a fastlægger, under hvilke omstændigheder skyldneren kan afværge ejendommens bortsalg på tvangsauktion. stk. 1 vedrører skyldnerens mulighed for at afværge auktionen i perioden, indtil ejen- dommen opråbes på første auktion. efter gældende ret kan skyldneren forlange auk- tionsbegæringen tilbagekaldt og dermed afværge auktionen, hvis skyldneren betaler auktionens omkostninger og den fordring, som danner grundlag for tvangsauktionsbe- gæringen. derimod kræves det ikke, at skyldneren betaler eventuelle andre forfaldne krav, som den pågældende kreditor også har sikkerhed for i ejendommen, hvis disse krav ikke danner grundlag for tvangsauktionsanmodningen. ønsker denne kreditor at få tvangsinddrevet sine øvrige krav mod skyldneren, som er sikret ved pant i ejendommen, vil den pågældende kreditor efter gældende ret være hen- vist til at starte en ny tvangsauktionssag vedrørende den samme ejendom og skyldner. skyldneren vil i sådanne tilfælde ved at afværge tvangsauktionen således blot have op- nået udsættelse med det endelige bortsalg af ejendommen. denne retstilstand foreslås ændret, således at skyldneren for at kunne afværge en tvangsauktion skal betale ikke blot det krav, der danner grundlag for tvangsauktionsan- modningen, men samtlige de forfaldne krav, som den pågældende kreditor (rekvirenten) har pantesikkerhed for i ejendommen, dvs. f.eks. også de krav, der er forfaldet under auktionssagens behandling. efter forslaget vil rekvirenten som hidtil have krav på dækning af de omkostninger ved auktionssagen, som han hæfter for, herunder retsafgift, annonceudgifter, honorar til en særlig sagkyndig samt udgifter til rekvirentens egen og en for skyldner beskikket advo- kat. i de tilfælde, hvor skyldneren afværger tvangsauktionen så sent, at det ikke er mu- - 8 - ligt at nå at aflyse tvangsauktionsmødet over for dem, som har modtaget særskilt ind- kaldelse, vil rekvirenten således også som hidtil være berettiget til at afkræve skyldne- ren omkostninger til bedre prioriterede panthavere som betingelse for auktionens tilba- gekaldelse, jf. retsplejelovens § 565, stk. 1.
2, regulerer retsstillingen i tidsrummet mellem opråb på første auktion og opråb på en eventuel ny auktion. i disse tilfælde foreslås det, at skyldneren skal kunne afværge auktionen ved at betale auktionssagens omkostninger samt forfaldne beløb og tilkendte omkostninger til alle, som opnåede dækning på første auktion. ud over at løse usikkerheden om betingelserne for at afværge en auktion, når ny auktion begæres, rummer forslaget den fordel, at kreditorerne tvinges til allerede på første auk- tion at byde det, de reelt mener, ejendommen bør kunne indbringe, medmindre de vil udsætte sig for, at auktionen afværges, uden at de samtidig opnår betaling af restancer og omkostninger. efter forslaget kræves der hverken samtykke fra panthavere eller højstbydende til auk- tionens tilbagekaldelse. skal ny auktion afholdes, og tilbagekalder rekvirenten af første auktion sin begæring, bortfalder auktionen. tilbagekalder rekvirenten sin begæring uden at sikre sig, at de i
2, opstillede betingelser er opfyldt, kan rekvirenten ifalde er- statningsansvar over for de øvrige kreditorer i ejendommen i det omfang, dispositionen påfører disse et tab. når det foreslås at lade betaling af restancer og omkostninger til dem, som opnåede dækning på første auktion, være eneste betingelse for at afværge auktionen, når ny auk- tion begæres, skyldes det, at ny auktion i langt de fleste tilfælde begæres af skyldneren netop med det formål at afværge auktionen. i § 563 a, stk. 2, sidste pkt., er det foreslået, at andre fordringshavere end rekvirenten - når et pantebrev skal forblive indestående, hvis auktionsbudet antages - alene skal kunne kræve betaling af forfaldne ydelser og omkostninger. bestemmelsen tager kun sigte på betingelserne for tilbagekaldelse af auktionsbegæring og berører således ikke i øvrigt et lovligt krav om indfrielse af gælden på grund af misligholdelse. endelig bemærkes, at det følger af formålet med den foreslåede § 563 a, at der ikke kan kræves hammerslag, hvis rekvirenten skal tilbagekalde sin tvangsauktionsbegæring efter denne bestemmelse.” lovforslaget byggede på retsplejerådets betænkning nr. 1201/1990 om modernisering og forenkling af tvangsfuldbyrdelsen. i betænkningen s. 38-39 hedder det: ”spørgsmålet om, hvornår en rekvirent har