højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. maj 2013 sag 282/2008 (
2. afdeling) verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg (tidligere muw mitteldeutsche umesterungs- werke gmbh & co. kg) (advokat frank bøggild) mod emmelev a/s (advokat erik malberg) i tidligere instans er afsagt dom af sø- og handelsretten den
3. juli
4. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: lene pagter kristensen, marianne højgaard pedersen, michael rekling, lars hjortnæs og jan schans christensen. påstande appellanten, verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg, har nedlagt påstand om frifindelse. indstævnte, emmelev a/s, har principalt nedlagt påstand om, at verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg, skal betale 3.713.360 eur med procesrente af 1.839.000 eur fra sagens anlæg den
5. juli 2002 til den
6. juni 2004 og af 3.218.320 eur fra den
7. juni 2004 til
8. juni 2006 samt af 3.713.360 eur fra den
9. juni 2006, subsidiært stadfæstelse. anbringender verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg har fastholdt, at verbio efter aftalens vilkår var berettiget til at ophæve denne som følge af emmelev a/s’ manglende rettidige levering af biodiesel. - 2 - verbio har ikke for højesteret gentaget sit anbringende om, at selskabet var berettiget til at opsige aftalen med støtte i prismekanismebestemmelsen, ligesom selskabet ikke har gentaget sit anbringende vedrørende aftalelovens §
10. verbio har med hensyn til emmelevs erstatningskrav supplerende gjort gældende, at det er udokumenteret, at emmelev fra den
11. november 2001 var i stand til at producere 2.000 tons biodiesel pr. måned i 2001 og
12. emmelevs egen opgørelse indikerer tværtimod, at em- melev først i 2004 var i stand til at producere mere end 24.000 tons biodiesel pr. år. det for højesteret gennemførte syn og skøn bekræfter, at det er helt usædvanligt, at en producent af biodiesel ikke er i stand til at dokumentere kvaliteten af den producerede biodiesel, biodiesel- anlæggets kapacitet samt hvilket udstyr, der har været anvendt ved drift af anlægget. emme- lev var allerede før klarmeldingen den
13. oktober 2001 bekendt med, at verbio havde bragt aftalen til ophør, og retssagen blev anlagt den
14. juli 2002 efter et længere forløb, hvor par- terne havde bestridt hinandens synspunkter. emmelev havde derfor særlig anledning til at sikre sig bevis for, at selskabet var i stand til at levere biodiesel i aftalt kvalitet og mængde pr.
15. november
16. emmelev har imidlertid ikke været i stand til at fremlægge dokumentation for, at de i aftalen anførte produktions- og kvalitetstest er blevet gennemført, at kvaliteten af den producerede biodiesel levede op til kvalitetsnormen din 51606, og at biodieselanlægget i 2001/2002 kunne producere minimum 2.000 tons biodiesel pr. måned. emmelev har derfor ikke godtgjort at være i stand til at opfylde aftalen med verbio. dette understøttes også af den lave kapacitetsudnyttelse i 2001 og
17. verbio bestrider endvidere, at emmelevs tabsopgørelse giver et retvisende billede af produk- tionsomkostningerne. hvis man lægger emmelevs tabsopgørelse til grund bestrides det, at emmelev har lidt et tab ved de manglende leverancer til verbio, allerede fordi emmelev i så fald havde haft mulighed for at opnå tilsvarende eller større fortjeneste ved at sælge sin kapa- citet til anden side. emmelevs tabsopgørelse er derudover ensidigt udarbejdet, fejlbehæftet og forbundet med store usikkerheder. størstedelen af opgørelsen er udokumenteret og baseret på data for 2003- 2005, der ikke kan danne grundlag for opgørelsen af et muligt tab i 2001-
