← Danmark

afsagt den 10. april 2013

Obsah (4)§ 124§ 125§ 32§ 82

dom afsagt den 10. april 2013 v-121-11 jw industri a/s (advokat flemming jensen) mod 1) a 2) glerup teknik aps 3) glerup polen aps 4) gipo sp. z.o.o. (advokat jeppe r. stokholm) indledning efter selsk

§ 124) i boet udsendtes straks efter dekretets afsigelse.

den anden redegørelse (i h.t.

§ 125, stk.

1) udsendtes ca. 3 uger efter konkursdekretet. den tredje redegørelse (i h.t.

§ 125, stk.

2) udsendtes ca. 4 måneder efter konkursdekretet. herefter udsendtes redegørelser hvert halve år (i h.t. kon- kurslovens § 125, stk. 3). i ingen af redegørelserne var der som aktiv i boet nævnt immateri- elle rettigheder. i den anden redegørelse havde kurator bl.a. oplyst: ”… sammenholdt med det svigtende salg og ingen udsigt til at kunne honorere omkost- ninger valgte selskabets ledelse at indgive egen konkursbegæring. selskabets ledelse havde forud herfor summarisk forsøgt at sondere markedet for potentielle investorer eller købere til virksomheden, hvilket dog ikke medførte salg eller kapitaltilførsel. …” - 10 - i en mail af

