højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt onsdag den

1. september 2016 sag 105/2016 anklagemyndigheden mod t (advokat jakob fastrup) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i herning den
2. november 2015 og af vestre landsrets
3. afdeling den
4. februar
5. i påkendelsen har deltaget tre dommere: jon stokholm, vibeke rønne og henrik waaben. påstande anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at vestre landsrets kendelse af
6. februar 2016 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten. t har tilsluttet sig anklagemyndighedens påstand. sagsfremstilling mv. t er sigtet for en række overtrædelser af færdselsloven begået under kørsel på sin motorcykel den
7. oktober
8. han er bl.a. sigtet for tre forhold vedrørende overskridelse af den tilladte hastighed, som hver for sig medfører ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 11 og
9. hastighedsoverskridelserne er begået under et og samme kørselsforløb. retten i herning beslaglagde ved kendelse af
10. november 2015 såvel den motorcykel, som t havde benyttet under kørslen, som en personbil, som han også var registreret ejer af. - 2 - t kærede kendelsen til vestre landsret med påstand om ophævelse af beslaglæggelsen for så vidt angik personbilen. anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse af byrettens kendelse. ved kendelse af
11. februar 2016 ophævede vestre landsret beslaglæggelsen af personbilen. landsretten fandt, at der ikke i færdselslovens § 133 a, stk. 11, er den fornødne sikre hjemmel til at beslaglægge ts personbil med henblik på konfiskation efter reglerne om obligatorisk konfiskation. anklagemyndigheden kærede med procesbevillingsnævnets tilladelse landsrettens kendelse til højesteret med påstand om stadfæstelse af retten i hernings kendelse af
12. november
13. t nedlagde påstand om stadfæstelse af vestre landsrets kendelse af
14. februar 2016, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling i landsretten. ved brev af
15. august 2016 anmodede højesteret parterne om bemærkninger til forarbejderne til lov nr. 716 af
16. juni 2010 om ændring af færdselsloven og straffeloven (folketings- tidende 2009-10, tillæg a, lovforslag nr. l 179, s. 32) og til lov nr. 184 af
17. marts 2011 om ændring af færdselsloven (folketingstidende 2010-11,
18. samling, tillæg a, lovforslag nr. l 101, s. 22-23). i den anledning meddelte rigsadvokaten ved brev af
19. august 2016 bl.a.: ”i l 179 af
20. marts 2010, pkt. 3.4.2.2 er som eksempel på bestemmelsens anvendel- sesområde nævnt et tilfælde, hvor føreren inden for 3 år én gang har ført køretøjet med over 100 km i timen i tættere bebygget område med en hastighedsgrænse på 50 km i ti- men, én gang har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholpromille over 1,20 og derudover én gang forsætligt har voldt skade på eller nærliggende fare for andres person eller ting eller i øvrigt ført køretøjet på særlig hensynsløs måde. i l 101, pkt. 4.
21. er det anført, at konfiskation skal ske, uanset om de begåede forhold er til samtidig bedømmelse. det er dog tillige anført, at det ikke er hensigten, at flere overtrædelser begået under ét og samme kørselsforløb skal kunne føre til obligatorisk konfiskation. det forudsættes således, at de tre overtrædelser, der giver anledning til - 3 - obligatorisk konfiskation, skal være begået i forbindelse med tre forskellige kørsels- forløb.” højesterets begrundelse og resultat i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande ophæver højesteret landsrettens kendelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i byretten. thi bestemmes: landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten.