afsagt den 23. august 2017 af vestre landsrets 13. afdeling (dommerne

dom afsagt den

august 2017 af vestre landsrets
afdeling (dommerne henrik bjørnager nielsen, elisabeth mejnertz og michael wennicke (kst.)) i nævningesag v.l. s–2573–16 anklagemyndigheden mod t født den … 1994 (advokat jesper storm thygesen, københavn) retten i aarhus har den
december 2016 under medvirken af nævninger afsagt dom i
instans (5-7618/2016). påstande tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1-2 og 4-5 og formildelse. anklagemyndigheden har påstået skærpelse. f1 har gentaget sin påstand om erstatning og godtgørelse. tiltalte har påstået frifindelse og har beløbsmæssigt anerkendt kravet, bortset fra kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk.
e1 har gentaget sin påstand om godtgørelse. tiltalte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at kravet ikke tages under påkendelse. tiltalte har beløbsmæssigt anerkendt kravet. - 2 - e2 har påstået stadfæstelse af dommens afgørelse om erstatning. tiltalte har påstået frifindelse, men har beløbsmæssigt anerkendt kravet. e3 har gentaget sin påstand om erstatning og godtgørelse, dog at erstatningskravet er forhøjet med 4.060 kr. med renter for udgifter til yderligere psykologbehandlinger til hans mor. tiltalte har påstået frifindelse, men har beløbsmæssigt anerkendt kravet. supplerende oplysninger tiltalte har under hovedforhandlingen i landsretten nævnt n i forbindelse med sin forklaring om gerningsmanden i forhold 4-5, hvilket har givet anledning til yderligere dokumentation. der er forevist fotos af en maskinpistol mrk. scorpion og af maskinpistoler mrk. uzi. endvidere er der forevist et foto af n optaget i
om ham er det oplyst, at han er født i 1989, og at han blev dræbt den
januar
under en ransagning den
februar 2017 af et kælderrum i højbjerg fandt politiet en maskinpistol og 9 mm patroner. indehaveren af kælderrummet blev tiltalt for besiddelse af våbnet, men blev frifundet ved byretsdom af
maj
ifølge masteoplysninger om tiltaltes telefonnummer ... gik telefonen på en mast i hasselager den
februar 2016 kl. 21.30 og 21.31, i viby kl. 21.45 og i brabrand kl. 21.
hs telefon gik på en mast på …vej kl. 21.27 og 21.32 og i brabrand kl. 21.
ifølge teleoplysninger om tiltaltes telefon nr. ... den
februar 2016 i tidsrummet fra kl. 21.48 til kl. 23.48 var der en opringning fra tiltaltes fars telefon kl. 21.54 på en mast-adresse i brabrand, 3 sms’er fra bs telefon kl. 22.23 på en mastadresse i randers og et opkald fra tiltaltes telefon til ...s (…) telefon kl. 23.05 på en mastadresse i sorring. der var ikke aktivitet efter kl. 23.
- 3 - det fremgår af en retskemisk erklæring vedrørende prøvemateriale udtaget den
april 2016 af a, at der fandtes thc i en koncentration, der svarer til, hvad der ses, når cannabis anvendes som rusmiddel. af as journal fra randers sygehus fremgår af et notat af
marts 2016, at a oplyste, at han selvmedicinerede sig med hash dagligt. forklaringer tiltalte har vedstået sin forklaring i byretten og har afgivet supplerende forklaring vedrø- rende forhold 1-
endvidere har tiltalte afgivet forklaring vedrørende forhold 4-
vidnerne f1, e, g, d, …, e1, e2, ..., vicestatsobducent ole ingemann hansen, kriminalassistent ..., l, c og h har afgivet supplerende forklaring for landsretten. endvidere har m og kriminalassistent ... afgivet vidneforklaring. tiltalte har supplerende forklaret vedrørende forhold 1-2, at det er korrekt, at han første gang udtalte sig om disse forhold under hovedforhandlingen i byretten. det var efter rådgivning fra sin forsvarer. han havde forinden sagt til politiet, at det ikke var ham. den
juni 2015 mødtes han med f1 for at ryge en joint sammen med ham. de havde intet udestående, og sms’erne fra f1, som han modtog samme dag, var blot udtryk for f1s normale sprogbrug, f. eks. når han ville have tiltalte til at skynde sig. de havde aftalt at mødes med e, men ikke med g. de kørte til parkeringspladsen i f1s bil, og derfra ringede de til e og aftalte, at e skulle komme dertil. de vidste ikke, at g ville komme med, men e og g kom kørende i es sorte mercedes. tiltalte og f1 hoppede over i mercedes’en, og de skulle til at ryge endnu en joint. de holdt med front ud mod vejen. der kom en mørk bil, som holdt lidt derfra med front eller siden mod dem. tiltalte så en person hoppe ud af bilen med en pistol i hånden. han ved ikke, om andre end e vidste, at de skulle mødes på parkeringspladsen. nævnte person løb hen imod dem, og tiltalte sprang ud af bilen og løb for livet. e og f1 sprang også ud af bilen, men tiltalte var den første, der kom ud af bilen, og han løb bare uden at se, hvor de andre løb hen. han ved ikke, hvorfor f1 ikke har forklaret, at tiltalte var til stede i bilen. han så ikke, hvad der skete med de andre, men han løb hen og gemte sig i et buskads. han havde sin - 4 - mobiltelefon med, men han ringede ikke til politiet, idet man ikke ringer til politiet i hans bekendtskabskreds. han var bange. han forlod buskadset, da han følte, at det var sikkert. mens han var i buskadset, kørte nogle ukendte biler forbi. da han kom tilbage til parkeringspladsen, var der ingen til stede, men es bil holdt der med tændingsnøglen i låsen. han havde hørt to skud, mens han var i buskadset, og han hørte også, at f1 skreg, så han havde på fornemmelsen, at f1 var blevet skudt. han holdt ikke ind, da han så f1s bil holde ved ds bopæl, idet han blot tænkte på at komme væk. han ringende til e, som blot sagde, at han skulle skynde sig væk. han var også bange for, at politiet ville konfiskere mercedes’en, fordi han ikke havde kørekort. han kørte til sabro, hvor han holdt på en parkeringsplads et stykke tid. han forsøgte ikke at ringe til de andre for at høre, hvad der var sket. e havde sagt noget i telefonen, som indikerede, at der var sket noget med f
han brugte ikke sin telefon efter episoden, da han ikke ville have noget med efterforskningen at gøre. han smed telefonen ud. han har talt med nogle personer om skudepisoden og set den video, e optog. han ved ikke, hvem der har gjort det, og ved ikke, hvad rygterne går på. han har talt med f1, da denne var blevet udskrevet fra hospitalet. tiltalte var ikke oppe på sygehuset, idet han ikke ville have noget med det at gøre og ikke var medlem af ltf. han lod es bil holde i sabro, men tog nøglen med og gav den til e et par dage senere. tiltalte ved ikke af, at han skulle blive kaldt ... eller ..., men han kaldes t. vedrørende forhold 4-5 har tiltalte tilkendegivet via sin forsvarer, at han nu ønsker at afgive forklaring. han har ikke tidligere udtalt sig om disse forhold. den
februar 2016 ved 19-20 tiden sad han hjemme sammen med en kammerat, som hedder n og også kaldes t. de røg noget hash. b var også til stede i lejligheden. ... (...) kontaktede ham, og ... kom ud til digterparken og hentede dem. de tre, men ikke b, skulle være sammen, spise noget mad og ryge noget hash. han medbragte sin mobiltelefon. de kørte rundt omkring i aarhus og omegn og røg noget hash. de mødtes med c, der kaldes c, og h, som kaldes …, i hasselager efter 1- 2 timer. han kan ikke huske de nøjagtige tidspunkter. planen var, at de skulle mødes og snakke om nogle ting, noget hash og sådan noget. han kan ikke huske, hvem der kontaktede hvem. han og c havde mødtes tidligere på dagen, idet c skyldte tiltalte nogle penge, som c betalte, da de mødtes i hasselager. tiltalte have lånt c 5.000 kr., og c havde disse penge til ham. c og h snakkede om, at de skulle til randers, idet de havde en konflikt med en person der. tiltalte vidste ikke på det tidspunkt, at denne person var a. tiltalte havde en - 5 - fornemmelse af, at det handlede om penge. tiltalte og n talte om, at de ville tage med. ... skulle over til sin kæreste. ... sad i sin bil, mens tiltalte og n talte med c og h. n er død nu, idet han for 5-6 måneder siden blev stukket ihjel. tiltalte fortalte ikke ... noget om, hvorfor han skulle mødes med c og h i hasselager, og heller ikke om randers. c og h var kørende i en passat stationcar. tiltalte ville med til randers for at støtte sine kammerater. han kendte ikke a og havde aldrig mødt ham eller talt med ham, men har senere fundet ud af, at de havde nogle fælles venner. han vidste, at de skulle til randers, og de skulle køre i passaten. h kørte bilen, c sad ved siden af føreren, og tiltalte og n sad på bagsædet. tiltalte sad bag