18. emmelev har ikke underbygget opgørelsen, der hverken indeholder en realistisk procesbeskrivelse eller be- hørig dokumentation for indtægter/udgifter. tabsopgørelsen skal derfor tilsidesættes, og - 3 - navnlig fordi det i bedste fald er usikkert, hvorvidt emmelev overhovedet har lidt et tab, er der ikke grundlag for at fastsætte en erstatning skønsmæssigt. skønsmændene har, som følge af manglende informationer, for højesteret heller ikke været i stand til at foretage en sam- menligning med emmelevs beregning af produktionsomkostninger og fremkomme med en vurdering af mulige uoverensstemmelser og usikkerheder. skønsmændene har anført, hvordan tabsopgørelsen burde udarbejdes for blot i nogen grad at tage højde for læringseffekter, henset til at emmelev i 2001-2002 var inde i en startfase for så vidt angår produktion af biodiesel. emmelevs tabsopgørelse er udarbejdet i strid hermed. det er heller ikke muligt at udarbejde en retvisende tabsopgørelse uden først at have udarbejdet en massebalance for den relevante periode, og emmelev har ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde en massebalance hverken for den relevante periode eller for perioden 2003-
19. det er ube- stridt, at emmelev har tilført ”acid degummed” og ”neutralized” olie fra oliemøllen til biodie- selanlægget. det bestrides, at omkostningerne og produktionstabet herved er indregnet i tabs- opgørelsen. emmelev har i tabsopgørelsen medtaget glycerin til en pris på 389 eur. på baggrund af det for højesteret gennemførte syn og skøn kan det konstateres, at gennemsnitsprisen på kosher crude glycerine 80 % i perioden 2001-2002 har været 300 usd, svarende til 289,20 eur. de i sagen fremlagte testresultater viser endvidere, at glycerinen fra emmelev var dårlig og af svingende kvalitet. i stedet for at været medtaget i tabsopgørelsen med en positiv værdi burde glycerinen være medtaget med en negativ værdi. der skal endvidere fradrages lageromkost- ninger. hvis der udelukkende ses på manglende eller fejlagtigt beregnede variable omkost- ninger og fortjeneste ved salg af biprodukter, skal emmelevs tabsopgørelse ændres fra et plus på 4,62 eur til et minus på 111,71 eur pr. ton produceret biodiesel. i reduktionen er imid- lertid ikke indregnet, at tabsopgørelsen er baseret på data fra 2003-2005 og dermed ikke tager højde for, at emmelev i 2001-2002 var i en testfase, og at anlægget i denne periode blev dre- vet af personale, der ikke var bekendt med og ikke uddannet til at drive et biodiesel anlæg. emmelevs tabsopgørelse indeholder så mange fejl, mangler, upræcisheder og usikkerheder, at emmelev ikke kan anses for at have ført bevis for et muligt tab. det er emmelev, der skal føre dette bevis. da det endvidere alene er emmelev, der har haft mulighed for at fremkomme med de oplysninger og den dokumentation, som skønsmændene og verbio har efterspurgt, må usikkerhederne ved emmelevs tabsopgørelse komme emmelev til skade. et muligt erstat- ningskrav skal i alle tilfælde reduceres væsentligt, idet emmelev efter aftalen har været for- - 4 - pligtet til at acceptere afvigelser i mængden af den leverede biodiesel på i hvert fald 5-10 % i nedadgående retning. starttidspunktet for beregning af et muligt krav skal endvidere udskydes med et rimeligt varsel på tre måneder. trods henvendelser fra verbio gav emmelev ikke før den
20. oktober 2001 meddelelse om, at aftalen skulle træde i kraft i november samme år. et muligt erstatningskrav skal forrentes efter 1986-renteloven, idet et krav forfaldt til betaling før
21. august