  1. marts 2011 fremsendte advokat flemming jensen på vegne jw industri a/s et ”købstilbud på gipo a/s”. fra tilbuddet refereres: ”… købstilbuddet omfatter alle aktiver tilhørende konkursboet, dog ikke debitorer og de- posita, herunder men ikke begrænset til: … - alle immaterielle rettigheder tilhørende konkursboet - alle computere, hardware og software … - goodwill, herunder forretningskendetegn, navn, reklamer, brochuremateriale, salgs- og leveringsbetingelser, kartoteker, etc., … - alle aktiver, der uretmæssigt er blevet fjernet fra firmaets adresse - retten til sidste 15 % betaling stor kr. 122.625 + moms. … der accepteres sædvanlig ansvarsfraskrivelse. prisen er kr. 725.
  2. hvis nærværende tilbud ikke er accepteret senest kl. 15.30 i dag, er tilbuddet bortfaldet. …” ved brev af
  3. marts 2011 bekræftede kurator, advokat jens paulsen, at der var indgået en købsaftale mellem boet og jw industri a/s. kurator henviste til mailkorrespondancen den
  4. marts 2011 og til et møde og afleveringsforretning samme dag. kurator bemærkede end- videre, at købesummen var aftalt ændret til 755.000 kr., samt at det var aftalt, at konkursboet havde adgang til oplysninger om regnskaber og server til sikring af boets eventuelle pligter i bobehandlingen. i mellemtiden måtte køberen ikke have adgang til server eller disponere over dens indhold. b har udarbejdet en liste over ”manglende udstyr på gipo efter salg”, konstateret den
  5. marts 2011, samme dag som dateringen af listen. listen indeholder 18 punkter, herunder pkt. 13: ”1 kassette med originale cd-er og softvarelicenser” og pkt. 18: ”uberettiget adgang til bygningen efter jw overtagelse mellem lørdag 19-3 2011 kl. 14.30 efter ed forlod bygningen …”. i et brev af
  6. april 2011 fra kurator v/advokatfuldmægtig (nu advokat) daniel james peder- sen til jw industri a/s’ advokat flemming jensen oplyste kurator efter et møde med a - 11 - dagen før, at a bekræfter at have originale cd’er og softwarelicenser til programmet ”solid works”, som a mener, at glerup teknik aps har købt i glerup teknik aps’ navn. a havde endvidere oplyst, at han ikke havde været i bygningen efter den dag, hvor nøglerne var blevet afleveret. det var as opfattelse, at han selv var ejer af domænerettighederne til gipo.dk, som han havde oprettet som privat person. betalingerne for domænet var formentlig sket blandet fra a privat og fra selskabet. a havde givet udtryk for, at han var interesseret i et møde med køber, og det oplystes, at også kurator og advokatfuldmægtig daniel james pedersen var indstillet på at deltage i et møde. det er ubestridt, at et sådant møde blev afholdt den
  7. maj
  8. den
  9. maj 2011 ansøgte a om registrering af figurmærket gipo innovative process optimizing som eu-varemærke. ved brev af
  10. maj 2011 til as advokat jeppe k. stokholm rejste jw industri a/s ved advokat flemming jensen indsigelse imod en registrering af figurmærket som varemærke under henvisning til, at jw industri a/s havde købt gipo a/s og dermed havde rettighederne til varemærket gipo, som en registrering af figurmærket ville være i strid med. advokat flemming jensen anmodede på den baggrund om, at registreringen af vare- mærket blev annulleret, eller at der blev fremlagt dokumentation for, at retten til varemærket gipo lå hos steen glerup. i en mail af
  11. maj 2011 fastholdt advokat jeppe r. stokholm, at a ”er retmæssig ejer af varemærket gipo”. der er fremlagt et skærmprint fra den
  12. juli 2011, der viser, at man ved at klikke på gipo.dk bliver præsenteret for det polske gipo-selskab, gipo sp. z.o.o. med datering den
  13. juli 2011 indgav jw industri a/s forbudsbegæring ved fogedretten i herning, der den
  14. september 2011 afsagde kendelse om forbud som begæret på betingelse af, at jw industri a/s stillede en sikkerhed på 400.000 kr. i overensstemmelse med kendelsen - 12 - af
  15. september 2011, og efter at jw industri a/s havde stillet den krævede sikkerhed, ned- lagde fogedretten den
  16. oktober 2011 forbud, som gengivet ovenfor. den
  17. oktober 2011 ansøgte gipo sp. z.o.o. om registrering af det tidligere omtalte figur- mærke som eu-varemærke. ansøgningen er efter det oplyste fortsat under behandling. den ovenfor omtalte ansøgning, indgivet af a den
  18. maj 2011, er efter det oplyste blevet trukket tilbage. af en hjemmesideudskrift fra www.metalsupply.dk den
  19. maj 2012 fremgår en markedsfø- ringsmæssig omtale af gipo sp. z.o.o. selskabet omtales som en danskejet virksomhed i po- len, der arbejder som underleverandør til skandinaviske virksomheder. det er oplyst, at der tales flydende engelsk på kontoret i polen, og at der i starten vil være dansk dialog med kunderne. antallet af ansatte er oplyst at være
  20. a er angivet som direktør og kontaktperson med et dansk mobiltelefonnummer og mailadressen sgp@gipo.eu. på gipo sp. z.o.o.’s hjemmeside på engelsk markedsføres efter det oplyste produkter, som også findes i jw industri a/s produktportefølje. der er fremlagt et visitkort fra steen glerup for gipo sp. z.o.o. i forbindelse med brochure- materiale, som antageligt også blev anvendt før konkursen. i materialet fremgår flere steder gipo a/s, nogle steder med krydsoverstregning med kuglepen. på brochurens sidste side fremgik såvel gipo a/s med diverse kontaktdata og gipo sp. z.o.o. gipo a/s fremstår også her med krydsoverstregning. de sagsøgte har som bilag e fremlagt en oversigt over markedsføringsomkostninger. licenser skærmdumps fra solidworks registrering vedr. de i sagen omhandlede licenser viser, at so- lidworks har registreret kunden som gipo specialmaskiner. - 13 - som bilag d er fremlagt fortrykte formularer fra firma de lage landen ”leverancegodken- delse” og ”lejeaftale”, begge dateret den
  21. december
  22. i formularerne er glerup teknik aps anført som kunde og solid design house a/s som leverandør. under ”engangsaf- gifter” fremgår: ”engangsafgift 2 x solidworks 3d-cad inkl. 1 års opdatering og sup- port”. ”leverancegodkendelse” er underskrevet af a og dateret herning den 10/1-
  23. ”lejeaftale” fremstår som uunderskrevet. endnu en formular ”lejeaftale” mellem samme parter er dateret den
  24. marts
  25. om lejetid er i denne aftale anført 33 måneder. formularen er underskrevet af a. en faktura af
  26. marts 2007 fra solid house design til ”glerup teknik/gipo a/s”, stilet til a på dennes private adresse, viser bl.a. et opkrævet beløb på 11.250 kr. for ”1 års solidworks opdaterings- og hotline support, renewal” for perioden ”01/05 – 30/4”. den
  27. juni 2006 sendte solidcam en ”ordrebekræftelse på solidcam/solidworks” til gle- rup teknik aps og stilet til a på dennes private adresse i bording. en ”tillæg til aftale 8354826”, dateret den
  28. marts 2006, vedr. ”engangsafgift solidworks software” havde en lejeperiode på 34 måneder. aftalen er underskrevet af a på vegne glerup teknik aps. en ”lejeaftale”, dateret
  29. juni 2006, vedr. ”software”, på samme formular som tidligere nævnt, nu med firma de lage landen som leverandør, havde en lejeperiode på 36 måneder. lejeaftalen er underskrevet af a for glerup teknik aps. et dokument ”aftalegrundlag” på solid design house’ brevpapir, dateret
  30. december 2005 og stilet til ”glerup teknik/gipo a/s att.: steen glerup” på as private adresse, oplistede en række produkter, om hvilke det i dokumentet var anført, at ”ejendomsretten til nedenstående er solid design house’s indtil den fulde betaling er modtaget”. de månedlige betalinger udgjorde 3.657 kr. over 36 måneder. dokumentet er for gipo a/s underskrevet af a. - 14 - i en udtalelse i mail af
  31. maj 2011 til jw industri a/s’ advokat har gorm pedersen, solid- works, anført bl.a.: ”… retten til at anvende licenserne er solgt til virksomheden ”gipo specialmaskiner”. jeg har ikke kendskab til, hvilket kontonummer der blev overført penge fra – solidworks har fået betaling fra forhandleren. licensen er 16/11-2006 aktiveret af bruger fra domæ- net gipo.dk. … jeg kan se, at gipo licenserne i dag er aktiveret flere gange. der er brugere fra gipo.dk, gipo.eu og giponet.dk der har licenserne i brig i dag. en bruger fra giponet.dk har således forsøgt at aktivere en enkelt af licenserne endda mere end én gang på forskellige maskiner. det er helt uacceptabelt for os at vi nu har softwaren aktivt i brug i flere organisationer. der er en klar overtrædelse af licensbetingelserne og kan i yderste konsekvens med- føre, at solidworks legal department helt fjerner rettigheden til at anvende dem. …” der er fremlagt bogføringsbilag fra gipo a/s, der viser en række betalinger i 2008 til solid design house, de lage laden mv. ejendomsforbehold i en mail den
  32. august 2011 til den polske advokat grzegorz miśko anførte jens ehlers vium, crisplant a/s bl.a.: ”… referring to your writing dated koszalin, 21st july 2011 regarding demand for pay- ment we hereby comment as follow: for the record and as you should well know, crisplant a/s is not a contractual partner to gipo.sp z.o.o. in koszalin, poland. crisplant a/s fails to see on what grounds you could possibly demand payment from us and how we could possibly be obliged to honor your demand for payment. if you have a demand for payment in relation to gipo a/s, you should direct it to the appointed trustee of gipo a/s, i.e. to dahl advokatfirma …we fail to see how such de- mand could be other than a matter solely between gipo sp.z.o.o. and former gipo a/s, now under bankruptcy. for the sake of good order we can inform you that according to our contract with for- mer gipo a/s, all drawings, technical specifications, special tools, forms and models prepared by the supplier in anticipation of fulfilling our purchase and their contractual - 15 - obligations, are the agreed property of crisplant a/s. likewise all ipr’s (if any) are vested in crisplant a/s. crisplant a/s is the sole owner of the goods delivered and gipo sp.z.o.o. is in no way legally entitled to take steps to evict any goods from our possession. we consider the matter closed.” mailen blev besvaret af advokat grzegorz miśko i en mail af
