højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. juni 2014 sag 46/2014 a/b bangsbohus i likvidation kærer østre landsrets
2. afdelings kendelse af
3. december 2013, hvorved sø- og handelsrettens skifteafdelings kendelse af
4. november 2013 om ha- bilitet blev stadfæstet. i påkendelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, michael rekling, oliver talevski og lars apostoli. påstand kærende, a/b bangsbohus i likvidation, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fortsat behandling, idet sø- og handelsretten, skifteafdelingen, i den forbindelse skal beklædes af en dommer ansat uden for denne skifteret (en sættedommer), og retsassessor helle degnbol skal således vige sit sæde. sagsfremstilling den foreliggende kæresag vedrører, om retsassessor helle degnbol er inhabil som følge af dommer torben kuld hansens udtalelser og drøftelser med advokater. torben kuld hansen er chef for og eneste dommer i sø- og handelsrettens skifteafdeling. de øvrige jurister i afdelingen er retsassessorer og dommerfuldmægtige. dommer torben kuld hansens udtalelser i en artikel, som blev bragt i jyllands-posten den
5. september 2012 med overskriften ”nyt slag mod andelshavernes fremtid efter økonomisk kollaps”, står der bl.a. følgende: ”lige [nu] diskuterer advokater, dommere og interesseorganisationer intenst, om andelsboligforeninger kan begære sig selv konkurs. det er nemlig ikke nok, at foreningen ikke kan betale sine regninger. - 2 - den skal også have en retlig interesse i at gå konkurs. den retlige interesse i konkurs er at fordele aktiverne ligeligt mellem kreditorerne. til gengæld er det ikke en retlig inte- resse, at man gerne vil blive boende som lejer og være beskyttet af huslejereglerne, siger dommer i sø- og handelsretten torben kuld hansen, der har været involveret i mange skifteretssager. lavere boligydelse ”som regel får ejerne af andelene i en andelsboligforening væsentligt lavere boligydelse ud af en frivillig konkurs. men det er ikke formålet. vi så en række sager komme ind sidste år, og dem forsøger vi at finde en passende afslutning på. samtidig har de fleste advokater indstillet sig på, at vi i skifteretterne gør vores bedste for at luge nye sager fra. de hører ikke hjemme under konkursreglerne,” siger torben kuld hansen. foreløbig bygger den nye praksis på en kendelse om en andelsforening på odinsvej i lyngby. både skifteretten og østre landsret afviste foreningens ønske om at erklære sig konkurs.” den i citatet omtalte kendelse om en andelsboligforening på odinsvej i lyngby er østre landsrets kendelse af
6. april 2012 (gengivet i ufr 2012.2522 og i tbb 2012.415). i denne sag havde skifteretten udtalt følgende: ”det fremgår af forarbejderne til konkursloven og retspraksis, at en konkurs skal vare- tage kreditors interesser. det fremgår endvidere af retspraksis, at der skal være et formål med konkurs – en retlig interesse. såfremt konkurs ikke vil bibringe aktiver, der kan gø- res til genstand for kreditorinteresse, er der ingen retlig interesse i konkurs. andelsboligforeningen ejer alene et aktiv, en fast ejendom, der efter det oplyste er over- behæftet, og som kreditor har taget til brugeligt pant. en konkursbehandling vil ikke kunne bibringe kreditor yderligere midler. derudover er nordea bank a/s og nordea kredit realkreditaktieselskab eneste kreditor i boet, der begge har pant i ejendommen. der er herefter intet formål med en konkurs, og andelsboligforeningen har derfor ikke en relevant interesse i konkursbehandling, hvorfor bestemmes: andelsboligforeningens konkursbegæring tages ikke til følge.” skifterettens kendelse blev stadfæstet af landsretten med følgende begrundelse: ”landsretten er enig med skifteretten i, at andelsboligforeningen efter det foreliggende ikke har en retlig relevant