Obsah (5)
§ 9§ 6§ 3§§ 1§ 37‐ evh udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 25. januar 2008 af sø‐ og handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident michael b. elmer, og de sagkyndige medlemmer
§ 9
, bad staff marc lauge om inden otte dage at bekræfte, at marc lauge øjeblikkelig ville tage buksen ud af produktion. efter yderligere korrespondance sendte bjarke lauge christensen den
- april 2005 staff kopi af et brev til marc lauges kunder, hvori disse var blevet anmodet om at returnere ikke‐ solgte eksemplarer af den pågældende buks. med brev af
- maj 2005 sendte marc lauges daværende advokat en opgørelse over salget af ”tina” buksen til staffs advokat. af opgørelsen fremgik, at marc lauge havde indkøbt 2.146 par bukser, hvoraf der efter salg i butikkerne og efter modtagelse af ikke‐solgte bukser var en samlet beholdning hos marc lauge på 1.298 par. de 848 solgte par bukser havde medført en omsætning fra butikkerne på 63.475,28 kr. efter fradrag af kostprisen for - 4 - de 848 par bukser med 28.068,80 kr., havde marc lauge haft en totalfortjeneste på de 848 solgte par ”tina” bukser på 35.406,48 kr. forklaringer lars schacksen har forklaret, at han sammen med sin hustru ejer staff, som blev grundlagt i
- han tager sig af indkøbs‐ og designopgaver. staff laver dametøj med masser af detaljer og har som målgruppe modebevidste kvinder på 35 år og derover. når staff designer nye produkter, sender de en tegning til pro image sammen med en beskrivelse af produktet og krav til kvalitet. derefter modtager de en prøve, der rettes til. når prøven er godkendt, får de 12‐15 salgsprøver, som deres sælgere viser frem til butikkerne. de har tre sælgere i danmark, en i norge og en i sverige. de begyndte at designe buksen i
- det er primært hans hustru, der har tegnet buksen. de besluttede senere, at buksen skulle designregistreres sammen med en anden buks, idet de fandt designet så godt, at det skulle beskyttes. de har ikke designregistreret andre produkter. buksen har et afslappet look og er karakteristisk ved de mange detaljer, herunder buer forneden på buksebenene med forskellig længde foran og bagpå, påsatte satinbånd, smocksyning, knapper, spændetampe og indvendige sømme. marc lauges buks svarer udseende‐ og målmæssigt ganske til deres. den eneste forskel er lommeknapperne, kvaliteten af smocksyningen og sømmene, men dette er blot for at gøre kopivaren billigere end det originale produkt, og måske fordi den, der har skullet sy kopivaren, ikke har kunnet lave de fine sømme. hele det udtryk, som gør staffs buks til noget særligt, er kopieret. de viste første gang buksen frem i august 2004 på modemessen i københavn. der var ikke vilkår om fortrolighed. buksen var klar til levering til kunderne i januar/februar/marts
- de medbringer normalt kun varerne i én farve til messerne, men har et farvekort med de øvrige farver, som modellen kan leveres i. deres sælgere rejste rundt til butikkerne efter messen. de modtog ordrer på 6.178 par bukser til sæsonen forår/sommer
- pro image har et kontor i shanghai i kina. pro image sørger for kvalitet, produktion m.v. de køber varerne gennem pro image, der selv vælger leverandøren i kina. de har kendt leverandøren i kina gennem 20 år, og han er den eneste, de kender, der kan lave deres arbejde. pro image udfører tilsvarende produktionsopgaver for andre kunder. - 5 - da butikkerne tog godt imod buksen, besluttede staff sig for at designregistrere buksen. de havde tænkt sig, at buksen skulle være en basisting, der skulle gå igen sæson efter sæson, hvilket den også har gjort lige siden, bortset fra 2006, hvor marc lave sendte sin buks på markedet. de besluttede endvidere at markedsføre buksen gennem tv‐reklamer, hvilket dengang var meget usædvanligt i branchen, særligt for så små virksomheder som staff. de ville gerne profilere sig. deres tv‐reklame med skuespilleren iben hjejle blev vist mellem 50 og 60 gange på tv2 og tv2 charlie. i reklamen blev der zoomet ind på buksens detaljer, herunder smocksyning og lommer. buksen blev vist sammen med en bluse og et bælte. man kan ikke vise buksen alene, så ville modellen, her iben hjejle, jo skulle være topløs. der blev vist i alt tre sæt tøj. staff købte en pakke hos tv2 