← Danmark

afsagt den 3. juli 2013 af vestre landsrets 11. afdeling (dommerne vogter, mogens heinsen

dom afsagt den

  1. juli 2013 af vestre landsrets
  2. afdeling (dommerne vogter, mogens heinsen og charlotte hove lasthein (kst.) i
  3. instanssag v.l. b–1746–11 rosgaard a/s (advokat lauge fastrup, thisted) og kr. rosgaard og søn aps (advokat lauge fastrup, thisted) mod fødevarestyrelsen (kammeradvokaten v/adv. rass holdgaard, københavn) denne sag, der er anlagt den
  4. december 2010, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, fødeva- restyrelsen, er erstatningsansvarlig overfor sagsøger 1, rosgaard a/s, som følge af den brug, som fødevarestyrelsen i perioden
  5. juli 2007 til
  6. oktober 2010 har gjort af en inter- og ekstrapolationstabel vedrørende arealkrav (lastetæthed) for svin i forbindelse med kontrol af og tilsyn med svinetransporter med lastbil med en varighed på over 8 timer. derudover har rosgaard a/s og sagsøger 2, kr. rosgaard og søn aps, overfor fødevarestyrelsen nedlagt fire anerkendelsespåstande vedrørende arealkrav og vægt på svin. den
  7. marts 2012 biintervenierede h & s westergaard a/s til støtte for sagsøgernes an- erkendelsespåstande. sagen er den
  8. juli 2011 af retten i viborg ved kendelse henvist til behandling ved vestre landsret. påstande - 2 - rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps har nedlagt følgende påstande:
  9. fødevarestyrelsen skal anerkende, at transportbekendtgørelsens tabeller med intervallerne 25, 50, 75 kg osv. ved vejtransport skal læses således, at svin, der vejer mellem intervallerne, skal bedømmes efter det nedre intervals princip, hvilket f.eks. betyder at alle svin i størrelsen 25- 49 kg skal have plads, som om de vejede 25 kg svarende til 0,2 m2 pr. svin ved lange transporter.
  10. fødevarestyrelsen skal anerkende, at der ikke gælder specifikke arealkrav ved vejtransport af svin med en vægt under 25 kg.
  11. fødevarestyrelsen skal anerkende, at der ikke findes anerkendte regler eller metoder, der beskriver, indenfor hvilke rammer det enkelte svins vægt kan variere i løbet af et døgn.
  12. fødevarestyrelsen skal anerkende, at det ved beregning af arealkrav ved vejtransport af svin med en vægt over 25 kg er vægten af det enkelte dyr, der er afgørende, og gennemsnitsvægten af størrelsesmæssigt uens svin er derfor irrelevant.
  13. fødevarestyrelsen skal betale rosgaard a/s 11.623.199 kr. med tillæg af procesrente fra
  14. december
  15. fødevarestyrelsen har påstået afvisning af påstandene 1-4, subsidiært frifindelse, og frifin- delse overfor påstand
  16. sagsfremstilling rosgaard a/s driver virksomhed navnlig med handel og transport af smågrise. kr. rosgaard og søn aps, der har samme ejerkreds som rosgaard a/s, er en vognmandsvirksomhed, der blandt andet transporterer svin. i forbindelse med transport af svin med lastbil og evt. påhængskøretøj, skal transportøren blandt andet overholde de lastetæthedskrav for svin, som følger af rådets forordning (ef) nr. 1/2005 af
  17. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbudne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/eøf og 93/119/ef og forordning (ef) nr. 1255/97 (i det følgende transportforordningen) samt de supplerende regler, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1729 af
  18. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport (i det følgende transportbekendtgørelsen) med tilhørende bilag. det fremgår af betragtning

(2)i præamblen til transportforordningen, at rådet med rådets - 3 - direktiv 91/628/eøf af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport vedtog bestemmelser ”for at fjerne tekniske hindringer for handelen med levende dyr og skabe grundlag for, at de pågældende markedsordninger kan fungere tilfredsstillende, samtidig med at der sikres en tilfredsstillende beskyttelse af de pågældende dyr”. det fremgår videre af præamblen til transportforordningen under betragtning
(8), at der skulle tages højde for nye videnskabelige data, og under betragtning
(10), at fællesskabsreglerne fastsattes som en forordning som følge af den uensartede gennemførelse, der havde været af det hidtil gældende direktiv. i forordningens artikel 3 om ”almindelige betingelser for transport af dyr” hedder det bl.a.: ”det er forbudt at transportere dyr eller lade dem transportere under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse. desuden skal følgende betingelser være opfyldt: …
  1. g)dyrene skal råde over et gulvareal og en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og den planlagte transport” af bilag 1, tekniske forskrifter, til forordningen fremgår under kapitel vii om pladsforhold pkt. d om blandt andet vejtransport af svin: ”alle svinene skal som minimum kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. for at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m2. det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; en forøgelse med indtil 20% kan også være nødvendig på grund af vejrforholdene og transportens varighed”. af § 10 i transportbekendtgørelsen fremgår, at lastetætheden for svin mindst skal opfylde de arealkrav, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. i modsætning til § 9, stk. 2, om højdekrav, hvoraf udtrykkeligt fremgår, at højdekrav beregnes ved lineær interpolation i forhold til de fastsatte intervaller, fremgår det ikke af § 10, at lastetætheden for svin beregnes - 4 - ved lineær interpolation. af bekendtgørelsens bilag 2, afsnit d fremgår bl.a. følgende: ”transport med jernbane eller lastbil inkl. påhængskøretøj … 2. transporter af over otte timers varighed: levende vægt areal (m2) pr. (
  2. kg)dyr 25 0,2 50 0,31 75 0,39 100 0,5 200 0,84 250 eller mere 0,96 ” det er ved domstolens dom (tredje afdeling) 21. december 2011 i sag c-316/10 danske svineproducenter mod justitsministeriet taget stilling til, hvorvidt de talmæssige normer i bl.a. bilagets afsnit d, punkt 2 er i overensstemmelse med transportforordningens regler, idet det i præmis 67 er fastslået, at ”talmæssige normer vedrørende den maksimale lastetæthed, såsom de i bilag 2, punkt 1 og 2, til bekendtgørelsen nr. 1729/2006 omhandlede, er i overensstemmelse med de minimums- og maksimumsnormer, der er fastsat ved forordningen nr. 1/2005”. det er under sagen oplyst, at en transportør nogle dage forud for gennemførelse af en svi- netransport skal indsende sin logbog side 1 om planlægning af den kommende transport til gennemsyn hos fødesvarestyrelsens eksportkontrolcenter, ekc. transportøren skal udfylde logbogen med oplysning om blandt andet transportens forventede varighed, afgangstidspunkt, dyreart, antal dyr, sendingens anslåede samlede vægt (i
  3. kg)og samlet areal afsat til sendingen (i m2). det er ubestridt, at ekc ved gennemgang af indsendte logbøger benytter - og før etableringen af ekc at de decentrale afdelinger benyttede - en inter- og ekstrapolationstabel med beregning af lastetæthed per m2 i forhold til svinenes vægt med intervaller på 1 kg. - 5 - den 15. maj 2007 sendte karsten krogsgaard madsen, som var ansat hos fødevarestyrelsen på styrelsens dyrevelfærdsrejsehold, en e-mail til fødevarestyrelsens kontrolafdelinger og dyrevelfærdsrejseholdet samt nogle øvrige personer ansat hos styrelsen og politiet med en tilrettet inter- og ekstrapolationstabel (skema). i e-mailen anførte han blandt andet: ”til orientering sendes rettet udgave af tidligere udsendt skema over arealkrav jv. bekendtgørelse nr. 1729. rettelserne omfatter kun den del af skemaet som beskriver arealkravene for transporter > 8 timer for svin i vægtintervallet 10 kg til 25 kg. … det skal endnu engang præciseres, at skemaet kun er vejledende, idet der i bekendtgørelsen ikke er givet hjemmel til, at der kan foretages lineær eks- trapolation af tallene.” den 2. september 2010 afsagde vestre landsret dom i ankesagen vls-0456-10, anklage- myndigheden mod kaj norman rosgaard. dommen er trykt i ugeskrift for retsvæsen 2011, side 4. ved dommen blev kaj norman rosgaard frifundet for overtrædelse af trans- portbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra g. det fremgår af landsrettens præmisser, at tiltalen måtte forstås således, at den angik overtrædelse af arealkrav fastsat i en tabel udfærdiget af fødevarestyrelsen. landsretten anførte dertil, at der ikke var fornøden hjemmel til at pålægge straf for overtrædelse af are- alkravene i fødevarestyrelsens tabel, jf. straffelovens § 1. landsretten bemærkede videre, at sådan som tiltalen var formuleret, kunne den ikke anses for at omfatte en eventuel over- trædelse alene af transportforordningens artikel 3, litra g. vestre landsret afsagde den 16. september 2010 dom i en lignende ankesag, vls-0356-10, anklagemyndigheden mod selskabet h & s westergaard gmbh, som ejes af biintervenienten. dommen er trykt i ugeskrift for retsvæsen 2011, side 10. af dommens præmisser fremgår blandt andet, at landsretten fandt, at der ikke i transportbekendtgørelsens § 10 om arealkrav er hjemmel til at foretage lineær interpolation ved dyr med en vægt, der ligger mellem intervallerne i bilaget til bekendtgørelsen. de afsagte domme gav anledning til tvivl internt hos fødevarestyrelsen om, hvorledes kontrollen fremadrettet skulle udføres. på den baggrund skrev sanni baltzer petersen, jurist hos fødevarestyrelsen, til justitsministeriets dyrevelfærdskontor den 14. oktober 2010 og bad - 6 - justitsministeriet om at angive ”med hvilken hjemmel kontrollen kan udføres på det foreliggende grundlag, herunder hvorvidt det vil være tilstrækkeligt at henvise til transport- forordningens artikel 3, litra g” med henblik på en snarlig udmelding til regionerne herom. fødevarestyrelsen modtog efter det oplyste ikke svar fra justitsministeriet på forespørgslen. den 18. oktober 2010 skrev veterinærjurist bolette nørbjerg fra fødevareregion vest en e- mail med høj prioritet til en række personer hos fødevarestyrelsen, herunder i andre føde- vareregioner, med ”juridisk bidrag” til håndtering af arealkrav efter de to landsretsdomme. e- mailen indledtes som følger: ”vigtigt! hvis i har kendskab til verserende sager, hvor der er rejst tiltale for overtrædelse af transportbekendtgørelsen § 10, jf. bilag 2 vedr. lange trans- porter, og hvor man har anvendt den omstridte tabel, så henvend jer til jeres jurist. måske kan vi nå at redde sagen ved også at procedere på overtrædelse af artikel 3g alene. det kan kræve en ændring af anklageskriftet inden retsmødet, hvorfor det er vigtigt at identificere disse sager hurtigst muligt. i øvrigt fremadrettet vedr. de problemer de 2 nye landsretsdomme giver anledning til i praksis…: som bekendt kan vi ikke længere uden videre benytte den udarbejdede tabel med ”lineær interpolation” af arealkrav til svin i forbindelse med bestemmelse af, hvor meget areal svin af forskellige størrelse skal have under lange transporter (over 8 timer). det er et problem fordi denne tabel/har været an- vendt i forbindelse med alle transporter til vurdering af, hvor mange svin, der kunne tillades på bilerne. som jeg ser det, er det et meget akut problem.” efterfølgende blev der skrevet yderligere om arealkrav og tabellen internt hos fødevaresty- relsen. den 19. november 2010 skrev john larsen en e-mail til per henriksen og andre hos fødevarestyrelsen med sine bemærkninger, hvor det blandt andet er anført: ”der er i en sag om læsstæthed afsagt en dom der hindrer, at vi anvender en ellers vedtaget ”tabel” til vurdering af læsstætheden.” det fremgår i øvrigt af et notat, der sammenfatter ”input til sanni petersen” fra flere personer hos fødevarestyrelsen, og som er vedhæftet en e-mail fra stig jessen af 12. januar 