støtte for appellanten: dansk fjernvarme (advokat søren stenderup jensen) biintervenient
støtte for indstævnte: dansk vand- og spildevandsforening (danva) (advokat mads kobberø) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i hjørring den
loven. stk. 2. loven gælder
svarende for forstyrrelser ved støj, rystelser eller lignende. §2 skade efter denne lov omfatter … 3) andet formuetab og … §3 den, der som led i erhvervsmæssig eller offentlig aktivitet, der er anført i bilaget
lo- ven, forårsager en forurening, skal erstatte den skade, som forureningen medfører. stk.
fælde nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har med- virket
skaden ved forsæt eller uagtsomhed. … §7 loven begrænser ikke skadelidtes adgang
erstatning efter almindelige regler i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i medfør af anden lov- givning.” bilaget
miljøskadeerstatningsloven om offentlig og erhvervsmæssig aktivitet, der er omfat- tet af lov om erstatning for miljøskader, pkt. g. 2 og 3 samt pkt. j. 8 lyder således: ”g. kraft- og varmeproduktion. …
ladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28
udledning af spil- devand fra anlæg med en kapacitet på mere end 30 personækvivalenter eller spildevand, som indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand, el- ler som har en væsentlig anden sammensætning.” miljøskadeerstatningsloven (oprindeligt lov nr. 225 af 6. april 1994) bygger på betænkning nr. 1237/1992 om erstatning for miljøskader, der er afgivet af justitsministeriets udvalg om erstatning for miljøskader (miljøerstatningsudvalget). i lovforslaget
miljøskadeerstatningsloven hedder det bl.a. (folketingstidende 1993-94,
- læg a, lovforslag nr. l 123, sp. 4721 ff.): ”almindelige bemærkninger 1. indledning … efter forslaget skal der gennemføres generelle lovregler om det erstatningsansvar, der skal påhvile nærmere angivne typer af virksomheder for skader på personer, ting og miljøet. det foreslås, at der indføres et såkaldt objektivt erstatningsansvar for miljøska- der, dvs. et ansvar, der kan pålægges, uanset om der er begået fejl eller forsømmelser. det objektive ansvar skal påhvile visse særlig farlige eller forurenende virksomheder, herunder virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, visse autoværksteder, visse spildevandsanlæg samt virksomheder med nedgravede olie- tanke af en vis størrelse. det objektive ansvar skal gælde for både private og offentlige virksomheder. lovforslaget er udtryk for en gennemførelse af forureneren betaler-princippet, idet der pålægges de særlig farlige eller forurenende virksomheder m.v. erstatningsansvar for de miljøskader, som disse virksomheder forvolder, uanset om der i det enkelte
fælde er begået fejl eller forsømmelser fra virksomhedens side. det må anses for rimeligt og hensigtsmæssigt, at de virksomheder m.v., som er særlig farlige eller forurenende, og som i almindelighed opnår en økonomisk indtjening ved deres særlig farlige eller forurenende aktivitet, skal betale erstatning for de skader, som de forvolder som led i denne aktivitet. ud fra overordnede samfundsmæssige forde- lingssynspunkter bør sådanne skader dækkes af de pågældende virksomheder. objektivt ansvar må endvidere antages at have præventiv betydning, idet virksomheder- ne
skyndes
at foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå er- statningsansvar. - 4 - et objektivt ansvar vil også medføre en vigtig forbedring af skadelidtes retsstilling. ind- førelsen af det objektive ansvar sikrer, at skadelidte fremover vil kunne gennemføre krav om erstatning over for skadevolder også ved skader, der skyldes hændelige uheld. endelig
godeser regler om objektivt erstatningsansvar forskellige retstekniske hensyn. under den gældende retstilstand skal skadelidte bevise, at skadevolderen har begået fejl eller forsømmelser. dette bevis vil ofte være vanskeligt at føre for den skadelidte. en ordning med objektivt ansvar gør det overflødigt at føre bevis for, at skadevolder har begået fejl eller forsømmelser. denne omstændighed må antages at kunne medvirke
, at man i videre omfang end i dag vil kunne undgå retssager om forurenerens erstat- ningspligt. … 5.3. begrebet miljøskade ved fastsættelse af almindelige regler om ansvar for miljøskader bør det nøje afgrænses, hvornår der er tale om en forurening af miljøet, som vil kunne give anledning
erstat- ning. det må i samme forbindelse præciseres, hvilke skader der er omfattet af loven. i betænkningen foreslår miljøerstatningsudvalget, at begrebet »miljøskade« udformes i overensstemmelse med forureningsbegrebet, således som det er indarbejdet i den eksi- sterende (offentligretlige) lovgivning om miljøbeskyttelse. kernen i begrebet »forurening« i de foreslåede regler bliver herefter, at der skal være sket en forrykkelse af den økologiske balance. dog bør ikke enhver forrykkelse af den økologiske balance anses som en forurening i lovens forstand. forrykkelsen må gå ud over, hvad der efter områdets karakter må forventes eller tåles, således som det ligeledes kræves efter naboretlige regler om erstatning. udvalgets forslag
afgrænsning af, hvilke skader der skal berettige
erstatning, er udformet i overensstemmelse med den gældende retstilstand inden for erstatningsrettens område. skadesbegrebet omfatter person- og tingsskade og andet formuetab. også rime- lige omkostninger
afværgelse eller forebyggelse af skade eller
genopretning af miljøet er omfattet af det foreslåede skadesbegreb. skader efter betænkningens lovudkast omfatter sådanne skader, som der i dag efter rets- praksis gives erstatning for efter dansk rets almindelige regler. det betyder, at der ikke gives erstatning for ikke-økonomiske tab (også kaldet ideel skade), medmindre der fore- ligger særlig lovhjemmel dertil. erstatning for tab af økonomiske værdier gives endvi- dere kun
de personer, der må anses for at høre
den erstatningsretligt værnede per- sonkreds. der kan således ikke gives en borgergruppe godtgørelse for den ideelle skade, der består i, at de pågældende ikke kan anvende et forurenet område
fritidsformål. derimod kan miljømyndighederne få erstatning for omkostninger
afværgelse eller forebyggelse af skade eller
genopretning af miljøet i det omfang, myndighederne efter lovgivningen har ret eller pligt
at foretage skridt
afværgelse eller forebyggelse af skade eller
genopretning af miljøet. angående begrebet miljøskade henvises i øvrigt
betænkningen, s. 142-146 og 168- 176. - 5 - justitsministeriet er enig i den nævnte fastlæggelse af begrebet miljøskade, og lov- forslaget er udformet i overensstemmelse hermed. der henvises
lovforslagets §§ 1-2 og bemærkningerne
disse bestemmelser. 5.4. kredsen af ansvarlige skadevoldere … det skal fremhæves, at der kun er erstatningsansvar efter udvalgets forslag, hvis skaden er forårsaget af de særlig farlige eller forurenende aktiviteter, der udøves af den virk- somhed, som det objektive ansvar påhviler. skyldes skaden forhold, der ikke har nogen forbindelse med disse særlige farlige eller forurenende aktiviteter, er virksomheden så- ledes ikke objektivt erstatningsansvarlig efter bestemmelsen. er f.eks. en virksomhed omfattet af det objektive ansvar, alene fordi den har en nedgravet olietank på mindst 6.000 liter, vil virksomheden derfor kun være objektivt erstatningsansvarlig, hvis der sker en forureningsskade, der er forårsaget af olie fra virksomhedens olietank. … bemærkninger
lovforslagets enkelte bestemmelser …
bestemmelsen giver rammerne for, hvad der efter forslaget skal forstås ved »miljøet«. stk. 1 fastsætter, at loven skal gælde for skader, der er forvoldt ved forurening af »luft, vand, jord eller undergrund«. disse udtryk, der stemmer overens med § 1, stk. 2, nr. 1, i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, skal forstås meget bredt. »vand« omfat- ter således bl.a. grundvand, vandløb, søer og havet. efter bestemmelsen i stk. 2 skal lo- ven
svarende gælde for forstyrrelse ved støj, rystelser eller lignende. der er ikke i loven givet en definition af, hvad der skal forstås ved »forurening«. ud- trykket forurening skal imidlertid fortolkes på samme måde som i miljøbeskyttelseslo- ven. i betænkning nr. 590/1970 vedrørende den offentlige hygiejne m.v., som ligger
grund for miljøbeskyttelsesloven, er det angivet, at udtrykket forurening omfatter »ud- sendelse af … produkter, svingninger eller stråling, der normalt ikke forekommer i om- givelserne, eller som normalt forekommer i omgivelserne i lavere koncentrationer eller på et lavere niveau.«. kernen i begrebet forurening (af miljøet) i henhold
