dom afsagt den 7. januar 2014 i sag nr. bs 8-1948/2011: jammerbugt forsyning a/s lundbakvej 5 9490 pandrup mod fjerritslev fjernvarmeværk a.m.b.a. industrivej 27 9690 fjerritslev sagens baggrund og parternes påstande sagen, der er anlagt den 21. december 2011, vedrører spørgsmål om ansvaret for et forhøjet indhold af cadmium i slammet på jammerbugt forsyning a/s' rensningsanlæg i fjerritslev i perioden 2009-2011 og om erstatning for omkostninger som følge heraf. sagsøgerens påstand er: fjerritslev fjernvarmeværk a.m.b.a. tilpligtes at betale 1.774.319,29 kr. til jammerbugt forsyning a/s med tillæg af procesrente af 1.429.622,50 kr. fra sagsanlæg til 20. september 2013 og af 1.774.319,29 kr. fra den 21. september 2013 og til betaling sker. sagsøgtes påstand er: frifindelse. oplysningerne i sagen jammerbugt forsyning (herefter forsyningen) konstaterede i en periode fra 2009 et forhøjet indhold af cadmium i slammet på rensningsanlægget i fjerritslev. det forhøjede indhold af cadmium bevirkede, at slammet ikke kunne køres ud på landbrugsjord. slammet blev i stedet kørt til tyskland. for at få afdækket kilden til forhøjede cadmiumindhold i slammet iværksatte forsyningen i august-november 2010 målinger ved fjerritslev fjernvameværk (herefter fjernvameværket). disse målinger blev foretaget i en brønd umiddelbart før spildevandet fra fjernvameværket løb ud i det offentlige kloaksystem. disse målinger viste en væsentlig overskridelse af grænserne for cadmiumindholdet i fjernvarmeværkets udledningstilladelse. af udledningstilladelsen af 10. august 2004 fremgår, at grænseværdien for cadmium i processpildevandet er 0,003 mg/l. der skal udtages 6 kontrolprøver jævnt fordelt over et år. disse kontroller var i overensstemmelse med anvisning i udledningstilladelsen blevet foretaget i en brønd inde på anlægget, og viste ikke overskridelser af betydning. forsyningen bad firmaet orbicon foretage undersøgelser med henblik på at be- eller afkræfte forsyningens formodning om, at kilden til det for høje cadmium indhold i slammet var udledninger fra fjernvarmeværket. orbicon konkluderede i en rapport af 29. marts 2011: "det vurderes... at det er overvejende sandsynligt, at kilden til det alt for høje indhold af cadmium i slam fra fjerritslev renseanlæg er fjerritslev fjernvarmeværk amba." - 2 - på foranledning af fjernvameværket foretog firmaet enviclean aps en vurdering af orbicons rapport. i et notat af 22. maj 2011 konkluderes: "... at jammerbugt forsyning ikke har et tilstrækkeligt datagrundlag for en beregning som viser hvor meget fjerritslev fjernvarmeværk udleder af cadmium i forhold til den samlede belastning til renseanlægget, og dermed et grundlag for en økonomisk konsekvensberegning." fjernvarmeværket fik den 26. januar 2011 påbud om inden den 1. marts 2011 at overholde grænseværdien på 0,003 mg/l i den samlede udledning fra virksomheden til offentlig kloak og dokumentere dette ved prøveudtagning i samme brønd, som prøverne med overskridelserne var udtaget. jammerbugt forsynings krav er opgjort således: 2011: transport til tyskland af 780,28 tons slam a 600 kr: 468.168,00 kr. sparet på udbringning på landbrugsjord 780,28 tons a 171,19 kr. 133.576,64 kr. administration 7.700,00 kr. driftspersonale 2.800,00 kr. rådgiver 98.417,34 kr. analyser 10.715,90 kr. advokat 63.697,16 kr. ialt 2011 517.921,76 kr. 2010: transport til tyskland af 1244,48 tons slam a 600 kr: 746.688,00 kr. sparet på udbringning på landbrugsjord 1244,48 tons a 210,67 kr. 262.176,46 kr. administration 13.200,00 kr. analyser 14.030,00 kr. ialt 2010 511.741,54 kr. 2009: transport til tyskland af 869,88 tons slam a 590 kr: 468.168,00 kr. sparet på udbringning på landbrugsjord 869,88 tons a 166,66 kr. 133.576,64 kr. leje af gummiged 10.000,00 kr. administration 8.800,00 kr. analyser 2.731,50 kr. ialt 2009 389.788,12 kr. samlet 2009-2011: 1.419.451,43 kr. med tillæg af moms 354.862,86 kr. ialt 1.774.314,29 kr. - 3 - under sagen er der afholdt syn og skøn ved civilingeniør morten steen sørensen. af skønserklæringen fremgår: "... besvarelse af skønstema ved synsforretningen fremførte undertegnede, at den af orbicon udarbejdede rapport over målte cadmiumkoncentrationer i kloaksystemet (bilag 3) ikke dækkede alle tilløb til fjerritslev renseanlæg. derfor blev det ved synsforretning aftalt, at der skulle gennemføres supplerende målinger. disse målinger blev gennemført den 25. februar 2013. undersøgelsens indhold og det tilhørende resultatet fremgår af bilag mss-b. ... sagsøgers syns- og skønstema af 2. maj 2012 spørgsmål 1 finder syns- og skønsmanden, at årsagen til det høje cadmiumindhold i slammet på fjerritslev rensningsanlæg i det væsentligste kan henføres til tilledning af cadmium fra fjerritslev fjernvarmeværk? svar det skønnes, at det høje cadmiumindhold, der konstateredes i slammet på fjerritslev renseanlæg i det væsentligste kan henføres til tilledning af cadmium fra fjerritslev fjernvarmeværk. dette skøn bygger primært på den af orbicon gennemførte undersøgelse ”kildesporing i fjerritslev”, fra marts 2011 (sagsmaterialets bilag 3) suppleret med de i forbindelse med denne skønserklæring gennemførte analyser omtalt i bilag mss-b og gengivet i bilag mss-c. af bilag mss-b fremgår, at det høje cadmiumindhold i indløb til fjerritslev renseanlæg ikke kan genfindes i de tilløb, der er fra de omegnsbyer (manstrup/bejstrup, skerping/korsholm, ørebro og gøttrup), der har direkte tilløb til renseanlægget eller til trykledningen fra fjerritslev, ... pumpestationen ved fjerritslev, der trykker spildevandet til fjerritslev renseanlæg, har tilløb fra flere områder. der er udtaget prøver i alle tilløb, og disse peger på en forøget tilledning af cadmium fra én tilløbsstrækning, nemlig fællesledningen fra fjerritslev by. trykledningerne fra hjortdal/slettestrand og klim/throup samt gravitationsledningerne fra ternevej (fjerritslev vest) og fra migatronic viser værdier - 4 - af cadmiumindhold, der er en faktor 2,5-10 gange mindre end cadmiumindholdet i hovedledningen fra fjerritslev by. på hovedledningen fra fjerritslev by er der udtaget 4 prøver. umiddelbart før tilledning fra fjerritslev fjernvarmeværk er der målt 0,5 mg cd/kg ts. umiddelbart efter er der målt 30,5 mg cd/kg ts. disse målinger er fra marts 2011. i den brønd, der følger umiddelbart efter brønden med det høje cadmiumindhold i 2011, blev der i februar 2013 målt 5,1 mg cd/kg ts, og slutteligt er der i tilløb til overløbsbygværk umiddelbart før den sidste pumpestation i fjerritslev målt 2,4 mg cd/kg ts. selvom der er et tilløb mellem de to sidste målinger, hvorfra der ikke kunne udtages prøve på grund af kloaksystemets konstruktion, peger disse 4 målinger i overvejende grad på, at den primære kilde til udledning af cadmium til kloakken er fjerritslev fjernvarmeværk. ... ved synsforretningen anmodede sagsøgers advokat om specielt at fokusere på perioden 2009-2011 i ovenstående forbindelse. på nedenstående diagram [ikke gengivet i dommen] er derfor gengivet samtlige målinger udført på og ved fjerritslev fjernvarmeværk i perioden 2009-2011. data er gengivet