interesse i konkursbehandling, samt i skifterettens begrun- delse herfor. - 3 - når andelsboligforeningens eneste kreditorer modsætter sig, at konkursbegæringen fremmes, kan det ikke føre til et andet resultat, at foreningens medlemmer på general- forsamlinger har besluttet at nedsætte boligafgiften til et niveau, der nu er under bolig- afgiftens størrelse ved foreningens stiftelse i 2006, og at foreningen tillige ved at ind- betale boligafgiftsbeløb på foreningens kassekredit i stedet for at betale terminsydelser på sine realkreditlån har øget risikoen for, at andelsboligforeningen bliver insolvent. således som sagen er forelagt og procederet for landsretten, finder landsretten anledning til at bemærke, at det ikke er godtgjort, at andelsboligforeningen var insolvent på tids- punktet for konkursbegæringens indgivelse.” folketingets retsudvalg afholdt den
7. december 2012 en høring om kuratorordningen og konkurslovgivningen. lyd- og billedoptagelse fra høringen er tilgængelig på folketingets hjemmeside. dommer torben kuld hansen deltog i sin egenskab af medlem af konkursrådet i høringen og udtalte i den forbindelse bl.a. følgende: ”… jeg synes, at jeg vil benytte lejligheden til at fortælle lidt om et af de meget store problemer, vi har haft i de senere år. … men i de senere år så er det her begreb med den retlige interesse blevet vippet på hove- det, fordi der er nogle skyldnere, som gerne vil tages under konkursbehandling, og nogle kreditorer, som synes, det er en rigtig skidt idé. og det, jeg kommer ind på nu, er som sagt andelsboligforeningerne, som har været omtalt i pressen. og hvad er nu egent- lig baggrunden for, at skyldnerne siger ”jeg vil gerne erklæres konkurs” og kreditorerne siger ”nej”. ja, forholdet er det, eller faktum er det, at de pågældende andelshavere, de har optaget nogle lån for nogle år siden på nogle særlige vilkår, jeg nævner bare i flæng sådan noget som swap og lignende. det er lån, der er optaget i en forventning om, at der skete en kraftig prisstigning på området. det har vi jo så alle sammen set, at det ikke er sket, med det resultat, at man nu sidder med overbehæftede ejendomme, som skal finan- sieres. og det er jo så andelsboligforeningen, der skal kradse disse penge ind hos de en- kelte andelshavere. … spørgsmålet er så: kan man så komme igennem med sådan en konkursbehandling? og dertil har domstolene svaret, indtil videre i hvert fald, at det kan man ikke. en sådan in- teresse fra andelshavernes side er ikke en relevant konkursretlig interesse, der kan be- grunde et dekret, og derfor så har domstolene, senest østre landsret, stadfæstet skifte- rettens afgørelse om, at det kan man ikke. … men det fjerner jo ikke problemet at sige sådan. der er jo stadigvæk nogle mennesker, som er alvorligt i klemme. og det her problem mener jeg er et politisk problem, som man må forholde sig til.” - 4 - som svar på en kommentar fra et medlem af retsudvalget udtalte dommer torben kuld han- sen bl.a.: ”jeg er helt enig i, at man jo selv har bragt sig i den her situation. man kan lidt groft måske udtrykke det på den måde, at der er tale om spekulation, og man har tabt. det er jeg enig i, og det er også en af grundene til, at skifteretterne og landsretten har sagt: ”det her, det hører ikke hjemme hos os”. men det ændrer jo ikke på det faktum, at der er nogen, der er i klemme, og det er det, jeg siger: det er måske det, man skal rette skyt- set imod og sige ”hvordan kan vi så hjælpe folk ud af den klemme, de er i?” for ellers så får vi nok en stribe konkurser på det her område, kunne jeg forestille mig.” i en artikel, som blev bragt i jyllands-posten den
