højesterets dom afsagt fredag den 18. februar 2011 sag 158/2009 (1. afdeling) fællesskabet fristaden christiania

anita andersen m.fl. (i alt 686 personer

virksomheder, der er angivet på liste a, b

c, medtaget som bilag til dommen) (advokat christian dahlager, beskikket) mod den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat kasper mortensen) sag 161/2009 richardt thomas lionheart, karen mohr sokkelund, svend erik sokkelund

jeanette mortensen (advokat tyge trier, beskikket) mod den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat kasper mortensen) sag 203/2009 hans jørn ferslev dam, daniel andres cerda abornoz, - 2 - janita cathrine nielsen, tine thorup møller, johnny pedersen, liss-ann jensen, nina pontoppidan, susanne göransson, irma clausen

finn strange (advokat rolf gregersen, beskikket) mod den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat kasper mortensen) i tidligere instans er afsagt dom af østre landsrets

1. afdeling den
2. maj
3. i pådømmelsen har deltaget otte dommere: børge dahl, per walsøe, poul søgaard, niels grubbe, jon stokholm, poul dahl jensen, jens peter christensen

henrik waaben. sagerne er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk.

1. påstande sag 158/2009 appellanten fællesskabet fristaden christiania har nedlagt følgende påstande:
2. indstævnte, den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen, skal anerkende, at opsigel- sen af fællesskabet fristaden christianias brugsret til christianiaområdet er uforbindende for fællesskabet. 2. staten skal anerkende, at der tilkommer fællesskabet en uopsigelig brugsret til christiania- området

de derpå værende bygninger

installationer. - 3 - 3. over for statens afvisningspåstand påstås sagen fremmet til behandling i realiteten. de individuelle appellanter på liste a, b

c har nedlagt følgende påstande: 4. slots-

ejendomsstyrelsens afgørelser over for appellanterne på liste a om at bringe de- res rettigheder til bygninger

arealer på christianiaområdet til ophør er uforbindende for appellanterne.

1. staten skal anerkende, at der tilkommer appellanterne på liste b en uopsigelig brugsret til de anmeldte arealer, bygninger, installationer mv.
2. staten skal anerkende, at der tilkommer appellanterne på liste c en uopsigelig brugsret til christianiaområdet. den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen har over for fællesskabet fristaden christi- ania påstået stadfæstelse, subsidiært afvisning fra domstolene. over for de individuelle appellanter har staten påstået stadfæstelse. sag 161/2009 7. appellanterne richardt thomas lionheart, karen mohr sokkelund

svend erik sokke- lund har nedlagt påstand om, at den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen skal aner- kende, at de har vundet ejendomshævd til de konkrete arealer med bebyggelse, som slots-

ejendomsstyrelsen den

1. december 2005 har givet brugstilladelse til.
2. appellanterne, richardt thomas lionheart, karen mohr sokkelund, svend erik sokkelund

jeanette mortensen, har nedlagt påstand om, at staten skal anerkende, at de enkelte appel- lanter har en tidsubegrænset brugsret til de af hver enkelt appellant anmeldte arealer med bygninger, installationer mv. derpå, således som nærmere beskrevet i den enkelte appellants skema til anmeldelse af rettigheder på fristaden christiania i det omfang som slots-

ejen- domsstyrelsen har accepteret i afgørelse vedrørende anmeldelse af brugsrettigheder i skrivel- ser af 16. december 2005 fra slots-

ejendomsstyrelsen, begge med underbilag, på betin- - 4 - gelse af, at den enkelte appellant betaler sin forholdsmæssige andel af de faktiske omkostnin- ger, der er forbundet med statens ejerskab af christianiaområdet, herunder skatter

afgifter samt andre omkostninger, der opkræves over ejendomsskattebilletten (herunder ejendomsskat

renovation) samt statens faktiske driftsmæssige omkostninger, herunder til beredskab mv.,

at de enkelte appellanters brugsret over de anmeldte arealer med bygninger, installationer mv. er uopsigelige, subsidiært at de enkelte appellanters brugsret alene bringes til ophør med et varsel på 30 år, mere subsidiært et af højesteret fastsat kortere åremål, der er af en sådan varighed, at der ikke er tale om ekspropriation. for richardt thomas lionheart, karen mohr sokkelund

svend erik sokkelund er påstand 8 subsidiær i forhold til påstand

2. alle fire appellanter har nedlagt påstand om, at staten skal anerkende, at lejelovens regler om tilbudspligt direkte eller indirekte finder anvendelse i retsforholdet mellem de enkelte ap- pellanter

slots-

ejendomsstyrelsen. 10. alle fire appellanter har nedlagt påstand om, at staten skal anerkende, at der i købesum- men ved tilbud til de enkelte appellanter i henhold til lejelovens regler om tilbudspligt skal fradrages værdien af de forbedringer, herunder værdiforøgende vedligeholdelse, som er fore- taget efter 1971 af de respektive appellanter eller af tidligere brugere af lokaliteterne. påstand 9

10 nedlægges ikke, hvis appellanterne får medhold i påstand 7

8 på grundlag af hævd. 11. alle fire appellanter har nedlagt påstand om, at staten skal anerkende, at dens opsigelse til fællesskabet fristaden christiania af appellanternes brugsret til christianiaområdet, herunder den enkelte appellants brugsret til de af vedkommende benyttede lokaliteter, er uforbindende for appellanterne. påstand 11 er subsidiær i forhold til påstand 7