stk. 1 i bestemmelsen er herefter, at der sker en forrykkelse af den økologiske balance. det er imidlertid ikke enhver forrykkelse af den økologiske balance, der udgør en foru- rening i lovens forstand. forrykkelsen må gå ud over, hvad der efter områdets karakter må forventes eller tåles. dette krav, som også kendes fra naboretten, betyder, at der ikke er tale om en forurening, som vil være omfattet af loven, hvis forrykkelsen af den øko- logiske balance ikke overstiger, hvad der er sædvanligt på det pågældende sted. kravet betyder endvidere, at der ikke er tale om en forurening, hvis forrykkelsen af den økolo- giske balance ikke går videre, end hvad der må forventes. selv om et område har hen- ligget som landlig idyl, kan områdets beliggenhed i nærheden af en storby eller ved en betydelig trafikåre medføre, at en beboer inden for et sådant område må tåle en væsent- lig ændring i kvarterets beskaffenhed. det vil efter omstændighederne også gælde, selv - 6 - om beboeren havde indrettet sig på et tidspunkt, hvor trafikåren endnu ikke var ført igennem. kravet om tålegrænse m.v. betyder også, at der ikke er tale om en forurening i lovens forstand, hvis forrykkelsen af den økologiske balance er uvæsentlig. derimod kan der godt være tale om en forurening, selv om forrykkelsen af den økologiske balance ikke er af varig karakter som f.eks. ved udslip af sundhedsfarlige stoffer. … det vil normalt – ligesom inden for naboretten – ikke give anledning
tvivl at fastlæg- ge det område, som forrykkelsen af den økologiske balance skal måles i forhold
. det forudsættes dog, at området ikke skal have en særlig stor udstrækning. bestemmelsen rummer derfor efter omstændighederne mulighed for at give erstatning i
fælde, hvor forrykkelsen af den økologiske balance ikke har påvirket »det ydre miljø«, men er be- grænset
»klimaet indendørs«, f.eks.
en etagebygning. …
… forslaget omfatter miljøskader, der stammer fra fast ejendom eller anlæg, hvorpå en of- fentlig eller privat virksomhed udfører særlig farlige eller forurenende aktiviteter. det gælder, uanset om virksomheden er ejer eller bruger af ejendommen eller anlægget. sker der en miljøskade under transport uden for virksomhedens faste ejendom eller an- læg, vil virksomheden ikke ifalde erstatningsansvar efter bestemmelsen. … …
… i det omfang, de regler, der er eller vil blive fastsat i eller i medfør af anden lovgivning, giver den, der lider en skade på grund af forurening af miljøet, en bedre retsstilling end bestemmelserne i dette forslag, medfører bestemmelsen i § 7, at skadelidte vil kunne kræve erstatning efter disse særlige regler i lovgivningen. den, der har lidt en skade på grund af miljøforurening, har således valget mellem at kræve erstatning efter forslagets bestemmelser eller efter andre lovbestemmelser, som måtte være gunstigere for den på- gældende.” i betænkning nr. 1237/1992 om erstatning for miljøskader, s. 19 ff., hedder det bl.a.: ”kapitel 1 gældende ret 1.1. problemafgrænsning. 1.1.1. begrebet miljøskade. … udvalget har derfor ved gennemgangen af den gældende retstilstand ikke forsøgt at fo- retage nogen nærmere afgrænsning af de elementer, der bør indgå i en definition af en - 7 - »miljøskade«, men er gået ud fra en bred forståelse af »miljøskade«. udvalget har såle- des lagt
grund, at det karakteristiske ved en »miljøskade« er, at der sker en forure- ning, dvs. en skadelig påvirkning af omgivelserne. denne forurening kan resultere i, at bestemte personer, herunder juridiske personer, eller offentlige myndigheder lider et tab. om en nærmere afgrænsning af »miljøskade« henvises
bemærkningerne
i ud- valgets udkast
lov om miljøerstatning. …” bekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelses- loven) § 1, § 2, § 27, stk. 1, samt § 28, stk. 1-3, lyder således: ”kapitel 1 formål m.v. §1 loven skal medvirke
at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. stk. 2. med denne lov
sigtes særligt 1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibra- tions- og støjulemper, 2) at
vejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for men- nesker, 3) at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer, 4) at fremme anvendelse af renere teknologi og 5) at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndte- ring. §2 loven omfatter 1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være
skade for miljø og sund- hed, eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund, … kapitel 4 beskyttelse af overfladevand § 27 stoffer, der kan forurene vandet, må ikke
føres vandløb, søer eller havet, ligesom så- danne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. der kan dog efter § 28 gives
ladelse
, at spildevand
føres vandløb, søer eller havet. … - 8 - § 28 kommunalbestyrelsen giver
ladelse
, at spildevand
føres vandløb, søer eller ha- vet, jf. dog stk.
ladelse i henhold
stk. 1
udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold
stk. 3. kommunalbestyrelsen giver
ladelse
slutning af spildevand
anlæg, der
hører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, samt dertil hørende udløbsledninger under over- holdelse af
ladelsen i stk.
