højesterets dombog

udskrift af højesterets dombog højesterets dom afsagt tirsdag den

1. januar 2019 sag 226/2015 (
2. afdeling) claus ørskov, henrik lasse lindblad og henrik juul (advokat morten samuelsson og advokat jens christensen for alle) mod finansiel stabilitet (advokat claus juel hansen og advokat kim trenskow) biintervenient: finanstilsynet (advokat peter hedegaard madsen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. oktober
5. i pådømmelsen har deltaget syv dommere: thomas rørdam, jon stokholm, vibeke rønne, jens peter christensen, hanne schmidt, jan schans christensen og kristian korfits nielsen. påstande appellanterne, claus ørskov, henrik lasse lindblad og henrik juul, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af indstævnte. indstævnte, finansiel stabilitet, har nedlagt påstand om, at claus ørskov, henrik lasse lind- blad og henrik juul principalt solidarisk, subsidiært alternativt, skal betale 185.052.749,14 kr. for så vidt angår claus ørskov og henrik lasse lindblad og 179.052.749,14 kr. for så vidt - 2 - angår henrik juul, subsidiært betale mindre beløb, alt med procesrente fra den
6. december
7. supplerende sagsfremstilling finans danmark har den
8. august 2018 afgivet et responsum om, hvad der kan anses for sædvanlig pengeinstitutpraksis. finans danmark har i meget vidt omfang anset de spørgsmål, som parterne har stillet, for at falde uden for sin responderende virksomhed eller har ikke fun- det det muligt at angive en sædvanlig pengeinstitutpraksis på området. finans danmark har i øvrigt afgivet bl.a. følgende svar på parternes spørgsmål: ”appellanternes spørgetema … spørgsmål c finans danmark anmodes om at oplyse, om sædvanlig pengeinstitutpraksis i perioden 2006-2009 kan bestemmes entydigt uden hensyn til forretningskoncept, kundesammen- sætning, risikoprofil og størrelse, herunder f.eks. følgende momenter: a. pengeinstituttets størrelse, f.eks. i forhold til finanstilsynets gruppeinddeling, grup- pe 1-
9. b. pengeinstituttets forretningsstrategi c. det kundesegment, som pengeinstituttet sigter efter d. pengeinstituttets risikoprofil e. pengeinstituttets erfaring og kendskab til et forretningsområde f. om der er tale om (idet opremsningen alene er tænkt som eksempler): i. en sparekasse ii. et mindre lokalt forankret pengeinstitut primært med private kunder iii. et mellemstort pengeinstitut iv. et pengeinstitut med internationale aktiviteter v. et specialiseret pengeinstitut med betydelige investment banking aktiviteter finans danmarks svar på spørgsmål c. det er finans danmarks vurdering, at en praksis skal være ensartet i pengeinstitutterne og dermed uafhængig af de nævnte parametre, for at der kan statueres sædvanlig penge- institutpraksis. … spørgsmål e i anledning af indstævntes spørgsmål 1 og under hensyn til finanstilsynets vejledning nr. 10114 af
10. december 2006 (herefter benævnt ”§ 71-vejledningen”) punkt 102, hvorefter bestyrelse og direktion i pengeinstituttet skal fastlægge en kreditpolitik, som fastsætter de overordnede retningslinjer for kreditgivning og håndtering af engagemen- ter, anmodes finans danmark om at oplyst: a. om det i perioden 2006-2009 var uforeneligt med sædvanlig pengeinstitutpraksis, så- fremt bestyrelsen fraveg eller tillod fravigelser af sine egne retningslinjer, i det omfang - 3 - en sådan fravigelse ikke var i strid med lovgivningen eller i øvrigt måtte anses for ufor- svarlig (jf. østre landsrets dom af
11. november 2017 i roskilde bank-sagen, s. 481). finans danmarks svar på spørgsmål ea. eftersom det enkelte pengeinstitut selv kan ændre sine egne retningslinjer inden for lovgivningens rammer, ville og vil det ikke nødvendigvis være uforeneligt med sædvanlig pengeinstitutpraksis at fravige eller at tillade fravigelser af egne retningslinjer i det omfang, en sådan fravigelse ikke var/er i strid med lovgivningen eller i øvrigt måtte/må anses for uforsvarlig. … spørgsmål h i anledning af indstævntes spørgsmål 3, litra b, anmodes finans danmark om at oplyse: … d. om det i perioden 2006-2009 var sædvanlig pengeinstitutpraksis, at bestyrelsen på egen hånd, uden støtte i kreditindstillinger, selv udfærdigede risikovurderinger. finans danmarks svar på spørgsmål hd. nej. e. om det i perioden 2006-2009 var sædvanlig pengeinstitutpraksis, at bestyrelsen i et pengeinstitut ved bevilling af lån og forhøjelser af lån som udgangspunkt lagde de op- lysninger til grund, som fremgik af kreditindstillingen og eventuelle medfølgende bilag. finans danmarks svar på spørgsmål he. det var sædvanlig pengeinstitutpraksis i den nævnte periode at lægge de oplysninger til grund, som fremgik af kreditindstillingen og eventuelle bilag. f. om den forklaring, som en tidligere vicedirektør i finanstilsynet, har givet i østre landsrets dom af
12. november (bilag 1, forklaringer, side 540) ”bestyrelsen skal ikke selv foretage det arbejde, som kreditafdelingen skal udføre, f.eks. følsomhedsanalyser” er forenelig med sædvanlig pengeinstitutpraksis i perioden 2006-
13. finans danmarks svar på spørgsmål hf. det var og er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at bestyrelsen ikke selv foretog/foretager det arbejde, som kreditafdelingen skal udføre. spørgsmål i i anledning af indstævntes spørgsmål 3, litra c, anmodes finans danmark om at udtale sig om følgende: a. om de følgende præmisser i østre landsrets dom af
14. november 2017 i roskilde bank-sagen, s. 481, er uforenelige med sædvanlig pengeinstitutpraksis i perioden 2006- 2009: ”bestyrelsens kan i enhver henseende fravige eller tillade fravigelser af sine egne retningslinjer, i det omfang en sådan fravigelse ikke er i strid med lovgivningen eller i øvrigt må anses for uforsvarlig”. finans danmarks svar på spørgsmål ia. præmisserne er ikke uforenelige med sædvanlig pengeinstitutpraksis. - 4 - b. om de følgende præmisser i østre landsrets dom af
15. november 2017 i roskilde bank-sagen, s. 463, er uforenelige med sædvanlig pengeinstitutpraksis i perioden 2006- 2009: ”det kan imidlertid ikke i sig selv anses for ansvarspådragende, at bankens kre- ditpolitik er blevet fraveget. afgørende er således, om en sådan fravigelse konkret må anses for saglig og velbegrundet”. finans danmarks svar på spørgsmål ib. det var og er i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis, at en banks kre- ditpolitik kunne/kan fraviges af bestyrelsen, såfremt fravigelsen kunne/kan anses for saglig og velbegrundet og inden for lovgivningens rammer. … spørgsmål k i anledning af indstævntes spørgsmål 3, litra e, anmodes finans danmark om at oplyse: … c. om det var uforeneligt med sædvanlig pengeinstitutpraksis i perioden 2006-2009 at bevilge eller forhøje et lån eller foretage en anden disposition, såfremt et bestyrelses- medlem eller et af denne ejet eller kontrolleret selskab havde en forretningsrelation til kunden og derigennem interesse i lånet eller dispositionen, hvis dispositionen i et samlet skøn vurderes at være i pengeinstituttets interesse. finans danmarks svar på spørgsmål kc. det var ikke uforeneligt med sædvanlig pengeinstitutpraksis, men det pågældende be- styrelsesmedlem ville efter lovgivningens regler om habilitet skulle overveje, om ved- kommende kunne deltage i bestyrelsens behandling af sagen. … indstævntes spørgetema … spørgsmål 3 … d. finans danmark bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med god og/eller sæd- vanlig pengeinstitutpraksis, at et pengeinstituts bestyrelse – i tilfælde, hvor udlån bevil- ges af bestyrelsen – generelt fraviger eller undlader at iagttage pengeinstituttets kredit- politik og forretningsgange for kreditgivning, og i bekræftende fald redegøre for, hvor- dan bestyrelsen som øverste bevillingsmyndighed garderer sig mod kreditrisikoen her- ved i de enkelte sager. finans danmarks svar på spørgsmål 3d. det er ikke i overensstemmelse med sædvanlig pengeinstitutpraksis, at et pengeinstituts bestyrelse – i tilfælde, hvor udlån bevilges af bestyrelsen – generelt fraviger eller undla- der at iagttage pengeinstituttets kreditpolitik og forretningsgange for kreditgivning.” forklaringer til brug for højesteret er der afgivet forklaring af henrik juul. - 5 - henrik juul har forklaret bl.a., at det meget omfattende materiale, som finanstilsynet anmo- dede om i forbindelse med inspektionen i juni 2007, fremgår af tilsynets brev af
16. juni 2007 under overskriften ”ii bankens kreditrisici”, hvor der er 18 underliggende punkter med op- regnet materiale. hvordan indberetningen af materialet skulle ske, fremgår af finanstilsynets vejledning herom af samme dato. capinordic bank udleverede alt det materiale, som finans- tilsynet anmodede om. herudover udleverede capinordic bank oplysninger om de enkelte engagementer i form af kreditindstillinger, årsregnskaber samt eventuelle vurderingsrapporter og budgetter. finanstilsynet anmodede i september 2009 om et møde med capinordic a/s og capinordic bank. under mødet blev halvårsregnskabet gennemgået, og finanstilsynet havde nogle spørgsmål til det. de redegjorde for, at banken var ved at skifte profil over mod det, som de kaldte ”grønne projekter”, altså ændre udlånsbogen. mødet resulterede i, at finanstilsynet meddelte, at der ville komme en inspektion. forud for inspektionen – omkring den
17. oktober 2009 – sendte capinordic bank et ganske omfangsrigt materiale bestående af 48 ringbind til finanstilsynet. finanstilsynets inspektion blev gennemført den
18. og
19. december
20. finanstilsynet læste bestyrelsesreferater og bestyrelsesprotokoller. finanstilsynet delte sig op i to hold. det ene hold gennemgik kreditområdet, hvor han var til stede noget af tiden. det andet hold gennem- gik markedsområdet, hvor kreditdirektør michael mikkelsen var den ledende figur. han hav- de opfattelsen af, at inspektionen forløb ganske fornuftigt. finanstilsynet havde selvfølgelig nogle spørgsmål, og der var nogle ting, som de skulle eftersende til finanstilsynet, men det var ikke helt usædvanligt. den
21. december 2009 varslede kammeradvokaten et omstødelseskrav vedrørende euro- trust a/s på 140 mio. kr. det drøftede bestyrelsen i begyndelsen af januar
22. på det tids- punkt begyndte der at komme spørgsmål fra finanstilsynet vedrørende bl.a. eurotrust. fi- nanstilsynet bad om at få synliggjort nogle værdier i eurotrust, og finanstilsynet konstatere- de, at der var de bagvedliggende værdier. herefter spurgte finanstilsynet til juraen vedrørende det varslede omstødelseskrav. - 6 - på bestyrelsesmødet den
23. januar 2010 drøftede bestyrelsen de retssager, der var kommet, og som de på daværende tidspunkt opgjorde til ca. 176 mio. kr. det var primært krav vedrørende synerco aps under konkurs. det var bestyrelsens vurdering, at kravene kunne holdes inden for de operationelle risici, som banken havde opgjort efter den gældende standardformel. han mente, at de havde holdt ca. 24 mio. kr. til retlige risici. på baggrund af de meldinger om ned- skrivninger, som finanstilsynet drypvis var kommet med, besluttede bestyrelsen, at han skulle meddele finanstilsynet, at hvis finanstilsynet blev ved med at forhøje kravene til banken, kunne banken ikke overholde sit solvenskrav. hertil svarede finanstilsynet, at så skulle ban- ken bare have noget mere kapital. finanstilsynet afgav under et møde den
24. januar 2010 en afrapportering til direktionen, hvor tonen var skærpet. det var et møde på 1-1,5 time. der var ikke tale om en sædvanlig afrappor- tering fra finanstilsynet. det normale ville være, at finanstilsynet havde præsenteret en egent- lig afrapporteringsrapport. til eksempel kan henvises til afrapporteringen fra
25. det er ikke normalt, at finanstilsynet præsenterer power points. power point præsentationen frem- stod foreløbig. han ved ikke, om finanstilsynet efterfølgende lavede en egentlig afrapporte- ring for perioden 2009/2010, sådan som tilsynet har pligt til efter lov om finansiel virksomhed §
26. på baggrund af mødet skrev han den
27. januar 2010 til lasse lindblad om, at det kunne blive nødvendigt med en kapitaltilførsel til banken på 50 mio. kr. på et bestyrelsesmøde i modersel- skabet samme dag fik lasse lindblad tilsagn om, at moderselskabet ville tilføre banken et sådant kapitalindskud. senere samme dag blev lasse lindblad fyret som koncerndirektør. personalet blev samlet, og den nye direktør for moderselskabet, henrik vad, blev præsenteret. herefter bad henrik vad ham om en række oplysninger. han havde tavshedspligt, fordi hen- rik vad var koncerndirektør og ikke sad i bankens bestyrelse. de aftalte derfor, at henrik vad blev ansat som konsulent for banken og dermed kunne få indblik i bankens forhold. henrik vad bad om en oversigt over de engagementer, som lasse lindblad havde berøring med. det gik op for ham, at de ville opsige dka consult a/s’ engagement, som var en kredit på 25 mio. kr., der var uopsigelig i en periode. lasse lindblads bistand i visse engagementer var nødvendig, fordi han var en dygtig invest- ment banker med forhandlingstalent, know how og god relation og kendskab til kunderne. det - 7 - var naturligt at trække på et bestyrelsesmedlem med den viden, som lasse lindblad havde, og det ville være dumt at lade være. den
28. januar 2010 var bestyrelsen til et afrapporteringsmøde hos finanstilsynet under til- stedeværelse af tilsynets direktør, ulrik nødgaard, og her var tonen blevet noget spids. det var første gang, han hørte, at banken var under skærpet tilsyn. meldingen fra finanstilsynet var, at banken nu var i en truet situation. finanstilsynet oplyste, at banken skulle opgøre et nyt solvensbehov, og at finanstilsynet ville sende et brev, som bad banken om at redegøre for konsekvenserne af de risici, som finanstilsynet havde påpeget under mødet. han forsøgte på mødet den
29. januar 2010 at kommentere finanstilsynets præsentation, men der var ingen lydhørhed fra finanstilsynet. der var ingen høringsproces. finanstilsynets brev kom fredag den
30. januar 2010 og gav banken en deadline til den
31. januar
32. i ugen, der startede den
33. januar 2010, undersøgte han sammen med især henrik vad og bankens revisor, pwc, de risici, som finanstilsynet havde påpeget, herunder særligt risiciene vedrørende retssagerne. de bad også eksterne advokater om at gennemgå de modtagne stæv- ninger og vurdere risiciene. der var kravet på 88 mio. kr. fra synerco aps under konkurs. advokat jens arnesen vurderede, at dette krav ikke udgjorde en risiko. der var også et krav på 52 mio. kr. fra lorenz jørgensen. advokat skjalm von bülow vurderede, at dette krav ikke udgjorde en risiko. herudover var der det varslede krav på 140 mio. kr. fra eurotrust a/s under konkurs. dette krav, som på grund af størrelsen var særligt alvorligt, blev vurderet af både advokat jens arnesen og professor anders ørgaard fra syddansk universitet. deres konklusion var, at kravet ikke udgjorde nogen nævneværdig risiko. de retlige risici skulle opgøres under de operationelle risici, som skulle opgøres for et år ad gangen. han forstod ikke, hvordan man kunne komme frem til, at de retlige risici var så store. derfor havde det været interessant at se, hvordan det var gået med retssagerne. forløbet havde efter hans opfattelse vist, at de retlige risici var blevet overvurderet. det var de retlige risici, der til sidst gjorde, at moderselskabet ikke ville være med længere, uagtet at moderselskabet havde stillet en garanti på 200 mio. kr. for en kapitaltilførsel. kravene om nedskrivninger var sværere at vurdere, fordi han ikke havde været en del af afviklingen. i dagbøgerne for told- bodgade 10 b aps og administrationsselskabet af
34. august 2008 aps stod, at man ikke fore- tog sig yderligere omkring realisation, fordi det spillede en rolle i carsten fodes ledelsesan- - 8 - svarssag. det ville være interessant at se dagbøgerne for de øvrige engagementer og dermed se, hvordan engagementerne var blevet afviklet, herunder om afvikling var sket bedst muligt. den
35. januar 2010 blev han ringet op af den svenske chef. hun fortalte, at hun var blevet indkaldt til et møde i finansinspektionen i sverige på baggrund af en opringning, som finans- inspektionen havde fået fra finanstilsynet i danmark. resultatet af mødet i finansinspektio- nen blev, at banken skulle undlade at modtage indlån i sverige over 500.000 svenske kr. fi- nanstilsynet bad herefter om yderligere oplysninger, herunder indlånsoversigter og kursregu- lering, og han fik spørgsmålet, hvordan de svenske indskydere var dækket, hvis banken blev nødlidende. det mente han, at finanstilsynet lige så godt kunne svare på, men det brugte de noget tid på at undersøge. den
36. januar 2010 havde han det meste af dagen møde med pwc, der spurgte ind til enga- gementerne. kl. ca. 15.30 fik han besøg af henrik vad og en advokat fra accura, som med- delte ham, at han var afskediget og suspenderet. da afskedigelsen af lasse lindblad havde været tumultarisk, blev det aftalt, at hans afskedigelse skulle foregå stille og roligt. han skulle forholde sig i ro, indtil fondsbørsmeddelelsen var ude, hvorefter han kunne sige farvel til kol- legerne. der blev samme dag afskediget 9 andre medarbejdere, herunder kreditchef michael mikkelsen, som blev opsagt med et varsel på 6 måneder, og direktør for investment banking niels kryger andersen, som blev opsagt med et varsel på 12 måneder. han overbragte dem meddelelsen om afskedigelsen sammen med henrik vad. da han var kørt hjem, blev han rin- get op af henrik vad, som spurgte, hvad der skulle ske med en del af engagementet med oli- com. da han ikke længere havde adgang til bankens systemer, meddelte han, at det ville være rigtigst, at henrik vad i stedet talte med michael mikkelsen. han oplyste til henrik vad, at der var deadline for tilbagemeldingen til finanstilsynet den
37. januar
38. adspurgt om sammenhængen mellem capinordic banks egenkapital og de lidte tab forklare- de han, at finanstilsynet anvender en ”fit and proper”-vurdering, hvor det bl.a. indgår, hvor meget der er nedskrevet i procent i forhold til bankens egenkapital. ved anvendelse af de op- lysninger, der fremgår af finansrådets hjemmeside, er han kommet frem til de samme tal, som finanstilsynet anvender i sin ”fit and proper”-vurdering. i perioden 2007-2009 var nedskriv- ningen for hele banksektoren 22,9 %, mens den tilsvarende nedskrivning i capinordic bank var 17 %. - 9 - det er ikke korrekt, når der i landsrettens dom, s. 172, står, at der pr.
39. december 2007 var udlån for 1.244,7 mio. kr. efter nedskrivning på 139,4 mio. kr. faktum er, at der ikke blev foretaget nedskrivninger i capinordic bank i
40. i løbet af 2008 blev capinordic banks udlån nedbragt fra 1.244,7 mio. kr. til 803 mio. kr. banken sørgede således for at nedbringe sit udlån med ca. 442 mio. kr. i
41. den kritik, som finanstilsynet rejste i deres power point præsentation om, at capinordic bank ikke nedbragte sine udlån fra efteråret 2008, var ikke berettiget, idet der de facto skete en ned- bringelse af udlånene. som eksempel på et engagement, der blev nedbragt, og hvor der blev stillet yderligere sikkerhed, kan centerplan-engagementet nævnes. det samme skete med flere andre engagementer. foreholdt finanstilsynets kritik af, at der blev etableret nye låneengagementer efter efteråret 2008, forklarede han, at det er korrekt, når det af landsrettens dom fremgår, at der blev etable- ret lån for i alt ca. 175 mio. kr. fra slutningen af
42. af de 175 mio. kr. blev ca. 95 mio. kr. sidenhen indfriet, 15 mio. kr. blev anvendt til indfrielse af nødlidende lån, og 11 mio. kr. blev anvendt til dækning af en risiko, som capinordic bank havde i forvejen. det er derfor uberet- tiget, når finanstilsynet har anført, at capinordic bank ikke var lydhør overfor tilsynet. dette meddelte capinordic bank også til finanstilsynet, bl.a. på mødet den
43. januar
44. han mener, at finanstilsynets kritik var uberettiget, uanset at capinordic bank ud fra de tal, han har redegjort for, udlånte 54 mio. kr. til nye engagementer efter efteråret
45. det skulle ses i lyset af, at capinordic bank på dette tidspunkt ikke var stoppet med at udlåne penge, idet der stadig var det kapitalredskab, der ifølge bankens kapitalberedskabsplan skulle være. adr nr. 1904 aps (adr) han tiltrådte som direktør i capinordic bank den
46. februar 2007, og lånet blev bevilget under bestyrelsesmødet den
47. februar
48. ifølge hans kalender og mails havde han ikke møder med jesper jørgensen lige efter, at han tiltrådte. han fik kreditindstillingen af
49. februar 2007 fremsendt op til bestyrelsesmødet. han havde ikke brugt tid på at sætte sig grundigt ind i kre- ditindstillingen forud for bestyrelsesmødet. på bestyrelsesmødet præsenterede han sagen på baggrund af den kreditindstilling, der var blevet sendt til ham. - 10 - opgaven med at udarbejde en kreditindstilling var en kreditafdelingsopgave. mikael mikkel- sen var kapabel til at vurdere et kreditengagement, herunder udarbejde en kreditindstilling. michael mikkelsen havde relevant teoretisk baggrund med hd fra cbs, og han var en god kreditchef. det var kreditchefens rolle at være kritisk over for de oplysninger, som blev præ- senteret for ham, og det var michael mikkelsen god til. han huskede ikke, at der var nogen uenighed med michael mikkelsen om den oprindelige bevilling. det var kreditafdelingen, der foretog håndteringen af engagementet, herunder udbetalingen på 5 mio. kr. den
50. februar 2007 efter bestyrelsesmødet. kreditafdelingen havde adgang til det system, som blev brugt til at gennemføre udbetalingen. han havde ikke adgang til dette sy- stem, så han kunne ikke gennemføre udbetalingen. det kunne være michael mikkelsen eller en anden fra kreditafdelingen, som havde foretaget udbetalingen. han var ikke blevet spurgt, om betalingen kunne foretages. det var ikke kritisabelt, at betalingen var blevet foretaget af kreditafdelingen. engagementet var bevilget på baggrund af en vurdering af kreditforholdene, herunder egenkapitalen og selvskyldnerkautionen stillet af hovedanpartshaver jesper jørgen- sen. det var ikke et problem, at der ikke var indhentet en vurdering på tidspunktet for udbeta- lingen. kapitalforholdene kunne til fulde berettige et engagement på både 5 mio. kr. og 20 mio. kr. han erindrede ikke, hvad lasse lindblads rolle i engagementet var. lasse lindblad havde formentlig skaffet eller kendt kunden. det generede ikke ham, at den viden, der var ”i huset”, blev brugt. han huskede ikke, og det fremgik ikke af hans mails, at han blev orienteret om engagementet i perioden fra bestyrelsesmødet den
51. februar 2007 til modtagelsen af mailen af
52. februar 2007 fra michael mikkelsen. det var heller ikke nødvendigt, så længe kreditafdelingen holdt sig inden for det, som var blevet bevilget, og der ikke opstod problemer. den orientering han fik ved mail af
53. marts 2007 fra michael mikkelsen var fornuftig og lå inden for hans kompetence. han erindrede ikke, at han modtog yderligere orientering om engagementet, før han modtog kreditindstilling af
54. juni
55. orientering var heller ikke nødvendig, så længe engagemen- tet kørte, som det skulle. han bevilgede forhøjelsen på 500.000 kr. ifølge kreditindstillingen. - 11 - bevillingen lå inden for hans bevillingsbeføjelse, som var 40 mio. kr. i samlet engagement og 25 mio. kr. blanco. bevæggrundene for, at han bevilgede forhøjelsen, var, at man afventede salget af hotellet, som man havde en mandataftale på. under inspektionen i juni 2007 gav finanstilsynet adr karakteren 2 a, og det var en god ka- rakter. alle de karakterer, som de fik i juni 2007, var nogle flotte karakterer, som han var rig- tig godt tilfreds med. han lagde mærke til den blanke påtegning fra revisoren på adr’s årsrapport fra 2006, som var påtegnet af erhvervs- og selskabsstyrelsen den
56. juli
57. der var en supplerende op- lysning, som henviste til ledelsesberetningen, men det ændrede ikke ved, at det var en blank påtegning. af ledelsesberetningen fremgik, at der herskede en usikkerhed i relation til 34 mio. kr. og 18 mio. kr., dvs. i alt 52 mio. kr. der var en egenkapital på 156 mio. kr. ud af en balan- ce på 300 mio. kr., hvilket gav en soliditetsgrad på 51-52 procent. det var en tilfredsstillende soliditetsgrad selv med usikkerheden på 52 mio. kr. hvis regnskabet havde været kendt under inspektionen i juni 2007, mente han, at engagementet ville have kunnet kandidere til karakte- ren
58. baseret på hans efterfølgende viden om comx var bekymringen i den supplerende op- lysning i øvrigt overvurderet. ejendommen kanalvej i odense tilhørte et selskab, der hed castor holding aps. castor hol- ding skulle apportindskydes i olicom. i den forbindelse skulle aktivet ikke være pantsat, og det var derfor naturligt at frisætte det. han huskede ikke, om han var involveret i omlægnin- gen, men det kan han sagtens have været. det var en opgave for kreditafdelingen, herunder kreditchef michael mikkelsen. efter omlægningen var der stadig tilfredsstillende sikkerheder. apportindskuddet ville styrke jesper jørgensens koncern. på tidspunktet for bestyrelsesmødet den
59. februar 2008 havde adr en rød markering, fordi der var et overtræk over en længere periode. i normalsituationen ville et risikovægtet aktiv være 100 procent, dvs. at 1 kr. vægtede 1 kr. hvis man havde et særligt sikkert engagement, kunne de risikovægtede aktiver reduceres, sådan at 1 kr. f.eks. vægtede 0,50 kr. når der var overtræk over en vis periode risikovægtedes med op til 150 procent, så risikovægtede aktiver steg, og man skulle holde mere kapital til sådan et engagement. derfor skulle der være agtpå- givenhed. de kiggede herudover på kapitalforholdene i engagementet totalt set. - 12 - den røde markering var en konsekvens af rentetilskrivningen. posteringen den
60. og
61. ja- nuar 2008 på 750.000 kr. var efter hans bedste overbevisning betaling af en retainer, dvs. et honorar til banken. han huskede ikke de specifikke poster på posteringsoversigten omkring maj 2008, men han huskede, at der var en låneansøgning på det tidspunkt. låneansøgninger var noget, som han tog stilling til efter adækvate undersøgelser. i dette tilfælde var undersø- gelsen endt med en bevilling, hvilket udbetalingen den
62. maj 2008 viste. mailen af
63. maj 2008 fra lise-lotte døcker fra adr udgjorde låneansøgningen. lise-lotte døcker var regnskabsmedarbejder. hun fremsendte oplysninger om adr’s likviditet, færdig- gørelse af hotellet i nyrupsgade og salg af aktier i comx. herudover sendte adr’s cfo henrik baggesen ved mail af
64. maj 2008 et likviditetsbudget. her kunne man se et likvidi- tetsoverskud på 20.980.749,97 kr., og det indgik i bedømmelsesgrundlaget for at bevilge for- højelsen på 5 mio. kr. herudover modtog han oplysninger om hoteller i frankrig i form af oversatte salgsaftaler. yderligere vidste han, at ejerne af comx, finn helmer og jesper jør- gensen, var kommet med finansiering af comx, og det var de gældsbreve, der senere blev pantsat til banken – altså hvad comx skyldte til jesper jørgensen. det var baggrunden for, at han gav bevillingen. han vidste, at jesper jørgensen havde nogle investeringer i polen. en del af låneprovenuet, 600.000 zloty, svarende til 1,5 mio. kr., blev brugt til to polske selskaber. olicom havde en option, så olicom kunne købe aktierne i de polske selskaber. prospektet indeholdt oplysninger om, at de polske selskaber var værdifulde. han huskede ikke, om han gennemgik regnskabet for comx holding, men det gik han ud fra, da de blev tilbudt pant i gældsbrev vedrørende det. årsrapporten for 2007 viste en blank revi- sorpåtegning, men havde en supplerende oplysning om, at selskabet havde tabt 50 procent af sin egenkapital. der var en negativ egenkapital på 75 mio. kr. der var gæld til nærtstående på ca. 119 mio. kr. det positive ved comx var selve projektet om at rulle fiber og kobber ud, som efter hans vurdering havde en væsentlig værdi – hvilket eftertiden også havde vist. banken fik pant i et af de polske selskaber, som jesper jørgensen anpriste. der var tale om en udvidelse på 5 mio. kr. han kunne meget vel forestille sig, at denne bevilling efter michael mikkelsens opfattelse var lige lovlig ”sporty”. det var fint, for en kreditchefs rolle var at være kritisk. på grund af bl.a. de nye sikkerheder, mente han ikke selv, at bevillingen var ”sporty”. - 13 - engagementet blev gennemgået af finanstilsynet i juni
65. finanstilsynet udtalte, at der var nogle faresignaler ved adr, og finanstilsynet gav engagementet karakteren 2 c. ved karakte- ren 2 c ville man typisk overveje, om der var grundlag for nedskrivning. her var resultatet, at der skulle reserveres 20 mio. kr. til solvensbehov, og det var ikke en nedskrivning. bankens undren kom til udtryk, da de skrev til finanstilsynet i juni 2008 og bemærkede, at finanstil- synet havde ændret opfattelse af et tidligere gennemgået engagement. i sommeren 2008 var fokus på at få engagementet styrket med yderligere sikkerheder. de fik sikkerhed i form af pant i finn helmers ejendom, og comx gældsbrevene blev solgt over. forslaget om at få hotellet vurderet blev overhalet af finn helmers delvise overtagelse af en- gagementet via gældsbreve i comx. op til ”bankpakke 1”, som blev vedtaget natten mellem den
66. og
67. oktober 2008, var der mistillid mellem de finansielle institutioner. pengeinstitutter kunne ikke låne penge af hinan- den, hvilket blev omtalt sådan, at interbankmarkedet ”frøs til is”. bankpakke 1 var et forsøg på at løsne op for likviditeten, men chokvirkningerne var sket, og det havde betydning for de aktiver, der var tale om i adr. han kunne ikke have forudset finanskrisen, og hastigheden og brutaliteten af krisen var der ingen, der kunne forudse. i kapitaldækning var der taget højde for små udsving, f.eks. risiko for lavkonjunktur. det var normalt at tage højde for lavkonjunktur, f.eks. via belåningsprocent på 80 eller 85 procent, som gav en margin for korte eller længere udslag i konjunkturen. kreditfaciliteten til adr var ikke afhængig af konjunkturforholdene. nicola v. guiseppe savoretti (savoretti) det fremgik af kreditindstillingen af
68. februar 2007, at det var et engagement på 21 mio. kr., og at der var fuld sikkerhedsmæssig afdækning. blanco var 0, da der var flere sikkerheder end udlån. han ville derfor kalde det et uproblematisk engagement, og det var derfor ikke et enga- gement, der fyldte meget i hans bevidsthed forud for, at det blev bevilget på bestyrelsesmødet den
69. februar
70. det var klart en opgave for kreditafdelingen at følge op på engagemen- tet efter, at bevillingen var givet. hvis michael mikkelsen ikke selv var med til bestyrelses- mødet, blev han altid orienteret efterfølgende. han havde tillid til, at michael mikkelsen kun- - 14 - ne passe den opgave, som var en sædvanlig del af hans arbejde. engagementet havde også en lille størrelsesorden. han var sikker på, at michael mikkelsen havde gjort, hvad han kunne i forbindelse med opfølgningen, herunder salg af aktierne. han vidste ikke, om det var en fejl, at der ikke var blevet solgt, da kursen nåede et vist punkt. han blev ikke orienteret om kurs eller lignende. det var et faktum, at der lå walls-aktier til sikkerhed for engagementet. det fremgik af refera- tet for bestyrelsesmødet den
71. maj 2007, at michael mikkelsen deltog i dette møde. set i lyset af den senere sigtelse for bl.a. kursmanipulation vedrørende walls-aktier kunne det have været en overvejelse, om man kunne tvangsrealisere walls-aktier på daværende tidspunkt. han deltog ikke i beslutningen om at opsige engagementet. lake dümmer invest aps (lake dümmer) det var primært michael mikkelsen, der arbejdede på dette engagement – både i forbindelse med etableringen og under det senere forløb. han blev orienteret på bestyrelsesmøder, men blev først involveret i engagementet langt senere. kreditindstillingen af
72. marts 2007 måtte være udarbejdet af kreditafdelingen og formentlig af michael mikkelsen. der var en hårfin balance mellem, hvornår noget var en soliditetsoplysning henholdsvis en garanti. han opfattede referatet sådan, at den blev forelagt for bestyrelsen af forsigtigheds- mæssige årsager i det omfang, at den måtte opfattes som en garanti. ud fra finansrådets vej- ledning fra 1995 om udarbejdelse af soliditetsoplysninger ligner det en soliditetsoplysning. hvis det var en garanti, skulle den have indeholdt ordet garanti. han forstod det som en soli- ditetsoplysning. han var ikke involveret i udarbejdelsen af soliditetsoplysningen. han har utvivlsomt set kreditindstillingen af
73. marts
74. han kunne ræsonnere sig frem til, at han havde været inde over kreditindstillingen, da den blev behandlet på bestyrelses- mødet den
75. april
76. han måtte også have set det bagvedliggende materiale og i hvert fald regnskaber. - 15 - på bestyrelsesmødet den
77. april 2007 forlod lasse lindblad lokalet, fordi han var medinve- ster i projektet, jf. § 78 i lov om finansiel virksomhed. der var tale om et udlånsengagement på 45 mio. kr., hvor den centrale sikkerhedsstillelse var kaution fra de tre ejere, altså am gruppen, synerco og dka consult. kapitalforholdene i de tre selskaber var afgørende for ham. am gruppen havde en egenkapital på 150 mio. kr., synerco en egenkapital på 524 mio. kr. og dka consult en egenkapital på 118 mio. kr. der stod altså et kapitalgrundlag på 700- 800 mio kr. bag engagementet på 45 mio. kr. han lagde også afgørende vægt på, at der forelå et regnskab med en blank påtegning fra en statsautoriseret revisor. revisorer er underlagt strenge krav, herunder erklæringsbekendtgørelsen, og de vurderer også aktivernes tilstedevæ- relse og deres værdi. et regnskab, som er revideret af en statsautoriseret revisor, giver et kva- lificeret bud på, hvordan kapitalforholdene er. han kiggede selvfølgelig også selv på regnska- bet og vurderede det selvstændigt. der skulle dog meget til at censurere en påtegning fra en statsautoriseret revisor. i forbindelse med kreditindstillingen af