ved c. det var, mens de var i hasselager. tiltalte vidste ikke, at ... havde fået sendt as adresse. tiltalte var slet ikke med i randers. ... fik pludselig travlt, idet han skulle over til sin kæreste, og ... kørte fra mødestedet i hasselager. ... fik ikke at vide, at de skulle til randers. tiltalte vidste ikke, at ... kendte a. tiltalte og de tre andre kørte mod randers. så nævnte c eller h as navn. de sagde, at de var utrygge ved at tage derop alene, og at de havde en konflikt med a. n blev nu helt vild, idet han også havde en konflikt med a, og n ville have en pistol med. det ville tiltalte ikke være med til, så han bad om at blive kørt hjem. h var med på, at de skulle have en pistol med. de var i nærheden af motorvejsafkørslen ved hasselager, da as navn blev nævnt. c syntes ikke, det var en god ide at tage en pistol med, og c ville faktisk slet ikke med. tiltalte var stadig i besiddelse af sin telefon på det tidspunkt. han kan ikke huske, om han havde lagt den fra sig. c bad ikke om at blive sat af. de andre ønskede ikke at køre tiltalte hjem, men det endte med, at han blev kørt hjem. tiltalte kan ikke huske, hvornår han var hjemme, men det tog ca. 10 minutter at køre ham hjem fra det sted, de befandt sig. b var hjemme, da han kom hjem. han fortalte ikke b noget om, hvad der var sket. han var glad for at være sluppet for at komme med til randers. han havde glemt sin telefon i bilen. han skrev til c på facebook, da han fandt ud af det. det var samme aften. han skrev til c over facebook fra bs profil både samme aften, efter han var kommet hjem, og dagen efter. han skrev, at han gerne ville mødes med c, idet han regnede med, at c havde telefonen. c svarede aldrig på facebookbeskederne. tiltalte skrev enten fra bs telefon eller fra deres computer, det husker han ikke. n har fortalt tiltalte, at det var h, der skød a. det gjorde han ca. en uge efter, at det var sket. de mødtes helt tilfældigt i grønnegade i aarhus, hvor n hang meget ud. der var mange andre i grønnegade foran kiosken, men han kan ikke huske hvem. ... var der måske. inden da vidste tiltalte ikke, hvem der havde skudt i randers. n havde en telefon, da han var sammen med tiltalte den aften, a blev skudt. han mødtes først igen med c, efter at han havde talt med n. han havde hørt, at der var en, der var blevet skudt, og han tænkte, at - 6 - det havde noget med de andre at gøre. han forsøgte at få fat i sin telefon via nogle kammerater, men han kan ikke oplyse specifikt, hvilke kammerater det var. da han mødte n i grønnegade, fortalte denne, at h havde skudt a i benene. tiltalte spurgte ikke n, hvor de havde pistolen fra, men n var bandetilknyttet, og de havde masser af våben. alle mulige folk i byen gik og talte om episoden og om, at n var med. tiltalte kaldes ikke tykke, og det blev n heller ikke kaldt. tiltalte havde aldrig regnet med, at han ville blive dømt for drabet. han ville ikke stikke nogen og har derfor ikke tidligere villet forklare noget om forholdene, men nu har han sagt sandheden. adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han ikke har villet tale med politiet, fordi han har været i periferien af det kriminelle miljø, og fordi det medfører repressalier i miljøet, hvis man stikker nogen. hans tidligere forsvarer havde den holdning, at tiltalte ikke skulle sige noget. n kom i hells angels’ klub og ville gerne være medlem. ns storebror var medlem af ak81, og storebroren kendte også a. n blev dræbt som led i konflikter i bandemiljøet. tiltalte vidste ikke, om han troede på ns oplysning om, at det var h, der havde skudt. på ny adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han ikke på forhånd havde aftalt med n, at denne skulle komme forbi. de har en fælles kammerat, o, og de plejer at være sammen. tiltalte ved ikke, om ns telefon har været i forbindelse med tiltaltes telefon. n havde sammen med en kammerat lejet et rækkehus i brabrand ude ved motorvejen. c og h havde tidligere på dagen været på parkeringspladsen ude foran tiltaltes bopæl for at fortælle, at c ville betale det beløb, tiltalte havde til gode. det var vist nok om eftermiddagen, men tiltalte kan ikke huske det nærmere. b var hjemme, og han sagde til hende, at han lige skulle ud at mødes med nogen. c og tiltalte kommunikerede på facebook via bs profil. c og h kom kørende i passaten. randerskonflikten blev ikke omtalt. de mødtes i hasselager på parkeringspladsen ved et firma, fujitsu, tæt på motorvejen. de nåede at komme på motorvejen, inden tiltalte overtalte de andre til at køre sig hjem, og de kørte af motorvejen for at komme hjem til tiltalte. ... var kørt fra stedet. der er ca. 1 km fra motorvejsafkørslen til tiltaltes daværende bopæl i …parken. der var ikke en pistol med i bilen, da tiltalte blev sat af. det, han skrev til c samme aften over facebook, var, at han gerne ville mødes med c. han skrev vist nok ikke om telefonen. b havde en telefon. han ringede ikke til sin telefon. han skrev ikke til h og ikke til n. nogle dage senere spurgte han ..., om denne havde tiltaltes telefon. tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke til politiet blot forklarede, at han opholdt sig hjemme hos sin kæreste. - 7 - adspurgt af forsvareren har tiltalte yderligere forklaret, at han forventede yderligere spørgsmål fra politiet, herunder om sin telefon, og at han derved ville kunne komme til at forklare om de andre med relation til randersforholdet. f1 har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at han ikke kan forholde sig til, om det, der fremgår af referatet af hans forklaring i byretten, svarer til det, han har forklaret. han har fortrængt hændelsesforløbet. der var ingen konflikt mellem ham og tiltalte. de har diskuteret noget, men han kan ikke huske hvad, eller om det var ved brugsen eller et andet sted. han tror, at han kørte til parkeringspladsen i tilst i sin egen bil, en rød golf. han ved ikke, hvad formålet med kørslen var, eller om der var andre i bilen, men han tror, at han var alene i bilen. han ved ikke, om der var andre personer til stede på grusparkeringspladsen, da han kom, men der kom andre til stede. det var e og måske også g. han husker ikke andre, og han ved ikke, hvordan de kom derned, eller om han havde aftalt med dem, at de skulle komme. tiltalte var der ikke. der kom to hætteklædte mennesker fra en busk. han havde nok fortalt til nogle, at han skulle derned, og det kan også være personer, han havde fortalt det til, der kom frem fra busken. han blev skudt. han ved ikke, om han var i bilen eller uden for bilen, da han blev skudt. hvis han tidligere har sagt, at han sad på førersædet, var det nok tilfældet. han ved ikke, om de to personer var henne ved hans bil. han blev slået og nikket skaller. han ved ikke, om e og ha-ben var til stede, da det skete. han ved ikke, hvem de to hætteklædte var. foreholdt de aflytninger, der er afspillet i landsretten, har vidnet fastholdt dette. ”...” er ”fælles-mennesker”, hvilket også gælder ”...”. den ”...”, som er nævnt i aflytningen af samtalen med d, har ikke noget med sagen at gøre. adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han kender tiltalte rimeligt godt. det har han også sagt under samtalen refereret i ekstrakten side
hvis han har sagt, at han måske vidste, hvem det var, var denne udtalelse baseret på, hvad han rygtevis havde hørt. foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte var med i bilen, da det skete, har vidnet forklaret, at småting som at tiltalte har siddet i bilen og rullet en joint, ikke er noget, han husker. det kan godt være, at der ringer en klokke, når det bliver nævnt. nu kan vidnet godt huske, at tiltalte sad i bilen og rullede en joint. vidnet har ikke set en person med tatovering på halsen. ”fællesmennesker” kan være alle personer. - 8 - adspurgt af bistandsadvokaten har vidnet forklaret, at han på nuværende tidspunkt har det udmærket, men sagen påvirker han psykisk, og han kan ikke sove, når han skal møde som vidne i retten. han har en indre frygt, når han skal mødes med en kammerat, selv når det er hans bedste ven. han får smertestillende medicin mod smerter i benet og armen. han har nu fået sine sko udleveret, men ingen andre effekter. e har supplerende vedrørende forhold 1-2 forklaret, at han var til stede på grus- parkeringspladsen. han kan ikke rigtig huske, hvorfor han ikke oplyste herom under politiets afhøring dagen før vidneforklaringen i byretten. han ønskede ikke at blive blandet ind i sagen. foreholdt politirapport af
december 2016, ekstrakten side 1854,
og
sidste afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke mener at have forklaret sådan til politiet. det var en ganske kort afhøring. det er dog rigtigt, at han til politiet sagde, at tiltalte ikke var til stede på grusparkeringspladsen. han og g kom til stedet i en sort mercedes, som vidnet kørte i. f1 og tiltalte kom over i mercedes’en. der kom en bil med flere personer i. vidnet har ikke tidligere forklaret, at der var flere personer i den bil, der kom. da vidnet så manden med pistolen, hoppede vidnet ud af bilen og løb ind i et buskads. han kan ikke huske, hvor f1 løb hen. g løb også ind i et buskads. de var alle sammen ude af bilen og løb, da de så manden med pistolen. da vidnet kom ud fra buskadset, så han, at f1 var på vej væk i sin bil. vidnets sorte mercedes var forsvundet. g var til stede. han har aldrig senere set sin bil. det var ikke tiltalte, der kørte væk i mercedes’en, og vidnet har ikke senere fået bilnøglerne af tiltalte. vidnet tror, at han ringede til tiltalte, men han kan ikke huske det. foreholdt tiltaltes forklaring herom har vidnet forklaret, at det godt kan passe, men han kan ikke huske det. vidnet ved ikke, hvem der kom med pistolen. vidnet kan ikke beskrive bilen, som måske holdt 70 m væk, og vidnet kan heller ikke beskrive personen med pistolen. vidnet løb mod ds bopæl og mødte vist nok g på vej op ad bakken, hvorefter de fulgtes ad op til d. vidnet var senere på dagen på sygehuset sammen med d og en anden kammerat. vidnet mener ikke, at g var på hospitalet, og han så heller ikke tiltalte der. vidnet blev anholdt på hospitalet, inden han nåede at komme ind til f
vidner mener ikke, at han på noget tidspunkt var i f1s bil, mens de var på grusparkeringspladsen. foreholdt samme politirapport, ekstrakten side 1854,
afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han forklarede til politiet, at han ikke havde set tiltalte på stedet den dag, men han mener ikke, at han sagde sådan. - 9 - adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det var en ganske kort afhøring dagen før vidneforklaringen i retten, og politimanden noterede forklaringen ned på et stykke papir. vidnet troede i begyndelsen, at der var tale om en anden voldssag, i hvilken vidnet allerede var indkaldt som vidne. g har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at han løj over for politiet dagen før vidneforklaringen i byretten, idet han gerne ville have politiet ud af sit hjem hurtigst muligt. han er ikke så gode venner med politiet og har før oplevet, at politiet har forvredet hans ord. det er rigtigt, at han sagde til politiet, at han ikke var til stede under episoden. han tror ikke, at han tidligere havde talt med politiet om episoden. politiet kom ud til ds bopæl og begyndte at kropsvisitere dem. foreholdt politirapport af
juni 2015, ekstrakten side 1802 med referat af vidnets udtalelser til politiet ved hospitalet har vidnet forklaret, at han ikke tror, at han sagde til politiet, at han havde siddet oppe hos d. vidnet kan ikke huske præcist, om han på grusparkeringspladsen var inde i f1s bil. i den bil, de sad i og røg joints, sad vidnet på sædet ved siden af førersædet. de holdt ved togskinnerne, og den bil, manden kom kørende i, holdt 2-3-4-500 m borte. vidnet ved ikke, om det var f1s bil, de sad i. vidnet så ikke bilen komme kørende. vidnet løb over i buskene mellem vejen og grusparkeringspladsen. vidnet reagerede ved, at e hoppede ud af bilen. da vidnet kom ud af bilen, så han, at de andre var på vej væk fra bilen. han hørte ikke skud. da han løb mod ds bopæl, blev han klar over, at der var blevet skudt. foreholdt byrettens referat af vidnets forklaring, dommen side 56, midterste store afsnit, har vidnet forklaret, at han så f1 i bilen oppe ved ds bopæl, og det var på det tidspunkt, han blev klar over, at f1 var blevet skudt. der var ingen biler på grusparkeringspladsen, da vidnet kom ud fra buskene. han ved ikke, hvor den sorte mercedes var blevet af. vidnet så ikke tiltalte, efter de var løbet fra bilen, og han ringede ikke til tiltalte, heller ikke senere på dagen. det er ikke tiltalte, der har overfaldet f
de sad sammen med tiltalte i bilen, og de stak af alle sammen. vidnet var oppe ved hospitalet, men han gik ikke derind. adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han løj for politiet for at få politiet ud fra sin bopæl. han ville også undgå selv at blive sigtet for noget. d har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at e og g ikke var til stede, da f1 kom til vidnets bopæl. foreholdt sin forklaring i byretten, dommens side 21 midten, har vidnet - 10 - forklaret, at han ikke kan huske det, men de to kom gående på et tidspunkt. vidnet kunne på blodet i bilen se, at f1 nok var blevet skudt. han mødte e og g på skadestuen og hilste måske på dem, men de talte ikke sammen om, hvad der var sket, men alene om vejret og fodbold. han vidste ikke, at de to havde været til stede under episoden. han ved ikke og vil helst ikke udtale sig om, hvem ”...” omtalt under telefonsamtalerne med f1 den
juni 2015 var. han kan ikke huske det. vidnet er kun bange for sin gud. indskærpet vidnepligten og sandhedspligten har vidnet fastholdt, at han ikke ved, hvem den pågældende er. … har vedrørende forhold 1-2 supplerende forklaret, at f1 og en af f1s kammerater havde en diskussion om nogle penge. hun ved ikke, hvem ”...” er. hun har ikke forklaret i byretten, at hun ved, at ”...” er identisk med tiltalte. der er mange, der kaldes ”...”. hun havde ikke set tiltalte forud for vidneforklaringen i byretten. på hospitalet omtalte f1 gerningsmanden som ”danskersvin”. der var politibetjente til stede på hospitalet, herunder en kvindelig betjent. det er nok korrekt, at hun på hospitalet som anført i ekstrakten side 507, sidste afsnit, sagde til politiet, at f1 havde sagt, at det var to danskere, der havde gjort det, men hun kan ikke huske det. hun har ikke forklaret i byretten, at hun havde hørt om tiltalte, og at han blev kaldt ”...”. det siger hende ikke noget nu. at hun havde en dårlig mavefornemmelse den
juni 2015 er udtryk for, at hun frygtede, at der ville ske f1 noget. det er korrekt, at f1 var bange og vred og ønskede at gøre gengæld, da f1 kom hjem fra hospitalet, men der var ikke snak om, hvem der havde gjort f1 noget. hun kan ikke huske, om hun har hørt fra andre, hvem der havde gjort det. foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 24,
linje, har hun fastholdt, at hun ikke kan huske det. f1s omtale af ”danskersvin” har med skudepisoden at gøre. de 200 lapper havde sikkert at gøre med skudepisoden. hun har ikke forklaret i byretten, at hun vidste, hvem der havde gjort det, men hun har sikkert forklaret, at f1 kaldte pågældende for ”..., danskersvin, blegfis, svin” og andre ting. hun er ikke på nuværende tidspunkt bange for, at der skal ske hendes familie noget. tiden læger alle sår. foreholdt dommen side 24, næstsidste afsnit, kan hun ikke huske, om hun har forklaret således i byretten. foreholdt dommen side 24, sidste afsnit, har hun forklaret, at hun sikkert i byretten har nævnt navne som og ... som de personer, der har fortalt, at tiltalte er identisk med ”...”. foreholdt dommens side 25,
afsnit, har hun ikke forklaret, at hun ved, at tiltalte er identisk med ”...”, eller at alle i tilst kalder tiltalte for ”...”. det er hendes opfattelse, at der var rigtig mange misforståelser i byretten. det gjorde hun ikke opmærksom på, idet hun blot gerne ville ud fra retslokalet, ligesom hun også gerne hurtigst muligt vil ud fra landsrettens retslokale. - 11 - hun kan ikke huske at have forklaret i byretten, at diskussionen mellem f1 og ”...” fandt sted en fredag uden for brugsen. hun kan ikke huske, hvem f1 skændtes med. der er rigtig mange, der kalder hinanden for ”...” og andre ting, og hun kan ikke huske, hvad hun har forklaret i byretten. adspurgt af forsvareren og foreholdt ekstrakten side 507, sidste linje side 508,
og
afsnit om sine oplysninger til politiet på hospitalet den
juni 2015 har vidnet forklaret, at hun sikkert har oplyst det, der står i rapporten. f1 var i løbet af sin afsoning blevet medlem af ltf. den
juni 2015 skulle hun aflevere nogle penge, 50.000 kr., så f1 kunne komme ud af ltf. hun kan ikke huske, om f1 den
juni 2015 havde problemer med nogle fra ltf, men f1 havde bedt hende om at finde de penge, så han kunne komme ud af det, så han må have haft problemer. f1 fortalte om tatoveringer, der skulle slettes, og at han gerne ville ud af ltf, og hun var lykkelig for, at f1 ville ud af ltf. e1 har supplerende forklaret, at huset er i 3 plan med kælder, stue og
sal. hun gik i bad ovenpå. a fortalte, at der kom nogle, som han skulle mødes med. a havde aldrig tidligere sagt til hende, at han ikke var så glad for, at hun var hjemme. a bad hende om at holde øje ud ad vinduet, men ikke hvad hun skulle holde øje med. da a viste pistolsymbol med fingrene, kunne hun regne ud, hvad a mente, der kunne ske. da a kom op til hende, virkede det, som om han havde travlt. den mørke bil holdt, så den kunne komme ud af området igen. den person, hun så komme ud, kom ud fra førersædet og lukkede bildøren. derefter så hun a og l komme ud fra huset. personerne gik mod hinanden. pistolen blev viftet mod as hoved og bryst. a greb efter pistolen, og så blev a skudt og faldt. der blev skudt rigtig mange skud, da a var faldet. hun tænker, at det var en maskinpistol, nok på grund af lyden, som hun måske kan genkende fra film. det er korrekt, som hun har forklaret i byretten, refereret i dommen side 31, 14 linjer fra neden. hun så, at a ved hjælp af sin arm ligesom prøvede at komme lidt væk, og hun tror, at det var her, de mange skud kom. hun så ikke, hvor l var, mens skuddene faldt. det så helt sikkert ud, som om gerningsmanden ville ramme a, idet gerningsmanden pegede direkte mod a. gerningsmanden havde lyst hår og havde ikke maske på. hun så ikke c, som hun ikke kendte, men tidligere havde set, i forbindelse med skudepisoden. hun så heller ikke h, som hun havde set før sammen med c, det er hun 100 % sikker på. gerningsmanden og a stod tæt på hinanden, nok et par meter. hun kan huske sin forklaring i - 12 - byretten om, at det virkede, som om gerningsmanden ikke helt kunne styre det, idet der gik så mange skud af. hun var på sygehuset senere på natten, og der mødte hun c og h. under det efterfølgende behandlingsforløb af a hjalp hun ham med medicin, forbinding, stomipose og mad på den måde, de havde fået besked på. hun var nysgerrig over for a for at få at vide, hvad det gik ud på. i begyndelsen ville a ikke sige noget, men senere sagde han, at det var t, der havde gjort det, og at det var på grund af noget hash, t skulle hente. om t fik hun at vide, at han er fra aarhus, at han har en kæreste, der hedder b, og at a og t har mødt hinanden før, vist nok i sabro. hun har også hørt om .... hun forstod, at a tidligere havde givet t 80.000 kr., og at t, før han skød, sagde, at a ikke fik en krone. a sagde også, at han ville sprænge a og sig selv i luften, hvis a ikke fik det bedre. a fortalte vist nok også, at c og h var med i bilen, men a var ikke vred på disse to. hendes viden om, hvem der har gjort det, og hvem der var med i bilen, har hun kun fra a. hun talte derefter med den pige, der er mor til as barn, og de fandt i fællesskab frem til billederne på facebook af t og dennes kæreste b. inden a døde, gav hun ikke mange oplysninger til politiet, idet hun tænkte, at det var noget, a selv kunne klare, men efter as død valgte hun at lægge kortene på bordet. hun har efterfølgende talt med c, som har fortalt om de sms’er, han skrev til a. gjort bekendt med tiltaltes forklaring i landsretten om, at det skulle være h, der har skudt, har vidnet fastholdt, at hun ikke så h. navnet n siger hende ikke noget. hun er ikke blevet opsøgt af nogen om, at hun ikke skulle afgive forklaring i retten. i fredags mødtes hun med c. mødet handlede om, hvordan det gik med sagen i landsretten. c kunne fortælle, at han havde fået fortalt, at han og h skulle sige, at det var en anden n, der havde kørt bilen. det var en person ved navn o, der havde sagt dette til c og h. der havde vist været nogle stykker til stede. vidnet ved, at den anden n er død. c havde fået at vide, at han ikke skulle vidne i landsretten, og c havde det rigtig dårligt. hun forstod det således, at hvis ikke c og h forklarede, som de havde fået besked om, ville de komme efter dem, dvs. ham og h. hun har hørt, vist nok allerede inden, hun var i byretten, at det vist er o, der havde våbnet, der blev anvendt mod a. hun var i byretten alle de følgende dage efter sin vidneforklaring. hun så tiltalte i retten de følgende dage. i går har hun talt med politiet og oplyst, at hun fik et flash-back i byretten, idet hun så tiltalte rejse sig og gå i forbindelse med en pause, og at hun da genkendte præcis den måde, hun så gerningsmanden gå hen imod a. - 13 - adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at hun i onsdags hørte om den forklaring, tiltalte lige havde afgivet. det var en veninde, der fortalte det, idet veninden overværede forklaringen i retten. hun og veninden havde aftalt, at veninden skulle overvære retsmødet og tage notater, idet vidnet var nysgerrig. vidnet fik et kort referat af tiltaltes forklaring af veninden. vedrørende det hashkøb, a har fortalt om, husker hun ikke den mængde hash, der skulle købes. hun var ikke bekendt med, om a solgte hash. hun havde ikke i det år, de var kærester, lagt mærke til, om a solgte hash. foreholdt sin beskrivelse af gerningsmanden til politiet har vidnet forklaret, at hun husker sin forklaring om gerningsmandens højde. hun husker stadig noget af det samme. hun stod oppe på
sal og kiggede ned. da hun afgav forklaring i byretten, kendte hun ikke h, men hun havde set ham forud for skudepisoden og nok lige hilst på h og c. vedrørende referatet i byrettens dom side 31, 16 linjer fra neden, ”personen skød a i benene et par gange” har hun forklaret, at det kan godt passe, at de første skud ramte i benene. det er korrekt, at a, vist nok to gange, ”udskrev sig selv”. det skyldtes, at a blev behandlet uretfærdigt af nogle af sygeplejerskerne. den anden gang, det skete, forlod a sygehuset uden at have fortalt det til personalet. på et tidspunkt bad hun om genindlæggelse, hvilket blev afslået, idet man på sygehuset mente, at a var rask nok. hun følte, at hun havde brug for professionel hjælp til as stomi. a tog ikke stoffer efter skudepisoden og indtil sin død. det er a, der har fortalt, at gerningsmanden sagde ”du får ikke en krone”. vedrørende mødet med c i onsdags var hun og c alene. mødet varede ca. 10 minutter. hun har ikke tidligere forklaret om o, men det er ikke noget bevidst fra hendes side, idet hun ikke har tænkt, at o skulle være vigtig i sagen, der er rejst mod tiltalte. på ny adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at c tidligere har bedt hende om at skaffe kontakt til as mor, e2, idet c var meget berørt og havde brug for at tale med e
hun var til stede, da c besøgte e2 og m, der er e2s mand. endvidere var vidnets niece til stede. det var - 14 - sidste sommer, og de sad udenfor. hun kan ikke huske noget fra samtalen, men de sad og talte om, hvad der var sket. hun var meget ”on and off”. adspurgt af sin bistandsadvokat har vidnet forklaret, at hun og a mødte hinanden på efterskole. de var bedste venner og var sammen i perioder. de var meget sammen i det år, de var kærester, og de flyttede sammen kort tid inden skudepisoden. på nuværende tidspunkt bor hun i oslo, idet hun gerne ville væk fra ”alt det her”. hun husker ikke så meget fra den dag, a døde, men a lå på intensiv og havde fået hjertestop dagen inden, og der var blevet ringet til hende og e2 om, at de skulle komme. e2 har supplerende forklaret vedrørende forhold 4-5, at hendes mand hedder m. e1 sad hos a, da vidnet dagen efter skudepisoden kom op på sygehuset til a. a nikkede til hendes spørgsmål, om a kendte vedkommende, der skød ham, og han nævnte navnet t. a fortalte også, at han var blevet ringet op af en, der var med i bilen, og advaret, og om hvorledes skudepisoden foregik, således som hun har forklaret i byretten, herunder at t sigtede på a med pistolen og sagde ”du får ikke en krone”. senere i forløbet nævnte a, at det var c og h, der var med i bilen, og at c havde ringet og advaret a. hun kendte c af udseende fra gadebilledet, men kendte ikke h. … ringede til hende og sagde, at han havde det dårligt, fordi ... vidste, hvem der havde skudt a. ... nævnte navnet t, og hun bad ... fortælle til politiet, hvad han vidste. mange ved det, men ingen vil sige det, og hun tror, at de er bange for at