miljøbeskyttelsesloven hedder det bl.a. (folketingsti- dende 1990-91, 2. samling,
læg a, lovforslag nr. l 74, sp. 1513 ff.): ”bemærkninger
lovforslaget almindelige bemærkninger … 2. princippet om renere teknologi … den gældende lovs forureningsbegreb hænger sammen med denne kilde-orienterede be- tragtning af miljøbeskyttelsesindsatsen. således opfattes fast affald eller restprodukter fra en virksomheds produktion ikke som en del af virksomhedens forurening, når disse restprodukter føres bort fra virksomheden
deponering eller forbrænding. ud fra en teknisk – og miljømæssig – betragtning er dette en vilkårlig og uhensigtsmæssig af- grænsning: der består nemlig ofte en mulighed for at »flytte« forureningen fra luftforu- rening
vandforurening ved at vaske røggassen, fra luftforurening
fast affald ved at filtrere røggassen, og fra vandforurening
fast affald ved at deponere slam fra et spil- devandsanlæg. en sådan »flytning« af belastningen fra luft
vand eller jord – eller omvendt – kan ik- ke anses for at være en miljømæssigt
fredsstillende løsning på langt sigt. ganske vist kan man afbøde lokale belastninger ved at flytte forureningen fra en form
en anden, eller fra et sted
et andet. men på længere sigt og set i et helhedsperspektiv kan sådan- ne løsninger kun ses som midlertidige nødløsninger. ud fra brundtlandkommissionens anbefalinger om en bæredygtig udvikling er det nødvendigt at sætte ind med forebyg- gende indsatser, som ud fra et helhedsperspektiv søger at begrænse energi- og ressour- ceanvendelsen mest muligt. forureningsbegrebet må bygge på en vurdering af hele det kredsløb, som stoffer, pro- dukter og materialer gennemløber fra udvinding, oparbejdning, behandling, montering,
forbrug og bortskaffelse ved deponering og forbrænding. derfor må også frembrin- - 9 - gelsen af fast affald og restprodukter på en virksomhed anskues som en del af virksom- hedens forurening. ud fra samme kredsløbsbetragtning må også de varer og produkter, som
føres miljøet i senere led: under forbrug, eller ved bortskaffelsen som affald, inddrages under den miljømæssige helhedsvurdering. … bag princippet om renere teknologi ligger der en erkendelse af, at en forureningsbe- kæmpelse, som kun retter sig mod eet led i kredsløbet, f.eks. produktionsleddet, og be- tragter dette isoleret, måske blot medfører, at problemet flytter over i næste led. … bemærkninger
lovforslagets enkelte bestemmelser
kapitel 1 … den hidtidige miljøbeskyttelseslov har i vidt omfang bygget på en indsats mod forure- ning fra enkeltkilder gennem rensningsforanstaltninger. i kapitlet understreges det, at vægten først og fremmest bør lægges på at forebygge problemernes opståen og sikre en bæredygtig udvikling ved at anvende renere teknologi og ved at regulere hele det kreds- løb af materialer og produkter, som gennemstrømmer vores samfund. …
1 angiver, at en sikring af menneskenes levevilkår og de økologiske kredsløb gør det nødvendigt, at areal- og naturressourcerne udnyttes som led i en bære- dygtig udvikling. bestemmelsen bygger således på den voksende erkendelse af, at miljøproblemerne ikke blot er lokale og veldefinerede, men at de tværtimod er globale, mangfoldige og kom- plekse og i høj grad integreret i hele samfundsøkonomien. med den nye formålsbestemmelse lægges der således op
, at den fremtidige miljøpoli- tik tager udgangspunkt i en ændret opfattelse af vekselvirkningen mellem menneske og natur. en opfattelse, der ser det samfundsmæssige stofskifte med naturen - lige fra ud- vinding af råstoffer, over produktion og forbrug
affaldsbortskaffelse - i sammen- hæng. … det er erkendelsen af, at en forureningsbekæmpelse, som kun retter sig mod et enkelt led i kredsløbet, f.eks. produktionsleddet, og betragter dette isoleret, måske blot medfø- rer, at problemet flyttes over i næste led i kredsløbet, der ligger bag målsætningen om at fremme renere teknologi. derfor er rensningsforanstaltninger, som jo har været den tra- ditionelle måde at angribe forureningsproblemer på, ikke omfattet af betegnelsen »rene- re teknologi«. det har vist sig, at rensning af spildevand og luft har medført problemer ved deponeringen af restprodukter, hvorved et forureningsproblem afløses af et andet. …
- 10 - bestemmelsen beskriver ligesom den nuværende lovs § 2, hvilket »forureningssubjekt« og dertil hørende »beskyttelsesobjekt«, der er omfattet af loven. beskyttelsesobjektet er omtalt i stk. 1, nr. 1, som luft, vand, jord og undergrund, hvilket trods ændret formulering er i overensstemmelse med den hidtidige lovgivning. som om- talt ovenfor under § 1 har undergrunden også været betragtet som en del af beskyttel- sesobjektet på trods af, at det ikke har været direkte nævnt. »vand« anvendes her som en samlebetegnelse for hav, søer, vandløb og grundvand samt vand, der i øvrigt skal an- vendes
vandforsyning, ligegyldigt hvor det befinder sig. med hensyn
forureningsbegrebet er »udsendelse af stoffer« stadig et centralt element. som noget nyt er det imidlertid i stk. 1, nr. 1, fastslået, at også udsendelse af mikroor- ganismer, der kan være
skade for miljø og sundhed, er omfattet af loven. …
kapitel 5 … som led i miljøministeriets løbende prioritering af opgaverne på miljøområder forbere- der ministeriet en ny bekendtgørelse om godkendelse af særligt forurenende virksomhe- der, hvorpå listen over særligt forurenende virksomheder vil blive reduceret væsentligt. formålet med revisionen er primært at fjerne sådanne typer og/eller størrelser af virk- somheder og anlæg, som i dag næppe kan betragtes som særligt forurenende eller som er af mindre miljømæssig, ikke landsdækkende betydning. … som udgangspunkt for listereduktionen vil det blive lagt
grund, at følgende virksom- heder kan udgå: … - virksomheder, hvis væsentligste forureningsproblem er spildevand, da dette forure- ningsproblem under alle omstændigheder vil blive reguleret gennem vilkår i spilde- vandstilladelser,” bekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningssel- skaber m.v. (betalingsloven) § 2 a, stk. 1 og stk. 9, lyder således: ”bidrag … §2a for afledning
et spildevandsforsyningsselskab af spildevand, herunder filterskylle- vand, kølevand og genanvendt tagvand, betales et årligt vandafledningsbidrag, jf. dog stk. 2 og § 2 b. der betales endvidere vandafledningsbidrag for afledning af vand, der kan sidestilles med spildevand, herunder afværgevand, jf. dog § 2 b. … - 11 - stk. 9. ejendomme, der afleder særlig forurenet spildevand, pålignes særbidrag, såfremt
ledningen giver anledning
særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.” bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald
jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) § 6, stk. 1, samt § 15, stk. 1, lyder således: ”§ 6 affald, der skal anvendes
jordbrugsformål eller
føres husdyrgødningsbaserede bio- gas- eller forarbejdningsanlæg, skal overholde grænseværdierne i bilag 2 og må ikke in- deholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. affaldet skal være prøve- taget og analyseret i henhold
… kapitel 6 krav
anvendelse af slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kil- desorteret affald
jordbrugsformål § 15 slam fra offentlige spildevandsanlæg og biologisk behandlet kildesorteret affald fra husholdninger, institutioner og private virksomheder, der skal anvendes
jordbrugs- formål, skal være prøvetaget og analyseret i henhold
ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeris bekendtgørelse om
syn med spildevandsslam m.m.
jord- brugsformål. …” anbringender fjernvarmeværket har gjort gældende navnlig, at fjernvarmeværket ikke har pådraget sig et erstatningsansvar over for forsyningen, idet der ikke foreligger det fornødne ansvarsgrundlag i form af objektivt ansvar efter miljøskadeerstatningsloven eller efter reglerne om erstatning uden for kontrakt. miljøskadeerstatningsloven finder efter sin ordlyd og forarbejder ikke anvendelse i denne sag, idet der ikke er sket en miljøskade. der er ikke sket en forrykkelse af den økologiske balance i naturen og uden for det lukkede system, som afledningen af spildevand fra fjernvarmeværket
fjerritslev renseanlæg er. der indtræder i lovens forstand først en ”forurening” eller ”mil- jøskade”, når forurenende stoffer kommer i fysisk forbindelse med lovens eksterne beskyttel- sessubjekter, herunder eksempelvis vand, jord mv., således som det er forudsat i højesterets dom i ufr 2011.465. - 12 - spildevandet er udledt fra fjernvarmeværket
fjerritslev renseanlæg i henhold
kommu- nens