78. marts 2007 lagde han størst vægt på værdien af de tre kautioner. grundstykket var ikke uden betydning, men det var sekundært på det tidspunkt. banken havde tilstrækkelige oplysninger, da kreditindstillingen blev udarbejdet. de havde en projektbeskrivelse, som var sendt til michael mikkelsen, og som dannede baggrund for kre- ditindstillingen. herudover var der den centrale oplysning om, at de tre ejere af projektet kau- tionerede. projektbeskrivelsen understøttede, at grundstykket havde værdi. som han huskede det, var der et eksisterende cash flow i form af indtægter fra campingplads og huse. han hu- skede ikke størrelsen af indtægterne. grundstykket blev ikke besigtiget i forbindelse med ud- arbejdelse af kreditindstillingen eller bevillingen på bestyrelsesmødet den
79. april 2007, men først senere, og det var især på grund af de tre kautionister og vurderingen af, at de var fuld- gode for det lånte beløb. på tidspunktet for bestyrelsesmødet den
80. april 2007 var det hans opfattelse, at michael mikkelsen, ligesom han selv, mente, at det var et godt og spændende engagement. uanset den foreslåede udvidelse med 2,5 mio. kr. opfattede han fortsat engagementet som uproblematisk. det var hans oplevelse, at michael mikkelsen var af samme opfattelse. han huskede ikke, hvorfor der ikke oprindeligt var blevet taget højde for de 2,5 mio. kr. da det var et § 78 engagement, var det naturligt og rigtigt at involvere claus ørskov som sket. det ville - 16 - have været kritisabelt, hvis han ikke havde spurgt claus ørskov, om han var indstillet på ud- videlsen. han og michael mikkelsen besigtigede lake dümmer sammen i marts
81. han mente ikke, at michael mikkelsen havde besigtiget projektet i slutningen af
82. der var en stor sø, bå- debroer med skibe, campingplads og huse. der var ikke tale om en grusgrav med nogle hytter og blikskure, som michael mikkelsen har forklaret. under besigtigelsen gav michael mikkelsen ikke udtryk for, at han var negativ over for projektet. han var ikke enig i michael mikkelsens forklaring om, at aktivet var faldet voldsomt i takt med finanskrisen. værdien faldt over tid, men det var ikke alene på grund af finanskrisen. christian heisterberg, som havde været ansat i synerco, blev efterfølgende ansat i banken med henblik på at afvikle hu- sene, og hans vurdering understøtter, at projektet repræsenterede en god værdi. lasse lindblad var 100 procent ejer af dka consult, som var medinvestor i projektet, og lasse lindblad var derfor kunde i banken i forhold til engagementet. korrespondancen mel- lem lasse lindblad og michael mikkelsen i relation til engagementet opfattede han derfor som en forespørgsel fra en hvilken som helst anden kunde. lasse lindblad pressede ikke på for at få bevillingen. bevæggrunden for at indstille engagementet var engagementets kredit- forhold og sikkerhedsstillelsen i form af de fuldgode kautionister. projektet blev styret af am gruppens advokat anders stoltenberg. korrespondancen i mails af
83. og
84. juni 2007 vedrørte uenigheder i ejerkredsen om vilkår og hvad, der skulle leve- res. michael mikkelsen fulgte op, som han skulle, og konstaterede, at nogle af de ting, der var aftalt, ikke blev overholdt – at due diligence var mangelfuld. uenigheden i ejerkredsen resul- terede i en friholdelseserklæring om, at synerco og am gruppen skulle friholde dka con- sult og banken for de eventuelle problemer, der måtte følge af den manglende due diligence. set med bankens øjne var det nødvendigt, at en kautionist – her dka consult a/s – ikke ef- terfølgende ville sige, at der var kautioneret under falske forudsætninger og dermed ville have tilsidesat kautionen. friholdelseserklæringen bidrog til, at banken ikke kunne mødes med det argument. han antog, at kreditindstillingen af
85. juni 2007 vedrørende garantien på 1 mio. euro var udarbejdet af michael mikkelsen. han havde ikke oplevet negative tilkendegivelser om engagementet fra michael mikkelsen. - 17 - ved finanstilsynets ordinære inspektion i juni 2007 blev lake dümmer gennemgået sammen med synerco. det undrede ham, at finanstilsynet samlet havde rubriceret synerco og lake dümmer invest med karakteren 2 b. michael mikkelsen havde selv noteret karaktererne i et skema, og her var der sondret mellem karakteren 2 b til synerco og karakteren 2 a til am gruppen. han bemærkede først, at revisorens påtegning i am gruppens årsrapport for 2007 var uden forbehold. i regnskabets note 9 var aktierne i walls værdiansat til en regnskabsmæssig værdi på 239 mio. kr. børskursen samme dag var 459 mio. kr., dvs. markedsværdien var højere end værdien efter opgørelsesmetoden i regnskabet. oplysningen indikerede, at aktiverne kunne være mere værd end opgjort i regnskabet. kreditafdelingen leverede oplysninger til revisoren om de ti største engagementer. ud fra det beskrevne kunne han konstatere, at engagementet var skaleret ned på dette tidspunkt, men han huskede ikke begrundelsen for dette. det var michael mikkelsen, der som ankerperson på engagementet, ville kende de pågældende oplysninger og levere dem til revisoren. det frem- gik af beskrivelsen, at det tinglyste pant havde en skønnet sikkerhedsværdi på 15,3 mio. kr. han var enig i vurderingen af, at risikoen på engagementet udgjorde en sædvanlig forret- ningsmæssig risiko. han huskede ikke, om grunden var vurderet af en tysk sagkyndig notar til 4-5 mio. euro, men det måtte være rigtigt, når michael mikkelsen havde skrevet det. der blev fulgt tilstrækkeligt op med hensyn til at få sikkerheder på plads. han lagde vægt på sikkerhedsstillelsen i form af kautionerne. herudover tog det utvivlsomt noget tid at finde ud af, hvordan man fik pant i udlandet og at få ekstern advokatbistand til det. han havde ingen grund til at tro, at kreditafdelingen ikke havde fremmet dette, som de skulle. der var fulgt op, som der skulle. udover pant i grundstykket var der styringspant i montan handels ag. da anparter i lake dümmer blev overdraget ved aftale af
86. maj 2008, fik han ikke oriente- ring om, at dka consult solgte sine anparter til synerco. han blev orienteret om det ved brev af
87. august 2009 fra dka consult med anmodning om frigørelse fra kaution. han huskede ikke, hvorfor dka consult ønskede at sælge. anmodningen om frigørelse fra kaution skulle behandles af bestyrelsen, fordi det var et § 78-engagement. der blev derfor lavet en sædvanlig kreditindstilling. han erindrede ikke, at michael mikkelsen havde været kritisk indstillet over - 18 - for frigørelsen. når en projektdeltager ønsker at træde ud af et projekt, er det helt almindeligt, at den pågældende ønsker at blive fritaget for eventuelle hæftelser. han opfattede det som helt naturligt, at en bank i den situation frigjorde en kautionist. da banken gav slip på en kaution, der var opgjort til ca. 12 mio. kr., og samtidig fik kompenserende sikkerheder i form af børs- noterede værdipapirer for ca. 16 mio. kr., var det en ukompliceret beslutning. på bestyrelsesmødet den
88. august 2008 forlod lasse lindblad lokalet. det var sædvanligt og i overensstemmelse med den almindelige habilitetsregel, at man forlod lokalet, når der skulle drøftes et engagement, hvor man var involveret. der var ikke noget forkert i beslutnin- gen om at frigøre dka consult eller i at indstille det. han ville være overrasket, hvis de på tidspunktet for bestyrelsesmødet den
89. august 2008 ikke skulle have haft opdaterede regn- skabsoplysninger om kautionisterne. han var sikker på, at de havde fået årsrapporten for sy- nerco og am gruppen samt peter forchhammers regnskaber. i forbindelse med, at synerco var blevet nødlidende, var der ikke længere enighed i ejerkred- sen om afviklingen af projektet. projektet var oprindeligt kommet fra am gruppen personifi- ceret ved anders moesgaard. for banken var det vigtigt at få afviklet engagementet på en god og ordentlig måde. michael mikkelsen erfarede, at anders moesgaard havde haft forhandlin- ger med elke stolzenberg, som drev campingpladsen, og at der i hvert fald ikke var et sam- menfald af interesser. banken kaldte derfor am gruppens kaution, og – da den ikke blev be- talt – blev der, under bistand af advokat thomas stampe, udtaget konkursbegæring mod am gruppen. advokat karoly némeths klage over banken var et modsvar på den konkursbegæ- ring. karoly németh trak sin klage over banken tilbage, fordi de i mellemtiden var blevet eni- ge om en forligsmæssig løsning. løsningen var, at am gruppen blev frigjort mod at stille en anfordringsgaranti på 2,5 mio. kr. som afløsning for kautionsforpligtelsen. på dette tidspunkt var det fortsat hans forventning, at engagementet kunne afvikles uden tab. det var hans ople- velse, at michael mikkelsen var af samme opfattelse. fordelen ved, at det blev en anfor- dringsgaranti, var på den ene side, at den kunne trækkes uden en forfaldsgrund, og på den anden side, at de kunne fortsætte med at have dialog med anders moesgaard, som havde en historisk viden om projektet. det var årsagen til, at anfordringsgarantien ikke var blevet truk- ket. am gruppen var blevet ramt af krisen, men de var ikke blevet væltet af den. finanstilsynet aflagde i starten af januar 2009 et besøg, som var en opfølgning på en funk- tionsinspektion, der havde været i november
90. de havde modtaget en fax fra finanstilsy- - 19 - net den
91. december 2008 om, hvordan finanstilsynet så på udvalgte engagementer, og det blev drøftet på mødet i januar. forud herfor havde han drøftet faxen med advokat thomas kjøller, som var tidligere kontorchef i finanstilsynet, og som banken i den periode fik bistand af. advokat thomas kjøller udtalte, at han var overrasket over de nedskrivninger, som fi- nanstilsynet bad om, da de var i strid med regnskabsbekendtgørelsen. centerplan allokton aps (centerplan allokton) bestyrelsen havde godkendt kreditindstillinger vedrørende nikolaj gruppen aps på bestyrel- sesmøder den
92. december 2006 og
93. januar
94. han var på daværende tidspunkt ikke direktør i banken, men deltog i bestyrelsesmøderne i kraft af sin ansættelse som compliance officer. han havde ikke deltaget i udarbejdelsen af kreditindstillingerne, da det på daværende tidspunkt ikke var hans opgave. han havde i forbindelse med bankens engagement med niko- lai gruppen hørt om centerplan, da selskaberne hang koncernmæssigt sammen. han havde hørt, at centerplan havde ønske om et lån i banken. han havde ifølge sin kalender møde med bestyrelsesformanden, claus ørskov, den
95. april 2007, hvor han nævnte centerplans ønske om et lån. claus ørskov var positivt indstillet her- overfor, da carsten leveau-koncernen var en interessant kunde, som banken gerne ville lave forretninger med. det var lasse lindblad, der havde skaffet kundekontakten til carsten leveau, og som havde kontakt med kunden og planlagt mødet den
96. maj
97. på grund af lasse lindblads netværk var det naturligt, at lasse lindblad var den akkvisitive over for kunder. han var som bankdi- rektør selvskreven til at deltage i mødet med centerplan, og det samme var michael mikkel- sen fra kreditafdelingen. udover den viden om centerplan, som banken havde fra engagementet med nikolaj gruppen, indhentede banken yderligere information, herunder om selve transaktionen, altså om allok- ton ab. i mailen af
98. maj 2007 fra lasse lindblad var der vedhæftet låneansøgning og en præsentation af allokton ab fra april
99. han gennemgik materialet. han gjorde sig også bekendt med årsrapporten for 2005 for centerplan a/s. han konstaterede, at selskabet havde en betydelig indtjening og egenkapital, som gjorde det til en interessant kunde med mulighed for en række følgeforretninger. - 20 - på mødet den
100. maj 2007 deltog – ud over ham selv – lasse lindblad, michael mikkelsen, carsten leveau og måske centerplans økonomidirektør, thomas faarborg. carsten leveau gav en beskrivelse af projektet og baggrunden for, at han havde fået mulighed for at købe ak- tieposten af bernhard von der osten-sacken. der var tale om majoritetsaktierne i ejendoms- koncernen allokton ab, som var børsnoteret i sverige, og hvis strategi var at købe ejendom- me på ”a-lokationer” i ”b-byer”, dvs. meget velbeliggende ejendomme i byer uden for stockholm, f.eks. i göteborg og andre større byer. samme dag modtog han via michael mikkelsen koncerndiagrammet for carsten leveau- koncernen, hvoraf fremgår, at der var to strenge under nordic venture partner b.v., nemlig centerplan a/s og nikolaj gruppen aps. centerplan allokton aps skulle ligge på en sær- skilt streng under nordic venture partner b.v., og det skulle ikke have andre aktiviteter end at eje aktierne i allokton ab. moderselskabet nordic venture partner b.v. kautionerede. den
101. maj 2007 modtog han en mail fra bankens chefjurist, michael elmegren, med udkast til engagementsaftale, som indeholdt vilkårene for kreditfaciliteten. det var en del af aftalen, at der skulle være følgeforretninger tilknyttet engagementet, dvs. der skulle være yderligere indtjening for banken udover selve transaktionen. transaktionen skulle etableres relativt hur- tigt på grund af carsten leveaus mulighed for at købe aktieposten af bernhard von der osten- sacken til en rimelig pris, og det var derfor et vilkår, at
102. tranche på 20 mio. sek. forfaldt kort efter mødet. engagementsaftalen var underskrevet af centerplan allokton ab, da over- førslen skete den
103. maj
104. det var fondsinstruksen, der gjorde, at henrik juul kunne god- kende betalingen uden bestyrelsens godkendelse. han kunne også have bevilget betalingen under sin kreditinstruks, hvorefter han kunne bevilge et samlet engagement på 40 mio. kr. og et blanco-engagement på 25 mio. kr. på tidspunktet for udbetalingen kendte han rammen for engagementet og vidste, at der skulle laves mere arbejde, herunder kreditindstilling, og dette arbejde var sat i gang. lånet blev ydet til centerplan allokton aps. den
105. maj 2007 var der strategidag for capinordic a/s, hvor direktørerne for datterselska- berne deltog, og han repræsenterede således banken. han drøftede engagementet med claus ørskov på strategidagen, da centerplan var en meget interessant kunde. thomas faarborg sendte den
106. maj 2007 budgetter for allokton ab og bekræftede, at års- rapporten ville blive fremsendt direkte fra koncernens revisor. revisor nils højbjerg sendte - 21 - samme dag udkast til koncernårsrapport for 2006 for centerplan gruppen og anførte, at den endelige årsrapport ikke ville afvige væsentligt fra udkastet. regnskabet viste, at det var en velkonsolideret koncern med en betydelig indtjening og en fornuftig soliditetsgrad. det var ikke kritisabelt, at
107. tranche var blevet betalt, uden at disse regnskabsoplysninger var til rå- dighed, idet kreditten til centerplan allokton aps var øremærket til at købe en børsnoteret aktiepost, som blev handlet til en børskurs og kunne sælges igen. der forelå ikke et endeligt regnskab, da lånet blev bevilget, men en oplysning fra revisor om, at det endelige regnskab ikke ville afvige væsentligt fra udkastet. han forstår revisorens bemærkning vedrørende even- tualforpligtelser sådan, at de ikke var endeligt opgjort, men niveauet ville være det samme som pr.
