h016200t - kj

h016200t - kj udskrift af sø- og handelsrettens dombog _________ dom afsagt af sø- og handelsretten den

1. november 2001 h-162-99 pro-form a/s (advokat simon evers hjelmborg, prøve) mod carbone danmark a/s (advokat niels w. kjærgaard) sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, pro-form a/s (herefter pro-form), har krævet og fået tilsagn om, at nogle gennem sagsøgte, carbone danmark a/s (herefter carbone), leverede emner fremstillet af sintret pulverstål til brug for fremstilling af dørhåndtag levede op til bestemte kvalitetskrav for stålet som færdigt produkt. parternes påstande pro-form har nedlagt følgende påstande: - 2 - i. carbone dømmes til at betale 398.274,74 kr. til pro-form med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den
2. december
3. ii. carbone tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig over for pro- form for tab, som pro-form måtte lide som følge af berettigede krav fra pro-forms kunde a/s ruko om ophævelse og erstatningskøb, forholdsmæssigt afslag, erstatning samt omlevering og hertil knyttede omkostninger som følge af mangelfulde leverancer – bedømt efter retsforholdet mellem pro-form og carbone – fra carbone af emner omfattet af carbones fakturaer 42185, 42186, 41799, 41547, 41127, 40558, 40097, 39980, 39620, 39621, 39016, 38793, 38764, 38386, 38387, 38549, 37830, 38216,
4. overfor pro-forms påstand i har carbone nedlagt påstand om frifindelse. overfor pro-forms påstand ii har carbone nedlagt principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. sagsfremstilling pro-form er en dansk virksomhed, som har rettighederne til et dørhåndtag kaldet ”funxion” inspireret af superelipsen. pro-form har indgået aftale med låsefirmaet ruko a/s, om at denne virksomhed er eneforhandler for pro-form af håndtagene. aftalerne, som denne sag vedrører, blev oprindeligt indgået af virksomheden senrusta, som har overdraget sine rettigheder overfor carbone til pro-form. virksomheden senrusta var drevet af niels henriksen, som er far til direktøren for pro-form, jørgen henriksen. i det følgende, vil der blive refereret til sagsøgeren som ”pro-form”, uanset om tegningen egentlig er fremstillet af senrusta osv. carbone danmark a/s er et dansk datterselskab af det franske moderselskab, carbone lorraine. det danske selskab skulle levere dørhåndtagenes hals og lås, som vil være placeret ind mod døren, når håndtaget monteres. delen blev fremstillet af pulvermetal, som ved en sintringsproces har fået den korrekte form. powdermet var carbones sydafrikanske underleverandør. hals og lås er fremstillet på powdermets fabrik i sydafrika. resten af håndtaget har pro-form fremstillet af - 3 - valset stål, der er bukket og svejset til den endelige form (ikke ved sintringsproces). ruko lod selv fremstille karmstykket til håndtaget ved sintring. efter at ruko a/s havde fået klager fra kunder over rustdannelser på hals og lås, blev produktet testet ved salttågetest, som viste betydelige rustdannelser på disse dele. pulvermetallurgi er en produktionsmetode, hvor man med udgangspunkt i forskellige former for metalpulver – under en varmebehandling kaldet sintring – kan frembringe et massivt emne, der kan have egenskaber som et tilsvarende smedet emne. sintringen kan foregå under tilsætning af en beskyttelsesgas. metalpulveret som anvendes til sintringsprocessen kan have forskellig kvalitet. der findes forskellige betegnelser for stålkvalitet. parterne er enige om, at der blev indgået aftale om, at emnerne skulle fremstilles ved brug af metalpulver med kvalitetsbetegnelsen ss 316l-r, og at ”ss” står for stainless steel, ”l” står for low carbon content, og ”r” betegner, at det drejer sig om pulverstål. pro-form gør gældende, at der ved aftalens indgåelse blev stillet krav om, at også de færdige emner var i kvaliteten ss 316l. dette bestrides af carbone, som gør gældende, at der ikke er stillet krav til stålkvaliteten for de færdige produkter, som omtrentligt overholder kvaliteten ss 316 (uden l). parterne benytter tillige betegnelserne aisi 316l og aisi 316 for samme stålkvaliteter. aftalens indgåelse tegning nr. 47198-21 af
5. september 1996 af se lejelås udarbejdet af pro-form angiver materialet som ”aisi 303”. parterne er enige om, at denne tegning har været udleveret til carbone og powdermet. den
6. oktober 1996 anmodede pro-form carbone om at fremsende pris og leveringstid for ”sinterpressede emner i rustfrit stål” i nærmere specificerede størrelser og antal. i skrivelsen henvises tillige til en medsendt tegning (nr. 47198- 16). hverken i skrivelsen eller på tegningen er der stillet krav om stålkvalitet. - 4 - på en tegning af emnerne dateret
7. oktober 1996 (47198-16) er materialet angivet som ”material ss-316l-r”. tegningen er påført ”carbone danmark”. parterne er enige om, at tegningen er udarbejdet af powdermet. carbone afgav den
8. oktober 1996 tilbud på levering af emner i forskellige størrelser og fremstilling af værktøjer. i tilbuddet findes ingen materialeangivelser for emnerne. pro-form skrev herefter den
9. oktober 1996 til carbone, at man ”ønskede at ordre” efter nærmere angivet specifikation og en medsendt revideret tegning. der er ingen angivelse af anvendte materialer eller stålkvaliteten for de færdige produkter. den
10. november 1996 skrev carbone til pro-form: ”som aftalt fremsendes et stk. sintret emne i stål aisi 316” to tegninger (47198-16) af emnerne dateret
11. november 1996 påført ”carbone danmark” er udarbejdet af powdermet. materialet er angivet som ”material ss- 316l-r”. under punktet ”notes” er stemplet med senrustas firmastempel – dvs. pro-form - og datoen
12. november
13. med håndskrift er anført ”ok”, og der er underskrevet jørgen henriksen. pro-form sendte den
14. december 1996 endelige tegninger (47198-23 og 47198- 24 af
15. december 1996 med materialeangivelse ”rs aisi 316”) til carbone og takkede bl.a. for powdermets ekstra arbejdsindsats i deres ferieperiode. endvidere var vedlagt to tegninger af hals og samling, hvor det var angivet, at halsen skulle kunne skrues helt sammen (47198-16 og 47198-23 hhv. ingen materialeangivelse og materialeangivelse ”rs aisi 316”). skrivelsen drejer sig alene om udformningen af emnerne – ikke om materialet. afslutningsvis anføres, at man imødeser carbones snarlige tilbud. carbone skrev til sin underleverandør, powdermet, den
16. februar 1997, at der var ønske om tilbud på flere emner angivet med forskellige størrelser. som materiale er angivet ”stainless steel 316”. - 5 - på to tegninger af
17. december 1997 (47198-23 og 47198-24), revideret den
18. marts 1997, som er udarbejdet af powdermet, er materialet angivet som ”ss-316l- r”. på en indkøbsordre fra pro-form af
19. august 1997 beskrives materialet som hhv. ”rs sintret” og ”rs sintret aisi 316”. carbone gav pro-form endnu et tilbud på levering af sintrede emner i en ny udførelse den
20. december
21. i tilbuddet beskrives emnerne bl.a. ved ”stål aisi 316”. der er dokumenteret fakturaer udstedt af carbone til pro-form dateret fra den
22. april 1997 til den
23. oktober
24. bestillingerne er ifølge fakturaerne afgivet fra den
25. november 1996 til den
26. august 1998, og fakturaerne forfaldt til betaling fra den
27. april 1997 til den
28. oktober
29. det er under sagen ubestridt, at samtlige fakturaer er betalt rettidigt af pro-form. på de enkelte fakturaer findes beskrivelser af de leverede emner for så vidt angår størrelser og udformning. en del af posterne henviser til tegningsnumre, som angiver materialet som ”ss 316l-r”. nogle henviser til tegninger uden datoangivelse, hvor tegningen findes i flere udgaver med samme nummer og med forskellig materialeangivelse, dvs. både ”ss 316l-r” og ”aisi 316”. der er også poster på fakturaerne som angiver ”sintrede emner” ”stål aisi 316” uden at henvise til tegninger. ligesom der er poster, som henviser til både en tegning som angiver materialet som ”ss 316l-r” og i fakturaens tekst angiver ”sintrede emner” ”stål aisi 316” på samtlige fakturaer er angivet: ”nb! se i øvrigt carbone danmark a/s’ nye salgs- og leveringsbetingelser” carbone har fremlagt udaterede leveringsbetingelser. pro-form bestrider at have modtaget disse. af leveringsbetingelserne fremgår bl.a., at leveringstiden opgives med forbehold for forsinkelser, at køber ikke kan rejse erstatningskrav som følge af - 6 - forsinkelse, og at køberen alene har ret til at hæve aftalen, hvis forsinkelsen konkret bedømt er væsentlig for køber. vedrørende ansvar for mangler fremgår bl.a., at køberen har pligt til at reklamere skriftligt, så snart en mangel er konstateret, at carbone alene forpligter sig til at afhjælpe mangler eller foretage omlevering, og at køberen ikke kan kræve erstatning for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. endelig fremgår, at køberen har pligt til at kontrollere varernes stand og antal ved modtagelsen. ved ikke-synlige skader eller mangler skal skriftlig reklamation sendes senest 7 dage efter varernes modtagelse. specielt fremstillede eller specielt hjemtagne varer kan ikke returneres uden skriftlig bekræftelse fra carbones leverandør og da kun på leverandørens betingelser. der er ifølge fakturaerne bestilt og leveret i alt 243.700 emner i forskellige størrelser. prisen herfor var 1.144.773 kr. hertil kommer bestilte og betalte værktøjer til fremstillingen af emnerne for i alt 212.099 kr. den
30. juni 1998 blev afholdt et møde mellem parterne med deltagelse fra carbones underleverandør, powdermet. pro-form gør gældende, at direktør jørgen henri ksen på dette møde reklamerede over, at de leverede emner korroderede i rukos salttågetest. carbone bestrider, at der blev reklameret over kvaliteten af leverede emner på mødet. efter den
31. juni 1998 har pro-form modtaget 18.700 emner og betalt 113.688 kr. uden forbehold om at tilbagesøge beløbet. heraf blev 3.600 emner til en pris af 16.200 kr. bestilt i august 1998, dvs. efter mødet blev afholdt. møde
32. juni 1998 parterne holdt som ovenfor nævnt møde den
33. juni
34. pro-forms direktør jørgen henriksen anførte i referat af mødet af
35. juni 1998 fire punkter i nævnte rækkefølge: målmæssige problemer, svejsning, rustdannelse og diverse. under pkt. 3 ”rustdannelse” er anført: ”senrusta [pro-form] fremlagde et greb, hvorpå der var et betydeligt rustangreb omkring halsen. dette greb var resultatet af en salttågetest udført af a/s ruko, og vækker betydelig bekymring fordi en del greb vil blive monteret udendørs. derfor er - 7 - der valgt aisi 316l syrefast rustfast stål overalt på både hals og greb. grebet udviste ingen tegn på korrosion og rustdannelse. senrusta [pro-form] ønskede dette afklaret inden en officiel salttågetest bliver sat i værk. ian human [fra powdermet] lovede en meget hurtig tilbagemelding. senrusta [pro-form] har også bemærket at en del emner har været udsat for rustdannede partikler, efter alt at dømme der hvor bearbejdningen finder sted. ian human lovede at indskærpe at dette ikke finder sted.” under pkt.