8. august 2013 med overskriften ”andels- havere fanget i gæld”, står der bl.a. følgende: ”skifterettens chef er dommer torben kuld hansen. han sagde sidste år til jyllands-po- sten, at andelsboligforeninger ikke har en retlig interesse i at erklære sig selv konkurs, så medlemmerne blev lejere igen. ”klostergården er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsboligforeninger, som gør, medmindre det er kreditors ønske. om brugen af paragraf 144 er lovlig, vil jeg ikke gætte på. det kræver noget kreativ tænkning at bruge den imod skyldnerne. jeg følger som alle andre sagen,” siger torben kuld hansen.” dommer torben kuld hansens drøftelser med advokater andelsboligforeningen klostergaarden indgav den
9. maj 2011 egen begæring om konkurs til sø- og handelsretten som skifteret. ved dekret af samme dato tog skifteretten foreningen under konkursbehandling, og advokat per astrup madsen, som havde indgivet begæringen på vegne af foreningen, blev udpeget som kurator. panthaver nordea kreditaktieselskab og nordea bank danmark a/s (herefter ”nordea”) øn- skede, at advokat per astrup madsen skulle fratræde som kurator, og kærede skifterettens kendelse om, at han skulle fortsætte som kurator. ved kendelse af
10. september 2011 be- stemte landsretten, at advokat per astrup madsen skulle fratræde som kurator. i kendelsen udtalte landsretten bl.a. følgende: ”der er hermed opstået et alvorligt modsætningsforhold mellem nordea og foreningen. under disse omstændigheder finder landsretten, at advokat per astrup madsen, som - 5 - foreningen valgte til at indgive begæring om konkurs, må anses for inhabil i forhold til at udføre kuratorhvervet…” efter ønske fra nordea blev advokat bo lauritzen dernæst udpeget som kurator. efterfølgende – formentlig i august/september 2012 – har dommer torben kuld hansen haft drøftelser med advokat bo lauritzen og nordeas advokat, carsten ceutz, uden at en repræ- sentant for andelshaverne i andelsboligforeningen klostergaarden har været til stede. konkursbegæringen og habilitetsindsigelsen a/b bangsbohus i likvidation (herefter ”likvidationsboet”) indgav den
11. september 2013 egen begæring om konkurs til sø- og handelsretten som skifteret. i forbindelse med konkurs- begæringen fremsatte likvidationsboet anmodning om, ”at skifteretten på grund af ledende dommer torben kuld hansens udtalelser og inhabilitet … tager stilling til sin habilitet i for- hold til at træffe afgørelse vedrørende nærværende begæring om konkurs.” den
12. september 2013 blev skifteretten sat af dommer torben kuld hansen, som afsagde sålydende kendelse: ”indledningsvis bemærkes, at jeg som medforfatter til bogen insolvensprocesret i
13. ud- gave s. 154 har udtalt mig omkring spørgsmålet om andelsboligforeninger i relation til begrebet ”individuel, væsentlig interesse”, hvilket bl.a. er sket på baggrund af den afgø- relse, der nu er gengivet i u 2012.2522 ø, ligesom jeg den
14. december 2012 i forbin- delse med en høring i folketingets retsudvalg henledte udvalgets opmærksomhed på dette juridiske problem og dets samfundsmæssige betydning. der er tale om en generel faglitterær beskrivelse af et retsspørgsmål, og jeg finder derfor, at disse forhold ikke kan begrunde inhabilitet efter retsplejelovens §
15. med hensyn til de citerede avisartikler er disse ligeledes fremkommet på baggrund af min gengivelse af det synspunkt, som fremgår af insolvensprocesretten s. 154, og hvor jeg har tilkendegivet, at et ønske hos medlemmerne af en andelsboligforening om at ændre status til lejere ikke synes at være ”en interesse, der bør beskyttes af konkursin- stituttet.” denne opfattelse af retstilstanden, som navnlig bygger på u 2012.2522 ø, er i en af artiklerne gengivet med ordene ”klostergården er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsboligforeninger, som gør”. jeg har i dag ingen nærmere erindring om det præcise ordvalg under samtalen med journalisten, dog kan jeg tilføje, at emnet også blev drøftet