Obsah (5)

§ 253§ 348§ 349§ 246§ 243

- npb udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 1. maj 2012 h-1-11 naval architechts knud e. hansen a/s (advokat heidi steen jensen) mod 1) turkon holding a.s 2) sedef gemi i

§ 253, stk.

1. påstande under formalitetsproceduren: naval architects har nedlagt påstand om, at sagen fremmes de sagsøgte har nedlagt påstand om, at sagen afvises. oplysningerne i sagen naval architechts har nedlagt følgende påstande:
2. de sagsøgte forbydes enhver kommerciel anvendelse, herunder til brug for udform- ning og produktion af skibe, til brug for indgivelse til offentlige myndigheder eller tredjemand i forbindelse med indhentelse af godkendelser, certificeringer, klassifice- -3- ringer el. lign., af tegninger som fremlagt i bilag 1 samt tegninger, der er forvekslelige hermed.
3. de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de skibe, der er specificeret i sagens bilag 2 er udtryk for ulovlige plagiater efter ophavsretslovens regler af naval architechts’ værk.
4. de sagsøgte forbydes kommercielt at anvende de skibe, der er specificeret i sagens bi- lag 2, herunder til at transportere personer eller gods eller anden kommerciel anven- delse, indtil der er sket betaling i henhold til påstand
6. de sagsøgte tilpligtes til sagsøger at udlevere samtlige de i sagsøgtes besiddelse væ- rendes tegninger og/eller tryk (såvel som skitser som endelige originaler og kopier), som har været anvendt til produktion, klassificering m.v. af de skibe, der er specificeret i sagens bilag
8. de sagsøgte – principalt solidarisk, subsidiært hver for sig – tilpligtes at betale naval architects 19.200.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den
9. december
10. naval architects er et konsulentfirma, der siden 1937 har leveret arkitekt-, ingeniør- og de- signmæssige ydelser i relation til skibe. de sagsøgte er alle selskaber i kalkavan-koncernen. sagsøgte 1 ejer en varierende andel af aktier i en række selskaber og er eneaktionær i sagsøgte 11, men yder ikke finansiering til sagsøgte 2-
11. sagsøgte 2 driver skibsværft og har bygget de i bilag 2 nævnte skibe. sagsøgte 3 driver virksomhed med containertransport både med egne skibe og chartrede skibe. sagsøgte 4-11 er sagsøgt, fordi de efter naval architects’ opfattelse har erhvervet skibe, der er fremstillet i strid med naval architechts’ rettigheder. sagsøgte 4-11 har bestridt at være eller have været ejer af skibene. for så vidt angår sagsøgte 11, er denne oplysning først fremkommet i replikken. -4- naval architects indgik i 1990’erne aftale med det tyrkiske selskab yardimci shipping group om udarbejdelse af tegninger til produktion af skibe. de tegninger, som naval archi- tects påberåber som værende krænket i sagen, blev brugt til at producere ét skib til sedef gemi insaati a.s. naval architects har under sagen hævdet, at tegningerne uden aftale er blevet brugt til produktion og klassificering af 16 skibe. i tyrkiet har naval architects fået foretaget syn og skøn udmeldt af den tyrkiske dom- stol ”kartal industrial rights court” med sagsøgte 2 som modpart. rapporten konkluderer, at de tegninger, som af naval architects blev solgt til sagsøgte 2, er blevet anvendt til byg- ning af 19 andre skibe. efter modtagelsen af rapporten meddelte naval architects’ advokat i brev af
12. no- vember 2010 til sagsøgte 1, 2, 3 og 10, at der ville blive anlagt sag i danmark med påstand om krænkelse af naval architects’ rettigheder samt med krav om erstatning. naval architects har i stævningen gjort gældende, at tegningerne i særdeles omfatten- de grad er blevet anvendt til brug for produktion og klassificering af skibe inden for koncer- nen. parternes argumenter naval architects har gjort gældende: vedr.

§ 348, stk.