36. ”diverse” fremgår, at pro-form på forespørgsel har givet udtryk for, at det var overvejende sandsynligt, at der ville blive udløst flere ordrer det pågældende år. i telefax af
37. juli 1998 henviste jens refn, carbone, til en telefonsamtale den
38. juli 1998 med jørgen henriksen og viderebragte et svar vedrørende rustdannelse fra ian human, powdermet. det fremgik bl.a. at powdermets råmaterialeleverandør havde foreslået, at man skulle forsøge at minimere mængden af jernpulverpartikler, som kom i berøring med emnerne. det blev desuden oplyst, at sintringsprocessen skulle udvikles for at opnå optimal sintring. det blev oplyst, at man forventede, at en opgradering af gassen i sintringsovenen ville være helt på plads ultimo
39. endelig blev det foreslået at imprægnere emnerne med resin (harpiks). powdermet ville herefter fremstille et antal emner for ny rusttest. der blev udarbejdet udkast til aftale mellem pro-form og ruko, der henviste til at der var udført tests af ruko og force-instituttet, som viste, at det karmstykke, som ruko leverede til håndtagene, og som var sintret af 316l, i sammenlignende salttågetest ikke blev angrebet af rust, mens pro-forms emne blev angrebet af rust. det angives i udkastet, at pro-forms underleverandør skulle indføre ændringer i processen. da disse først ville være klar ved årsskiftet, ville man i mellemtiden plastimprægnere emnerne som ekstra beskyttelse. det fremgår endvidere, at der var ganske store problemer i at stoppe udleveringen af produkterne, og udkastets løsning var derfor, at: ”…pro-form erklærer sig indforstået med, at erstatte de produkter der bliver reklameret over på grund af rustangreb, også efter garantiperiodens udløb…” - 8 - aftalen blev aldrig underskrevet af pro-form. tekniske undersøgelser i sommeren 1998 fik pro-form som følge af rukos salttågetest foretaget en række tekniske undersøgelser af emnerne på force instituttet. i forbindelse med et forberedende retsmøde under sagen blev parterne enige om, at rapporterne kunne fremlægges under sagen. parterne har henledt opmærksomheden på: ”… - at udtalelserne fra force instituttet er ensidigt indhentet af sagsøgeren uden sagsøgtes medvirken. - at udtalelserne … (derfor) ikke kan tillægges betydning som egentlige ekspertudtalelser, endsige betydning som en syns- og skønserklæring - at det præciseres at force instituttet også i sagen har udtalt: ”it should also be noted that the salt spray test is a strongly accelerated test, which may be difficult to relate to natural atmospheric conditions. the salt spray test simulates a marine environment far from the conditions the door handles will be used under” …” i en rapport dateret den
40. september 1998 har force instituttet sammenholdt kompositionen af de af sagen omhandlede emner med specifikationen for aisi 316 l: ”… c si mn p s cr mo ni other sintered part n.d. 0,46 0,62 n.d. n.d. 16,84 2,39 12,58 cu 1,01 aisi 316l <0,03 <1,00 <2,00 <0,45 <0,03 16-18 2-3 10-14 this analysis proves that the composition of the sintered part is within the aisi specification as regards the major alloying elements...” - 9 - force instituttets konklusion var, at tilstedeværelsen af chromcarbider var skyld i emnernes lave korrosionsbestandighed. analysen viste, at emnernes legering i hovedsagen opfyldte specifikationen for aisi 316l, for så vidt angår denne legerings hovedelementer. imidlertid var der fundet tegn på, at emnerne indeholdt forhøjede mængder carbon og muligvis også nitrogen. det konkluderes, at stålet derved er blevet sensitivt og lettere korroderer. i en rapport dateret
41. maj 1999 konkluderede force instituttet: ”…at de sintrede stål ikke lever op til aisi 316l specifikationen. dette underbygges af følgende forhold: - stålets kulstofindhold (0,08%) ligger langt over den maksimale grænse i 316l specifikationen (0,03%) - stålets kvælstofindhold (0,3%) ligger langt over det typiske niveau for 316l stål (0,03-0,05%) og er endda 2-3 gange højere end det indhold, som accepteres i den kvælstoflegerede 316l variant, dvs. aisi 316ln med 0,10- 0,16% n. - metallografisk undersøgelse viser mange karbidudskillelser og hermed en mikrostruktur, der afviger væsentligt fra den fuldaustenistiske struktur, som kendetegner et aisi 316l stål. det bør desuden bemærkes, at de undersøgte emner havde en uensartet grålig overflade, hvilket tyder på, at overfladerne er oxideret under sintringen. det er velkendt, at alle ovennævnte forhold har en kraftig negativ effekt på korrosionsbestandigheden, hvilket understreges af den gennemførte salttågetest…der iagttages her en stor variation med hensyn til korrosionsegenskaberne, som generelt vurderes at være væsentlig ringere end dem, man vil forvente for en lavere legeret aisi 304 stålkvalitet. korrosionsbestandigheden af et sintret rustfrit stål vil som følge af den porøse struktur være ringere end et tilsvarende massivt stål fremstillet ved konventionel metallurgi. vi er dog af den opfattelse, at de undersøgte stål ikke lever op til de - 10 - egenskaber, der forventes af et 316l stål fremstillet ved konventionel pulvermetallurgi. … sammenfattende konkluderer vi, at de undersøgte stål ikke overholder aisi 316l specifikationen med hensyn til mikrostruktur, kulstof- og kvælstofindhold. som følge af dette lever materialet ikke op til de egenskaber, man vil forvente af et aisi 316l stål, hvad enten det er fremstillet ved konventionel metallurgi eller pulvermetallurgi (sintret)….” pro-form har anmodet force instituttet om at vurdere materialeangivelsen på en af de tegninger, som er udført af powdermet og påført ” ok” og stempel af senrusta (pro-form). i skrivelse af
42. oktober 1999 konkluderede force instituttet, at der ikke kunne herske tvivl om, at angivelsen af materialet ss 316l-r betyder rustfrit stål, som overholder aisi 316l specifikationen, selvom henvisningen til det amerikanske standardiseringsråd aisi ikke direkte er angivet. det angives endvidere, at kvaliteten 316l er et af de mest udbredte rustfrie stål i verden, så det kan umuligt misforstås, hvad denne betegnelse står for, når den angives sammen med forkortelsens ss for stainless steel. betegnelsen 316l benyttes også i japanske stålstandarder og indgår i stålværkernes produktnavne. i alle tilfælde er der tale om et rustfrit stål med den samme legeringsmæssige sammensætning, hvor kulstofindholdet ikke må overstige 0,03 vægt%. sagsforløb efter de tekniske undersøgelser den
43. september 1998 skrev pro-form i telefax til carbone, at der efter undersøgelsen var behov for at få diskuteret/afklaret nogle spørgsmål: kriterier for fremtidig kvalitet, løbende kontrol af emner, indtil powdermet havde indkørt/opnået denne kvalitet, meromkostninger indtil kvaliteten er tilfredsstillende, og produktansvar overfor allerede leverede emner. herefter fortsatte drøftelser om, hvorledes man kunne efterbehandle emnerne for at opnå bedre korrosionsbestandighed, indførelse af salttågetest til vurdering af emnernes korrosionsbestandighed fremover og powdermets opdatering af sine produktionsforhold. herunder blev det drøftet, om forskellige andre sintringsmetoder kunne anvendes, f.eks. resintring, som består af rensning og gentaget sintring i ren - 11 - atmosfære og coating, som var en metode, man ville indhente oplysninger om fra en amerikansk virksomhed. i en skrivelse af
44. november 1998 oplyste carbone, at powdermets nye anlæg forventedes at blive igangsat i december 1998, men at den egentlige drift ikke kunne begynde før efter nytår. parterne drøftede tillige en fordeling af udgifterne til indhentelse af force instituttets rapporter. der blev udarbejdet udkast til aftaler om indførelse af krav om, at emnerne i fremtiden skulle overholde aisi 316l-specifikationerne samt skulle kunne modstå en salttågetest. aftalen blev dog aldrig tiltrådt af parterne. pro-form anførte i en skrivelse af
45. november 1998, at ”fejlen beror hverken på en synlig eller målmæssig defekt, men på en skjult fejl ved materialet”. carbone gør gældende, at pro-form først ved denne skrivelse har reklameret over de leverede emner. den
46. december 1998 meddelte carbone, at powdermet med det nye anlæg havde reduceret kulstofindholdet i de færdige emner væsentligt, men at de fortsat ikke over- holdt det ønskede niveau. man forventede egentlig opstart af produktionen i februar
47. pro-form besvarede skrivelsen dagen efter, den
48. december
49. det anførtes heri, at man ikke kunne acceptere mere end 4 ugers forsinkelse. hvis carbone således ikke kunne levere senest den
50. februar 1999, bad pro-form om, at de specialfremstillede værktøjer blev returneret til pro-form, som havde afholdt udgiften hertil. den
51. december 1998 meddelte carbone, at powdermet ikke kunne garantere at kunne levere til den pågældende dato. pro-form fastholdt krav om levering og den
52. december meddelte carbone, at powdermet ville returnere værktøjerne til pro-form fra fabrikken i sydafrika. pro-form indgik herefter aftale om levering af emner fra den danske virksomhed sintex. powdermet havde også foretaget en vis efterbearbejdning af emnerne. dette arbejde kunne sintex ikke udføre, hvorfor dette blev udført hos en anden virksomhed, s.g. rustfrit. - 12 - på en indkøbsordre til sintex har pro-form ved materiale angivet: ”aisi 316l sintermateriale”. pro-forms krav pro-form har opgjort sit krav således: a. omkostninger til force-instituttet/dtu, i alt 49.618,75 kr. b. købesum for leverede emner fortsat henliggende på pro-forms lager, 94.619,04 kr. c. merpris for erstatningskøb for leverede emner fortsat henliggende på pro- forms lager, 14.036,95 kr. d. erstatningskøb værktøjer ifølge tilbud 240.000 kr. carbone bestrider ikke opgørelserne af de enkelte poster, men bestrider at være forpligtet til at betale beløbene. carbone kan ikke tiltræde opgørelsen af udgiften til erstatningskøb af værktøjer. 1 i skrivelse af
53. januar 1999 fra sintex oplyses, at prisen for nye værktøjer udgør 110.000 kr., og prisen for kalibreringsværktøjer udgør 130.000 kr. forklaringer jørgen henriksen har bl.a. forklaret, at han er direktør for pro-form, som har rettighederne til de produkter, som senrusta producerer. pro-form blev oprettet til brug for afsætningen af ”funxion” dørhåndtaget ”funxion” er designet over superelipsens form, og produceres med tilladelse fra piet hein. der betales royalty til piet hein a/s, som har godkendt produktet. baggrunden for at vælge sinterfremstilling af emnerne var, at man kunne foretage så lidt efterbearbejdning som muligt. ved støbeproces ville emnerne være ca. 50% færdige, mens emnerne ved sintringsproces var ca. 80% færdige. - 13 - pro-form indhentede først tilbud fra et dansk firma, som viste sig at være for dyrt. produktionsmetoden er ikke særlig udbredt i danmark, og det var første gang vidnet købte sinterpressede produkter. der havde ikke tidligere været samhandel med carbone, og den første kontakt med dette firma var i slutningen af
54. pro- forms kontaktperson var anders berner, som vidnet opfattede som salgsmedarbejder uden kendskab til selve processen. vidnet var fra begyndelsen klar over, at carbone ikke selv skulle producere emnerne. den første tegning, hvor der er anført materialet ”aisi 303”, stammer fra tidligere undersøgelser. tegningen blev afleveret til carbone med henblik på undersøgelse af, om det kunne lade sig gøre at sintre emnet. så vidt vidnet ved er der ikke forskel på sintringsprocessen ved anvendelse af 316-, 316l- og 303-stål. vidnet drøftede valg af materialet, som er det dyreste ved sinterfremstilling, med anders berner. denne var klar over, at emnerne skulle anvendes til håndtag, som skulle placeres både udvendigt og indvendigt. vidnet valgte at ofre merudgiften ved 316l, fordi det var vigtigt at få et produkt med høj kvalitet. desuden frigøres carbon ved svejsning, og det kan give korrosion, hvis ikke materialet har lavt carbonindhold. der blev afholdt et møde på pro-form i slutningen af 1996, hvor også powdermet deltog ved ian human. han fortalte om powdermets produktion og kunder. mødet var såvel et salgsmøde som et møde om det tekniske. de talte om kvaliteten 316l, såvidt han husker. vidnet blev ikke på noget tidspunkt opfordret til at gennemføre korrosionstests. der blev sendt en del tegninger frem og tilbage. i slutfasen blev han bedt om at godkende de endelige tegninger. på dette tidspunkt sikrede han sig, at det angivne materiale var i overensstemmelse med det aftalte. det fremgår af hans påtegning af
55. november 1996 på tegning 47198-16, som er parternes aftale. det er en fejl, at der i skrivelsen af
56. december 1996 ikke er angivet, at det leverede skulle have kvaliteten 316l. der blev fremsendt en del vareprøver inden den endelige aftaleindgåelse. det kan måske forklare, hvorfor anders berner med skrivelse af
57. november 1996 sendte prøveemner af aisi
58. - 14 - på den fremlagte indkøbsordre burde have stået aisi 316l i stedet for rs sintret/rs sintret aisi