blive skudt. e1 har formidlet, at c kom hjem til vidnet. m og vidnet var hjemme, og e1 havde sin lille niece med. det var varmt, og de sad på terrassen. det var inden sagens behandling i byretten. hun spurgte c, hvorfor han var med i bilen, og c sagde, at han og h var blevet truet til at være med i bilen. herefter fortalte c, at t steg ud af bilen og skød a. c fortalte, at en, der hedder o, havde et våbenlager og havde leveret våbenet. c nævnte, at o til efternavn hedder et eller andet med ”o”. desuden fortalte c det samme om hændelsesforløbet, som a havde fortalt. c forklarede videre, så vidt vidnet husker, at de efter episoden kørte tilbage til o i låsby, men at de der blev afvist. c fortalte også, at t skyldte a penge, vistnok 80.000 kr. a havde nævnt det samme beløb og fortalt, at t skulle køre til sydspanien og købe hash. ifølge c sagde t, at han var blevet stoppet i tyskland, og stoffet var blevet konfiskeret. c fortalte, at der var slået plat og krone eller anden slags lodtrækning mellem t, o og (...) om, hvem der skulle køre op til a og skyde ham. hun havde set et billede af tiltalte på facebook, som e1 havde fundet, og når der blev talt om t, var det helt sikkert vidnets opfattelse, at t er - 15 - identisk med tiltalte. vidnet har enten under samme møde eller i en anden sammenhæng fået noget at vide om tilstsagen, muligvis fra c. hun har om tilstsagen fået at vide, at det var o, der skød, og t, der stak. vidnet har fra e1 hørt, at der er nogen, der er blevet truet i forbindelse med hovedforhandlingen i landsretten. adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at langt henne i sygdomsforløbet gav a en nærmere beskrivelse af t, som passede med fotoet på facebook. hun kontaktede politiet med sin viden straks efter as død, det vil sige samme dag. ... ringede til hende om sin viden ret kort tid efter as død, og vidnet ringede til politiet og fortalte om ...s telefoniske henvendelse samme aften, som ... ringede til hende. hun blev afhørt af politiet den
maj 2016 på sin bopæl. hun kan ikke svare på, hvorfor hun ikke i den forbindelse har fortalt om ...s opringning. c ringede til vidnet efter, at hun var blevet afhørt af politiet, og hun ringede først til politiet og fortalte om dette et par dage efter afhøringen i byretten, idet det da gik op for hende, at c ikke i byretten havde fortalt det, han havde fortalt vidnet. det var vist kriminalassistent …, vidnet talte med i telefonen. m har forklaret, at han er gift med e
han afgav forklaring til politiet i går og havde ikke tidligere afgivet forklaring til sagen. han mødte sagens anklager uden for retten i går og henvendte sig til politiet efter opfordring fra anklageren. ca. en måned efter as bisættelse blev der arrangeret et møde mellem e2 og c, som gerne ville se as gravsted. e2 ville gerne have en forklaring på, hvorfor c havde været med i bilen. vidnet var til stede hele tiden sammen med e1 og e
c sagde, at han under køreturen til randers sad på bagsædet og sms’ede til a for at advare denne om, at der var en ”gølp” med. c fortalte videre, at de var tre i bilen, tiltalte, h og c, at t først skød a, som kom ned på jorden at ligge, og at t gik lidt væk og derefter vendte tilbage og skød en salve mod a. vidnet kendte ikke t, men har set et billede af ham fra facebook, som a viste ham på sygehuset. a sagde, at det var den person, som havde skudt ham, og at det var t. foreholdt ekstrakten side 1897,
afsnit, politirapporten fra i går, har han forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret, at det var t. vidnet kendte ikke t og vidste ikke, hvad t hed til efternavn. c startede med at fortælle om en episode i tilst og fortalte, at det var den samme t, der havde været med i tilst, som havde skudt a. c fortalte også, at t, inden han affyrede det første skud, sagde til a, ”du får ikke en krone”. c forklarede om baggrunden for skudepisoden, at t havde fået 80.000 kr. af a til køb af hash i spanien, men at t i stedet for at købe hash til a havde givet de 80.000 kr. til o ”…”. - 16 - endvidere fortalte c, at ”…”, (...) og t under et møde havde trukket lod om, hvem der skulle skyde a, og at det blev t, der skulle gøre det. a havde på et tidspunkt bedt vidnet om at opbevare 80.000 kr. i kontanter i en kort periode. vidnet mener, at det var en måned før, a blev skudt. vidnet spurgte, om beløbet stammede fra handel med stoffer, idet vidnet så ikke ville opbevare dem. hertil forklarede a, at pengene stammede fra hans nedbrydningsfirma, og at det var sorte penge. vidnet indvilligede i at passe på pengene en kort periode, hvilket han gjorde i ca. tre uger. da a hentede pengene igen, sagde a, at han skulle bruge pengene til aflønning af medarbejdere. vidnet så pengene. oplysningerne fra c om tilstsagen vedrørte ikke e2 og vidnet, og vidnet kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor c startede med at fortælle om tilstsagen, som vidnet og e2 ikke kendte noget til. c sagde, at det var t, der havde stukket en person ved navn f1 adskillige gange, og at det var o, der havde skudt på f
adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at det måske var 14 dage efter skudepisoden, at a på sygehuset viste vidnet billedet af t. vidnet overværede hele byretssagen og blev herunder bekendt med tilstsagen. e2 gik igen til politiet med sin viden efter mødet med c, idet hun ringede til den betjent, som havde skrevet i sagen, men der er åbenbart ikke blevet skrevet noget om det. ... har supplerende forklaret, at a den dag, han skulle se sin søn, nævnte navnet t og spurgte, om vidnet kendte ham, hvilket vidnet sagde, at han ikke gjorde. vidnet spurgte, om det var en maskinpistol, fordi der var affyret så mange skud. a svarede, at det ikke var en uzi, men måske noget lignende. vidnet har ikke talt med nogen om sagen siden forklaringen i byretten. vidnet var tøvende med at komme med oplysninger om sagen, fordi det ikke var en del af vidnets liv, men han besluttede dog senere, at det var det rigtige at gøre. ved begravelsen blev vidnet kontaktet af en person, der spurgte, om vidnet ikke kunne lade sagen ligge. vidnet sagde blot ”det skal jeg nok”, og vidnet har ikke set pågældende siden. a nævnte kun navnet t. adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor der gik så lang tid, før han gik til politiet. da han henvendte sig til politiet, vidste han ikke, at e2 havde afgivet vidneforklaring i byretten. - 17 - vicestatsobducent ole ingemann hansen har supplerende forklaret, at det rettelig ikke er ham, der har udfærdiget udtalelsen af
april 2016 fra institut for retsmedicin, men han har kendskab til erklæringen og til de øvrige lægelige oplysninger i sagen, og han har deltaget i obduktionen og udarbejdelsen af obduktionserklæringen. baggrunden for vurderingen af, at der var tale om livsfarlige læsioner, var, at hullet i tarmen krævede lægelig behandling i form af operation. operation udgjorde ikke en sikkerhed for at afværge dødens indtræden, idet der var risiko for komplikationer i efterforløbet. a døde af hjertestop, som primært skyldtes bughindebetændelse, som var en følge af skudlæsionen i bugen. skudlæsionen er således den grundlæggende dødsårsag. ordvalget "antages" på side 2 i obduktionserklæringen er det stærkeste begreb, instituttet anvender som udtryk for dødsårsagen. vidnet er derfor også enig i konklusionen i retslægerådets erklæring. adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at lungebetændelse kan opstå som følge af bughindebetændelse eller have andre årsager. vidnet kender begreberne manifest livsfare og potentiel livsfare, men man er fra lægernes side ved at gå bort fra at anvende begrebet manifest livsfare. kriminalassistent og våbentekniker ... har supplerende forklaret vedrørende forhold 4-5, at konklusionen om identifikationen på baggrund af hylstrene er baseret på sporafsætningerne på hylstrene. det har ikke været muligt at give en sikker konklusion på baggrund af patronerne. en scorpion maskinpistol kan både fungere med enkeltskud og fuldautomatisk. betegnelsen halvautomatisk anvendes om enkeltskudsfunktionen. pistolen lader stadig automatisk med enkeltskudsfunktionen. vidnet demonstrerede en scorpion for landsretten. han er sikker på, at der er skudt med en scorpion maskinpistol. våbnet, der er kaliber 7.65, er ikke så kraftigt som politiets tjenestevåben, der er kaliber
tidligere anvendte politiet walther kaliber 7.