i sagsmaterialets bilag 9. det bemærkes til diagrammet, at måling dateret 15.11.2011 i bilag 9 er medtaget som værende udtaget den 15.11.2010. ... af ovenstående diagram [ikke gengivet i dommen] ses det, at fjernvarmeanlæggets egenkontrolprøver viser et lavt niveau med enkelte overskridelser af grænseværdi for udledning af cadmium i perioden 2009-2011... tilsvarende målinger foretaget i samlebrønd foran fjernvarmeværket (røde og grønne markeringer) viser betydeligt større udledninger af cadmium, hvilket kan indikere, at der er andre ukendte kilder til cadmiumudledning på fjerritslev fjernvarmeværk end blot fra røggasvaskeranlægget, se besvarelse af spørgsmål 3. de koncentrationer af cadmium, der konstateres i samlebrønden i slutningen af 2010 og starten af 2011 er så betydelige, at de skønnes at have væsentlig indflydelse på den tilledning af cadmium til fjerritslev renseanlæg, der observeres i samme periode. spørgsmål 2 i spørgsmål b henvises til vejbrønde. idet jammerbugt forsyning a/s kan oplyse, at den omhandlende brønd knytter sig til en regnvandsledning, bedes syns- og skønsmanden oplyse, hvorvidt stikprøver i denne brønd har nogen betydning for - 5 - spørgsmålet om, hvad baggrunden er for det høje cadmiumindhold konstateret i slammet på fjerritslev renseanlæg. svar stikprøver udtaget i de ud for fjerritslev elektro a/s’ beliggende vejbrønde ud for industrivej 20 har ingen betydning for cadmiumindholdet konstateret i slammet på fjerritslev renseanlæg. ... da regnvandsledningen ikke har tilløb til spildevandssystemet i ternevej, men derimod til den nærliggende grøft, som heller ikke har tilløb til kloaksystemet, kan det konkluderes, at det observerede cadmiumindhold i vejbrøndene ud for industrivej 20 ikke bidrager til den konstaterede cadmiumindhold i slammet på fjerritslev renseanlæg. spørgsmål 3 syns- og skønsmanden bedes oplyse, om de analyser, som fjerritslev fjernvarmeværk foretager som led i egenkontrollen, omfatter alle spildevandsstrømme fra fjernvarmeværkets areal til rensningsanlægget, eller om egenkontrollen kun vedrører processpildevandet. svar de analyser, fjerritslev fjernvarmeværk udfører som led i egenkontrol vedrører kun udledning af processpildevand som kondensat fra røggasvaskeranlægget. denne vandmængde er, jf. bilag a (fjernvarmeværkets miljøgodkendelse), kun en af 5 typer spildevand fra fjernvarmeværket: • renset kondensat fra røggasvaskeranlægget • spildevand fra rengøring og sanitetsspildevand • reparationsvand • regnvand, tag- og overfladevand • vand fra reparation af kedler. det bemærkes, at miljøgodkendelsen (bilag
- a)gengiver renset kondensat fra røggasvaskeranlægget som den primære kilde, hvilket er begrundelsen for, at miljømyndigheden kræver rensning og egenkontrol af denne spildevandsstrøm. ... det skønnes ... at den primære årsag til de forskellige opfattelser af, hvor meget cadmium fjerritslev fjernvarmeværk udleder, skal findes i, at fjernvarmeværket fokuserer på målinger fra deres egenkontrol, som således kun vedrører en af - 6 - spildevandsstrømmene, mens jammerbugt forsyning fokuserer på hele fjernvarmeværkets belastning, altså alle 5 ovenstående strømme. at der er forskel mellem de to sæt analyser, kan ses af nedenstående diagram [ikke gengivet i dommen], hvor cadmiumindholdet i kondensatet fra røgvaskeranlægget er gengivet (oplyst i bilag 12) og sammenlignet med målinger i målebrønden (bilag 10) for samme periode i 2012. ... der måles i 9 af 15 prøver i bilag 12 under detektionsgrænsen (0,3 µg cd/l). hvis det antages, at disse 9 målinger indeholder netop detektionsgrænsens værdi, måles i kondensatet gennemsnitligt 1,25 µg cd/l. til sammenligning måles 8,8 µg cd/l i 9 prøver i målebrønden (bilag 10), altså ca. 7 gange så høj en værdi. det skønnes, at denne forskel primært må tilskrives andre kilder til udledning af cadmium fra fjernvarmeværket end alene fra røgvaskeranlægget. potentielle kilder i den forbindelse kunne være rengøring af røgvaskerrum, afløb fra askerum og flislager samt muligvis nedslag af røg, der vaskes af tag under regn. sagsøgtes supplerende syns- og skønstema af 20. marts 2012 spørgsmål a skønsmanden bedes oplyse, om den af sagsøger anvendte metode til kildesporing ved måling af cadmiumindhold i kloakhud/biofilm giver et retvisende billede af, om tilledning har været grænseoverskridende. svar hvorvidt en tilledning er grænseoverskridende eller ej vedrører de krav, der måtte være stillet i den tilhørende miljøgodkendelse. hertil kan den anvendte metode til kildesporing ikke anvendes. i miljøgodkendelsen vil en virksomhed normalt få et krav til en udledningskoncentration. denne udledningskoncentration måles som en øjeblikkelig koncentration, svarende til den belastning, der er i vandfasen præcist ved prøveudtagningen. for fjerritslev fjernvarmeværk er dette krav til udledning af cadmium, jf. bilag a, på 0,003 mg cd/l, svarende til naturstyrelsens vejledende grænseværdi. den anvendte metode til kildesporing ved måling af cadmium i kloakhud/ biofilm rapporteres i mg cd/kg ts, altså en helt anden enhed end anvendt i miljøgodkendelsen. - 7 - kloakhudsmetoden er en anerkendt metode til kildesporing. den bygger på, at tungmetaller, der transporteres gennem kloaksystemet, akkumuleres eller opkoncentreres i kloakhuden. ved at måle her opnås værdier, der således er væsentlige over detektionsgrænsen. det giver mere sikre målinger. for stoffer som cadmium, hvor der oftest er meget lave koncentrationer i spildevandet, er dette en fordel. kloakhudsmetoden har den fordel, at der skal være en belastning over en længere periode, før tungmetallet akkumuleres i kloakhuden. til gengæld udveksles tungmetallerne ikke på samme måde tilbage til spildevandet, hvorfor man taler om, at hukommelsen i kloakhuden kan være lang. som eksempel herpå er det i en vki- rapport for lynettefællesskabet fra 2000 omtalt, at der her blev registreret høje koncentration af kviksølv (300-460 mg hg/kg
- ts)i kloakhuden 13 år efter forureningshændelsen. da tidsfaktoren (perioden, hvor tungmetallet akkumuleres) er variabel, kan der ikke opstilles en entydig relation mellem koncentrationen af cadmium i spildevandet (mg/
- l)og mængden af cadmium, der måles i kloakhuden (mg/kg ts). kloakhudsmetoden kan derfor kun bruges til kildesporing, idet metoden anvendes til at sammenligne cadmiumindhold fra forskellige tilløb i samme område, og herudfra konkludere, hvor der kan være markante udledninger af det undersøgte tungmetal, se bilag mss-b. at der er målt meget høje koncentrationer af cadmium med kloakhudsmetoden i brønden efter tilløb fra fjerritslev fjernvarmeværk set i forhold til brønden før fjernvarmeværkets tilløb indikerer således kun, at der har været en væsentlig udledning af cadmium på et eller andet tidspunkt fra fjernvarmeværket, ikke hvor stor eller hvor grænseoverskridende denne udledning har været. spørgsmål b skønsmanden bedes oplyse, om de af sagsøger anvendte prøvetagningslokaliteter effektivt afdækker andre potentielle forureningskilder. skønsmanden bedes herunder specifikt oplyse, om det kan udelukkes, at der sker tilledning af cadmium fra kloakindløb fjerritslev syd, når der henvises til, at der er konstateret signifikant forhøjet indhold af cadmium i stikprøver udtaget fra vejbrønde på denne del af kloakledningen (jf. analyseresultater vedhæftet bilag c). svar de af sagsøger anvendte prøvetagningslokaliteter (afrapporteret i orbicons rapport, ”kildesporing i fjerritslev”, gengivet i sagsmaterialets bilag 3) afdækker ikke effektivt andre potentielle forureningskilder. der kunne principielt set være andre udledere af cadmium fra omegnsbyerne gøttrup, ørebro, korsholm og skerping, samt fra området øst for fjernvarmeværket (industrivej øst og migatronic). - 8 - det blev påtalt ved synsforretningen, hvorefter der blev iværksat et supplerende måleprogram, afrapporteret i bilag mss-b og mss-c. ved at sammenholde undersøgelserne i bilag 3 med de supplerende undersøgelser, afrapporteret i bilag mss-b, kan det konstateres, at der ikke er fundet andre væsentlige udledninger af cadmium end fra fjerritslev fjernvarmeværk i oplandet til fjerritslev renseanlæg. i bilag 3 er cadmiumindholdet i ledningen fra fjerritslev syd bestemt i brønd a58s145 på marken ved ternevej til 0,73 mg cd/kg ts. det kan derfor ikke udelukkes, at der sker tilledning af cadmium fra fjerritslev syd, men da det målte cadmiumindhold ikke er afvigende i forhold til målinger i andre spildevandsledninger i oplandet til fjerritslev renseanlæg, er der ingen indikation af, at der skulle være væsentlige kilder til udledning af cadmium fra området, der afleder spildevand via ledningen fra fjerritslev syd. den gennemførte måling i vejbrønd ud for fjerritslev elektro viser et højt indhold af cadmium, jf. bilag c. der ses her bort fra, at de to analyseattester er ens (begge vedrører brønd 18477). dette cadmiumindhold afledes dog via separat regnvandssystem, der har udløb til grøft syd for industrivej, og derfor er helt afskåret fra spildevandssystemet i området, se besvarelse af spørgsmål 2. cadmiumindholdet i vejbrøndene ved industrivej påvirker derfor ikke spildevandsledningen fra fjerritslev syd, der endvidere er beliggende syd for industrivej (i ternevej), se skitse side 7. spørgsmål c skønsmanden bedes oplyse, om sagsøgers udtagelse og analyse af halvårlige blandingsprøver efter skønsmandens opfattelse har været hensigtsmæssig for at begrænse en forurening, når der henses til, at problemet med forhøjet indhold af cadmium i spildevandsslammet blev konstateret i 2009. svar det skønnes, at reaktionen på det konstaterede cadmiumindhold i spildevandsslammet på fjerritslev renseanlæg over den tilladelige grænseværdi for udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord ikke har været optimal. forløbet, beskrevet i sagsmaterialets bilag 1, viser, at der i juni 2009 blev udtaget en blandingsprøve med forhøjet indhold af cadmium (140 mg cd/kg ts, grænseværdi 100 mg cd/kg ts). den anvendte analysemetode betyder, der kan gå op til 6 måneder, inden en eventuel forurening bliver opdaget. derfor burde jammerbugt forsyning a/s intensivere målingerne, så snart en sådan overskridelse - 9 - observeredes. der burde herefter være udtaget månedlige prøver, så det hurtigt kunne vurderes, om der var tale om et enkeltstående tilfælde. i stedet blev der først udtaget en prøve i oktober 2009 og igen i december 2009. disse værdier var aftagende i cadmiummængde, og da prøven fra december 2009 viste værdier under grænseværdien, blev der jf. sagsmaterialets bilag 1 i hele 2010 og starten af 2011 kun udtaget halvårlige prøver trods konstaterede cadmiumværdier over grænseværdien. dette må anses for betænkeligt, fordi det ikke fremgår af sagsmaterialet, at der er iværksat en undersøgelse af, hvad der er kilden til den forøgede cadmiumudledning før i august 2010. med henblik på aktivt at deltage i begrænsning af forureningen af spildevandsslammet, skønnes det, at et mere intensivt måleprogram samt en tidligere igangsat kildesporing kunne have afkortet den konstaterede forureningsperiode. spørgsmål d skønsmanden bedes oplyse, om sagsøgers udtagelse af 4 tidsproportionale prøver i en spildevandsbrønd giver et retvisende billede af, om en udledning har været grænseoverskridende. skønsmanden bedes ved besvarelsen forholde sig specifikt til de omstændigheder og forholdene i forbindelse med sagsøgers prøvetagning og sammenholde resultatet med resultatet af sagsøgtes foretagne egenkontrolprøver. svar de 4 tidsproportionale prøver, som ved synsforretningen blev bekræftet at være de i bilag 2 gengivne, giver ikke et retvisende billede af, om udledningen fra fjerritslev fjernvarmeværk har været grænseoverskridende. udtrykket ”grænseoverskridende” vedrører de krav, der er stillet til en virksomhed i virksomhedens miljøgodkendelse. heri angives også, hvor prøverne til egenkontrol skal udtages. det er ikke i samme brønd, som de 4 prøver er udtaget. et retvisende billede af, hvor meget fjerritslev fjernvarmeværk udleder af cadmium, kan de 4 prøver heller ikke give, idet de ikke er udtaget flowproportionalt, men tidsproportionalt. derfor vil de, anvendt som grundlag for beregning af cadmiumudledning eller til massebalanceberegning, indeholde for stor usikkerhed til at give et retvisende resultat. de 4 prøver kan heller ikke sammenlignes med resultaterne af egenkontrolprøverne, da der som angivet i besvarelse af spørgsmål 3 er flere kilder til cadmiumudledning til - 10 - samlebrønden end udelukkende afløb fra røggasvaskeranlægget, hvor egenkontrolprøverne udtages. det eneste, de 4 prøver fra 2010 viser, er, at der i prøveperioden udledes cadmium fra fjernvarmeværket, og at denne cadmiummængde varierer over tid. størrelsen af prøvernes cadmiumindhold indikerer til gengæld, at der i prøveperioden udledes anseelige cadmiummængder, sandsynligvis forårsaget af andre kilder end fra røggasvaskeranlægget, se besvarelse af spørgsmål 3, men muligvis også som følge af erkendte problemer med at få renseanlægget til at fungere optimalt. sidstnævnte forhold blev omtalt af fjernvarmeværkets driftsleder ved synsforretningen som årsag til, at der etableredes et nyt renseanlæg i marts 2012. spørgsmål e skønsmanden bedes oplyse, om det ud fra de foreliggende prøvetagninger kan konstateres, om fjerritslev fjernvarmeværks udledning af cadmium alene er årsag til, at spildevandslammet hos jammerbugt forsyning overskrider grænseværdien for udbringning af slam på landbrugsjord. svar det kan ikke på baggrund af de i sagsmaterialet foreliggende prøvetagninger konstateres, at det er fjerritslev fjernvarmeværk, der alene er årsag til, at spildevandsslammet ikke kan udbringes på landbrugsjord. hertil har der været for store usikkerheder i prøvetagningernes afdækning af potentielle væsentlige udledninger af cadmium i orbicons undersøgelser, ligesom usikkerheder ved såvel egenkontrolprøver som prøver i målebrønden på forpladsen ved fjernvarmeværket indebærer, at der ikke har kunnet peges på fjernvarmeværkets udledning af cadmium som eneste årsag til overskridelse af grænseværdien for udbringning af slam på landbrugsjord på fjerritslev renseanlæg. supplerende undersøgelser har dog