  33. september 2011, hvoraf frem- gik bl.a.: “… we are of course aware, that crisplant a/s hasn’t been a contractual partner of gipo sp. z.o.o. in koszalin, poland, but according to the conditions of the contract between gipo a/s and gipo sp. z.o.o., and art. 589 polish civil code, until the full payment, the owner of the installation is our client. gipo a/s didn’t pay for the installation. that is why the gipo a/s has never become the owner of the installation and couldn’t effectively transfer the property of the installa- tion on crisplant a/s, according to the rule nemo plus iuris ad alium transferre potest quam ipse habet. in that case my client is fully entitled to demand the return of the installation from crisplant a/s or the payment of its’ equivalence.” på vegne gipo a/s under konkurs afviste kurator i et brev af
  34. september 2011 til den pol- ske advokat grzegorz miśko kravet for konkursboets vedkommende. forklaringer d, jw industri a/s, har forklaret, at han som interesseret køber henvendte sig direkte til konkursboets kurator og handlede direkte med ham. hans advokat flemming jensen kom vist på banen lidt senere, men han husker det ikke nærmere. han brugte ikke lang tid på at undersøge selskabet, og han ved ikke, hvilke undersøgelser denne har foretaget. det kan man ikke, når der er tale om en konkurs. det hele skal gå hurtigt. når man køber et selskab, køber man selvfølgelig også navnet – det giver sig selv. han har købt 4-5 konkursramte selskaber før gipo a/s. i disse tilfælde kørte det hele på skinner. det var vigtigt for ham, at - 16 - alle boets aktiver indgik i salget, herunder navnet, som også indgik i købet. han betalte mel- lem 600.000-700.000 kr. for aktiverne. han er ikke klar over, hvad en cirkulæreskrivelse i et konkursbo er, men han ved hvad en aktivliste er. et aktiv kan godt tilhøre et selskab til trods for, at det ikke står på aktivlisten. han var ikke klar over, at a mente, at navnet gipo tilhørte ham personligt. efter købet oplevede jw industri a/s, at de ikke modtog de e-mails, som deres kunder sendte til dem. de gik til glerup. de kunne heller ikke få deres hjemmeside til at fungere. de oplevede, at de rendte panden mod en mur. problemerne blev ikke løst ved fogedforbuddet den
  35. september 2011, som ikke rigtigt har fungeret. deres hjemmeside og mailadresse blev fortsat brugt. de er fortsat udsat for konkurrence. ved købet indtrådte jw industri a/s bl.a. i en ordre til crisplant a/s, som skulle færdiggø- res. der opstod usikkerhed med hensyn til, hvem der gjorde hvad, og der var nogle forkla- ringsproblemer, som de brugte megen tid på, også med advokatbistand, til at få bragt i or- den. crisplant ville have en garanti for, at ordren blev gennemført. a havde fået en advokat til at rette henvendelse til crisplant om betaling. det med, at der skulle være et ejendomsforbehold, kender han ikke noget til. han har ikke opgjort, hvilke omkostninger konflikten med crisplant a/s i alt har påført jw industri a/s. han regnede ikke med, at han skulle besvare dette i dag. han var ikke opmærksom på, at gipo a/s var et datterselskab i en koncern. han vidste, at gipo havde andre afdelinger, og han havde kendskab til, at der var to ejere. jw industri a/s havde ikke de softwarelicenser til computerprogrammet solid works, som de havde købt af konkursboet, til rådighed fra starten, hvor de havde brug for dem. de fik dem dog stillet til rådighed senere. han er godt tilfreds med den rådighed, som de nu har over licenserne. - 17 - han er overordnet set tilfreds med købet af aktiverne i gipo a/s, men han mener ikke, at han har fået den vare, han har betalt for. dette gjorde han boet opmærksom på, og kurator forsøgte at mægle mellem parterne. han fik en kompensation fra boet, fordi der var et eller andet galt. han husker ikke størrelsen af kompensationen. det var efter hans opfattelse ikke tale om en kompensation, som stod mål med de gener, som han har haft. han kender ikke sit tab. a har forklaret, at gipo a/s på konkurstidspunktet den 16, marts 2011 var ejet med en ejerandel på ca. 49 % af glerup teknik aps, som var 100 % ejet af holdingselskabet negu aps, som var ejet af ham selv. glerup teknik aps havde tidligere været 100 % ejer af gipo a/s og endnu tidligere 50 %. den
  36. marts 2011 var glerup teknik aps 100 % ejer af gipo polen aps, der ejede ca. halvdelen af polske selskab gipo sp. z.o.o. resten af dette selskab ejedes af gipo teknik aps. gipo står for glerup innovativ proces optimering. den eneste erhvervsmæssige aktivitet, som han har haft i personligt regi, har været udlej- ningsvirksomhed med fast ejendom. omkring 1998 stiftede han glerup teknik aps, som skulle drive virksomhed inden for pro- duktionsoptimering, herunder udvikle en maskine, der kunne fjerne restgarn fra spoler. sel- skabet havde primært kunder i danmark. frem til juni 2002 arbejdede han sideløbende som lønmodtager. i oktober 2002 stiftede han emv a/s sammen med kjeld pedersen. tanken var, at selskabet skulle lave produktionsudstyr til træindustrien. han og kjeld pedersen kunne ikke enes, og det endte med, at han selv overtog 100 % af aktierne i selskabet. der var 10 mand ansat i emv a/s. sidst i 2003 blev aktiviteterne fortsat i regi af gipo a/s. der blev ikke lavet sær- skilt aftale om varemærkerettigheder. selskabets domæne, emv.dk, tilhørte selskabet, men har var i det hele taget ikke så påpasselig med brugen af domænenavnene. det omhandlede logo blev, hen over et glas rødvin, lavet af ham selv i samarbejde med hans bekendt danny wisholm omkring årsskiftet 2002/
  37. udover ejerskabet til emv a/s og glerup teknik aps var han på det tidspunkt personligt momsregistreret. de udarbejdede - 18 - logoet elektronisk på en computer og rettede det til i hånden.. reklamebureauet vermø gruppen, som lavede grafiske løsninger til erhvervslivet, bistod dem med at ændre filen, således, at logoet kunne skaleres op. de havde valgt vermø gruppen, fordi en af hans gode venner var ansat som sælger dér. han mener, at de betalte 5.000 kr. for vermø gruppens indsats. vermø gruppen er nu gået konkurs. når han i en mail den
  38. marts 2003 til danny wisholm skrev ”her er mit nye logo”, var det, fordi logoet tilhørte ham personligt. han har aldrig indgået nogen aftale om salg af logoet eller de domæner, som også tilhører ham. i februar 2003 købte han domænet gipo.dk. navnet kunne første gang ses fra marts 2003, hvor det blev lagt ind på glerup teknik aps´ hjemmeside. hans kunder vidste, at hjemme- siden eksisterede. han havde oprettet hjemmesiden for at undgå at skulle rundsende bro- churer. det var også først fra et tidspunkt i 2003, at de brugte figurmærket ”innovativ proces optimering” i deres head of mails. det var i starten ham selv og glerup teknik aps, der brugte varemærket. selskabet solgt produktionsoptimering. i 2004 indtrådte b i gipo a/s. b var kendt i branchen, og det var da hans opfattelse, at b var en god sælger. de indgik en aftale om, at b købte halvdelen af aktierne i gipo a/s for 275.000 kr., hvilket svarede til ca. halvdelen af selskabets indre værdi. det var meningen, at han efter en overskuelig årrække skulle købes ud igen. b ønskede struktur på overdragelsen, og der kom derfor en revisor ind over. de talte i denne forbindelse ikke om immaterielle rettigheder. hvis gipo a/s havde været indehaver af immaterielle rettigheder, ville det være fremgået af selskabets årsrapport, hvilket det ikke gør. b indskød 100.000 i ansvarlig lånekapital. b tog én kunde med ind i selskabet, som gav en omsætning på 5-6 mio. kr. b begyndte sit arbejde i virksomheden i sommeren
  39. det var på dette tidspunkt ikke hensigten, at alle aktiviteter skulle samles under navnet gipo, men der opstod en interessekonflikt, hvorefter alle kontrakter kom ind i gipo a/s. han lagde personligt en del af sin indsats i gipo a/s. ved siden af drev han fortsat sin personlige udlejningsvirksomhed. b vidste, at han havde sideaktiviteter. - 19 - gipo polen aps blev stiftet i 2006 med det formål at eje kapitalandele i gipo sp. z.o.o., som stiftedes samme år. det polske selskab kom driftsmæssigt i gang i juli
  40. det polske sel- skab var hans egen idé. b ønskede ikke at være en del af selskabet. b protesterede ikke imod, at han anvendte betegnelsen gipo i selskabsnavnet. der var ansatte i gipo sp. z.o.o fra omkring julen
  41. det var hensigten, at gipo sp. z.o.o. skulle være underleverandør til det danske selskab, hvilket også fremgår af den aktionæroverenskomst, som glerup teknik aps indgik med erik dahl holding a/s. der var mellem parterne indgået en gentleman agreement, hvorefter gipo sp. z.o.o. måtte have egne kunder, så længe disse ikke blev taget fra gipo a/s. det var ”gipo i al almindelighed”, der udsendte en nytårshilsen i forbindelse med årsskiftet 2006/07, hvor det også beskrives, at de vil etablere en produktion af komponenter i polen. udadtil ville b gerne være en del af selskabet i polen, hvilet er forklaringen på, at han også som afsender af nytårshilsnen. han kunne selv i sin egenskab af administrerende direktør og bestyrelsesmedlem tegne gipo a/s, idet selskabet enten blev tegnet af en direktør eller af den samlede bestyrelse. i 2007 fremgik betegnelsen gipo på hjemmesiden på domænet gipo.dk, som navnet på det polske selskab, og de anvendte betegnelsen, når de var på messer og i deres brochurer og andre reklameartikler. det polske selskab betalte ikke for at anvende betegnelsen gipo. hverken det polske selskab eller gipo a/s har betalt ham for at anvende betegnelsen gipo. i gipo a/s brugte de stort set ikke penge på markedsføring. de har måske årligt brugt i stør- relsesordenen 20.000 kr. det polske selskab, derimod, brugte mange penge på markedsfø- ring. på grund af manglende indtjening indgav gipo a/s egen konkursbegæring den