i sammenhæng med, at egenbegæringer fra andelsboligforeninger fremad- rettet ikke ville blive behandlet, uden at panthaveren ville blive inddraget. normalt tages en egenbegæring blot til følge, uden at kreditorerne på forhånd er underrettet herom. dertil kommer, at det anførte citat alene er udtryk for en mulig, men sandsynlig følge af det juridiske standpunkt, som jeg har givet udtryk for i bogen. det er derfor holdningen i bogen, som er det centrale for habilitetsspørgsmålet. jeg har ikke udtalt mig om denne - 6 - konkrete sag, men om det, som jeg mener, er retstilstanden på området under de forud- sætninger, der har været i de tidligere sager. nærværende sag skal naturligvis som alle andre sager afgøres på grundlag af dennes konkrete omstændigheder. jeg finder derfor, at den abstrakte opfattelse af gældende ret, som jeg har givet udtryk for, og som navnlig bygger på retspraksis, heller ikke kan føre til inhabilitet, jf. herved tillige u 2009.550 ø, hvorfor bestemmes: begæringen om, at skifteretten skal beklædes af en person uden for sø- og handelsret- tens skifteret, tages ikke til følge.” kendelsen af
16. september 2013 blev ikke påkæret. danske bank a/s og realkredit danmark a/s, der er kreditorer i likvidationsboet, har prote- steret imod afsigelse af konkursdekret, og der blev afholdt retsmøde med henblik på behand- ling af konkursbegæringen den
17. november
18. i retsmødet var skifteretten beklædt af retsassessor helle degnbol, som gør tjeneste i sø- og handelsrettens skifteafdeling. likvidationsboet nedlagde påstand om, at retsassessor helle degnbol skulle vige sit sæde. danske bank a/s og realkredit danmark a/s gjorde gældende, at helle degnbol ikke var inhabil, og at likvidationsboet burde have kæret skifterettens kendelse af
19. september 2013, hvis det anser såvel dommer torben kuld hansen som alle dommerfuldmægtige og retsasses- sorer i sø- og handelsrettens skifteafdeling for inhabile. ved kendelsen af
20. november 2013 bestemte retsassessor helle degnbol, at hun ikke skulle vige sit sæde. som begrundelse herfor citerede helle degnbol i sin kendelse dele af dommer torben kuld hansens kendelse af
21. september 2013, hvorefter hun anførte følgende: ”denne kendelse er upåkæret. henset hertil, og da der ikke er anført nye forhold, som er egnede til at rejse tvivl om undertegnedes fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, bestemmes: a/b bangsbohus’ påstand om, at undertegnede skal vige sit sæde tages ikke til følge.” - 7 - denne kendelse blev stadfæstet af østre landsret ved kendelsen af
22. december
23. som begrundelse herfor er i kendelsen anført følgende: ”dommer ved sø- og handelsrettens skifteafdeling, torben kuld hansen, har i ken- delse af
24. september 2013 taget stilling til, om han i sin egenskab af chef for skifte- retten har gjort denne inhabil, og at denne derfor skal beklædes af en person uden for skifteretten. torben kuld hansen har i kendelsen forholdt sig til de udtalelser til pressen og offent- ligheden i øvrigt og de tilkendegivelser i den juridiske litteratur, som han er fremkom- met med, inden a/b bangsbohus i likvidation indgav egen begæring om konkurs den
25. september
26. torben kuld hansen har i forhold til sine egne tilkendegivelser i den juridiske litteratur og sine udtalelser under en høring i folketingets retsudvalg den