afdækket, at fjerritslev fjernvarmeværk er den primære kilde til udledning af cadmium gennem de seneste år. på baggrund af prøvetagninger i målebrønden på fjernvarmeværkets forplads må det også anses for sandsynligt, at fjerritslev fjernvarmeværk udledning af cadmium har været den væsentligste årsag til, at grænseværdien for udbringning af slam på landbrugsjord ikke har kunnet overholdes. i sagsmaterialets bilag 1, side 3 er det angivet, at grænseværdien for udbringning af slam på landbrugsjord først overskrides omkring 1. januar 2009 og med en enkelt undtagelse i 2010 vedbliver at ligge over grænseværdien frem til 1. maj 2011. i sidste del af samme periode blev der foretaget målinger i samlebrønd, først de 4 prøver, som jammerbugt forsyning udtog, dernæst som følge af miljømyndighedens påbud af 25. november 2010 (bilag 9). disse målinger er nærmere omtalt i besvarelse af spørgsmål 1. - 11 - de i samlebrønden målte koncentrationer af cadmium indikerer, at fjerritslev fjernvarmeværk har udledt større mængder af cadmium i denne periode, og det er på denne baggrund, det skønnes, at spildevandsslammet kunne være udbragt på landbrugsjord, hvis fjerritslev fjernvarmeværks samlede udledning af cadmium målt i samlebrønden havde overholdt de krav, der stilles til udledning af kondensat fra røggasvaskeranlægget. spørgsmål f såfremt spørgsmål e besvares bekræftende, bedes skønsmanden foretage en massebalanceberegning, der belyser sammenhængen mellem udledt mængde cadmium fra fjerritslev fjernvarmeværk og forekomsten af cadmium i spildevandsslammet hos jammerbugt forsyning. skønsmanden bedes herunder redegøre for, hvilke forudsætninger der ligger til grund for massebalanceberegningen, herunder med hensyn til: a. udledt spildevandsmængde fra fjerritslev fjernvarmeværk b. indhold af cadmium i spildevandet c. indhold af cadmium i nedbør/overfladevand d. årlig slamproduktion på fjerritslev renseanlæg svar det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage en massebalanceberegning, der belyser sammenhæng mellem udledt mængde cadmium fra fjerritslev fjernvarmeværk og forekomsten af cadmium i spildevandsslammet på fjerritslev renseanlæg. hertil er der for stor usikkerhed i de oplyste data, der skal bruges til beregningen. der er i besvarelse af spørgsmål 3 redegjort for, at cadmiumudledningen fra fjerritslev fjernvarmeværk stammer fra flere kilder, hvoraf det gennem renseanlægget udledte kondensat fra røggasvaskeranlægget kun udgør en andel heraf. i en massebalanceberegning er det således væsentligt at kende såvel udledt vandmængde som flowproportional cadmiumkoncentration samlet for alle kilder for at kunne bestemme belastningen fra fjerritslev fjernvarmeværk. det har først været muligt efter miljømyndighedens påbud den 25. november 2010, hvorefter der er udtaget flowproportionale prøver i samlebrønd for alle regn- og spildevandsstrømme fra fjerritslev fjernvarmeværk. belastningen efter 25. november 2010 kan ikke uden videre anses for også at være gældende for perioden fra 1. januar 2009 til 25. november 2010. opgørelsen over den samlede årlige spildevandsslammængde på fjerritslev renseanlæg og det gennemsnitlige indhold af cadmium heri er bedre dokumenteret, men fastlæggelse af cadmiumindholdet i spildevandsslammet på årsbasis vil også her være behæftet med en vis usikkerhed. - 12 - en sammenligning af de to cadmiummængder fra fjernvarmeværket og til renseanlægget vil på baggrund af det til rådighed værende datagrundlag og ovenstående usikkerheder kunne give værdier, der udviser samme variation som gengivet i sagsmaterialets dokumenter. derfor skønnes en massebalanceberegning ikke at ville kunne give bedre grundlag eller ny information, der kan ændre på de skøn, der er foretaget i forbindelse med denne skønserklæring. ... bilag mss-b. gennemførelse af supplerende måleprogram jammerbugt forsyning a/s har som bilag 3 fremlagt en rapport udarbejdet af orbicon den 29. marts 2011. i denne rapport har orbicon i marts 2011 undersøgt cadmiumindholdet i afløbssystemet mellem fjerritslev by og fjerritslev renseanlæg. orbicon målte cadmiumindholdet i 7 brønde, der hver for sig afdækkede tilløb fra hver sit større område, jf. nedenstående principskitse. [gengives ikke i dommen] ... orbicons undersøgelse peger entydigt på en bestemt kilde, fjerritslev fjernvarmeværk, men har i undersøgelsen udeladt et par tilledninger mellem fjernvarmeværket og renseanlægget uden at undersøge belastningen herfra. det giver en usikkerhed, der relativt enkelt kan elimineres ved at gennemføre 8 supplerende undersøgelser af samme type, som orbicon udførte, nemlig ved skrab af den dannede kloakhud i indløbsrør til udvalgte brønde. det blev ved synsforretning den 11. januar 2013 besluttet, at denne undersøgelse skulle gennemføres,...og den 25. februar 2013 blev supplerende prøver udtaget i 7 af de forberedte 8 målepunkter i kloakken. ... de den 25. februar 2013 gennemførte målinger supplerer det på baggrund af orbicons undersøgelser opstillede flowdiagram for cadmiumtransport, som fremgår af principskitsen på side 23 (første side af bilag mss-
- b)[gengives ikke i dommen]. på næste side er denne principskitse suppleret med resultaterne af de supplerende undersøgelser. det fremgår, ... at der observeres en større koncentration af cadmium i kloakhuden i indløb til fjerritslev renseanlæg såvel i orbicons måling som i den gennemførte kontrolmåling (prøve 1) i forhold til de fleste andre målinger. at prøve 1 har et mindre indhold end målt i orbicons undersøgelse kan indikere, at cadmiumtilførslen er nedbragt væsentligt siden orbicons prøvetagning i marts 2011. antages dette, underbygger målingen til gengæld, at metoden med skrab af kloakhud kan vise ophobning af cadmiumstoftilførsler, der stammer fra tilledninger af ældre karakter. målingerne (prøve 2, 3 og 4) indikerer, at kilderne til den forhøjede cadmium koncentration i indløb til fjerritslev renseanlæg ikke skal findes i de omegnsbyer, der har afledning til trykledningen fra fjerritslev, hvorfor kilderne nødvendigvis må findes i et af tilløbene til den store pumpestation ved fjerritslev. - 13 - prøve 5 og 6 dokumenterer, at kilderne til den konstaterede forøgede cadmiumtilledning nødvendigvis må have udledning til fællesledningen fra fjerritslev by, og prøve 8 indikerer, at det ikke er området ved industrivej øst (mellem fjernvarmeværket og migatronic), der indeholder de væsentligste kilder. dette konkluderes med begrundelse i, at der mellem prøve 5 (indløb til overløbsbygværk) og prøve 8 kun forekommer dette ene tilløb fra industrivej øst. prøve 8 viser 5,1 mg cd/kg ts, mens prøve 5 viser 2,4 mg cd/kg ts. prøve 8 er udtaget i brønden umiddelbart efter den brønd, hvor orbicon målte 30,5 mg cd/kg ts. før tilledningen fra fjerritslev fjernvarmeværk målte orbicon en cadmiumkoncentration på 0,5 mg cd/kg ts. på denne baggrund skønnes det, at fjerritslev fjernvarmeværk har været den primære kilde hvad angår udledning af cadmium til kloaksystemet inden for den seneste årrække. ..." forklaringer peter laursen har forklaret, at han er direktør for jammerbugt