59. anders berner udleverede ikke carbones salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med aftalernes indgåelse. vidnet har først set disse betingelser i forbindelse med denne retssag. vidnet mindes ikke senere i forløbet at have modtaget nye betingelser, heller ikke trykt bag på fakturaerne. teksten på fakturaerne forholder sig primært til beløbsstørrelserne. der blev oprindelig aftalt at produkterne skulle være i aisi 316l, og de lidt tilfældige betegnelser på fakturaerne er ikke udtryk for, at der er aftalt andre materialer. pro-form modtog vareprøver fra powdermet. man diskuterede noget om målafvigelser. pro-form havde ikke anledning til at betvivle varernes kvalitet. pro-form indgik aftale med ruko om, at denne virksomhed skulle være eneforhandler af funxion-dørgrebene. i foråret 1998 blev man opmærksom på rustproblemerne. vidnet mente først ikke, at det kunne skyldes materialet, da der var valgt 316l-stål. måske kunne problemerne stamme fra lidt jernsmudler eller andre ydre påvirkninger. leverandøren blev kontaktet, og man bad dem sikre, at omgivelserne var renere under bearbejdning. på baggrund af reklamationer igangsatte ruko en salttågetest, som viste, at der var alvorlige problemer med de af carbone leverede emner. derfor blev der afholdt møde den
60. juni 1998 med deltagelse af ian human, bent messerschmidt og jens refn. vidnet præsenterede de sagsøgte for de korroderede emner, og de tilstedeværendes reaktion var nærmest undren eller forbavselse. de kom ikke med nogen tilkendegivelser om, hvad der kunne være årsagen til problemerne. vidnet betragter mødet som en klar reklamation. under normale omstændigheder kan 316l ikke angribes af rød rust. han sagde til de tilstedeværende, at der var fejl ved det leverede, og at der måtte gøres noget ved det. - 15 - vidnet håbede, at der var tale om problemer, som kunne afhjælpes. derfor modtog han efter mødet flere varer i henhold til tidligere afgivne bestillinger på 93.000 emner og bestilte også en enkelt leverance på 3.600 emner efter mødet. i løbet af efteråret blev han klar over, at problemerne ikke kunne afhjælpes. efter force instituttets undersøgelser blev vidnet klar over, at der kunne anvendes forskellige gasser under sintringsprocessen, og at powdermet burde have anvendt ren brint, som værner stålet bedst. man forsøgte herefter at behandle emnernes overflade for at afhjælpe manglen, men det blev faktisk værre. nye undersøgelser af emnerne viste, at stålet blev ødelagt ved sintringsprocessen hos powdermet, da der blev anvendt spaltet amoniak som sintringsgas. under varmebehandlingen forurenes stålet, så selvom man anvendte pulver af 316l, fik produktet ikke denne kvalitet. vidnet blev ikke informeret om, at produkterne ikke havde samme kvalitet som det pulver, som blev anvendt til at fremstille dem, og dette var han ikke i stand til at gennemskue. samarbejdet med carbone blev afbrudt omkring årsskiftet 1998/
61. den primære årsag var, at powdermets produktionsfaciliteter endnu ikke var blevet ændrede, og pro-form skulle levere til ruko. derfor bad han om at få tilbageleveret værktøjerne, som pro-form havde betalt. værktøjerne kunne imidlertid ikke anvendes af den nye leverandør, sintex. dette skyldes, at emnerne svinder, når de varmes op. ved anvendelse af spaltet ammoniak som sintringsgas svinder emnet lidt mindre end ved sintring med brint. derfor ville emnerne blive for små ved anvendelse af de tidligere fremstillede værktøjer. efterbearbejdning foretages nu af firmaet s.g. rustfrit. sintex fremstillede de nye kalibreringsværktøjer for vist nok 130.000 kr., mens pro-form selv – pga. tidspres – fremstillede presseværktøjet. der er modtaget i alt omkring 20 reklamationer fra købere af funxion-dørhåndtage- ne. det lave antal forklares blandt andet ved, at en del af dørhåndtagene bliver sat op indendørs. desuden blev der ikke solgt nogen håndtag med de dårlige emner efter at problemet blev opdaget. ruko ønsker stadig en løsning på problemet med leverede - 16 - håndtag med dele, som ikke er i 316l. når produktet er et kvalitetsprodukt, er det et problem for produktet som sådan, hvis der bare er en enkelt berettiget reklamation. neil murray har bl.a. forklaret, at han blev ansat i pulvermetalindustrien omkring 1974-
62. i 1984 startede han sammen med to andre powdermet, som alene beskæftiger sig med fremstilling af sintrede dele. han er uddannet maskiningeniør. en af de andre medejere var på et handelsfremstød i danmark i 1994/1995, hvor man kom i kontakt med carbone. i oktober 1996 blev han kontaktet af carbone vedrørende levering af dele til et dørhåndtag. der blev holdt møde på pro-form den
63. november
64. bent messerschmidt, jørgen henriksen, anders berner og vidnet selv var tilstede. der blev mest talt om produktionstider. der var tidnød. vidnet foreslog 316 stål i stedet for 303, da det er mere korrosionsbestandigt. materialeangivelsen på tegningerne, som stammer fra powdermet, drejer sig om alene om det pulver, som anvendes. i øvrigt er materialeangivelsen en intern meddelelse. det er helt sædvanligt og anerkendt at benytte spaltet ammoniak som sintringsgas ved sintring af stål. vidnet forklarede den tekniske proces, der ændrer pulveret 316l under sintringen til færdigt produkt med kvaliteten 316, hvilket fagfolk har kendskab til. i slutningen af mødet kom niels henriksen til stede. han spurgte vidnet om emnerne ville have samme korrosionsbestandighed som massivt 316l. vidnet sagde, at produkterne ville have lavere korrosionsbestandighed. vidnet efterlod nogle komponenter fra powdermet, og de aftalte, at han skulle sende flere. vidnet opfordrede niels henriksen til at teste komponenterne. vidnet talte også med bent messerschmidt og fik indtryk af, at pro-form ikke tidligere havde arbejdet med pulverstål. - 17 - pro-forms krav til det færdige produkt fremgik af deres tegninger. først var der nogle problemer med at få komponenterne til at passe sammen. men til sidst fik de godkendelse og kunne gå i gang med den egentlige produktion. vidnet hørte første gang om korrosionsproblemer i juni 1998, hvor ian human var til møde i danmark. fra begyndelsen var der ikke stillet krav om, at emnerne kunne bestå bestemte korrosionstests. det var et nyt krav. powdermet forsøgte at forbedre produkterne til deres kunder, og det blev drøftet at skifte sintringsgas til brint. powdermet kunne ikke opfylde de nye krav, som blev