vedrørende erklæringen af
juli 2015, ekstrakten side 212 er det konkluderet, at der er tale om et hel- eller halvautomatisk våben. l har supplerende forklaret, at han kendte a som sin kammerat. de havde kendt hinanden nogle år i voksenalderen, de var gode venner og var i perioder sammen et par gange om ugen. de røg fede og hyggesnakkede. - 18 - han var den pågældende dag kommet kørende i sin hvide audi til as bopæl. han kan ikke præcis huske, hvad de lavede inden skudepisoden. de talte ikke om, at der skulle ske noget som helst. på et tidspunkt sagde a, at han lige skulle ned og snakke med en eller flere personer, men ikke om hvad. vidnet sagde, at han lige ville gå med, hvilket han gjorde. der kom en bil susende ude fra vejen, og vidnet blev nervøs og gemte sig bag sin bil. indtil da havde han opfattet det som en helt normal situation. han gik i chok, og det må være derfor, at han overhovedet ikke kan huske noget om det efterfølgende hændelsesforløb. det næste, han kan huske, er, at han blev anholdt, hvilket var en voldsom oplevelse for ham. han kan ikke huske sit alarmopkald til 112 ud over, at optagelsen af opkaldet netop er blevet afspillet for ham. han talte med politiet, efter at han var blevet anholdt. han sagde til politiet, at han ikke ville udtale sig, og at han ikke vidste noget om det. foreholdt politirapport af
marts 2016, ekstraktens side 1254, har vidnet forklaret, at han ikke kan huske nøjagtigt, hvordan han formulerede sig. han kan ikke huske, om han senere i forløbet er blevet kontaktet af politiet. foreholdt politirapport af
april 2017, ekstrakten side 1257, om politiets telefoniske henvendelse til vidnet, har vidnet forklaret, at han blot sagde, at han stadig ikke kunne huske noget. kriminalassistent ... har på forsvarerens foranledning vedrørende efterforskningen af forhold 4-5 forklaret, at de var 3 efterforskere på sagen. han vil tro, at det er ham, der har haft den primære kontakt til vidnet e
den dag, a var afgået ved døden, mødte han e2 på hospitalet, og en sygeplejerske sagde, at e2 gerne ville tale med ham. samtalen var nærmest en form for sjælesorg. e2 afgav forklaring til politirapport den 1o. maj 2016, og de havde en del korrespondance i den mellemliggende tid, mest af praktisk karakter. den
maj 2016 sendte e2 en mms med et sanghæfte, der skulle anvendes ved begravelsen, og bagpå havde hun skrevet en opfordring til deltagerne i begravelsen om, at de skulle henvende sig til politiet og afgive forklaring, ellers ville hun gøre det. fredag den
maj 2016 skrev e2 igen til vidnet og oplyste, at hun ikke havde fået nogen henvendelser på baggrund af opfordringen, og at hun nu gerne ville afhøres. da vidnet selv var forhindret, bad han kolleger om at foretage denne afhøring. vidnet er bekendt med, hvem e2s mand, m, er. vidnet har en vis erindring om, at han muligvis har hørt om et møde mellem c og e2 i forbindelse med, at enten e1 eller e2 havde givet udtryk for, at e2 håbede, at nogen ville afgive forklaring. han har ikke afhørt m om mødet med c, idet han ikke vidste, at m havde deltaget. - 19 - c har supplerende forklaret, at han den
februar 2016 mødtes med ”t, min kammerat, der sidder derovre”, i aarhus syd. h var der også, men han sad i bilen, den brugsstjålne passat. ellers var der ikke andre. han ved ikke, om ... måske var sammen med t (tiltalte) og sad og ventede i en anden bil. de mødtes i aarhus syd, måske i højbjerg eller hasselager, og stod og snakkede i ca. 10 minutter på en parkeringsplads. hans ben var brækket på det tidspunkt, så han måtte hjælpes af h for at komme ud af bilen. der var mange andre biler på parkeringspladsen. det var inden spisetid. forespurgt om han kender en, der hedder n, har vidnet forklaret, at han kender flere, der hedder n. han kender ikke deres efternavne. han kender en n, der er blevet dræbt. han ved ikke, om den n, der er blevet dræbt, var ude på parkeringspladsen. han husker ikke, hvad de talte om på parkeringspladsen. de mødtes tit og talte om alt muligt. det kan godt være, at vidnet gav tiltalte penge. det er rigtigt, at stemningen var helt normal. det er rigtigt, at vidnet og h tidligere på dagen havde været hos a i randers. senere kørte vidnet og h tiltalte til aarhus nord eller aarhus vest, tæt på hvor tiltalte bor. de holdt på en parkeringsplads. tiltalte sad da på bagsædet og vidnet på passagersædet ved siden af h, der kørte bilen. de satte tiltalte af, og vidnet ville gerne rokere rundt i bilen fra forsæde til bagsæde for at kunne hvile sit ben. vidnet havde lige åbnet bilens bagdør, da h pludselig blev overfaldet af ”en røver, der mener det” på parkeringspladsen. det har vidnet muligvis ikke tidligere forklaret til politiet, da han har været så chokeret, fordi han er blevet sigtet som morder. han har dog forklaret det flere gange. h blev slået og smidt ind på passagersædet ved siden af førersædet. manden kom ind i bilen med et våben, eller rettere, det kan vidnet ikke svare på, men senere på turen opdagede vidnet, at manden havde et våben. vidnet ved ikke, hvem manden var. manden havde en røverhue og en stor jakke på. tiltalte var blevet sat af 10 minutter før og var gået fra stedet, hvor de holdt. undervejs fandt vidnet ud af, hvor de skulle hen. gerningsmanden kørte bilen. gerningsmanden sagde, at han skulle snakke med a. de kørte direkte mod randers. han fandt ikke en telefon i bilen. vidnet kunne regne ud, at det var ”den a”, de skulle op til. vidnet prøvede i sine sms’er til a at afværge mødet. en ”gøp” er en pistol. vidnet så en pose med en pistol i. vidnet talte også i telefon med a, men det har nok været inden ”det her”. han kan ikke vide, om han har forklaret, at personen med telefonnummer ... har noget med skyderiet at gøre. han kender ”...”. han ved ikke, hvem ”tykke” er. han ved ikke, hvem han mener, når han skriver i en sms, at han kommer med ”tykke”. da de kom til as bopæl, var a nede foran sammen med en anden mand. han har fundet ud af, at det var l. det er ham, der havde kidnappet dem, der steg ud og - 20 - skød mod a. de kørte tilbage mod aarhus igen, og gerningsmanden satte sig selv af nord for aarhus, meget muligt i sabro/tilst. gerningsmanden havde maskeringen på, da han var på vej ud af bilen, og da han kom tilbage til bilen efter episoden. han har nævnt navnene t og ... til politiet, da han er mødtes med disse, og han blev nærmest hjernevasket af politiet. tiltalte er ikke identisk med ”tykke”. ”tykke” er gerningsmanden. efter a var død, har vidnet flere gange været i kontakt med e1 for at se as gravsted i viborg. han har mødt as mor en gang på hendes bopæl i viborg. e1 var der også, og e2s mand var der også noget af tiden. e2 har stillet mange spørgsmål om, hvad der er sket, men vidnet har ikke fortalt hende, hvem gerningsmanden er, for han ved det ikke. han har ikke nævnt navnet o over for e2 og m. foreholdt e2s og ms forklaringer herom i landsretten har vidnet fastholdt dette. vidnet har ikke forklaret dem, hvordan det blev aftalt, hvem der skulle skyde a. han har ikke fortalt e1, at han er blevet kontaktet op til hovedforhandlingen i landsretten. e1 har kontaktet ham, og de er mødtes. e1 ville gerne vide lidt om retssagen, og han har fortalt hende, at han har forsøgt at få en lægeerklæring for at undgå at skulle møde. han kender ikke en o, og han er ikke blevet truet af o. han er ikke af nogen blevet bedt om forklare, at gerningsmanden var en anden n end tiltalte. han har ikke sagt til e2 og m, at det er o og n, der er gerningsmand til overfaldet i tilst. adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, at e1 kontaktede ham, fordi m havde været hos politiet og fortalt forskellige ting. h har supplerende vedrørende 4-5 forklaret, at han og c den
februar 2016 kørte i den mørke brugsstjålne passat. de mødtes efter aftale et sted i aarhus med en person. der var ikke andre til stede end vidnet, c og den
person. der var et udestående, der blev betalt, og så gik personen. det er tiltalte, der er den
person. vidnet kan ikke svare på, om det var samme person, altså tiltalte, der senere skød a. foreholdt politirapport af
april 2016, side 2,
sidste, 2.sidste og sidste afsnit, ekstrakten side 1272, hvoraf det fremgår, at det var den person, de mødtes med, som senere skød a, har vidnet forklaret, at han nok har forklaret således til politiet. vidnet kan ikke svare på, om den person, de mødtes med, senere skød a. han ved ikke på hvilket sted, han blev overfaldet af en person, men det var det samme sted, som mødet med tiltalte fandt sted. tiltalte kørte bilen til randers. når vidnet forklarer, at det var tiltalte, der kørte bilen, er det fordi, ”det jo er ham, der sidder der, i har anholdt”. vidnet - 21 - sad på det forreste passagersæde. vidnet så posen, men opfattede for sent, hvad der var i posen. vidnet vidste ikke, hvad c skrev i sine sms’er. det var den person, der steg ud af bilen, der skød a. ”det er højst sandsynligt den person, som i har anholdt”. det er korrekt, at han og c var oppe på sygehuset i randers samme nat, men de fik ikke lov til at se ham. han besøgte på et senere tidspunkt a i randers på det sted, hvor han blev skudt. det er en svær sag at udtale sig i. han har talt med mange forskellige mennesker op til hovedforhandlingen om, hvad han skulle forklare. han kender ikke navnet o. adspurgt om han er blevet bedt om at forklare, at det var en anden … end tiltalte, der kørte bilen, har vidnet forklaret, at der er blevet sagt så meget. vidnet synes ikke, at der er sagt noget om ”n”. foreholdt tiltaltes forklaring om n har vidnet forklaret, at den ikke passer særlig godt med det, vidnet lige har forklaret. adspurgt om, hvem der skød a, har vidnet udtalt, ”har a ikke sagt dette”. adspurgt af forsvareren har vidnet forklaret, foreholdt byrettens dom side 61,
afsnit, 1.-
linje, at hvis det står i dombogen, har han nok forklaret det. foreholdt samme sted, 4.-
linje, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at tiltalte gik fra stedet, men tiltalte kom tilbage. foreholdt samme sted, 8.-12.linje, har vidnet forklaret, at han ikke ved, om han har forklaret således. foreholdt dombogen side 62,
afsnit, linje 5-7, har vidnet nok forklaret således. vidnet har forud for sit fremmøde i landsretten hørt noget om den forklaring, som tiltalte har afgivet om n. han har ikke hørt det direkte, men han har talt med mange mennesker, og ”der er nok mange flere mennesker, der hører ting herinde i retten, end i regner med”. vidnet er utilfreds med, at det er antydet, at det var vidnet, der skød a. landsrettens begrundelse og resultat skyldspørgsmålet landsretten afsagde den
august 2017 følgende kendelse om skyldspørgsmålet: ”k e n d e l s e: forhold 1-2 - 22 - tiltalte har forklaret, at han på gerningstidspunktet befandt sig på gerningsstedet sammen med forurettede f1 og vidnerne e og g, da maskerede overfaldsmænd pludselig dukkede op med en pistol. det fremgår af de sms-beskeder, f1 samme dag sendte til tiltalte på nr. ..., at f1 henvendte sig til tiltalte i krævende og truende vendinger, og at han i sms kl. 14.14.15 forlangte, at tiltalte skulle indfinde sig på en bestemt parkeringsplads. overfaldet på parkeringspladsen skete herefter ca. kl. 14.