27. december 2012 an- ført blandt andet, at der er tale om en generel faglitterær beskrivelse af et retsspørgsmål, der bygger på retspraksis, og at han ikke har udtalt sig om den konkrete sag, men om retstilstanden på området under de forudsætninger, der har været i tidligere sager. for så vidt angår sine udtalelser til pressen har torben kuld hansen anført blandt andet, at de er udtryk for en mulig men sandsynlig følge af det juridiske standpunkt, som han har givet udtryk for i den juridiske litteratur. torben kuld hansen har i kendelsen end- videre givet udtryk for, at han ikke husker det præcise ordvalg under samtalen med den pågældende journalist, men at emnet blev drøftet i sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt egenbegæringer om konkurs fra andelsboligforeninger vil blive behandlet, uden at panthaveren på forhånd er underrettet herom. på blandt andet denne baggrund fandt torben kuld hansen, at der ikke forelå inhabili- tet. landsretten finder, at der ikke foreligger sådanne forhold, at der er grundlag for at fra- vige udgangspunktet om, at en dommer ikke bliver inhabil ved tidligere at have skrevet eller udtalt sig om et retsspørgsmål, som opstår før den aktuelle sag. der foreligger så- ledes ikke som følge af dommer torben kuld hansens udtalelser og tilkendegivelser i den juridiske litteratur sådanne omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om den fuldstændige upartiskhed hos de øvrige medarbejdere i sø- og handelsrettens skifteaf- deling. herefter, og idet oplysningen om, at torben kuld hansen i en tidligere sag måtte have afholdt et møde med kurator og en repræsentant for panthaver, men ikke for andelsha- verne, ikke i sig selv kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten skifterettens kendelse.” behandlingen af konkursbegæringen er udsat på udfaldet af kæremålet vedrørende spørgs- målet om inhabilitet. - 8 - anbringender likvidationsboet har anført bl.a., at dommer torben kuld hansens udtalelser og mødeaktivi- tet gør det umuligt for likvidationsboet at være overbevist om, at sø- og handelsrettens skif- teafdeling er fuldstændig upartisk. torben kuld hansen har på vegne af hele skifteafdelingen udtalt sig om den fremtidige behandling af det sagskompleks, som den foreliggende sag ind- går i. det er ubestridt, at jyllands-posten har citeret dommer torben kuld hansen korrekt. hans udtalelser i jyllands-posten er uden forbehold for konkrete forhold i de enkelte fremtidige sager. udtalelserne er vidtgående og fremstår ikke som almindelige fortolkningsudsagn i den juridiske litteratur. dommer torben kuld hansens udtalelser i folketingets retsudvalg fremstår negativt værdi- ladede for så vidt angår foreningerne og andelshaverne. der er tale om forhold, som ikke ind- går i en vurdering af, om konkursbetingelserne er opfyldt. udtalelserne fremstår som afgivet af torben kuld hansen i dennes egenskab af chef for skif- teafdelingen. udtalelserne fremstår ikke som afgivet af torben kuld hansen i dennes egen- skab af forfatter eller lignende. udtalelserne giver et indtryk af, at torben kuld hansen er i en position i forhold til medarbejderne i skifteafdelingen, hvor han kan påvirke den fremtidige håndtering af sagerne. det må antages, at dommerfuldmægtigene og retsassessorerne i den afdeling, som torben kuld hansen er chef for, vil være under en vis indflydelse af de udtalel- ser, som han er fremkommet med. det vil være vanskeligt for dommerfuldmægtigene og rets- assessorerne at nå til et andet resultat end det, som er angivet i udtalelserne. det bør ikke tillægges afgørende betydning, om udtalelserne er fremkommet nogle uger før eller efter indgivelsen af den konkrete konkursbegæring. det har stået klart for alle involve- rede parter og sø- og handelsrettens skifteafdeling, at der var tale om et sagskompleks med en række aktuelle og nært forestående sager, som i vidt omfang er identiske i faktum og pro- blemstilling. dommer torben kuld hansen har i en lignende sag afholdt møder med kurator og panthavers advokat, uden at andelshavernes advokat forudgående var blevet gjort bekendt hermed. det - 9 - kan ikke udelukkes, at panthavers advokat har søgt at påvirke sø- og handelsretten ved disse møder. højesterets begrundelse og resultat