2011 til ”personer i veterinærrejseholdet”, at det skaber problemer, at medarbejderne ikke længere kan anvende lineær interpolation til beregning af areal for svin på lange transporter. det er - 7 - anført i notatet, at bekendtgørelsen og forordningen forudsætter ”en konkret skønsmæssig veterinærfaglig vurdering, som er meget svær at anvende i praksis”. på baggrund af de to domme skrev advokat lauge fastrup, der havde været forsvarer i de to straffesager afgjort af vestre landsret, og som er advokat for sagsøgerne og biintervenieten i denne sag, til fødevarestyrelsen den 10. december 2010. advokaten sammenfattede i brevet sine klienters opfattelse af dommenes konsekvenser i forhold til fødevarestyrelsens forvaltning af reglerne for svinetransporter og varslede et erstatningskrav på vegne blandt andet rosgaard a/s. den 16. december 2010 svarede fødevarestyrelsen, at styrelsen ”skal i det hele afvise det anførte, herunder kravet om erstatning”. fødevarestyrelsen har senere i sit påstandsdokument af 24. april 2013 anført, at styrelsen ikke bestrider den fortolkning af bekendtgørelsen, som er fastslået i de to domme fra vestre landsret. rosgaard a/s har fremlagt en opgørelse med omsætningstal for 2007 til 2010. det er i op- gørelsen anført, hvor mange grise, der er transporteret pr. uge fra uge 29 i 2007 til uge 39 i 2010. ifølge opgørelsen blev der gennemsnitligt pr. uge transporteret 2.218 smågrise i 2007, 4.300 smågrise i 2008, 7.061 smågrise i 2009 og 6.985 smågrise i 2010. rosgaard a/s har derudover fremlagt en oversigt og tabel med opgørelse af det gennem- snitlige antal svin pr. bil beregnet i intervaller af ca. 3 måneder fra 3. maj 2010 til 28. sep- tember 2012. det fremgår heraf, at der i perioden fra 3. maj 2010 til 30. september 2010 gennemsnitligt var 555,33 svin pr. bil, og at der i de efterfølgende perioder var mellem 598,71 og 632,78 svin pr. bil. det er i sagsøgernes påstandsdokument og sammenfattende processkrift af 22. april 2013 oplyst, at den gennemsnitlige belægningsgrad ved eksport efter de to domme udgjorde 618,99 svin pr. lastbil eller 11,46% flere svin pr. lastbil. transportudgifterne har rosgaard a/s opgjort til 18.875 kr. pr. transport eller i alt 39.694.125 kr. fra 1. juli 2007 til 1. oktober 2010. rosgaard a/s har på den baggrund beregnet et tab på 4.167.883 kr. svarende til 10,5% af de samlede transportudgifter i perioden ved 2.103 transporter. - 8 - rosgaard a/s har opgjort et indirekte tab til 7.074.252 kr. svarende til 1,5 % af en samlet omsætning på 471.616.841 kr. i perioden fra 1. juli 2007 til 1. oktober 2010. det er oplyst, at kr. rosgaard aps har meddelt rosgaard a/s transport i sit krav, således at det samlede krav er rejst af rosgaard a/s. fødevarestyrelsen har bestridt samtlige tal og opgørelser bortset fra antallet af udførte transporter. under skriftvekslingen har fødevarestyrelsen opfordret rosgaard a/s til at fremlægge yderligere dokumentation for sine krav første gang i duplikken af 19. januar 2012, og fødevarestyrelsen har gentaget og udvidet opfordringerne efterfølgende. der er under sagen fremlagt en rapport, ”study on the impact of regulation (
  4. ec)no 1/2005 on the protection of animals during transport”. rapporten er et “european commission funded project”. det fremgår af rapporten, at antallet af smågrise, som blev transporteret fra danmark til tyskland i perioden fra 2006 til 2009 var på 14.499.270. antallet af transporterede smågrise steg i perioden med fra 1.376.574 dyr i 2006 til 5.188.627 dyr i 2009. det fremgår videre af et indeholdt case studie baseret på oplysninger fra traces (trade control and expert system), at transportomkostningerne fra kolding til cloppenburg i niedersachsen for et lastvognstog med smågrise efter implementeringen af trans- portforordningen er opgjort til 1.200 euro (ca. 8.950 kr.). jens hansen, fødevareøkonomisk institut, københavns universitet, har udarbejdet en ud- redning om ”udviklingen i den primære svineproduktion og i slagteriindustrien”, 2012. heraf fremgår bl.a., at ”produktionen af smågrise [har] været præget af fortsat vækst positivt påvirket af en betydelig efterspørgsel efter danske smågrise primært fra tyskland”. jens hansen anfører i sin udredning, at ”omkostningen ved transporten til tyskland lå mellem 16,90 kr. og 44,85 kr. pr. gris i 2012 under forudsætning af fuldt læs (600 smågrise)”. fødevarestyrelsen har redegjort for sin brug af lastetæthedstabellen i notat af 24. januar 2013. notatet er sålydende: ”notat om fødevarestyrelsens anvendelse af "den interne tabel" ved vurdering af arealkrav til svin - 9 - retsgrundlaget for fødevarestyrelsens kontrol af dyrevelfærd ved transport med rådets direktiv 91/628/eøf om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/eøf og 91/496/eøf, blev der indført arealkrav ved transport af dyr. af bilaget til direktivet kapitel vi, punkt d, om lastetæthed, fremgår følgende vedrørende svin: transport med jernbane eller lastbil alle svinene skal som minimum kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. for at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m2. det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; arealet kan også øges med indtil 20 % på grund af vejrforholdene og forsendelsens varighed. disse regler om lastetæthed for svin blev implementeret i dansk ret ved en ændring af den nu ophævede transportbekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport som senere ændret ved bekendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005. i bekendtgørelse 810 af 29. oktober 1997 præciseres transportdirektivets are- alkrav på 235 kg/m2 for svin på ca. 100 kg. af § 5 a og bilag 2 fremgår tabeller for arealkrav ved transporter af svin på henholdsvis under og over 4 timer. begge tabeller har en nedre vægtangivelse på 25 kg og en øvre vægtangivelse på 250 kg eller mere, og tabellerne angiver det minimumsgulvareal, der skulle være til rådighed for svin med en gennemsnitsvægt på henholdsvis 25 kg, 50 kg, 75 kg, 100 kg, 200 kg og "250 kg eller mere". tabellen i transportbekendtgørelsen sondrede dermed mellem transporter med en varighed på over og under 4 timer. der gjaldt således et skærpet arealkrav ved de lange transporter, idet man valgte at udnytte muligheden i transportdirektivet for at øge arealkravet med indtil 20 % på grund af bl.a. for- sendelsens varighed, jf. herom punkt 3.6.7 i justitsministeriets vejledning nr. 145 af 21. december 2006. transportdirektivet blev med virkning fra d. 5. januar 2007 ophævet og erstattet af transportforordningen (rådets forordning (
  5. ef)nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter)., jf. forordningens artikel 37. af forordningens artikel 3, der indeholder de almindelige betingelser for transport af dyr, fremgår af litra g:
  6. g)dyrene skal råde over et gulvareal og en ståhøjde, som er passende i forhold til deres størrelse og den planlagte transport den generelle bestemmelse i artikel 3, litra g, er, for så vidt angår arealkravet ved transport af svin, nærmere udmøntet i de tekniske forskrifter i forordningens bilag i, kapitel vii, punkt d. d. svin jernbane- og vejtransport alle svinene skal som minimum kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. - 10 - for at disse minimumskrav kan opfyldes, bør lastetætheden for svin på ca. 100 kg under transport ikke overstige 235 kg/m2. det kan være nødvendigt at øge ovennævnte minimumsgulvareal under hensyn til svinenes race, størrelse og fysiske tilstand; en forøgelse med indtil 20 % kan også være nødvendig på grund af vejrforholdene og transportens varighed. på dette punkt er forordningskravet således enslydende med det tidligere direk- tivkrav. da transportforordningen erstattede transportdirektivet blev også den hidtidige transportbekendtgørelse ophævet og erstattet af en ny bekendtgørelse, jf. be- kendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006. som supplement til og fortolkning af de umiddelbart anvendelige bestemmelser i transportforordningen bevarede man i bilag 2 til den nye transportbekendtgørelse de hidtidige tabelangivelser vedrørende lastetæthed for svin, herunder de øgede arealkrav for lange transporter. dette var muligt, eftersom transportforordningens arealkrav i det hele udgjorde en videreførelse af de hidtidige arealkrav i transportdirektivet, jf. herom punkt 3.6.7. i justitsministeriets vejledning nr. 145 af 2. december 2006. ifølge transportbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal lastetætheden for svin ved landevejstransport mindst opfylde de arealkrav, der er angivet i transportbekendtgørelsens bilag 2. med forordningen ændres bestemmelsen om, hvornår en transport betragtes som kort henholdsvis lang, idet direktivets skelnen mellem transporter af over/under 4 timers varighed ændres til skelnen mellem transporter af en varighed på over/under 8 timer. oprindelse og distribuering af fødevarestyrelsens tabel over lastetæthed ved transport af svin med henblik på den praktiske administration og for at sikre en effektiv og kon- sistent administration af de eu-retlige krav til lastetæthed i først transportdirektivet og siden transportforordningen, som udmøntet i justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, blev der i fødevarestyrelsens regi, på baggrund af input fra slagteriernes forskningsinstitut, udarbejdet en tabel som et vejledende hjælpeværktøj til kontrollørerne. tabellen har løbende fået foretaget korrektioner. tabellen blev anvendt som et vejledende hjælpeværktøj til bedømmelse af are- alkravene i transportbekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 og senere be- kendtgørelse nr. 734 af 13. juli 2005, som implementerede direktiv 91/628/eøf, jf. kapitel vi, pkt. d. efter transportforordningen trådte i kraft, blev tabellen anvendt som vejledende hjælpeværktøj til bedømmelsen af de direkte anvendelige arealkrav i transport- forordningen, jf. forordningens bilag i, kapitel vii, punkt d. fødevarestyrelsen kan ikke fastlægge den præcise dato for, hvornår tabellen er udarbejdet, ligesom det ikke kan fastlægges præcist, hvornår tabellen er distribueret, men principperne om inter- og ekstrapolation til beregning af arealkrav har været anvendt af styrelsen siden 1998. a. 1998 - udkast til vejledning - 11 - i december 1998 udarbejdede styrelsen et udkast til en vejledning til ju- stitsministeriets bekendtgørelse nr. 201. som bilag til vejledningen forelå bl.a. en kurve over beregningen af arealkravet og i teksten hertil anføres det, at det er acceptabelt at beregne minimumsarealet ved at interpolere mellem vægtklasserne i bekendtgørelsens tabeller ud fra kurverne. udkastet til vej- ledningen blev sendt til kredsdyrlægerne den 12. august 1999, til slagteriernes forskningsinstitut den 3. december 1999, og til veterinærkontrollen på slagterierne den 23. december 1999 med opfordring til at afgive bemærkninger. fødevarestyrelsen modtog ingen bemærkninger. udkastet til vejledning blev ikke officielt udsendt af justitsministeriet, men prin- cipperne om inter- og ekstrapolation som anført i vejledningen har siden udarbejdelsen dannet grundlag for fødevarestyrelsens fortolkning af bl.a. arealkrav. styrelsen har ikke udarbejdet en instruks til brug for styrelsens medarbejdere i for- bindelse med deres kontroller vedrørende vurdering af arealkrav. der er alene udarbejdet ovennævnte udkast til vejledning til bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport. b. 2006 - 1 kg's tabellen en tabel med intervaller på 1 kg, udarbejdet af fødevarestyrelsens kontrolafdeling i aalborg, blev i september 2006 distribueret til alle kontrolafdelinger og be- redskabschefer af fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold således, at medar- bejderne ikke hver gang selv skulle beregne det relevante minimumgulvareal. værdierne i tabellen er fremkommet matematisk ved linær interpolation mellem vægtklasser og ved ekstrapolation uden for vægtklasserne i bekendtgørelsens tabel. tabellen er siden blevet anvendt af både fødevarestyrelsens medarbejdere og af politiet som et vejledende hjælpeværktøj ved håndhævelsen af transportfor- ordningens regler om lastetæthed. derfor er tabellen også anvendt til brug for politianmeldelser for i praksis til at understøtte påstanden om overtrædelse af forordningens arealkrav for svin. fødevarestyrelsen kan ikke udtale sig om, hvorledes politiet i deres kontroller omtaler eller beskriver den omhandlede tabel. dyrevelfærdsrejseholdet blev etableret i 2006 med henblik på en styrkelse og ensartning af kontrollen med dyrevelfærd. rejseholdet var organisatorisk forankret i fødevarestyrelsens hovedkontor med henblik på tydeliggørelse af rejseholdets kompetencer i forhold til fødevareregionerne. rejseholdet har til opgave at bistå med at koordinere kontrolindsatsen, gennemføre landsdækkende kampagner og gennemføre informationsvirksomhed til landmænd, praktiserende dyrlæge m.fl. i koordineringen af regionernes dyrevelfærdskontrol indgår rådgivning, vejledning og deltagelse i efteruddannelse af de tilsynsførende dyrlæger, herunder kontrolpersonalet på slagterier. rejseholdet skal således vejlede om vurdering af typiske problemstillinger i forbindelse med kontrollen med henblik på at sikre ensartethed i kontrollen, både i besætninger og med hensyn til transportbe- stemmelserne. rejseholdet skal desuden være repræsenteret ved erfa-gruppe- møder, der angår dyrevelfærd. - 12 - der er løbende afholdt erfa-gruppemøder om dyrevelfærd og transport, med deltagelse af medarbejdere fra regionerne til drøftelse af aktuelle emner på dyre- velfærdsområdet. formålet med disse møder er erfaringsudveksling. dyrevelfærdsrejseholdet, de tidligere afholdte erfa-møder samt de løbende temadage og øvrige møder, har dannet grundlaget for at sikre en ensartet hånd- hævelse af reglerne om dyreværn, herunder arealkrav. fødevarestyrelsens kontrol af arealkrav ved lang transport af svin fødevarestyrelsens opgave i forbindelse med kontrol af eksporter af svin består af to dele: 1) en forud for transporten administrativ kontrol af logbogen og 2) embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion af dyrene inden for 24 timer før transportens afgang. udover disse to former for kontrol foretages der stikprøvekontrol af dyr, led- sagedokumenter og køretøj ved pålæsning og i forbindelse med politiets vej- kontrol, jf. transportforordningens artikel 15, stk. 1. ad1) den administrative kontrol af logbogen forud for transporten for eksporter, der er planlagt til at skulle vare mere end 8 timer, skal den kompetente myndighed forud have foretaget en kontrol af logbogen, jf. artikel 14 i transportforordningen. logbøger, der indsendes til kontrol for eksporter over 8 timer bliver for så vidt angår lastetæthed vurderet af fødevarestyrelsen ud fra det i logbogen angivne antal svin, den angivne totale vægt af dyrene og det til transporten påregnede areal, således at der sker en vurdering af antallet af svin pr m2. kontrollen er administrativ med henblik på at vurdere, om den fremsendte logbog er realistisk, og der er ikke krav om dokumentation af den anslåede samlede vægt af dyrene ved en vejeseddel. ad 2) embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion ved den praktiske kontrol før eksport af dyr på samlesteder og i besætninger er det embedsdyrlægens primære opgave at syne dyrenes sundhedstilstand og dyrenes transportegnethed, jf. artikel 15, stk. 2 i transportforordningen — hvilket på samlestederne sker ved dyrenes ankomst til samlestedet, mens det ved eksporter di- rekte fra besætninger sker i forbindelse med pålæsning af bilen. embedsdyrlægens opgaver er, at kontrollere dyrene, det vil sige dyrenes fysiske tilstand sammenholdt med oplysningen om transportens anslåede varighed og destination. embedsdyrlægen skal som udgangspunkt ikke kontrollere det areal, der er til rå- dighed på transportmidlet. stikprøvekontrollen, jf. transportforordningens artikel 15, stk. 1, sker ved afgang fra samlesteder eller besætninger samt i forbindelse med politiets vejkontroller. fødevarestyrelsens stikprøvekontroller, de såkaldt risikobaserede indlad- ningskontroller, omfatter kontrol af transportforordningens bestemmelser for så vidt angår dyr, køretøjer og ledsagedokumenter, og kontrolobjekter udvælges ud fra en risikovurdering, f.eks. transportens varighed, kendskab til transportøren m.v. politiet foretager vejkontroller enten i forbindelse med almindelig patruljering eller i forbindelse med målrettede kampagner ved markeder, nær - 13 - slagterier eller ved den tyske grænse. veterinærrejseholdet deltager med veterinærfaglig bistand ved politiets kampagner. ved stikprøvekontrollen sker der kontrol af kravet til lastetæthed. det bereg- nede minimumsareal ud fra svinenes vægt er kun en af flere parametre, der indgår i vurderingen af, om dyrene har tilstrækkelig plads, idet dyrenes fysiske tilstand, vejrforhold og forsendelsens varighed ligeledes indgår i vurderingen. indtil efteråret 2010 blev både den administrative kontrol af logbøgernes del i og den fysiske kontrol af dyrene på samlesteder, i besætninger m.v. udført af de enkelte veterinærafdelinger i fødevarestyrelsen. pr. 1. oktober 2010 samledes den administrative logbogskontrol i fødevarestyrelsens eksportkontrolcenter, ekc. embedsdyrlæger fra veterinærafdelingerne udfører stadig den fysiske kontrol på samlestederne og i besætninger mv. praksis for kontrollen før vestre landsrets dommene v.l. s-0456-10 af 2. september 2010 og v.l. s-0356-10 af 16. september 2010 ad 1)den administrative kontrol af logbogen forud for transporten ved den forudgående logbogskontrol anvendtes tabellen som et hjælperedskab ved bedømmelse af transportforordningens arealkrav ved transport af svin, artikel 3, litra g, jf. bilag i, kapitel vii, punkt d, hvor arealkravet kunne opgøres pr. svin i forhold til svinets vægt i kilo (1 kilos intervaller). fødevarestyrelsens veterinærafdelinger og veterinærsektioner anvendte dengang altid den interne tabel til at beregne, hvor mange m2 hvert svin skulle have, således at oplysningerne i logbogens del 1 (organisators planlagte transport) vedrørende antallet af svin og deres vægt, blev sammenholdt med det areal, der var til rådighed på den planlagte bil. hvis arealet i bilen ikke var stort nok i forhold til grisenes antal og størrelse, som beregnet ud fra den interne tabel, blev organisator eller transportør oplyst om at logbogen ikke var tilfredsstillende. kontakten kunne ske enten telefonisk eller pr. mail til organisator eller direkte til transportøren på tidspunktet for pålæsningen. styrelsen anmodede om/krævede at planlægningen af den påtænkte lange transport blev ændret på en sådan måde, at bestemmelserne i transportforordningen blev overholdt, jf. transportforordningens artikel 14, stk. 1, litra b. ad 2)embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion embedsdyrlægen på samlestedet kontrollerede logbogen på kontoret og skøn- nede ved kontrollen, om svinenes vægt svarede til det planlagte — og hvis det ikke var tilfældet (efter kontrol af vejeseddel), konsulterede dyrlægen den interne tabel med linær interpolation og regnede ud, hvor mange svin der skulle tages af transporten. herefter udfyldte dyrlægen eksportcertifikatet således, at certifikatet alene gjaldt et mindre antal svin. kontrol af pladsforhold ved pålæsning er dog sket i en vis udstrækning f.eks. på grund af afvigelser i forhold til logbogen, dyrenes skønnede vægt, kendskab til de forskellige biltypers areal eller andet. - 14 - ved direkte eksporter fra besætninger kontrollerede dyrlægen, at der var lavet en logbog, og der er ligeledes i vid udstrækning udført kontrol af pladsforhold ved pålæsning i forbindelse med det obligatoriske dyresundhedsmæssige opsyn med pålæsning. ved vurdering eller vejledning om pladsforholdene har den interne tabel typisk været anvendt. praksis for kontrollen umiddelbart efter dommene efter straffedommene var der i en periode usikkerhed hos de håndhævende myn- digheder om, hvordan dommene skulle forstås. fødevarestyrelsens hovedkontor rettede den 14. oktober 2010 (bilag 1) henvendelse til justitsministeriet med henblik på afklaring af dommenes betydning for fødevarestyrelsens praksis. ad 2) embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion den 18. oktober 2010 (bilag 2) fremsendte en jurist i fødevareregion vest foreløbige retningslinjer til veterinærafdelingerne i vejle, haderslev, aalborg og århus, idet man afventede en endelig udmelding fra fødevarestyrelsens hovedkontor. det fulgte af retningslinjerne, at dyrlægerne skulle undlade at henvise direkte til den interne tabel ved deres vurdering af lastetæthedskravene, men at den interne tabel skulle benyttes som vejledende værktøj i den samlede vurdering af, hvorvidt forordningens krav blev efterlevet. ad 1) den administrative kontrol af logbogen forud for transporten fødevarestyrelsens eksportkontrolcenter, ekc, besluttede ud fra et forsigtig- hedsprincip den 18. november 2010 på baggrund af landsretsdommene i september 2010, at den interne tabel ikke skulle anvendes ved logbogskontrollen på samme vis som tidligere. ekc besluttede efter omstændighederne at fortolke bekendtgørelsen til den for transportøren mest gunstige måde, således at kun kravene i tabellen fra transportbekendtgørelsens bilag 2, pkt. d 2. pkt - således som denne er fortolket af vestre landsret- blev anvendt og håndhævet systematisk i den administrative kontrol af logbøger i ekc. det vil sige, at svin på 49 kg kunne gives ned til 0,2 m2 pr. dyr i modsætning til praksis før dommene, hvor anvendelsen af inter- og ekstrapolation bevirkede, at et svin på 49 kg skulle have mindst 0,306 m2 pr. dyr. ekc vurderede således på daværende tidspunkt, at krav om større areal til svinene end angivet i transportbekendtgørelsens tabel skulle stilles i forbindelse med fysisk inspektion ud fra en konkret vurdering af svinenes race, størrelse/vægt og antal i forhold til den konkrete bils størrelse, vejret og transportens længde og ikke på grundlag af den administrative kontrol. personalet i ekc anvendte dog stadig den interne tabel således, at de manuelt skrev i parentes på logbøgernes del 1, hvilket arealkrav dyrene skulle have efter den interne tabel, hvis transporten var planlagt således, at arealkravet efter den interne tabel ikke var opfyldt. denne oplysning i parentes tjente alene det formål at gøre embedsdyrlægen opmærksom på, om der var plads nok på transporten. ekc anmodede således ikke organisator om at ændre logbogens del 1, så længe arealkravene i transportbekendtgørelsens bilag 2, pkt. d, 2. pkt. var opfyldt. oplysningen i parentes blev alene brugt som en oplysning til den embedsdyrlæge, der skulle syne dyrene forud for transporten. i visse tilfælde har ”oplysningen i parentes” givet anledning til, at embeds- dyrlægen har foretaget en stikprøvekontrol af indladningen af dyrene på - 15 - transportbilen med særlig fokus på, om der var plads nok ud fra en skønsmæssig vurdering af den konkrete transport – herunder bilens størrelse. for så vidt angår stikprøvekontrollerne fremgår det af referat af erfa-grup- pemøde d. 24. november 2010 … med deltagelse af embedsdyrlæger fra ve- terinærafdelingerne, at man fortsat vil anvende tabellen i forbindelse med stikprøvekontroller som veterinærfagligt værktøj. den efterfølgende udvikling og praksis i dag i december 2011 afholdte justitsministeriet et møde med transportbranchen og interesseorganisationer, hvor justitsministeriet oplyste, at minimumsarealet for svin under transport skal ske ud fra en vurdering af svinenes gennemsnitsvægt, samt at justitsministeriet arbejder på en ændring af transportbekendtgørelsen, der præciserer regler om såkaldt lineær inter- og ekstrapolation. administrationen af dyrevelfærdsreglerne, herunder transportforordningen, over- førtes fra justitsministeriets til fødevareministeriets ressort ultimo december 2011. i en mail af 18. april 2012 … fra fødevarestyrelsens hovedkontor til alle lokalkontorer og ekc præciseredes, at minimumsarealet for svin under transport skal vurderes ud fra svinenes gennemsnitsvægt, og at den af fødevarestyrelsen udarbejdede tabel for arealkrav kan anvendes som hjælpemiddel til vurdering af, om der kan være tale om en overskridelse af arealkravene, idet anvendelse af tabellen indgår i den samlede veterinærfaglige vurdering. af samme mail fremgår, at ekc i forbindelse med log- bogskontrollen skal reagere overfor organisator, såfremt ekc ikke finder arealet i forhold til antallet af svin tilfredsstillende. ad1) den administrative kontrol af logbogen forud for transporten ekc indførte i juni 2012 en procedure for den forudgående logbogskontrol, således at man ved mere end 10 %’s overskridelse af arealkravet beregnet ud fra den interne tabel, laver en anmærkning i logbogens punkt 5.5 og kontakter typisk den pågældende veterinærafdeling med henblik på, at den tilsynsførende dyrlæge foretager en risikobaseret indladningskontrol for at sikre, at dyrene har det areal, der er nødvendigt i forhold til deres størrelse, transportens varighed, vejrlig m.v. såfremt der ved den forudgående logbogskontrol findes overskridelse af areal- kravet som angivet i tabellen fra transportbekendtgørelsens bilag 2, punkt d 2. pkt, kontakter ekc organisator med meddelelse om, at arealkravet ikke er overholdt. såfremt organisator ikke ændrer logbogen, retter ekc typisk henvendelse til den tilsynsførende dyrlæge med henblik på udpegning af transporten til risikobaseret indladningskontrol. ad 2) embedsdyrlægens syn af dyrene ved fysisk inspektion kontrol af logbog og lastetæthed sker som en risikobaseret kontrol, idet laste- tætheden kontrolleres såfremt logbogen har fået påført bemærkninger fra ekc, hvis den tilsynsførende kan se/høre at der er tegn på problemer etc. der kan ske kontrol af pladskravet i enkelte aflukker på bilen eller af hele køretøjet. ved vurderingen af om pladskravene overholdes, anvendes den interne tabel som et supplement til den fysiske inspektion sammenholdt med gennemsnitsvægten. - 16 - hvis det vurderes at arealkravet er overtrådt, gøres transportøren opmærksom på dette og orienteres om, at der vil blive foretaget politianmeldelse, såfremt antallet af dyr ikke reduceres. opsummering det er fødevarestyrelsens opfattelse, at styrelsen siden transportforordningens ikrafttræden lovligt har anvendt den interne tabel som et praktisk veterinærfagligt hjælperedskab idet tabellen er udtryk for fagligt funderede intervaller til brug for vurderingen af kravene til lastetætheden ved transport af svin i transportforord- ningens artikel 3, litra g, jf. bilag 1, kapitel vii, punkt d. fødevarestyrelsens anvendelse af tabellen som hjælpemiddel i vurderingen af overholdelse af forordningens bestemmelse for så vidt at alle svin under transport skal kunne stå op og ligge ned, er en direkte anvendelse af forordningens krav. da en kontrol af transportforordningens bestemmelser udover kravene til trans- portegnethed, herunder kravet til lastetæthed, kun sker stikprøvevis ved afgang fra samlesteder og besætninger (den såkaldte risikobaserede indladningskontrol), skal det understreges, at det altid og alene er organisators ansvar at kravene i trans- portforordningen overholdes, når transporten afvikles, herunder også at arealkravene overholdes — uanset om der er sket en forhåndsvurdering af logbogens del 1. der er så vidt vides ikke før vestre landsretsdommene af 2. september 2010 og 16. september 2010 stillet spørgsmål ved styrelsens anvendelse af den interne tabel mellem vægtklasserne ved hjælp af tabellerne — hverken af justitsministeriet eller eksternt fra erhvervets side. branchen havde selv udarbejdet og anvendt tilsvarende tabel. minimumspladskravene i bekendtgørelsens tabel ved interpolation og ekstrapo- lation for transporter af svin over 8 timer er mindre end anbefalingerne i efsa- rapporten fra 2002 og rapporten fra 2011.” eu-kommissionens scientific committee on animal health and animal welfare afgav den 11. marts 2002 en rapport, hvoraf fremgår, at grise på lange transporter bør have et areal, der kan beregnes ud fra formlen a=0,00274 w0,67 m², hvor a er arealet og w er dyrets vægt. i en ”scientific opinion” fra 2011 fra european food safety authority fremgår, at arealet bør beregnes ud fra formlen a=0,027 w0,67 m². kammeradvokaten har til brug for sagen udarbejdet et støttebilag, der med grafer viser de arealkrav, der følge af de to nævnte rapporter, af transportbekendtgørelsen og af den fremlagte ”interne tabel”. - 17 - forklaringer lars rosgaard, karsten krogsgaard madsen, ole gaardsted jørgensen, claus sandersen, torben poulsen, søren westergaard, kaj rosgaard og per henriksen har afgivet forklaring for landsretten. lars rosgaard har forklaret, at han er fjerde generation i en vognmandsvirksomhed. han er uddannet inden for spedition og logistik. i slutningen af 2006 og i starten af 2007 var der en stor efterspørgsel af grise i blandt andet tyskland. det potentiale ønskede virksomheden at udnytte, da der var mange smågrise i danmark. den 1. juli 2007 startede de rosgaard a/s. han ejer de to sagsøgende selskaber sammen med sin far, kaj rosgaard, og sin bror, ole rosgaard. de driver både transport og handelsvirksomhed. 98% af deres omsætning vedrører smågrise. baggrunden for at de oplysninger, som fødevarestyrelsen har indhentet fra traces, ikke stemmer med rosgaard a/s’ beregninger, er, at registreringerne i traces ikke et komplet billede af de faktiske forhold. derimod er bilag 35 en komplet oversigt over alle de indberetninger, som rosgaard a/s har foretaget til chr-registret (det centrale husdyr- brugsregister). alle transporter indberettes til chr. det er nødvendigt for at få et certifikat for de enkelte transporter. - 18 - når beregningen af det gennemsnitlige antal dyr per bil pr. 3. januar 2011 ikke stemmer, skyldes det, at rosgaard a/s, som det fremgår af indberetningsoversigten, modtog 400 grise fra besætning 19227. det viste sig, at de 400 grise var af for dårlig kvalitet. grisene blev derfor - fratrukket 27 stk. - afleveret til dorthe og ole olesen i stedet for at gennemføre den planlagte transport. de 400 grise skulle have været transporteret sammen med 403 grise fra besætning 35377 henholdsvis 560 grise fra besætning 70885 til tyskland. annullerede transporter figurer ikke i traces. normalt går vidnet ind og sletter transporter i chr- indberetningen, som ikke bliver til noget. der er alene taget smågrise med i indberetningsoversigten, bilag 35, hvorimod der er både kreaturer, søer og slagtesvin med i opgørelsen fra traces. han har på intet tidspunkt modtaget en tabel fra fødevarestyrelsen. han har alene forholdt sig til forordningen og bekendtgørelsen. han er bekendt med, at der har været udarbejdet mange tabeller, men der har ikke været anvendt interpolationstabeller i branchen. da hans far blev stoppet i støvring, havde grisene ordentlige forhold. hans far blev præ- senteret for tabellen, da han blev stoppet. de har altid drevet en sober virksomhed. de kunne f.eks. have tilrettelagt transporten med en pause på 6 timer. derved kunne man nulstille tiden, og transporten kunne ske som to korte transporter i stedet for en lang. han kan ikke se, at det skulle øge dyrevelfærden. de fleste af virksomhedens transporter er om omfattet af logbogskontrollen. kontrollanterne stod med en tabel, men han blev først præsenteret for tabellen, da straffe- sagen blev indledt. han synes, at det var to klare domme (rosgaard og westergaard-dom- mene), der blev afsagt, og han forventede, at de ville kunne planlægge og udføre deres transporter på den baggrund. de oplevede imidlertid, at kontrollanterne fortsat benyttede tabellerne. de fik ikke lov at få certifikat, hvis de ikke rettede ind, og derfor var de nødt til at rette ind i forhold til kontrollanterne. det var baggrunden for, at de rettede henvendelse til fødevarestyrelsen. certifikaterne er nødvendige for at krydse landgrænser. deres kontrakter med landmændene om blandt andet antal leverede smågrise, vægt ved - 19 - levering m.v. er gældende for 6 måneder ad gangen. derudover tager det 6 måneder at få nye smågrise klar – 3 måneders løbetid for soen og 3 måneder derefter inden smågrisene er klar. det er vigtigt at vide, hvor mange smågrise i en bestemt vægtklasse, der kan transporteres på en gang, da en ændring i det tilladte antal grise således tager nogen tid at få taget højde for efter ændringer i myndighedernes praksis. i den undervisning om dyretransporter, som han har deltaget i, har de ikke fået svar på, hvilke regler der gælder for transport af smågrise. lærebogen beskriver også kun forordningen og bekendtgørelsen. efter de to domme er kontrollen ændret på den måde, at dyrlægerne er rådvilde. vurderingen afhænger af den enkelte dyrlæge, som typisk slår meget op i papirer, og han oplever ikke, at der bliver foretaget et konkret skøn. han oplever også, at papirerne bliver afvist administrativt; oftest med en telefonafvisning, så der ikke står noget skrevet nogen steder. en afvisning indebærer, at de skal underlægges en kontrol og ikke bare stikprøvekontrol. kontrollen har en varighed på 1-2 timer, hvilket forsinker transporten. ved lange transporter har det betydning, hvornår grisene skal vejes. det er utilfredsstillende, at selskaberne ikke ved, om de er ved at lave noget ulovligt. der er vejning ved stalden og undervejs. vægten kan svinge ganske markant undervejs, typisk i nedadgående retning når grisene ikke skal fodres undervejs. på de lange transporter kan grisene tage på, når de har både foder og vand. det er urimeligt, hvis en lille eller stor gris skal optage plads i forhold til en gennemsnitsvægt. der er tre etager på en vogn med en opdeling i rum på hver etage. der kan godt være store grise i et rum og små grise i et andet rum. for at optimere pladsen foretages der ved læsningen et konkret skøn. anvendelse af en gennemsnitsvægt for hele læsset giver et helt forkert billede af lastetætheden i de forskellige rum på forvogn og anhænger ved transport af uens størrelser af grise. de har kontrakter med danske landmand om afhentning af grise med et givent interval. de skal så både afhente grisene og sørge for at afsætte dem til tyskland. hvis de sætter grise sammen fra to landmænd, så er der to logbøger og to ”traces”. hvis de ikke selv kan fylde - 20 - en vogn op, så indgår de en aftale om restpladsen med kollegaer i branchen. de er både speditører og grisehandlere. i dag har de mulighed for at læsse op til 700 eller 720 grise på en vogn. det giver bedre muligheder og flere kunder at kunne henvende sig til. deres salg er overvejende gensalg, idet både deres sælgere og købere vender tilbage. grisene kommer overvejende fint frem. sundheden er blevet bedre, og det skyldes, at grisene, som er flokdyr, står på samme måde i bilerne, som de står i staldene. de holder også bedre varmen, og det er vigtigt for smågrise, som ellers kan blive nedkølet under transporten. stig jessen har under et foredrag for nylig oplyst, at antallet af sager om overtrædelser af lastetæthed og dyreværnsregler er faldende, selvom der er flere grise på transporterne. der er stadig god plads, og grisene kan stå og ligge. chaufføren laver et konkret skøn på stedet. det ses tydeligt, fordi grisene falder til ro i løbet af 5 minutter. hvis de ikke er faldet til ro inden for det tidsrum, så tager de nogle grise ud. i tyskland indgås kontrakter på 25 kg´s grise. den typiske tolerance er 5 kg, altså et interval fra 20-30 kg. spændet på grisenes vægt på en bil vil typisk være tilsvarende. man kan ikke ved besigtigelse skønne vægten på en gris så nøjagtigt, at intervaller på 1 kg giver mening. efter dommene kan det på grund af den større lastetæthed, der nu tillades i praksis, også betale sig at sende grise til holland. de har således haft en leverance fra give til et sted i holland – en stald til stald leverance. de udfyldte de relevante papirer i rette tid, men dyrlægen sagde, at de havde planlagt for mange grise på transporten. dyrlægen fokuserede på gennemsnitsvægten og på vægten af grise, som var sendt af sted 14 dage tidligere. for den konkrete transport ville grisene ligge i spændet fra 18-30 kg. de bad om at få oplyst hjemlen for afvisningen af transporten. de fik ikke svar, og de blev nødt til at køre transporten til deres samlestald. de kan, som det fremgår af e-mailen af 30. april 2013 fra mette buhl, fødevarestyrelsen, først få et svar på spørgsmålene om anvendelse af gennemsnitsvægt, når denne retssag er slut. deres ansatte får en bøde og et klip efter dyreværnslovens regler, hvis transporten ikke er i orden. det er utilfredsstillende, at de ikke på forhånd kan sikre deres medarbejdere, at transporten er i orden. de har bøvl med fagforeningen af den grund, ligesom en chauffør har - 21 - sagt sit job op på grund af usikkerheden. de bruger selv den største del af deres arbejdstid på planlægning, fordi transporterne er så afhængige af den enkelte dyrlæges håndtering af reglerne. en tysk lastbil kan laste op til 700 grise, selv om vognen er mindre, og de hollandske vogne laster op til 800 grise. både tyske og hollandske vogne skal også krydse landegrænser og registreres i traces. det afgørende er kvalitet og pris. hvis de ikke er attraktive på prisen, så får de ikke handlerne. prisen hos den danske landsmand er en væsentlig parameter ved handel med grise, men den næste parameter er, at det nødvendige antal grise fra produktionen kan afhentes. den tyske landmand har tilsvarende ønsker. kontrakten med den danske landmand er måske på 650 grise, og når de nogle gange ikke kan transportere det aftalte antal grise samtidigt, har det betydning for omkostningerne. det er et krav fra landmanden, at de kan afhente inden for normal arbejdstid. det direkte tab er en opgørelse af selskabernes transportudgifter i forhold til det antal grise, som de har transporteret. de har opgjort perioderne før og efter dommene. de har i dag op til 11,46 % flere grise på vognene end før dommene. det er billigere, jo flere grise de kan have på vognene. de øgede transportomkostninger er beregnet pr. gris. deres transportomkostning på 12.375 kr. pr. transport i forhold til f.eks. 600 grise, er 20,62 kr. pr. gris. hvis de øger antallet til 720 grise på samme transport, opnår de en besparelse på ca. 3,40 kr. pr. gris. man kan også sige, at 11,46 % af deres grise kunne de have kørt med gratis, hvis de havde kunnet tage flere grise med. de ville redegøre præcist for det indirekte tab, hvis de kunne. der er et umætteligt udenlandsk marked og en overproduktion af smågrise i danmark. deres omsætningstal fremgår øverst på bilag 19. deres dækningsbidrag er sat i forhold til omsætningen, og derved fremkommer deres ”dækningsbidragsprocent”. erstatningskravet, der er rejst, svarer på dette punkt til et dækningsbidrag på ca. 1,5% pr. år. det er et beskedent krav i forhold til de dækningsbidrag, som man ellers beregner sig i branchen. de har også mange landmænd, som leverer f.eks. 420 grise eller 200 grise. når de kan have 700 grise med, så har de bedre mulighed for at sammensætte med andre leverancer fra andre landmænd eller fra deres egen stald. de har nu fået flere leverandører i danmark, ligesom de - 22 - har fået større aftagere i tyskland. deres omsætning er i dag på over 300 mio. kr. de har både kunderne og kapaciteten, så de ville kunne have opnået en markant større omsætning i 2010, hvor udviklingen var eksplosiv. hvis de allerede da havde haft en større omsætning, ville de også i dag have haft en endnu større omsætning. de ”halve lastbiler” i opgørelsen skyldes, at de har kørt med grise fra f.eks. en kollega. det er ren spedition. de har også situationer, hvor en landmand betinger sig, at det er hans grise alene, som er på vognen. de tilfælde noterer han ikke som fuld vogn, selvom landmanden har betalt for hele vognen. han kører meget sjældent med halve læs, da det ikke er rentabelt. han fylder så op med andres grise eller kræver en højere betaling. der er fra 2011 til 2012 ikke sket en ændring i deres vognpark. der er et lille fald i omsæt- ningen i kr. rosgaard og søn aps. i rosgaard a/s bruger de også andre vognmænd. når prisen på svin falder, har de en lille margin at handle med. de har udsolgt, selvom pri- serne er faldende. deres købs- og salgspriser kan ændres pga. markedspriser, men de tager det samme bidrag. de kan sagtens tage flere grise med. han vil gerne, at fødevarestyrelsen skal behandle transportørerne, så det er ens i hele europa. reglerne skal overholdes, men det skal ikke være en nidkær gennemgang. der skal være ens spilleregler gældende for alle. i en konkret tilfælde fik de efter logbogskontrollen et mundtligt afslag, der var så klart, at det foranledigede den e-mail, han sendte til fødevarestyrelsen den 17. april 2013 – uanset at han godt kendte reglerne. han havde forventet, at fødevarestyrelsen havde bekræftet det, som kommer til udtryk i dommene. han fik ikke noget svar. når han skriver, at de kører over samlestald, så skyldes det, at han aldrig ville tage en diskussion med dyrlægen ude ved landmanden. men han vil godt tage den på deres egen adresse. det blev derfor ikke en stald til stald levering. han har i stedet leveret de konkrete grise til et sted i tyskland, da han ikke kan bevæge sig ud i europa i over 8 timer med den transport. årsagen til, at de kører med flere grise i dag, er, at han i dag kan få papirer på flere grise. efter dommene har grænserne flyttet sig, men det er ”en følen sig frem”. hvis han læsser op - 23 - til 720 grise på en vogn, så får han en afvisning. han synes, at praksisnotatet beskriver situationen fint. de har problemer med at få logbogen med, da den bliver underkendt. logbogen består af 5 stykker papir, som de skal have med. side 1 er planlægningen. side 2 udfyldes fra afgangsstedet. side 3 er ankomstdokumentet, hvor landmanden bekræfter, at han har modtaget dyrene. side 5 er til bemærkninger fra transportøren, f.eks. om at der har været trafikale problemer. side 4 er en ruteplan, hvor de kan tegne ind, at der f.eks. har været kø i hamburg. logbogen skal afleveres til ekc, når de kommer hjem til efterkontrol. der er to scenarier, når ekc mener, at der er planlagt for mange grise - enten ændres planen til at indeholde færre grise, eller også fastholdes planlægningen, og så beslutter ekc, at der skal være fysisk kontrol ved læsningen. de skal bruge en stemplet logbog for at komme af sted. noget andet er traces certifikat. traces er i henhold til forordningen; det kan de ikke nægtes, og det skal de derfor nok få. karsten krogsgaard madsen har forklaret, at han i perioden fra 2006 til 2008 var leder af dyrevelfærdsrejseholdet. derefter har han været ansat ved veterinærrejseholdet. rejseholdet bistår bl.a. politiet med kontroller på landevejene. tidligere havde rejseholdet en in- struktionsbeføjelse. det var indtil ca. 2009. nu ligger instruktionsbeføjelsen centralt. rejseholdets kontakt til ekc er i dag mere sporadisk. der afholdes erfa-møder, men ellers har han ikke noget at gøre med logbogskontrollen eller eventuelle kontroller ved læsningen hos landmændene. rejseholdet varetager vejkontroller. det er politiet, som planlægger vejkontrollerne for et år ad gangen. det er typisk på motorveje i jylland og ved grænsen. dyrlægen står sammen med en gruppe politifolk på en rasteplads. de øvrige politifolk cirkulerer på vejene og tager kontakt til chaufførerne. politiet tjekker alle papirerne. rejseholdet kigger imens på dyrene. dyrene tages ikke ud, men inspiceres gennem lufthuller og sprækker i vogntoget. når han har konstateret, hvilken type dyr det er, så ved han, hvad han nærmere skal se efter. han tjekker f.eks., om der er plads nok, og om der er strøelse og vand til dyrene. la- - 24 - stetætheden vurderes ud fra et fagligt skøn. grise ligger mest ned, når de transporteres. det skal derfor se ud til, at de kan ligge ned, og hvis det er lange transporter, skal dyrene også kunne bevæge sig over til vand. hvis grisene står op, eller hvis de ligger lidt oven på hin- anden, så beder kontrollørerne om papirerne, så de kan se, hvor mange grise der er med, og hvor stor en vogn det er. så kan de regne arealet ud pr. gris. det er svært at vurdere grisenes individuelle størrelse og vægt. vognene vejes typisk tomme, og derefter når de er fyldte. på den måde fremkommer grisenes samlede vægt. bilens areal er registreret og kan findes via registreringsnummeret. der måles ikke op eller foretages beregninger, medmindre der ser ud til at være overbelægning. hvis det er et grelt tilfælde, kan de bede vognen returnere, så forholdene kan undersøges nærmere, og måske skal der læsses nogle dyr af. det sker sjældent. det er ofte mest forsvarligt at lade transporten fortsætte, da det giver mindst mulig ulempe for grisene. han træffer kun afgørelse om sanktionering i de grelle tilfælde. det er typisk også kun, hvis det er en lang transport. nogle gange kan grisene måske omfordeles. en overskridelse på få procent gør de typisk ikke noget ved. for transporter af grise under 25 kg skæver de også til tabellen. der er forskellige kategorier af grise, og inden for f.eks. 30 kg’s grise kan dyrene godt variere. i bund og grund bruger de en gennemsnitsvægt i forhold til arealer. det er en praktisk måde. det ville ikke kunne lade sig gøre at veje hver enkelt gris. gennemsnitsvægten er som oftest en fordel for eksportøren, da de runder ned til fordel for eksportøren. han mener ikke, at tabellen anvendes til skade for eksportøren. det er ikke realistisk at bruge det nedre intervals princip ved f.eks. at tillade transport af grise på 49 kg på 0,2 m². det ville ikke være forsvarligt, og det ville han ikke acceptere. selv en lægmand ville kunne se, at der ikke var plads nok. de videnskabelige undersøgelser, der ligger bag transportforordningen, forudsætter da også et langt større areal pr. gris i 49 kg’s klassen, jf. den røde og grønne graf i støttebilaget. når han forholder sig til en vejeseddel, så er vejningen sket nogle timer tidligere. det til- gængelige areal i forhold til mængden af grise skal tilstrækkeligt fra transportens begyndelse til dens afslutning. det betyder ikke noget, at grisene taber lidt væske undervejs. tabellen, der er fremlagt som bilag 3, er den, som de bruger som arbejdsredskab. politiet bruger den også, og mange chauffører har den liggende i bilen. det er ved interpolation beregnet, hvilke arealer der skal til. han tror, at tabellen blev til hos en dyrlæge i aalborg - 25 - formentligt i midten af 1990’erne. det var før 8 timers kravet. han