22. emmelev a/s har fastholdt, at verbio uberettiget har ophævet aftalen med emmelev og der- ved pådraget sig et erstatningsansvar over for emmelev. emmelev har om sit erstatningskrav supplerende gjort gældende, at valgretten med hensyn til omfanget af de månedlige leverancer til verbio tilkommer emmelev. erstatningskravet er på den baggrund beregnet på basis af en leverance af 2.000 tons biodiesel pr. måned. der er intet fremkommet gennem skønserklæringerne for højesteret, som kan rokke ved resultatet af be- visførelsen i den indankede dom, hvorefter det fandtes godtgjort, at emmelev ville have været i stand til at producere biodiesel i det fornødne kvantum i henhold til kontrakten, 28.000 tons, og i den aftalte kvalitet. emmelev har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. skønsmændene har for højesteret bekræftet, at markedet var vanskeligt. i emmelevs erstatningsopgørelse er de faktiske priser for kontraktperioden 2001-2002 blevet lagt til grund for beregningen. da det salg til anden side, som det lykkedes emmelev at gennemføre i den periode, hvor emmelev skulle have produceret 28.000 tons biodiesel til verbio, var relativt beskedent, er produk- tionskoefficienterne (som viser, hvor kost-effektiv produktionen er), der blev opnået, ikke vejledende for, hvilke produktionskoefficienter der ville have været opnået, såfremt produk- tionen havde haft et omfang svarende til den kontraktvolumen, der var blevet aftalt med ver- bio. derfor er erstatningsberegningen gennemført på basis af de produktionskoefficienter, der blev opnået i de efterfølgende år, 2003-
23. der er ikke i skønsmændenes besvarelse af de stillede spørgsmål grundlag for at tilsidesætte emmelevs erstatningsopgørelse. det af verbio anførte vedrørende omkostninger og produktionstab i forbindelse med, at emmelev har tilført ”acid degummed” og ”neutralized” olie fra oliemøllen til biodieselanlægget, beror på misfor- ståelse af processen hos emmelev. - 5 - det må lægges til grund, at emmelev ville have opnået en værdi af den producerede glycerin på minimum 389 eur pr. ton, som var den gennemsnitlige verdensmarkedspris for råglycerin i kontraktperioden. emmelev agtede ikke at sælge råglycerinen, men havde til hensigt at op- arbejde den med henblik på et senere salg som farmaglycerin, hvilket ville medføre en højere pris end den, der kan opnås for råglycerin. de prøver, som fremhæves af verbio som doku- mentation for kvaliteten af den af emmelev producerede råglycerin, er bortset fra de to prø- ver, som har været forelagt skønsmændene, prøver af glycerinvand, som endnu ikke var for- behandlet til råglycerin. supplerende sagsfremstilling verbio har med hensyn til emmelevs biproduktion af råglycerin henvist til ti tests foretaget af bl.a. asg, der viser et gennemsnitligt indhold af glycerin på 56,3 %. emmelev har heroverfor anført, at de nævnte tests omfatter glycerinvand og derfor ikke kan sammenlignes med den glycerin, som emmelev producerede. emmelev har i stedet henvist til de to prøver, som ind- går i skønsmændenes rapport, og som indeholder henholdsvis 77,9 % og 75,8 % glycerin. af fyns amts miljøgodkendelse af
24. juli 2001 af emmelevs fremtidige produktionsanlæg for biodiesel fremgår bl.a., at det anlæg, som godkendelsen omfatter, får en kapacitet på 240 tons biodiesel pr. døgn og en årlig produktion på op til 80.000 tons biodiesel. i statsautoriseret revisor mogens andersens erklæring af
25. december 2005 hedder det: "revisorerklæring afgivet i forbindelse med erstatningssag emmelev a/s ctr. muw mitteldeutsche umesterungswerke gmbh, anlagt ved sø- og handelsretten, københavn. til ledelsen i emmelev a/s ifølge aftale og til brug ved selskabets retssag mod muw mitteldeutsche umeste- rungswerke gmbh har vi foretaget gennemgang i forbindelse med følgende spørgsmål:
26. har selskabet udstedt kreditnotaer i forbindelse med leverancer af biodiesel i perio- den
27. november 2001 til
28. december 2002, bortset fra sagen vedrørende saarberg bioenergi gmbh.