slutningstilladelse gennem et lukket kloaksystem. på renseanlægget er spildevandet blevet behandlet og udledt
den nærliggende recipient og slammet bortskaffet på en miljø- mæssigt forsvarlig måde. der er således ikke sket nogen forrykkelse af den økologiske balan- ce uden for spildevandssystemet og dermed ikke nogen ”forurening” eller nogen ”skade” om- fattet af miljøskadeerstatningsloven. havde det været
fældet, ville forsyningen være an- svarssubjektet. et spildevandsforsyningsselskab er ikke en erstatningsberettiget skadelidt, fordi dets rensean- læg er etableret
at modtage og behandle forurenet spildevand, og fordi det har
strækkelig lovhjemmel
at søge sine omkostninger dækket hos brugerne. der foreligger efter miljøskadeerstatningsloven heller ikke den fornødne årsagsforbindelse mellem den påståede ansvarspådragende handling eller undladelse og de omkostninger
bortskaffelse af spildevandsslammet i perioden 2009-2011, som forsyningen har afholdt. i forbindelse med udarbejdelsen af miljøskadeerstatningslovens bilag, der angiver de aktivite- ter, der er omfattet af miljøskadeerstatningsloven, blev det således anført, at fjernvarmeværker var medtaget på listen på grund af forureningsrisikoen i forbindelse med anvendelse af fossile brændsler. virksomheder, hvis væsentligste forureningsproblem er spildevand, blev undtaget fra listen med henvisning
, at dette forureningsproblem under alle omstændigheder ville blive reguleret gennem vilkår i spildevandstilladelser, jf. betænkning 1237/1992, s. 127. det kausalitetskrav, der er beskrevet i miljøskadeerstatningslovens § 3, stk. 1, er ikke opfyldt, fordi forureningen i denne sag i givet fald ikke relaterer sig
de særlige forureningsrisici, der begrundede, at fjernvarmeproducerende virksomheder blev optaget på lovens liste under punkt g. da der ikke er en direkte sammenhæng mellem forureningen, der i givet fald måtte være sket fra fjernvarmeværket, og den hævdede miljøskade, er skaden ikke omfattet af mil- jøskadeerstatningsloven. fjernvarmeværket har heller ikke pådraget sig et ansvar ved en culpøs handling eller undla- delse. der har alene været vilkår om cadmiumindholdet i processpildevandet, og forsyningen har ikke løftet bevisbyrden for, at der er sket overtrædelser af disse grænseværdier i netop - 13 - processpildevandet. der er på værket ikke andre kilder
forhøjet udledning af cadmium end processpildevandet. herudover gøres det gældende, at der foreligger samvirkende skadesårsager, idet fjernvarme- værket alene udleder mellem 4 og 10 pct. af den samlede cadmiumtilledning
fjerritslev renseanlæg og derfor ikke kan være eneansvarlig for det påståede tab. forsyningens omkostninger
bortskaffelse af spildevandsslam er heller ikke en adækvat følge af den påståede ansvarspådragende undladelse. det forhold, at spildevandsafledning i danmark normalt er håndteret efter miljølovgivningen, gør, at det ikke har været påregneligt for fjernvarmeværket, at en overskridelse af grænseværdien for cadmium i spildevandet kun- ne føre
et tab hos forsyningen, som kan kræves erstattet efter miljøskadeerstatningsloven eller reglerne om ansvar uden for kontrakt. fjernvarmeværket har alene kunnet påregne at blive pålignet et særbidrag efter betalingsloven og forsyningens betalingsvedtægt. muligheden for at køre spildevandsslam ud på landbrugsjord er heller ikke en erstatningsret- ligt værnet interesse, men beror på en politisk beslutning truffet af sammenlægningsudvalget i jammerbugt kommune. forsyningen har udvist en sådan egen skyld eller manglende opfyldelse af tabsbegrænsnings- pligten, at en eventuel erstatning skal bortfalde eller nedsættes. forsyningen kunne ved en mere hensigtsmæssig reaktion på konstateringen af cadmiumindholdet i spildevandsslammet have sikret, at der ikke blev udledt så meget cadmium
slammet. forsyningen har desuden ikke lidt et tab ved at bortskaffe spildevandsslam i perioden 2009- 2011. spildevandsslammet fra fjerritslev renseanlæg kunne ikke være blevet kørt ud på landbrugsjord uanset indholdet af cadmium. der foreligger ingen konkrete aftaler med land- mænd herom, og slammet var ikke prøvetaget og analyseret i henhold
bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000 om
syn med spildevandsslam m.m.