har selv været med til at lave den om til 8 timers krav sammen med michael kofoed fra politiet. fødevarestyrelsen havde også dialog med justitsministeriet og erhvervet. han husker svagt, at erhvervet synes, det var rart med en tabel, da det gav en sikkerhed for, hvilke transporter, der kunne godkendes. danske slagterier var glade for den, og spf har helt sikkert også brugt den. tabellen har ikke været kommunikeret ud som en instruks, men den har cirkuleret. han tror, at de har sendt tabellen til erhvervet. tabellen har ikke været en hemmelighed. han tror, at den tilmed har ligget på erhvervets hjemmeside. tabellen har været en del af de redskaber, som de brugte, når de skulle anbefale politiet, om der skulle rejses tiltale. dommene fra vestre landsret gav fødevarestyrelsen lidt af en ”mavepumper”. det var ærgerligt, at tabellen ikke kunne bruges som tidligere, men han har selv fortsat brugt den som et arbejdsredskab. rejseholdet er nu blevet bedre til at fortage den veterinærfaglige vurdering. det er ikke sådan, at tabellen ikke kan bruges. det var i deres optik en for- glemmelse, at der med hensyn til arealkravene ikke skulle ske interpolation på samme måde som for højdekravene, og de opfattede tabellen som værende inden for styrelsens råderum. rejseholdet har efter dommene været bedre til at skaffe sig dokumentation ved f.eks. videooptagelser. de fleste var ret desillusionerede efter dommene – både hos politiet og hos dem selv. det er blevet sværere at rejse sager, også for de dyrlæger som står på samlestederne. der bliver lagt pres på dem. de to domme har givet erhvervet ”blod på tan- den”. rejseholdet træffer beslutninger, men de vejleder ikke erhvervet. slagterierne har afholdt nogle møder, hvor han har holdt indlæg om lovfortolkning. han synes, at de er i pæn dialog med erhvervet. kontrollen skal tage så kort tid som muligt. det kan være et kvarter, hvis tingene er i orden. det tager kun længere tid, hvis der er problemer. teksten i e-mailen af 15. maj 2007 fra vidnet er hans egne ord. michael kofoed fra politiet havde gjort ham opmærksom på, at der var nogle decimalfejl. de var rettet i det nye skema. hans e-mail skal forstås sådan, at der hverken er hjemmel til interpolation eller ekstrapolation. der er ikke nogen, som har haft bemærkninger til hans e-mail eller tabellen. e- mailens indhold blev kun meldt ud til internt. - 26 - forevist e-mail af 19. november 2010 fra john larsen, hvoraf fremgår, at ”det er det yder- ligere frirum som 20% ekstra plads vil give dem, der er svært at skønne ved en visuel kon- trol”, oplyste han, at han har svært ved at svare på, hvorvidt 20% fra eller til er acceptabelt. han vil hellere ud og se på dyrene. det afhænger af grisenes størrelse, om grisene kan stå og ligge i deres naturlige stilling indenfor trappeintervallerne i tabellen. hvis de alle vejer i den øvre del af intervallet på trappestigen, vurderer han, at de ikke kan stå og ligge i deres naturlige stilling. han kunne aldrig finde på at bruge en samlet gennemsnitsvægt på både forvogn og anhænger. han ville se på dyrene på den enkelte enhed – altså anhængeren eller forvognen. han har haft sager, hvor der inden for enheden har været for lidt plads for nogle grise, selvom gennemsnitsvægten har været i orden. grisene skal være læsset ordentligt mellem forvogn og anhænger og i de forskellige rum; det følger af den samme regel. han erindrer ikke, at rejseholdet har modtaget noget skriftligt fra styrelsen centralt efter de to domme. han mener ikke, at der er kommet nogen vejledninger ud. han tror umiddelbart, at der er flere smågrise på transporterne i dag end før de to domme. på rejseholdet har de ikke kontakt til andre lande om deres brug af reglerne. rejseholdets interne regel er, at dyrene skal kunne ligge ned i sideleje og derudover have plads til at kunne komme hen til vand. regionens dyrlæge udsteder certifikaterne og ser på sundheden af dyrene. regionens dyrlæge ser ikke nødvendigvis dyrene blive læsset. den risikobaserede kontrol er en stikprøvekontrol. den kontrol udføres af regionens dyrlæge og ikke af rejseholdet. vidnet foretager den visuelle vurdering på landevejen. han kan godt tage højde for forskellige dyr på vognen. det er hans indtryk, at hans kollegaer i samlestaldene er blevet mere tilbageholdende med sanktioner, og derfor tager transportørerne nok flere grise med. ole gaardsted jørgensen har forklaret, at han har været ansat i fødevarestyrelsen siden 1996. fra 2005 har han været kontrolchef. fra maj 2009 blev han veterinærchef i den sydlige del af jylland. han har ikke udført kontroller selv siden 2005. hans arbejde består i ledelsesopgaver. indtil efteråret 2010 lå kontrollen med logbøger og den praktiske kontrol decentralt. i 2010 - 27 - samlede man logbogskontrollen i et centralt center for at forbedre servicen for brugerne. centret (ekc) kom til at ligge i haderslev. autorisation af transportører og traces hotline blev tilknyttet. han har derfor siden 2010 været chef for ekc. før dommene fra vestre landsret i 2010 foregik logbogskontrollen ved, at transportørerne indsendte deres papirer, og hans medarbejdere kontrollerede så den planlagte rute og trans- porttiden. derudover kontrollerede de antal dyr i forhold til transportmidlets totale areal. den kontrol udførtes på baggrund af en tabel, som han ikke ved, hvor kommer fra. tabellen blev anvendt vejledende og gav således en tommelfingerregel for, om der kunne være tale om overlæsning. den var ikke en del af bekendtgørelsen eller transportforordningen. hvis vidnets medarbejdere syntes, at det så ud til, at dyrene ville stå for tæt, ville de typisk tage telefonisk kontakt til transportøren. hans medarbejdere har fået at vide, at tabellen var et hjælpeværktøj. logbogen var og er også kun en slags hensigtserklæring, så de har typisk kunnet tale sig til rette med transportørerne. der ligger ikke en egentlig godkendelse ved deres kontrol af logbogen, og de kan ikke forhindre transportøren i at køre. logbogen kontrolleres ikke på baggrund af et veterinærfagligt skøn. det er hk’ere som udfører kontrollen, og de har taget udgangspunkt i tabellen. der har kun været en stigning af transporter. han har aldrig hørt om nævneværdige diskussioner på grund af henvendelser fra logbogs- centret. han synes, at området har kørt forholdsvist nemt. han har indtryk af, at tabellen har været vidt udbredt også i branchen. de to landsretsdomme gav anledning til nogen frustration. ekc manglede noget vejledning fra justitsministeriet eller længere oppe i fødevaresystemet om, hvordan reglerne skulle fortolkes. på et tidspunkt efter dommene blev det besluttet hos ekc, at de ikke skulle bruge tabellen mere. der var nogle e-mails som sagde, at de ikke skulle bruge tabellen. det var nok i efteråret 2010. der skete ikke i øvrigt nogen nævneværdige ændringer af deres arbejde med logbogskontrollen . efter nogle sonderinger genoptog de brugen af tabellen. de brugte tabellen som en vejledning, og sådan er det fortsat i dag. de har sjældent dialog med branchen. giver logbogen indtryk af, at der er tale om, til fødevarestyrelsen den 17. april 2013, at dyrene læsses på en måde, der er for voldsom, så gør de et notat om, at det kan give anledning til fysisk kontrol. de taler ikke med transportøren. deres notat er ikke et påbud, men blot en henstilling til at en fysisk kontrol bør gennemføres. - 28 - dyretransporter har stor politisk bevågenhed, og derfor ligger det hos medarbejderne, at de skal reagere, hvis tingene ikke ser ud til at være i orden. det er relativt sjældent, at han hører om skrappe situationer, og det giver sjældent anledning til meningsudvekslinger. den fysiske kontrol af dyrene er den samme før og efter de to domme. hovedbudskabet har altid været, at ekc ikke kunne tilbageholde sundhedscertifikatet (traces certifikatet), hvis de mener, at der er for mange dyr på vognen. der kan derimod foretages en politianmeldelse. det er så rejseholdet, som rykker ud. tabellen bruges som et hjælperedskab i dag. det afgørende er en konkret vurdering. som oftest indeholder de store transporter ensartede dyr. især til tyskland er der store krav til ensartethed. hvis der er stor vægtforskel, så læsses slagtesvin som slagtesvin og smågrise som smågrise. han går ikke ud fra, at der bruges gennemsnitsvægte på en vogn med forskellige dyregrupper. han docerer til sine medarbejdere, at der skal foretages en konkret vurdering. han har hørt fra sine medarbejdere, at der er to trends. der er større biler, og der transporteres flere svin under 25 kg. han har sagt til sine medarbejdere, at centret ikke kan nægte transporter. han har ikke hørt om eksempler på, at kørsel er blevet nægtet, men de har diskuteret det i huset. han har ikke en statistik for typen af grise. han tror ikke, at de modtager ukorrekte indberetninger. han tror bare, at efterspørgslen har ændret sig til mindre grise. det er hans indtryk, at grisene er lige så sunde, som de altid har været. claus sandersen har forklaret, at han er svineproducent. han producerer 30 kg’s grise til tyskland. de ligger mellem 22 og 30 kg i vægt, og gennemsnitsvægten er 27 kg. han pro- ducerer ca. 30.000 grise om året, som sælges via rosgaard. han leverer ca. 650 grise om ugen. nogle gange er det flere, men så er de typisk mindre. omkostningerne pr. gris er mindre, når han kan fylde en hel bil. det har betydning for prisen. han får ikke transporteret halve læs, så puljes grisene med andre. når en stald er tømt, rengøres den, og så kommer det næste hold til tilvækst. det kører i ugentlig turnus. - 29 - torben poulsen har forklaret, at han har været formand for danske svineproducenter fra 2003 til 2010. i danske svineproducenter har de kæmpet ”med næb og klør” mod alle lastetabeller. danske slagterier er konkurrenter, og de ville gerne have tabeller, da det fordyrer eksport af levende grise. i løbet af 2000’erne blev eksporten udviklet, og fra 2007 og frem skete der en voldsom udvikling af eksporten. der var mange grise i danmark til salg, og der var aftagere i tyskland. vidnet er også selv svineproducent. han er bekendt med de to domme. han købte også selv en ejendom til brug for eksport og indrettede sig på udviklingen. han sælger hver mandag 23 kg’s grise til eksport. i danske svineproducenter kæmpede de for, at de skulle behandles på samme måde som producenterne i holland og tyskland. de ville gerne have så mange smågrise med på samme vogntog som muligt, og de kunne se, at der var plads. derfor mente de, at myndighederne skulle anvende eu-reglerne direkte efter deres ordlyd. i stedet brugte man tabellen. der burde være foretaget en konkret vurdering. tabellen blev der ikke skiltet med, men han har set den nogle gange. den var heller ikke hemmelig. tidligere var det konsekvent store grise, de solgte. i dag er det smågrise. søren westergaard har forklaret, at han er direktør for h&s westergaard a/s og medejer sammen med sin far. selskabet er biintervenient i sagen i dag. westergaard-dommen vedrører h&s westergaard gmbh, som de også ejer. der var en klar ændring af praksis efter de to domme. tidligere blev grisene ”vejet på en guldvægt” i forhold til tabellen, og dyrene måtte ikke transporteres, hvis arealet var for lille i forhold til gennemsnitsvægten. tabellen blev anvendt som et måleredskab med en nulto- lerance. nu foretager dyrlægerne et syn og skøn, og dyrlægerne kigger på vægten sammen med transportørerne. smågrise kan sælges i store mængder, tidligere fra 550 til 600 grise. nu laster de med 650 til 700 grise. der er ikke en vejledning eller instruktion om, hvad der gælder. nogen mener, at der gælder en tabel og andre