108. december 2005, dvs. ca. 220 mio. kr. den
109. maj 2007 deltog han ifølge sin kalender i et møde med catella corporate finance om centerplan. thomas faarborg deltog. han var usikker på, om carsten leveau deltog. lasse lindblad deltog ikke. adspurgt, om lasse lindblad blandede sig i arbejdet med kreditindstilling mv. i perioden fra
110. maj -
111. maj 2007, forklarede han, at dette arbejde alene var et bankanliggende, som lasse lindblad ikke blandede sig i. det havde betydning for bestyrelsen, at engagementet gav mu- lighed for følgeforretninger. ifølge kreditpolitikken, som var udarbejdet af bestyrelse og di- rektion, skulle der være en sammenhæng mellem pris og risiko. udover renteindtægterne var der mulighed for yderligere forretninger med centerplan-koncernen, hvilket var skrevet ind i engagementsaftalen. adspurgt, om det var et stort engagement, forklarede han, at engagementets størrelse over- holdt de daværende regler i lov om finansiel virksomhed om engagementets størrelse i forhold til bankens egenkapital og rapportering til finanstilsynet. som det fremgår af kreditindstillin- gen, var der tale om et samlet engagement på 135 mio. kr., og aktierne var af forsigtigheds- mæssige årsager værdiansat til 67,5 mio. kr. det betød, at der var en belåningsprocent på 50 %, og at banken derfor tilbageholdt mere kapital til engagementet, da blancoelementet var større. de kunne have sat belåningsprocenten til 80 %, som kreditpolitikken foreskrev, og finanstilsynet ville ifølge inspektionshåndbogen have tilladt 90 %. årsrapporten for 2006 for centerplan gruppen er underskrevet den
112. juli 2007, men det sva- rer til udkastet, som han havde modtaget den
113. maj
114. revisor har givet årsrapporten en - 22 - blank påtegning. finanstilsynet havde under inspektioner i banken fortalt, at de brugte egne vurderingsmænd til at beregne bygningers værdi. ifølge finanstilsynets pantvurderingsmanu- al bruger finanstilsynet også afkastmetoden til værdiansættelse af fast ejendom, idet det dog kaldes en rentabilitetsberegning. sikkerhedsstillelsen i centerplan bestod af kautioner og pant i kapitalandele i form af børsno- terede aktier. der var ikke noget usædvanligt i at bevilge lån med pant i kapitalandele og uden direkte pant i ejendomme. ifølge finanstilsynet kan unoterede kapitalandele værdiansættes op til 70 %. banken havde af forsigtighedsmæssige årsager værdiansat de børsnoterede aktier til 50 %. han konstaterede først i forbindelse med finanstilsynets besøg den
115. juni 2008, at center- plan var underlagt en markant anderledes vurdering fra finanstilsynets side. han deltog i et møde med carsten leveau den
116. oktober 2007, hvor de drøftede de følgefor- retninger, som var omtalt i engagementsaftalen. der var en opfølgning på mødet, som op- summerede bankens mérforretningsmuligheder. der var forskellige opgaver, som banken kunne udføre. opgaverne blev løst af investment banking under ledelse af niels kryger an- dersen og med løbende orientering til henrik juul. banken havde indtjening i form af trans- action fee ved bl.a. salg af nordicom-porteføljen til ove vagner (ca. 20 mio. kr.), salg af ind- købscentrene k/s tumba og k/s kristianstad i sverige, kapitalrejsning vedrørende allokton ab (6-8 mio. kr.) og parkeringsanlæggene på israels plads samt i adelgade (6-8 mio. kr.). banken ville ikke have haft denne indtjening, hvis centerplan ikke var blevet lånekunde. banken havde i tiden fra etableringen af engagementet og frem til ultimo 2007 ikke anledning til særskilt at følge op på engagementet, bortset fra mérforretningen. efter etableringen af en- gagementet var det kreditafdelingens, herunder michael mikkelsens, opgave at holde løbende øje med engagementet, herunder at der ikke var misligholdelse af rentebetalingen, kursudvik- lingen for de børsnoterede aktier og gennemgang af eventuelt nyt regnskabsmateriale. posteringsoversigt med posterne ”fonds” af
117. og
118. november 2007 kunne være den sidste portion aktier, der var blevet købt. der var bevilget en ramme på 135 mio. kr., og udbetalin- gerne var inden for denne ramme. den
119. december 2007 blev rammen overskredet med 806.544,66 kr. pga. rentetilskrivning. den
120. februar 2008 blev renterne betalt, hvorefter en- - 23 - gagementet igen lå inden for rammen. betalingsfristen var den
121. januar 2008, men han men- te ikke, at det var opsigtsvækkende. han mente, at årsagen til michael mikkelsens notat af
122. februar 2008 var, at engagementet skulle med i revisionsprotokollen for bankens 10 største engagementer. han kunne ikke gen- kende michael mikkelsens beskrivelse af, at engagementet i første omgang var blevet afslået af bankens bestyrelse. centerplan havde ikke været afslået. han vidste ikke, om michael mikkelsen henviste til forløbet i december 2006 vedrørende nicolai gruppen aps, hvor hen- rik juul endnu ikke var bankdirektør. han huskede ikke, hvornår der var kommet yderligere sikkerhed i form af pant i nordicom-aktier, men det ville være logisk, at det var udløberen af brevet af
123. februar 2008 til centerplan. han var enig i beskrivelsen i notatet vedrørende rate 4, hvorefter der skulle komme egenfinansiering ved erhvervelse af nye ejendomme. banken fik igennem investment banking opgaver indblik i muligheden for at få yderligere sikkerheder forskellige steder, herunder særligt i friværdier i parkeringsanlæggene på israels plads samt i adelgade. lasse lindblads kundekendskab og gennemslagskraft overfor kunden bidrog positivt til, at de opnåede nye sikkerheder. der var ikke tale om utidig indblanding i henrik juuls og michael mikkelsens arbejde. banken ansøgte i april 2008 om etablering af en svensk filial, hvorefter han blev kontaktet af finanstilsynet, der bad om indberetning af bankens 10 største engagementer og ejendomsrela- terede engagementer. centerplan blev indberettet som værende omfattet af begge kategorier. finanstilsynet kom ikke med nogen særskilt reaktion vedrørende centerplan på baggrund af indberetningen. finanstilsynet kom med en samlet mundtlig tilbagemelding på indberetningen på et møde den
124. juni 2008, hvor henrik juul, michael mikkelsen og claus ørskov deltog. mødet tog en time. tonen var skærpet i forhold til centerplan. banken redegjorde ved brev af
125. juni 2008 til finanstilsynet for, at banken som følge af mødet ville lave en justering af bankens kreditmodel for de ejendomsrelaterede engagementer, hvorved solvensbehovet blev forhøjet til 24,4 %. adspurgt, om det var forkert at frigive 3,3 mio. stk. b-aktier i allokton ab med henblik på at tjene til sikkerhed for et udlån i aktie og valutainvest aps, jf. kreditindstilling af
126. august 2008, svarede han, at det ikke var uforsvarligt, da banken på det tidspunkt havde fået en ræk- - 24 - ke nye sikkerheder. aktierne kom tilbage til banken og indgik i aktieoverdragelsen til allok- ton bv. banken bevarede kontakten til carsten leveau og havde stor hjælp af den bistand, som han ydede. han ydede en stor indsats i forbindelse med bl.a. aftalen med allokton invest bv og realiseringen af pantet i et parkeringshus i billund og i ejendommen østmarken i søborg. carsten leveau ydede bistanden for at få goodwill hos banken. banken betalte ikke et honorar for carsten leveaus arbejde, selv om banken kunne have gjort det. oskar jensen holding aps (oskar jensen) michael mikkelsen havde været positivt indstillet over for engagementet med oskar jensen. michael mikkelsen kendte en af ejerne i oskar jensen. michael mikkelsen havde søgt job i oskar jensen-koncernen på et tidspunkt, før han var blevet ansat i capinordic bank. spørgs- målet, om der var tale om et § 78-engagement, var mere kompliceret, end michael mikkelsen gav udtryk for. michael mikkelsens bemærkning vedrørende tidspres angik arbejdet i forbin- delse med den første bevilling i april 2007, som ikke blev til noget. der var tale om en indløs- ningsgaranti i forbindelse med et indløsningstilbud til aktionærerne i k/s difko købmager- hus, som var en relativ ukompliceret sag. kreditindstillingen af
127. september 2007 var udarbejdet af jakob dueholm bach og indstillet af michael mikkelsen og henrik juul. i september 2007 var det bankens opfattelse, at oskar jensen-koncernen ville være en interessant kunde. det fremgik af de regnskabsmæssige op- lysninger, som de havde til rådighed, at der var tale om en kreditværdig koncern. forudsæt- ningen i kreditindstillingen om pant i fast ejendom ændrede sig senere, da det viste sig at være administrativt tungt med pant i ejendomme, når der var tale om udviklingsejendomme, hvor man løbende skulle forsyne pantebreve med rykningspåtegninger mv. de valgte derfor i ste- det at få pant i kapitalandele. det var centralt, at der var tale om et styringspant, så de kunne holde ledelsen i oskar jensen til ilden i forhold til færdiggørelse af projekter til tiden. pantet havde en værdi, da der var tale om pant i en selskabskapital, der repræsenterede en egenkapi- tal på 162 mio. kr. i
128. pantet blev af forsigtighedsmæssige grunde værdisat til 0 kr. årsregnskabet for oskar jensen for 2006 viste et resultat før skat på ca. 59 mio. kr., en balan- cesum på 1,12 mia. kr. og en egenkapital på ca. 162 mio. kr., hvilket gav en soliditetsgrad på 14 %. det var tilfredsstillende under hensyntagen til, at ejendomsporteføljen var en blanding - 25 - af udlejningsejendomme, som genererede et løbende cash flow, og udviklingsejendomme. virksomheden havde over mange år været dygtig til at udvikle og sælge/udleje ejendomme, og særligt var henrik wessmann jensen en dygtig ejendomsudvikler. regnskabet havde en blank revisionspåtegning. der var en supplerende oplysning, men den påvirkede ikke den blanke påtegning. de havde viden fra kathrine von grumbkow om, hvordan finanstilsynet så på måling og indregning. hun havde været ansat i finanstilsynet, før hun blev ansat i capi- nordic bank. de vidste derfor, at forretningsgangen i finanstilsynet var således, at hvis der var afgivet en blank revisionspåtegning og ikke var taget forbehold for going concern, så kunne man lægge egenkapitalen til grund. oskar jensen havde efter hans opfattelse ikke vanskelighed ved at låne penge i andre pengein- stitutter, og det fremgik også af oplysningen i årsrapporten om gæld til kreditinstitutter, at der var en række andre långivere. det var fuldt forsvarligt at bevilge forhøjelsen af engagementet til 50 mio. kr. grundlaget for forhøjelsen (
129. tranche) var de samme regnskabsoplysninger og de samme overvejelser, som lå til grund for den oprindelige bevilling på 25 mio. kr. (
130. tranche). baggrunden for opdelin- gen i de to trancher var, at kundens behov ændrede sig. ifølge finanstilsynets inspektions- håndbog, som han fik indblik i under straffesagen, og som derfor ikke indgik i landsrettens vurdering, må blanco elementet ikke være mere end 50 % af egenkapitalen, hvis engagemen- tet skal have karakteren
131. i forhold til egenkapitalen på 162 mio. kr., kunne engagementet således have haft en størrelse på 81 mio. kr. og stadig opnå karakteren
132. bevillingen på bestyrelsesmødet den
133. september 2007 blev betinget af, at banken havde den fornødne likviditet. bevillingen til oskar jensen var uafhængig af bankens likviditet, idet bankens likviditet er reguleret i lov om finansiel virksomhed §
134. bevillingen blev endelig under bestyrelsesmødet den