  42. feb.
  43. begæringen var underskrevet af en enig bestyrelse. medarbejderne blev opsagt og ori- enteret om situationen. dagen efter tog han til polen, idet han lagde vægt på, at de polske medarbejdere ikke skulle høre om udviklingen fra anden side. da han kom hjem om manda- - 20 - gen, erfarede han, at selskabets server og dokumenter, men også private papirer og andre selskabers dokumenter, var låst inde. han reagerede ikke særligt herpå, idet han på det tids- punkt regnede med, at han ville blive ejer af boets restaktiver. under konkursmødet i skifteretten om onsdagen gjorde han gældende, at selskabets navn og logo tilhørte ham. inden konkursmødet havde de om mandagen holdt et møde med bl.a. ku- rator. på mødet var muligheden for at ændre selskabsnavn til et datoselskab blevet drøftet, men det ville han ikke være med til. han havde ingen planer om, at gipo a/s skulle genop- stå i danmark. for ham var der tale om en nedlukning af selskabet. han havde jo det polske selskab. d kontaktede ham efter at have købt aktiverne i konkursboet og truede med at lægge private e-mails til offentlig skue, hvis han ikke overgav domænet og logoet til jw industri a/s. det er vanskeligt for ham at sige, hvilken økonomisk betydning det har haft, at der blev nedlagt fogedforbud, og om der har været tab af kunder som følge af den manglende mulig- hed for at bruge gipo-varemærket, men det har helt sikkert haft en betydning, at han ikke har kunnet bruge den e-mailadresse, som han har brugt i 10 år. endvidere har det polske sel- skab med sine 100 ansatte kunnet mærke striden. crisplant a/s er en stor virksomhed i århus, som sælger transportudstyr. han havde i gipo a/s fået en henvendelse fra crisplant. de skulle ansøge om at blive leverandør. den danske virksomhed blev ikke anset for at være stor nok, men de blev anerkendt i kraft af det polske selskab. en del af ordren blev produceret i danmark, en del i det polske selskab som under- leverandør. ordren var placeret hos gipo a/s. når gipo a/s ikke opfyldte den aftale, der var indgået med gipo sp. z.o.o., kunne gipo sp. z.o.o. ifølge aftalen og polsk lovgivning håndhæve et ejendomsforbehold overfor crisplant a/s. han har aldrig selv gjort noget for at håndhæve ejendomsforbeholdet. han har ikke foranlediget den korrespondance, der har væ- ret mellem gipo sp. z.o.o og crisplant a/s. korrespondancen er foranlediget af den admini- strerende direktør i gipo sp. z.o.o. han ved, at der findes et skriftligt aftalegrundlag mellem - 21 - gipo a/s og gipo sp. z.o.o., som det fremgår e-mailkorrespondancen. han ved ikke, hvor aftalen findes, men den polske advokat har set den. det var glerup teknik aps, der købte og betalte de 4 softwarelicenser til solidworks. der var indgået en leasingaftale. det selskab, der anvendte licenserne, betalte for dem. gipo a/s betalte således, når dette selskab brugte dem, og tilsvarende med hensyn til det polske sel- skab. glerup teknik aps’ bilag ligger hos konkursboet gipo a/s. han havde ingen anelse om, at der kunne være tale om ophavsret til logoet. dette har han først fået viden om, efter at han har rådført sig med en advokat. varemærket er hans eget aktiv – det tilhører ham. det er rigtigt, at han i fogedretten forklarede, at det enten tilhørte ham eller glerup teknik aps. betaling for domænet skete ved, at der blev faktureret i gen- nem glerup teknik aps, hvor der på dette tidspunkt ingen produktion var. den virksomhed, som glerup teknik drev, var produktionsoptimering. den daværende hjemmeside viste forskellige maskiner, herunder garnmaskiner. blandt kundekontakterne var altex, bebo plastik, ecolab, silkeborg uldspinderi mv. han havde travlt i den periode. han ved ikke, om kontakterne blev etableret via hjemmesiden. gipo sp. z.o.o. har også efter, at der blev nedlagt fogedforbud, haft salg til danske aftagere. hvis kunder henvender sig til selskabet, reagerer selskabet herpå. danny wisholm har forklaret, at han er tryllekunstner og klovn, og at han i dag tillige driver en it-virksomhed. han har længe interesseret sig for it. i 1997 fik han sin første hjemmeside. det var en af de første af slagsen – at oprette hjemmesider startede i
  44. han overtalte i 1999 a, som er en god ven, til at få en hjemmeside. det er en fast tradition, at han og a med ægtefæller mødes
  45. juledag, og det var her, ideen til at lave et logo opstod. herefter arbejdede de videre på det. den første hjemmeside, som han lavede for glerup teknik aps, var flot for datidens standard. der var en beskrivelse af de forskellige maskiner, som steen havde opfundet. der var endvidere kontaktoplysninger til a og et billede af ham. - 22 - fra 2003 var der tillige et animeret gipo-logo på hjemmesiden. han ved ikke, hvor mange besøgende hjemmesiden havde, fordi han ingen back up har, og han har heller ikke kunnet skaffe det via tdc. vermø gruppen kom ind over udfærdigelsen af logoet, fordi det logo, som de havde lavet, ikke ville kunne bruges på tryk. vermø gruppen skulle lave logoet med pantone farver og sørge for, at det kunne skaleres. den
  46. februar 2003 oprettede de hjemmesiden gipo.dk. den
  47. marts 2003 blev der fra gipo.dk stillet videre til glerup teknik aps’ hjemmeside. b har forklaret, at han var blevet opsagt fra sin tidligere stilling i sommeren
  48. i denne forbindelse kontaktede han a, og de talte lidt om mulighederne for, at han kunne købe en del af det selskab, som a var ejer af. han havde fortsat 7-8 måneder tilbage af sin opsigelsesperiode. i 2004 indgik hans holdingselskab aftale om køb af halvdelen af aktiekapitalen i gipo a/s. på det tidspunkt havde han arbejdet gratis for selskabet i det meste af et år. da han i over- ensstemmelse med sin aftale med a skulle starte med at arbejde for gipo a/s, medbragte han en konsulentkontrakt på ½ mio. kr., som han havde indgået med kbk vinduer, som skulle bygge en ny vinduesfabrik i farsø. i de næste to år omsatte de for 5 mio. kr. det var hensigten, at han skulle udføre salgsarbejde. han havde intet med driften at gøre. han og a havde diskuteret, hvor meget goodwill skulle være værd i tilfælde af, at en af dem udtrådte af selskabet. de blev dog aldrig enige om en værdifastsættelse. med hensyn til gipo sp. z.o.o var det ikke hensigten, at det skulle være en konkurrent til gipo a/s. det skulle fungere som underleverandør til gipo a/s. det polske selskab havde ikke taget noget ejendomsforbehold over for det danske gipo a/s i forbindelse med leverancen til crisplant a/s. han fik på et tidspunkt en opringning fra crisplant a/s om, at der var et polsk selskab, der gjorde et ejendomsforbehold gældende. - 23 - gipo a/s’ samarbejde med crisplant a/s gik godt. der blev indgået en kontrakt om levering af et postsorteringsanlæg til en hollandsk kunde, og der skulle bruges en underleverandør. de første 50 rullebaner blev leveret, men så stod crisplant a/s tilbage med en konkursramt virksomhed. efter jw industri a/s’ overtagelse af gipo a/s efter konkursen, blev der opta- get forhandlinger om levering af restordren. crisplant a/s krævede en form for sikkerhed, som blev stillet af jw industri a/s. sikkerheden var reelt ubegrænset.. det er gipo a/s, der i tidens løb har betalt for softwarelicenserne. leasingaftalerne blev ind- gået med glerup teknik aps. for vidnet har det dog altid været gipo-licenser; det er gipo a/s, der har betalt for licenserne, og det er gipo a/s, der har brugt dem. han er i dag ansat hos jw industri a/s og har ikke længere kontakt til steen glerup pedersen. i den tid, hvor han var kompagnon med a, var selskabets regnskaber retvisende. da han købte sig ind i selskabet, købte han også varemærker og øvrige immaterielle rettigheder. alt andet ville have været uendeligt mærkeligt. disse rettigheder tilhørte da også selskabet, da det gik konkurs. det kan der ikke være tvivl om. han underskrev nytårshilsnen, fordi de altid havde markedsført sig sammen under navnet gipo, selvom det var a, der stod for driften i polen. torben ibsen har forklaret, at han blev ansat i emv a/s i 1999 og fratrådte sin stilling i gipo a/s ved udgangen af
  49. han havde været ansat til at tegne maskiner og med indkøring af maskiner og havde ikke været involveret overhovedet i selskabets regnskaber. han har ikke kendskab til, hvilke aktiviteter der var i glerup teknik aps i 1999-
  50. der var noget med en garnskærer, som var hjemme i en kort periode; der skulle laves om på denne maskine. - 24 - med hensyn til 2002 var det hans indtryk, at den ejendomsudlejningvirksomhed, som a havde ved siden af, blev kørt gennem glerup teknik. det var ikke hans indtryk, at der var noget, der lappede ind over gipo a/s i denne periode. de havde i en periode anvendt ”innovativ proces optimering”, lige før selskabet blev til gipo a/s. han hørte nok første gang navnet gipo, lige før selskabet kom til at hedde gipo a/s. det er hans opfattelse, at der kom mange forskellige forslag til logoer. ideerne kom fra a. frembringelsen skete eventuelt i samarbejde med en bilforhandler. første gang, han så det endelige logo, var i forbindelse med, at der kom et layout fra et reklamebureau, fordi a ville have det fræset. han havde også i forbindelse med tilblivelsesprocessen fræset forskellige udkast. vidnet var ansat, da b kom ind i virksomheden. b var kunde i forvejen. han skulle fungere med noget salgssparring. michael andersen har forklaret, at mener, at han blev ansat i