1. - 5 -
2. alle fire appellanter har nedlagt påstand om, at staten skal anerkende, at § 3, stk. 1, i chri- stianialoven (lov nr. 399 af
3. juni 1989, som ændret ved lov nr. 431 af
4. juni 2004) kendes uforbindende i forhold til de enkelte appellanter.
5. alle fire appellanter har nedlagt påstand om, at staten skal anerkende, at vilkåret om brugstilladelsens varighed på 1½ år i slots-

ejendomsstyrelsens afgørelse af 16. december 2005 i medfør af § 3, stk. 1, i christianialoven kendes uforbindende i forhold til de enkelte appellanter. den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen har påstået stadfæstelse. sag 203/2009 appellanterne hans jørn ferslev dam, daniel andres cerda abornoz, janita cathrine niel- sen, tine thorup møller, johnny pedersen, liss-ann jensen, nina pontoppidan, susanne gö- ransson, irma clausen

finn strange har nedlagt følgende påstande: 14. den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen skal anerkende, at de enkelte appellan- ter har en tidsubegrænset brugsret til de af hver enkelt appellant anmeldte arealer med byg- ninger, installationer mv. derpå, således som nærmere beskrevet i hver enkelt appellants skema til anmeldelse af rettigheder på fristaden christiania i det omfang, som indstævnte har accepteret i afgørelse vedrørende anmeldelse af brugsrettigheder i skrivelser af 16. december 2005, for så vidt angår finn strange dog den 21. december 2005, fra slots-

ejendomssty- relsen, begge med underbilag, på betingelse af, at den enkelte appellant betaler sin forholds- mæssige andel af de faktiske omkostninger, der er forbundet med statens ejerskab af christia- niaområdet, herunder skatter

afgifter samt andre omkostninger, der opkræves over ejen- domsskattebilletten (bl.a. ejendomsskat

renovation) samt statens faktiske driftsmæssige omkostninger, herunder til beredskab mv.,

at de enkelte appellanters brugsret over de an- meldte arealer med bygninger, installationer mv. er uopsigelige, subsidiært at de enkelte ap- pellanters brugsret alene kan opsiges med et varsel på 30 år, mere subsidiært et af retten fast- sat kortere åremål. - 6 - 15. staten skal anerkende, at lejelovens regler om tilbudspligt, p.t. lejelovens kapitel 16, fin- der anvendelse i retsforholdet mellem de enkelte appellanter, bortset fra irma clausen,

slots-

ejendomsstyrelsen. 16. staten skal anerkende, at der i købesummen ved tilbud til de enkelte appellanter, bortset fra irma clausen, i henhold til lejelovens regler om tilbudspligt skal fradrages værdien af de forbedringer, herunder værdiforøgende vedligeholdelse, som er foretaget efter 1971 af de re- spektive appellanter eller af tidligere brugere af lokaliteterne. påstand 15

16 nedlægges ikke, såfremt appellanterne får medhold i påstand 14 på grundlag af hævd.

1. staten skal anerkende, at dens opsigelse til fællesskabet fristaden christiania af appel- lanternes brugsret til christianiaområdet, herunder den enkelte appellants brugsret til de af vedkommende benyttede lokaliteter, er uforbindende for appellanterne. påstand 17 er subsidiær i forhold til påstand
2. den danske stat ved slots-

ejendomsstyrelsen har påstået stadfæstelse. anbringender fællesskabet fristaden christiania m.fl. har frafaldet sine anbringender om, at rammeaftalen i sig selv rummer en uopsigelig brugsret for fællesskabet,

at slots-

ejendomsstyrelsen har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, der bevirker, at opsigelsen er ugyldig. det er for højesteret supplerende anført blandt andet, at afgørelsen af 30. juni 2004 om at bringe fælles- skabets brugsrettigheder mv. til ophør er et indgreb i fællesskabets rettigheder, der beskyttes af grundlovens § 73

den europæiske menneskerettighedskonventions tillægsprotokol 1, artikel 1. fællesskabets rettigheder er beskyttet som følge af langvarig brug af området

som følge af berettigede forventninger om at kunne bevare rettighederne. dette synspunkt har støtte i retspraksis fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, navnlig dom af 29. marts 2010 i sagen depalle mod frankrig,

i forarbejderne til ændringerne i christianialoven i 2004. - 7 - afgørelsen om at bringe fællesskabets brugsrettigheder til ophør indebærer reelt en afvikling af fællesskabet, da retten til boliger, lokaler mv. herefter reguleres i et kontraktforhold mel- lem de enkelte brugshavere

staten,

da kompetencen til at forvalte

administrere om- rådet ophører. fællesskabet har derved mistet anvisningsretten til boliger mv.

hele sit indtægtsgrundlag, navnlig i form af fremlejeindtægter. overgangsperioden for fællesskabet bør mindst svare til, hvad der samlet er meddelt de indi- viduelle beboere, virksomheder

kulturinstitutioner på området. indretningssynspunktet gælder stærkere for fællesskabet, der har haft uafbrudt rådighed over hele området siden 1971, end for de individuelle brugshavere. med den såkaldte plakat i 1979 fik fællesskabet tidsubestemt tilladelse til at drive virksomhed med at forvalte

bruge området samt oppe- bære indtægterne derved. rammeaftalen

udviklingsplanerne er ikke tilstrækkeligt præcise i deres affattelse til at fratage fællesskabet en berettiget forventning om, at brugsrettighederne mv. er beskyttet

så efter den

1. juni
2. der er ikke påpeget tungtvejende grunde til at bringe rettighederne til ophør. indgrebet kunne udformes mindre intensivt, f.eks. ved at kontraktregulere efter rammeaftalens punkt 2-
3. fællesskabet har ikke misligholdt aftalen,

de mulige tungtvejende grunde vedrørende den påståede hashhandel vedkommer ikke fællesskabet. richardt thomas lionheart m.fl. har til støtte for påstand 7

8 om hævd supplerende gjort gældende, at slots-

ejendomsstyrelsen ikke på tilstrækkelig måde har foretaget relevante hævdsafbrydende handlinger,

at passiviteten ikke mindst i forhold til richardt thomas lionheart m.fl. må tillægges retlig betydning. til støtte for påstand 9

10 om tilbudspligt har de supplerende henvist til de anbringender, som hans jørn ferslev dam m.fl. har gjort gældende vedrørende de lejeretlige spørgsmål i sagen. de har endvidere til støtte for påstand 11 om, at opsigelsen til fællesskabet af appellanternes brugsret er uforbindende, henvist til de anbringender, som fællesskabet har gjort gældende. herudover har de supplerende anført blandt andet, at det ikke er udelukket, at perioden forud for højesterets dom i 1978 (ugeskrift for retsvæsen 1978 side 315) kan medtages i vurderingen af forløbet

sikringen af ”fair balance” mellem de individuelle rettighedshavere

staten. hans jørn ferslev dam m.fl. har gentaget deres anbringender for landsretten. - 8 - slots-

ejendomsstyrelsen har supplerende anført blandt andet, at forløbet forud for høje- sterets dom af