135. oktober 2007, hvor det blev konstateret, at der var den for- nødne likviditet i banken. begrundelsen for den sikkerhedsmæssige ændring anført i referatet af bestyrelsesmødet den
136. november 2007 var, at det havde vist sig at være administrativt tungt med pant i ejen- domme, når der var tale om udviklingsejendomme, hvor man løbende skulle forsyne pante- breve med rykningspåtegninger mv. det var michael mikkelsen, der konstaterede de admini- strative ulemper ved pant i fast ejendom, og forslaget om pant i kapitalandele opstod i dialog - 26 - mellem michael mikkelsen og henrik juul. michael mikkelsen var enig i, at den sikkerheds- mæssige ændring var en god idé, hvilket hans underskrift på kreditindstillingen afspejler. ole vagner sendte
137. november 2007 en mail til lasse lindblad og claus ørskov med en bemærkning om, at det var ”ubankmæssigt” at etablere engagementet med pant i kapitalande- le. de øvrige bestyrelsesmedlemmer havde ikke samme indvending og undrede sig over be- mærkningen. han var ikke enig i ole vagners opfattelse af sikkerhedsstillelsen og mente, at den skulle ses i lyset af, at soliditetsgraden i keops a/s var lavere end hos oskar jensen, og at keops tidligere havde fået afvist en låneansøgning. når et bestyrelsesmedlem kom med en indvending, skulle det naturligvis tages alvorligt, og han standsede derfor for yderligere udbe- talinger indtil videre. under et møde med henrik wessmann jensen og michael mazzoni den
138. december 2007 blev det aftalt, at udbetalinger skulle ske med henblik på konkrete projek- ter, og at banken skulle modtage projektbeskrivelser og kalkulationer på projekterne samt en foreløbig regnskabsrapportering for
139. han orienterede lasse lindblad og claus ørskov om aftalerne ved mail af
140. december
141. da han ikke hørte yderligere fra ole vagner, her- under til følgende bestyrelsesmøde, lagde han til grund, at problemstillingen var løst med af- talen om tæt opfølgning. engagementet forløb som aftalt, og oskar jensen overholdt de på mødet den
142. december 2007 indgåede aftaler om orientering til banken. orienteringen skete til michael mikkelsen. orienteringen om konkrete projekter indgik i bankens sikring af, at projekterne kunne udvik- les og havde et betydeligt indtjeningspotentiale. henrik juul blev løbende orienteret af micha- el mikkelsen. under et møde med finanstilsynet i juni 2008 kom finanstilsynet med en restriktiv vurdering af oskar jensen engagementet. det er afspejlet i finanstilsynets interne notat af
143. juni
144. finanstilsynet konkluderede, at engagementet var tæt på karakteren 2 c, og at der var en sol- vensreservation på 0-25 mio. kr., men ikke behov for nedskrivning. det må forstås som karak- teren 2 b. på dette tidspunkt var der hverken betydelige økonomiske vanskeligheder (”bøv”) eller objektive indikationer på værdiforringelse (”oiv”), og det var finanstilsynet enig i, da der ikke var behov for nedskrivning. han var ikke enig i finanstilsynets vurdering og karak- tergivning, jf. finanstilsynets beslutningsdiagram. han bad advokatfuldmægtig thomas kjøl- ler, som tidligere havde været kontorchef i finanstilsynet, om en vurdering af finanstilsynets - 27 - restriktive syn på engagementet. thomas kjøller var heller ikke enig i finanstilsynets vurde- ring, herunder udfaldsrummet på 0-25 mio. kr. enten var der oiv eller også var der ikke. finanstilsynets bonitetsvurdering var baseret på en sædvanlig kreditvurdering af engagemen- tet ud fra de informationer, de fik stillet til rådighed. finanstilsynets undersøgelser kunne sammenlignes med bankens kreditmæssige undersøgelser, men finanstilsynet havde mere information. han var bekendt med, at oskar jensen havde et engagement i roskilde bank. han blev først opmærksom på problemerne i roskilde bank den
145. juli 2008, hvor national- bankens likviditetstilsagn blev offentliggjort. da han fik kendskab til problemerne i roskilde bank, og at oskar jensens engagement i roskilde bank var opsagt, forstod han, hvorfor fi- nanstilsynet havde været kritiske. finanstilsynet havde haft en viden, som banken ikke havde, og den kritiske vurdering af oskar jensen engagementet i capinordic bank skulle nok ses i det lys. den operationelle opfølgning på engagementet lå i kreditafdelingen hos michael mikkelsen, og det var hans opgave at reagere, hvis der var kom oplysninger, der gav anledning hertil. det var derfor hans opgave at reagere, hvis der kom oplysning om, at der var udbetalt udbytte i strid med aftalerne med banken. han var ikke blevet orienteret om udbytteudbetalinger og havde ikke kendskab til, at der skulle være udbetalt udbytte. finanstilsynets vurdering af engagementet med en solvensreservation mellem 0-25 mio. kr. gjorde, at banken gik i dialog med oskar jensen om nedbringelse af engagementet med 25 mio. kr., så der ikke skulle foretages en solvensreservation. de afholdt en række møder og aftalte en afviklingsplan, hvor oskar jensen skulle afdrage med 10, 10 og 5 mio. kr. forløbet var udtryk for, at finanstilsynets opfattelse af engagementet smittede af på banken, og da banken reagerede på finanstilsynets udmelding, skabte det en procyklisk adfærd, hvor der blev lagt unødigt pres på oskar jensen, som også blev presset fra andre sider, herunder fra roskilde bank, og ekstraordinært skulle nedbringe sine engagementer. han huskede ikke, at de under møderne med oskar jensen skulle have fået viden om, hvornår roskilde bank be- gyndte at presse oskar jensen. adspurgt, om det var i orden, at lasse lindblad deltog i et af bankens møder med oskar jen- sen om nedbringelse, svarede han, at lasse lindblad var en dygtig investment banker og hav- de viden om fast ejendom og ejendomsudviklingsmiljøet, så selvfølgelig brugte banken den - 28 - viden, lasse lindblad kunne bidrage med. lasse lindblad bragte bl.a. forslag i spil, som an- gik investment banking aktiviteter. aftalen om nedbringelse blev ikke til noget, fordi oskar jensen skulle nedbringe deres enga- gement i roskilde bank. oskar jensen fik med bistand af advokat michael ziegler forhandlet en akkorderingsaftale med kreditorerne. under drøftelserne om akkorderingsaftalen var capi- nordic bank repræsenteret af advokat jens arnesen, og alle kreditorer modtog det samme materiale fra advokat michael ziegler. michael mikkelsen og advokat jens arnesen måtte have modtaget materialet, som blev arkiveret i banken. det ville have været hensigtsmæssigt at have materialet til brug for den verserende sag. det ville være interessant at se dette materi- ale. akkorderingsaftalen, der blev indgået i december 2008, indebar, at alle kreditgivere måtte tåle en reduktion af deres tilgodehavende. det gjaldt også de kreditgivere, der havde pant i fast ejendom, da ejendomsprojekterne var halvfærdige. da oskar jensen engagementet blev bevilget i 2007, kunne banken ikke forudse, at det ville føre til tab. oskar jensen havde haft en historisk indtjening, og der var indtjening i både 2006 og 2007, betydelige overskud og en styrkelse af egenkapitalen. de kunne ikke forudse ros- kilde banks konkurs og den finansielle krise, som var årsagen til capinordic banks tab på engagementet. adspurgt, om man med rimelighed kunne opfatte dokumenterne om engagementet sådan, at han og bankens bestyrelse mente, at pant i kapitalandele ikke var et tilfredsstillende pant, sva- rede han, at sådan skulle det ikke opfattes. indtjeningen, kapitalforholdene, de eksterne vurde- ringer og udviklingen fra 2006 til 2007 med hensyn til oskar jensens låntagning i andre pen- geinstitutter bekræftede, at det var et kreditværdigt engagement. efter bankens bevilling fik oskar jensen bevilget lån på over 200 mio. kr. i andre pengeinstitutter. tlp holding aps (tlp holding) baggrunden for bevillingerne i november 2007 var, at tom larsen skulle tegne aktier i det børsnoterede selskab ith industri invest i forbindelse med selskabets omlægning til akti- viteter inden for vedvarende energi, hvorefter selskabet omdannede sit navn til renewagy a/s (ith-transaktionen). tom larsen spillede en positiv rolle som investor, fordi han havde erfa- ring med vedvarende energi. banken var involveret i ith-transaktionen, idet banken var fi- - 29 - nansiel rådgiver og bl.a. udarbejdede prospektet for renewagy. arbejdet som finansiel rådgi- ver for renewagy indbragte banken ca. 8 mio. kr. det fremgik af regnskabsoplysningerne i kreditindstillingerne, at tlp holding havde realise- ret et resultat i 2005/2006 på 5,9 mio. kr. før skat og havde en egenkapital på 5 mio. kr. for- ventningen var, at ith-transaktionen ville medføre en betydelig indtjening for tlp i
146. forventningen var understøttet af, at banken via investment banking havde kendskab til, hvad intentionerne hos den nye ejerkreds i ith var. herudover havde ith underskrevet en hen- sigtserklæring om erhvervelse af dka renewable energy a/s. kreditindstillingerne inde- holdt oplysning om, at egenkapitalen i tlp forventedes at være i størrelsesordenen 25 mio. kr. efter det forestående salg af dka renewable energy til ith. som anført i kreditindstillingerne bestod sikkerheden for engagementet i selvskyldnerkaution af tom larsen. han opfattede ikke kautionserklæringen af
147. februar 2008 på den måde, at kautionen først forelå på dette tidspunkt. når der var en positiv oplysning i kreditindstillin- gerne om, at der var selvskyldnerkaution af tom larsen, lagde han til grund, at kautionen forelå på daværende tidspunkt. det var ikke hans opgave at udarbejde kautionserklæringen. kautionserklæringen var bestilt af kreditafdelingen og produceret af administrationsafdelin- gen. i kreditindstillingerne blev værdien af kautionen af forsigtighedsmæssige årsager sat til 0 kr. tom larsens private formue var opgjort til 5,3 mio. kr. formuen var opgjort på tids- punktet for regnskabsaflæggelsen i 2006, og den forøgede værdi af tlp som følge af ith- transaktionen skulle derfor lægges oveni. tom larsen var blevet spurgt i kreditvurderingspro- cessen, om han havde kautioneret andre steder, og banken vidste derfor, at det ikke var tilfæl- det. adspurgt til oplysningen i kreditindstillingerne om, at kreditafdelingen ikke havde fået indle- veret tilstrækkeligt materiale, svarede han, at kreditindstillingerne var udarbejdet af kreditaf- delingen på grundlag af den viden, som kreditafdelingen havde. via investment banking hav- de han herudover viden om ith-transaktionen og det arbejde, som banken ydede som finan- siel rådgiver. det var ikke en viden, som kreditafdelingen nødvendigvis havde. oplysningen i kreditindstillingerne var derfor kun udtryk for, at kreditafdelingen havde utilstrækkelige in- formationer. han havde selv tilstrækkelige informationer. - 30 - engagementet på samlet 15 mio. kr. lå inden for hans bevillingsbeføjelse, som var 40 mio. kr. i samlet engagement og 25 mio. kr. i blanco engagement. derfor blev kreditindstillingerne af
148. november 2007 og
149. november 2007 indstillet af kreditafdelingen til ham og var ikke en bestyrelsesbevilling. bevillingen blev forelagt for bestyrelsen som en efterretningssag under bestyrelsesmødet den
150. december 2007, og bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. der var ingen kreditscore i kreditindstillingerne af
151. november 2007 og
152. november 2007, da banken på daværende tidspunkt var ved at færdiggøre bankens kreditmodel i samarbejde med pwc. kreditmodellen blev først vedtaget af bestyrelsen i december
153. pwc vurderede pr.