ikke. omkostningerne pr. vogn er det samme, men omkostningerne pr. dyr er nu blevet lavere, fordi der kan transporteres flere smågrise med hvert vogntog. en transport til det største aftagerområde i tyskland, niedersachsen, koster ca. 12.000 kr., og en transport til det næststørste område i tyskland, nordrhein-westfalen, koster ca. 14.000 kr. der er ikke problemer med grisene under transporten. sundheden er i orden. stig jessen sagde for nylig på et møde i brancheorganisationen, at sagerne vedrørende lastetæthed er for - 30 - nedadgående, og at dyrene er sunde. vidnet mener ikke, at grisene har fået det dårligere. deres chauffører kan ikke finde ud af de regler, myndighederne opererer med, men de bruger deres erfaring. tidligere havde det næsten trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser, når grisene blev lastet så tyndt, at alle grisene kunne lægge sig i den ene side af vognen. de har mange gange oplevet, at logbogscentret før 2010 har stoppet transporten. på side 1 skal de skrive areal, rute, antal dyr og vægt. centret ringede og sagde, at det man planlagde, ikke kan lade sig gøre. de kunne aldrig få en e-mail med en skriftlig afvisning, selvom de spurgte efter det. praksis var, at man så lagde budgettet for turen om, så man f.eks. nedsatte antallet af grise fra 600 til 590. han læssede så 600 dyr på bilen, og dyrlægen sagde god for det ved konkret syn. kontrollen i logbogscentret var tidligere nidkær og regnede med decimaler. efter dommene sker logbogskontrollen vel også efter tabellen, men så gennemføres der en fysisk kontrol, hvor tingene går gennem. hvis han beder om en skriftlig afvisning, bliver de pålagt udlæsserkontrol. i den konkrete situation, som er omhandlet i sagens bilag vi, blev der lavet en kontrolrapport, da han bad om det. han ville have dokumentation for, at dyrlæge mette bertelsen havde påset læsningen. det oplyste han til stig jessen, da stig jessen ringede en time efter transporten var sendt af sted. han er sikker på, at stig jessen bare tog udgangspunkt i tabellen. da stig jessen fik e-mailen med kontrolrapporten, sagde han ”ok”. de blev nok forsinket ca. en time på grund af mette berthelsens kontrol. man kan ikke tage en gennemsnitsvægt af nogle grise og på den baggrund vurdere pladsen. det sagde landsretten også, men det bruges stadig. derudover ændres vægten i løbet af dagen. hans selskaber har også lidt tab, fordi de ikke kunne fylde bilerne. de har ikke kunnet optage visse forretninger f.eks. fra polen, hvor der skal køres langt. han transporterer både smågrise, slagtesvin og søer. dyrene deles op i kategorier. inden for kategorierne er der et spænd, og det er der, gennemsnitsvægte er et problem. både log- bogscentret og kontrollen bruger gennemsnitsvægte. ved den fysiske kontrol siger rejseholdet også, at der skal være lige mange dyr i hvert rum. før 2010 var det for rejseholdet ligegyldigt, om det så ”ok ud”. hvis regnestykket ikke stemte, så var der et problem. i dag passer - 31 - rejseholdet mere på at skride ind, hvis det ser pænt ud, når de kigger ind. vidnet oplever logbogskontrollen som en godkendelse. det er også det, de siger. hvis planlægningssedlen ser ud til ikke at være i orden, så får de at vide, at transporten ikke kan godkendes. det er muligt, at logbogskontrollen er blevet lidt mere forsigtig. logbogscentret truer med politianmeldelse, hvis han insisterer på at køre. han har også oplevet at blive truet med, at de ikke får deres certifikat. han kører nok med 15-20% flere grise nu end før 2010. det er usædvanligt, at han kører med halvtomme biler. der sker udvikling af bilerne, men det flytter ikke noget i forhold til det antal grise, som kan medtages. kaj rosgaard har forklaret, at han er enig i det, som lars rosgaard har forklaret. han har aldrig fået vejledning om, hvordan myndighederne forstod reglerne. han har dog vidst, at myndighederne brugte tabeller. det har betydning at vide, om en transport er lovlig eller ulovlig, da usikkerheden er et kæmpe psykisk pres for både vognmand og chauffør. der- udover skal de udnytte den plads, der er på vognen. han synes, at det er blevet lidt nemmere efter dommene. det er ikke længere decimalerne, som myndighederne går op i. han har ikke oplevet, at grisene har fået det dårligere. det er afgørende, hvilket produkt de leverer. når der var en lille ændring i deres regnskab i vognmandsvirksomheden fra 2011 til 2012, skyldes det, at der var en chauffør, som kørte en motor tør. med erfaringen finder man ud af, hvor mange grise der kan være. grisene skal falde til ro i løbet af 2-3 minutter, ellers er der for mange. han ønsker, at det ikke skal være ulovligt, det han gør. han kan ikke se, hvad grisene vejer hos landmanden, så derfor kan det ikke bare løses med en tabel, som vil være umulig at overholde i praksis. det er deres oplevelse, at tabellen stadig bruges. når dyrene kommer frem i ordentlig stand, er det udtryk for, at de har det godt under transporten. tabet, som selskaberne lider, er et samlet tab for de to selskaber. de lapper over hinanden og arbejder sammen hver dag. han tror ikke, at de vil øge indtjeningen ved flere biler. de kan øge indtjeningen ved at udnytte de biler, som de har, bedre. - 32 - per henriksen har forklaret, at han er uddannet dyrlæge. han har siden 2011 været veteri- nærdirektør. i sin tidligere stilling som kontorchef i fødevarestyrelsen havde han det faglige ansvar og skulle stå for blandt andet lovfortolkning. det var justitsministeriets ansvar at varetage regeldannelse nationalt og internationalt, mens styrelsen bistod med veterinærfagligt input og konkret gav vejledning til reglerne. de kunne ved tvivl stå for lovfortolkning. vidnet har læst praksisnotatet og kan bekræfte beskrivelsen af praksis. på dyrevelfærdsområdet arrangerede de temamøder for det regionale personale. derudover blev der etableret erfa-grupper med personale fra både hovedkontoret og regionerne. der kunne de drøfte tvivlsspørgsmål, men de udstedte ikke vejledninger. de kunne spørge ju- stitsministeriet, hvis de ikke fik en afklaring. der er indbygget et skøn i reglerne, og det kunne godt give frustration hos kontrolpersonalet. på de andre områder for dyresundhed kunne de give et klart svar. de har løbende drøftet spørgsmål på møder med justitsministeriet, og lejlighedsvis har de stillet skriftlige spørgsmål. han har fået oplyst, at tabellen blev brugt som et værktøj for at afklare, om der skulle foretages nærmere undersøgelser. det kan være nyttigt ligesom tjeklister for at skabe sig et hurtigt overblik. han kan ikke mindes, at tabellen gav anledning til problemer, men han var også langt væk fra de daglige kontrolsituationer. han kan godt huske de to domme. i fødevarestyrelsen drøftede de dommene og vendte dem mundtligt med justitsministeriet uden at få svar. de spurgte senere justitsministeriet skriftligt. justitsministeriet svarede ikke deres forespørgsel. det var ikke helt usædvanligt. det var ikke altid nemt at få et konkret svar på deres forespørgsler. på et tidspunkt besluttede de at samle logbogskontrollen i ekc. det var for at optimere administrationen og økonomien, men også for at få en ensartet praksis. så var ekspertisen samlet. centralt var de i dialog med ekc om, hvordan styrelsen skulle forholde sig til dommene. de har drøftet i chefgruppen, hvordan de kunne komme videre uden svar fra justitsministeriet, uden at det egentligt førte til noget. e-mailen af 19. november 2010 fra john larsen indeholder ikke en retvisende beskrivelse af - 33 - logbogskontrollen. reglerne for logbogskontrol indeholder ingen godkendelsesfunktioner eller muligheder for at afvise en transport. vidnet læser ikke praksisnotatet side 5, næstsidste afsnit sådan, at tabellen blev brugt som mere end et redskab. når der står, at ”styrelsen anmodede om/krævede at planlægning af den påtænkte transport blev ændret…”, betyder det, at transportøren blev bedt om at revurdere sin planlægning. han er uforstående overfor, at medarbejdere skulle have sagt, at en transport ikke måtte finde sted. procedure rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps har til støtte for påstand 1 anført, at påstanden drejer sig om en lovfortolkning, som rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps har umiddelbar og aktuel interesse i at få afklaret. de har en retlig interesse i at få afklaret, hvorledes transportbekendtgørelsens bilag 2, afsnit d om svin skal læses, idet spørgsmålet vedrører deres daglige arbejde, og såfremt reglerne ikke overholdes, risikerer både vognmand og chauffører strafferetlige sanktioner. det forhold, at fødevarestyrelsen ved sit svar den 16. december 2010 afviste advokatbrevet i det hele, dokumenterer, at der er behov for en afklaring af retstillingen. til støtte for anvendelse af det nedre intervals princip har rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps anført, at arealkravene fremgår af transportbekendtgørelsens bilag 2. det følger modsætningsvis af transportbekendtgørelsens § 9, stk. 2, om højdekrav, hvor der er indeholdt en udtrykkelig afgang til at interpolere, at interpolation ikke kan ske i relation til arealkravet. interpolation vil derudover skærpe arealkravene i strid med forordningen. til støtte for påstand 2 har rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps gjort gældende, at de har en retlig interesse i at få en afklaring vedrørende arealkravene for svin med en vægt under 25 kg. fødesvarestyrelsens reaktioner og håndtering efter september 2010 dokumenterer, at vestre landsrets dom af 2. september 2010 ikke gav den klarhed, som rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps havde forventet. påstanden er ikke uklar. der er benyttet entydige ord, som både er anvendt af vestre landsret i den nævnte dom og af fødevarestyrelsen ved dennes henvendelse til justitsministeriet. - 34 - til støtte for anerkendelsespåstand 2 har rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps videre gjort gældende, at det følger af en umiddelbar læsning af bekendtgørelsens bilag 2, at svin med en vægt under 25 kg ikke er omfattet, idet der blandt andet ikke er anvendt < (mindre end) foran 25 kg i modsætning til angivelsen af ”250 eller mere” for de største dyr. rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps har til støtte for påstand 3 gjort gældende, at påstanden vedrører afklaring af forhold af betydning for fastlæggelsen af et svins vægt. et svins vægt kan variere afhængigt af fordring og vanding før, under og efter transport. fø- devarestyrelsens praksis for krav til vejning er urimelig, og rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps har derfor en retlig interesse i at få afklaret eventuelle krav til vejning. det er yderligere til støtte for anerkendelsespåstand 3 gjort gældende, at der ikke findes anerkendte videnskabelige undersøgelser, der generelt kan anvendes til at fremskrive eller tilbageskrive svinenes vægt, ligesom der ikke er indsat bestemmelser i bekendtgørelsen eller forordningen, som regulerer, hvornår svinene vægtmæssigt skal bedømmes. til støtte for påstand 4 har rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps gjort gældende, at de har en retlig interesse i at få afklaret, hvorvidt der må benyttes gennemsnitsvægte for svin i forhold til arealkrav. hverken transportforordningen eller transportbekendtgørelsen anvender ved transport med lastbil beregninger baseret på gennemsnitsvægt i modsætning til ved lufttransport, og fødevarestyrelsens anvendelse af gennemsnitsvægt ved beregning af arealkrav er derfor i strid med reglerne. fødevarestyrelsens praksis er også i strid med de eu- retlige grundsætninger om forbud