1. februar 1978 er uden betydning for pådømmelsen af fællesskabets påstande, men at der i øvrigt ikke er grundlag for en anden bedømmelse af forløbet end den, højesteret anlagde i sin tid. der foreligger ikke ekspropriation. den europæiske menneskerettighedskon- ventions
2. tillægsprotokol, artikel 1, er ikke til hinder for, at nationale myndigheder med hjemmel i lov kan gennemføre retlig

faktisk regulering af offentligt ejet ejendom med hen- blik på at forfølge mål af offentlig interesse, herunder offentlig planlægning. dette gælder tillige, hvor borgeres brugsrettigheder rammes af en sådan regulering, så længe der foreligger en rimelig balance mellem borgerens rettigheder

samfundets interesser. såvel brugen af tidsbegrænsede aftaler som opsigelse af tidsubegrænsede aftaler er anerkendt af den euro- pæiske menneskerettighedsdomstol. den regulering, som slots-

ejendomsstyrelsen har gennemført med hjemmel i christianialoven, er lovlig

forfølger et legitimt mål,

opsigel- sesvarslet medfører –

så under hensyn til den samlede overgangsordning

indgrebets ka- rakter – en rimelig balance. retsgrundlaget lov nr. 399 af

1. juni 1989 om anvendelse af christianiaområdet (christianialoven) som æn- dret ved blandt andet lov nr. 431 af
2. juni 2004 er sålydende: ”§
3. lovens formål er at muliggøre en udvikling af christianiaområdet som et bære- dygtigt kvarter i københavn i overensstemmelse med den planlægning, der gennemfø- res for området. stk.
4. loven har særligt til formål at sikre, 1) at den del af christianshavns volds hovedvold

ydre vold, som ligger på christia- niaområdet, samt områderne i carls

frederiks bastioner retableres som et samlet re- kreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udform- ning, 2) at områderne i ulrichs, sophie hedevigs

vilhelms bastioner samt områderne mellem disse opretholdes

udvikles som boligområde under hensyntagen til såvel om- rådets placering på fortidsmindet som det for området særegne kulturmiljø, 3) at den del af christianiaområdet, der ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, udvikles som blandet bolig-

erhvervsområde gennem istandsættelse

ombygning, nedrivning

nybyggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets særlige arkitek- toniske

kulturhistoriske værdier,

4) at der gennemføres en ændring af ejerskabet til bygninger

arealer på området. §

1. loven gælder for christianiaområdet, jf. lovens bilag
2. stk.
3. loven gælder ikke for de dele af området, som overdrages i henhold til §
4. - 9 - § 2a. brugsrettigheder til bygninger eller arealer på christianiaområdet skal anmeldes til forsvarsministeriet senest den
5. januar
6. forsvarsministeren kan udsætte den i
7. pkt. nævnte frist med indtil 6 måneder. stk.
8. anmeldelsen skal være skriftlig

ledsaget af dokumentation for brugsrettighe- den. det skal endvidere være anført i anmeldelsen, hvilken bygning eller del af bygning eller hvilket areal brugsrettigheden omfatter. stk.

1. brugsrettigheder, som ikke er anmeldt inden for den i stk. 1 anførte frist, kan ikke gøres gældende efter fristens udløb. stk.
2. forsvarsministeren meddeler accept af eller afslag på anmeldelsen. §
3. forsvarsministeren kan bringe brugsrettigheder til bygninger

arealer på christi- aniaområdet til ophør med et passende varsel. stk. 2. forsvarsministeren kan meddele tilladelse til brug af konkrete bygninger

are- aler. stk. 3. forsvarsministeren kan tillade, 1) at bygninger opføres, ombygges eller nedrives,

2) at boder, skure, skurvogne, campingvogne, hegn eller andre genstande placeres uden for bygningerne. stk.

1. forsvarsministeren kan stille vilkår for tilladelsen. stk.
2. forsvarsministeren kan tage forbehold om tilbagekaldelse af tilladelsen. tilladel- sen kan tilbagekaldes, hvis vilkår for tilladelsen overtrædes. tilladelsen kan tidsbegræn- ses. stk.
3. forsvarsministeren kan bringe tilladelser til ophør med et passende varsel. stk.
4. forsvarsministeren kan bestemme, at bygninger, der ikke må anvendes til bebo- else eller andet formål, skal ombygges eller nedrives. stk.
5. lejeloven

erhvervslejeloven gælder ikke for brugsrettigheder i medfør af til- ladelser, der er meddelt efter stk.

1. stk.
2. bestemmelserne om nedlæggelse af boliger i boligreguleringslovens § 46 gælder ikke ved ophør af brugsrettigheder

tilladelser efter stk. 1, 5

1. §
2. hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne eller arealerne anvendes til beboelse eller andet formål, skal enhver, der opholder sig i eller anvender disse, fraflytte eller ophøre med anvendelsen inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren. stk.
3. hvis forsvarsministeren ikke tillader, at boder, skure eller andre genstande place- res på arealerne, skal ejeren eller brugeren fjerne genstandene inden for en frist, der fastsættes af forsvarsministeren. stk.
4. forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken for den ansvarliges regning bortskaffe eller bortsælge boder, skure eller andre genstande, der efterlades i strid med stk. 2 eller i øvrigt efterlades på arealerne uden forsvarsministerens tilladelse. for- svarsministeren kan tilsvarende bortskaffe eller bortsælge genstande, der efterlades i bygningerne ved fraflytningen mv. efter stk. 1 eller i øvrigt placeres i bygningerne uden forsvarsministerens tilladelse. forsvarsministeren har kun pligt til at opbevare gen- stande, hvis de har en værdi, der klart overstiger de omkostninger, der vil være forbun- det med bortfjernelsen, opbevaringen

eventuelt bortsalg. melder en ejer sig inden for 3 måneder efter bortfjernelsen

godtgør sin ret til en opbevaret genstand, har den på- gældende krav på at få genstanden udleveret mod betaling af omkostningerne. efter udløbet af fristen på 3 måneder kan genstande, der er opbevaret efter bestemmelsen i

1. pkt., bortsælges. salgssummen tilfalder statskassen. - 10 - §
2. københavns kommune skal, inden 6 måneder fra en begæring om erstatningsbolig fremsættes, tilbyde erstatningsbolig til enhver, der skal fraflytte sin bolig efter § 4, stk. 1,

som er tilmeldt folkeregisteret med fast bopæl på christiania. pligten til at tilbyde erstatningsbolig gælder dog kun, hvis den pågældende på fraflytningstidspunktet er fyldt 18 år

har fået registreret sin brugsrettighed efter § 2 a. stk. 2. den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvali- tet

udstyr. boligen har en passende størrelse, når den har enten et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig. stk. 3. bestemmelserne i lov om byfornyelse

udvikling af byer § 64, stk. 1-5, §§ 65

66

§ 105, stk.

1

3, finder tilsvarende anvendelse. stk. 4. beboere, som skal anvises erstatningsbolig, jf. stk. 1, har ret til godtgørelse af rimelige

dokumenterede flytteudgifter. ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til københavns kommune, som beregner

udbetaler godtgørelsen. stk.

1. københavns kommune yder godtgørelse til virksomheder, der skal fraflytte de- res lokaler efter § 4, stk.
2. virksomheden har dog kun ret til godtgørelse, i det omfang virksomheden videreføres

det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rime- lighed kunne være undgået. stk. 6. godtgørelse efter stk. 5 ydes til dækning af 1) tab på inventar

installationer, 2) driftstab i flytteperioden, 3) flytteudgifter

4) rimelige udgifter til sagkyndig bistand. stk.

1. københavns kommunes afgørelse efter stk. 5 kan indbringes for de i lov om of- fentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. klage til taksationsmyndighederne skal være indgivet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. stk.
2. forsvarsministeren refunderer københavns kommunes udgifter til tilvejebrin- gelse

anvisning af erstatningsboliger samt til flyttegodtgørelse

godtgørelse efter stk.

1. §
2. forsvarsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der konstateres overtræ- delse af loven, regler udstedt efter loven, vilkår for tilladelse efter loven, eller såfremt det skønnes påkrævet af hensyn til bygninger eller arealer. stk.
3. hvis påbud eller forbud ikke efterkommes, kan forsvarsministeren lade foran- staltningen udføre for den ansvarliges regning. stk.
4. i tilfælde, hvor øjeblikkeligt indgreb er påkrævet for at afværge skade på bygnin- ger eller arealer, kan forsvarsministeren foretage det nødvendige uden påbud eller for- bud

for den ansvarliges regning. stk. 4. forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til byg- ninger, boder, skure, arealer mv. for at efterse, om der er grundlag for at udstede påbud eller forbud efter stk. 1, eller for at skride ind efter stk. 3

for i øvrigt at udøve befø- jelserne efter stk. 2

1. §
2. der er udpantningsret for de beløb, som forsvarsministeren afholder ved udøvelsen af sine beføjelser efter § 4, stk. 1

3,

§ 6, stk.

2

1. §
2. forsvarsministeren bemyndiges til at overdrage den del af christianiaområdet, som omfatter fortidsmindet, til en offentlig myndighed, jf. dog stk.
3. - 11 - stk.
4. forinden overdragelse efter stk. 1 kan forsvarsministeren sælge statslige bygnin- ger på grunde omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, idet der ved afhændelsen kan tages sociale

kulturelle hensyn. adkomsten tinglyses efter tinglysningslovens regler om bygninger på lejet grund. stk. 3. for den del af christianiaområdet, der ikke er omfattet af stk. 1, bemyndiges for- svarsministeren til at sælge ejendomme, idet der ved afhændelsen kan tages sociale

kulturelle hensyn. § 8a. forsvarsministeren bemyndiges til at henlægge varetagelsen af statens ejerskab til christianiaområdet til en statsinstitution. institutionen overtager de beføjelser

for- pligtelser, der efter § 2 a, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2-4,

§§ 3

-8

10 tilkommer for- svarsministeren. stk. 2. forsvarsministeren kan ikke give tjenestebefaling om institutionens behandling

afgørelse af enkeltsager. stk.

1. institutionens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. stk.
2. forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler om institutionens opgaver, sty- relse, budget m.v. forsvarsministeren kan udpege en bestyrelse for institutionen. §
3. forsvarsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om gennemførelsen af lo- vens regler, herunder om københavns kommunes medvirken efter § 5

om beboernes repræsentation over for myndighederne. § 10. forsvarsministeren kan anmode politiet om at yde fornøden bistand ved udøvelsen af beføjelser efter § 4, stk. 3,

§ 6, stk.

2-

1. justitsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte nærmere regler herom. § 10a. søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. forsvarsministeren kan ef- ter ansøgning i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelsen i
2. pkt. ansøg- ning om dispensation skal være indgivet inden for den i
3. pkt. nævnte frist. §
4. medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) uden forsvarsministerens tilladelse foretager de i § 3, stk. 2

3, nævnte handlinger, 2) tilsidesætter vilkår, som forsvarsministeren har fastsat efter § 3, stk. 4, 3) ikke fraflytter eller ophører med at anvende bygninger eller arealer inden for den i medfør af § 4, stk. 1, fastsatte frist, 4) undlader at fjerne boder, skure eller andre genstande inden for den i medfør af § 4, stk. 2, fastsatte frist, 5) efterlader genstande i bygningerne eller på arealerne i strid med § 4, stk. 3, 6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 1, eller 7) hindrer adgangen til bygninger, boder, skure, arealer mv. efter § 6, stk.

