højesterets dom

højesterets dom afsagt tirsdag den

1. marts 2013 sag 308/2009 (
2. afdeling) aig europe s.a. og danish crown amba (advokat jens rostock-jensen for begge) mod trelleborg phønix a/s (advokat henrik valdorf-hansen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets
3. afdeling den
4. november
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per walsøe, poul søgaard, jytte scharling, marianne højgaard pedersen og jan schans christensen. påstande appellanterne, aig europe s.a. og danish crown amba, har gentaget deres påstande. indstævnte, trelleborg phønix a/s, har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling dansk brand- og sikringsteknisk institut har afgivet supplerende skønserklæring af
6. januar
7. af erklæringen fremgår bl.a.: ”nærværende skønserklæring besvarer spørgsmålene i spørgetema, dateret
8. decem- ber
9. - 2 - som grundlag for besvarelse af spørgsmål 8-10 er der på opfordring af sagens parter fo- retaget en række forsøg. forsøgene er afrapporteret i ”rapport vedrørende rekonstrukti- oner i forbindelse med syn og skønssag” dateret 2012-12-
10. spørgsmål 7-10 besvares i fællesskab af skønsmand kaj nygaard og skønsmand anders bach vestergaard. spørgsmål 11 – 14 besvares alene af skønsmand anders bach vestergaard. spørgsmål 7 skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt flammen fra en 40-50 mm lang håndsvejser med et brændehoved på ca. 45 mm og flammen indstillet som angivet af tagdækker jens thue jensen … efter skønsmandens opfattelse vil spredes, når flammen rammer et gi- vent emne. besvarelse af spørgsmål 7 en håndsvejser som den, der er beskrevet i spørgsmål 7, fungerer ved, at antændt gas (flammen) under højt tryk blæses ud af brænderhovedet. flammen er cirkulær, når den forlader brænderhovedet. hvis brænderen holdes stille med brænderhovedet holdt lodret ned på en plan vandret flade, vil flammen, når den rammer underlaget, afbøjes symmetrisk og sprede sig på underlaget i en cirkel. cirklens diameter forstørres, alt efter afstanden fra brænderen til underlaget, trykket på gassen samt brænderhovedets størrelse og udformning. spørgsmål 8 såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende, bedes skønsmanden anslå, hvor meget flammen og varmen herfra vil sprede sig, hvis brænderen holdes 20-25 cm fra det emne, der brændes på (bagsiden af et stykke tagpap). til brug for besvarelsen anmodes skønsmanden om at foretage en praktisk test (rekon- struktion) med en håndbrænder (som beskrevet i spørgsmål 1) således, at flammen fra brænderen rettes mod en model af et udsnit af gangbroen og ventilationsrørene … skønsmanden anmodes om at opbygge modellen baseret på de vidneforklaringer, der fremgår af landsrettens dom af
11. november 2009 og på vidneforklaringerne for høje- steret, herunder i forhold til mellemrum mellem gangbro og ventilationskanaler (ca. 3-4 cm som forklaret af jørn vejs lauridsen eller ca. 1 cm som forklaret af jens thue jen- sen) og længden af det stykke tagpap (ca. 15-20 cm), som tagdækkeren jens thue jen- sen har forklaret skulle "vendes på" og stødes op mod ventilationskanalerne … som hjælpebilag 3 er vedlagt principtegninger, som viser opbygningen af den model som skønsmanden anmodes om at opbygge og benytte i forbindelse med rekonstruktio- nen. - 3 - skønsmanden bedes begrunde sit svar og vedlægge fotos fra testen som bilag. skønsmanden bedes ved sin besvarelse tage højde for, at gangbroen var placeret uden- for oppe på taget af staldbygningen og den der af følgende vindpåvirkning af flammen fra brænderen. skønsmanden bedes ved sin besvarelse oplyse, hvorvidt det giver anledning til en æn- dret besvarelse, hvis det lægges til grund, at mellemrummet mellem gangbro og venti- lationskanaler var ca. 1 cm i stedet for ca. 3-4 cm. besvarelse af spørgsmål 8 hvor meget flammen vil sprede sig, hvis den holdes 20-25 cm over det emne der bræn- des på, og hvilken indflydelse mellemrummet mellem gangbro og ventilationskanaler har på, hvor meget flammen spreder sig, kan ikke besvares præcist da en række para- meter har indflydelse herpå. som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 7, vil flammen have et spredningsmønster formet som en cirkel, når brænderen holdes stille og når flammen fra brænderen rammer et plant vandret underlag. når der arbejdes med gasbrænderen, anvendes den til at varme på tagpappens under- side. det betyder, at brænderen bevæges hen over underlaget og at underlaget ikke altid er plant. hvor tagdækkerne udfører ”vendt-på-metoden”, varmes der på undersiden af tagpap der er bukket om. det betydet, at underlaget ikke er plant og at flammen derfor vil blive af- bøjet asymmetrisk (ikke cirkulært) på underlaget. da der ved ”vendt-på-metoden” ar- bejdes relativ tæt på en åbning i tagpappens underlag og/eller på materialer, der ikke øn- skes opvarmet af gasbrænderens flammer, kan tagdækkeren vælge en udførelsesmetode, hvor gasbrænderen holdes skråt på underlaget. holdes gasbrænderen skråt, bidrages der til en asymmetrisk spredning af flammerne, når flammerne rammer underlaget. uanset om en flamme spredes asymmetrisk eller symmetrisk, vil flammen efter at have ramt underlaget bevæge sig væk fra brænderen. flammerne vil bevæge sig væk fra brænderen i samme retning som underlagets udstrækning. rammer flammerne en for- hindring, afbøjes de igen. som bilag for besvarelse af spørgsmål 8 er der foretaget en række forsøg, se ”rapport vedrørende rekonstruktioner i forbindelse med syn og skønssag” dateret 2012-12-