forsyning a/s. man kunne ikke udbringe slammet fra rensningsanlægget i fjerritslev fra 2009, fordi der var for højt indhold af cadmium. de troede, at det var en enlig svale, for der havde ikke tidligere været problemer med grænseværdierne. men i sommeren 2010 viste problemet sig igen, og de blev klar over, at der måtte komme nogle tilledninger af cadmium. det var et bekosteligt problem, og det måtte afklares. opmærksomheden blev rettet mod fjerritslev fjernvarmeværk, som fyrer med biomasse. forbrændingsprocesser er en almindelig kendt cadmiumkilde. der var ikke kendte metalforarbejdende virksomheder, der havde cadmiumudledninger i øvrigt. forsyningen havde en drøftelse med kommunen, og de fik aktindsigt i målinger fra fjernvarmeværket. de kunne se, at egenkontrolprogrammet ikke var overholdt. der var udtaget prøver, men ikke regelmæssigt. de drøftede med kommunen, om der kunne være andre kilder, men der var ikke umiddelbart nogen bud. forsyningen rekvirerede derfor orbicon til at lave en undersøgelse af, hvor cadmiumtilledningen kom fra. problemet er nu løst, det var kun i den korte afgrænsede periode, at der var et problem. i området er der 4 sammenlignelige anlæg, og der har ikke være problemer på andre. i aabybro er der også forbrænding. prøven, der viste 0,405, var ekstrem høj, der er tale om en faktor 135. problemet kan være mange steder. slam fra de øvrige rensningsanlæg er blevet udbragt i perioden. det er en politisk beslutning. det tidsforbrug, der er anslået i tabsopgørelsen, er forsigtigt. tidsforbruget er reelt højere. der er kun opgjort 14 timer til administration, driftspersonalets bistand, hans egne timer, claes borgs timer, driftslederens timer og sektionschefens timer. forsyningen afleverede tidligere slam til rgs90, men ikke fra dette anlæg. det var en politisk beslutning. de betalte ca. 600 kr. pr. tons, men rgs90 kunne ikke modtage slam længere. de kunne ikke køre det på landbrugsjord, og der skulle være en opbevaringskapacitet, som de var ved at få etableret. derefter kørte man i en periode slammet til hjørring. han husker ikke, hvad de betalte for det, men det har nok også været ca. 600 kr. pr. tons. de øvrige rensningsanlæg ligger under 50 mg cadmium pr. kg. tørstof. der er ikke kendte udledere i attrup-området. der er altid en baggrundspåvirkning af cadmium. målingen fra den 17. december 2008 (sagens bilag 9) lå stadigvæk under, og de foretog sig ikke yderligere. de - 14 - udtog ikke en ekstra prøve. der var etableret forhold til slam på pladsen. slammet blev kørt enten til tyskland eller til hjørring. han ved ikke hvorfor, at det ikke blev kørt ud. han husker ikke tidspunkterne herfor. i 2009 fik de problemet, men i december 2009 var værdierne igen under grænsen. de kunne imidlertid ikke dele slammet op, og det kunne derfor ikke køres på landbrugsjord. man separerer af pladsmæssige hensyn ikke slammet efter prøvetagningen. én måneds slamproduktion er ca. 75 tons, og pladsen kunne rumme ca. 1.000 ton. produktionen på stedet indrettes ikke efter, at slammet skal separeres, det gør man ikke i praksis. det er slutbrugerne, der bestemmer, hvornår slammet skal køres ud, det afhænger af afgrøderne. prøverne tages efter et fastlagt program 4 - 6 gange årligt. han er ikke klar over, hvordan det koordineres med slutbrugerne, men de skal kende fosfor og kvælstofindholdet. de har ikke overvejet at intensivere prøveudtagelsen, de overholder det, de skal. man kunne se, at der ikke var udtaget regelmæssige prøver i perioden 2006 - 2009. det ligger i korrespondancen mellem tilsynsmyndigheden og fjernvarmeværket. kenny lundtoft har forklaret, at han er varmemester på fjernvarmeværket. det har han været siden 2001. han er uddannet vvs-montør, men har arbejdet med fjernvarme siden 1984. de gik over til et andet rensningsanlæg for at kunne genbruge vand i fjernvarmerørene. de havde tidligere haft et båndfilter. nye anlæg fra envotherm skulle både rense for cadmium og rense vand til ledningsnettet, men det viste sig, at der dannede sig gips i anlægget, så det skulle renses tit, og der var driftsnedbrud. ved driftsnedbrud havde de en plan b, der gik på et båndfilter, der rensede grovere partikler og et mikrofilter, og de lagde noget på lager. det kunne tage cadmium, men det var ekstremt dyrt. de måtte derfor investere i ny teknologi. nu har de et pure tech-anlæg, som centrifugalrenser cadmium. de er fremme i skoene med den bedste teknologi. hvis de rensede kedlen 2 gange årligt og vaskede gulvet, kunne der komme et bidrag af cadmium. de er opmærksomme på, hvor spildevandet ender. ved det gamle anlæg var der mulighed for overløb, men der var alarm på. han har ikke hørt, at egenkontrolprogrammet ikke var overholdt. det var analytech, der tog prøver. han mindes ikke at have hørt noget fra kommunen. der kom et påbud om, at der skulle tages prøver fra alle strømme. derefter har de ikke hørt noget. pure tech er meget opmærksom på, hvis der er noget. han husker ikke, at de har fået brevet om for få prøver eller indskærpelsen, men han har formentlig talt med lisbeth kromann om det forinden. han husker ikke tilsynet i december 2009, om der skulle være problemer med forhøjede værdier på renseanlægget. claes borg fra jammerbugt forsyning har forklaret, at der er 2 kilder til spildevand; dels et rum med slagger, flyveaske og gulvanlægget og dels dræn og tagvand og de sanitære afløb. der var kun fokus på røggasvaskeranlægget. værdien var på 0,405 i forhold til grænseværdien på 0,003 mg. der var tale om en meget høj værdi. han er ikke enig med beregningen i det seneste bilag. prøverne i 2009 - 2010 blev taget inde på anlægget. der var tale om tidsproportionale prøver. massebalancen kom fra selve anlægget. de spuler kun på anlægget, når der er problemer. de har ikke spulet i den periode, men der har været kraftige regnhændelser, der eventuelt kunne medføre løs kloakhud. undersøgelserne peger på, at det er fjernvarmeværket, der er skyld i de forhøjede cadmiumtal. deres nye slamlager skulle bruges fra 2008. slam fra renseanlægget føres med en snegletransport under jorden og skyder op på pladsen som muldvarpeskud. det bevarer varmen i slammet og bevarer den biologiske aktivitet. muldvarpeskuddene vokser sig større, og det ligger der indtil, at det skal bringes ud. man kunne flytte det til et mellemlager, hvis man havde et, og hvis det ikke kostede noget at flytte det. de har gjort, hvad de kunne for at overholde slambekendtgørelsens regler. i juli 2008 blev pah-værdien overskredet, ikke cadmium grænsen. de lavede en aftale med rgs90 og slap med 390 kr. pr. tons. de analyserede, at der var tale om forurenet jord, så blev det dyrere, og de fik slammet retur i 2009. så vidt han husker, var det omkring 500 tons, der - 15 - kom tilbage til slamlagerpladsen. pah-værdierne var ikke for høje, da jorden kom tilbage, det var blevet nedbrudt. det slam, der kom tilbage, blev blandet ind i slammet fra januar - februar 2009. de 500 tons fra 2008, eller en del af det, kunne være brugt på landbrugsjord, men det blev kørt til tyskland sammen med 2009-slammet. der er skillevægge