stillet inden for de ønskede tidsrammer. men installationen af det nye produktionsanlæg blev forsinket, og anlægget er først for nylig taget i brug. det er rigtigt, at 316l reagerer på spaltet amoniak . det vil ikke forøge carbonindholdet, da det ikke er en carbonholdig gas, men indholdet af nitrogen vil forøges. powdermet bruger også 316l til deres andre kunder. jens refn har forklaret, at han er administrerende direktør for carbone danmark, som er et handelsselskab, datterselskab til carbone lorraine. primært sælges produkter i norden produceret i koncernen. i dette tilfælde solgte carbone produkter leveret af underleverandør uden for koncernen, powdermet. pro-forms ordre var en af de to første ordrer, som carbone placerede hos powdermet. carbone har en sydafrikansk medarbejder i danmark, som har besøgt fabrikken, som også havde overbevisende referencer til automobilindustrien. vidnet har kun set tegninger fra pro-form, som angiver materialet som 316 eller
65. herefter blev der placeret ordre. i begyndelsen var der en del kontakt parterne imellem på grund af tekniske detaljer, fordi der er udformningsmæssig forskel på, om emnerne er fremstillet i sintringsproces eller af fast stof. der var ikke korrespondance forud for mødet den
66. juni
67. mødet blev holdt på pro-form, og dagsordenen blev først udleveret på selve mødet. på mødet - 18 - orienterede jørgen henriksen om, at ruko havde foretaget salttågetest. vidnet husker ikke, at der på mødet blev vist nogen emner frem, som var angrebet af rød rust. vidnet opfattede det ikke som om, jørgen henriksen reklamerede over de leverede emner. det var snarere som om, pro-form havde fået et problem med en kunde, og at de skulle hjælpe hinanden med at løse dette. carbone ville gerne beholde pro- form som kunde, og de havde en god diskussion om, hvordan problemerne kunne løses. ian human deltog som repræsentant for underleverandøren, som blev bedt om at undersøge forskellige ting. vidnet opfatter angivelsen i jørgen henriksens referat fra mødet om anvendelse af aisi 316l, som et krav til materialet, som ruko havde stillet. også satlttågetesten blev opfattet som en metode, som ruko havde introduceret. hvis et emne opfylder kriterierne for aisi 316l, vil det sandsynligvis kunne bestå salttågetesten, som er skrappere end almindeligt vejrlig. vidnet blev ikke konfronteret med, at emnerne skulle være i aisi 316l kvalitet. force instituttet erkender, at emnerne som færdigt produkt opfylder betingelserne for aisi 316 (uden l). der er ikke krav til kvælstofindholdet i 316-standarden. der blev efter mødet arbejdet med at forsøge at forbedre emnerne, så de kunne bestå salttågetesten. der var ved at gå panik i pro-form, som havde indgået leveringsaftale med ruko. til sidst kunne pro-form ikke vente længere, og samarbejdet blev afbrudt. internt i carbone er der fastsat procedurer for fremsendelse af salgs- og leveringsbetingelser til nye kunder. der er også henvist hertil både på ordrebekræftelser og fakturaer. carbones bogholder har noteret, at hun sendte salgs- og leveringsbetingelserne til pro-form den
68. juni 1997 efter den første ordre. bent messerschmidt har bl.a. forklaret, at han har været ansat som teknisk chef hos senrusta/pro-form fra 1995 til
69. han er oprindeligt uddannet værktøjsmager. vidnet deltog i mødet med powdermet den
70. november
71. vidnet husker ikke, at de talte om materialekvaliteter, og powdermet forklarede ikke om deres produktionsmetoder. men der blev præsenteret nogle produkter til andre kunder, bl.a. - 19 - bmw. vidnet har ikke talt med neil murray. der blev ikke sendt prøver til pro- form fra powdermet efter mødet. under møder med anders berner har pro-form hele tiden stillet krav om, at det færdige produkt skulle opfylde kravene til aisi 316l. l-kvaliteten er vigtig, fordi l’et betyder, at det er svejsbart. da håndtaget er lavet af presset plade i 316l, som svejses sammen med hals og lås, er det vigtigt, at det kan svejses. vidnet blev ikke opfordret til at undersøge korrosionsbestandigheden af de dele, som powdermet medbragte til mødet. vidnet husker ikke, om jørgen henriksen fremviste rustangrebne emner på mødet den
72. juni
73. der opstod rustproblemer på et tidspunkt, og det var grunden til at de rettede henvendelse til force instituttet. det er vidnets opfattelse, at aisi 316 og aisi 316l er det samme, bortset fra at 316l er svejsbart. procedure sagsøgerens anbringender efter de afgivne forklaringer stillede pro-form ved aftalens indgåelse krav om, at det færdige produkt skulle leve op til kravene for aisi 316l. anders berner fra carbone har ikke afgivet forklaring, og derfor må jørgen henriksen og bent messerschmidts forklaringer lægges til grund. carbone og powdermet udfærdigede de endelige tegninger, som blev godkendt af pro-form. af disse tegninger fremgår, at materialet var ss 316l-r. fakturaerne henviste også til disse endelige tegninger. neil murrays forklaring om, at det var interne arbejdstegninger kan ikke tillægges betydning. tegningerne blev sendt til pro-form til godkendelse, hvorved tegningerne blev eksterne dokumenter. tidligere tegninger kan ikke tillægges betydning. det er ikke blot aftalt, at powdermet skulle sintre emnerne af 316l, som hævdet af carbone. hverken powdermet eller carbone har oplyst pro-form om, at det - 20 - færdige produkt ikke levede op til denne kvalitet. pro-form valgte standarden 316l for at få et produkt med lavt carbonindhold, en høj færdighedsgrad af de sintrede emner og høj kvalitet. hvis materialeangivelsen ”ss 316l-r” på powdermets tegninger alene vedrører råvaren, dvs. pulveret, kunne pro-form ikke vide, hvad de fik leveret uden indgående kendskab til kontraktpartens underleverandørs produktionsfaciliteter. en sådan indsigt har end ikke carbone i sin underleverandørs produktionsforhold og kan derfor heller ikke kræves af pro- form. carbone hæfter derfor for den fejl, at de færdige emner ikke levede op til den angivne materialestandard. hvis carbone mente, at materialevalget kun angik pulveret, burde carbone have reageret på angivelsen i jørgen henriksens referat fra mødet den