12. i den aktuelle forsøgsopstilling vil flammerne kunne sprede sig til hulrum under gang- broen via spalten mellem gangbroen og ventilationskanalen, hvis flammerne rammer ventilationskanalen. forsøgene viste, at det ved prøveopstillinger som den aktuelle, kun er i de situationer, hvor der arbejdes relativt tæt på ventilationskanalen, at der er risiko for, at flammerne rammer ventilationskanalen. spørgsmål 9 - 4 - på baggrund af besvarelsen af spørgsmål 8, bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt det efter skønsmandens opfattelse er overvejende sandsynligt, at der har været direkte flamme- og/eller varme- påvirkning via mellemrummet mellem gangbro og ventilati- onskanaler og ned i underliggende hulrum, hvis det lægges til grund, at arbejdet er ud- ført ved at "vende" det sidste stykke (15-20 cm) af en tagpapstrimmel på op mod venti- lationskanalerne. ved besvarelsen bedes skønsmanden selvstændigt vurdere, hvilken vinkel flammen må antages at have haft i forhold til underlaget og mellemrummet ved ventilationsrørene under hensyntagen til brænderens fysiske størrelse og på, hvor tæt den må antages at være holdt på ventilationsrørene for, at det har været muligt at ramme med flammen på det sidste stykke tagpap på 15-20 cm. skønsmanden bedes begrunde sit svar. besvarelse af spørgsmål 9 med udgangspunkt i de forsøg der er beskrevet i ”rapport vedrørende rekonstruktioner i forbindelse med syn og skønssag” dateret 2012-12-14 ses, at ”vendt-på-metoden” kan anvendes uden, at der er risiko for antændelse af brandbart materiale under gangbroen, ved flammegennemgang via mellemrummet mellem gangbro og ventilationskanaler. brandsikkerheden ved anvendelse af ”vendt-på-metoden” er meget afhængig af den tagdækker, der udfører arbejdet. hvis en tagdækker udfører ”vendt-på-metoden” med en fornuftig sikkerhedsafstand mellem gasbrænderen og åbninger i underlaget, så er det ikke overvejende sandsynligt, at der vil ske direkte flamme- og/eller varmepåvirkning via mellemrummet mellem gangbro og ventilationskanaler og ned i underliggende hul- rum. hvis en tagdækker ikke sikrer en fornuftig sikkerhedsafstand mellem gasbrænderen og åbninger i underlaget, og anvender en udførelsesmetode, der tillader flammerne at ramme forhindringer som ventilationskanalen, så er det overvejende sandsynligt, at der kan ske direkte flamme- og/eller varmepåvirkning via mellemrummet mellem gangbro og ventilationskanaler og ned i underliggende hulrum. ud af de 20 forsøg der er beskrevet i ”rapport vedrørende rekonstruktioner i forbin- delse med syn og skønssag” ses der i de 18 af forsøgene ikke en væsentlig risiko for di- rekte flamme- og/eller varmepåvirkning via mellemrummet mellem gangbro og ventila- tionskanaler og ned i underliggende hulrum. det var alene i de 2 forsøg, hvor sikker- hedsafstanden er mindst, og hvor der er anvendt en udførelsesmetode, hvor flammerne kan ramme ventilationskanalen, at det kan anses som overvejende sandsynligt, at der har været direkte flamme- og/eller varmepåvirkning via mellemrummet mellem gangbro og ventilationskanaler og ned i underliggende hulrum. spørgsmål 10 skønsmanden bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmål 8 og 9 oplyse, hvorvidt det efter skønsmandens opfattelse må betragtes som overvejende sandsynligt, at flam- mer og eller varmepåvirkning fra brænderen har antændt støv og spindelvæv m.v. i hul- - 5 - rummene under mellemrummet mellem gangbro og ventilationskanaler i forbindelse med påsvejsning af tagpappet. besvarelse af spørgsmål 10 det er skønsmændenes vurdering, at det ikke kan betragtes som overvejende sandsyn- ligt, at flammer og eller varmepåvirkning fra brænderen har antændt støv og spindelvæv m.v. i hulrummene under mellemrummet mellem gangbro og ventilationskanaler i for- bindelse med påsvejsning af tagpappet. ovenstående vurdering forudsætter følgende:  at der er overensstemmelse mellem de faktiske forhold på dagen for branden og de rekonstruktioner der er beskrevet i ”rapport vedrørende rekonstruktioner i forbin- delse med syn og skønssag”.  at tagdækkeren har anvendt montagemetoden ”vendt-på-metoden”, udført som be- skrevet i ”rapport vedrørende rekonstruktioner i forbindelse med syn og skønssag”.  at tagdækkeren har udførte arbejdet med en forsvarlig grundighed og opmærksom- hed. spørgsmål 11-14 besvares alene af skønsmand anders bach vestergaard. spørgsmål 11 skønsmanden bedes på baggrund af besvarelsen af spørgsmål 8-10 og sagens oplysnin- ger i øvrigt oplyse, hvorvidt det efter skønsmandens opfattelse er overvejende sandsyn- ligt, at branden er opstået som følge af brug af brænder i forbindelse med påsvejsning af tagpap ved mellemrummet mellem ventilationsrør og gangbro i den østlige ende af staldbygningen og om det giver anledning til en ændret besvarelse af pkt. 2, s. 5 og konklusionen s. 9 i skønserklæringen af
13. juni
14. skønsmanden bedes begrunde sit svar. besvarelse af spørgsmål 11 besvarelserne af spørgsmål 8-10 ændrer ikke på, at oplysningerne i sagen, herunder po- litiets gerningsstedsundersøgelse, sandsynliggør at påsvejsning af tagpap er den mest sandsynlige brandårsag, set i forhold til de mulige brandårsager, der er beskrevet i skønserklæringen af
15. juni
16. de rekonstruktioner, der er udført som baggrund for besvarelsen af spørgsmål 8-10 vi- ser, at ”vendt-på-metoden” kan anvendes, hvor der kræves et særligt fokus på brandsik- kerheden. resultaterne af forsøgene udtømmer ikke sandsynligheden for, at branden al- ligevel er opstået i forbindelse med påsvejsning af tagpap ved mellemrummet mellem ventilationsrør og gangbroen. se forudsætningerne for besvarelsen af spørgsmål
17. - 6 - at det kan være forsvarligt at anvende ”vendt-på-metoden” ændrer ikke på forudsæt- ningerne for konklusionen i politiets gerningsstedsundersøgelse, og det ændre heller ikke på vidneudsagnet fra kaj orla damgaard. af politiets afhøringsrapport, dateret fredag den
18. september 2003 fremgår det, at kaj orla damgaard helt præcist kan præcisere arnestedet til tagbygning ved en udluftnings- kanal, hvor en tagdækker kort forinden havde været i gang med at lægge nyt tagpap på. i sagen er beskrevet 2 sæt ventilationskanaler:  et sæt ventilationskanaler placeret i tagets østlige ende af taget  et sæt ventilationskanaler placeret i tagets vestlige ende af taget. ventilationskanalernes placering er bedst vist på hjælpebilag
19. det skal bemærkes, at branden ifølge politiets gerningsstedsundersøgelse og vidneud- sagnet fra kaj orla damgaard er opstået ved det sæt ventilationskanaler der er placeret i den østlige ende af taget. i udskriften af østre landsrets domsbog, omhandlende dom afsagt den
20. november 2009 af østre landsrets
21. afdeling, er gengivet forklaringer fra forskellige vidner, her- under jørn vejs lauridsen, kaj orla damgaard og ernst meyer hansen. af forklaringerne fremgår blandt andet:  jørn vejs lauridsen så, at tagdækkeren brugte gasbrænderen på området mellem røret og gangbroen for at lægge tagpap op ad røret. flammerne havde en diameter på ca. 10 – 15 cm, og han så, at flammerne ramte ventilationsrøret (ventilationska- nalerne i den østlige ende af taget).  kaj orla damgaard vedstod sin tidligere forklaring, og forklarede supplerende, at eternitpladerne sprang og ilden brød igennem ved ventilationskanalerne (ventilati- onskanalerne i den østlige ende af taget).  ernst meyer hansen forklarede, at han så, at der kom røg op af et rør i den vestlige ende af taget og at røgen ikke kom op ved siden af røret som det er skrevet i politi- rapporten (ventilationskanalerne i den vestlige ende af taget). skønsmanden erkender, at forklaringen fra ernst meyer damgaard er modstridende i forhold til skønsmandens vurdering af brandårsagen. men da de øvrige forklaringer og politiets undersøgelsesrapport fokuserer på forhold vedrørende ventilationskanalerne i den østlige ende af taget, kan skønsmanden tilslutte sig konklusionerne i skønserklærin- gen
22. juni
23. det skal bemærkes, at skønserklæringen af
24. juni 2007 er udarbejdet af skønsmand lars vædeled roed. derfor kan skønsmand anders bach vestergaard ikke fastholde vurderingen i skønserklæringen, men alene tilslutte sig den. spørgsmål 12 - 7 - skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det efter skønsmandens opfattelse er sandsynligt, at branden kan være opstået inde i staldbygningen i forbindelse med nedskæring af ven- tilationsrør inde i staldbygningen, og om skønsmandens vurdering af dette spørgsmål giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 5a i den supplerende skønserklæ- ring af
25. juni
26. skønsmanden bedes ved besvarelsen lægge til grund, at ventilationsrørene inde i stald- bygningen var afmonteret, og at de røgdykkere, som blev sendt ind i bygningen, kom ud uden at have fundet ild inde i bygningen. skønsmanden bedes endvidere oplyse, om det efter skønsmandens opfattelse kan ude- lukkes, at branden kan være opstået inde i staldbygningen i forbindelse med nedskæring af ventilationsrør inde i staldbygningen. skønsmanden bedes ved besvarelsen lægge til grund, at der, kort før ilden brød ud, blev konstateret en sort og gul røg op ad det første rør i den vestlige ende (indsugning til ventilationssystemet i staldene markeret med blåt på hjælpebilag 1), og at ventilations- rørene, der befandt sig 5-10 cm fra loft, blev skåret ned af 2-3 mand med skærebrænder med tryk 10 bar. skønsmanden bedes endvidere lægge til grund, at der, kort tid før ilden brød ud, blev skåret i ventilationsrørene, der befandt sig længst til højre ved muren ind til stikstien, at der ligesom blev skudt en "raket" af fra øst mod vest på toppen af taget svarende til det sted, hvor der var blevet skåret i rørene indenfor, og at ilden udviklede sig stærkt. besvarelsen ønskes foretaget alternativt alt efter, om det lægges til grund, at ventila- tionsrørene inde i staldbygningen var afmonteret, eller at dette ikke var tilfældet. besvarelse af spørgsmål 12 som beskrevet under besvarelse af spørgsmål 11, så er der i sagen tale om 2 sæt venti- lationskanaler. politiets gerningsstedsundersøgelse og vidneudsagnet fra kaj orla dam- gaard udpeger brandens arnested til at være ved ventilationskanalerne i den østlige ende. spørgsmål 12 ser på forhold vedrørende ventilationskanalerne i den vestlige ende. for besvarelse af spørgsmål 12 henvises til hjælpebilag
27. hvis der for besvarelse af spørgsmål 12 alene tages højde for, at der blev konstateret en sort og gul røg op ad den første ventilationskanal i den vestlige ende. så er det sandsyn- ligt, at anvendelsen af skærebrænder til demontering af ventilationskanaler i stalden kan have antændt brandbart materiale inde i ventilationskanalen. om røgen fra denne brand har vist sig som sort og gul røg, der kunne konstateres op ad den første ventilationskanal, er afhængig af om kanalerne i staldbygningen var demon- teret eller ej. hvis de kanaler der blev bearbejdet med skærebrænder ikke stod i forbin- delse med den ventilationskanal der var ført op over taget, så ville røgen sandsynlig primært have spredt sig i selve stalden. hvis branden er opstået inde i ventilationskanalen, som følge af bearbejdning med skæ- rebrænder eller vinkelsliber, må det formodes, at flammerne og den største del af røgen var forblevet inde i kanalerne. derfor kan skønsmanden ikke se, at der skulle kunne - 8 - være en sammenhæng mellem en brand inde i ventilationskanalen, og udsagnet om, at ”der ligesom blev skudt en "raket" af fra øst mod vest på toppen af taget svarende til det sted, hvor der var blevet skåret i rørene indenfor, og at ilden udviklede sig stærkt”. ifølge hjælpebilag 1 blev der på dagen for branden arbejdet med skærebrænder på ven- tilationskanaler der står i forbindelse med den første ventilationskanal i den vestlige ende af taget. se indsugningen til ventilationssystemet, markeret med blå farve på hjæl- pebilag
28. det skal bemærkes, at indsugningen til et ventilationsanlæg ikke kan sammenlignes med udsugningen fra et ventilationsanlæg for, hvad angår mængden af brandbart mate- riale i udsugningskanalerne. udsugningen fra staldene vil på kanalernes inderside være fyldt med brandbart materiale i form af støv og snavs, se foto
29. kanalerne i indsugnin- gen vil sandsynligvis være renere, da de indblæser rent udeluft der normalt filtreres via filtre placeret i ventilationsaggregatet. med udgangspunkt i, at ventilationskanalerne var afmonterede, og i at brandvæsnets røgdykkere ikke kunne konstatere nogen brand, er der ingen oplysninger i sagen, der sandsynliggører, at branden er opstået i stalden. skønsmanden fastholder konklusionen i spørgsmål 5a i den supplerende skønserklæring af
30. juni
31. spørgsmål 13 skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 5b i den supplerende erklæring af
32. juni 2008, og om sandsynligheden for, at jørn vejs lauridsens arbejde har været årsag til branden fortsat vurderes som væ- rende lille, eller om sandsynligheden nu vil vurderes at være mindre eller højere, så- fremt det lægges til grund, at jørn vejs lauridsen anvendte en kapsav med vandtilførsel og en vinkelsliber og/eller en bosch-hammer. skønsmanden bedes begrunde sit svar. besvarelse af spørgsmål 13 skønsmanden ser på det foreliggende grundlag ingen grund til at ændre besvarelse af spørgsmål 5b i den supplerende erklæring af
33. juni 2008, uanset om jørn vejs laurid- sen har anvendte en kapsav med vandtilførsel og en vinkelsliber og/eller en bosch- hammer. spørgsmål 14 skønsmanden bedes oplyse, hvad den sorte plamage på væggen til højre for ventila- tionsrørene (foto 22) efter skønsmandens opfattelse kan skyldes. herunder bedes skønsmanden oplyse, om brand- og varmeudviklingen efter skønsmandens opfattelse har været størst eller mindst ved den sorte plamage (sammenlignet med lige til venstre og højre herfor), og hvorvidt der eksempelvis ved den sorte plamage kan være faldet brændende materiale ned fra tagkonstruktionen, da den kollapsede under branden, som har sodet væggen på dette sted. - 9 - skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt besvarelsen af dette spørgsmål giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål
34. besvarelse af spørgsmål 14 det er efter skønsmandens vurdering ikke muligt at udtale sig om en brands udbredelse og spredning, alene på baggrund af billeder fra et skadested. spørgsmål 14 kan derfor ikke besvares…” forklaringer for højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af mogens baad, ernst nielsen, poul erik mathiesen, kaj damgaard og jens thue jensen samt forklaringer af niels e. holm, hans jakob johnsen, hans sørensen, gert kirkeby og svend aage møller nielsen. mogens baad har supplerende forklaret bl.a., at han var på brandstedet dagen efter branden, dvs. om fredagen. hans konklusion i ”final report on fire claim” af
35. juli 2004, hvorefter ”[t]here is little doubt that the damage is the result of the roofing contractor’s work in con- nection with conversion work on the buildings” byggede på den almindelige holdning på ste- det, da han ikke selv er brandefterforsker. hans opgave bestod i at være danish crowns for- sikringsselskabs mand på stedet, og han skulle sikre, at alt gik rigtigt til, og at skaden blev opgjort korrekt. der var en del drøftelser mellem danish crown og aig, herunder mellem riskmanager kenneth carlsen og maskinmester kaj damgaard. der var ikke den store uenig- hed, men der var en del spørgsmål og behov for yderligere dokumentation. han kan ikke gen- kalde sig, hvem han har talt med i forhold til den tidligere nævnte rapport, men han talte i hvert fald med kaj damgaard. det forekom alle åbenbart, at branden havde noget med tag- dækningen at gøre. han kan ikke huske, at han talte med nogen politifolk, og han talte ikke med nogen fra trelleborg phønix. ernst nielsen har supplerende forklaret bl.a., at afhøringen af jens thue jensen fandt sted 10 dage efter branden. når man kommer til et brandsted, undersøger man de forskellige brandår- sager. af en af rapporterne i sagen fremgår det, at der ikke var tegn på brand i ventilations- skakten. det kunne derfor udelukkes, at vinkelsliberen var årsag til branden. han kan aldrig sige med 100 % sikkerhed, at det var svejsningen af tagpap, der var årsag til branden, men der er stor sandsynlighed herfor, når man ser på, hvor der var størst brandudvikling. der var ingen tvivl om, at der var tale om det, brandvæsenet kalder en tagbrand. dertil kommer den måde, - 10 - som skaderne fremtrådte på. i forhold til fotoet af de to ventilationsrør skal man lægge mærke til forskellen i skaderne på murværket på højre og venstre side, hvor venstre på billedet må være vest og højre øst. man kan altså se på billedet, at der var været en væsentligt større var- meudvikling i den østlige del frem for i den vestlige del. han kan ikke huske, at der var brand i den vestlige del af taget. i forhold til det, han har anført i efterslukningsrapporten af
36. okto- ber 2003, kan han ikke nærmere huske, hvor på taget han stod sammen med jørn lauridsen. han må dog have bevæget sig på den sydlige del af taget, da billederne er taget mod nord. den sorte plamage på nogle af billederne skyldes, at varmeudviklingen medfører, at pudset i første omgang bliver sort. der, hvor varmeudviklingen er størst, forsvinder pudset. han erin- drer ikke at have afhørt kaj damgaard, og han erindrer ikke, at have hørt noget om, hvorvidt ventilationsmotorerne var i gang, da røgudviklingen startede. poul erik mathiesen har supplerende forklaret bl.a., at han omkring kl. 15.15 plus minus 10 minutter befandt sig i stikstien sammen med en anden kollega. han havde forinden bevæget sig igennem bygningen øst for stalden for at komme ind i stikstien. kollegaen mødte ham i eller uden for stikstien og sagde, at de ikke kunne komme i gang med rengøringen på grund af håndværkere. han gik herefter ind til håndværkerne, som befandt sig ved røret længst til højre ved muren ind til stikstien, for at spørge, hvor længe arbejdet med nedskæringen ville tage. han fik at vide, at arbejdet ville tage 1-2 timer. han mener, at der var 2 håndværkere. der lugtede af vinkelsliber. han gik herefter tilbage til stikstien. kort tid efter kom kollegaen og sagde, at nu skulle de ud. der var også allerede røg i stikstien. han og kollegaen sprang hur- tigt ud af bygningen ad en udgang, der vendte mod nord. han så, at der ligesom blev skudt en ”raket” af på toppen af taget svarende til det sted, hvor der var blevet skåret i rørene indenfor. ”raketten” røg fra øst mod vest, og det gik rigtigt stærkt med udviklingen af ild. han og kol- legaen gik herefter vestligt rundt om bygningen for at se, om de skulle hjælpe til med at redde grise ud fra de tilstødende bygninger. han så først flammer på toppen af bygningen og deref- ter sort røg. bygningen var ca. to etager høj, og han og kollegaen var placeret ca. 7 meter fra bygningen, da han så raketten løbe langs rygningen på taget fra øst mod vest. han er ikke i tvivl om, at raketten skød op fra toppen af taget. røgen var kulsort. han så først raketten og dernæst røgen, men det gik lynhurtigt. han har ikke først forklaret for landsretten, at branden startede i stalden, og derefter, at han ikke er sikker på, om ilden startede indenfor eller uden- for. han har ikke set ind i rørene, men han ved erfaringsmæssigt, at der i sådanne rør samler sig støv og skidt, da han selv har haft et landbrug med lignende udsugningskanaler, og da - 11 - grise som bekendt sviner meget. hans antagelse om årsagen til branden bygger altså på, at han har set, at der blev arbejdet med at skære i rørene. han ved ikke, hvad der ellers er blevet udført af arbejde på bygningen, herunder at der blev påsvejset tagpap. foreholdt oplysnin- gerne i politiets anmeldelsesrapport forklarer han, at han ikke har været i kontakt med nogen, der arbejdede i bygningen, og fortalt dem, at det brændte på taget. dette var ikke muligt, da bygningen var fyldt med røg. der var i alt 42 rengøringsmedarbejdere, og han kan derfor ikke sige, om nogle af de andre medarbejdere eller mesteren har sagt noget til personerne i bygnin- gen. men i så tilfælde er det ikke sket i selve bygningen, da den som sagt var fyldt med røg. han har intet at bemærke i forhold til, at brandvæsenet ved ankomsten til stedet sendte røg- dykkere ind i bygningen. kaj damgaard har supplerende forklaret bl.a., at han har kontor i lokale 0672 ved siden af den store vandbeholder. martin rungstrøm har kontor i lokale nummer 0083 nær kartonlageret. da rungstrøm ringede til ham kl. 15.25-15.30, sagde rungstrøm, at han lugtede røg. der var nok 30-40 meter fra rungstrøms kontor til der, hvor branden viste sig at være. han løb heref- ter ud af sit kontor, og allerede da han kom ud på vejen, kunne han se røgen med det samme. røgen var placeret på den gamle staldbygning og var gråsort. han fortsatte herefter i løb nordligt rundt om bygningen, hvorefter han kravlede op på det flade tag over rum 005 og vi- dere op på taget over rum 006, 007 og
37. han befandt sig herefter på rygningen, og han kunne se den sydlige del af taget. da han var på rygningen, så han, at det væltede op med sort-grå røg i hele længderetningen af taget syd for muren. der var ingen flammer. klokken var på dette tidspunkt omkring 15.