problemstillingen konkursbegæringen fra a/b bangsbohus i likvidation skulle behandles af retsassessor helle degnbol i sø- og handelsrettens skifteafdeling. likvidationsboet har ikke anført, at hun var inhabil på grund af sine egne personlige forhold. likvidationsboet har derimod anført, at dommer torben kuld hansen som følge af udtalelser mv. ville være inhabil til at behandle konkursbegæringen, og at hans inhabilitet har en afsmittende virkning på de dommerfuld- mægtige og retsassessorer, der gør tjeneste i sø- og handelsrettens skifteafdeling, herunder helle degnbol, således at de også er inhabile ved behandlingen af konkursbegæringen. det må herefter først vurderes, om dommer torben kuld hansen ville have været inhabil til at behandle konkursbegæringen, og i bekræftende fald om hans inhabilitet har afsmittende virk- ning på retsassessor helle degnbol. den dommer, der behandler en sag, skal påse, om der foreligger grunde, der kan medføre in- habilitet, og spørgsmålet kan rejses af sagens parter, jf. retsplejelovens § 62, stk.
28. afgørelse om en dommers habilitet træffes af den ret, der behandler den pågældende sag, jf. § 62, stk.
29. det var retsassessor helle degnbol, der behandlede denne sag i sø- og handelsrettens skifte- afdeling. spørgsmålet om, hvorvidt hun burde vige sit sæde som følge af dommer torben kuld hansens udtalelser, burde derfor alene være afgjort af hende selv. det forhold, at ken- delsen af
30. september 2013, der blev truffet af torben kuld hansen, ikke blev kæret til landsretten, har derfor ingen betydning for prøvelsen af helle degnbols kendelse af
31. no- vember
32. generelt om inhabilitet det følger af retsplejelovens § 61, at ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt – dvs. uden for de tilfælde, der er nævnt i § 60 – foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. - 10 - det fremgår af højesterets praksis, at bestemmelsen i § 61 har et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hen- syn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de dommere, der skal medvirke i sagen. det sidstnævnte formål indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller sagens parter kan rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. for at føre til inhabilitet skal tvivlen være ri- meligt begrundet i objektive omstændigheder. § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra menneskerettig- hedsdomstolen. det er et klart udgangspunkt, at en dommer ikke bliver inhabil, fordi den pågældende har skrevet eller udtalt sig generelt om et retsspørgsmål, som på et senere tidspunkt kommer til pådømmelse. dette udgangspunkt hænger sammen med, at dommere ligesom alle andre bor- gere har ytringsfrihed, og at det er gavnligt for samfundet, at dommerne med den erfaring, de har opnået i kraft af deres arbejde, har mulighed for at give udtryk for deres faglige syn i bø- ger, artikler og foredrag mv. uden derved at risikere at blive inhabile. dette udgangspunkt må dog fraviges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. et klart eksempel herpå er den situation, hvor dommerens udtalelser er møntet på en konkret sag, således at man kan sige, at dommeren gennem udtalelserne på forhånd har vurderet, hvordan den konkrete sag skal afgøres. dommerfuldmægtige og retsassessorer er uafhængige, når de udfører judicielle funktioner, og de er også beskyttet mod uansøgt afskedigelse og mod uansøgt ændring af tjenestested. i det daglige virke behøver der ikke at være en særlig forbindelse mellem en dommer, der er inha- bil, og de dommerfuldmægtige og retsassessorer, som gør tjeneste ved retten. inhabilitet hos en dommer har derfor ikke automatisk den afsmittende virkning, at en dommerfuldmægtig eller retsassessor ved samme ret bliver inhabil. om der foreligger afsmittende virkning, beror