74. juni 1998, hvoraf det fremgår, at ”derfor er der valgt aisi 316l overalt på både hals og greb”. på baggrund af forklaringerne, materialeangivelsen i de endelige og godkendte tegninger, fakturaernes henvisninger hertil, og de krav man kan stille til pro- forms kendskab til powdermets produktionsanlæg, kan det lægges til grund, at carbone var forpligtet til at levere emner, der som færdigt produkt levede op til kvaliteten 316l. neil murrays forklaring om, at han opfordrede pro-form til at foretage korrosionsundersøgelser forekommer besynderlig. det er ikke sædvanlig praksis, at en køber selv skal undersøge egenskaberne ved det, som købes. en eventuel undersøgelsespligt må have påhvilet carbone. pro-form har foretaget de undersøgelser, som ordentlig forretningsbrug kræver, idet der ikke kan stilles krav om at pro-form foretog kemisk analyse, jf. købelovens §
75. det er ubestridt, at der blev diskuteret problemer med rustangreb på emnerne under mødet den
76. juni 1998, hvor også ian human var til stede. det havde været unødvendigt at inddrage force instituttet, hvis man allerede var klar over, at emnerne ikke kunne være 316l. det kan heraf sluttes, at carbone ikke vidste, at emnerne som færdigt produkt ikke var 316l, men force instituttets rapporters konklusioner om, at de leverede emner er af ringere kvalitet, end produkter fremstillet af 316l sædvanligvis er, er ikke bestridt af carbone. - 21 - da det leverede ikke er kontraktsmæssigt, er emnerne behæftede med mangler som bl.a. betyder lavere korrosionsbestandighed. anvendelsesformålet var kendeligt for carbone, som bl.a. vidste, at en del af håndtagene ville blive placeret udvendigt. rustangrebene må antages at gøre håndtagene mindre anvendelige til denne brug, hvorfor de mangelfulde. efter mødet den
77. juni 1998 har pro-form alene bestilt yderligere 3.600 emner. pro-form modtog og betalte tidligere bestilte emner i tillid til, at problemerne kunne løses. dette skal ikke betragtes som et udtryk for anerkendelse af, at ydelsen var kontraktsmæssig, navnlig ikke i dette tilfælde, hvor der er tale om en skjult mangel. der er ikke ved indførelse af kontrol med salttågetest stillet yderligere krav til carbones ydelse. tiltaget var naturligt og praktisk i forhold til kemisk analyse. jørgen henriksen forklarede, at pro-form ikke havde modtaget carbones salgs- og leveringsbetingelser. hvis det er rigtigt, at de blev fremsendt den
78. juni 1997, som forklaret af jens refn, var dette syv måneder efter den første bestilling og efter tilsendelse af 7 fakturaer. hvis betingelserne skulle finde anvendelse imellem parterne, skulle de have været sendt til pro-form senest ved ordrebekræftelsen. carbone har derfor ikke godtgjort, at de fremlagte udaterede salgs- og leveringsbetingelser er vedtaget gyldigt mellem parterne. hvis retten måtte lægge til grund, at betingelserne er aftalt mellem parterne, ville carbone ikke have været i stand til at afhjælpe manglerne eller foretage omlevering, da anlægget ifølge neil murrays forklaring først for nylig er taget i brug. købelovens regler må derfor finde anvendelse under alle omstændigheder. efter jørgen henriksens forklaring kan det lægges til grund, at pro-form reklamerede over rustangrebene. det kan ikke kræves, at han anvendte præcist ordet ”reklamere”. carbone kan ikke have været i tvivl om, at pro-form ikke var tilfreds med det leverede, og man påtog sig også at forsøge at løse problemerne. hvis det til trods herfor lægges til grund, at der først blev reklameret den
79. november 1998, hvor carbone har erkendt, at der foreligger en reklamation, har - 22 - pro-form krav på erstatning på 351.261,22 kr., idet der herefter vil være reklameret rettidigt for en del af fakturaerne. pro-form gør alene krav på negativ kontraktsinteresse, da det ikke er praktisabelt at foretage omlevering i dette tilfælde. dette er baggrunden for påstand ii, som er tilstrækkelig klar og egnet som procesgrundlag. pro-form har krav på erstatning for udgifterne til force instituttet. udgiften var nødvendig, da carbone ikke selv oplyste, at det leverede ikke var 316l. restvarelagerets omfang er ikke bestridt, og da det leverede er uanvendeligt, har pro-form krav på tilbagebetaling af købesummen herfor. merudgiften ved dækningskøb skal tillige erstattes pro-form. da værktøjerne ikke kunne anvendes til korrekt sintring med brint, har pro-form krav i anledning heraf. der er betalt 130.000 kr. til sintex, og pro-form sørgede selv for fremstilling af den resterende del af værktøjerne til en samlet værdi på 240.000 kr. sagsøgtes anbringender pro-form har ikke krav på carbone, idet det leverede ikke er mangelfuldt. carbone har leveret over 243.000 emner, og der er modtaget reklamationer vedr. ca. 20 emner. det kan på baggrund heraf sluttes, at emnerne var af almindelig god kvalitet. på grundlag af de fremlagte dokumenter og de afgivne forklaringer kan det alene lægges til grund, at carbone har forpligtet sig til at levere emner, som var sintret af materialet 316l. det fremgik således af jørgen henriksens forklaring, at han troede, at når emnerne blev sintret af 316l, ville de færdige emner have den samme stålkvalitet, og at det var første gang han havde med sintrede emner at gøre. neil murray forklarede, at han udtrykkeligt havde gjort opmærksom på, at sintrede emner har ringere korrosionsbestandighed. der blev udleveret og fremsendt vareprøver, og pro-form blev opfordret til at undersøge korrosionsbestandigheden. i sin første tegning angav pro-form, at materialet skulle være aisi 303, som har lavere korrosionsbestandighed. de tegninger, som er udført af powdermet, angiver - 23 - alene metalpulverets kvalitet som ss 316l-r. oplysningen vedrører ikke det færdige produkt. en del af fakturaerne henviser til de tegningsnumre, som angiver materialet til ss 316l-r. men tegningerne har i vidt omfang de samme numre, og henvisningerne vedrører også tegninger, hvorpå der ikke er materialeangivelse eller er andre materialeangivelser. der findes også fakturaer, hvis tekst angiver materialet som ”stål aisi 316”. det kan derfor ikke på baggrund af tegninger eller fakturaer lægges til grund, at pro-form er blevet lovet, at de leverede emner var i stålkvaliteten 316l. i korrespondancen forud for ordreafgivelserne har pro-form ikke stillet krav om, at de færdige emner skulle være i 316l. ingen af de af pro-form udarbejdede tegninger angiver materialet til 316l. pro-form var også klar over, at powdermet ikke rådede over et anlæg, som kunne producere færdigvarer i 316l. jørgen henriksen forklarede, at det var en fejl, at der stod aisi 316 på nogle af tegningerne og i ordrebekræftelsen, men det støtter opfattelsen af, at der ikke er stillet specifikke krav til materialekvaliteten for det færdige produkt. der kan endvidere henvises til, at messerschmidt forklarede, at han troede, at 316 og 316l var det samme. det er formentlig først forud for mødet den