38. bygningen med lokale 005 er bygget sammen med den gamle staldbygning. han var nødt til at gå op på rygningen, da han ikke kunne se noget, før han kom helt derop. han kravlede op ad stilladset, der var sat op i forbindelse med renovering af bygningen. da han opdagede røgen, forsøgte han uden held at ringe til brandvæsenet på sin mobiltelefon. han løb derfor over til en kollega, som befandt sig i det nærmest tilgængelige kontor. inden han kom tilbage til stalden, kunne han høre brandvæsenets sirener. han løb til- bage ad den samme rute, og da han kom tilbage til rygningen, kunne han nu se, at eternitpla- derne sprang op fra taget. pladerne befandt sig over lokalerne 0044, 0043 og
39. han så ikke flammer andre steder på taget på dette tidspunkt. der kom ikke røg ud af ventilationska- naler eller lignende, da han befandt sig på taget, heller ikke anden gang han befandt sig der. ventilationssystemet nord for muren er ikke forbundet med ventilationssystemet syd for mu- ren. ind- og udsugningssystemerne fungerer separat. indsugningen rager 2-3 meter op på byg- - 12 - ningen. ventilationssystemet omkring de 2 ventilationsrør fungerer også separat og fører di- rekte ned til toiletterne ved pauserummet til medarbejderne. han mener ikke, at ind- og ud- sugningssystemet kørte den dag, da det ellers ikke havde været muligt at gennemføre nedskæ- ringsarbejdet. han angiver samme sted som poul erik mathiesen som det sted, der blev skåret i ventilationsrørene. arbejdet med rørene kan dog ikke have været årsag til branden, da rørene hang 2-3 meter ned fra det pudsede loft, hvorfor ilden ikke ville kunne tage fat i loftet. det kan heller ikke lade sig gøre, at ilden er startet i røret, da der er tale om spirorør, som ikke er isoleret. når man skærer en del ned, vil man således kunne se ind i den næste del. foreholdt at et andet vidne mente, at der var snavs i sådanne rør, forklarede han, at der ikke kan være snavs i dem, da de rør, der blev skåret ned, var indsugningsrør fra den fri luft, hvor luften pas- serer et filter. der kan heller ikke ligge blade eller lignende. rørene er alt fra 30-80 cm i dia- meter, og det tager ca. 5-10 minutter at skære et sådant rør over. det sted, hvor man skar rø- rene ned, var ikke forbundet til det sted på taget, hvor han så røgen. loftet i stalden var lavet af cement, og dette er ikke brandbart. han inspicerede brandtomten sammen med politiet da- gen efter, hvor man fortsat kunne gå på taget. han var ikke med for at vise brandstedet, da det var det, som politiet skulle tage sig af. politiet var dog ikke i tvivl om, at arnestedet var i det hjørne, hvor han havde set flammer. de kunne se på murværket dette sted, at temperaturen havde været meget høj. ventilationssystemet i den østlige ende ved pauserummet kørte sandsynligvis, da branden startede, da dette ventilationssystem altid kører i arbejdstiden. han mener ikke at have udtalt sig herom til politiet. jens thue jensen har supplerende forklaret bl.a., at den brænder, der blev brugt under svejs- ningen, har to indstillinger, en til luft og en til gas, og er ca. 40-50 cm lang med et brændeho- ved på ca. 45 mm i diameter. man styrer den med en hånd og regulerer trykket med håndta- get. trykket er på ca. 4,5 bar. når man bruger ”vende-på-metoden”, brænder man væk fra det, der skal dækkes, dvs. at man vender materialet om. flammen er 20-30 cm eksklusiv det, man kalder den usynlige flamme. når man vender flammen mod emnet, forventer han, at flammen spredes. han ved det dog ikke, da ingen har spurgt om det før. når man bruger ”vende-på- metoden”, holder man sig i pæn afstand til flammen, dvs. 20-25 cm. da han startede på gang- broen, bevægede han sig fra vest mod øst. han lagde lagene af tagpap vinkelret på gangbroen. dag 2 startede han arbejdet omkring ventilationskanalerne. her tilpassede han stykkerne, - 13 - vendte 15-20 cm af enden, der skulle støde op mod kanalerne, bagover, varmede dem op, hvorefter enden blev lagt på. koldklæber er meget brandfarligt, og man skal derfor lade det være i længere tid, før man svejser. når han ikke anvendte koldklæber, skyldtes det dog, at der ikke var en flange, dvs. en kant, hvortil man kunne fæstne tagpappen. han satte ikke en liste op i stedet for at bruge ”vende-på-metoden”, da han antog, at ventilationskanalerne sta- dig var i brug, og at det derfor ville være for farligt at brænde op ad kanalerne. niels e. holm har forklaret bl.a., at brandvæsenet ankom til stedet få minutter efter alarmen, da brandstationen ligger ”lige over gaden”. han var der ca. 1 minut senere, da han befandt sig lidt længere væk ved alarmopkaldet. hans udsagn om, at der var tale om en tagbrand, byg- gede på farven af røgen, der var helt sort. den er altid helt sort, når der er tale om tagpap. han kan ikke svare på, om der også var brand inde under taget, da han kl. 16.39 oplyste, at der stadig var ild i taget. han kan ikke forklare, hvorfor murværket til venstre for de to venti- lationsrør er mindre skadet end murværket til højre. han kan på nuværende tidspunkt ikke erindre, hvor brandpåvirkningen var størst. han kan dog huske, at branden bevægede sig i østlig retning. han er sikker på dette, da branden var placeret i den østlige ende, og da der var fare for, at branden ville bevæge sig længere mod øst, hvorfor man indsatte mandskabet i denne ende for at begrænse branden. det er området nær de to ventilationsrør ved den østlige ende af gangbroen, som var det sted, hvor røgudviklingen skete. han kan dog ikke sige med sikkerhed, om røgen befandt sig 1 eller 10 meter fra ventilationskanalerne, da han ikke den dag bemærkede nogen rør. han har ikke noget svar på, hvad der var årsagen til