jordbrugsformål og bilaget her-
. heraf fremgår bl.a., at prøvetagning og analyse fra den 17. december 2008 skulle være gennemført med 2 måneders intervaller, hvilket ikke skete. - 14 - omkostningerne forbundet med de ca. 500 tons slam, som blev fjernet på grund af anden for- urening, og som ikke blev separeret efter, at slammet i 2009 kom
bage
slamlagerpladsen, er fjernvarmeværket under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for, da det ikke havde været nødvendigt at bortskaffe slammet, såfremt det var blevet separeret, da det kom
bage. i så fald havde man kunnet køre slammet ud på landbrugsjord. forsyningen har gjort gældende navnlig, at der gælder et objektivt ansvar for miljørelaterede skader, som hidrører fra de virksomhedstyper, der er omfattet af bilaget
miljøskadeerstat- ningsloven. kraft- eller varmeproducerende anlæg er omfattet af disse virksomhedstyper, jf. lovens bilag, pkt. g., og fjernvarmeværket er derfor erstatningsansvarlig. udledningen i den relevante periode har været i strid med
slutningstilladelsen, men selv hvis det ikke var
fældet, ville fjernvarmeværket være erstatningsansvarlig på objektivt grundlag. der er tale om en meget stor udledning af cadmium i perioden, der ligger ud over, hvad forsyningen skal tåle, og udledningen skiller sig markant ud fra den
ledning
forsy- ningen, der er set såvel før som efter perioden. miljøskadeerstatningsloven omfatter bl.a. forurening af vand, jf. § 1, stk. 1, og den skade, herunder formuetab, jf. § 2, nr. 3, der hermed opstår. udledning af spildevand er også omfat- tet af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb, jf. lovens kapitel 4, der netop omhandler spildevand. fjernvarmeværkets anbringende om, at denne udledningsform ikke er omfattet af miljøskadeerstatningsloven, er ikke holdbart. det ville være uantageligt, såfremt forsynings- selskaber skulle kunne påføres skader via miljømæssige udledninger, uden at forsyningssel- skaberne har den beskyttelse i miljøskadeerstatningslovens objektive ansvarsnorm, som alle andre, der påføres miljørelaterede skader, har. kloaksystemet er heller ikke et lukket system. kloaksystemet
bageholder ikke spildevandet, og cadmium, der
ledes kloaksystemet, forsvinder ikke ved at blive ledt
kloaksystemet. det vil i et vist omfang blive oparbejdet i slammet, men vil også i et vist omfang gå videre fra rensningsanlægget
recipienten, idet slammet ikke
bageholder det hele. den del af cadmi- ummet i spildevandet, der opsamles i slammet, forsvinder heller ikke, men vil blive
ført jorden, hvis slammet udbringes på landbrugsjord, eller luften, hvis slammet afbrændes. - 15 - den skete skade er forårsaget af netop de særligt forurenende aktiviteter, der er baggrunden for, at virksomhedstyper som fjernvarmeværket er blevet optaget på listen. et fjernvarmeværk er ligesom et slagteri og en medicinalvirksomhed en listevirksomhed og derfor omfattet af miljøskadeerstatningsloven uden begrænsning
de miljøparametre, som er virksomhedstypens væsentligste. er man derimod omfattet af miljøskadeerstatningsloven uden at drive godkendelsespligtige aktiviteter, som det f.eks. gælder for virksomheder, der har nedgravede olietanke over 6.000 l, er det kun forureningen fra selve olietanken, der er omfat- tet af miljøskadeerstatningsloven, og ikke forurening fra andre aktiviteter på den pågældende virksomhed. antog man, at de virksomheder, der er omfattet af bilaget
miljøskadeerstatningsloven, kun er omfattet af loven for så vidt angår visse miljøparametre, ville det være vanskeligt at anven- de loven i praksis, og det ville også være i strid med lovens formål om enkelhed. forsyningen skulle heller ikke have dækket sit tab eller sine ekstraudgifter ved at opkræve særbidrag fremfor ved at fremsætte erstatningskravet. særbidrag knytter sig efter reglerne herom
udledning af spildevand med et accepteret forhøjet indhold af forurenende stoffer, hvilket ikke er situationen i denne sag, hvor den ekstraordinært store udledning ikke var ac- ceptabel. antog man i øvrigt, at der var adgang
at opkræve særbidrag i en situation, hvor der forelig- ger et tab omfattet af et erstatningsansvar, ville det ikke betyde, at skadelidte var tvunget
at bruge særbidragsvejen og ikke erstatningsvejen. det ville heller ikke medføre, at erstatnings- kravet bortfaldt, jf. ufr 2001.1709 h. såfremt højesteret finder, at der ikke gælder et objektivt ansvar, påhviler der fjernvarmevær- ket et culpaansvar. på miljøområdet gælder der en skærpet culpanorm. fjernvarmeværket har handlet culpøst ved at udlede store mængder cadmium i den relevante periode på trods af viden om, at cadmiumudledningen var et tema, der krævede virksomhe- dens opmærksomhed. - 16 - det er sandsynliggjort, at cadmiumudledningen skyldes enten problemer med fjernvarme- værkets interne rensningssystem eller direkte afløb fra askekælderen. det er desuden ikke en betingelse for at statuere culpaansvar på miljøområdet, at den præcise årsag
udledningen er kendt, jf. ufr 2001.1709 h. det er herudover
ledningen af meget store mængder cadmium fra fjernvarmeværket, der er årsagen
, at slammet ikke kunne udbringes på landbrugsjord, hvilket resulterede i det tab, som retssagen vedrører. forsyningen har godtgjort, at årsagen
de meget høje – og tabsudlø- sende – cadmiumværdier, der blev målt i slammet i den relevante periode, skyldes
ledning fra fjernvarmeværket. en mulig ”baggrundskoncentration” fra andre kilder end fjernvarme- værket ændrer ikke ved, at der er årsagsforbindelse. tabet ville ikke være opstået uden den forøgede udledning fra fjernvarmeværket. slambekendtgørelsens analysekrav gælder ikke for spildevand, hvor
synsbekendtgørelsen derimod gælder. kravene
analysefrekvensen er overholdt. det er i øvrigt ikke manglende analyser, der er årsag
, at slammet ikke blev udbragt. forsyningen har ikke
sidesat sin tabsbegrænsningspligt. det har ikke været fysisk muligt at adskille nyt og gammelt slam. hvis man havde kunnet finde en anden miljøgodkendt plads
at opbevare slammet, havde det medført udgifter
leje eller etablering af denne eksterne plads. forklaringer der er for højesteret afgivet supplerende forklaring af kenny lundtofte og af jesper hansen. højesterets begrundelse og resultat jammerbugt forsyning a/s konstaterede i en periode fra 2009
2011, at indholdet af cadmi- um i det slam, der var deponeret på fjerritslev renseanlæg, overskred grænseværdien for ud- bringning af slam på landbrugsjord. sagen angår spørgsmålet om, hvem der skal bære de økonomiske følger af, at forsyningen herefter bortskaffede slammet
tyskland i stedet for at udbringe slammet på landbrugsjord. - 17 - højesteret finder, at det som anført af landsretten må lægges
grund, at overskridelserne af grænseværdierne for cadmium i slammet hos forsyningen skyldtes en ekstraordinær stor ud- ledning af cadmium i spildevandet fra fjerritslev fjernvarmeværk a.m.b.a., og at det ligeledes må lægges
grund, at udledningen i den pågældende periode har oversteget den
ladte grænseværdi i et omfang, der ikke måtte forventes eller tåles. for at der kan gives erstatning efter miljøskadeerstatningsloven, skal der være tale om en for- urening som nævnt i lovens § 1, og denne forurening skal have forårsaget en skade som nævnt i lovens § 2. det fremgår af forarbejderne
miljøskadeerstatningsloven bl.a., at forureningsbegrebet skal forstås på samme måde som efter miljøbeskyttelsesloven, og at kernen i begrebet ”forure- ning” herefter er, at der skal være sket en forrykkelse af den økologiske balance. forurenings- begrebet må i overensstemmelse med forarbejderne
miljøbeskyttelsesloven forstås bredt og som angående hele det kredsløb, som stoffer, produkter og materialer gennemløber fra udvin- ding, oparbejdning, behandling, montering,
forbrug og bortskaffelse ved deponering og forbrænding. højesteret
træder på den anførte baggrund, at udledning af tungmetallet cadmium i kloaksy- stemet i et omfang som sket, er omfattet af forureningsbegrebet i miljøskadeerstatningslovens § 1. højesteret
træder endvidere, at det forhold, at slammet som følge af for høj forekomst af cadmium ikke kunne udbringes på landbrugsjord, må anses for en skade, som er forårsaget af forureningen, jf. lovens § 2. da den skete forurening må anses for at være en følge af den fjernvarmeproducerende aktivitet, der har begrundet, at fjernvarmeværket er en listevirksom- hed omfattet af bilaget
miljøskadeerstatningsloven, er fjernvarmeværket objektivt ansvar- lig for den skade, som forureningen af slammet har medført, jf. lovens § 3. forsyningens ad- gang
at opkræve særbidrag kan ikke føre
et andet resultat. fjernvarmeværket er herefter erstatningsansvarlig for det tab, som forsyningen har haft som følge af, at slammet ikke kunne udbringes på landbrugsjord. højesteret
træder, at der ikke er grundlag for at nedsætte erstatningen som følge af, at for- syningen muligvis ikke foretog
strækkelige prøver, og at der ikke er grundlag for at undtage - 18 - den del af slammet, der stammer fra 2008, fra tabsopgørelsen. herefter, og da det, som fjern- varmeværket i øvrigt har anført, ikke kan føre
et andet resultat, stadfæster højesteret dom- men. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for højesteret skal fjerritslev fjernvarme a.m.b.a. betale 100.000 kr.
jammerbugt forsyning a/s. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.