1. stk.
2. i forskrifter, der udstedes i henhold til § 9, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. stk.
3. der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
4. kapitel. §
5. loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.” - 12 - lov nr. 431 af
6. juni 2004 om ændring af lov om anvendelse af christianiaområdet (ændret formål

ejerskab til området mv.) blev vedtaget på grundlag af lovforslag nr. 205 af

1. marts
2. i lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det (folketingstidende 2003-04, tillæg a, side 7052 ff.): ”
3. indledning forsvarsministeren

justitsministeren afgav den 6. maj 2003 en redegørelse om chri- stiania, hvori det blev tilkendegivet, at regeringen vil gennemføre en ny politik vedrø- rende christiania. regeringen nedsatte derfor et udvalg, christianiaudvalget, med deltagelse af ministe- rier, københavns kommune

det statslige ejendomsselskab freja a/s. udvalgets afrapportering, der blev fremlagt den 12. marts 2004, bekræfter, at der er be- hov for nytænkning

for en ny udvikling,

at denne udvikling ikke kan baseres på den struktur, som christiania har i dag. fæstningsanlægget er stærkt medtaget,

der sker en stadig udbygning

konsolide- ring af byggeriet på anlægget, hvor stadig større dele privatiseres som haver mv. de før christianialoven fredede kasernebygninger er endvidere misligholdt eller ødelagt i for- hold til deres oprindelige udtryk. den forudsatte udvikling hen imod, at de bevarings- værdige områder skulle udgøre et rekreativt grønt område for alle borgere,

at chri- stianiaområdet som sådan skulle åbne sig i forhold til det øvrige christianshavn, er ikke realiseret. det er derfor nødvendigt med en ny politik, der kan sikre opretningen

bevaringen af fæstningsanlæg

kasernebygninger, skabe grundlaget for en udvikling af området til gavn for alle borgere i københavn,

som indebærer, at området

aktiviteterne på området bliver omfattet af landets almindelige love

regler. det betyder ikke, at christianiaområdet skal ensrettes med andre byområder. regerin- gens mål for udviklingen af christiania er, at området fortsat skal være et grønt

bil- frit kvarter i københavn, hvor der er plads til at leve på en anden måde, men indenfor lovgivningens almindelige regler uden særlov, uden hashhandel, med huslejebetaling

åben boligtildeling, med opretning af de bevaringsværdige bygninger,

med opretning

sikring af fæstningsanlægget som et åbent, rekreativt område for christianitter, kø- benhavnere

den øvrige befolkning. 2. christianiaområdets historie christianiaområdet udgør ca. 320.000 m². medregnes vandarealerne i voldgravene dæk- ker området ca. 490.000 m². området består af den tidligere bådsmandsstrædes kaserne

det tidligere ammunitionsarsenal

udgør knap halvdelen af christianshavns vold, der strækker sig fra langebro i syd til kvinti lynette i nord

afgrænser christians- havn mod øst. 2.1. christianshavns vold - 13 - københavns sø-

landbefæstning, som kan føres tilbage til 1100-tallets middelalder- fæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng. befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en halvcirkelformet landbefæstning, hvor kastellet i nord i dag fremstår nyrenoveret,

hvor befæstningen omkring den indre by kun lader sig genkende i parkanlæggenes søer,

den halvcirkelformede søbefæstning, hvor vol- den, alle bastioner, redaner

grave stadig kan opleves. søbefæstningen - christians- havns vold fra sidste halvdel af 1600-tallet - er et af landets mest monumentale for- tidsminder, som trods sin udstrækning

beliggenhed i hovedstadsområdet

på trods af den stigende bebyggelse gennem de senere år fremstår bemærkelsesværdig intakt. … 2.2. bådsmandsstrædes kaserne

ammunitionsarealet … christianshavns vold syd for torvegade blev opgivet som militært område i 1916

omdannet til kommunal park. volden nord for torvegade indtil bådsmandsstrædes ka- serne blev overdraget til københavns kommune i 1961

åbnet for offentligheden. forsvaret afviklede kasernen

ammunitionsarsenalet i perioden 1967-

1. 2.
2. statens tilsagn til christiania kort tid efter at forsvaret havde forladt området, skete der en ulovlig indflytning,

den

1. september 1971 blev »fristaden christiania« grundlagt. den
2. maj 1972 blev der indgået en foreløbig aftale om fristaden christianias brugsret til statens arealer

byg- ninger i området. aftalen blev den

1. juni 1973 bekræftet af et tilsagn fra forsvarsmi- nisteriet, som omfattede perioden indtil den
2. marts
3. forsvarsministeriet anlagde den
4. april 1976 en udsættelsessag, der sluttede
5. februar 1978 ved højesterets stadfæstelse af landsrettens kendelse om øjeblikkelig rydning af christiania. dommen fik ikke konsekvenser for fristaden. folketinget besluttede i fe- bruar 1978, at der skulle laves en lokalplan for området. i mellemtiden kunne fristaden eksistere under særlige betingelser, som blev bekendtgjort i statstidende. i juni 1989 vedtog folketinget christianialoven, hvis formål er at muliggøre christia- nias fortsatte anvendelse af området. loven ændrer de sædvanlige plan-

beslutnings- processer

giver forsvarsministeren en række beføjelser med henblik på at gennem- føre bestemmelserne i lokalplanen

beskriver et administrativt system med medde- lelse af tilladelser til enkeltpersoner

med mulighed for at give påbud

forbud. christianialovens individuelle tilladelsessystem blev ikke taget i anvendelse. i stedet indgik forsvarsministeriet den 10. oktober 1991 en rammeaftale om brugsretten til christianiaområdet med christiania som kollektiv. rammeaftalen indebærer, at christi- anias beboere har brugsret til bygningerne

arealet som helhed. christiania er ansvar- lig for betaling af udgifterne til el, vand, renovation, skorstensfejning samt bidrag til brandvæsen

andre ydelser. christiania skal endvidere vedligeholde bygningerne

arealet. rammeaftalen er flere gange forlænget, senest med udløb til den

1. juli
2. rammeaftalen blev i 1996 suppleret af en udviklingsplan

et tillæg hertil i

2. gældende ret 3.
3. christianialoven christianialoven fra 1989 har til formål at muliggøre christianias fortsatte anvendelse af området i overensstemmelse med et særligt landsplandirektiv