branden. da han udtalte sig til politiet, var han ikke orienteret om, at der også havde været håndværkere inde i bygningen, som havde arbejdet med vinkelsliber. selv om han havde vidst dette, ville det ikke have ændret på hans udtalelse om, hvad der måtte have forårsaget branden. hans jakob johnsen har forklaret bl.a., at han var til stede ved branden 2 minutter efter alar- men. der var en kraftig sort røgudvikling i taget, men man kunne ikke se nogen flammer. han kan huske, at der var kulsort røg på den gamle bygning. han sendte som det første nogle røg- dykkere ind i bygningen, men han husker det som om, der var røg over det hele, men ikke inde i bygningen. hans udtalelse til politiet om, at ”det brændte i … taget…” byggede på, at der var en formodning for, at der var tale om en tagbrand. røgdykkere kom ud uden at have fundet ild inde i bygningen. han kan ikke svare på, hvor længe røgdykkerne befandt sig i bygningen. - 14 - hans sørensen har forklaret bl.a., at hans rolle i forbindelse med branden var begrænset. han blev taget med til brandstedet med henblik på at foretage afhøringer. han afhørte anmelderen kaj damgaard. han ønsker ikke at konkludere noget vedrørende brandårsagen, men hans for- nemmelse efter at have afhørt anmelderen og efter at have set en del brandsteder var, at arne- stedet var ved de to ventilationsrør på den østlige del af bygningen. det er også hans fornem- melse, at branden sandsynligvis skyldes, at der var brugt åben ild i forbindelse med svejsning af tagpappen, hvilket han bl.a. bygger på, at anmelderen kaj damgaard havde set meterhøje stikflammer, før han anmeldte branden. det skal dog understreges, at han ikke er sagkyndig. gert kirkeby har forklaret bl.a., at hans rolle var at undersøge brandstedet. han har taget po- litiets kursus i brandefterforskning og har i øvrigt beskæftiget sig med brandefterforskning fra 1998-
40. han har efterforsket over 100 store og små brande. det er ham, der har lavet ger- ningsundersøgelsen af
41. september
42. han kan bekræfte, at branden var en tagbrand, idet det ville have set helt anderledes ud, hvis det ikke havde været en tagbrand. man siger, at en brand går opad i sekunder, udad i minutter og nedad i timer. man er naturligvis altid for- udindtaget, når man gennemfører en gerningsstedsundersøgelse, især når man først har fået at vide, at der har været arbejdet med tagpap, dvs. man havde således en ledetråd, og der var ikke noget, der talte imod, at branden skyldtes arbejdet med påsvejsning af tagpap. der er størst brandskade øst for de to ventilationsskakter. dette betyder for ham, at arnestedet har været omkring dette sted. ved en brand vil sod forsvinde efter noget tid, da hele pudslaget forsvinder på grund af den høje temperatur. da han udarbejdede gerningsstedsundersøgelsen, var han ikke opmærksom på, at der var forskellige ventilationer. svend aage møller nielsen har forklaret bl.a., at han var antaget til opgaven af dansk gen- brug og altså ikke var ansat i firmaet. dansk genbrug havde fået entreprisen med at nedtage ventilationsrørene i staldbygningen. de var 2-3 mand til opgaven. de befandt sig i et rum, der lå op ad den nye bygning, hvor grisene kom ind. da de befandt sig i dette rum før middag, kom der nogle ansatte fra slagteriet, der arbejdede på slagtergangen, og sagde, at de måtte stoppe med arbejdet (at skære i rørene af galvaniseret stål), da det afgav en masse røg og en frygtelig lugt. de måtte således standse af hensyn til slagtningen. omkring kl. 13 gik de i gang med arbejdet igen. omkring kl. 15.00-15.30 blev de igen afbrudt af personer, som han efterfølgende har fået at vide, var rengøringsfolk. disse sagde, at det brændte, og at de måtte stoppe med arbejdet. de mærkede ikke selv nogen forskel. de forlod bygningen og kunne se - 15 - røg i taget, da de kom ud. han husker ikke farven på røgen. rørene var lavet af galvaniseret blik og var ikke isoleret. de havde forinden arbejdet sikret sig, at systemet var lukket. det vil sige skilt ad således, at der ikke var tilslutning til andre bygninger. de stod både på stiger og lift under arbejdet, og der blev båret luftmasker. man skal helst stå over emnet, når man skæ- rer. han mener, at der fra gulv til loft var 3 meter. han og kollegerne arbejdede på samme tid på samme sted, og man skar 1,5 meter af rørene ad gangen. rørene var op til 1 meter i dia- meter. der blev brugt ilt og propangas. flammen på skærebrænderen var 1 cm svarende til flammen på en lighter. der kom ingen flamme, men i stedet udvikledes en giftig røg og en stribe af gnister i skæreretningen svarende til flammen på en lighter. skærebrænderen havde et tryk svarende til 10 bar. man kan risikere at få gnisterne i ansigtet. inde i rørene var der en smule snavs, men ikke meget, da der var tale om indsugningsrør for friskluft. han og kolle- gerne så ind i rørene og konstaterede, at man ikke behøvede at gøre dem rent, da der kun var en lille smule støv, hvilket brænder lige der, hvor man skærer. han kan huske, at rengørings- personalet sagde, at det brændte på taget, fordi de viste ham, hvor ilden var. personalet havde først spurgt, om det var ham og kollegaen, der havde noget med ilden at gøre. da de ikke mente dette, sagde personalet ”jamen det brænder”, hvorefter de alle forlod bygningen. efter at have set, hvor det brændte, gik han tilbage i bygningen for at hente sine ting. det lugtede i bygningen, som man kunne forvente. det var hans fornemmelse, at ilden var ca. 50 meter fra det sted, hvor han arbejdede. han mener ikke, at de, der arbejdede med tagpappen, kan have udført arbejdet korrekt, for i så fald skulle de være forblevet på stedet mindst en time efter arbejdet. dette er et lovkrav. de havde været i gang med arbejdet 2 ½ time, før de blev af- brudt første gang. under normale omstændigheder ville man have været færdig med arbejdet samme dag. opgaven var at fjerne alle rørene i lokalet. han kan ikke huske, hvor mange rør der var skåret ned, da man blev afbrudt første gang. han mener, at der var tale om ca. halv- delen af rørene. han kan ikke huske, hvor de befandt sig på dette tidspunkt. det må være slagteriet, der har afmonteret røret fra det øvrige system. rørene var afmonteret ud for num- rene 006, 007 og 008 på hjælpebilag