reklame, som indebar, at reklamen blev vist på alle tidspunkter af dagen, blandt andet i forbindelse med tv‐serien desperate housewives. en efterfølgende analyse viste en stor bekendtskabsgrad. de sendte endvidere ca. 150 dvd’ere med trailers ud til butikkerne. det gav en god respons. reklamen fik megen omtale i branchen, idet man fandt det, staff havde gjort imponerende. de bestilte ikke buksen til sæsonen 2006, idet de ikke havde modtaget ordrer nok til, at den kunne gå i produktion. efter hans opfattelse var det fordi, marc lauge havde solgt en helt tilsvarende buks til en meget lavere pris. de bestilte 2.028 par bukser til 2007 sæsonen, idet de stadig havde tiltro til buksens potentiale, og buksen er også med i 2008 kollektionen, hvor de har bestilt ca. 2.000 par bukser. produktionsprisen var ca. 83 kr. i 2005 og ca. 110 kr. i
- deres salgspris er ca. 200 kr., mens den vejledende pris i butikkerne er 599 kr. de har haft en god udvikling i firmaet i perioden, salget er næsten eksploderet. buksen har en lang levetid, formentlig omkring 10 år. de fik kendskab til marc lauges buks, idet deres sælgere fik at vide ude i butikkerne i efteråret 2005, at marc lauge på messen i august 2005 havde en tilsvarende buks til levering i februar‐marts 2006 med henblik på forår/sommer sæsonen
- de har fælles kunder. sælgerne fik at vide hos kunderne, at marc lauge solgte sin buks som ”staffs tv‐buks”. staff har alene fået produceret gennem leverandører, som de har kendt gennem mange år. det kan ikke være leverandøren i kina, som har givet designet videre til marc lauge. de køber altid ”left overs” fra deres leverandører til halv pris for at undgå at få deres ting ud på outlet‐markeder og for at undgå kopiering. - 6 - han skrev til marc lauge ved bjarke lauge christensen i december 2005 vedlagt kopi af registreringsbeviset og billeder af buksen, så marc lauge vidste godt, at det var et beskyttet design, da de sendte deres buks ud til butikkerne. han modtog alene et arrogant svar om, at marc lauge ikke kendte noget til den model. han husker ingen telefonsamtaler med bjarke lauge christensen og har ikke tidligere hørt, at denne skulle have efterspurgt yderligere oplysninger. han er overbevist om, at et opkald fra bjarke lauge christensen ville blive sat ind til ham. de måtte se marc lauges buks i butikkerne, før de kunne iværksætte reaktioner over for marc lauge. bjarke lauge christensen har forklaret, at han ejer marc lauge, som han startede op i midten af 1980’erne. de sælger årligt 200‐300 forskellige produkter, primært jeans, i stores‐in‐stores ved at sætte reoler op i butikkerne. de har kørt samme koncept i 20 år og specialiserer sig ved at sælge basic produkter i mange farver med forskellige størrelser og længder. marc lauge har ni ansatte, inklusive agenter i udlandet. de producerer selv varerne til deres brands, marc lauge, m.a.p.p. og dna. de har ansat fem designere, heraf to til marc lauge linjen. designerne rejser med ham til blandt andet kina og indien, hvor de henter inspiration og køber varer på markeder. de sætter ny kollektion op seks‐otte gange årligt. de kører med 300‐400 prøver pr. brand, hvoraf kun nogle er gode nok til at blive sat i produktion. de sælger 500‐600.000 par bukser om året. der går typisk 2½ måned, fra ordren leveres til producenten i fjernøsten, til varerne kan findes i butikkerne. designarbejdet foregår typisk seks‐otte uger før dette, og det tager således ca. fem‐seks måneder, fra ideen kommer, til varen er i butikkerne. 90 % af deres designs laves i fjernøsten, mens resten laves i esbjerg. det er ham og designerne, der sammen laver kollektionen. hvis der kommer bestillinger fra butikkerne, sættes produktionen i gang. de benyttede ikke pro image i 2004/2005, men gør det i dag. han deltog i modemessen i københavn i august 2004 og 2005, ligesom han deltager i alle andre messer. det er umuligt at holde øje med, hvad andre firmaer sælger til butikkerne, herunder om der er varer, der ligner de varer, som de har fundet i fjernøsten. marc lauge havde ikke sin buks med på messen i august
- buksen blev sat i produktion i slutningen af november 2005 og blev leveret til butikkerne i marts
- - 7 - da han modtog lars schacksens brev af
- december 2005, vidste han ikke, hvad det var for noget. han spurgte lars schacksen og fik det svar, at han skulle spørge sin sælger, idet det var sælgeren, der havde kaldt marc lauges buks for ”tv‐buksen”. han bad staff om yderligere oplysninger, men fik det ikke. først da buksen var ude i butikkerne, fik de yderligere oplysninger. han trak øjeblikkeligt buksen ud af markedet, da han fandt ud af, hvad det drejede sig om. han skrev således et brev til sine kunder den
- april 2006, hvor han bad kunderne returnere ikke‐solgte bukser. det var ikke nogen behagelig situation at skulle tilbagekalde sine varer. de returnerede varer blev destrueret på forbrændingsanstalten mellem esbjerg og varde. han havde ikke modtaget nogen prøve på buksen, inden den blev sat i produktion, ligesom han ikke så tegninger af denne. de havde fundet buksen på et outlet‐center i kina, formentlig i juni/juli
- han husker ikke, om det var ham eller en af hans designere, der fandt buksen. marc lauge fik produceret 2.146 par af sin buks. de bestilte lidt flere, end de havde solgt på forhånd, idet de håbede på et mersalg i form af supplerende ordrer. kostprisen var 33,10 kr./stk., og de solgte bukserne til butikkerne for 75‐80 kr./par. de solgte imidlertid kun omkring 1.000 par. de har haft en totalfortjeneste på 35.406,48 kr., men alt i alt har de haft tab, fordi de destruerede 1.298 par bukser. der er væsentlige forskelle mellem marc lauges og staffs buks, idet stikningerne og knapperne er forskellige. marc lauges buks er til hverdagsbrug, mens staffs buks er flottere forarbejdet. kunder, der køber staffs buks, gør det bevidst. man har søgt at sætte lighedstegn mellem staff og iben hjejle. man kan ikke sikre sig mod at blive snydt af en leverandør. der er altid et ”left‐over” fra en produktion, som producenterne sælger lokalt, typisk på outlet‐markederne. nogle producenter fortsætter ligefrem produktionen. han så første gang staffs tv‐reklame med iben hjejle aftenen før hovedforhandlingen, da hans advokat afspillede den fra en dvd. mette overmark har forklaret, at hun siden medio 2005 har været ansat som sælger hos staff. hun sælger både på messer og ved at køre ud til butikkerne. hun har distrikt midt/nord med 64 modebutikker med dametøj. - 8 - på messen i københavn i august 2005 fik de at vide, at marc lauge også solgte staffs tv‐buks. kunderne sagde, at de hellere ville købe marc lauges buks, idet de kunne sælge den til 199 kr. i stedet for staffs buks til 599 kr. for butikkerne var prisen afgørende, idet forbrugeren, der oftest ikke er kvalitetsbevidst, ser at buksen er mage til og derfor hellere vil købe den billige udgave. hendes kollega på sjælland har oplevet det samme hos sine kunder. også ude i butikkerne blev staffs buks kaldet tv‐buksen. det har altid været deres mest sælgende buks. en mellemstørrelse butik ville normalt købe mellem 24 og 48 par af disse bukser. hun har hørt, at nogle kunder modtog et brev fra marc lauge om, at de skulle returnere deres ikke‐solgte bukser. hun var dog ude hos en kunde i juli, hvor hun ”rendte ind i” marc lauges buks igen. den var dog lavet lidt om, blandt andet var der kommet en snøre forneden i buksebenet. vidnet fremviser denne buks, der har visse lighedspunkter med staffs buks, sammen med en kvittering fra tex time i ikast fra den
- juli
- parternes synspunkter staffs advokat har gjort gældende, at staffs buks nyder ophavsretlig beskyttelse, idet der bag staffs design ligger en kreativ kunstnerisk proces, og den konkrete udformning af staffs buks er udtryk for en selvstændig skabende indsats. buksen har den fornødne værkshøjde. det bestrides, at værkshøjdekravet er højere for brugsgenstande end for andre former for værker. marc lauges adfærd udgjorde således en forsætlig eller i hvert fald uagtsom krænkelse af staffs ophavsretlige eneret i henhold til ophavsretslovens §§ 1 og
- staffs buks nyder endvidere designretlig beskyttelse. staff designede sin buks i 2004 til brug for kollektionen i
- buksen er særegen og udtryk for en egen personlig skabende indsats, og staff besluttede at lade buksen designbeskytte. buksen blev første gang vist frem under en messe i august 2004, og ansøgning om registrering blev indgivet i maj 2005, hvorfor tidsfristerne i
§ 6er overholdt.
buksen blev registreret i patent‐ og varemærkestyrelsen den 5. september 2005. kravene i
§ 3
om nyhed og individuel karakter er opfyldt, og registreringen er således sket med rette. det er den konkrete udformning af buksen og sammensætningen af flere forskellige karakteristika, der - 9 - gør buksen helt særlig.
nyhedskrav er ikke et objektivt og globalt nyhedskrav. hvis det ret usandsynlige skulle være sket, at designet allerede var kendt i fjernøsten, var der stadig tale om et nyt design i europa. efter designforordningens artikel 85 er der formodning for registreringens gyldighed. der stilles større krav til opfyldelse af kravet om individualitet ved beklædningsgenstande end ved andre genstande. særpræg og krænkelse kan fastslås uden brug af skønserklæring. marc lauge har ikke kunnet fremlægge eksempler på andre bukser, der ligner staffs buks, idet staffs buks klart adskiller sig fra andre stumpebukser. efterfølgende i 2005 producerede, eller i al fald indførte, og markedsførte marc lauge en stort set identisk kopi af buksen til en salgspris svarende til en tredjedel af salgsprisen for staffs buks. herved krænkede marc lauge bevidst, eller i hvert fald uagtsomt, staffs designret, jf.
§§ 1og 9.
det har formodningen mod sig, at marc lauge ikke skulle have kendt staffs buks. marc lauge var med på messen i august 2004, ligesom buksen og tv‐reklamerne blev meget omtalt i branchen. registreringen blev offentliggjort den
- september 2005, og man kan pr. definition ikke være i god tro om en registreret rettighed. marc lauge fik sin buks hjem fra producenten i februar/marts 2006, og buksen kom ud til butikkerne i marts
- marc lauge har ikke fremlagt dokumentation for, hvor og hvornår marc lauge købte buksen i fjernøsten. marc lauge ved godt, at der sælges ”left overs” på markederne, og marc lauge burde derfor i det mindste have undersøgt, om det ville indebære en krænkelse af andres rettigheder, inden buksen blev sat i produktion. marc lauges handlinger var endvidere i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens §
- staffs buks har designmæssig kvalitet og kunstnerisk særpræg. staff har ydet en betydelig markedsføringsindsats. staffs markedsmæssige position nyder beskyttelse efter markedsføringsloven. marc lauges buks udgjorde en såvel tilstræbt som illoyal efterligning af staffs buks, og marc lauges adfærd var illoyal og tilsigtet snyltning på staffs bekostelige markedsføring, hvorved marc lauge uretmæssigt forsøgte at tilegne sig en del af staffs marked. marc lauge skal betale vederlag og erstatning for den yderligere skade, overtrædelsen har medført, herunder markedsforstyrrelse og mistet omsætning. i den forbindelse må det i overensstemmelse med mette overmarks forklaring lægges til grund om, at kunderne ikke - 10 - ønskede at købe staffs buks, idet de allerede havde købt denne buks hos marc lauge. marc lauge fik produceret 2.146 par af sin ”tina” buks, hvoraf der blev solgt ca. 1.000 par. de øvrige ca. 1.000 par kunne have været solgt, såfremt buksen ikke blev trukket tilbage fra markedet. der mangler dokumentation for, at der ikke har været produceret mere end 2.146 par bukser. staff har haft en generel omsætningsopgang i perioden, men ikke på den konkrete buks. hertil kommer tab i form af et stort anlagt, spildt reklameindslag, hvor buksen var i fokus, og hvor buksen var grunden til, at man i det hele taget valgte at satse på tv‐reklamen, der kostede knap 700.000 kr. marc lauge snyltede endvidere på reklamen, når de solgte deres buks som ”staffs tv‐buks”. marc lauge er endvidere forpligtet til at tilintetgøre samtlige eksemplarer, der er i behold, af den krænkende buks, idet marc lauge ikke har dokumenteret, at det er sket. det er en skærpende omstændighed, at marc lauge ikke straks indstillede produktion og salg af buksen efter modtagelsen af staffs brev af
- december
- marc lauges advokat har gjort gældende, at der ved beklædning gælder særligt strenge krav såvel til værkshøjde som til efterligninger. staffs buks besidder ikke værkshøjde, idet der, også i mangel af en syns‐ og skønserklæring herom, ikke er ført bevis for, at de er andet end en almindelig, dagligdags beklædningsgenstand. der er således ikke sket nogen krænkelse af nogen ret som omhandlet i ophavsretslovens §§ 1 og 2.
§ 9
giver alene indehaveren adgang til at udnytte designet, hvilket efter lovens § 3, stk. 1 forudsætter, at designet er nyt som helhed og ikke kun i detaljer adskiller sig fra, hvad der var kendt på tidspunktet for ansøgningens indlevering til registrering. derudover skal designet objektivt adskille sig fra det tidligere kendte på en tilstrækkelig kvalificeret måde, således at der er tale om en global nyhed. det er der ikke her. stikninger syet som smocksyning på bukseben kan ikke antages at opfylde kravet til individuel karakter. der er ikke fremlagt nogen autoritativ udtalelse i form af en skønserklæring. dansk ret giver kun et snævert værn mod efterligning af modeprægede artikler, som skal være stærk og grov. staff har ikke løftet bevisbyrden for, at den registrerede designret er ny, eller at den har individuel karakter, så marc lauge må frifindes for designkrænkelse, ligesom registreringen skal udslettes. endvidere har staff selv vist buksen frem på messen og til kunderne, hvilket hindrer beskyttelse ved designregistrering. - 11 - beskyttelse efter markedsføringsloven mod efterligning af modetøj forudsætter, at der foreligger et vist særpræg og et vist dadelværdigt forhold hos efterligneren, herunder at efterligneren har tilstræbt at fortrænge det første produkt fra markedet på illoyal vis. det bestrides, at staffs buks besidder det særpræg, der er nødvendigt for at opnå beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul. buksen er udformet i sædvanligt snit, og eneste adskillende elementer er nogle smocksyninger, der dog alene fremtræder som banale og uden iøjnefaldende særpræg. afskæringen af buksebensdelen med buet tunge forekommer heller ikke at være af en sådan karakter, at den kan betegnes som en nyhed eller original. afgørende for, om marc lauge kan bebrejdes noget markedsføringsmæssigt dadelværdigt, er, om marc lauge kan hævdes at have været i ond tro om staffs buks og på illoyal vis søgt den produceret og herefter introduceret den på det danske marked for at forsøge at fortrænge staff fra markedet. marc lauge har imidlertid ikke selv ladet nogen efterligning producere, men indkøbt et mindre parti i fjernøsten uden kendskab til staffs tv‐ markedsføring. marc lauge har ikke været i ond tro, endsige udvist nogen form for dadelværdigt forhold, og der er ikke fra staffs side påvist nogen tilnærmelsesvis sandsynlighed herfor. der er ingen dokumentation for, at marc lauges salg af 913 par bukser har påført staff et tab af den påståede anførte størrelse. oprindelig nedlagde staff i øvrigt påstand om 3,75 mio. kr. der mangler således bl.a. en opgørelse over for eksempel omkostninger til eventuel genetablering af renommé, nødvendige yderligere reklameomkostninger efter introduktionen af marc lauges buks etc., ligesom staff ikke har indkaldt butiksindehavere til at afgive forklaring om den påståede markedsforstyrrelse. marc lauge har selv haft et tab på 35.406,48 kr. ved importen af sin buks. marc lauge har allerede destrueret de ikke solgte eksemplarer af ”tina” buksen, hvorfor der bør frifindes for påstand 2. sø‐ og handelsrettens afgørelse staff har ikke ved fremlæggelse af en sagkyndig erklæring eller på anden måde godtgjort, at staffs buks er udtryk for en sådan personlig og skabende indsats, at designet kan have værkshøjde efter ophavsretslovens § 1. - 12 - retten finder derimod, at designet har en sådan individuel karakter, at det er beskyttet i overensstemmelse med registreringen den 5. september 2005 i patent‐ og varemærkestyrelsen, idet offentliggørelsen på messen i august 2004 er foretaget af designeren selv, altså staff, inden for den periode på 12 måneder forud for ansøgningen, som er omtalt i
§ 6, stk.
1, nr.