en lokalplan, som miljøministeren udsteder for området. - 14 - christianialoven indebærer, at den almindelige lovgivning på en række områder ikke er gældende for christianiaområdet. det gælder regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse

om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning

nedrivning. dog gælder planlovgivningen i det omfang, den er nødvendig for den oven- nævnte planlægning. christianialoven indebærer således, af fredningen af de 24 byg- ninger, der var gennemført inden lovens vedtagelse, sættes ud af kraft. tilsvarende er naturbeskyttelseslovens beskyttelse af christianshavns vold som historisk fortidsminde sat ud af kraft. loven ændrer de sædvanlige plan-

beslutningsmæssige procedurer for anvendelsen af arealer

bygninger på christianiaområdet

giver forsvarsministeren en række be- føjelser

tvangsmidler. loven bestemmer særligt, at bygninger

arealer alene kan anvendes efter individuel tilladelse fra forsvarsministeren. dette tilladelsessystem blev ikke taget i anvendelse, da der i stedet blev indgået en rammeaftale om brugsretten med christiania. hvis forsvarsministeren ikke tillader, at bygningerne anvendes til beboelse, skal enhver, der opholder sig i disse, fraflytte. forsvarsministeren kan uden fogedrettens medvirken lade personer, der ikke vil forlade bygningerne, fjerne fra området. beboere, der ved lovforslagets fremsættelse havde fast bopæl på christiania, skal tilbydes erstatningsbo- lig. 3.2. lokalplanen lokalplanen for christianiaområdet blev udarbejdet af miljøministeriet i 1991 på bag- grund af et landsplandirektiv for christianiaområdet fra 1989

christianialoven. ifølge lokalplanen forudsættes christianiaområdet at være et åbent

offentligt tilgæn- geligt, bilfrit område med boliger

aktiviteter, der er forenelige med bydelens særlige karakter. samtidig sigter lokalplanen mod, at københavns befolkning i højere grad får adgang til at anvende dele af området til rekreative formål. det er samtidig et mål, at væsentlige arkitektoniske

kulturhistoriske værdier bevares. lokalplanen deler christianiaområdet op i to områder. delområde i omfatter den by- mæssige del, delområde ii omfatter det historiske voldanlæg. delområde i udlægges i lokalplanen til blandet bolig-

værkstedsområde, hvor der kan placeres servicefunktioner såsom butikker

restauranter samt institutioner mv., der er forenelige med områdets særpræg. lokalplanen åbner mulighed for, at området i vid udstrækning kan anvendes som hidtil. dog forudsættes, at christianiaområdet åbnes mere mod det øvrige christianshavn. fælles opholdsarealer samt udadvendte aktiviteter placeres på arealer ud mod resten af byen. lokalplanen forudsætter endvidere en styr- kelse af det grønne element. lokalplanen åbner mulighed for at opføre ny bebyggelse i begrænset omfang inden for nærmere angivne byggefelter. delområde ii udlægges til offentligt, rekreativt område. lokalplanen skal sikre en ople- velse af at færdes i et område, der er åbent tilgængeligt for hele byens befolkning. det historiske fortidsminde skal respekteres. et vist antal boliger

andre bygninger kan indtil videre forblive i området, hvis de er forenelige med områdets rekreative karakter,

hvis forsvarsministeren giver tilladelse hertil. nærmere angivne bygninger kan bru- - 15 - ges til boliger,

der udpeges »bosteder«, som kan tillades anvendt til bosætning. lo- kalplanen indebærer et stop for yderligere byggeri i delområde ii. eksisterende bygnin- ger beliggende uden for de udpegede bosteder kan tillades flyttet

placeret inden for bostederne. i lokalplanens bestemmelser udpeges en række bygninger af arkitektonisk

kulturhi- storisk værdi, som ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmin- dre forsvarsministeren efter indhentet udtalelse fra miljøministeren giver tilladelse her- til. ifølge redegørelsen til lokalplanen er det hensigten, at al beboelse på langt sigt skal op- høre i delområde ii. dette sigte kan dog ikke realiseres med lokalplanens virkemidler, men skal ses i sammenhæng med lovens tilladelsesmekanisme, herunder muligheden for at give tidsbegrænsede tilladelser. 3.3. christianias

christianitternes retsstilling christianiaudvalget har som led i sit arbejde anmodet kammeradvokaten om en vurde- ring af en række juridiske spørgsmål vedrørende christianias

christianitternes rets- stilling. kammeradvokaten har i et notat af 10. december 2003 sammenfattet sin vurde- ring af disse spørgsmål. den ordning, der lægges op til i dette lovforslag, ligger indenfor rammerne af kammeradvokatens vurdering. hovedpunkterne i kammeradvokatens vurdering er følgende: christiania er som fællesskab tillagt en kollektiv brugsret i kraft af rammeaftalen mel- lem forsvarsministeriet

christiania. den enkelte beboer eller virksomhed på christi- ania afleder sin brugsret af christianias rammeaftale med staten (den kollektive brugs- ret), men kan desuden efter omstændighederne påvise et individuelt grundlag for sin brugsret, som er uafhængig af rammeaftalen. disse individuelle retspositioner kan være skabt ved konkret tilsagn i form af tilladelser

tilkendegivelser, men der vil formentlig

så være et ganske stort antal personer, som har boet eller drevet virksomhed på områ- det så længe, at der efter almindelige retsgrundsætninger er skabt berettigede forvent- ninger, som skal beskyttes uafhængigt af rammeaftalen. christiania

christianitterne har ikke ved hævd erhvervet ejendomsret til arealet eller de oprindelige bygninger, eftersom brugen af arealet i stort set hele perioden har hvilet på samtykke fra staten. christianitterne har heller ikke ved hævd vundet en selvstændig