  51. det var, da selskabet hed emv a/s. han var ansat som smed. efter at have været væk et år, vendte han tilbage. senere blev han en del af den daglige ledelse og var med til at stå for produktion og køb af varer. han havde intet med regnskaber at gøre, og han beskæftigede sig ikke med immaterielle rettigheder. han var ansat frem til gipo a/s’ konkurs og er i dag ansat hos jw industri a/s. han husker ikke, om a i 2003 havde aktiviteter ved siden af gipo a/s. det var hans indtryk, at steen glerup arbejdede fuld tid - og mere end det - i gipo a/s. a var fungerende værkfører i værkstedet. han ved ikke, om betegnelsen innovativ proces optimering blev benyttet i emv a/s.. han husker, at der blev tegnet en logo-råskitse af en bilsælger. skitsen blev tegnet i hånden. han ved ikke, hvem der ejede softwarelicenserne. alle var en del af ordren til crisplant a/s. alle læste kontrakterne igennem. - 25 - daniel james pedersen har forklaret, at han er advokat i advokatfirmaet dahl i herning. han kom først for alvor i forbindelse med gipo a/s, da selskabet blev taget under konkursbe- handling, og advokat jens paulsen blev udpeget som kurator. han deltog ikke i noget forud- gående forløb, men jens paulsen havde haft et møde med ledelsen blot et par dage før de- kretet. det var jo ledelsen, som kendte selskabet bedst. efter dekretets afsigelse blev der af- holdt er kort møde med selskabets samlede ledelse, hvor der var drøftelser om, hvad der skulle ske med aktiviteterne. de kom perifert ind på rettighederne til navnet. a kom ind på problemstillingen. det blev under mødet klart, at de to aktionærer var inde over med købsinteresser. man gik hver til sit, og i løbet af en uges tid blev der lukket en aftale med den ultimative køber. inden der blev afsagt konkursdekret, havde aktionærerne været i dialog med selskabets revi- sor, som var blevet brugt som neutral opmand. der havde allerede før dekretet været mod- satrettede interesser mellem de to aktionærer. efter konkursdekretet påpegede a, at han havde rettigheder til navnet. tvisten om ordmærke og logo blev optrappet. der blev afholdt yderligere møder i maj/juni. tonen var skarp. kurator lagde hus til møder, og flere gange så det ud til, at der var fundet en løsning. det var bl.a. på banen, om parterne kunne deles om adgangen til navnet. det var klart, at a havde et selskab i polen. på et tidspunkt slog advokat flemming jensen i bordet og gav udtryk for, at man ”nu måtte nå i mål”, og at man ellers aldrig fandt en løsning. det var fremme, at tingene trak ud, fordi a ønskede at forhale situationen. parterne gik hver til sit med en tænkepause. men derefter brød forhandlingerne sammen. at det ikke fremgår af de cirkulæreskrivelser, som konkursboet udsendte i medfør af kon- kurslovens § 125, at der var immaterialrettigheder i boet, kan ikke tages som et udtryk for, at disse ikke fandtes. ved udarbejdelsen af cirkulæreskrivelser tager kurator udgangspunkt i selskabets regnskabsmateriale. der var ikke i dette tilfælde anledning til at antage, at regn- skaberne ikke var retvisende. - 26 - der fremgår ikke noget specifikt omkring varemærker i den købsaftale, som d indgik med konkursboet. det fremgår, at konkursboet solgte alle de aktiver, der tilhørte konkursboet. d indtrådte i konkursboets rettigheder. konkursboet kan kun sælge de rettigheder, som tilhører konkursboet, og konkursboet er vel nærmest til at præcisere, hvad der sælges. det særegne i det foreliggende tilfælde var imidlertid, at det var de to parter, der kendte sagen bedst. konkursboets viden haltede bagefter. der blev gjort anstrengelser fra købernes side for at få hold på, hvad der blev købt. der var en fysisk gennemgang af aktiviteterne fra køberens side med advokat flemming jensen og en advokatfuldmægtig. der blev givet et afslag i prisen - en kompensation - i et forsøg på at undgå, at det skulle ende med, at kurator blev en del af en retssag som den foreliggende. konkursboet ønskede ikke være en del af en sag om vanhjemmel. man forsøgte således med kompensationen at gardere sig imod en fremtidig risiko. han er først senere blevet bekendt med problemstillingen omkring softwarelicenserne, som ikke var et tema ved overdragelsesforretningen. hvis softwarelicenserne tilhørte gipo a/s, var de også en del af konkursboet, og de er dermed blevet solgt til d. relationen til crisplant a/s repræsenterede boets største aktiv. der forelå nogle samarbejds- aftaler, som køberen gerne ville indtræde i. ved brev af
  52. september 2011 afviste kurator, advokat jens paulsen ved vidnet selv, at gipo sp. z.o.o. skulle have et gyldigt ejendomsfor- behold i komponenter, som selskabet havde leveret til gipo a/s i forbindelse med ordren til crisplant a/s. på tidspunktet for drøftelserne med parterne var de ikke bekendt med ejen- domsforbeholdet, og spørgsmålet døde ud af sig selv. poul juulsgaard har forklaret, at han er projektleder på savværket nørlund-viskum træ. i forbindelse med et projekt tog han kontakt til pe maskiner, som åbenbart havde kontakt til a. han har ikke selv taget kontakt til a. han har ikke kendskab til, hvordan pe maskiner samarbejde med as selskaber er opstået. han har set brochuren fra gipo, bilag
  53. det var pe maskiner, der leverede brochuren til ham. der blev afholdt et møde med pe maskiner omkring årsskiftet 2011/12, hvor også a deltog. - 27 - gorm pedersen, territory sales manager hos solidworks for danmark, finland og de baltiske lande, har forklaret, at solidworks er et cad-system - et værktøj, som bl.a. bruges til at kon- struere og designe maskiner mv. der gives en licens til produktet, der kan aktiveres på en bærbar computer eller på et netværk. retten til licensen udstedes til virksomheden, der op- tager ordren. solidworks har mulighed for at se, hvor licenserne er aktiveret. hans forhandler solid design group solgte nogle licenser til en køber, der i solidwork’s sy- stem blev registreret som gipo specialmaskiner. licenserne kan på ingen måde overdrages til tredjemand uden forudgående forelæggelse for solidworks. ifølge licensaftalen må en li- cens kun bruges inden for grænserne af det land, hvor den er givet. men solidworks har al- drig forbudt en kunde at medbringe en laptop med licenserne ud af landet i kortere tid. men en licenstager må ikke permanent bruge licensen i et andet land uden godkendelse fra so- lidworks. i november 2011 flyttede licenserne fra gipo specialmaskiner til jw holding. procedure jw industri a/s har anført, at sagens hovedspørgsmål og afgørende for jw industris på- stande 1-5 er, om ordmærket og figurmærket var en del af konkursmassen i konkursboet gipo a/s. i bekræftende fald tilkommer rettighederne jw industri a/s som køber af kon- kursboets aktiver, jf. også advokat daniel james pedersens forklaring. a var kapitalejer, direktør, bestyrelsesmedlem og eneste tegningsberettigede i gipo a/s. det ses ofte, at en kapitalejer hævder at være ejer af selskabsaktiver. i praksis stilles skærpede beviskrav til kapitalejeren, og sådan må det også være i det foreliggende tilfælde. - 28 - det kan lægges til grund, at gipo a/s anvendte ordmærket og figurmærket, frem til selska- bet blev taget under konkursbehandling. det fremgår af varemærkelovens § 38, stk. 2, at når en virksomhed overdrages, overgår retten til virksomhedens varemærker til erhververen, medmindre andet er eller må anses for aftalt. det er derfor udgangspunktet, at varemær- kerne knyttede sig til virksomheden, og at de medfulgte i salget. a må bevise, at der forelå en modstående aftale, og bevisbyrden er som anført skærpet. as argumenter med henvisning til navneloven må afvises. navnelovens § 27 angår alene navne som helhed. der kan ikke hævdes beskyttelse efter navneloven med henvisning til, at ”g” i gipo står for glerup. retten til varemærker, der er stiftet ved ibrugtagning, tilkommer den, der har taget det er- hvervsmæssigt i brug. det er de sagsøgte, der skal godtgøre, at det er et andet selskab end gipo a/s, der har erhvervet retten til figurmærket og varemærket ved ibrugtagning. det gøres gældende, at gipo a/s som de første tog ordmærket erhvervsmæssigt i brug den
  54. oktober 2003, hvor det hos erhvervs- og selskabsstyrelsen blev registreret, at emv a/s skiftede navn til gipo a/s. varemærket er allersenest taget i brug den
  55. februar 2004, hvor a underrettede emv a/s’ kunder om, at emv a/s skiftede navn til gipo a/s. på brevet figurerede også gipo-figurmærket. hvis det lægges til grund, at aktiviteterne i glerup teknik aps flyttede til gipo a/s/emv a/s i 2003/2004, dvs. fra moderselskab til datterselskab, flyttede varmærkerettighederne med, jf. varemærkelovens § 38, stk.
  56. der er ikke i forbindelse med overdragelsen udfærdi- get nogen særlige aftaler, og det må derfor lægges til grund, at eventuelle varemærkerettig- heder blev medoverdraget til gipo a/s. a samlede - sammen med b – sin arbejdsindsats i gipo a/s, og b købte sig ind i gipo a/s. b har forklaret, at han ikke har ikke fået oplysninger om, at varemærket ikke skulle tilhøre gipo a/s, og at varemærkerne således måtte anses at tilhøre virksomheden. under disse omstændigheder må varemærkerettighederne anses at have ligget hos gipo a/s frem til konkursen. stiftelsen af det polske selskab ændrer ikke på dette udgangspunkt. det polske selskab skulle ifølge bs - 29 - forklaring alene fungere som underleverandør til gipo a/s. i denne sammenhæng har a end ikke forsøgt at løfte sin bevisbyrde. af tidligere bilag foreligger udskriften fra dk hostmaster a/s, hvoraf fremgår, at a den