154. december 2007, at engagementet havde scoren b+ og en beskeden probability of de- fault på 0,
155. låneaftale af
156. april 2009 og kreditindstilling af
157. maj 2009 angik samme kreditforhøjelse på 5,5 mio. kr. låneaftalen gik tidsmæssigt forud for kreditindstillingen, fordi kreditindstil- lingen var udarbejdet efter, at han havde bevilget lånet. det oprindelige engagement på 15 mio. kr., som blev bevilget i november 2007, var blevet nedbragt til ca. 5 mio. kr., og ved bevillingen på 5,5 mio. kr. i foråret 2009 blev engagementet forhøjet til samlet 10,5 mio. kr. bevillingen på 5,5 mio. kr. blev givet med henblik på tom larsens opkøb af aktier i forbin- delse med fusionen mellem renewagy a/s og colexon energy ag, så hans aktiepost ikke blev udvandet. tom larsen havde været kunde i banken siden efteråret 2007, og han havde været en god kunde. banken kendte ham også fra toldbodgade engagementet. årsrapporten for tlp holding for 2008 var tilgængelig for banken ved bevillingen på 5,5 mio. kr. banken havde fået årsrapporten forud for, at den var blevet indberettet til erhvervs- og selskabsstyrelsen den
158. juli 2009, hvilket ikke var usædvanligt. i 2008 havde tlp en egenkapital på 10 mio. kr. og et negativt resultat på 37 mio. kr. som følge af et kursfald på renewagy-aktien. renewagy-aktierne var bogført til 28,9 mio. kr. i forbindelse med den plan- lagte fusion mellem renewagy og colexon energy værdisatte ernst &young imidlertid aktierne til 1,1 mia. kr. omregnet ville tlps andel af aktierne i den kommende fusion repræ- sentere en værdi på 54,5 mio. kr., dvs. en difference på 26-27 mio. kr. i forhold til den bogfør- te værdi. egenkapitalen i tlp skulle derfor hæves fra 10 mio. kr. til 36 mio. kr. under hensyn til ernst & young vurderingen. han havde ikke grund til at tvivle på vurderingen fra ernst & young. adspurgt til oplysningen i ernst & young vurderingen om, at det var et udkast, sva- rede han, at dokumentet blev endeligt i forbindelse med fusionen. på tidspunktet for bevillin- - 31 - gen af de 5,5 mio. kr. havde han informationer om, at fusionen ville blive gennemført, da der bl.a. var sendt selskabsmeddelelser ud. banken havde også kendskab til eksterne aktieanalytikeres vurderinger af colexon energy, og de støttede vurderingen fra ernst & young og bankens vurdering af, at der var et betydeligt potentiale forbundet med fusionen mellem renewagy og colexon energy. colexon energy blev bl.a. løbende fulgt og vurderet af ses research, som i en aktieanalyse fra
159. maj 2009 anbefalede et køb af aktien til kurs 8,50 euro, uagtet at den aktuelle aktiekurs på børsen i frankfurt var 5,09 euro. der var altså en forventning i markedet om, at aktiekursen for co- lexon energy ville stige, herunder som følge af den forestående fusion med renewagy. adspurgt til klassifikationen b i kreditindstilling af
160. maj 2009 forklarede han, at engage- mentets kreditscore b svarede til en probability of default på ca. 7 %. scoren var baseret på det realiserede resultat i det aflagte regnskab for 2008, og ernst & young vurderingen indgik ikke, hvilket var årsagen til faldet i score fra b+ til b. med hensyn til kreditindstillingen af
161. august 2009 vedrørende bevilling af 7,5 mio. kr. til tlp var der tale om, at toldbodgade i forbindelse med bevillingen blev konsolideret ind i tlp-engagementet. som han husker det, blev lånet bl.a. anvendt til at nedbringe et overtræk på 1-1,5 mio. kr. i forbindelse med bevillingen blev der stillet yderligere sikkerhed i 224.000 stk. aktier i colexon energy, hvilket betød, at låneengagementet havde en sikkerhedsmæssig overdækning på ca. 1 mio. kr. efter en minutiøs gennemgang af sit mailarkiv har han konstateret, at de 224.000 aktier i co- lexon energy stammede fra dka consult, der udlånte aktierne til tlp, hvorefter tlp stillede aktierne til sikkerhed for låneengagement. ved gennemgangen af sit mailarkiv har han ligele- des konstateret, at tlp anvendte 5,5 mio. kr. af de bevilgede 7,5 mio. kr. til videreudlån til dka consult. adspurgt om capinordic bank burde have interesseret sig for, at tlp anvendte 5,5 mio. kr. af det bevilgede lån til videreudlån til dka consult, svarede han, at der var tale om et ikke- øremærket udlån, hvorfor tlp kunne gøre med pengene, hvad de ville. baggrunden for, at der var tale om et ikke-øremærket udlån, var, at den sikkerhed, der var stillet i colexon-aktierne, var større end hovedstolen, og der var ikke krav om, at engagementet skulle konsolideres med - 32 - dka consult efter § 145 i lov om finansiel virksomhed. der var derfor ikke nogen klausul om, hvordan penge skulle bruges. dka consult var i øvrigt en meget kreditværdig kunde, hvorfor capinordic bank ikke ville have haft indvendinger imod, at tlp videreudlånte penge- ne til dka consult. hertil kommer, at de aktier i colexon energy, som tlp havde lånt af dka consult, udgjorde en sikkerhed for pengelånet mellem de to selskaber. adspurgt hvem der havde truffet beslutningen om, at engagementet skulle nedbringes, svare- de han, at det fulgte af den oprindelige aftale vedrørende engagementet, at det skulle nedbrin- ges. som han husker det, blev det kodificeret allerede i juli
162. adspurgt om capinordic bank havde rykket tom larsen for at nedbringe engagementet, for- klarede han, at han er sikker på, at der forud for mailen af
163. oktober 2009 havde været en dialog mellem michael mikkelsen og tom larsen. det bekræftes også af, at michael mikkel- sen er cc-modtager af mailen. han er ikke enig i, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for bankens lån på 7,5 mio. kr. til tlp, idet capinordic bank havde et godt indblik i colexon-aktierne og i ernst & youngs vurdering af, at børskursen for colexon-aktierne ikke afspejlede selskabets reelle værdi. ernst & youngs vurdering stemte overens med aktieanalytikernes vurdering af børspotentialet. ka- pitalforholdene og den sikkerhedsmæssige dækning var således bedre end antydet af landsret- ten. efter hans opfattelse var der tale om et solidt engagement. kreditindstillingen af
164. december 2009 og kontoudtog af
165. december 2009 for tlp viste ikraftsættelsen af michael mikkelsens forslag i mailen af
166. oktober 2009 om, at overdæk- ningen i toldbodgade kunne anvendes til sikkerhed for og/eller nedbringelse af tlps enga- gement. der skete det, at lånet blev forhøjet hos toldbodgade, og at tlps engagement blev nedbragt. det lån på 7,5 mio. kr., der den
167. august 2009 blev bevilget til tlp, blev nedbragt til 0 kr. samtidig blev toldbodgades engagement styrket med sikkerhed i colexon-aktierne, der hidtil havde været stillet til sikkerhed for tlps engagement. på dette tidspunkt var aktier- ne i nordicom a/s endvidere blevet pantsat til sikkerhed for toldbodgades engagement. det tlp-engagement, der blev nedbragt, var lånet i henhold til bevillingen af
168. august
169. de tidligere kreditter var uberørt af dispositionen. - 33 - adspurgt hvad der skete som følge af, at finanstilsynet i december 2009 anmodede capinor- dic bank om et review af kapitalforholdene i tlp pr.
170. december 2009, svarede han, at han som følge af finanstilsynets anmodning modtog en mail fra tom larsen den
171. januar
172. mailen var vedlagt et urevideret årsregnskab for 2009 for tlp, der viste en soliditetsgrad på 24,9 %, hvilket ifølge finanstilsynets inspektionshåndbog er en god soliditetsgrad. resultat- opgørelsen viste, at resultatet før skat var – 3,1 mio. kr. aktivmassen udgjorde 34,2 mio. kr. og egenkapitalen var 8,5 mio. kr. tom larsen oplyste i mail af
173. januar 2010, at han til styrkelse af tlps engagement kunne stille sikkerhed i den friværdi, han havde i sit aktiedepot i fionia bank. mailen havde sin bag- grund i capinordic banks drøftelser med finanstilsynet om tlps engagement. drøftelserne førte til, at capinordic bank bad tom larsen om at styrke engagementet. capinordic bank fik den
174. januar 2010 sekundær pant i de colexon-aktier, der lå til sikkerhed i fionia bank. kort efter henrik vad tiltrådte som direktør i capinordic a/s, hvilket skete den
175. januar 2010, blev en række engagementer, herunder engagementet med tlp opsagt. hvis han skulle se en linje i opsigelserne, var det, at der er tale om engagementer, som lasse lindblad – efter henrik vads opfattelse – på den ene eller anden måde havde haft berøring med. beslutningen om opsigelserne blev efter hans opfattelse truffet af henrik vad og mogens de linde. det var efter hans opfattelse hverken sagligt eller bankmæssigt begrundet at opsige tlps en- gagement. ganske få dage forinden havde capinordic bank fået styrket engagementet i kraft af den sekundære pantsætning i colxon-aktierne, og der var sket en opsplitning af engage- mentet med tlp og toldbodgade. det var alt sammen noget, som capinordic bank var til- freds med. der var derfor tale om en usaglig opsigelse. opsigelsen var ikke på nogen måde bankmæssigt begrundet, idet engagementet var sikkerhedsmæssigt afdækket. opsigelsen skete med 2 dages varsel, og det blev i forbindelse med opsigelsen oplyst, at ca- pinordic bank den
176. januar 2010 ville påbegynde tvangsrealisering i medfør af retsplejelo- vens § 538 a, stk.
177. capinordic bank begyndte imidlertid ikke at realisere pantet den
178. ja- nuar 2010, hvilket gjorde opsigelsen endnu mere uforståelig. når man har taget det første skridt og opsagt et engagement, må man nødvendigvis også tage det næste og gå i gang med at realisere pantet. de to skridt skal følges ad. - 34 - da der var en sikkerhedsmæssig overdækning i engagementet ville det – i lyset af at der var truffet beslutning om opsigelse – have været helt sædvanligt for capinordic bank at sælge de pantsatte aktier successivt. normalt ville man således undersøge, hvad markedet kunne bære og herefter sælge løbende over den tid, det måtte kræve. om det ville tage en uge eller 14 da- ge, ville normalt ikke være afgørende. det afgørende ville være, at man gik i gang med salget. capinordic bank havde helt selvfølgeligt opnået en bedre realisation, hvis man var gået i gang med at tvangsrealisere med det samme. det understøttes også af kurslisterne. en bank får ikke andet ud af at opsige et engagement end muligheden for at tvangsrealisere. en debitor ser sjældent med milde øjne på en opsigelse fra en bank. en opsigelse er udtryk for den ultimative mistillid. bankens mulighed for at lave en fælles løsning med debitor bliver derfor sat over styr. i stedet for at afvikle engagementet på en god, fornuftig og begavet måde, indebærer en opsigelse, at der bliver sat hårdt mod hårdt. bevæggrunden for at opsige et en- gagement er derfor at kunne komme i gang med tvangsrealiseringen af pantet. opsigelsen skete som bekendt i januar
179. kurslisten viser, at det ville have været muligt at sælge aktierne lidt efter lidt over en periode. en kursliste viser de historiske data. dem havde man selvfølgelig ikke, da engagementet blev opsagt, men det fremgår af kurslisten, at der i tiden omkring den
180. januar 2010 var en høj omsætning af colexon-aktien (”daily turn- over”). kurslisten viser altså, at det ville have været muligt at realisere aktierne over en perio- de. man skal herudover være opmærksom på, at man ud af kurslisten kun kan læse ”daily turn- over”. når man f.eks. gennem bloomberg eller nasdaq har adgang til de underliggende data om ”bids and asks”, kan man se, om der er potentiale for yderligere omsætning. billedet er derfor mere nuanceret end det, der fremgår af kurslistens oplysning om ”daily turnover”. ved at benytte oplysningerne om ”bids and asks” ville man have haft endnu bedre mulighed for at sælge colexon-aktierne. aktierne kunne have været realiseret over en ganske kort peri- ode, men det skete altså ikke. nanocover a/s (nanocover) den eksisterende nanovirksomhed havde betydning for det lån, der blev bevilget på baggrund af kreditindstillingen af
181. juli 2008, i kraft af det nøglepant, som capinordic bank havde i - 35 - varelageret. nanocover var herudover interessant som selskab, fordi det var børsnoteret. det forhold, at et selskab er børsnoteret, giver det en selvstændig værdi bl.a. i kraft af, at selskabet på grund af børsnoteringen har aktionærer, og at der er en vis spredning mellem disse. lånet var ikke alene baseret på værdien af børsplatformen, idet der var pant i varelageret. det var efter hans opfattelse helt sædvanligt at bevilge et lån i en situation som den foreliggende. ifølge finanstilsynets inspektionshåndbog værdiansættes en virksomheds samlede driftsmate- riel, dvs. varelageret, til 50 % af den bogførte værdi, mens fakturaer har en belåningsværdi på 80 %. det betyder, at når et aktiv – i forbindelse med et salg – går fra at være en del af varela- geret til at være en fordring, stiger belåningsprocenten fra 50 til
182. capinordic bank havde en piccolo placeret ved nanocover, der håndhævede nøglepantet, hvorved man sikrede sig fordringen, når der blev solgt ud. capinordic banks nøglepant havde således en værdi på 50-80 % af ca. 5 mio. kr., hvilket betød, at engagementet var på fuldt dækket basis. foreholdt oplysningen i kreditindstillingen af
183. december 2008 om, at capinordic banks indtjening på engagementet var anslået til 3 mio. kr., forklarede han, at den anslåede indtjening var baseret på en vurdering fra investment banking. investment banking baserede vurderingen på erfaringer med tidligere transaktioner – både i forbindelse med børsnoteringer og kapitalfremskaffelse. det var lidt specielt ved nanocover, at capinordic bank havde en aktiepost i selskabet. en omdannelse af nanocover ville således også skabe en merværdi for capinordic bank. det var således kombinationen af indtjening ved kapitalfremskaffelse, transaktionsgebyret (”transac- tion fee”) i forbindelse med omdannelse af selskabet, og værdiregulering af capinordic banks aktiepost i nanocover, der dannede grundlaget for den indtjening, der var anslået i kreditind- stillingen af
184. december
185. kreditindstillingen var udarbejdet efter dialog med niels kryger andersen, der var direktør i investment banking. han sad med sådanne vurderinger til daglig. de kendte de relevante procentsatser for kapitalfremskaffelse. der var tale om en helt sædvanlig vurdering. - 36 - capinordic bank havde en tostrenget strategi for nanocover. enten skulle man sælge nano- cover-konceptet til andre, hvor selskabet blev solgt, som det var (”as is”), eller man skulle finde et helt andet formål med selskabet. bemærkningen i kreditindstillingen af
186. december 2008 om, at nanocover havde potentiale til at skabe vækst og indtjening på markedet for na- noteknologi, skulle forstås i det lys. det ville være forkert at betegne nanocover som konkurstruet. den gældskonvertering mv., der skete i januar 2009, betød, at en del af nanocovers gæld blev til egenkapital, hvorved der kom styr på kreditorerne. der var således ikke tale om et nødlidende selskab. landsretten har ved sin bedømmelse af capinordic banks engagement med nanocover ikke taget højde for den omstændighed, at capinordic bank havde nøglepant i nanocovers varela- ger. capinordic banks pant i varelageret medførte i sig selv, at udlånsengagementet var fuldt sikkerhedsmæssigt dækket. han er ikke enig i, at der – som anført af landsretten – alene var tale om et ikke nærmere defi- neret potentiale for indtjening. udover varelageret – og den indtjening, der kunne komme fra salg heraf – var der et potentiale for indtjening ved, at nanocovers børsnoterede platform kunne anvendes til en anden aktivitet. capinordic bank havde bl.a. fra ith-transaktionen er- faring med, at børsnoterede platforme kunne anvendes til andre aktiviteter, hvilket kunne give capinordic bank en stor og betydelig indtjening. synerco aps (synerco) den oprindelige bevilling til synerco på 13,5 mio. kr., som bestod af to kreditter på 6,5 mio. og 7 mio. kr., var bevilget i december 2006, og dermed før han tiltrådte som direktør den
187. februar
188. der var nogle efterfølgende bevillinger, som dog ikke blev etableret, dvs. der ikke blev trukket på de kreditter, der blev bevilget efterfølgende. det var derfor korrekt at sige, at det samlede engagement på 13,5 mio. kr. flød fra bevillingen i december
189. han hørte i efteråret 2008, at synerco havde overdraget sine aktier i polinvest a/s. problem- stillingen var, at aktierne var pantsat i forstædernes bank a/s, og at synerco dermed havde solgt pantsatte aktier, som de ikke havde råderet over. på det tidspunkt havde capinordic bank to projekter i bulgarien, og banken havde, så vidt han huskede, tjent 10 mio kr. ved for- tjeneste på aktier ved projekt nr.
190. banken havde på et tidligere tidspunkt fået transport i pro- - 37 - venuet fra salg af projekterne. der opstod en diskussion med synerco om, hvordan problemet med overdragelsen af de pantsatte aktier skulle løses. det var michael mikkelsen, som havde drøftelserne med direktøren i synerco, kenneth marmetschke. han deltog ikke selv i drøftel- serne. problemstillingen blev løst ved aftale af
191. oktober 2008 mellem synerco og dka admini- stration aps. grunden til, at han underskrev aftalen på vegne af capinordic bank var, at afta- len gik ud på, at synerco skulle overdrage 6 mio. kr. til dka administration i stedet for til banken. grunden til, at c3 invest aps underskrev aftalen, var, at de havde overtaget og ud- nyttet optionsaftalen vedrørende projekt nr. 2 i bulgarien, og på den måde blev synerco frita- get for nogle likviditets- og garantiforpligtelser. han blev orienteret om forhandlingerne af både michael mikkelsen og birgitte drewes fra c3 invest. det gjorde indtryk på ham, at dka administration og dka consult også bidrog til løsningen ved at påtage sig kaution på 9 mio. kr. for synercos engagement i forstædernes bank, ligesom dka consult indbetalte de 6 mio. kr. til synercos konto i forstædernes bank. aftalen var en god løsning på problemstillingen, fordi de havde haft et langt og udbytterigt samarbejde med synerco. han var heller ikke interesseret i, at projektet i bulgarien led skib- brud. endelig var engagementet med synerco på dækket basis. synerco overholdt deres for- pligtelser over for banken, herunder rentebetalingen den
192. september
193. der var ingen indikationer af, at synerco havde uoverstigelige problemer. den
194. oktober 2008 var der en forsidehistorie på børsen om, at peter forchhammer måtte give op, men der var ikke noget hos banken, der var misligholdt. michael mikkelsen deltog efterfølgende i møder med advo- kat troels tuxen og de finansielle kreditorer, hvor der var enighed om, at synercos aktiepo- ster skulle afvikles kontrolleret. det bekræftede ham i, at de finansielle kreditorer ikke ville lide tab. ved hans vurdering af, at synerco ikke havde uoverstigelige problemer den
195. oktober 2008, indgik oplysningerne i synercos årsregnskab for 2007 og peter forchhammers årsregnskab for
196. hans vurdering af, at engagementet vedrørende synerco var på dækket basis, dvs. at blanco var tæt på 0, var støttet af bl.a. revisionsprotokollatet om udkast til årsrapport for 2007, hvoraf det fremgår, at der var pant i notabene.com a/s, chemometec a/s og comendo a/s. det var - 38 - pantsætninger til sikring for synercos engagement. herudover var der ifølge håndpantsæt- ningserklæring af
197. oktober 2008 pant i bulgarien-projekt nr.