f1 har i byretten forklaret, at han ankom til parkeringspladsen i bil, at vidnerne e og g ankom til parkeringspladsen i en sort bil, og at han, e og g sad i bilerne og talte sammen, da han blev overfaldet af to personer iført elefanthuer. efter overfaldet kørte han til ds bopæl. vidnet fastholdt, også efter at være foreholdt sms’erne til tiltalte, at tiltalte ikke var til stede på parkeringspladsen. foreholdt sin forklaring til politirapport, hvorefter vidnet har forklaret, at han mødtes med e, men ikke har nævnt g, forklarede vidnet, at han ikke mente, at g var på parkeringspladsen. for landsretten har f1 forklaret, at han tror, at han kørte til parkeringspladsen i sin røde golf, og at e og måske også g kom til stede. han blev overfaldet af to hætteklædte personer, som kom frem fra en busk. vidnet kender ikke gerningsmændenes identitet. efter at være foreholdt tiltaltes forklaring i landsretten har vidnet sluttelig forklaret, at han nu kan huske, at tiltalte sad i bilen og rullede en joint. vidnet e, som først blev afhørt af politiet efter tiltaltes forklaring i byretten, forklarede i byretten, at han og g efter aftale mødtes med f1 på parkeringspladsen, men at vidnet ikke så tiltalte på gerningsstedet. tiltalte var ikke gerningsmand til overfaldet. vidnets sorte mercedes var væk efter episoden, og vidnet har aldrig set bilen igen. for landsretten har vidnet forklaret, at tiltalte var til stede, men har fastholdt forklaringen om den sorte mercedes. vidnet g, som ligeledes først blev afhørt af politiet efter tiltaltes forklaring i byretten, har i byretten forklaret, at tiltalte var på parkeringspladsen sammen med f1, da vidnet og e ankom til parkeringspladsen, og at tiltalte var med til at ryge joints i bilen på parkeringspladsen. - 23 - tiltalte var ikke gerningsmand til overfaldet. for landsretten har vidnet fastholdt denne forklaring og har videre forklaret, at den sorte mercedes var forsvundet fra parkeringspladsen efter episoden. vidnerne e og g har for begge retter forklaret, at de løj over for politiet, herunder at forklaringen om deres manglende tilstedeværelse på gerningsstedet var usand. tiltalte og de to vidner har forklaret forskelligt om detaljerne i hændelsesforløbet og om den sorte mercedes’ forsvinden, og vidnerne har ikke givet nogen rimelig forklaring på, at den sorte mercedes forsvandt, og at e angiveligt intet har foretaget sig i anledning af, at han ikke har fået bilen igen. vidnet d har forklaret, at e og g kom op til hans bopæl, efter at f1 var kommet i sin bil, og at han mødte de to på skadestuen, men at de ikke talte om overfaldet på f
under disse omstændigheder tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at lægge vægt på es og gs vidneforklaringer om hændelsesforløbet. det fremgår af den kriminaltekniske erklæring om undersøgelsen af f1s bil, at tiltaltes to fingeraftryk fandtes på et hjørne ved øverste og bageste ruderamme udvendigt på højre fordør. fingeraftrykkene var afsat i greb, hvilket betyder, at de var afsat med samme hånd, at fingrene sad i rækkefølge, og at aftrykkene er afsat samtidig. af rapport af
juni 2015 vedrørende masteplaceringer fremgår, at f1s og tiltaltes telefoner kan have befundet sig samme sted på gerningstidspunktet. af aflytninger af f1s telefon den
juni 2015, hvor f1 og en person kaldet liban taler om overfaldet, fremgår, at f1 udtaler, at han ikke var sammen med tilst-drengene, men var helt alene. under en samtale den
juni 2015 med ”…” om, at f1 var blevet skudt, giver f1 udtryk for, at han ikke kendte ”ham der”, men han tror godt, at han ved, hvem det er. under en telefonsamtale den
juni 2015 med d fremgår, at d har talt med ”...”, som vil slutte fred. i en telefonsamtale lidt senere samme dag taler de igen om ”...”, at han og f1 måske skal mødes, og at f1 vil være sikker på, at han ikke pludselig sidder med en ”gøp” og pløkker ham. herefter har f1 en telefonsamtale med ”…”, hvorunder ham, f1 skal mødes med, omtales som ”...”. i en telefonsamtale ligeledes samme dag mellem f1 og hans mor fortæller f1, at de der ”blegfise” vil slutte fred, at de skal mødes foran ”bageren”, at han skal betale f1 ”200 lapper” for de skader, han har lavet, og at … (d) skal komme med ham. - 24 - f1 har for byretten forklaret, at han ikke ved, hvem ”...” og ”…” er. f1s mor, ..., har i byretten forklaret, at hun har hørt, at tiltalte bliver kaldt ”...”, og at hun ved, hvem der har skudt f1, og hvem der har gjort hvad. hun har ligeledes forklaret, at hun har hørt gerningsmændene omtalt med forskellige navne som ”blegfise, svin, danskersvin” og kødnavne. under vidnets forklaring i landsretten har hun derimod forklaret, at hun ikke ved, hvem ”...” er, men at f1 på hospitalet omtalte gerningsmændene som ”danskersvin”. hun har bestridt, at hun i byretten skulle have forklaret, at hun ved, at tiltalte er identisk med ”...”, og hun har tydeligt givet udtryk for, at hun ikke ønsker at afgive vidneforklaring. på denne baggrund lægges det til grund, at f1 er bekendt med gerningsmændenes identitet, men at han, som han har givet udtryk for, hvilket støttes af de aflyttede telefonsamtaler, ønsker at klare sagen selv uden om retssystemet. f1 har under de aflyttede telefonsamtaler omtalt den gerningsmand, han skulle slutte fred med, som ”...”, og f1s mor har i byretten givet udtryk for, at ”...” er identisk med tiltalte. tiltalte har forklaret, at han var til stede på gerningstidspunktet og kørte væk i den sorte mercedes, som e ikke har forsøgt at få tilbage. f1s forklaring om episoden har været noget usikker, men samlet set må forklaringen forstås således, at han sad på førersædet i sin egen bil, den røde golf. sms’erne fra f1 til tiltalte den
juni 2015 forud for episoden bærer præg af uoverensstemmelser mellem dem, og at f1 på en truende måde forlangte, at de skulle mødes på parkeringspladsen. 17 voterende udtaler: på den anførte baggrund og idet tiltaltes fingeraftryk var på bilens højre fordør samt under hensyn til oplysningerne om identitet mellem ”...” og tiltalte kan vi herefter tiltræde, at det er bevist, at tiltalte er en af gerningsmændene til overfaldet. efter f1s forklaring om selve overfaldet sammenholdt med de lægelige oplysninger finder vi det bevist, at overfaldet er sket som beskrevet i tiltalen, dog at det alene kan lægges til grund, at f1 blev ramt af skud én gang i benet. - 25 - efter de våbentekniske oplysninger lægger vi til grund, at der blev anvendt et hel- eller halvautomatisk skydevåben. vi kan endvidere tiltræde, at forholdene er begået i forening med den anden person, og vi kan således tiltræde, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 1 og
vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet. 1 voterende udtaler: de afgivne forklaringer peger ikke entydigt på tiltalte som gerningsmand til overfaldet, og motivet til overfaldet er heller ikke klarlagt. jeg finder derfor, at det ikke er tilstrækkeligt bevist, at tiltalte er en af gerningsmændene til overfaldet, og jeg stemmer derfor for at for at frifinde tiltalte i forhold 1 og
efter stemmeflertallet stadfæster landsretten byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet, dog med den begrænsning, at det alene er lagt til grund, at f1 blev ramt af skud én gang i benet. forhold 4-5 skudepisoden fandt sted den
februar 2016 ca. kl. 22.30, og a afgik ved døden den
april 2016 på sygehuset efter et kontinuerligt behandlingsforløb. efter skadestuenotatet blev a ramt af 5 skud i benene og 1 skud i balden. af de grunde, byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen fra landsretten, at skud-læsionerne er årsag til as død. tiltalte blev anholdt den
marts 2016 i forbindelse med indbrudstyveriet i forhold
tiltalte blev sigtet for forhold 1 og 2 og blev varetægtsfængslet. den
april 2016 blev c og h fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for forhold 4-
de blev varetægtsfængslet af byretten, men påkærede kendelsen og blev løsladt af landsretten den
april
i et retsmøde i byretten den
april 2016 blev tiltalte, der fortsat var varetægtsfængslet vedrørende forhold 1-2, sigtet i forhold 4-
tiltalte nægtede sig skyldig og ønskede ikke at afgive forklaring. tiltalte har herefter ikke ønsket at udtale sig om forhold 4-5, før han afgav forklaring under hovedforhandlingen i landsretten. - 26 - tiltalte har forklaret, at han den
februar 2016 på sin bopæl var sammen med n, som er afgået ved døden efter byrettens dom. den pågældende kaldtes også t. de blev afhentet i bil af ... (...) og mødtes i hasselager med c og h, som ville til randers. ... kørte hjem, og de øvrige 4 kørte mod randers i en passat stationcar, som c og h var kørende i. da de øvrige ville medtage et skydevåben, forlangte tiltalte at blive sat af og blev kørt hjem til sin bopæl. forud for tiltaltes forklaring i landsretten har ingen under sagens behandling i byretten og landsretten nævnt eller forklaret noget om n. masteoplysningerne støtter tiltaltes, hs og cs forklaringer om, at de var i hasselager den