på pladsen. der kan være 15.000 tons, og 500 tons ville kunne separeres. det var ikke muligt at køre de 500 tons ud, selv om grænserne holdt. da de fik december-prøven i 2008 vedrørende cadmium, havde de ikke været opmærksomme på det. der havde været fokus på pah. i juni 2009 var der en prøve på 140, og de havde en formodning om, at det var 2008-slammet, der var blevet forurenet. det var det, der havde været på rgs90. de fik så taget en ny analyse, som viste 120 (sagens bilag 1), og det var nok det øverste af det, der blev kørt til tyskland. de tager 6 årlige prøver fra bunken. i 2009 var cadmiumindholdet igen nede, og det tydede på, at jorden med cadmium var fjernet, og de gjorde ikke mere ved det. de undersøgte, hvad de kunne gøre med det forurenede slam, men ikke om det kunne bringes ud. han har ikke set tegninger over kloakkerne fra forbrændingen over gulvafløbet fra anlægget, hvor askerummet spules. jesper hansen har forklaret, at han er ansat i jammerbugt kommune som teamleder for miljøteamet, som er et myndighedsteam, der fører tilsyn med blandt andet fjernvarmeværket. han har haft at gøre med udledning af spildevand siden 2009. temaet var, at jammerbugt forsyning var blevet opmærksom på en høj koncentration af cadmium i slammet på renseanlægget. de drøftede, hvad kilden kunne være og havde kontrolleret, hvad fjernvarmeværket havde gjort for at opfylde spildevandstilladelserne. de skulle have undersøgt, om der var andre kilder end fjernvarmeværket, men der var ikke andre kilder, der sprang i øjnene, hverken dengang eller nu. i den periode havde fjernvarmeværket ikke overskredet tilladelsen fra 2004. prøverne havde ikke givet anledning til noget. der havde udelukkende været beskedne overskridelser. de tog så en prøve i brønden ved skellet. resultatet af prøven, der blev taget i brønden, siger noget om, hvad der udledes. alle faglige klokker må ringe uanset flow og tidsproportionalitet. der er set alarmerende høje værdier efter flytning af målepunktet. de meddelte derfor påbud om at overholde grænseværdi på 0,003 mg cadmium pr. liter i den samlede udledning, og de bad om tre prøver. målemetoden havde tidligere været utilstrækkelig og vilkårene i tilladelsen havde været utilstrækkelig, det måtte de konstatere. før påbuddet var det 6 målinger årligt. hvis der var en overskridelse, skulle det sammenholdes med de udledte mængder. efter påbuddet har der været en proces med at finde en anden rensemetode. det har han været meget involveret i. rensemetoden er nu effektiv, men kompleks. man skal være sikker på, at der bliver målt på det hele og renset på det hele. grænserne har været overskredet, og der er givet et nyt påbud om, at det gamle påbud skal overholdes. status er, at det er bedre, end det har været i mange år. målingerne fra august 2013 (bilag 17) behøver isoleret set ikke at være alarmerende. der er tale om en lav vandmængde, men det tyder ikke på, at der er en effektiv rensning. når den tilladte mængde af cadmium i drikkevand er større end 0,003 mg, må det have den konsekvens, hvis vandhanerne løber, at indholdet forøges i forhold til de 0,003 mg. fjernvarmeværket er på forkant miljømæssigt. når der sker overskridelser, er der en teknisk forklaring, men anlægget er stadig under udvikling. en ny miljøgodkendelse vil blive anderledes end den gamle, formentlig sådan at der skal måles mere i fyringssæsonen. man kunne også overveje at ændre på cadmium-grænsen i den nye tilladelse. tidligere blev spildevandstilladelsen vurderet på årsbasis. han mener, at vilkårene overholdes ved målingerne i brønden, dog fraregnet de problemer, der har været. syns- og skønsmanden morten steen sørensen har vedstået sine erklæringer. han har forklaret, at han er uddannet civilingeniør siden 1986 og har siden arbejdet med spildevand. han har lavet et forskningsprojekt om udledning fra kloaksystemet i 1991 og har tidligere - 16 - været ansat i niras, envidan og siden 1. januar 2013 i aalborg forsyning. han har tidligere haft 5 - 7 sager som syns- og skønsmand, men kildesporing er ikke en øvelse, der udføres særlig ofte. det er første gang, at han har arbejdet med cadmium. han har set de bilag, der er fremkommet efter syns- og skønsrapporten. det er fortsat hans opfattelse, at det høje cadmiumindhold, der blev konstateret i slammet på renseanlægget, i det væsentligste kunne henføres til tilledning fra fjernvarmeværket. massebalance er en svær størrelse at have med at gøre. vandmængden og indholdet af cadmium indgår, og hvis man ikke kender andre forudsætninger, kan man ikke opgøre massebalancen. man kan ikke sætte kg eller % på fjernvarmeværkets bidrag, men det er efter hans opfattelse den væsentligste årsag til problemerne på renseanlægget. parterne ser forskelligt på sagen, fordi fjernvarmeværket fokuserer på vand fra røggaskondensatoren. målingerne, der er anført i sagens bilag 15, sammenholdt med oplysninger om, at der ikke har været problemer tidligere og heller ikke efter, giver anledning til at antage, at det formentligt skyldes, at renseanlægget på fjernvarmeværket ikke har fungeret optimalt. der kan være ophobet cadmium i fjernvarmeværkets interne system. i 2012 var der stadig forskel på målinger i kondensatvandet og i målebrønden, og det tyder på, at der kan være andre kilder inde på fjernvarmeværket, der gør, at der sker en opkoncentrering af cadmium. han var kritisk over for orbicons undersøgelse, fordi man kunne have undersøgt nogle strenge nedstrøms. det fik han iværksat, så i alt vurderer han, at han har haft et lødigt grundlag for sin erklæring. han har søgt at finde andre potentielle væsentlige kilder, men det har ikke været muligt. cadmium findes i forbindelse med afbrænding, og det er velkendt, at træflis og i høj grad energipil giver cadmium. miljøgodkendelsen fokuserer også herpå. han tør ikke sige om overgangen i 2006 fra træflis til energipil er en faktor ved vurdering af udledning. der er en baggrundskoncentration af cadmium andre steder fra, men det er svært at sige, hvor stor en procentdel, der er tale om. tilledningen fra fjernvarmeværket er den eneste enkeltstående kilde. belastningen på nuværende tidspunkt ser ud til at være lav, og det ser ud til, at man overholder kriterierne. den opkoncentrationen, der skete, var både ved fjernvarmeværket og i slammet på forbrændingsanlægget. egenkontrolmålinger er kun stikprøver og ikke repræsentative, som hvis der tages flere prøver. rensningsanlægget på fjernvameværket var blevet skiftet ud, og det fungerede ikke efter hensigten. der er stadig målinger, der tyder på, at der er en større udledning fra fjernvarmeværket end fra andre bidragsydere. han kan ikke sige noget nærmere om baggrundskoncentrationen ved fjerritslev renseanlæg. det er muligt, at værket i attrup alt andet lige kan være repræsentativt. det er vanskeligt med massebalancen, når der mangler oplysninger om den udledte mængde. hvis de 41%, der er anført i sagens bilag h fra 2010, sammenholdes med oplysningerne i bilag d fra den 15. november 2010 om 28 m³, og disse tages ud, vil der være ca. 10%. han kender ikke cadmiumgrænsen i drikkevand. hvis