af rammeaftalen uafhængig brugsret. christianitternes brugsret er ikke reguleret af de almindelige lejelove. det fremgår klart af bemærkningerne til christianialoven, at brugsforholdene ikke skal være omfattet af lejelovgivningen. det etablerede brugsforhold afviger endvidere på en lang række punkter markant fra de forhold, som lejelovene i almindelighed tager sigte på at regu- lere. endelig spiller det ind, at forudsætningen i lejeloven om vederlag næppe er op- fyldt. uanset om christianitternes brugsret ikke direkte er omfattet af lejelovgivningens regler, kan det dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret bedømmelse vil nå til det re- sultat, at i hvert fald nogle af de ufravigelige beskyttelsesregler

så finder anvendelse uden for lejelovgivningens anvendelsesområde. - 16 - kammeradvokaten vurderer, at den kollektive brugsret, som ved rammeaftalen er tillagt christiania som fællesskab, vil kunne bringes til ophør med et varsel på ét år fra ram- meaftalens udløb. hvad angår de individuelle brugsrettigheder peger kammeradvokaten på den mulighed, at staten til de beboere, som ikke kan blive boende, giver tilbud om genhusning

flyt- teudgifter efter reglerne i lejeloven,

til virksomhederne en eventuel godtgørelse efter erhvervslejelovens regler. der er ikke hermed taget stilling til, i hvilken udstrækning beboere

virksomheder i tilfælde af en retssag ville kunne få medhold i, at de har et egentligt retskrav på at blive stillet som lejere efter disse regler. de nævnte regler er imidlertid udtryk for den efter gældende ret mest gunstige retsbeskyttelse af lejere,

det er givet, at der er beboere på christiania, som herved vil blive stillet bedre, end de har krav på. der vil ikke, eller i hvert fald kun i meget få tilfælde, være beboere eller virksomheder, som vil kunne gøre krav på en bedre retsstilling. staten vil næppe kunne kræve de ny-, til-

ombygninger, som christiania har foreta- get siden 1971, fjernet for beboernes regning, men staten vil næppe heller være forplig- tet til at godtgøre christianitterne værdien af de nye bygninger, hvis staten ønsker byg- ningerne fjernet.

1. christianiaområdet i dag 4.
2. fæstningsanlægget voldenes hovedform er stort set intakt. der kan stadig ses spor efter skydeskår, kanon- stillinger, ramper mv. fæstningsanlægget har bevaret en stor del af sin historiske doku- mentationsværdi,

der er ikke behov for en gennemgribende restaurering som på ka- stellet. de nyere bebyggelser

voldenes forfald er imidlertid ved at ændre fortidsmindets ind- hold

karakter. voldene udnyttes som ramme for bosteder med skurvogne, skure

småhuse

parcelhuse, ligesom indretning af haver

indhegnede arealer ændrer afgø- rende ved området. terrænændringer med udjævning af volden, rodzoneanlæg,

op- fyldninger i voldgravene har grebet ind i selve fortidsmindet. fæstningsanlægget frem- træder således i dag med mange slidskader

indgreb i form af udgravninger, oplagring af jord

affald samt skader fra bygninger, som er gravet ind i anlægget. tilgroningen er så stærk, at bundvegetationen er skygget bort,

en hastig jorderosion er begyndt. vandgravene i de nordlige bastioner er mere eller mindre tilgroede med siv- bevoksning,

voldgravens forløb er forvansket på grund af opfyldning

naturlig til- slamning. 4.2. bygninger det samlede bruttoetageareal på christianiaområdet kan opgøres til ca. 70.000 m². heraf anvendes godt 46.000 m² (66 pct.) til beboelse, 16.000 m² (24 pct.) til erhvervs- formål

de sidste 7.000 m² (10 pct.) til forskellige serviceformål, herunder institutio- ner

fællesfaciliteter. 85 pct. af arealet er placeret i de oprindelige kasernebygninger - heri indgår dog

så beboernes til- eller påbygninger på de oprindelige bygninger - mens knap 10.000 m² el- ler 15 pct. er selvbyggerhuse opført af beboerne. stort set hele erhvervs-

serviceare- - 17 - alet er placeret i de oprindelige bygninger, mens det egentlige selvbyggeri stort set udelukkende anvendes til beboelse. boligarealet pr. voksen kan opgøres til ca. 71 m², mens boligarealet pr. person (inkl. børn) er på godt 50 m², svarende til landsgennemsnittet, men over gennemsnittet pr. person for københavns kommune på 44 m². siden 1989 - dvs. efter at christiania indførte det såkaldte byggestop - har der været en vækst i det bebyggede areal på ca. 16 pct.

i bruttoetagearealet på 19 pct. relativt har der været størst vækst i bruttoetagearealet i lokalplanens delområde ii, dvs. på voldan- lægget, med ca. 37 pct., mens bruttoetagearealet i delområde i, den tætte, bymæssige del, kun er forøget med ca. 12 pct. de oprindelige kasernebygningers vedligeholdelsesstand må generelt betegnes som dårlig. der er i christianiatiden kun gennemført større vedligeholdelsesarbejder som fx udskiftning af tag på et fåtal af bygningerne,

forkert udførte karnapper, tagvinduer, altaner mv. har i en række tilfælde ført til bygningsskader. hovedbygningen

krudt- huset på wilhelms bastion er stærkt angrebet af svamp. da christianialoven blev gennemført var 24 bygninger fredet

yderligere 13 bygnin- ger var indstillet til fredning. det vurderes, at de fleste af disse bygninger i dag på grund af misligholdelse eller væsentlige bygningsændringer har mistet de værdier, der begrun- dede fredningen, således at der i dag alene er 10 bygninger der vurderes at have fred- ningsværdi. 4.3. beboere der bor ca. 650 voksne

150 børn på christianiaområdet. alderssammensætningen viser en overvægt i aldersgruppen 30-49 år (50 pct.), meget få ældre

tilsvarende få unge. der er en overvægt af mænd (60 pct.)