februar 2016 omkring kl. 21.30 og i brabrand lidt senere. ifølge teleoplysningerne var tiltaltes telefon i randers kl. 22.23, det vil sige kort før gerningstidspunktet. tiltaltes forklaring om, at han havde glemt sin telefon i den mørke passat og forsøgte at kontakte c over facebook for at få telefonen tilbage, støttes ikke af cs forklaring, hvorefter han ikke fandt en telefon i bilen. forklaringen modsiges endvidere af, at tiltaltes kæreste sendte sms-beskeder til tiltaltes telefon kl. 22.23, på hvilket tidspunkt tiltalte har forklaret, at han var hjemme. tiltaltes forklaring om, at han kørte med i bilen, som blev ført af n, et stykke på motorvejen, hvorefter han på forlangende blev kørt til sin bopæl, støttes ikke af masteoplysningerne. forklaringen stemmer heller ikke med cs og hs forklaringer om en episode med en mand, der overfaldt dem på en parkeringsplads, efter at de havde sat tiltalte af på samme parkeringsplads. under hovedforhandlingen i landsretten har h forklaret, at tiltalte vendte tilbage til bilen, og hans forklaring må endvidere forstås således, at den omtalte mand, der kørte bilen til randers, var tiltalte. dette støttes af indholdet af de sms-beskeder, c sendte til a under køreturen til randers for at advare ham, herunder teksten ”kommer nu ned tykke og a” og ”kommer ned tykke kvn”. dette støttes videre af, at c ifølge politirapporten til politiet efter sin anholdelse har nævnt ”t” og ”...” i forbindelse med, at han blev afhørt om sms- beskederne. h er i landsretten blevet foreholdt tiltaltes forklaring om, at det var n, der kørte bilen til randers, hvortil han forklarede, at den forklaring ikke passer særlig godt med det, vidnet lige havde forklaret. på denne baggrund finder landsretten, at tiltaltes forklaring må tilsidesættes, og landsretten lægger til grund, at det var tiltalte, der kørte bilen til randers. as kæreste e1, hans mor e2 og hans stedfar m har detaljeret, samstemmende og troværdigt forklaret om as betroelser til dem under sygeforløbet og om deres møde med c på e2s og ms - 27 - bopæl og de oplysninger, c gav i den forbindelse. oplysningerne til vidnerne fra a og c gik ifølge vidnerne ud på, at det var tiltalte, der var gerningsmand til skudepisoden, at han i den forbindelse udtalte ”du får ikke en krone”, og at baggrunden var, at tiltalte skyldte a 80.000 kr., som han havde forudbetalt for et kvantum hash, han ikke havde fået leveret. vidnerne har endvidere forklaret, at c har oplyst til dem, at han – senest i løbet af hovedforhandlingen i landsretten - er blevet truet til at undlade at afgive vidneforklaring. h har under hovedforhandlingen ved afslutningen af anklagerens afhøring på spørgsmålet om, hvem der skød a, udtalt, ”har a ikke sagt det?”. på baggrund af udviklingen i vidnets forklaring og vidnets udtalelser om, at mange mennesker hører ting i retten, og at han er utilfreds med, at det er antydet, at det var ham, der skød a, lægger landsretten til grund, at vidnet har været tilbageholdende med oplysninger som følge af pres fra andre personer, men at vidnets forklaring må forstås således, at forklaringen går ud på, at det er tiltalte, der er gerningsmand til skudepisoden mod a. landsretten tiltræder på denne baggrund og efter en samlet vurdering, at det er bevist, at tiltalte er gerningsmand til skudepisoden i forhold
som anført indledningsvist tiltrædes det endvidere, at skuddene er årsag til, at a afgik ved døden. a er ifølge de lægelige undersøgelser ramt af 6 skud, hvoraf de 5 ramte benene. et af skuddene ramte venstre balde og gik igennem venstre hofte og bækkenknogle med læsion af blære, tyndtarm, endetarm og ud til underhuden på højre balde, hvor der sad et projektil. efter forklaringerne om selve skudepisoden lægges det til grund, at tiltalte først affyrede 1-2 skud, der ramte benene, hvorefter a faldt om. tiltalte gik mod bilen, men gik tilbage og skød igen. e1 har i byretten nærmere forklaret, at personen stod tæt på a, at det lød, som om pistolen gik af, og at det virkede, som om personen ikke rigtigt kunne styre skuddene, da der kom mange skud. i landsretten har vidnet vedstået denne forklaring og har videre forklaret, at der kom mange skud, mens a lå ned, og at hun kan huske sin forklaring i byretten om, at det virkede, som om gerningsmanden ikke helt kunne styre det, idet der gik så mange skud af. tiltalte har – i konsekvens af sin forklaring om, at han ikke var gerningsmand til skudepisoden – ikke afgivet forklaring om denne. - 28 - landsretten lægger på den anførte baggrund til grund, at tiltalte, da han med en maskinpistol på kort afstand affyrede adskillige skud, mens a lå ned, og hvoraf et af skuddene medførte læsioner i underlivet, ikke sigtede specifikt mod as ben, og at det således var et tilfælde, at skuddene ramte, hvor de gjorde, på as legeme. 2 dommere og 5 nævninger udtaler: vi finder, at det under disse omstændigheder er bevist, at tiltalte, da han vendte tilbage og skød på ny, har indset det som overvejende sandsynligt, at a ville afgå ved døden som følge af skuddene, og at tiltalte derfor havde forsæt til drab. 1 dommer og 4 nævninger udtaler: vi finder, at det på samme baggrund er bevist, at tiltalte i situationen i hvert fald har indset muligheden for, at tiltalte ville afgå ved døden, og at han ved sin handlemåde har accepteret denne mulighed. vi er med denne begrundelse enige med flertallet i, at tiltalte havde forsæt til drab. landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig i forhold
efter de kriminaltekniske oplysninger om gerningsvåbnet tiltrædes det endvidere, at tiltalte er skyldig i forhold
med den begrænsning i forhold 1, at det er lagt til grund, at f1 alene er ramt af skud én gang i benet, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket. landsretten stadfæster herefter med den begrænsning i forhold 1, at det er lagt til grund, at f1 alene blev ramt af skud én gang i benet, byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet. t h i b e s t e m m e s: byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet stadfæstes.” - 29 - straffastsættelse der er afgivet 13 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 15 år, 1 stemme for at fast- sætte straffen til fængsel i 14 år og 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 13 år. efter udfaldet af stemmeafgivningen forhøjes straffen til fængsel i 15 år. ved fastsættelsen af straffen har flertallet navnlig lagt vægt på, at der er tale om to selv- stændige episoder med alvorlig personfarlig kriminalitet. ved både forhold 1 og forhold 4 er der anvendt farlige skydevåben, som er transporteret til gerningsstederne, herunder har tiltalte transporteret maskinpistolen, der blev anvendt i forhold 4, fra aarhusområdet til randers. der er endvidere lagt vægt på, at forholdene er begået i et kriminelt miljø, forhold 1-2 er begået i forening med en anden person, og der har været flere personer involveret i begge hændelsesforløb. mindretallet har lagt vægt på tiltaltes unge alder, at resocialiseringshensyn taler imod en streng straf, og at det i forhold 4 ikke er lagt til grund, at tiltalte havde planlagt at dræbe offeret. de juridiske dommeres afgørelse af kravene om erstatning og godtgørelse f1 da der ikke er tilstrækkelig dokumentation og oplysninger vedrørende kravene om godtgø- relse for svie og smerte og godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, tages disse krav ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens jf. § 992, stk.
byrettens afgørelse om erstatning for beklædning mv. stadfæstes. e1 - 30 - da det lægges til grund, at der har været tale om et fast samlivsforhold, og under hensyn til krænkelsens karakter, tages kravet om godtgørelse til følge, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a. e2 byrettens afgørelse om erstatning stadfæstes. e3 kravet om erstatning for psykologbehandlinger til e3s mor tages ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk.
godtgørelsen i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a fastsættes til 100.000 kr. herefter tages påstanden til følge med samlet 351.801 kr. tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. t h i k e n d e s f o r r e t: straffen til tiltalte, t, forhøjes til fængsel i 15 år. afgørelserne om erstatning til f1 og e2 stadfæstes. beløbene skal betales inden 14 dage. erstatningen og godtgørelsen til e3 nedsættes til 351.801 kr., der forrentes som anført i byrettens dom. beløbet skal betales inden 14 dage. tiltalte skal inden 14 dage til e1 betale 100.000 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, fra den
november
tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

afsagt den 23. august 2017 af vestre landsrets 13. afdeling (dommerne henrik bjørnager