højesterets dom afsagt fredag den 27. august 2010 sag 110/2010 (2. afdeling) rigsadvokaten mod t (advokat troels lind pedersen, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i randers den 2

§ 53, stk.

1 (spirituskørsel begået den

1. juni 1990).
2. ved retten i randers’ dom af
3. januar 1997 med hæfte i 40 dage og frakendelse af førerretten for bestandig for overtrædelse af bl.a.

§ 53, stk.

1 (to tilfælde af spirituskørsel begået den

1. maj 1996 og den
2. oktober 1996).
3. ved vestre landsrets ankedom af
4. december 1999 med hæfte i 60 dage og frakendelse af førerretten for bestandig for overtrædelse af bl.a.

§ 53, stk.

1 (to tilfælde af spirituskørsel begået den

1. februar 1998 og den
2. juni 1998).
3. ved retten i randers’ dom af
4. februar 2006 med fængsel i 30 dage betinget med vilkår om bl.a. samfundstjeneste samt ubetinget frakendelse af førerretten i 10 år for overtræ- delse af bl.a.

§ 53, stk.

1 (spirituskørsel begået den

1. oktober 2005). anbringender t har gjort gældende, at spirituskørslen den
2. marts 2008 må anses for et andengangstil- fælde, og at straffen – der også omfatter kørsel i frakendelsestiden – derfor ikke kan fastsættes højere end fængsel i 20 dage. gentagelsesvirkningen med hensyn til straffen af de tidligere domme fra 1983, 1988, 1991, 1997 og 1999 var ophørt i 2004, dvs. før ikrafttrædelsen den
3. september 2005 af ændringen af færdselsloven ved lov nr. 363 af
4. maj
5. lovændringen medfører ikke, at disse domme nu kan tillægges gentagelsesvirkning for straffen. der er ikke støtte herfor hverken i 2005-lovens overgangsbestemmelser eller i forarbejderne til loven, der ikke udtrykkeligt nævner denne situation. det er i overensstemmelse med det almindelige princip om, at straf- skærpelser ikke tillægges tilbagevirkende kraft, at dommene afsagt før lovændringen ikke nu tillægges gentagelsesvirkning med hensyn til straffen. dette er tillige bedst stemmende med straffelovens § 5, hvorefter afgørelser truffet i henhold til tidligere ret kommer i betragtning efter deres indhold. denne retstilstand blev da også lagt til grund ved retten i randers’ dom af
6. februar 2006, hvorved han blev dømt for spirituskørsel begået efter lovændringen, og hvorved retten anså denne overtrædelse for et førstegangstilfælde. - 3 - uanset straffens længde foreligger der sådanne særlige omstændigheder, at der undtagelsesvis er grundlag for at fastsætte en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste. han er 61 år gammel. endvidere er han synshandicappet efter en øjenoperation og skal opereres igen. her- udover er der gået næsten 2 ½ år siden kørslen fandt sted. anklagemyndigheden har gjort gældende, at spirituskørslen den
7. marts 2008 skal bedøm- mes som et syvendegangstilfælde. straffen, der også omfatter kørsel i frakendelsestiden, skal derfor fastsættes til fængsel i 70 dage. t’s tidligere domme for spirituskørsel afsagt i 1983-1999 skal tillægges gentagelsesvirkning ved fastsættelsen af straffen efter den gældende regel i

§ 117, stk.

2, nr. 6, selv om gentagelsesvirkningen efter tidligere praksis var ophørt ved ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af

1. maj
2. en sådan retstilstand stemmer bedst med princippet i straffelovens § 5 og er ikke i strid med princippet i straffelovens § 3 eller med artikel 7 i den europæiske menneske- rettighedskonvention, idet den aktuelle spirituskørsel er begået efter, at de nugældende regler er trådt i kraft. der er ikke grundlag for en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste. det fremgår af forarbejderne til 2005-loven, at der i tredjegangstilfælde og i senere tilfælde ikke er grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling, lige- som der som udgangspunkt kun skal idømmes én betinget straf inden for gentagelsesvirk- ningsperioden efter en tidligere dom. t blev ved dommen af
3. februar 2006 for spirituskørsel i frakendelsestiden idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. der foreligger heller ikke sådanne særlige personlige forhold, at der er grundlag for en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. højesterets begrundelse og resultat ved lov nr. 363 af
4. maj 2005 om ændring af færdselsloven blev gentagelsesvirkningen ved fastsættelse af straf for spirituskørsel ændret, således at straffen kan stige til fængsel i 1 år og 6 måneder, hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget som følge af spirituskørsel, og det nye forhold er begået inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, jf. nu færdselslo- vens § 117, stk. 2, nr.
5. bedømt efter denne bestemmelse har samtlige t’s domme for spiri- - 4 - tuskørsel efter § 53, stk. 1, der er afsagt forud for lovændringen, indbyrdes gentagelsesvirk- ning. forud for lovændringen blev tidligere domme for spirituskørsel kun tillagt gentagelsesvirk- ning med hensyn til straffen i 5 år efter endelig dom. efter denne praksis var gentagelsesvirk- ningen af t’s domme afsagt forud for lovændringen ophørt flere gange. spørgsmålet er herefter, om den nye regel om gentagelsesvirkning finder anvendelse for samtlige domme afsagt før lovændringen. dette spørgsmål er ikke reguleret ved 2005-loven. ifølge straffelovens § 5 gælder i tilfælde, hvor forhøjet straf eller andre retsfølger er foreskre- vet i gentagelsestilfælde, at afgørelser, der er truffet i henhold til tidligere ret, kommer i be- tragtning lige med afgørelser efter den lov, i henhold til hvilken den foreliggende handling bedømmes. herefter, og da også den seneste dom har gentagelsesvirkning i forhold til det nu begåede for- hold, tiltræder højesteret, at kørslen i denne sag bedømmes som et syvendegangstilfælde, og at straffen er fastsat til fængsel i 70 dage. t blev ved retten i randers’ dom af
6. februar 2006 idømt en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste for spirituskørsel. på denne baggrund, og idet højesteret tiltræder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ny betinget dom, stadfæster højesteret dommen. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. statskassen skal betale sagens omkostninger for højesteret.