mod økonomisk diskrimination og proportionalitets- princippet. ordene i påstanden er ikke uklare, og rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps har en konkret og aktuel interesse, da påstanden vedrører den nuværende og fremadrettede forståelse af reglerne. til støtte for påstand 5 har rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps gjort gældende, at der i perioden fra 2007 til oktober 2010 var en ulovlig og uhjemlet myndighedspraksis ved- rørende arealkrav i forhold til svinetransporter med en varighed på over 8 timer. fødevare- styrelsen udarbejdede og anvendte således en inter- og ekstrapolationstabel uden hjemmel dertil, uden kompetence og uden at tabellen blev offentliggjort. tabellen er ikke godkendt af - 35 - eu-domstolen, som i sagen mellem danske svineproducenter og justitsministeriet alene har forholdt sig til transportbekendtgørelsens angivelser af arealkrav. det bestrides, at tabellen blev benyttet til at overholde transportforordningen, idet forordningen i modsætning til bekendtgørelsen ikke indeholder tal, som der kan interpoleres mellem. de fremlagte bilag dokumenterer, at tabellen af fødevarestyrelsens medarbejdere blev an- vendt og omtalt som en regel, der skulle udfylde bekendtgørelsen. dette bekræftes også ved fødevarestyrelsens praksisnotat. tilsvarende dokumenterer de afsagte domme, at tabellen blev anvendt som en regel. når justitsministeriet ikke besvarede fødevarestyrelsens henvendelse, skyldtes det, at justitsministeriet alene skulle udtale sig om regler, og at tabellen netop ikke var en regel. fødevarestyrelsen var bekendt med, at de ikke havde bemyndigelse til at udstede regler, og fødevarestyrelsen var eller burde i hvert fald være bekendt med, at tabellen blev anvendt som en regel med den konsekvens, at transportørerne havde færre svin, med end transport- forordningen og transportbekendtgørelsen gav mulighed for, og derved led tab. fødevarestyrelsen er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler, men styrelsen har også pådraget sig et ansvar efter eu-rettens erstatningsregler, da trans- portforordningen giver transportørerne ret til at have flere svin med end den tabel, som fødevarestyrelsen har anvendt. fødevarestyrelsen har derved foretaget en tilstrækkelig kvalificeret overtrædelse af eu-reglerne, og der er derfor det fornødne ansvarsgrundlag. der er årsagsforbindelse mellem det tab, som rosgaard a/s har lidt og det forhold, at fø- devarestyrelsen ikke forvaltede reglerne korrekt. det eu-retlige effektivitetsprincip indebærer, at beviskravene for rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps er lempet, og det følger af højesterets dom trykt i ugeskrift for retsvæsen 2009, side 2203, at i tilfælde af alvorlige myndighedsfejl skal den skadelidte alene sandsynliggøre sit tab med en vis sikkerhed. det er dokumenteret ved forklaringerne og bilagene, at der var et nærmest umætteligt marked i tyskland for salg af smågrise. det er også dokumenteret, at rosgaard a/s kunne have haft ca. 11% flere smågrise med pr. transport, og at udgiften for en transport fra samlestalden til - 36 - tyskland udgjorde ca. 12.000 kr. det direkte tab på 4.548.947 kr. er opgjort konservativt. der er en vis bevisusikkerhed forbundet med det indirekte tab på 7.074.252 kr., men man kan ved en parallelforskydning af omsætningen til tiden efter dommene se, at rosgaard a/s ville have tjent mere, hvis tabellen ikke var anvendt i perioden fra 2007 til 2010. det var tabellen, som ødelagde konkurrenceevnen i forhold til hollandske og tyske transportører, ligesom anvendelsen af tabellen indebar, at de ofte måtte sende halvfulde lastbiler til tyskland, fordi de tyske landmænd havde indrettet deres stalde til leverancer af en vis mængde. i perioden fra 2007 til 2010 var det praksis, at transportørerne ikke fik godkendt deres transporter ved anvendelse af logbogen, førend tabellens krav var opfyldt. hvis transportøren fastholdte den planlagte transport, blev transporten pålagt en fysisk kontrol varetaget af fødevarestyrelsens dyrlæger. efterfølgende risikerede transportørerne at blive udsat for vejsidekontrol. fødevarestyrelsen har til støtte for sin afvisningspåstand overfor påstand 1 gjort gældende, at rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps ikke har en retlig interesse i at få påkendt påstanden. påstanden er i det væsentlige en afskrift af præmisser fra de to landsretsdomme, som fødevarestyrelsen ikke bestrider. fødevarestyrelsens afvisning i december 2010 af advokat lauge fastrups brev giver heller ikke rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps en retlig interesse. fødevarestyrelsen kunne blandt andet ikke godkende, at tabellen skulle være ugyldig som anført af advokaten. endvidere er påstanden uklar og ubestemt. til støtte for sin frifindelsespåstand overfor påstand 1 har fødevarestyrelsen gjort gældende, at fødevaremyndighedernes håndhævelse af arealkravene for svinetransporter baseres på den direkte anvendelige transportforordning, uanset hvorledes transportbekendtgørelsen fortolkes. fødevarestyrelsen har til støtte for afvisningspåstanden overfor påstand 2 gjort gældende, at påstand 2 er uklar. derudover er landsrettens fortolkning som anført i vestre landsrets dom af 2. september 2010 ikke bestridt af fødevarestyrelsen, og fødevarestyrelsen har ikke pligt til at tage bekræftende til genmæle. til støtte for frifindelsespåstand har fødevarestyrelsen anført, at transportforordningen fastsætter minimumskrav, som er umiddelbart anvendelige. til støtte for sin afvisningspåstand overfor påstand 3 har fødevarestyrelsen gjort gældende, at påstanden er uklar. til støtte for frifindelsespåstanden har fødevarestyrelsen anført, at - 37 - arealkravene skal være opfyldt under hele transporten, og det er derfor uden retlig relevans, hvorvidt vægten kan variere. fødevarestyrelsen har til støtte for sin afvisningspåstand overfor påstand 4 gjort gældende, at påstanden er uklar og uegnet til indgå i en domskonklusion. til støtte for frifindelsespå- standen overfor påstand 4 har fødevarestyrelsen gjort gældende, at det følger af transport- forordningen og forarbejderne hertil, at man skal anvende gennemsnitsvægte, og at det i øvrigt ikke vil være praktisabelt, hvis arealkravene skal beregnes i forhold til det enkelte dyrs vægt. til støtte for påstanden om frifindelse overfor påstand 5 har fødevarestyrelsen anført, at styrelsen også før transportforordningens og transportbekendtgørelsens ikrafttræden benyttede tabellen til at udfylde de tidligere gældende regler. da forordningen og den nugældende bekendtgørelse trådte i kraft, var det hensigten at videreføre de hidtil gældende regler. tabellen er ikke ugyldig. de to landsretsdomme fastslår kun, at der ikke kan pålægges straf på grundlag af overtrædelser af tabellen. dommene udtaler sig ikke om de materielle krav for lastetæthed i henhold til bekendtgørelsen og forordningen. fødevarestyrelsen har gjort gældende, at ansvarsnormen efter dansk henholdsvis eu-ret i det væsentlige er den samme. det afgørende er, hvorvidt styrelsen åbenbart og groft har overskredet sin skønsbeføjelse. det er i den forbindelse gjort gældende, at forordningens krav er mindst lige så skrappe som tabellen, hvilket støttes af et veterinærfagligt skøn, som er illustreret ved kurverne i fødevarestyrelsens hjælpebilag, herunder kurverne, der viser arealkravene omtalt i rapporterne fra 2002 og 2011. styrelsen har gjort gældende, at for- ordningens krav om et ”passende” gulvareal ikke kan opfyldes, hvis der alene anvendes det nedre intervals princip i forhold til bekendtgørelsens bestemmelser. det afgørende er ikke, hvorvidt tabellen har hjemmel, men hvorledes tabellen er blevet anvendt. det er dokumenteret blandt andet ved forklaringerne, at tabellen alene – også før 2010 – har været anvendt som et hjælperedskab. hos ekc – og forud for oprettelsen af ekc hos de regionale afdelinger - foretages alene en screening af logbogen. der var og er ikke tale om en godkendelsesprocedure uanset ordlyden af john larsens e-mail. ekc har reageret i de tilfælde, hvor transportørerne tester grænserne, ved at gøre dyrlægen opmærksom på - 38 - lastetætheden, men ekc har ikke foretaget en egentlig afvisning af den planlagte transport i logbogen. det er der heller ikke hjemmel til hverken i transportforordningen eller transportbekendtgørelsen. fødevarestyrelsen er enig i, at der skal foretages et skøn, men der har under alle omstændigheder ikke været tale om en grov overtrædelse af reglerne. baggrunden for, at tabellen ikke blev offentliggjort, var, at erhvervet var bekendt med ta- bellen, og der var derfor ikke et behov for offentliggørelse. endelig har fødevarestyrelsen gjort gældende, at der ikke er dokumenteret et tab. fødeva- restyrelsen har under skriftvekslingen opfordret rosgaard a/s til at uddybe sine oplysninger og fremkomme med mere dokumentation, men opfordringerne er ikke imødekommet. på den baggrund er bevisbyrden for et tab ikke løftet. derudover er det ikke bevist, at der er årsagssammenhæng mellem det påståede tab og fødevarestyrelsens brug af tabellen. den lastetæthed, som fødevarestyrelsen har accepteret umiddelbart efter dommene, kan ikke anvendes som grundlag for beregning af et tab, idet medarbejderne i den periode var forsigtige og meget tilbageholdende med håndhævelse af reglerne. landsrettens begrundelse og resultat rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps’ påstande 1-4 angår efter deres indhold en generel fortolkning af transportbekendtgørelsen og transportforordningen, som ikke er knyttet til en konkret retstvist i forbindelse med en transport. påstandene er endvidere så generelt og upræcist formulerede, at de ikke har en sådan klarhed, at de er egnede til at indgå i en domskonklusion. landsretten tager derfor fødevarestyrelsens påstand om afvisning af rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps’ påstande 1-4 til følge. rosgaard a/s har fremsat erstatningskrav for i alt 11.623.199 kr. erstatningskravene for henholdsvis direkte og indirekte tab er opgjort på baggrund af egne oplysninger om om- sætning, transportomkostninger, antal grise pr. transport mv. oplysningerne, som alle er bestridt af fødevarestyrelsen - bortset fra antal transporter i perioden - er ikke understøttet af reviderede regnskaber, revisorerklæringer eller tilsvarende. rosgaard a/s har på denne baggrund ikke godtgjort endsige sandsynliggjort at have lidt et tab, hvorfor landsretten allerede af denne grund frifinder fødevarestyrelsen i forhold til påstand 5. - 39 - efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps solidarisk betale sagsomkostninger for landsretten til fødevarestyrelsen med 425.000 kr. beløbet vedrører udgifter til advokatbistand og er med moms, da fødeva- restyrelsen ikke er momsregistreret. landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og kompleksitet, samt i øvrigt at det ikke har medført ekstra udgifter for fødevarestyrelsen, at der har været to sagsøgere. der er efter karakteren og omfanget af biintervenienten h&s westergaard a/s deltagelse i sagen ikke grundlag for at pålægge denne at betale sagsomkostninger til fødevarestyrelsen. t h i k e n d e s f o r r e t: de af rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps nedlagte påstande 1- 4 afvises. fødevarestyrelsen frifindes for den af rosgaard a/s nedlagte påstand 5. rosgaard a/s og kr. rosgaard og søn aps skal solidarisk betale sagens omkostninger til fødevarestyrelsen med 425.000 kr. sagsomkostningerne, som skal betales inden 14 dage, forrentes efter rentelovens § 8 a.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.