på en konkret vurdering af karakteren af dommerens inhabilitet sammenholdt med den rela- tion, der i det daglige er mellem den inhabile dommer og dommerfuldmægtigen eller retsas- sessoren, herunder om dommerfuldmægtigen eller retsassessoren virker i den inhabile dom- mers afdeling. - 11 - den konkrete sag fire dommere – lene pagter kristensen, michael rekling, oliver talevski og lars apostoli – udtaler: ved vurderingen af dommer torben kuld hansens habilitet må der anlægges en helhedsvur- dering af de udtalelser, som han har fremsat i jyllands-posten og under høringen i folketin- gets retsudvalg. dommer torben kuld hansens udtalelser tager udgangspunkt i en beskrivelse af retstilstan- den som fastslået i østre landsrets kendelse af
33. april 2012 (ufr 2012.2522). vi finder imidlertid, at udtalelserne går langt videre end blot at beskrive retstilstanden. udtalelserne er uforbeholdne og angår en specifik problemstilling, hvor flere aspekter uanset den nævnte landsretsafgørelse ikke er endeligt afklaret. udtalelserne er fremsat på et tidspunkt, hvor han måtte påregne, at der ville kunne komme nye begæringer om konkurs fra andelsboligforenin- ger. vi har særlig lagt vægt på, at dommer torben kuld hansen i jyllands-posten den
34. septem- ber 2012 udtalte, at ”vi så en række sager komme ind sidste år, og dem forsøger vi at finde en passende afslutning på. samtidig har de fleste advokater indstillet sig på, at vi i skifteretterne gør vores bedste for at luge nye sager fra. de hører ikke hjemme under konkursreglerne.” vi har endvidere lagt vægt på, at han under høringen i retsudvalget den
35. december 2012 ud- talte, at ”man kan lidt groft måske udtrykke det på den måde, at der er tale om spekulation, og man har tabt. det er jeg enig i, og det er også en af grundene til, at skifteretterne og landsret- ten har sagt: ”det her, det hører ikke hjemme hos os”.” vi har desuden lagt vægt på, at han i jyllands-posten den
36. august 2013 udtalte, at ”klostergården er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsboligforeninger, som gør, medmindre det er kreditors ønske.” vi finder, at dommer torben kuld hansens udtalelser efter en samlet vurdering er egnede til at skabe berettiget tvivl hos a/b bangsbohus i likvidation og omverdenen om, hvorvidt han på forhånd har taget stilling til, hvordan sø- og handelsrettens skifteafdeling vil afgøre kom- mende konkursbegæringer fra andelsboligforeninger. vi finder herefter, at der foreligger gan- ske særlige omstændigheder, således at torben kuld hansen på grund af udtalelserne ville være inhabil til at behandle konkursbegæringen i den foreliggende sag. - 12 - torben kuld hansen er den eneste udnævnte dommer i sø- og handelsrettens skifteafdeling, hvor retsassessor helle degnbol gør tjeneste. henset hertil og til karakteren af de forhold, som gør torben kuld hansen inhabil, finder vi, at det er nødvendigt, at helle degnbol viger sit sæde i denne sag. vi stemmer herefter for at tage likvidationsboets påstand til følge, således at retsassessor helle degnbol skal vige sit sæde. sø- og handelsretten må herefter tage stilling til, hvem der skal behandle sagen. dommer marianne højgaard pedersen udtaler: ved kendelse af
37. april 2012 stadfæstede landsretten sø- og handelsrettens skifteafdelings kendelse af
38. december 2011, hvorefter en andelsboligforening, hvis eneste aktiv var en fast ejendom, der efter det oplyste var overbehæftet, ikke har en retlig relevant interesse i kon- kursbehandlingen. landsretten tiltrådte skifterettens begrundelse, der bl.a. henviste til forar- bejderne til konkursloven. denne afgørelse blev ikke indbragt for højesteret, og der er ikke efter det oplyste efterfølgende truffet afgørelser, der kommer til et andet resultat end lands- rettens. dommer torben kuld hansen har i mange år været leder af landets største skifteret og bliver benyttet i mange sammenhænge som skifteretsekspert. når han udtalte sig til jyllands-posten den