4: betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, da sagsfremstillingen er tilstrækkelig og op- fylder betingelserne i bestemmelsen. sagens faktum er relativ enkelt. den handler om, at tegninger, der skulle være brugt til at bygge ét skib, er blevet brugt til at bygge mange flere skibe. det er ikke usædvanligt, at man kort oplyser sagen og derefter får mere indhold til sa- gen gennem provokationer. herefter vil sagen blive yderligere oplyst gennem processkrifter og yderligere bilag. der er i stævningen redegjort for sagens parter, og hvilke handlinger parterne har fore- taget, så sagens faktum er klar. derudover er sagens faktum yderligere beskrevet i den sup- plerende sagsfremstilling i svarskriftet. det er naturligt, at de sagsøgte, som har bedre kend- skab til sig selv, er nærmest til at beskrive sig selv og således redegør for egne forhold i svar- -5- skriftet. det medfører ikke, at oplysningerne i stævningen ikke er tilstrækkelige, at denne uddybning kommer fra de sagsøgte. i stævningen er redegjort for det indenretlige syn- og skøn i sagen, hvoraf fremgår, at sagsøgte 2 har krænket naval architects’ rettigheder, ligesom krænkelsen beskrives. den fremgangsmåde, der er anvendt ved foretagelsen af syn og skøn i tyrkiet, ville også bli- ve godkendt efter danske retsplejeforhold. i stævningen er oplyst, at en eller flere af de sagsøgte har anvendt tegninger til brug for klassifikation af skibene og ifølge sagsøgernes oplysninger er de anvendte tegninger de samme tegninger, som naval architects har rettighederne til. naval architects har henvendt sig til moderselskabet, til skibsværftet og til overordne- de selskaber, men har ikke fået svar med konkrete oplysninger, om de har indsigelser, hvor- for de ikke er medtaget i videre omfang i sagen. de sagsøgte har været i stand til at adressere og kommentere på sagen, hvilket ses i svarskriftet. når man ser på stævningen og bilagene og foretager en samlet vurdering af informati- onerne, som det også er gjort i praksis i afgørelsen gengivet i u 2007.2932ø, er betingelserne i

§ 348, stk.

2, nr. 4 opfyldt. i det omfang, retten måtte finde, at enkelte dele forsat mangler, bør der gives frist til udbedring, jf.

§ 349, stk.

2. vedr. spørgsmålet om værneting sagsøgte har ikke bestridt, at sø- og handelsretten er det rette nationale saglige værneting. det er alene spørgsmålet, om der er dansk værneting, som parterne er uenige om. sagsøgte 1-10 er tyrkiske selskaber, som er hjemmehørende uden for eu, hvorimod sagsøgte 11 er et tysk selskab. efter

§ 246, stk.

1, jf. § 243, kan civile sager anlægges på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået. ved en retskrænkelse forstås en tilføjelse af skade, som kan mø- des med en sanktion. hvis en skadegørende handling er udført et sted, men skaden er ind- truffet i et andet land, er der værneting i begge lande. af forarbejderne til retsplejeloven fremgår, at der er valgfrihed mellem at anlægge sag på handlingsstedet eller virkningsstedet, jf. u.2011.2772v. det er normalt at lade fortolkning af

ske med inspirationen fra eu domstolens praksis og konventioner. af præmisserne 37, 41 og 48-50 i c68/93 – shevill kan -6- konkluderes, at der i nærværende sag er værneting i danmark, som er det sted, hvor skades- tilføjelsen er sket. de sagsøgte har krænket rettigheder, der hører hjemme i danmark, og ta- bet er lidt i danmark, så de sagsøgte må være forberedt på, at de kan blive sagsøgt i dan- mark. der er i hele ophavsretten et beskyttelseshensyn til ophavsmanden, og der kan træk- kes paralleller til det beskyttelseshensyn, eu-retten beskriver for lignende rettigheder. i forhold til sagsøgte 11 er der tale om et selskab hjemhørende i eu, hvorfor bruxelles i-forordningens artikel 5, stk. 3 finder anvendelse, således at der er værneting i danmark under henvisning til, at tilladelsen til at anvende tegningerne, skulle være indhentet i dan- mark. da sagen desuden skal behandles efter reglerne i dansk ret, kan dette også begrunde, at sagen skal behandles i danmark. de sagsøgte har gjort gældende: vedr.