  57. februar 2003 havde registreret domænenavnet gipo.dk. registrering af domænenavn instituerer ikke i sig selv en varemærkeret. heller ikke e-mail-korrespondancen i marts 2003 mellem reklamebureauet vermø gruppen, a og danny wisholm om det nye logo dokumenterer erhvervsmæssig brug af figurmærket. der er tale om ren intern korrespondance, der illustrerer nogle forberedelseshandlinger. det fremgår ikke af korrespondancen, hvilket logo der var vedhæftet e-mailen fra a. de sagsøgte har endvidere fremlagt skærmdump sendt som e-mail fra danny wisholm, hvor danny wisholm oplyser, at han har fundet en back up-cd fra den
  58. november 2003 med en kopi af glerup teknik a/s’ hjemmeside. bilaget hidrører fra en god ven til a og er uden eller i hvert fald af meget ringe bevisværdi. e-mailen er endvidere kommet til veje efter sagens anlæg. jw industri a/s har ikke fået forevist cd’en, som ikke er verificeret af en sagkyndig. det påstås, at hjemmesiden blinker mellem to logoer/to navne, men hjemmesiderne kan lige så godt have været anvendt parallelt. det kan også være, at det alene var emv a/s, der blev markedsført. det fremgår ikke, hvilke produkter der blev solgt. der er en formodning for, at der var tale om markedsføring for emv a/s, idet der er tale om ændringen den
  59. marts
  60. det er utvivlsomt, at der var erhvervsmæssig aktivitet i emv a/s og senere i gipo a/s, mens oplysningerne om erhvervsmæssig aktivitet i glerup teknik a/s er yderst usikre. det må lægges til grund, at der ikke var nogen erhvervsmæssig aktivitet i glerup teknik aps i den relevante periode. a kunne ikke forklare noget præcist herom, og de øvrige vidner mente ikke, at der var nogen aktivitet. hertil kommer, at a ikke har forholdt sig til jw industri a/s’s processuelle opfordring i replikken herom. om kravene til bevis for ibrugtagning for stiftelse af en varemærkeret henvises tilu.1995.14/2h og u.2000.1351h. det må lægges til grund, at det ikke har været tilstrække- - 30 - ligt til at statuere stiftelse af en varemærkerettighed, at gipo blev vist på en hjemmeside i
  61. et bevis for stiftelse ved ibrugtagning skal føres uden risiko for antedatering og pro- forma. det må derfor i det hele konkluderes, at a ikke har løftet bevisbyrden for at have varemærkerettigheder til hverken ordmærket eller figurmærket. med hensyn til spørgsmålet om ophavsretlig beskyttelse af logoet er det en betingelse, at det frembragte har fornøden værkshøjde. dette er ikke tilfældet for så vidt angår det omhand- lede logo, hvor der er anvendt generelle farver, almindelige figurer og en ganske almindelig skrifttype. det er endvidere en forudsætning, at a har frembragt værket, hvilket efter bevisførelsen er tvivlsomt. det fremgår af e-mail korrespondancen fra 24./
  62. marts 2003, at logoet kom fra reklamebureauet vermø gruppen. det er forklaret, at vermø gruppen har ændret logoet. vidnet danny wisholm forklarede blandt andet, at vermø gruppen havde medvirket ved frembringelsen. andre vidner har forklaret, at en bilforhandler har lavet logoet. det er muligt, at a har medvirket ved frembringelsen af logoet, men der er ikke fremlagt dokumentation herfor, f.eks. i form af en skitse. det må derfor afvises, at a har ophavsret til logoet. det er i øvrigt efter praksis usikkert, om ophavsretlige rettigheder kan gribe ind i varemærkeretten. med hensyn til den omstændighed, at der ikke var opregnet immaterielle rettigheder i gipo a/s’ årsregnskaber, fremgik det af advokat daniel james pedersens forklaring, at oplysnin- gerne i konkursboers cirkulærskrivelser tager udgangspunkt i selskabets årsrapport. det føl- ger af årsregnskabslovens § 33, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles påli- deligt. i dette tilfælde forholdt det sig således, at gipo a/s tabte penge år efter år frem til konkursen. værdien af de immaterielle rettigheder kunne derfor næppe måles pålideligt. når § 33, stk. 1,
  63. pkt. tages i betragtning, er det ikke så mærkeligt, at aktiverne ikke indgik i årsregnskabet. a har haft alle muligheder for at vise omverdenen, at han forbeholdt sig rettighederne til varemærkerne. men han har intet gjort, hvilket må komme ham bevismæssigt til skade. der henvises til dommen u.2000.1351 h. - 31 - erstatning det polske selskab har ageret uanfægtet af det nedlagte fogedforbud, og er forsat med at an- vende ordmærket og figurmærket på det danske marked, hvor der har været markedsfø- ringsbestræbelser. hertil kommer anmeldelse af figurmærket til registrering. vidnet poul juulsgaard har forklaret, at a har været på kundebesøg i forbudsperioden. der kan næppe hævdes noget omsætningstab som følge af et fogedforbud. varemærkerne er jo fortsat blevet brugt. det er helt udokumenteret, at a personligt skulle have lidt et tab som følge af det nedlagte fogedforbud. den kompensation på 60.000 kr., som konkursboet betalte til d i forbindelse med købet af aktiverne i konkursboet gipo a/s, har ingen betydning for nærværende sag, idet den vedrører forholdet mellem køber og sælger. der er tale om et køb til underkurs. softwarelicenser ved fastlæggelsen af hvem, der har rettighederne til softwarelicenserne, må man følge pen- gestrømmen. det fremgår, at gipo a/s har betalt ca. 140.000 kr. for softwarelicenserne i pe- rioden
  64. januar 2001 til
  65. juni
  66. glerup teknik aps har ikke betalt noget som helst. det er derfor gipo a/s, som var rettighedshaver til licenserne. med hensyn til den underlig- gende finansieringsaftale har glerup teknik aps’ rolle haft karakter af kautionist. crisplant a/s der er ikke i sagen fremlagt nogen dokumentation for, at ejendomsforbeholdet skulle bestå, eller at der har bestået et sådant, og intet tyder herpå. årsagen til, at gipo sp. z.o.o. har gjort et ejendomsforbehold gældende, har udelukkende været for med forsæt at skade jw industri a/s. herved har man pådraget sig et ansvar for et opstået tab. a, glerup teknik aps, glerup polen aps og gipo sp. z.o.o. har gjort gældende, at adkomsten til ordmærket tilkommer a personligt. figurmærke og domænenavn følger ordmærket. - 32 - som forklaret af a udspringer gipo af as navn. det er således navnet glerup, der skaber varemærkeretligt særpræg. a var først i tid med hensyn til at anvende varemærket, hvorfor det er ham, der er berettiget til at anvende det, idet eneretten er stiftet ved ibrugtagning, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr.
  67. der stilles ikke krav til brugens intensitet, omfang eller tidsmæssig udstrækning. ibrugtagningen skete i marts 2003, hvor gipo-logoet første gang blev vist på glerup teknik aps’ hjemmeside med kontaktinfo og billeder af maskiner med fremhævelse af glerup teknik aps. der blev således som markedsføring henvist til hjemmesiden i stedet for at gøre brug af en brochure. det var hjemmesiden, der gjorde, at kunder uden for danmark fik øjnene op for glerup teknik aps. markedsføringen var erhvervsmæssig. varemærket var dermed taget i reel og konkret erhvervsmæssig brug af glerup teknik aps, og en varemærkeret var stiftet af a som den, der var først i tid. vidnerne michael andersen og torben ibsen har forklaret, at det skulle være en bilforhand- ler, der har frembragt logoet, men hvem er han? disse vidner vidste ikke meget og har derfor ikke været de rette til at udtale sig om varemærkets oprindelse. figurmærket innovativ proces optimering var udarbejdet af a til brug for ham selv. dette fremgår tydeligt af korrespondancen mellem a og danny wisholm, hvor a skrev til danny wisholm: ”her er mit nye logo”. vermø gruppen har ikke frembragt logoet. vermø gruppen har alene bearbejdet logoet, så det kunne skaleres op og ned, hvilket der blev betalt ca. 5.000 kr. for. b betalte ikke for goodwill, da han købte 50 % af aktierne i gipo a/s. det var selskabets indre værdi, der blev lagt til grund for beregningen af købesummen. b blev ikke tegningsberettiget i forbindelse med købet. det var a, der bestemte, og som tegnede selskabet. varemærket blev kun brugt i glerup teknik aps i en kort periode. det var gipo a/s, der anvendte varemærket. også gipo a/s ejedes af a. - 33 - den
  68. juli 2006 stiftede glerup teknik aps og gipo polen aps gipo sp. z.o.o. den ultima- tive ejer af gipo sp. z.o.o. var – og er - a. b var bekendt med, at a stiftede et selskab i polen, og havde ingen indvendinger herimod. spørgsmålet var heller ikke omtalt i aktionæroverenskomsten. både a og b underskrev den nytårshilsen, som gipo sendte ud ved årsskriftet 2006/
  69. b ejede på intet af selskabet af selskabet i polen. at gipo a/s og gipo sp. z.o.o. pr.
  70. juni 2007 havde fælles markedsføring på hjemmesiden gipo.dk, ændrer ikke ved, at der var tale om 2 selvstændige selskaber. det var først i starten af 2009, at gipo a/s lancerede sin egen hjemmeside. de 100 ansatte i gipo sp. z.o.o. er i konsekvens af fogedforbuddet blevet frataget deres ret til at drive virksomhed under anven- delse af betegnelsen gipo, hvilket er grundlæggende forkert, idet det er a, der har indarbejdet varemærket, taget det i brug og anvendt det vedvarende. det er a, der har markedsført navnet gipo. gipo a/s har ikke anvendt midler til markedsføring. til gengæld er det dokumenteret, at gipo sp. z.o.o. har markedsført sig på det danske marked, bl.a. ved reklamer via metal supply i danmark og i det hele anvendt anselige beløb til markedsføring. domænenavnet tilhører a som registrant. det er registranten, som er indehaver af rettighederne. hvis et domænenavn skal overdrages fra den hidtidige registrant til en kommende, forudsætter det en aktiv handling, hvor både den hidtidige registrant og den kommende skal indgive en underskrevet erklæring til dk hostmaster, hvilket ikke er sket. en overgang af rettighederne til varemærke, domænenavn og navn fra a til gipo a/s ville kræve en aftale eller lignende, og en sådan foreligger ikke. konkursboet gipo a/s har ikke solgt varemærkerettighederne, da konkursboet ikke havde nogen ret hertil. kurator i konkursboet, advokat jens paulsen, har udarbejdet cirkulæreskri- velser, jf.