198. værdipapirerne og hånd- pantsætningen indgik i hans vurdering af, at engagementet var på dækket basis. i slutningen af september/starten af oktober 2008 forhandlede banken prisen på bulgarien- projekt nr. 2 med synerco. banken var i en god forhandlingssituation, da synerco gerne ville ud af projektet, og banken fik et godt forhandlingsresultat. hvis han havde vidst, at synerco kun var en måned fra konkurs, ville han ikke have accepteret frigivelsen på 6 mio. kr. derfra kan man slutte modsætningsvist, at han ikke anede, at de ville gå konkurs. set i lyset af, at en statsautoriseret revisor den
199. maj 2008 påtegnede synercos årsregnskab for 2007 uden forbehold, var konkurs uden for hans forestillingsevne. nogle af aktiverne var utvivlsomt faldet i værdi, men ikke i en sådan grad, at der ville blive tale om et insolvent foretagende. det var heller ikke det, der kom frem på mødet med advokat troels tuxen og de finansielle kreditorer. han drøftede ikke løsningen på vanhjemmelsproblemet med lasse lindblad. det var ikke lasse lindblad, som tvang eller overbeviste ham om at frigive de 6 mio. kr. det, der blev bevilget af banken, foregik i banken på grundlag af hans beslutning eller indstilling til besty- relsen. toldbodgade 10 b aps (toldbodgade) det er hans klare opfattelse, at lånet blev bevilget på bestyrelsesmøde den
200. december
201. tidspunktet for, hvornår lånet blev bevilget var hele omdrejningspunktet for forholdet om- kring toldbodgade i straffesagen mod ham. frifindelsen i straffesagen betyder således, at by- retten har lagt til grund, at lånet blev bevilget før
202. december
203. lånet blev bevilget med henblik på at undgå et kurstab på 26 - 27 mio. kr., der ville indtræde, hvis nordicom-aktierne ikke blev afviklet inden
204. december
205. for at kunne effektuere afviklingen af aktierne blev lånet bevilget på bestyrelsesmødet den
206. december
207. på bestyrelsesmødet blev det drøftet, hvordan opkøbet af nordicom-aktierne skulle håndteres. nordicom-aktierne var blevet bestilt af ole vagner på vegne af tredjemand, men der var efter- følgende opstået problemer med at få ole vagner til at vedstå købet. løsningen på dette pro- - 39 - blem blev, at ole vagner udarbejdede og underskrev en håndskreven aftale den
208. december
209. der var på bestyrelsesmødet enighed om, at kurstabet skulle bæres af ole vagner/ncap. ole vagner ydede derfor ved den håndskrevne aftale toldbodgade et rentefrit lån, der kunne ind- fries ved salget af nordicom-aktierne. ved samme lejlighed blev der foretaget et kreditorskif- te på et lån således, at capinordic a/s kom til at skylde 39,8 mio. kr. til toldbodgade i stedet for til ole vagner. de 39,8 mio. kr. stammede, som nævnt i landsrettens dom, s. 563, bl.a. fra nogle aktier i danske bank, som ole vagner tidligere havde lånt til capinordic a/s. det var et helt centralt element i aftalen, at ole vagner/ncap skulle bære kurstabet. dette var sikret ved, at gælden til ncap kunne indfries til nordicom-aktiernes kursværdi, uanset hvad kursen var. toldbodgade havde på daværende tidspunkt en egenkapital på ca. 2,3 mio. kr. det skyldtes, at toldbodgade på aktivsiden havde 39,8 mio. kr. i form af et tilgodehavende hos capinordic a/s samt nordicom-aktierne, der på daværende tidspunkt havde en værdi på ca. 11,6 mio. kr., og på passivsiden havde gæld til capinordic bank på 36,1 mio. kr., og gæld til ncap, der var identisk med værdien af nordicom-aktierne, dvs. 11,6 mio. kr. adspurgt om det var i overensstemmelse med almindelig bankadfærd, at capinordic bank havde købt nordicom-aktierne, uden at der var indgået en skriftlig aftale med ole vagner, svarede han, at det var tilfældet. det var helt normalt, at banker indgik aktiehandler på bag- grund af såvel mundtlige som skriftlige aftaler. det er også derfor, at alle samtaler i en banks handelsafdeling optages. ole vagner var i øvrigt bestyrelsesmedlem i både capinordic bank og capinordic a/s, og capinordic bank havde 4-5 måneder forinden faciliteret ole vagners opkøb af 1/3 af aktierne i nordicom, hvilket var en transaktion på ca. 375 mio. kr., som han vedstod og betalte. da aktierne blev købt, var der derfor ingen grund til at tro, at ole vagner ikke ville vedstå købet. han mener ikke, at capinordic bank løb en risiko ved at købe aktierne, uden at der var indgå- et en skriftlig aftale med ole vagner. alt talte for, at capinordic bank kunne stole på ole vagner. - 40 - grunden til, at ole vagner pludselig vred sig i relation til det nye opkøb af nordicom- aktierne, var efter hans opfattelse, at ole vagners selskaber i sommeren 2008 havde købt i alt 1/3 af aktierne i nordicom. det betød, at ole vagner ikke kunne erhverve yderligere aktier i nordicom uden, at det medførte en pligt til at fremsætte et indløsningstilbud på de resterende aktier. det var ikke interessant i et faldende marked. baggrunden for, at capinordic bank ikke gennemtvang aktiehandlen, var, at der skulle findes en løsning både for banken og for ole vagner. capinordic bank ønskede at afværge kursta- bet, og ole vagner ønskede – på grund af reglen om indløsningstilbud – ikke at erhverve ak- tierne. derfor fandt man en fælles løsning, og det var det, der skete ved den håndskrevne afta- le. det forhold, at capinordic a/s afgav en tabskaution på 5 mio. kr., viser også, at der var tale om en fælles løsning. aftalen bevirkede, at capinordic bank afværgede et kurstab på 26- 27 mio. kr. da aftalen blev indgået var det ikke vurderingen, at der var en risiko herved. dette dels på grund af toldbodgades egenkapital, dels på grund af at capinordic bank havde kontrol med de transaktioner, som todbodgade foretog. det var heller ikke vurderingen, at der var risiko for, at toldbodgade ville påtage sig yderligere forpligtelser, idet capinordic bank havde et godt kendskab til tom larsen, og kendte ham som en dygtig forretningsmand. der forelå in- gen skriftlig aftale, der forhindrede toldbodgade i at indgå yderligere forpligtelser, men der var en forståelse om, hvordan toldbodgade skulle forholde sig. adspurgt til toldbodgades deltagelse i, at der i marts 2009 blev ydet et bridge-lån til re- newagy, forklarede han, at dette ikke var noget toldbodgade gjorde på egen hånd. der var tale om en forretningsmulighed, som capinordic bank præsenterede for toldbodgade. det var capinordic bank, der udbød bridge-lånet. tom larsen havde et indgående kendskab til re- newagy. deltagelsen i bridge-lånet skete først efter, at capinordic a/s havde nedbragt told- bodgade-engagementet med 15 mio. kr. det var ikke capinordic banks vurdering, at bridge- lånet medførte en risiko. der var derimod tale om en ret god forretning, idet lånet havde en høj forrentning. han ved med sikkerhed, at bridge-lånet til renewagy blev tilbagebetalt til toldbodgade. - 41 - kreditindstillingen af
210. juni 2009 vedrørende toldbodgade viser, at der var et maksimum på 9 mio. kr., og at blanco var
211. der var tale om en kodificering af de tidligere dispositioner fra marts og maj
212. kodificeringen kunne godt være sket allerede i maj 2009, men det skete første i juni
213. det nye engagement lå indenfor hans bevillingskompetence. baggrunden for, at der den
214. juni 2009 blev indgået en ny aftale med toldbodgade, var, at aftalen af
215. december 2008 var blevet opfyldt, og at der derfor var tale om et nye regime. det ses også af aftalen af
216. juni 2009, at maksimum var 9 mio. kr. ved aftalen af
217. juni 2009 startede der et nyt forløb. bevillingen udgik af behandlingen på bestyrelsesmøde i capinordic bank den
218. juni 2009, idet lånet lå indenfor hans bevillingskompetence. der var således tale om en direktionsbevil- ling, som bestyrelsen blev orienteret om. capinordic banks opsigelse af engagementet med toldbodgade den
219. januar 2010 var på samme måde som opsigelsen af tlps engagement dikteret af henrik vad. forholdene om- kring de to opsigelser var tilsvarende. toldbodgade-engagementet blev opsagt, uanset at det var på fuldt dækket basis. til sikkerhed for toldbodgade-engagementet havde capinordic bank både pant i colexon- aktier og nordicom-aktier. colexon-aktierne blev ikke solgt i forbindelse med opsigelsen af engagementet. tilsvarende gjorde sig i store træk gældende for nordicom-aktierne. af finansiel stabilitets ”strategi og dagbog for toldbodgade 10 b” fremgår, at michael mik- kelsen – under sin ansættelse i finansiel stabilitet – var hovedansvarlig for engagementet. ud for indførelsen fra august 2010 er det anført, at der på trods af, at der ikke umiddelbart var yderligere sikkerheder, blev indgivet konkursbegæring mod selskabet henset til, at engage- mentet indgik som et centralt element i carsten fodes rapport. alpen holidays ferienhäuser gmbh (alpen holidays) michael mikkelsen var kun i beskedent omfang med til behandlingen af engagementet med alpen holidays, og han har svært ved at genkende michael mikkelsens beskrivelse af dette. han kan ikke genkende, at der skulle være tale om ”reverse engineering”. han har ligeledes svært ved at genkende martin hjort hansens beskrivelse af engagementet. martin hjort han- - 42 - sen var involveret i sagsbehandlingen omkring engagementet, men han havde ikke beføjelse til at bevilge lån i den størrelsesorden. han havde gennem bankens transaktion vedrørende eurotrust fået kendskab til hotel stein- platte allerede forud for, at bevillingen af lån til alpen holidays kom på tale. ved transaktio- nen havde capinordic bank fået indsigt i værdioplysningerne om hotellet. han og michael mikkelsen deltog i november 2008 i et møde med bo kristensen og peter juul om to udlånsengagementer på hver 7,5 mio. kr., som capinordic bank havde med bo kristensen og peter juuls selskaber, dansk anlægsinvest a/s og volleshave holding aps. baggrunden for mødet var, at engagementerne var nødlidende. han og michael mikkelsen ville undersøge, hvordan engagementerne kunne styrkes – enten gennem sikkerhedsstillelse eller nedbringelse. på mødet orienterede bo kristensen og peter juul om deres investering i hotel steinplatte, herunder om at dansk anlægsinvest og volles- have holding havde indskudt betydelig egenkapital i hotellet. der var således en betydelig egenfinansiering af hotellet. det var denne egenkapital, som capinordic bank overvejede at få sikkerhed i. adspurgt hvordan lånet på 6,5 mio. euro til alpen holidays blev anvendt, forklarede han, at ca. 2 mio. euro blev anvendt til indfrielse af de nødlidende engagementer i henholdsvis dansk anlægsinvest og volleshave holding. denne del af lånet kan dermed betegnes som ”gamle penge”. af de resterende ca. 4,5 mio. euro, som kan betegnes som ”nye penge”, blev ca. 12,7 mio. kr. anvendt til indfrielse af c2 invest aps, der var kreditor i hotellet. c2 invest var sø- sterselskab til capinordic bank. ca. 6,5 mio. kr. blev anvendt til indfrielse af et lån til et andet søsterselskab, aktie & valutainvest aps. det resterende provenu blev anvendt til hotellets driftsfinansiering. han fik viden om hotellets opførelsesomkostninger på et møde med selskabets revisor, hel- mut lettner, den
220. januar 2009 i kitzbühl, østrig. han blev bekendt med, at opførelsesom- kostningerne udgjorde 16,9 mio. euro. i kitzbühl deltog han endvidere i et møde med regi- onsdirektør ilona sams, bank austria, hvor han oplyste hende om capinordic banks forestå- ende udlån til alpen holidays og den deraf følgende pantsætning. han fik indtryk af, at bank austria var positivt indstillet overfor engagementet med hotellet. han fik bekræftet, at alpen - 43 - holidays havde en gæld på ca. 8,75 mio. euro til bank austria. bank austrias lån lå indenfor de første 51 % af hotellets værdi, som opgjort på baggrund af hotellets opførelsesomkostnin- ger. de 4,5 mio. euro af capinordic banks lån til alpen holidays, der kan betegnes som ”nye penge”, var sikret ved pant og lå prioritetsmæssigt efter bank austria. de ”nye penge” lå der- for indenfor 51 til 78 % af hotellets værdi. de 2 mio. euro, der kan betegnes som ”gamle pen- ge”, var også sikret ved pant og lå inden for 78 til 90 % af hotellets værdi. forud for, at lånet blev bevilget, havde han modtaget en lang række oplysninger om hotellet, herunder to budgetplaner. han vurderede hotellet ud fra en afkastmodel. da der var tale om et nyetableret hotel, var det ikke atypisk, at der var underskud i indkørselsfasen. i budgetperio- den 2010/2011 var ebit (earnings before interest and taxation) vurderet til 1,4 mio. euro, som ved et afkastkrav på 7 % førte til en værdiansættelse af hotellet til ca. 20,2 mio. euro. dette blev sammenholdt med opførelsesomkostningerne på 16,9 mio. euro. med en værdi 20,2 mio. euro lå den del af lånet til alpen holidays, der kan betegnes som ”nye penge”, indenfor ca. 65 % af hotellets værdi, mens den del af lånet, der kan betegnes som ”gamle penge”, lå inden for ca. 75 % af hotellets værdi. udover budgetplanerne modtog capinordic bank bl.a. en værdiansættelse udarbejdet af val- artis, hvorefter den anslåede gennemsnitsværdi af hotellet var vurderet til 16,7 mio. euro. det- te understøttede de oplyste opførelsesomkostninger af hotellet. adspurgt om det i forbindelse med indfrielsen af lånet til aktie & valutainvest og c2 invest ville have været muligt eller hensigtsmæssigt at lade capinordic a/s kautionere eller på an- den måde indestå over for capinordic bank, svarede han, at det ikke var muligt at lade capi- nordic a/s kautionere, idet dette ville kræve en tilladelse fra finanstilsynet, da der ville være tale om et engagement efter § 182 i lov om finansiel virksomhed. capinordic a/s havde tidli- gere haft en kreditramme efter denne bestemmelse, som finanstilsynet ikke havde forlænget efter den
221. september
222. det var derfor ikke muligt at lade capinordic a/s kautionere. det ville ikke have været muligt at indfri aktie & valutainvest og c2 invest til andet end kurs 100, idet transaktioner mellem koncernforbundne selskaber skal ske på markedsvilkår, jf. § 181 i lov om finansiel virksomhed. da de øvrige kreditorer, peter juul og bo kristensen, var blevet indfriet til kurs 100, skulle indfrielsen af lånene til de koncernforbundne selskaber lige- - 44 - ledes ske til kurs
223. indfrielsen til en anden kurs end kurs 100 ville have været i strid med § 181 i lov om finansiel virksomhed. hvis man havde undladt at indfri c2 invest, ville det have betydet, at capinordic bank ikke kunne tage pant for lånebeløbet. der blev foretaget en omprioritering af gælden i ejen- dommen, og det var i den forbindelse nødvendigt at rense op, særligt fordi c2 invest var en kreditor. adspurgt om det spillede en rolle for capinordic banks lånebevilling, at gælden til aktie & valutainvest og c2 invest blev indfriet, svarede han, at det ikke var et selvstændigt hensyn, men var heller ikke noget, der blev tillagt negativ værdi. det talte ikke imod indstillingen, at andre engagementer blev nedbragt. finanstilsynets inspektionshåndbog beskriver, hvordan de enkelte dele af et engagement skal gennemgås. i inspektionshåndbogen er det beskrevet, hvad et pengeinstitut skal undersøge i forbindelse med bevilling af et byggelån. det er beskrevet, at der skal tages højde for en ræk- ke ”completion risks”, dvs. risici omkring færdiggørelse af et byggeri. i denne sag var der imidlertid ikke nogen ”completion risks”, idet hotellet var opført og færdigbygget. da ”com- pletion risks” var elimineret, var de ikke relevante. den rentabilitetsberegning, som capinordic bank foretog, der viste en værdi af hotellet på 20,2 mio. euro, var i overensstemmelse med den metodik, der fremgår af finanstilsynets pantvurderingsmanual. saldobalancen pr.