det er 0,005 mg, kan der være en belastning ved tilførsel af drikkevand, men han kender ikke indholdet i drikkevandet i fjerritslev. der kan være stor usikkerhed ved prøveudtagningen i slammet på renseanlægget. han ved ikke, hvor tit og hvor store prøver, der bliver udtaget. enkelte prøver kan påvirke resultatet, som det fremgår af sagens bilag g. det er ikke en optimal måde at udtage prøver på. hyppige målinger ville afdække problemet. han kender ikke slambekendtgørelsens prøveudtagningsregler. der må være usikkerhed om målingen i forbindelse med det slam, der har været væk i 2008 og kom ind på lageret igen. prøven fra den 26. juni 2009 viste 140, men man kan ikke sige noget om det, fordi man ikke ved, hvor prøverne er taget. hvis der ikke var kørt noget væk og opmålingen var 82, må der være usikkerhed. parternes synspunkter sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: - 17 - ansvarsgrundlag normalt er et ansvarsgrundlag baseret på, at en skade er sket som følge af, at den, der har forvoldt skaden, har handlet culpøst. for skader, som hidrører fra visse virksomhedstyper, gælder der imidlertid et objektivt erstatningsansvar i henhold til miljøerstatningsloven. blandt de virksomhedstyper, der er omfattet af miljøerstatningsloven, er: ”g. kraft- og varmeproduktion. 1. kraftværker og varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mere end 50 mw, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg. 2. kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 1 og 5 mw, der helt eller delvis er baseret på faste biobrændsler. 3. kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt på mellem 5 og 50 mw, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg.” det gøres gældende, at sagsøgte er omfattet af denne definition og dermed er objektivt erstatningsansvarlig for de skader, som sagsøgte forårsager. det er jammerbugt forsyning opfattelse, at udledningen i den relevante periode har været i strid med tilslutningstilladelsen (bilag a). det gælder mest tydeligt efter, at jammerbugt kommune primo 2011 (bilag 23) meddelte et præciserende påbud om, at det var den samlede udledning fra fjernvarmeværket, der skulle overholde den i tilslutningstilladelsen fastsatte grænseværdi. om det imidlertid forholdt sig således, som sagsøgte anfører, at der ikke havde været en ulovlig udledning, ville det ikke ændre på, at der gælder et objektivt ansvar for skaderne. om retten måtte finde, at der ikke gælder et objektivt ansvar, gøres det gældende, at der påhviler sagsøgte et ansvar på et culpagrundlag med henvisning til de meget store cadmiumudledninger fra sagsøgtes anlæg i den relevante periode, der overstiger de vejledende grænseværdier betragteligt, og således at der på miljøområdet gælder en skærpet culpanorm. i henhold til denne norm må det betragtes som uagtsomt, at sagsøgte ikke har sikret, at udledninger fra virksomheden som en helhed holdt sig under de vejledende normer. årsagsforbindelse det gøres gældende, at det er tilledningen af meget store mængder cadmium fra sagsøgte, der er årsagen til det nedenfor anførte tab. at det forholder sig således fremgår blandt andet af de analyser, der er taget i forløbet af såvel spildevandet fra fjernvarmeværket og slammet på rensningsanlægget. - 18 - i svarskriftet anføres en række betragtninger omkring, hvorvidt fjernvarmeværket er kilde til den på rensningsanlægget konstaterede forhøjede cadmiumkoncentration. der er tale om forhold af teknisk karakter, som er tilbagevist i sagens bilag 9. 3.2.1 syns- og skønsrapporten som anført i sagsfremstillingen var parternes respektive rådgivere ikke enige om, hvorvidt fjernvarmeværket var kilden til den høje cadmiumkoncentration i slammet. da bevisbyrden for årsagsforbindelsen beror hos jammerbugt forsyning, blev der i forbindelse med retssagen initieret afholdelse af syn og skøn. af de svar, syns- og skønsmanden fremkom med i den forbindelse, vil jeg fremhæve følgende: · (spørgsmål 1) ”det skønnes, at det høje cadmiumindhold, der konstateredes i slammet på fjerritslev renseanlæg i det væsentligste kan henføres til tilledning af cadmium fra fjerritslev fjernvarmeværk.” · (spørgsmål 3) ”de analyser, fjerritslev fjernvarmeværk udfører som led i egenkontrol vedrører kun udledning af processpildevand som kondensat fra røggasvaskeranlægget. denne vandmængde er … kun en af 5 typer spildevand fra fjernvarmeværket …” og ”det skønnes på ovenstående baggrund, at den primære årsag til de forskellige opfattelser af, hvor meget cadmium fjerritslev fjernvarmeværk udleder, skal findes i, at fjernvarmeværket fokuserer på målinger fra deres egenkontrol, som således kun vedrører en af spildevandsstrømmene, mens jammerbugt forsyning fokuserer på hele fjernvarmeværkets belastning, altså alle 5 ovenstående strømme.” · (spørgsmål
- d)”størrelsen af prøvernes cadmiumindhold indikerer til gengæld, at der i prøveperioden udledes anseelige cadmiummængder, sandsynligvis forårsaget af andre kilder end fra røggasvaskeranlægget … men muligvis også som følge af erkendte problemer med at få renseanlægget til at fungere optimalt. sidstnævnte forhold blev omtalt af fjernvarmeværkets driftsleder ved synsforretningen som årsag til, at der etableredes et nyt renseanlæg i marts 2012.” · (spørgsmål
- e)”supplerende undersøgelser har dog afdækket, at fjerritslev fjernvarmeværk er den primære kilde til udledning af cadmium gennem de seneste år. på baggrund af prøvetagninger i målebrønden på fjernvarmeværkets forplads må det også anses for sandsynligt, at fjerritslev fjernvarmeværk udledning af cadmium har været den væsentligste årsag til, at grænseværdien for udbringning af slam på landbrugsjord ikke har kunnet overholdes.” og ”de i samlebrønden målte koncentrationer af cadmium indikerer, at fjerritslev fjernvarmeværk har udledt større mængder af cadmium i denne periode, og det er på - 19 - denne baggrund, det skønnes, at spildevandsslammet kunne være udbragt på landbrugsjord, hvis fjerritslev fjernvarmeværks samlede udledning af cadmium målt i samlebrønden havde overholdt de krav, der stilles til udledning af kondensat fra røggasvaskeranlægget.” det gøres gældende, at jammerbugt forsyning hermed har godtgjort, at årsagen til de meget høje – og tabsudløsende – cadmiumværdier, der blev målt i den relevante periode, skyldes fjernvarmeværket. havde der ikke i denne periode været den meget store udledning af cadmium fra fjernvarmeværket, ville slammet fra rensningsanlægget kunne have været udbragt på landbrugsjorder, og det ville i så fald ikke have været nødvendigt at bortskaffe slammet til tyskland med de deraf følgende ekstraudgifter. tabet tabet knytter sig, i alt det væsentlige, til at jammerbugt forsyning blev forhindret i at udbringe slam på landbrugsjorder begrundet i det høje cadmiumindhold og i stedet måtte vælge det dyrere alternativ at bortskaffe slammet til tyskland. tabet udgøres således af differencen mellem udgifterne til bortskaffelse af slammet til tyskland og de udgifter, jammerbugt forsyning ville have haft, hvis slammet havde kunnet bortskaffes ved udbringning på landbrugsjorder i