43. systemet var endvidere også skilt ad ved tilslutningen ved muren angivet med rødt på hjælpebilag
44. man sikrede sig ved selvsyn, at systemet var afmonteret, da det er vigtigt, at en eventuel ild ikke kan brede sig til et sted, som man ikke kan kontrollere. efter at man gik i gang med arbejdet igen klokken 13, arbejdede man et par timer, før man blev afbrudt igen. det må have været rengøringspersonalet, der afbrød dem, da slag- terholdet var gået hjem på dette tidspunkt. det er muligt, at poul erik mathiesen har talt med en af dansk genbrugs medarbejdere. han var som sagt antaget af dansk genbrug til opgaven. - 16 - det kan dog godt tænkes, at en eller anden fra rengøringen har spurgt som forklaret, da der var ganske meget røg. der var jo ingen udsugning, så den røg, som skærebrænderen udvik- lede, forblev på stedet. der kan sagtens have været så meget røg, at det ville virke generende på andre. han husker, at der var nogen, som talte om, at det brændte, hvorfor de stoppede ar- bejdet med det samme og forlod bygningen. han kan ikke huske, hvordan røgen bevægede sig. måske kiggede de ikke så meget efter røgen, fordi brandvæsenet, som havde til huse lige over for slagteriet, tilsyneladende kørte forkert. det var han og kollegaen mere optaget af at se på. de rør, der blev skåret ned, hang 5-10 cm ned fra loftet, og der kan sagtens være utætheder i sådanne rør. rørene var gamle, og der, hvor der var huller, sad der en slags film af snavs inde i rørene. de var dog ikke meget snavsede, for så havde han og kollegaen været nødt til at gøre dem rene før arbejdet. det kan altså ikke udelukkes, at der var huller eller revner. han stod på en stige eller et stillads under arbejdet. man kunne godt have brugt en vinkelsliber til arbejdet, men det er hurtigere at bruge en skærebrænder. en vinkelsliber er også meget mere farlig, da gnisterne er mere utilregnelige, fordi de spreder sig mere. han så, at tagdækkeren var færdig med sit arbejde kl. 14.
45. da han gik tilbage efter sine ting, var brandvæsenet ankommet, men der var ikke tegn på brand i lokalet. højesterets begrundelse og resultat tagdækker jens thue jensen har forklaret, at han påbegyndte tagdækningsarbejdet ved de to ventilationsrør på den østlige del af bygningen kl. 9.30, og at dette arbejde tog ca. 20 minut- ter. jørn vejs lauridsen har ifølge politirapporten forklaret, at han huskede tidspunktet for, at der blev brændt pap ved ventilationsrøret til ca. kl. 11.00-11.
46. jens thue jensen har endvi- dere forklaret, at han anvendte den såkaldte vende-på-metode i forbindelse med pålægning af tagpap, og at mellemrummet mellem pladerne og ventilationsrøret var på ca. 1 cm og ikke 3-4 cm, som forklaret af jørn vejs lauridsen. højesteret har ikke grundlag for at tilsidesætte jens thue jensens forklaring og bemærker herved, at jørn vejs lauridsen arbejdede 15-20 meter fra det sted, hvor jens thue jensen arbejdede, og at jørn vejs lauridsens forklaring om mel- lemrummet på 3-4 cm ikke støttes af andre oplysninger i sagen. det må efter vidneforklaringerne lægges til grund, at branden blev opdaget omkring kl. 15.
47. brandstedet blev dagen efter branden undersøgt af esbjerg politi, der udarbejdede rapport - 17 - herom. der blev ikke foretaget yderligere brandtekniske undersøgelser med henblik på at fast- slå brandens årsag. de skønserklæringer, som dansk brand- og sikringsteknisk institut har afgivet i sagen, hviler ikke på undersøgelser af brandstedet, men baserer sig på oplysningerne i politirapporten og de senere vidneforklaringer under sagen. forklaringerne om, hvor røgudviklingen og ilden blev observeret, er ikke entydige. ernst meyer hansen har således bl.a. forklaret, at han efter kl. 15.15 så, at der kom røg op af et rør på den vestlige ende af bygningens tag, og poul erik mathiesen har bl.a. forklaret, at der på omtrent samme tidspunkt var håndværkere i gang med at nedskære rør i bygningen, og at det var som om der blev skudt en raket af på toppen af taget på det sted, som svarer til der, hvor der var blevet skåret i rørene indenfor. det fremstår herefter som muligt, at branden kan være forårsaget af andet end jens thue jensens tagdækningsarbejde. på den anførte baggrund finder højesteret, at aig europe s.a. og danish crown amba ikke har godtgjort, at brandens opståen skyldes tagdækker jens thue jensens tagdækningsarbejde. højesteret stadfæster herefter dommen. i sagsomkostninger for højesteret skal aig europe s.a. betale 500.000 kr. til trelleborg phønix a/s, og danish crown amba skal betale 250.000 kr. til trelleborg phønix a/s. om- kostningsbeløbene er til dækning af udgifter til advokat og vidneførsel. ved fastsættelse af sagsomkostningerne har højesteret taget hensyn til sagens omfang, herunder at der også for højesteret har været gennemført syn- og skøn og afgivet forklaring af et betydeligt antal vid- ner. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal aig europe s.a. betale 500.000 kr. til trelleborg phønix a/s, og danish crown amba skal betale 250.000 kr. til trelleborg phønix a/s. - 18 - de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.