højesterets dom

højesterets dom afsagt fredag den

1. august 2012 sag 313/2011 (
2. afdeling) rigsadvokaten mod t1 og t2 a/s (advokat uffe baller, beskikket for begge) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i holstebro den
3. november 2010 og af vestre landsrets
4. afdeling den
5. juni
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: per walsøe, jytte scharling, jens peter christensen, henrik waaben og kurt rasmussen. påstande dommen er anket af de tiltalte, t1 og t2 a/s, med påstand for begge om strafbortfald, subsi- diært nedsættelse af bøderne. anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. supplerende sagsfremstilling det er for højesteret oplyst, at t1 gennem sit helejede anpartsselskab ejer 65 % af aktierne i t2 a/s, og at hans svigerfar, t2, ejer de resterende 35 % af aktierne i selskabet. dette var også tilfældet på gerningstidspunktet. - 2 - t2 a/s blev ved dom afsagt af retten i holstebro den
7. august 2010 idømt en bøde på 12.500 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1729 af
8. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport ved den
9. juni 2009 som transportvirksomhed at være ansvarlig for en transport af 30 kreaturer i strid med de fastsatte arealkrav. selskabet har endvidere vedtaget et bødeforelæg af
10. februar 2012 på 1.000 kr. for overtræ- delse af bekendtgørelse nr. 1729 af
11. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport ved den
12. december 2011 som transportvirksomhed at være ansvarlig for en transport af 30 kreaturer, uden at vogntoget var tilstrækkeligt afmærket. tidsforløbet i sagen har været som følger: dyretransporten fandt sted den
13. november 2008, og den
14. december 2008 modtog politiet en dyrlægefaglig erklæring i sagen. i perioden fra maj 2009 til oktober 2009 blev der foretaget afhøringer mv. af landmændene og t
15. den
16. juli 2010 modtog retten i holstebro anklage- skriftet, og der blev afsagt dom af byretten den
17. november
18. vestre landsret afsagde dom i ankesagen den
19. juni 2011, og procesbevillingsnævnet gav den
20. november 2011 til- ladelse til anke til højesteret. anbringender t1 og t2 a/s har gjort gældende bl.a., at der er tale om dobbeltstraf, når t1 dømmes som chauffør, og t2 a/s samtidig dømmes som transportør, idet t1 tillige er både direktør for og medejer af t2 a/s. de præventive hensyn, der kan begrunde en tiltale mod flere ansvarssub- jekter, gør sig derfor ikke gældende i denne sag. der er endvidere reelt tale om samme for- mueenhed, og der er dermed sket tilsidesættelse af forbuddet mod dobbeltstraf, herunder arti- kel 4 i den
21. tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention. det anførte bør i hvert fald føre til en nedsættelse af bøderne. ved strafudmålingen skal der endvidere tages hensyn til den lange sagsbehandlingstid med døde perioder hos anklagemyndigheden, og til at der er gået så lang tid, siden de strafbare handlinger blev begået. bøderne bør derfor bortfalde eller nedsættes, da der foreligger en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, ligesom straf- felovens § 82, nr. 13 og 14, bør anvendes. - 3 - anklagemyndigheden har gjort gældende bl.a., at der ikke er tale om dobbeltstraf. det følger af de generelle regler om strafansvar for juridiske personer, jf. straffelovens kapitel 5, samt af forarbejderne til dyreværnslovens § 28, at både chaufføren og arbejdsgiveren/vognmanden kan straffes i sager om ulovlig transport af dyr. t1 og t2 a/s kan ikke betragtes som samme formueenhed, og der er ikke anledning til at nedsætte bøderne. sagsbehandlingstiden har ikke haft en sådan længde, at dette udgør en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention. der er endvidere ikke grundlag for at bringe straffelovens § 82, nr. 13 og 14, i anvendelse. højesterets begrundelse og resultat t1 er dømt som chauffør ved dyretransporten, og t2 a/s er dømt, fordi selskabet var ansvar- lig for transporten. den omstændighed, at t1 også er direktør og daglig leder af vognmands- firmaet, kan ikke føre til nedsættelse af bøderne. det kan heller ikke føre til nedsættelse af bøderne, at t1 gennem sit anpartsselskab er hovedaktionær i vognmandsfirmaet, da der hver- ken formelt eller reelt er tale om den samme formueenhed. de præventive grunde, der ligger bag dyreværnsloven, taler i begge de anførte henseender imod strafnedsættelse for chaufføren eller selskabet. det bemærkes herved, at der ikke er sket tilsidesættelse af princippet om for- bud mod dobbeltstraf, ligesom der ikke er sket krænkelse af artikel 4 i den
22. tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention. den samlede sagsbehandlingstid ved politi og anklagemyndighed har været lidt under 1 år og 9 måneder, og sagsbehandlingstiden ved domstolene i tre instanser har været lidt over 2 år. når der tages hensyn til, at der skulle indhentes dyrlægefaglig erklæring, og at der har været flere tiltalte, der skulle afhøres af politiet, finder højesteret, at hverken sagsbehandlingstiden ved politi og anklagemyndighed, eller den tid, der er forløbet, siden de strafbare handlinger blev begået, kan føre til, at der foreligger en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention. højesteret finder heller ikke grundlag for at nedsætte bøderne med henvisning til straffelovens § 82, nr. 13 og
23. højesteret tiltræder herefter, at bøderne, der for t2 a/s skal fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, er udmålt som sket, og højesteret stadfæster derfor dommen. - 4 - thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t1 og t2 a/s skal hver især betale de sagsomkostninger for højesteret, der vedrører dem.