§ 125

, indeholdende en udførlig opregning af selskabets aktiver og passiver, hvor der er taget udgangspunkt i selskabets senest afleverede regnskab. der er intet grundlag for at antage, at regnskabet ikke var retvisende, og det viste ingen immaterielle - 34 - rettigheder. kurator har heller ikke på anden vis konstateret, at der var immaterielle rettig- heder i boet. i det købstilbud, som ds advokat flemming jensen afgav til konkursboet, er det ikke præciseret, hvilke aktiver der overdrages. d er erhvervsdrivende, og det var ikke første gang, at han købte aktiver i et konkursbo. han var repræsenteret ved advokat og skulle som køber have sikret sig, at han fik det med, som han mente, han købte. at der ikke var meget tid, ændrer ikke herved. men der var dog tre dage, hvor man kunne have undersøgt, hvad der var i konkursboet. et eller andet er dog gået galt mellem køber og konkursboet som sælger. bølgerne gik højt. a protesterede – det kan lægges til grund. kritikken var så udtalt, at konkursboet valgte at give en kompensation til d. om denne kompensation er retten ikke blevet orienteret. hermed burde sagen være bragt til ende. det følger af retsgrundsætningen ”caveat emptor”. konkursboet kunne kun sælge de aktiver, der var i selskabet på tidspunktet for dekretets af- sigelse, eller som er tilgået boet efterfølgende, jf.

§ 32. rettigheder, der til- kommer 3.

mand, kan ikke inddrages i konkursmassen, jf.

§ 82. en erhverver får ikke bedre eller større ret end overdrageren.

en overdragelse af en brugsret kræver en aftale herom. varemærkerettigheder følger i udgangspunktet med ved en virksomhedsover- dragelse, jf. varemærkelovens § 38, stk. 2, med mindre andet er aftalt. i det foreliggende til- fælde var andet netop aftalt. i det foreliggende tilfælde var der ikke tale om køb af selskabets aktier, men af selskabets aktiver. passiverne blev ikke medoverdraget. i et sådant tilfælde købes alene det, der omtales i købsaftalen. udgangspunktet ved delvist salg af en virksomhed er, at retten til virksom- hedsnavnet alene medoverdrages, hvis dette er aftalt eller forudsat. d var bekendt med as rettigheder, som a havde hævdet under mødet i marts