§ 348, stk.

2: det gøres gældende, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst i forhold til sagsøgte 1 og 3-

1. da de sagsøgte første gang læste stævningen, stod det klart, hvad man gjorde gældende i for- hold til sagsøgte 2, men ikke i forhold til de øvrige sagsøgte. det stod ikke klart, hvad de forskellige sagsøgtes rolle var i sagen, og hvilke retlige argumenter der blev gjort gældende overfor sagsøgte 1 og 3-
2. det skulle i stævningen have været præciseret for hvert enkelt selskab, hvad de efter naval architects’ opfattelse skulle have gjort. de enkelte sagsøgte, bortset fra sagsøgte 2, kan ikke med udgangspunkt i stævningen forstå, hvad de skal forhol- de sig til. skibene, der er nævnt i stævningen, er på nær ét skib ikke ejet af de sagsøgte, hvorfor det ikke er klart, hvorfor de øvrige er inddraget i sagen. naval architects har alene oplistet skibene men ikke hvem der ejer disse. ejerskab til skibe er offentligt tilgængeligt. det er som minimum et krav, at man kan forstå, hvilke anbringender man skal forholde sig til. indsigel- serne mod stævningen kom i svarskriftet. hvad angår sagsøgte 11, fremgår denne sagsøgte kun i oplistningen af parterne, men er i øvrigt ikke omtalt i stævningen. dette til trods for, at sagsøgte 11 er sagsøgt, og at de sag- søgte i svarskriftet har forespurgt til, hvad sagsøgte 11s rolle er i sagen. hvis alene sagsøgte 11 havde været sagsøgt, ville der kun have været oplysning om, at sagsøgte 11 har ejet eller -7- ejer et eller flere skibe, der krænker sagsøgers rettigheder, og det er ikke tilstrækkeligt til at danne grundlag for en sag. det gøres gældende, at alle andre sagsøgte end sagsøgte 2 ikke kan vurdere, hvad år- sagen er til, at de inddrages i sagen. bilag 5, 6 og 7 viser ikke, hvem der ejer skibe. så bilage- ne giver ikke yderligere oplysninger. hvis man undersøger hos klassifikationsselskaberne, så fremkommer tyske kommanditselskaber som ejere af skibene og ikke de indstævnte selska- ber. det er normalt, at k/s’et tager navn fra skibsnavnet, så man kan ikke heraf udlede her- af, at disse selskaber er koncernforbundne. der er ikke fremlagt dokumention for, at de sag- søgte har ejet skibene. vedr. værneting det gøres desuden gældende, at sagen skal afvises, da der ikke er værneting for sagen i danmark. de handlinger, der beskrives i stævningen, er knyttet til forhold, der fandt sted i tyrkiet. i forhold til det stedlige internationale værneting skal der tages udgangspunkt i, hvor centrum for sagen er. det mulige krænkelsessted er tyrkiet, og da sagen skal afgøres efter tyrkisk ret, er det mest hensigtsmæssigt, at sagen behandles i tyrkiet.

§ 243

skal fortolkes i overensstemmelse med fortolkningen af bruxelles i-forordningens artikel 5, stk.