pligt eller ret til at tilbagekalde en anmod- ning om auktion, har i såvel teori som retspraksis givet anledning til betydelige proble- mer, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om skyldnerens afværgemulighed, når første auktion har været afholdt. efter de gældende regler kan skyldneren kræve, at en auk- - 9 - tionsanmodning tilbagekaldes inden auktionsmødet, såfremt skyldneren betaler det be- løb, for hvilket der er gjort udlæg, samt auktionens omkostninger til rekvirenten og for- anstående panthavere. som følge heraf forekommer det i praksis meget ofte, at en kre- ditor, som har valgt at gøre udlæg for skyldige terminsydelser, tvinges til at tilbagekalde en auktionsbegæring som følge af betaling af en enkelt terminsydelse samt omkostnin- ger, uagtet den samme kreditor har flere auktionsbegæringer for senere terminsydelser henstående på fogedrettens venteliste. dette system indeholder betydelige muligheder for, at skyldneren igennem en meget lang periode kan forhindre auktionssalg ved blot at betale en enkelt terminsydelse til en enkelt kreditor med tillæg af påløbne omkostninger og herefter på ny gentage dette handlingsmønster gennem lang tid. som nævnt finder arbejdsgruppen, at en auktionssag enten bør afværges ved en samlet løsning af skyldnerens problemer i forbindelse med behandlingen af den første auk- tionsbegæring, eller også bør ejendommen sælges på auktion så hurtigt som muligt. ar- bejdsgruppen foreslår derfor, at de gældende regler ændres, således at en kreditor forud for auktion kun skal kunne tvinges til at tilbagekalde sin auktionsbegæring, hvis skyld- neren betaler alle forfaldne krav, som er sikret ved rekvirentens pant samt auktionssa- gens omkostninger. har første auktion været afholdt, og er ny auktion begæret, finder arbejdsgruppen, at skyldneren bør kunne afværge auktionen ved betaling af de beløb, som ville være for- faldet til betaling, såfremt auktionen var blevet gennemført. dvs. at skyldneren foruden auktionssagens omkostninger skal betale alle forfaldne ydelser på de hæftelser, som skulle forblive indestående, såfremt buddet på første auktion var blevet antaget, samt hele det på auktionen opgjorte beløb til de kreditorer, som ville kunne kræve kontant indfrielse af hele deres fordring af den højstbydende på første auktion, dvs. pantehæftel- ser, som kan kræves indfriet, og hæftelser, som har prioritet forud for al pantegæld. en sådan regel vil sikre, at begæringen om ny auktion kun standses, såfremt der i tiden mellem første auktion og ny auktion er tilvejebragt en omfattende løsning af skyldne- rens problemer, og reglen vil endvidere have den rimelige refleksvirkning, at de kredito- rer, som er repræsenteret på første auktion, tvinges til at afgive et bud svarende til ejen- dommens reelle værdi.” af betænkningen s. 78-79 fremgår bl.a.: ”til nr. 19. (§ 563)
tilsigter at fastlægge, under hvilke omstændigheder skyldneren kan afværge ejendommens bortsalg på auktion. dette spørgsmål har både i teori og praksis givet anledning til ganske betydelige problemer. stk. 1 omhandler perioden, indtil ejendommen opråbes på første auktion. i disse tilfælde foreslås det, at auktionen skal kunne afværges ved betaling af auktionssagens omkost- ninger og hele rekvirentens forfaldne fordring og ikke kun den fordring, som er søgt inddrevet ved påkrav eller udlæg. dette repræsenterer i forhold til gældende ret en skærpelse af betingelserne for at afværge auktionen, idet skyldneren efter gældende ret - 10 - kan forlange auktionsbegæringen tilbagekaldt, såfremt rekvirentens omkostninger og den fordring, for hvilken udlæg er foretaget, betales. dette kan på grundlag af venteli- stesystemet og den måde, hvorpå dette praktiseres, føre til ganske urimelige resultater for panthaverne og kan i visse tilfælde tvinge panthaverne til at opsige pantebreve - og dermed umuliggøre afværgelse af auktionen - med det ene formål at sikre, at skyldne- rens misligholdelse bringes til ophør snarest muligt. har auktionen været indkaldt, og har medhjælperen ikke kunnet nå at aflyse mødet over for dem, som har modtaget særskilt indkaldelse, vil rekvirenten som hidtil være beretti- get til at afkræve skyldneren omkostninger til bedre prioriterede panthavere som betin- gelse for auktionens tilbagekaldelse, jf. retsplejelovens § 565, stk.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.