224. januar 2009 blev udarbejdet af hotellets revisor, helmut lettner. han havde på mødet den
225. januar 2009 anmodet helmut lettner om at udarbejde saldobalancen, idet han ønskede så fuldstændige og aktuelle oplysninger som muligt. saldobalancen viste under ”sum klasse 0” en sum på 16,9 mio. euro. dette svarer til hotellets opførelsesomkost- ninger, der er sammensat af grundstykket, entreprisen mv. gælden til bank austria på 8,75 mio. euro fremgik også af saldobalancen. baggrunden for, at gælden til bank austria var 8,75 mio. euro, var, at der i januar 2009 blev indfriet en garanti, som alene dækkede byggeperio- den. gælden til capinordic bank var i saldobalancen opgjort til 5,66 mio. euro. capinordic banks lån til alpen holidays fremgår af saldobalancen, idet han havde anmodet helmut lett- ner om at medtage dette i saldobalancen. der er således tale om en foruddiskontering. - 45 - egenkapitalen var i saldobalancen opgjort til – 1,396 mio. euro. der var altså en negativ egenkapital. egenkapitalen skal imidlertid sammenholdes med ejernes mellemregningskonti 3722 (a.o. holding), 3725 (dansk anlægsinvest a/s), 3726 (jl invest holding aps) og 3727 (jalia zachariasssen). der er tale om ikke-indfriede mellemregninger, som kan opgøres til i alt 2,6 mio. euro. mellemregningerne er udtryk for ejernes indskud i alpen holidays. ef- ter tysk ret er mellemregningskonti efterstillet – eller subordineret – kapital. han har et godt kendskab til tysk ret, og han havde fået at vide, at tysk og østrigsk ret på dette punkt er ens. de ikke-indfriede mellemregninger svarede således til egenkapital, og mellemregningerne oversteg klart den negative egenkapital. mellemregningskontiene blev ikke indfriet i forbindelse med capinordic banks lånebevilling, idet capinordic bank ikke havde nogen relation til jan larsen, og idet ejerne var indforstået med omprioriteringen – i modsætning til hvad der var tilfældet med c2 invest, der ikke var indforstået hermed. capinordic bank havde i pantebrevsvilkår sikret sig, at bank austria ikke ville kunne udvide sit lån til alpen holidays og dermed skubbe capinordic banks sikkerhed ned i prioritetsræk- kefølgen, idet alpen holidays alene kunne optage yderligere lån efter capinordic banks god- kendelse. ved det møde han havde med ilona sams den
226. januar 2009 fik han indtryk af, at bank au- stria var en ordentlig og reel bank. han fik også indtryk af, at bank austria ikke ville bevilge yderligere lån, idet bank austria vidste, at der var en
227. prioritetspanthaver. det afgørende for ham var dog, at capinordic bank var sikret mod yderligere lånoptagelse i kraft af pantebrevs- vilkåret. det savner mening at kalde et nyopført hotel nødlidende. der var budgetteret med underskud i indkøringsfasen, dvs. i perioden efter etableringen, og dette er helt sædvanligt. hotellet var ikke nødlidende. det var nyopført. på møde med entreprenøren gerhard kienpointner og ejernes konsulent gerhard scheimer den
228. januar 2009 fik han indtryk af, at der var tale om et hotel, som byen var meget glade for. byen bakkede op omkring hotellet. gerhard kienpointners bror var borgmester i byen, og - 46 - han havde derfor et godt indblik i, hvad der rørte sig. på mødet blev han betrygget i hans ind- tryk af hotellets potentiale. bo kristensen havde oplyst ham om, at han havde haft sonderinger om et muligt salg. bo kri- stensen mente på baggrund af sonderingerne, at et salg ville være ukompliceret. det samme indtryk fik han fra hotellets direktør, johan pichler, som fremviste hotellet for ham den
229. januar
230. johan pichler var lokal og havde føling med, hvad der rørte sig i området. adspurgt om han forud for bevillingen af lånet havde gennemgået valartis’ præsentation af
231. februar 2009, svarede han, at det havde han helt utvivlsomt, idet han interesserede sig for valartis’ værdiansættelse af hotellet. han opfattede det, som valartis havde foretaget, som en ejendomsmæglervurdering. præsentationen var en vurdering af hotellets værdi beregnet til hotellets ejere. han gennemgik grundigt det budgetmateriale, som capinordic bank havde modtaget, for at sikre sig, at det var lødigt og validt. budgetmaterialet var genstand for en særskilt drøftelse på mødet den
232. januar 2009 med gerhard scheimer, der havde udarbejdet materialet. gerhard scheimer var tidligere investment banker og ganske kompetent. gerhard scheimer gav ham ingen grund til at betvivle rigtigheden af budgetterne. udbetalingerne den
233. februar 2009 skete på dette tidspunkt, idet det først var her, pantet i ejendommen blev tinglyst. udbetalingerne skulle oprindeligt være sket den
234. januar 2009, men under et møde med notaren viste det sig, at der var et formalitetsproblem, der gjorde, at pantet ikke kunne tinglyses den dag. det var vigtigt for ham, at pantet var på plads, før der skete udbetaling, således at der ikke var tale om sikkerhed for gammel gæld. den
235. eller
236. maj 2009 deltog han i et møde i østrig, hvor bl.a. gerhard scheimer og re- præsentanter fra bank austria deltog. mødereferatet af
237. maj 2009 er skrevet af gerhard scheimer. de forskellige muligheder for hotellet blev drøftet på mødet. det blev oplyst, at jjw hotels & resorts, der er en stor hoteloperatør, havde udvist købsinteresse, samt at gkm ag og anisimov gmbh, som gerhard scheimer kendte, var fremkommet med et købstilbud på 15 mio. euro. han var enig med bo kristensen i, at gkm ag og anisimov gmbh’s købs- tilbud var for lavt. - 47 - foreholdt e-mail af
238. maj 2009 fra martin hjort hansen til ilona sams, hvoraf fremgår, at ilona havde givet udtryk for, at en salgspris på 15 mio. euro ville være fornuftig, forklarede han, at bank austria på dette tidspunkt var blevet overtaget af unicredit group, som var me- re restriktive end bank austria. på mødet den 25./
239. maj 2009 fik han indtryk af, at bank austria reelt mente, at 15 mio. euro var for lidt, mens det var unicredit groups opfattelse, at 15 mio. euro var nok. adspurgt om capinordic bank retrospektivt burde have accepteret en salgspris på 15 mio. euro, svarede han, at faktum er, at capinordic ville være dækket ind, hvis hotellet var blevet solgt til 15 mio. euro. derfor burde banken – set i bakspejlet – have accepteret den pris. ejerne var klart imod et salg af hotellet til 15 mio. euro, hvilket også spillede en rolle for ca- pinordic bank. capinordic bank delte ejernes opfattelse af, at hotellet var mere værd. beslut- ningen om, hvorvidt der skulle sælges, tilkom ahdk aps, der ejede alpen holidays. capi- nordic bank kunne ikke gennemtvinge et salg af hotellet, medmindre capinordic bank tiltråd- te sit pant i hotellet. knud larsen var blevet bedt om at vurdere hotellets fremadrettede værdi. den første vurde- ring han kom med, var imidlertid en ”as is”-vurdering. det var denne misforståelse, der førte til, at knud larsen i første omgang vurderede hotellets værdi lavere. vurderingen var i øvrigt mere restriktiv, end hvad der efter besigtigelsen af hotellet den
240. september 2009 var beret- tiget. knud larsen deltog i besigtigelsen sammen med sin kollega olaf wangstein, og de var begge meget begejstrede for hotellet. de besigtigede også sammenlignelige hoteller i områ- det, og de gav udtryk for, at hotel steinplatte var det mest sublime, de havde set. knud larsens endelige vurdering var en ”to be”-vurdering, dvs. en fremadrettet vurdering af hotellets værdi. denne vurdering passede bedre med de foreliggende oplysninger om købsin- teresse. adspurgt om det var sædvanligt, at en bank tog hensyn til kundernes vurdering af en mulig salgspris, svarede han, at dette var helt almindeligt, idet et salg normalt, dvs. medmindre ban- ken har tiltrådt pantet, vil ske i samarbejde med kunden. i et sådant samarbejde er det sædvan- ligt og relevant at høre kundens betragtninger. - 48 - adspurgt hvordan hotellet blev drevet i relation til kundegrupper, markedsføring mv., forkla- rede han, at der var tale om et højkvalitetshotel, hvilket hotellet ikke havde fået markedsført rigtigt. hotellet tiltrak således et andet kundesegment end det, der var forudsat. gæsterne fik et ophold på et højkvalitetshotel til lavpris. det havde naturligvis en betydning for indtjenin- gen. under besigtigelsen af hotellet i september 2009 drøftede han kundesegmentproblemet med knud larsen. det var også knud larsens opfattelse, at kundesegmentet var forkert. det var hensigten, at der skulle ske markedsføring over for et nyt segment, og spørgsmålet var, om det skulle være radisson- eller marriott-segmentet. det ville tage lidt tid at ændre segmentet, idet man var midt i sæsonen. det var efter hans opfattelse ikke muligt at forudse problemet omkring kundesegmentet. ho- tellet lå rigtig godt i forhold til at kunne tiltrække velhavende gæster fra sydtyskland, her- under münchen. der var særdeles attraktive skimuligheder og et stort og flot wellnessområde, der var perfekt til denne målgruppe. hotel steinplatte var i en ledelsesmæssig omlægningsperiode, idet hoteldirektør johan pichler var ved at nærme sig sin seniortilværelse. det var grunden til, at capinordic bank sørgede for, at hotellet fik tilknyttet den eksterne konsulent, holger brodersen, der var en velestimeret hoteldirektør, som skulle sparre med johan pichler. holger brodersen skulle hjælpe til med at optimere hotellet. hverken han eller bank austria kunne have indset problemet med johan pichler på forhånd. det var en erkendelse, der kom hen ad vejen, og da den kom, sørgede han for, at holger brodersen blev tilknyttet som konsulent for at styrke ledelsen. baggrunden for, at capinordic bank og bank austria i sommeren 2009 valgte at understøtte hotellets drift i fordelingsforholdet 50/50, var, at det ville være et forkert signal at sende at lave en sæsonlukning af hotellet. drøftelserne om tilførsel af likviditet foregik hen over som- meren 2009, og da skisæsonen starter i oktober, var det vurderingen, at det ville være mest hensigtsmæssigt at holde hotellet åbent. likviditetstilførslen var udtryk for, at såvel capinor- dic bank som bank austria troede på hotellet og på den forestående skisæson 2009/
241. det er ikke korrekt, at knud larsen blev presset til at ændre sin vurdering af hotellet. grun- den til, at vurderingen blev ændret, var, at der var en misforståelse omkring vurderingstemaet. - 49 - den første vurdering var en ”as-is”-vurdering, men han var blevet bedt om at lave en ”to-be”- vurdering. adspurgt til finanstilsynets bedømmelse af capinordic banks engagement med alpen holi- days forklarede han, at finanstilsynet gennemgik engagementet i december 2009, og at tilsy- net i en præsentation i januar 2010 vurderede, at der var et nedskrivningsbehov på 18 mio. kr. det skal imidlertid sammenholdes med, at capinordic bank havde fået indfriet nødlidende engagementer for stort set samme beløb, hvorfor der reelt var tale om et nulsums-spil. lånene til alpen holidays blev ikke bevilget alene ud fra en forventning om, at hotellet kunne sælges på kort sigt. capinordic bank havde fuld sikkerhed for lånet, og det var det afgørende. det er forkert, når det i landsrettens dom er anført, at der ikke var interesserede købere. der var et konkret købstilbud, ligesom der var udvist interesse for hotellet fra andre potentielle købere. hotellet var ikke nødlidende. det var nyopstartet. det giver bankfagligt ikke mening at kalde hotellet nødlidende. bank austria havde tinglyst
242. prioritetspant for 11,9 mio. euro, men den underliggende gæld til bank austria var 8,75 mio. euro, og det er den underliggende gæld, der er afgørende. der var en forskel på 23 - 24 mio. kr. mellem pantet og gælden. baggrunden for, at der ikke forelå en formel bestyrelsesgodkendelse, inden lånet blev bevil- get, var, at den del af bevillingen, der blev ført ud af koncernen, lå inden for hans bevillings- kompetence. af alpen holidays kontoudtog fremgår således, at saldoen den
243. februar 2009 var 0 kr. herefter blev der den
244. februar 2009 hævet 7,459 mio. kr. til driften af hotellet, 500.000 kr. til krankenkasse, og 581.000 kr. til stempelafgift. den
245. februar 2009 skete der endvidere indfrielse af bo kristensen og peter juuls engagementer, indfrielse af capinordic a/s og indfrielse af ao holding. størstedelen af de omtalte beløb blev således i capinordic- koncernen, idet de enten blev betalt til capinordic a/s, capinordic bank eller dets søstersel- skaber. når alt summes op, var situationen den, at det alene var ca. 8,5 mio. kr., der gik ud af koncernen. dette beløb var klart indenfor hans bevillingskompetence. alle dispositionerne var på forhånd afstemt med bestyrelsesformanden, og selv hvis man fore- stillede sig, at bestyrelsen i sidste ende ikke havde bevilget lånet, ville pengene kunne føres - 50 - tilbage til banken fra de koncernforbundne selskaber. selskaberne ville være nødt til at tilba- geføre, hvis der blev truffet en bestyrelsesbeslutning herom. administrationsselskabet af
246. august 2008 aps (administrationsselskabet) han kan ikke genkende michael mikkelsens forklaring om, at michael mikkelsen skulle have været modstander af engagementet med administrationsselskabet. det stemmer heller ikke med, at michael mikkelsen medunderskrev finansieringstilsagnet af
247. august
248. inden michael mikkelsen underskrev finansieringstilsagnet havde han i øvrigt fået en række nye oplysninger. carsten leveaus bistand med nedbringelse af centerplan-engagementet medførte, at dette engagement blev nedbragt med ca. 75 mio. kr. som følge af en transaktion med p-husene. herudover blev centerplan-engagemen