1. hovedreglen er, at en person skal sagsøges ved sit hjemting, og § 243 om deliktsværne- ting er en undtagelse herfra. i denne sag fandt de påståede skadegørende handlinger sted i tyrkiet, og det forhold, at naval architects har lidt et formuetab i danmark, betyder ikke, at sagen skal føres i danmark. så vil en skadelidt i givet fald altid i deliktsager kunne ved eget hjemting. det er ikke sådan, at reglerne skal fortolkes. det afgørende er stedet for de skade- gørende handlinger og ikke, hvor formuetabet konkret lides, jf. u1998.1078ø. i shevill dommen fastslog eu-domstolen, at der alene var værneting i england for det tab, der var lidt ved salget i england. det betyder, at spørgsmålet om værneting blev afgjort efter, hvor den skadegørende handling var sket. -8- de skadegørende handlinger er sket i tyrkiet, hvorimod tabet er lidt i danmark, og derfor er værnetinget i tyrkiet. dette er også i overensstemmelse med præmis 10-15 i c 364/93 marinari og præmis 10-12 og 19-21 i c 168/02 kronhofer. da der allerede er udarbejdet en indenretlig rapport i tyrkiet, og der sandsynligvis i henhold til bernerkonventionen skal bruges tyrkisk ret i sagen, taler dette også for, at sagen behandles i tyrkiet. sø- og handelsrettens afgørelse af stævningen fremgår, at sagen drejer sig om krænkelse af naval architects’ ophavsret til skibstegninger, og at de sagsøgte skulle have krænket disse rettigheder ved at have fremstil- let, være ejer af eller drive virksomhed med skibe, der uretmæssigt er fremstillet på grundlag af tegninger tilhørende naval architects. selvom oplysningerne i stævningen er ufuldstæn- dige, også for så vidt oplysninger, som naval architect kunne have skaffet sig gennem skibs- registre om ejerforholdene, findes det af stævningen og de med denne fremlagte bilag at måtte stå de sagsøgte 1-10 klart, at sagen handler om en evt. krænkelse af ophavsrettigheder ved bygning eller ejerskab af skibene. stævningen findes for så vidt angår disse sagsøgte at opfylde kravene i rpl. § 348, stk.
2. for så vidt angår sagsøgte 11 er der i stævningen ingen oplysninger om grundlaget for sagsanlægget, ligesom der heller ikke af den fremlagte korrespondance ses at være rettet henvendelse til sagsøgte 11, således at denne sagsøgte allerede inden sagsanlægget var ble- vet bekendt med årsagen til sagsanlægget. sagen afvises derfor allerede af den grund for så vidt angår sagsøgte
3. naval architects har gjort gældende, at den påståede krænkelse er sket ved, at der er produ- ceret skibe på grundlag af tegninger, som naval architects har ophavsretten til. den primæ- re evt. krænkelse ved bygning af skibene er sket i tyrkiet, og de påståede ejere af skibene er bosiddende i tyrkiet. de påståede skadegørende handlinger har fundet sted i tyrkiet, og den væsentligste bevisførelse skal ske i tyrkiet og er allerede påbegyndt. den omstændig- hed, at tabet er lidt i danmark, kan ikke i sig selv medføre, at der er værneting her i landet, idet en sådan udvidende fortolkning af § 243 vil medføre, at der altid ville kunne anlægges -9- sag ved sagsøgers hjemting. sagen findes derfor ikke med rette at være anlagt i danmark, hvorfor den afvises for så vidt angår de sagsøgte 1-
4. efter sagens udfald skal naval architects betale sagsomkostninger til de sagsøgte. efter sa- gens omfang skal naval architecs i sagsomkostninger til hver af de sagsøgte 1-10 betale 25.000 kr. og til sagsøgte 11 20.000 kr. thi kendes for ret: sagen afvises. inden 14 dage skal sagsøger, naval architechts knud e. hansen a/s, betale 25.000 kr. i sags- omkostninger til hver af de sagsøgte, turkon holding a/s, sedef gemi insaati a.s, turkon deniz tasimaciligi a.s, engin denizcilik ve ticaret limited sirk, bati denizcilik ve ticaret limited sirke, hakmar denizcilik ve ticaret a.s, emre denizcilik ve ticaret a.s., kanlica denizcilik ve ticaret a.s, rize denizcilik a.s, kasif denizcilik a.s og 20.000 kr. til turkon emissionshaus gmbh. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. mette christensen (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den
5. maj 2012