80. juni 1998 blevet klart for pro-form, at dette ikke var tilfældet. da der ikke er stillet specifikke krav til materialekvaliteten for emnerne som færdigt produkt, kan disse ikke betegnes som mangelfulde på grundlag af 20 udokumenterede reklamationer, da sintring med spaltet ammoniak er helt sædvanligt. kravet til materialekvalitet er udtryk for efterrationalisering på baggrund af de senere krav stillet af ruko overfor pro-form. hvis retten alligevel finder, at emnerne er mangelfulde, kan pro-form ikke rettidigt gøre mangelsindsigelser gældende for leverancer før
81. november 1997, da der først blev reklameret skriftligt den
82. november
83. carbones salgs- og leveringsbetingelser blev udleveret til pro-form, jf. jens refns forklaring, og der er henvist hertil på alle fakturaer. drøftelserne på mødet den
84. juni 1998 vedrørte alene opfyldelse af de af ruko stillede krav om salttågetest. det fremgår end ikke af jørgen henriksens eget referat af mødet, at der blev reklameret. i den senere - 24 - korrespondance var det afgørende også alene at få fastlagt rammerne for fremtidig kontrol af emnerne. det skal endvidere tillægges betydning, at pro-form har modtaget og betalt 93.000 emner efter mødet den
85. juni 1998 uden at tage forbehold for at gøre mangelsindsigelser gældende eller kræve beløbet tilbagebetalt, ligesom der er afgivet nye bestillinger efter mødet. efter salgs- og leveringsbetingelserne kan et eventuelt mangelsansvar alene betyde, at carbone kan være forpligtet til at afhjælpe eller foretage omlevering på rustangrebne håndtag, mod at få disse stillet til rådighed på carbones adresse, hvorfor pro-form ikke kan få medhold for det påstævnte beløb. vedrørende erstatningsopgørelsen gøres det gældende, at carbone ikke kan forpligtes til at erstatte udgiften til force instituttets rapporter. rapporterne er ensidigt indhentede og skal afdække, om emnerne levede op til 316l, hvilket carbone ikke har gjort gældende, at de gør. opgørelsen af kravet på udgiften til nye værktøjer er ikke godtgjort. jørgen henriksen har forklaret, at pro-form har fremstillet en del af de nye værktøjer. størrelsesmæssigt er der ikke indsigelser til pro-forms opgørelse af krav på tilbagebetaling af købesum. men 72.127 kr. hidrører fra de leverancer, som pro-form modtog og betalte, efter at ruko havde påpeget overfor pro-form, at emnerne ikke kunne bestå salttågetesten og efter mødet den
86. juni
87. der kan derfor ikke stilles krav om tilbagebetaling af denne del af købesummen. påstand ii er uklar og upræcis og ikke egnet som procesgrundlag, jf. princippet i retsplejelovens §
88. eksempelvis kan det ikke ud fra påstanden afgøres, hvad der menes med, at carbone skulle være ”ansvarlig” over for pro-form, hvilke ”krav og omkostninger”, der kan være tale om, hvem pro-forms ”kunder” er, eller hvorledes ”mangelfulde leverancer” skal defineres. sø- og handelsrettens afgørelse - 25 - parterne er enige om, at det kan lægges til grund for afgørelsen, at der ved fremstilling af hals og lås er anvendt ss 316l pulverstål, og at de færdige produkter ikke havde denne kvalitet, men nærmere kvaliteten ss
89. ved skrivelse af
90. oktober 1996 anmodede pro-form carbone om at give tilbud på udførelse af de i sagen omhandlede emner. det fremgår hverken af skrivelsen eller den medsendte tegning, at pro-form ønskede, at det færdige produkt skulle have kvaliteten 316l. på en tegning af
91. september 1996, som efter forklaringerne har været udleveret til carbone, havde pro-form anført materialet ”aisi 303”. i skrivelse af
92. oktober 1996 gav carbone tilbud på levering af emnerne. det fremgår ikke af skrivelsen, hvilken stålkvalitet emnerne ville have som færdigt produkt. i sin skrivelse af
93. oktober 1996 angav pro-form, at man nu ønskede at afgive ordre på emnerne efter en nærmere specifikation. der er intet angivet om, hvilken stålkvalitet det færdige produkt skulle have. med skrivelse af
94. november 1996 sendte sagsøgeren ”endelige tegninger af se lejelåsen korrigeret til sinterfremstilling”. i skrivelsen findes ingen materialeangivelse, men på tre af tegningerne er angivet ”materiale sintret rs aisi 316”. på indkøbsordre dateret
95. august 1997 fra pro-form til carbone er ”materiale/overflade” på bestilte emner angivet: ”rs sintret” og ”rs sintret aisi 316”. modsat dette er der på tegning af
96. oktober 1996, to tegninger af
97. november 1996 og to tegninger af
98. december 1996, revideret
99. marts 1997, af carbones underleverandør, powdermet, videresendt til pro-form gennem carbone anført: ”material ss 316 l-r”. tegningerne af
100. november 1996 er under ”notes” stemplet med sagsøgerens stempel, datostemplet
101. november 1996, og der er anført ”ok” og underskrevet af jørgen henriksen. - 26 - pro-form har ikke på de af selskabet selv oprindeligt udarbejdede tegninger, i pro-forms egne skrivelser eller i den fremlagte indkøbsordre beskrevet materialet som 316l. det er således ikke godtgjort, at pro-form med nogen tydelighed har stillet krav om, at emnerne som færdigt produkt skulle være i kvaliteten aisi 316 l. det forhold, at carbone eller carbones underleverandør på fem tegninger har angivet ”material ss 316l-r”, at pro-form i to tilfælde ved stempel og underskrift har tiltrådt tegningerne, at en del af fakturaerne henviser til disse tegninger, og at jørgen henriksen og bent messerschmidt har forklaret, at pro-form overfor carbones tidligere ansatte, anders berner, har krævet, at det færdige produkt var ss 316l, er ikke tilstrækkeligt til at anse det for godtgjort, at krav herom er indgået i aftalegrundlaget. der er herved lagt vægt på den manglende angivelse af dette materiale i de fremlagte dokumenter hidrørende fra pro-form og pro-forms manglende reaktion på carbones skiftende eller manglende beskrivelser af materialet på de færdige emner. da de leverede emner herefter ikke kan anses som mangelfulde, frifindes carbone for det af pro-form rejste krav. thi kendes for ret sagsøgte, carbone danmark a/s, frifindes for det af sagsøgeren, pro-form a/s, rejste krav. i sagsomkostninger skal sagsøgeren, pro-form a/s, inden 14 dage betale 28.410 kr. til sagsøgte, carbone danmark a/s. jens feilberg otto raben per scheel-larsen - 27 - (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes. sø- og handelsretten, den p.j.v.