  1. købsaftalen må fortolkes i overensstemmelse hermed. hvis retten til varemærker og virksomhedsnavn var så vigtig for d, var det op til ham at få dette præciseret. - 35 - det gøres gældende, at figurmærket også nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. det har værkshøjde og originalitet og er udtryk for en personlig skabende indsat. det kan på grund- lag af a og danny wisholms forklaringer lægges til grund, at det ikke var vermø gruppen, der frembragte varemærket, men at frembringerne var a selv sammen med dennes ven danny wisholm. jw industri a/s’ erstatningskrav jw industri a/s har ikke lidt et tab. jw industri a/s har endda modtaget kompensation fra konkursboet. de af jw industri a/s nedlagte erstatningskrav på henholdsvis 300.000 kr. og 10.000 kr. fremstår i det hele som udokumenterede. d kunne end ikke selv forklare, hvor meget han har tabt. det er derfor ganske uvist, om der har været et tab. as erstatningskrav jw industri a/s har i nu 2 år benyttet varemærker, der tilhører en konkurrerende virksom- hed. i denne periode har jw industri a/s lukreret på eneretten, og a har været afskåret fra at benytte varemærkerne. konsekvensen af fogedforbuddet er, at gipo sp. z.o.o. i dag ingen aktivitet har i danmark. jw industri a/s er objektiv erstatningsansvarlig, hvis fogedforbuddet ikke er nedlagt med rette. a har ikke selv kontaktet kunder i danmark. der er intet bevis for, at han har overtrådt fogedforbuddet. det er sandsynligt, at a har mistet kunder og omsætning, og det vil kræve en stor markedsføringsindsats at genetablere positionen. jw industri a/s’ brug af varemærkerne har sandsynligvis forringet mærkernes værdi, og a skal starte forfra. en erstatning på 400.000 kr., der svarer til den stillede sikkerhed, må anses som rimeligt. der er i konkursboet bortkommet e-mails, computere er beslaglagt og personlige papirer er bortkommet. det kan ikke udelukkes, at jw industri a/s via de computere, som blev solgt, har haft adgang til kundekartoteker. det var kun gipo a/s, der gik konkurs, men på grund af det nedlagte fogedforbud har samtlige selskaber været afskåret fra at bruge varemærket. crisplant a/s - 36 - aftalegrundlaget vedrørende crisplant-ordren har ikke været fremlagt i sagen. det er end- videre ikke dokumenteret, at der er lidt et tab. jw industri a/s’ gode forhold til crisplant a/s er genoprettet. softwarelicenserne hos solidworks det fremgår ikke af købstilbuddet, at jw industri a/s købte nogen former for softwareli- censer. det er glerup teknik a/s, der har forestået finansieringen af licenserne. den oversigt over betalingen for softwarelicenserne hos solidworks, som jw industri a/s har fremlagt, er ulæselig og kan ikke bruges. jw industri a/s’ krav på softwarelicenserne henstår som udo- kumenterede. med hensyn til sagsomkostninger bør der tages hensyn til, at jw industri a/s flere gange har foranlediget sagen udsat, og at jw industri a/s har indkaldt et ikke ubetydeligt antal vidner, der ikke vidste særligt meget, sø- og handelsrettens afgørelse i henhold til aftale mellem jw industri a/s og konkursboet efter gipo a/s købte jw industri a/s i 2011 alle konkursboets aktiver (bortset fra debitorer og deposita), herunder alle imma- terielle rettigheder, alle computere, goodwill, herunder forretningskendetegn, navn, rekla- mer mv. det er jw industri a/s’ opfattelse, at købet omfattede varemærkerettighederne til gipo og figurmærket gipo innovativ proces optimering, som jw industri a/s har gjort gældende var omfattet af konkursmassen. på den anden side har de sagsøgte gjort gældende, at retten til varemærkerne tilkommer a, og har ud over as egen forklaring bl.a. henvist til glerup teknik aps’ hjemmeside i 2003, nogle som bilag a fremlagte skærmdumps, e-mail- korrespondance i marts 2003 med vermø gruppen og vidnet danny wisholm samt dennes vidneforklaring. - 37 - uden konkretiserede oplysninger, f.eks. i form af årsrapporter, regnskabsmateriale eller an- det dokumentationsmateriale mv. om glerup teknik aps’ henholdsvis koncernens er- hvervsmæssige drift og aktivitet, finder retten, når det tages i betragtning, at de omhandlede gipo-varemærker ubestridt har været anvendt kontinuerligt i forbindelse med den er- hvervsmæssige drift i gipo a/s frem til konkursen, ikke grundlag for at fastslå, at den rets- stiftende, erhvervsmæssige ibrugtagning af varemærkerne er sket i glerup teknik aps eller af a selv, som efter sin egen forklaring alene har drevet erhvervsvirksomhed i personligt regi med udlejning af fast ejendom. der foreligger ikke oplysninger om, at nogen af varemærkerne skulle være anvendt i forbindelse med en sådan virksomhed. der foreligger endvidere ingen aftaledokumenter eller andet dokumentationsmateriale, hvorefter varemærkerettighederne forud for konkursen ikke skulle være indehavet af gipo a/s, og en antagelse om, at rettighederne har ligget hos gipo a/s, svækkes ikke ved, at gipo a/s’ regnskaber og kurators cirkulærskrivelser ikke specifikt indeholdt omtale af im- materielle rettigheder. under hensyn til det anførte finder retten ikke grundlag for at fastslå, at rettighederne til va- remærkerne tilhører a. herefter og idet det endvidere bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at a har rettigheder omfattet af ophavsretsloven til figurmærket, og da heller ikke henvisningen til navneloven for så vidt angår mærket gipo kan føre til et andet resultat, må varemærkerettighederne anses at have været omfattet af konkursmassen. ved købet af kon- kursboets aktiver har jw industri a/s derfor også erhvervet disse varemærkerettigheder. om domænet gipo.dk bemærkes, at dette også er blevet anvendt af gipo a/s i dennes er- hvervsvirksomhed, og gipo a/s har løbende betalt periodegebyrer. domænet blev oprinde- ligt registreret af a den
  2. februar 2003 og er efter det oplyste også afmeldt af denne efter konkursen. de sagsøgtes erhvervsmæssige brug af domænet ville indebære en krænkelse af de varemærkerettigheder, som jw industri a/s erhvervede i forbindelse med købet af konkursboets aktiver. - 38 - solidworks-licenserne må lægges til grund at være brugt i gipo a/s, som var det selskab, som stod for koncernens produktionsmæssige drift. der er også betalt for licenserne i dette selskab. licenshaver var hos solidworks registreret som gipo specialmaskiner. der forelig- ger lejeaftaler mv. fra 2005 – 2007 med glerup teknik aps som lejer, og der foreligger „af- talegrundlag“ fra december 2005 om overdragelse til gipo a/s med ejendomsforbehold. retten finder under disse omstændigheder ikke holdepunkt for de sagsøgtes standpunkt, hvorefter rettighederne til licenserne ikke skulle være omfattet af jw industri a/s’ køb af bo- ets aktiver. under de ovenfor anførte omstændigheder, og i det hele som sagen er forelagt, tages jw in- dustri a/s’ principale påstand om stadfæstelse af fogedretten i hernings forbud af
  3. okto- ber 2011, jf. fogedrettens kendelse af
  4. september 2011, til følge, således at den stillede sik- kerhed på 400.000 kr. frigives. der er herefter ikke anledning for retten til at forholde sig til de påstande under jw industri a/s’ påstand 1, som er nedlagt som subsidiære. af de samme grunde frifindes jw industri a/s for til fordel for a nedlagte selvstændige på- stande, og jw industri a/s’ påstand 2 tages af de grunde, der er anført ovenfor om domæne- navn, til følge. påstand 3 det følger af det oven for anførte, at de sagsøgte ikke er berettiget til i danmark at anvende ordmærket gipo og figurmærket gipo innovative process optimizing, idet en så- dan anvendelse vil krænke jw industri a/s’ rettigheder. jw industri a/s’ påstand tages der- for til følge. påstand 4 sagsøgte gipo sp. z.o.o. frifindes for denne påstand, som ikke har været begrundet af jw industri a/s under hovedforhandlingen. påstand 5 - 39 - jw industri a/s’ påstand fremstår uden nærmere dokumentation og er ikke underbygget under sagens hovedforhandling. ds forklaring gav ikke i sig selv på nogen entydig måde grundlag for at fastslå, at jw industri a/s har lidt et erstatningsberettiget tab, og grundlaget for tilkendelse af vederlag er ikke dokumenteret. de sagsøgte frifindes derfor for denne påstand. påstand 6 allerede fordi betalingskravet ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, frifindes de sagsøgte for påstanden. med hensyn til sagsomkostninger, der tillige omfatter sagens behandling for fogedretten, bemærkes, at jw industri a/s har vundet sagen med hensyn til sagens hovedproblemstilling, rettighederne til ord- og figurmærket, og at jw industri a/s’ justifikationspåstand, over for hvilken de sagsøgte 1-3 har påstået frifindelse, er taget til følge. jw industri a/s har ikke fået medhold i sine betalingspåstande. under indtryk af disse omstændigheder, udfaldet med hensyn til de selvstændige påstande mod jw industri a/s samt sagens forhold i øvrigt skal sagsøgte a betale sagsomkostninger til jw industri a/s med 50.000 kr., heraf 5.000 kr. i delvis godtgørelse for jw industri a/s udgifter til retsafgift. i forholdet mellem jw industri a/s og glerup teknik aps og gipo polen aps betaler ingen af parterne efter omstændighederne sagsomkostninger til nogen anden part. i forholdet mellem jw industri a/s og gipo sp. z.o.o. betaler jw industri a/s 25.000 kr. i sagsomkostninger til gipo sp. z.o.o. thi kendes for ret: de af fogedretten i herning i sagerne fs 4412/2011, 4413/2011 og 4119/2011 nedlagte forbud i henhold til kendelse af
  5. september 2011 stadfæstes, og den stillede sikkerhed på 400.000 kr. frigives. det forbydes a, glerup teknik aps og glerup polen aps at anvende eller på anden måde disponere over domænet gipo.dk - 40 - det forbydes a, glerup teknik aps, glerup polen aps og gipo sp. z.o.o. på det danske marked at anvende ordmærket gipo såvel som figurmærket gipo innovative proces optimizing, som det fremgår af ef varemærkeregistrering
  6. i øvrigt frifindes parterne for de påstande, der er nedlagt mod dem. inden 14 dage betaler a 50.000 kr. i sagsomkostninger til jw industri a/s. inden samme frist betaler jw industri a/s 25.000 kr. til gipo sp. z.o.o. i øvrigt betaler ingen part sagsomkostninger til nogen anden part. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.