højesterets dom afsagt fredag den 20. april 2018 sag 12/2018 (2. afdeling) anklagemyndigheden mod t (advokat michael juul eriksen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i århus den

§ 192

a kan ikke påvirke udmålingen af straf for et drab begået ved brug af skydevåben. i så fald vil man i realiteten udmåle en straf for både den risiko for brug af skydevåben, som er kriminaliseret ved § 192 a, og brugen af det samme skydevåben ved drab efter straffelovens § 237. i sådanne tilfælde må straffen for drab absorbere straffen for overtrædelse af § 192 a. - 2 - hvis højesteret imidlertid som følge af våbenforholdet finder grundlag for at fravige ud- gangspunktet på 12 års fængsel for drab, og/eller hvis højesteret finder, at overtrædelsen af straffelovens § 245, stk. 1, og § 192 a i forhold 1 og 2 ikke bliver absorberet af drabsforhol- det, bør straffen under hensyn til princippet om modereret kumulation fastsættes til 13 års fængsel. ved afgørelsen af, hvilken straf der bør idømmes, må der foretages en afvejning af forholdenes grovhed over for de personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, ikke er banderelateret og på gerningstidspunkterne kun var 20-21 år. anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffen for drab efter straffelovens § 237 og

§ 192a bør fastsættes højere end udgangspunktet på 12 års fængsel.

der er i straffelovens § 192 a fastsat minimumsstraf i strafferammen, og lovgiver har herved markeret forbrydelsens grovhed. der er tale om besiddelse af et særdeles farligt våben (en maskinpistol) med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted. straffen herfor kan ikke anses for ubetydelig i forhold til normalstraffen på 12 år for drab. uanset at besid- delsen af maskinpistolen kan siges at have været en forudsætning for gennemførelsen af dra- bet, er der ikke med normalstraffen for drabet gjort tilstrækkeligt op med overtrædelsen af straffelovens § 192 a. beskyttelsesinteressen i § 192 a er således bredere, og der er ved fast- sættelsen af en straf for drab ikke taget hensyn til den mere abstrakte fare, som besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted indebærer. ved straffastsættelsen skal der endvidere tages hensyn til overtrædelsen af straffelovens § 245, stk. 1, og § 192 a i forhold 1 og 2. der er tale om en selvstændig episode med alvorlig personfarlig kriminalitet, hvor der også er anvendt et ulovligt skydevåben. der må herudover lægges vægt på, at voldsforholdet er begået i forening med en anden person, og at såvel volds- forholdet som drabsforholdet er begået i et kriminelt miljø. højesterets begrundelse og resultat for højesteret angår sagen strafudmålingen, herunder navnlig betydningen af, at et drab er begået under anvendelse af et skydevåben i et tilfælde omfattet af straffelovens § 192 a. t er i forhold 4 og 5 dømt

§ 237og § 192 a, stk.

1, nr. 1, og stk. 3, ved den

1. februar 2016 på en gade i randers at have affyret 6 skud fra en - 3 - maskinpistol mod a, der blev ramt i benene og på kroppen med betydelige skader til følge, hvilket medførte, at han måtte gennemgå flere operationer og den
2. april 2016 afgik ved døden. højesteret finder, at der i den foreliggende sag, hvor et fuldautomatisk skydevåben (en ma- skinpistol) er anvendt til at begå drab på et offentligt tilgængeligt sted, og der derved samtidig er sket en overtrædelse af straffelovens § 192 a, er grundlag for at skærpe straffen i forhold til udgangspunktet på 12 års fængsel for drab. t er af betydning for straffastsættelsen endvidere i forhold 1 og 2 dømt

§ 245, stk.

1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, ved den

1. juni 2015 på en parkeringsplads i tilst i forening og efter forudgående planlægning med en ukendt medgerningsmand at have overfaldet f1, idet de stak ham flere gange i kroppen med en saks eller lignende skarp genstand, nikkede ham skaller og slog ham flere gange i ansigtet og på kroppen samt på kort afstand affyrede skud fra et hel- eller halvautomatisk skydevåben, hvoraf et skud ramte f1 i benet. højesteret tiltræder herefter af de grunde, der er anført af landsretten, at t straffes med fængsel i 15 år. straffen er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til den bøde på 2.000 kr., som t vedtog den
2. august
3. t har fortsat været fængslet under anken. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. tiltalte skal betale sagens omkostninger for højesteret.