29. hvilke priser har selskabet opnået ved salg af restolie i samme periode som under punkt
31. hvilke mængder biodiesel har selskabet solgt i perioden
32. november 2001 til
33. no- vember
34. - 6 - selskabets ledelse har ansvaret for, at registreringer i selskabets administrative systemer er foretaget korrekt. vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en kon- klusion på ovennævnte spørgsmål. den udførte gennemgang spørgsmål 1: vi har gennemgået selskabets samlede fakturaoversigt over fakturaer omfattende salg af biodiesel for perioden
35. november 2001 til
36. december
37. i denne periode har der kun forekommet kreditnotaer i forbindelse med mindre rettelser af leverede kvanta (for- skel mellem måling ved afgang fra fabrik og modtagelse hos kunde) samt kreditnotaer ved fakturering af forkert kunde. der er således ikke konstateret kreditnotaer i forbin- delse med erstatninger for mangelfulde leveringer af biodiesel. det skal tilføjes, at der i sagen vedrørende saarberg bioenergi gmbh, leverancer i fe- bruar-marts 2002 for i alt 99.756 euro, ikke er udstedt kreditnota i forbindelse med den manglende betaling på 4.000 euro fra kunden. den manglende betaling på 4.000 euro er derimod registreret i selskabets bogholderi som tab på debitor. supplerende skal oplyses, at der i hverken 2002 eller 2003 er registreret andre tab på tilgodehavender i forbindelse med salg af biodiesel. spørgsmål 2: vi har gennemgået selskabets samlede fakturaoversigt over salg af restolie fremkommet ved produktion af biodiesel for perioden
38. januar til
39. december
40. salgspriserne har varieret fra kr. 282 til kr. 290 pr. 100 kg. gennemsnitsprisen har udgjort kr. 283 pr. 100 kg., svarende til dm 74,47 og til euro 38,
41. til sammenligning skal anføres, at der i erstatningsopgørelsen (bilag 22) er anvendt en pris på dm 70 eller euro 35,75 pr 100 kg. (700 dm pr. ton) ved værdiansættelse af olierestproduktet. ligeledes er det i erstatningsopgørelsen anført, at der fremkommer 3,5% restprodukt ved fabrikationen, og som følge heraf er olierestproduktet indregnet i kalkulationen pr. ton biodiesel med 3,5% af de angivne dm 700, svarende til dm 24,50 eller euro 12,51 pr. ton biodiesel. spørgsmål 3: vi har gennemgået selskabets salgsbogføring for salg af biodiesel for perioden
42. november 2001 til
43. november
44. disse har udvist et salg af biodiesel som følger: 1/11 2001 – 31/12 2002 11.972.938 l 1/1 2003 – 31/12 2003 18.103.702 l 1/1 2004 – 31/12 2004 58.398.383 l 1/1 2005 – 30/11 2005 82.985.335 l konklusion ved de udførte gennemgange er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at
45. der kun er udstedt kreditnotaer vedr. salg af biodiesel i perioden
46. november 2001 til
47. december 2002 som anført ovenfor.
48. de opnåede salgspriser for restolie i perioden
49. januar til december 2002 er i over- ensstemmelse med ovennævnte. - 7 -
50. salget af biodiesel i perioden
51. november 2001 til
52. november 2005 er i overens- stemmelse med ovennævnte.” i statsautoriseret revisor mogens andersens erklæring af
53. juni 2009 hedder det: ”erklæring afgivet af den uafhængige revisor i forbindelse med erstatningssag emmelev a/s ctr. muw mitteldeutsche umesterungswerke gmbh, anlagt ved højesteret, københavn til ledelsen i emmelev a/s som selskabets generalforsamlingsvalgte revisor og til brug ved selskabets retssag mod muw mitteldeutsche umesterungswerke gmbh har vi ifølge aftale foretaget gennem- gang i forbindelse med følgende spørgsmål: hvilke mængder biodiesel har emmelev a/s solgt i perioden
54. november 2001 til
55. december 2002, opdelt på salg måned for måned. selskabets ledelse har ansvaret for, at registreringer i selskabets administrative systemer er foretaget korrekt. vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en kon- klusion på ovennævnte spørgsmål. den udførte gennemgang vi har udført vort arbejde i overensstemmelse den danske revisionsstandard rs3000 om andre erklæringsopgaver med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at oplysnin- gerne ikke indeholder væsentlig fejlinformation. i den forbindelse har vi gennemgået selskabets salgsoversigt for salg af biodiesel for perioden
56. november 2001 til
57. de- cember