39. september 2012 om andelsboligforeningers muligheder for at komme ud af deres gældsklemme gennem en egen begæring om konkurs, var det i denne egenskab. han udtalte, at disse foreninger ikke har en retlig begrundet interesse i at blive erklæret konkurs og henvi- ste i denne forbindelse til kendelsen fra skifteretten, der blev stadfæstet af østre landsret. under retsudvalgets høring den
40. december 2012 om bl.a. konkurslovgivningen deltog tor- ben kuld hansen som medlem af konkursrådet. han benyttede angiveligt lejligheden til at gøre retsudvalget opmærksomt på, at en række andelsboligforeninger sad med overbelånte ejendomme, og at disse problemer ikke kunne løses gennem brug af konkursinstituttet. han pegede på, at der kunne være behov for en politisk stillingtagen til, om disse medlemmer – uanset spekulationselementet – burde hjælpes ud af deres alvorlige økonomiske problemer. i artiklen i jyllands-posten den
41. august 2013 gentog torben kuld hansen sin tidligere til- kendegivelse af retsstillingen og anførte, at det var en fejl, at andelsboligforeningen kloster- gaarden var blevet erklæret konkurs. - 13 - torben kuld hansen har oplyst, at han ikke husker det præcise ordvalg under samtalerne med journalisten, og at ordene kan være taget ud af en anden sammenhæng. udtalelserne må end- videre læses under hensyntagen til, at der dels er tale om udtalelser til en avis og dels om ud- talelser som led i en mundtlig debat, hvor der ofte ikke er de samme muligheder for at nuan- cere og finpudse sine udtalelser, som f.eks. i den skrevne juridiske litteratur. de må derfor efter min opfattelse læses med det naturlige forbehold, at hver sag bedømmes på grundlag af dens konkrete omstændigheder og efter den til enhver tid gældende retsopfattelse. jeg finder herefter, at essensen af torben kuld hansens udtalelser – uanset deres vel bomba- stiske form – er, at de har karakter af generelle udsagn om retsstillingen baseret på landsret- tens offentliggjorte og uanfægtede kendelse af
42. april 2012, som stadfæstede en kendelse fra sø- og handelsretten. udtalelserne indeholder hans udlægning af, hvad resultatet af denne retsstilling vil føre til i fremtidige sager med andelsboligforeninger i samme situation, og hvad den burde have ført til i en tidligere sag. alle udtalelser er faldet i en periode, hvor torben kuld hansen havde føje til at anse retsstillingen for afklaret ved landsrettens kendelse. der foreligger ikke oplysninger om verserende sager ved sø- og handelsretten om konkursbegæ- ringer fra andelsboligforeninger i denne periode. andelsboligforeningen bangsbohus’ begæring om konkurs blev først indleveret den
43. sep- tember 2013, og udtalelserne kan derfor ikke være møntet på denne sag. at torben kuld han- sen ved sine udtalelser har tilkendegivet, at han og ”vi i skifteretterne” agter at lægge lands- rettens afgørelse til grund i fremtidige sager, kan efter min opfattelse ikke medføre, at han bliver inhabil. om den materielle retsstilling på området er som fastslået af sø- og handels- retten og landsretten, bør ske ved en afklaring heraf og ikke ved at anse torben kuld hansen for inhabil på grund af dennes udtalelser om retsstillingen og konsekvenserne heraf baseret på landsrettens resultat. jeg finder herefter i lighed med landsretten og efter en samlet bedømmelse af forløbet, at tor- ben kuld hansen ikke ville være inhabil, og stemmer derfor for at stadfæste landsrettens ken- delse. der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. - 14 - thi bestemmes: retsassessor helle degnbol skal vige sit sæde. kæreafgifterne for landsretten og for højesteret tilbagebetales.