højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. maj 2014 sag 179/2013 (
2. afdeling) a (advokat c. dyrhauge-klargaard, beskikket) mod erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat søren horsbøl jensen) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i svendborg den
3. juni 2011 og af østre lands- rets
4. afdeling den
5. december
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: niels grubbe, marianne højgaard pedersen, michael rekling, oliver talevski og jens kruse mikkelsen. påstande appellanten, a, har påstået stadfæstelse af byrettens dom. indstævnte, erstatningsnævnet, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. anbringender a har anført, at det udtrykkeligt er forudsat ved indførelsen i 2003 af bestemmelsen i erstat- ningsansvarslovens § 26 a om godtgørelse til efterladte, at domstolene uden lovændring vil kunne tilkende efterladte erstatning for psykisk skade i tilfælde, hvor den pågældende er ble- vet påført en egentlig psykisk lidelse, der rækker ud over sorg og savn som følge af f.eks. at have overværet en nærtstående blive dræbt ved en ulykke. på grund af omstændighederne ved drabene på hendes døtre – der ved en forsætlig handling begge fik halspulsåren skåret over – og den påførte psykiske lidelse ved underretningen herom er a som særligt nærstående berettiget til erstatning. - 2 - erstatningsnævnet har anført, at en imødekommelse af as erstatningskrav beror på, om hun kan siges at have lidt en personskade i form af en psykisk lidelse, og om der er grundlag for at pålægge erstatningsnævnet at betale erstatning herfor, jf. herved højesterets dom i ufr 2007, s.
7. efter hidtidig retspraksis er der alene tilkendt erstatning for påførelse af psykisk li- delse ved nærtståendes død, hvis den pågældende selv har været i fare eller direkte har lidt fysisk overlast. højesteret har i den nævnte dom anført, at det ikke kan udelukkes, at der også i visse andre tilfælde kan blive tale om at tilkende erstatning for psykisk skade, eksempelvis i tilfælde, hvor en person overværer, at en nærtstående bliver dræbt ved en ulykke. der er ikke grundlag for at udstrække erstatningspligten til også at omfatte tilfælde, hvor en nærtstående som i denne sag efterfølgende underrettes om drabet på en nærtstående. supplerende sagsfremstilling ved østre landsrets dom af
8. august 2006 blev b idømt fængsel i 16 år for forsætligt at have dræbt sine og as døtre ved overskæring af halspulsåren. af dommen fremgår bl.a.: ”ved fastsættelsen af straffen for b har landsretten lagt vægt på, at b på den ene side er fundet skyldig i drab på sine to døtre på henholdsvis 2 og 7 år, samt på karakteren og grovheden af udførelsesmåden, og på den anden side at handlingerne er begået ved én lejlighed og uden planlægning. under disse omstændigheder har der været enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 16 år.” højesterets begrundelse og resultat as tidligere ægtefælle og døtrenes far er dømt for forsætligt drab begået ved overskæring af halspulsåren på deres to døtre på henholdsvis 2 og 7 år. drabene blev begået efter, at ægte- fællerne havde ophævet samlivet. a er blevet påført en egentlig psykisk lidelse, som rækker ud over sorg og savn, og drabene på hendes døtre må anses for at være årsag til denne lidelse. på denne baggrund finder højesteret, at den psykiske lidelse, som a blev påført ved det for- sætlige drab på hendes to mindreårige døtre er omfattet af erstatningspligten. dette gælder også, selv om hun ikke selv overværede drabene eller umiddelbart efter kom til stede, men efterfølgende blev underrettet om drabene. højesteret stadfæster herefter byrettens dom. - 3 - sagsomkostninger er fastsat til dækning af advokatudgift for landsret og højesteret med 100.000 kr., af retsafgift for højesteret med 6.000 kr., jf. retsplejelovens § 332, stk. 1, og af udgift til speciallægeerklæring for landsretten med 476,25 kr., i alt 106.476,25 kr. thi kendes for ret: byrettens dom stadfæstes. i sagsomkostninger for landsret og højesteret skal erstatningsnævnet betale 106.476,25 kr. til statskassen. de idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af- sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.