danmark. hertil kommer nogle i sammenhængen mindre følgeudgifter til blandt andet analyser. sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: at sagsøger har bevisbyrden for at sagsøgte skulle have udledt cadmium i strid med den meddelte miljøgodkendelse at miljøtilladelsen i princippet skal betragtes som en rammetilladelse med hensyn til udledning set over en samlet periode på 1 år at eventuelle enkeltstående overskridelser skal ses i sammenhæng med en samlet udledning over en længere periode at sagsøgtes processer i forbindelse med udledningen og prøvetagning er tilrettelagt i overensstemmelse med vilkår i miljøtilladelsen, således at der ikke udledes processpildevand uden om foreskreven rensning og filtrering at sagsøger har bevisbyrden for, at en eventuel grænseoverskridende udledning fra sagsøgte, alene er årsag til overskridelse af grænseværdien i sagsøgers spildevandsslam at der ikke er påvist nogen årsagssammenhæng mellem udledningen fra sagsøgte og forekomst af grænseoverskridende forurening hos sagsøger at der ikke er påvist nogen årsagssammenhæng mellem den udledte forureningsmængde fra sagsøgte, udledning fra andre forureningskilder, baggrundskoncentration og forekomsten af forureningen i spildevandsslammet hos sagsøger - 20 - at bevisbyrden medfører at sagsøger skal bevise, at det alene er udledning fra sagsøgte der er årsag til overskridelse af grænseværdien i spildevandsslammet at et eventuelt objektivt ansvar ikke kan gøres gældende i en situation, hvor der er flere bidragydere til forureningen, og hvor overskridelse af grænseværdien i spildevandsslammet er et resultat af samvirkende skadesårsager at det ved foreskrevne egenkontrolprøver fra sagsøgtes side er dokumenteret, at der alene i få tilfælde, og i meget ubetydeligt omfang, er sket overskridelser af grænseværdien for udledning af cadmium at sagsøgte efter modtagelse af påbud fra tilsynsmyndigheden, om ændring af prøvetagningslokalitet, har dokumenteret at overholde grænseværdier for den samlede udledning fra alle spildevandstyper og alt udledning fra værket at det ifølge den udmeldte skønsmands besvarelse af spørgsmålene f og g ikke er muligt at foretage massebalanceberegninger, der sandsynliggør nogen sammenhæng mellem udledt mængde cadmium fra sagsøgte og den forekomst af cadmium der er konstateret i spildevandsslammet at der i øvrigt knytter sig betydelig usikkerhed til sagsøgers prøvetagning, håndtering og analysering af spildevandsslam, jfr. skønsmandens besvarelse af spørgsmål i at analyseresultater fra spildevandsslammet, i henhold til skønsmandens besvarelse, kan være påvirket af stødimpulser fra akkumuleret cadmium i kloakhud og momentane opkoncentrationer af cadmium i udtagne prøver at sagsøgers prøvetagning jfr. besvarelsen af spørgsmål i, sammenholdt med besvarelsen af spørgsmål c, er behæftet med så stor usikkerhed, at den ikke kan danne baggrund for at rejse krav, idet der ikke foreligger valide måleresultater der dokumenterer at spildevandsslammet ikke vil kunne udbringes på landbrugsjord. i relation til den udarbejdede tabsopgørelse gøres det gældende, at tabsopgørelsen i det hele bestrides som værende udokumenteret. at tabsopgørelsen fejlagtigt indeholder håndtering af ophobet slam fra 2008, hvilket krav under alle omstændigheder må betragtes som forældet. hertil kommer at der er uoverensstemmelser mellem oplysninger om størrelsen af den årlige slamproduktion og den bortkørte mængde. at sagsøger efter almindelige erstatningsretlige grundsætninger har undladt at foretage rimelige foranstaltninger for at afværge eller begrænse sit tab. at sagsøger herunder ikke har intensiveret analyseringen af spildevandsslam for at konstatere en eventuel forurening, og i øvrigt ikke har tilvejebragt valide oplysninger om slamproduktion, tørstofindhold og tilhørende koncentration af cadmium pr. kg. tørstof. at sagsøger ikke har foretaget relevante skridt til at separere forurenet slam fra ikke forurenet slam for at begrænse tab. - 21 - at sagsøger har udvist passivitet ved ikke rettidigt at undersøge hvorfra en forurening stammede. at sagsøger herunder ikke tidligere hsanlægget ar rettet henvendelse til sagsøgte som kendt udleder af cadmium. sagsøgte har i hele forløbet været i bestyrket god tro om overholdelse af grænseværdier jfr. resultatet af egenkontrolprøver og løbende miljøtilsyn. at sagsøger ikke har lidt noget tab da slam tidligere har været disponeret til rgs90, hvilket antageligt er dyrere end transport til tyskland. rettens begrundelse og afgørelse det må på baggrund af forsyningens målinger lægges til grund, at der i en periode fra 2009 blev konstateret et forhøjet indhold af cadmium i slammet på rensningsanlægget i fjerritslev, som bevirkede, at slammet ikke kunne køres ud på markerne, og at slammet derfor blev kørt til tyskland med forøgede omkostninger til følge. på grundlag af skønserklæringen og skønsmandens forklaring kan det lægges til grund, at årsagen hertil i det væsentligste kan henføres til udledning fra fjernvarmeværket. der er herved lagt vægt på, at fjernvarmeværket er kendt udleder af cadmium, at der er i målinger inde på fjernvarmeværket konstateret et væsentlig forhøjet indhold af cadmium i perioden, og der er ikke konstateret andre væsentlige bidragsydere. uanset at det kan lægges til grund, at fjernvarmeværket i hvert fald i den første del af perioden overholdt vilkårene i udledningstilladelsen, er fjernvarmeværket efter miljøerstatningsloven § 3, jf. bilag pkt. g, jf, § 2, ansvarlig for de skader, som udledningen har forårsaget, og dermed for forsyningens tab. hvis de ca 500 tons slam, som i følge claes borgs forklaring havde været fjernet på grund af anden forurening, var blevet separeret, efter at slammet i 2009 kom tilbage til slamlagerpladsen, havde det ikke været nødvendigt at køre denne del til tyskland, idet det kunne have været kørt ud på markerne. forsyningen må derfor selv bære tabet svarende til dettte parti. forsyningen vil i situationen naturligt have forøgede omkostninger til administration og analyse. herefter og da de krævede beløb hertil størrelsesmæssigt findes rimelige, tages forsyningens krav til følge med 1.509.724,75 kr. efter sagens udfald skal fjernvameværket betale sagsomkostninger til forsyningen. omkostningerne fastsættes til 198.067,36 kr., hvoraf 36.720 kr. dækker retsafgift i forhold til det beløb, forsyningen får medhold for, 74.455,00 kr. dækker honorar incl. moms til skønsmanden, 1.656,25 kr. dækker udmeldelsesgebyr, 5.236,11 kr. dækker udgifter til afhjemling incl. moms og 80.000 kr. vedrører advokatomkostninger. fjernvarmeværket skal endeligt bære afholdte omkostninger til supplerende syn og skøn. thi kendes for ret: fjerritslev fjernvameværk a.m.b.a. skal til jammerbugt forsyning a/s betale 1.509.724,75 kr. med procesrente af 1.429.622, 50 kr. fra den 21. december 2011 til den 13. september 2013 og af 1.509.724,75 kr. fra den 13. september 2013. - 22 - i sagsomkostninger skal fjerritslev fjernvarmeværk a.m.b.a. til jammerbugt forsyning a/s betale 198.067,36 kr. de idømte beløb skal betales inden 14 dage.