelse skal fastsættes ud fra de vejledende retningslinier i handelsagentlovens § 26, der angiver det maximale beløb. det skal bemærkes, at sagsøger under sagen har accepteret nedsættelse af provisionsbeløb, og beregningen af det årlige gennemsnit skal reguleres herfor. der bør lægges vægt på, hvilken omsætning sagsøger har givet sagsøgte. efter sagsøgtes beregninger har sagsøger oppebåret provision på ca. dkk 2 mio., eller en gennemsnitlig årlig provision på ca. dkk 390.
  53. det krævede beløb står også i klart misforhold, når henses til, at der ikke kunne forventes nogen omsætning eller noget dæk- ningsbidrag fremover. i opsigelsesperioden har henrik christiansen virket som konsulent for schneidler. sagsøger har derved misligholdt kontraktsforholdet ved uden underretning at have påtaget sig andet fuldtidsjob. sagsøger skulle i medfør af sin loyalitetsforpligtelse overfor sagsøgte have givet orientering om andet lønnet arbejde. han har modtaget dobbelt vederlag, idet det faste vederlag fra sagsøgte er bibeholdt i perioden. henrik christiansen fik endvidere en godtgørelse ved sin fratræden. ifølge koda mas forklaring var sagsøgte ikke bekendt med, at der var etableret et konsulentforhold. de kunder, som sagsøger har skaffet under sin ansættelse hos schneidler, kan ikke udløse godtgørelse. der er således ikke grundlag for at tilkende sagsøger en godtgørelse og i hvert fald ikke i den krævede størrelsesorden. vedrørende provisionen i forbindelse med handlen med aarhuus stiftsbogtrykkerie har sagsøgte anført, at kommissionen ligesom købsprisen skal nedsættes med 10%. dette fremgår af parternes kontrakt, og handelsagentloven kan ikke føre til andet resultat, idet boden skyldes forhold, der ikke kan tilskrives sagsøgte. kodama var nødsaget til at acceptere den i handelsaftalen indbyggede bodsklausul, som blev indsat på foranledning af sagsøger. endvidere havde sagsøger mundtligt accepteret nedsættelsen, og denne aftale blev efterfølgende bekræftet i sagsøgtes skrivelse af
  54. august
  55. sagsøger har stiltiende accepteret nedsættelsen, da han først den
  56. marts 1998 - 8 måneder senere - reagerede på skrivelsen. - 31 - sagsøgte er ikke forpligtet til at betale sagsøgers udlæg til baldwin chilleren til lyche grafisk, da det følger af § 7 i kontrakten, at udgifter skal være accepteret af sagsøgte, hvilket ikke er sket. accept ville endvidere have krævet, at man var forpligtet til at levere chilleren til køberen. på ordrebekræftelsen er serienummeret et andet nummer, så chilleren, der nævnes, er en anden end den, der blev købt. sagsøgte var ikke forpligtet til at levere den omhandlede chiller, hvorfor der højst kan være krav på dækning af dem 25.
  57. endelig har sagsøger først rejst kravet 8 - 9 måneder efter fakturaen. salget til guru papp var ikke en trykpresse, men et lakværk. dette er ikke omfattet af kontrakten, så allerede derfor skal der ikke betales provision heraf. der var ikke tale om levering af tilbehør i forbindelse med salg af maskinen, men om tilbehør købt 7 år senere end maskinen. endvidere skete leveringen som et led i et forlig. leverancen blev foranstaltet af sagsøgte selv. sagsøgers bistand var et led i loyalitetsforpligtelsen, som der blev betalt for via grundvederlaget. selv hvis der skal betales provision, kan det højst blive af rabatprisen, som henrik christiansen var bekendt med. vedrørende fakturaen for m & a registersystemet har sagsøger anført, at dette også er en udgift, der efter § 7 i kontrakten burde have været godkendt før betaling, men dette er ikke sket. endvidere er der ikke dokumentation for, at sagsøgte var kontraktslig forpligtet til at levere opgraderingen. keld hansen var ikke en del af ledelsen, og han er ikke længere ansat, hvorfor hans forklaring ikke kan tillægges vægt. ved fastsættelsen af sagsomkostningerne må tillægges vægt, at uklarhederne omkring f.eks. tryck offset først er kommet frem under domsforhandlingen, hvilket må komme sagsøger til skade. rettens bemærkninger: uanset kontrakten mellem parterne betegnes kommissionsaftale handlede sagsøger i 4 ud af 5 tilfælde som agent i sagsøgtes navn, hvilket skete efter ønske fra kunderne, og sagsøgte var bekendt hermed. i handlen med aarhuus stiftsbogtrykkerie deltog sagsøgte tillige i de afslut- tende forhandlinger. alle handler blev godkendt af sagsøgte. efter forklaringerne fortsatte det samarbejde, som parterne havde indledt i 1991, således uændret efter aftalens indgåelse. parternes forhold findes derfor reelt at have fungeret som et agentforhold, hvorfor han- - 32 - delsagentlovens regler om godtgørelse finder anvendelse i stedet for kontraktens § 13, stk.
  58. udgangspunktet er, at man i en opsigelsesperiode ikke kan tage ansættelse andetsteds og samtidig modtage vederlag i opsigelsesperiode. i dette tilfælde og under de nedenfor nævnte særlige omstændigheder finder retten ikke, at sagsøger har handlet illoyalt overfor sagsøgte ved at arbejde for schneidler. der lægges herved vægt på, at sagsøgte efter forklaringerne var vidende om relationen mellem sagsøger og schneidler, og at forholdet ikke kan anses for illoyalt i forhold til sagsøgte, da der ikke var tale om konkurrerende varer, men de samme varer. det var endelig i overensstemmelse med sagsøgtes ønsker, at sagsøger fandt en anden til at overtage formidlingen af sagsøgtes maskiner. efter forklaringerne lægger retten til grund, at sagsøger har skaffet sagsøgte nye kunder. der er ikke tale om mange kunder, men sagsøgtes maskiner er dyre, individuelle maskiner, som der ikke er hyppigt salg af. retten finder endvidere, at sagsøger har skabt betydelige fordele for sagsøgte ved at have fungeret som døråbner på markedet og skaffet kontakt til potentielle kunder samt skaffet referencer til andre kunder. da maskinernes levetid er på flere år, er behovet for genkøb for sagsøgers kunder endnu ikke opstået, hvorfor det manglende genkøb ikke kan tillæggges vægt. endvidere findes henrik christiansens salgsarbejde at have medvirket til, at salget gennem schneidler straks fik en betydelig størrelse. retten finder således, at der er grundlag for at tilkende sagsøger en godtgørelse efter handelsagentlovens §
  59. henset til at agentforholdet ikke har strakt sig over en længerevarende periode, at markedet efter det oplyste fortsat manglede nogen bearbejdelse, samt til usikkerheden om, hvorvidt de af sagsøger skaffede kunder alle vil vende tilbage, finder retten, at godtgørelsen passende kan fastsættes til et skønsmæssigt beløb på 500.000 kr. der er herved tillige taget hensyn til oplysningerne omkring sagsøgers tidligere provisionsindtægter under hele samarbejdsperioden. sagsøgte har underskrevet aftalen med aarhuus stiftsbogtrykkerie og har dermed accepteret, at dele fra andre leverandører indgik i aftalen samt den deri indeholdte bodsklausul. da sagsøgte skulle stå for opstilling og levering af maskinen, findes forsinkelsen ikke at være et forhold, for hvilket sagsøger skal bære risikoen, hvorfor der ikke skal ske reduktion i sagsøgers provision. efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at henrik christiansen under samtalen med murata har accepteret en reduktion af provisionen. sagsøgers manglende reaktion på sagsøgtes skrivelse af
  60. august 1997 findes ikke at kunne tages som udtryk for, at sagsøger - 33 - stiltiende har accepteret en nedsættelse af provisionen, idet der herved blandt andet er lagt vægt på, at sagsøger aldrig sendte en kreditnota til sagsøgte på beløbet, således som sagsøgte i skrivelsen anmodede om. sagsøger er derfor berettiget til den fulde provision af salget, hvorfor sagsøgte må betale de resterende dkk 148.830,
  61. maskinen hos lyche grafisk kunne ikke fungere uden den solgte baldwin chiller. selvom serienumrene ikke er de samme på ordrebekræftelserne og fakturaen, finder retten ikke grundlag for at antage, at det ikke er den samme chiller. sagsøger havde ved telefax af
  62. juli 1996 til sagsøgte varslet en merudgift på dem 10.
  63. henset til de nævnte forhold finder retten, at sagsøgte stiltiende har accepteret en ekstraudgift til en chiller, og at sagsøger derfor har krav på betaling af fakturaen på dem 35.
  64. det er ubestridt, at parterne havde en aftale om en avancedeling med 50% på salget til lyche grafisk. der er ikke fremkommet noget nærmere om de ekstraomkostninger, sagsøger mener at have haft, hvorfor sagsøgers opgørelse korrigeret som følge af den mindre udgift til baldwin chilleren, må lægges til grund. sagsøgte skal herefter betale en restprovisionen på dkk 28.463,
  65. et agentforhold indebærer en loyalitetsforpligtelse for agenten til at udføre opfølgende arbejde på allerede indgåede aftaler. dette medfører, at sagsøger ikke kan kræve provision i forbindelse med leveringen af et lakværk til guru papp. der er herved lagt afgørende vægt på, at salget skete som et led i et forlig mellem sagsøgte og kunden. sagsøgte frifindes derfor for dette krav. for så vidt angår fakturaen vedrørende registersystemet fra m & a, burde sagsøger have sikret sig godkendelse fra sagsøgte inden afholdelsen af denne udgift. da dette ikke skete, må sagsøger selv bære udgiften. sagsøgte må således frifindes for påstanden om betaling af dem 8.
  66. t h i k e n d e s f o r r e t: sagsøgte, mlp europe s.a., betaler inden 14 dage til sagsøger, clp scandinavia aps, 543.957,76 kr., dem 41.750, gbp 4.913,65, nok 3.522 samt sek 283.809, begge beløb med - 34 - tillæg af procesrente fra den
  67. juni
  68. sagsøgte betaler inden samme frist i sagsomkostninger 75.000 kr. til sagsøger. mette christensen klavs olsen niels erhardt (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.