- marc lauge har ikke forelagt retten eksempler på andre bukser, der gør det muligt at fastslå, at staffs buks ikke opfylder nyheds‐ og individualitetskravet. der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om buksen ville have været beskyttet mod efterligninger efter markedsføringslovens §
- det findes ikke alene ved vidnet mette overmarks forklaring godtgjort, at marc lauges sælgere skulle have omtalt marc lauges produkt som ”staffs tv‐buks”, idet det, som vidnet sagde i retten, var, at kunderne havde sagt til staff, at ”staffs tv‐buks” nu ikke blot blev solgt af staff, men også af marc lauge. marc lauge frifindes for staffs påstand
- marc lauges buks svarer i sit design og i alle mål til staffs beskyttede design, bortset fra enkelte mindre væsentlige detaljer, såsom en manglende pyntesøm og de to knapper uden funktionel betydning, som mangler på marc lauges buks’ baglomme. staffs principale påstand 1 om forbud mv. tages herefter til følge. marc lauge har ikke fremlagt bevis for sit anbringende om, at de ikke solgte og de retur modtagne bukser er tilintetgjort. under disse omstændigheder tages staffs påstand 2 til følge. med hensyn til staffs påstand 4 finder retten det ikke godtgjort, at marc lauge forud for henvendelsen af
- december 2005 fra staff vidste, at marc lauges buks indebar en krænkelse af staffs design. designet var imidlertid blevet offentliggjort i registreringstidende den
- september 2005, således at marc lauge herefter ikke længere kunne være i god tro om staffs eneret til designet. marc lauges salg til kunderne skete i september‐oktober 2005, men marc lauge fik først bukserne hjem og sendte dem ud til butikkerne i marts 2006, efter at staff den
- og
- december 2005 havde gjort indsigelse mod marc lauges salg af buksen. designindgrebet er derfor sket forsætligt eller uagtsomt, jf.
§ 37
. marc lauge skal herefter betale et rimeligt vederlag for udnyttelsen af designet og erstatning for yderligere skade som følge af designindgrebet. det lægges i overensstemmelse - 13 - med marc lauges oplysning til grund, at marc lauge solgte 848 par bukser af dette design i
- marc lauges salg findes at have bevirket en vis forstyrrelse af markedet for staffs buks. efter et samlet skøn fastsættes vederlag og erstatning for markedsforstyrrelse til et beløb på 150.000 kr. det er usikkert, om staff ville have kunnet sælge sine bukser i 2006‐kollektionen, hvis marc lauge ikke havde solgt sine, men ud fra oplysningerne om salget på ca. 2.000 par bukser i 2006, findes det godtgjort, at staff ville have kunnet sælge 2.000 par bukser i 2006, hvis marc lauge ikke gennem sin efterligning havde gjort salget vanskeligt eller umuligt for staff, der derfor skal have erstatning for mistet dækningsbidrag ved salg af 2.000 par bukser i 2006, som skønsmæssigt fastsættes til et beløb på 200.000 kr. de findes ikke godtgjort, at staff har afholdt reklameudgifter, som har været spildt for staff, blot fordi marc lauge solgte sin buks i
- staffs reklamer blev sendt i uge 20 og 21 i 2005 og havde ikke blot til formål at sælge de 5.000 par bukser, som skulle sælges i denne sæson, men navnlig at brande staff, hvilket også må antages at være lykkedes. derimod var kampagnen ikke rettet mod salget af denne specifikke buksemodel i
- der findes derfor ikke lidt noget erstatningsberettiget tab på dette punkt. marc lauge skal herefter i alt i vederlag og erstatning betale 350.000 kr. til staff. under hensyn til det idømte erstatningsbeløb og til, at staff oprindelig havde krævet erstatning med 3,7 mio. kr., hvilket beløb ved hovedforhandlingen var nedsat til 1,2 mio. kr., pålægges marc lauge at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til staff, heraf 8.700 kr. til dækning af retsafgift og resten til dækning af udgift til advokat. thi kendes for ret marc lauge a/s skal ophøre med at fremstille, markedsføre og sælge sin buks model “tina”, tilintetgøre samtlige ikke‐solgte eksemplarer heraf og inden 14 dage til staff aps betale 350.000 kr. med procesrente fra den
- juni 2006 og 40.000 kr. i sagsomkostninger. i øvrigt frifindes parterne for hinandens påstande. lisbet friis michael b. elmer jette gemzøe - 14 - (retsformand) (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes p.j.v. sø- og handelsretten, den