58. arbejdet omfatter stikprøvevis kontrol af salgsoversigtens registreringer til grundbilag, salgsfakturaer m.v. salgsoversigten har udvist et salg af biodiesel som følger: 1/11 2001 – 30/11 2001 323.776 l 1/12 2001 – 31/12 2001 106.360 l 1/1 2002 – 31/1 2002 147.038 l 1/2 2002 – 28/2 2002 206.706 l 1/3 2002 – 31/3 2002 451.514 l 1/4 2002 – 30/4 2002 352.301 l 1/5 2002 – 31/5 2002 534.493 l 1/6 2002 – 30/6 2002 445.501 l 1/7 2002 – 31/7 2002 837.152 l 1/8 2002 – 31/8 2002 1.356.993 l 1/9 2002 – 30/9 2002 1.679.410 l 1/10 2002 – 31/10 2002 2.272.670 l 1/11 2002 – 30/11 2002 2.049.851 l 1/12 2002 – 31/12 2002 1.209.173 l i alt 1/11 2001 – 31/12 2002 11.972.938 l konklusion - 8 - under vort arbejde er vi ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at konkludere, at de anførte salgstal for salg af biodiesel i perioden
59. november 2001 –
60. december 2002, månedsopdelt, ikke er retvisende.” i statsautoriseret revisor mogens andersens erklæring af
61. oktober 2009 hedder det: ”erklæring afgivet af den uafhængige revisor i forbindelse med erstatningssag emmelev a/s ctr. verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg, anlagt ved højesteret, københavn til ledelsen i emmelev a/s som selskabets generalforsamlingsvalgte revisor og til brug ved selskabets retssag mod verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg har vi ifølge aftale foretaget gennemgang i forbindelse med følgende spørgsmål: har emmelev a/s indkøbt biodiesel i perioden
62. november 2001 til
63. december
64. selskabets ledelse har ansvaret for, at registreringer i selskabets administrative systemer er foretaget korrekt. vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en kon- klusion på ovennævnte spørgsmål. den udførte gennemgang vi har udført vort arbejde i overensstemmelse den danske revisionsstandard rs3000 om andre erklæringsopgaver med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at oplysnin- gerne ikke indeholder væsentlig fejlinformation. i den forbindelse har vi gennemgået selskabets varekøbsspecifikationer for perioden
65. november 2001 til
66. december
67. varekøbsspecifikationerne har vi afstemt til selskabets finanskonti for varekøb. på intet tidspunkt har der fremgået indkøb af biodiesel i varekøbsspecifikationerne. konklusion under vort arbejde er vi ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at konkludere, at der i perioden
68. november 2001 –
69. december 2002 er foretaget ind- køb af biodiesel.” der er for højesteret udmeldt syn og skøn og skønsmændene andreas stepniczka og eduardo vidal latorre har den
70. september 2012 afgivet en erklæring og den
71. januar 2013 en supplerende erklæring, som er medtaget som henholdsvis bilag 1 og 2 til denne dom. højesterets begrundelse og resultat forarbejdningsaftalen og verbios ophævelse af denne af den forarbejdningsaftale vedrørende biodiesel, som verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg og emmelev a/s indgik den
72. november 2000, fremgår bl.a., at emmelev på må- - 9 - nedsbasis i tiden frem til udgangen af december 2002 skulle fremstille ca. 2.000 tons biodiesel af rapsolie mod et vederlag på 128 eur pr. ton. det fremgår endvidere af aftalen, at emmelev på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke havde færdiggjort det produktionsanlæg, som sel- skabet skulle anvende i forbindelse med produktionen af biodiesel, og at aftalen ikke skulle træde i kraft, før produktionsanlægget var færdigt, og alle produktionstests var gennemført. verbio opsagde den
73. juli 2001 aftalen med virkning fra den
74. januar 2002 med henvis- ning til prisudviklingen i markedet og forkortede den
75. august 2001 det meddelte varsel for aftalens afbrydelse, således at aftalen blev bragt til ophør den
76. september 2001 med den begrundelse, at produktionen af biodiesel ikke var påbegyndt i februar 2001 som lovet mundtligt, og at verbio endnu ikke havde modtaget bindende tilsagn om tidspunktet for pro- duktionsstart. højesteret finder, at det ikke er godtgjort, at der blev aftalt et andet tidspunkt for produktions- start end det, der følger af aftalen, og verbio havde da heller ikke tidligere reklameret over, at produktion ikke var påbegyndt i februar
77. herefter, og da der ikke er grundlag for at an- tage, at der i øvrigt på ophævelsestidspunktet forelå misligholdelse fra emmelevs side, tiltræ- der højesteret, at verbio har bragt aftalen til ophør med urette. det, som verbio har anført om verbios forudsætninger, kan ikke føre til et andet resultat. emmelevs erstatningskrav den
78. oktober 2001 meddelte emmelev verbio, at emmelev var klar til at levere biodiesel fra november 2001, og da verbio ikke svarede, meddelte emmelev ved brev af
79. december 2001, at man ophævede aftalen og krævede erstatning. verbio har under retssagen bl.a. gjort gældende, at emmelev ikke er berettiget til erstatning, fordi selskabet ikke var i stand til at producere biodiesel i den mængde og af den kvalitet, som var aftalt. det fremgår af fyns amts miljøgodkendelse af
80. juli 2001, at emmelevs biodieselanlæg ville have en kapacitet på 80.000 tons pr. år. det fremgår endvidere af erklæringerne fra statsauto- riseret revisor mogens andersen, at emmelev i perioden fra den
81. november 2001 til den
82. december 2002 producerede og solgte 11.972.938 liter (10.800 tons) biodiesel, at der ikke er - 10 - konstateret kreditnotaer i den nævnte periode i forbindelse med erstatning for mangelfulde leverancer, og at der ikke i 2002 og 2003 er registreret tab på tilgodehavender vedrørende salg af biodiesel, bortset fra salget til saarberg, som blev afsluttet med et forlig, hvorefter der blev givet saarberg et mindre prisafslag som følge af en påberåbt mangel. herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at antage, at den biodiesel, som emmelev producerede, var af ringere kvalitet end den kvalitet, der var fastlagt i forarbejdningsaftalen, har verbio ikke godtgjort, at emmelev ikke i november 2001 var i stand til at levere 2.000 tons biodiesel af den aftalte kvalitet pr. måned i den resterende aftaleperiode. aftaleforholdet mellem verbio og emmelev giver ikke grundlag for at antage, at emmelevs biogasleverancer ville udgøre mindre end 2.000 tons pr. måned, eller at verbio havde krav på et særligt varsel forud for leverancerne. højesteret lægger herefter til grund, at verbios kontraktbrud angår i alt 28.000 tons biodiesel. emmelev har opgjort sit samlede tab til 3.713.360 eur baseret på et mistet dækningsbidrag i 14 måneder på 132,62 eur pr. ton. det mistede dækningsbidrag består af et forarbejdnings- vederlag på 128 eur pr. ton biodiesel med fradrag af produktionsomkostninger mv. og med tillæg af mistede indtægter ved manglende salg af biprodukterne glycerin og biofuel. glyceri- nen indgår i emmelevs erstatningsopgørelse med en værdi på 389 eur pr. ton glycerin, men skønsmændene har på grundlag af to analyseprøver fra emmelevs glycerinproduktion i den omhandlede periode sammenholdt med markedsprisen for glycerin for 2001-2002 og under hensyn til glycerinens kvalitet skønnet en salgsværdi på 214 eur pr. ton. højesteret finder, at der ved opgørelsen af emmelevs krav skal tages udgangspunkt i den glycerinpris, som skønsmændene har skønnet. højesteret finder endvidere, at der indgår andre usikkerhedsmo- menter i forbindelse med opgørelsen af emmelevs krav, herunder at erstatningsopgørelsen er foretaget med udgangspunkt i produktionskoefficienter for årene 2003-2005, uanset at em- melevs virksomhed i 2001 var nystartet og befandt sig i en indkøringsfase, ligesom der er usikkerhed knyttet til en række af emmelevs variable omkostninger, herunder omkostninger til vintertilsætningsstoffer, vand, laboratorium og svind. under hensyn til de anførte forhold finder højesteret, at erstatningen til emmelev skønsmæs- sigt kan fastsættes til 2.700.000 eur. - 11 - der er ikke grundlag for at lade erstatningen bortfalde eller reducere ud fra en betragtning om, at emmelev ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. højesteret stadfæster herefter sø- og handelsrettens dom med den ændring, at det beløb, som verbio skal betale til emmelev, fastsættes til 2.700.000 eur med procesrente af 1.839.000 eur fra den
83. juli 2002 til den
84. juni 2004 og af 2.700.000 eur fra den
85. juni
86. de nævnte beløb skal forrentes efter den tidligere gældende rentelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af
87. september 1986 som ændret ved § 4 i lov nr. 1098 af
88. december 1994 og lov nr. 462 af
89. juni 2001, idet emmelevs erstatningskrav forfaldt samtidig med verbios uretmæssige ophævelse af aftalen, hvilket var forud for ikrafttrædelsen af den nugældende rentelov den
90. august 2002, jf. § 2 i lov nr. 379 af
91. juni
92. thi kendes for ret: sø- og handelsrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, som verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg skal betale til emmelev a/s, fastsættes til 2.700.000 eur med procesrente af 1.839.000 eur fra den
93. juli 2002 til den
94. juni 2004 og af 2.700.000 eur fra den
95. juni
96. i sagsomkostninger for højesteret skal verbio diesel bitterfeld gmbh & co. kg betale 500.000 kr. til emmelev a/s. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.