meget få indvandrere fra lande uden for eu

norden. ser man på de sidste 10 års udvikling, er der tegn på en meget statisk beboergruppe med begrænset mobilitet. en stor gruppe vurderes at være relativt ressourcestærke med pæne registrerede ind- tægter, job uden for christiania

en god boligstandard. på den anden side er der en gruppe af personer med tunge sociale problemer, herunder personer med alkohol-

hashmisbrug, personer af grønlandsk oprindelse med en fler- hed af sociale problemer, personer med sindslidelser samt familier med sociale proble- mer. 17 pct. af beboerne er tilkendt førtidspension, mens andre 17 pct. modtager kon- tanthjælp. de sociale myndigheder er i de senere år i højere grad end tidligere blevet inddraget i familiemæssige problemer på området - herunder sager om døgninstitutions- anbragte børn

forebyggende foranstaltninger for børn. samlet har ca. 1/3 af beboerne kontakt til arbejdsmarkedet, 1/3 modtager sociale over- førselsindkomster, mens den sidste 1/3 ikke har noget registreret indkomstgrundlag. ud over de registrerede indkomster må der antages at være en betydelig ikke-registreret økonomi, først

fremmest fra hashhandelen. - 18 - uddannelsesniveauet er lavt: ca. 60 pct. har grundskolen som højeste uddannelse. for- skellen er særlig udtalt for aldersgruppen 25-39 år, hvor knap 70 pct. har grundskolen som højeste niveau. dette forhold sammenholdt med den i forvejen lave tilknytning til arbejdsmarkedet kan medvirke til en afsondring fra det øvrige samfund. 4.4. beboernes betaling beboerne betaler i dag en såkaldt brugsleje, der samlet skønnes at ligge på omkring 1.600 kr. pr. måned pr. voksen beboer. kun en meget begrænset del heraf - under 250 kr. pr. måned - går imidlertid til udgifter, der kan sammenstilles med en normal lejebe- taling (bygningsvedligeholdelse, administration, ejendomsskat). den øvrige betaling går til børnepasning

diverse service

projekter mv. hertil kommer beboeres individu- elle udgifter til vedligeholdelse af deres boliger.

1. hovedpunkterne i lovforslaget 5.
2. lovens formål forslaget indebærer en ændring af lovens formål, således at loven har til formål at mu- liggøre en udvikling af christianiaområdet som et bæredygtigt kvarter i københavn. der skal som led heri ske en ændring af ejerskabet til området. forslaget tilsigter således en afvikling af den nuværende christianiaordning. 5.
3. genindtræden af almindelig lovgivning lovforslaget indebærer en ophævelse af den bestemmelse i den gældende christiania- lov, der sætter byggelovgivning, naturbeskyttelsesloven, bygningsfredningsloven

den almindelige planlovgivning ud af kraft på christianiaområdet. hermed vil lovgiv- ningens almindelige regler

så gælde på christianiaområdet. de byggerier mv., der er lovlige efter det nugældende administrationsgrundlag for chri- stianiaområdet, vedbliver som hovedregel med at være lovlige,

så når de almindelige regler sættes i kraft. normaliseringen af lovgivningen vurderes således ikke at ville føre til myndighedskrav om genopretning af et stort antal forhold. der kan dog komme myndighedskrav vedrørende brandsikring

bygningernes sundhedsmæssige forhold,

der kan være boliger der af disse grunde må kondemneres. normaliseringen af lov- givningen fører ikke i sig selv til, at bebyggelse på fortidsmindet skal fjernes. 5.3. ophør af den kollektive brugsret med henblik på at skabe grundlag for en ny udvikling for området giver lovforslaget hjemmel til at bringe den kollektive brugsret, som i dag følger af rammeaftalen,

øv- rige brugsrettigheder på christianiaområdet til ophør. det er hensigten, at den kollektive brugsret opsiges inden

1. juli 2004, hvor rammeaftalen udløber, til ophør pr.
2. januar 2006, dvs. med et varsel på 1½ år. i perioden frem til
3. januar 2006 vil brugen fortsat bero på den kollektive ordning. der foreslås en anmeldelsesordning for beboernes brugsrettigheder. fysiske eller juridi- ske personer, der mener at have brugsrettigheder til bygninger eller arealer på området, skal anmelde dem til forsvarsministeriet senest den
4. januar
5. brugsrettigheder, der ikke er anmeldt inden for fristen, kan ikke gøres gældende efter fristens udløb. for- svarsministeren meddeler accept af eller afslag på anmeldelsen. der meddeles accept såvel for brugsrettigheder, der består i medfør af den kollektive ordning, som brugsret- tigheder, der måtte bestå på et andet grundlag. - 19 - anmeldelsesordningen skaber grundlag for etablering af det system med individuelle tilladelser, som christianialoven oprindeligt tilsigtede. en individuel tilladelse vil være en betingelse for fortsat brug af bygninger

arealer efter

1. januar
2. forsvarsmini- steren meddeler derfor inden
3. januar 2006 midlertidige, individuelle tilladelser i det omfang brugsrettigheder er blevet anmeldt

er blevet accepteret. disse midlertidige, individuelle tilladelser forudsætter dermed ikke selvstændig ansøgning, såfremt brugs- rettigheder tidligere er anmeldt

accepteret. de midlertidige, individuelle tilladelser ophører i takt med overgangen til andre ejer- former for de pågældende bygninger eller i forbindelse med bygningernes ombygning eller nedrivning. 5.4. udvikling af området lovforslaget opdeler området i tre delområder

tilsigter en forskellig udvikling for hvert af disse delområder. opdelingen i delområder, som er forskellig fra den gældende lokalplans opdeling, fremgår af kortbilaget. det er hensigten, at den del af christianshavns volds hovedvold

ydre vold, som lig- ger på christianiaområdet, samt områderne i carls

frederiks bastioner (delområde iii) skal retableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning. områderne i ulrichs, sophie hedevigs

vilhelms bastioner samt områderne mellem disse (delområde ii) skal opretholdes

udvikles som boligområde med en stadig til- pasning under hensyn til fortidsmindet i sin helhed. området er placeret på fortidsmin- det, hvorfor der normalt ikke vil være mulighed for nybyggeri. hensynet til det for om- rådet særegne kulturmiljø tilsiger imidlertid, at der fortsat bliver mulighed for et vist, begrænset nybyggeri, blandt andet som erstatning for eksisterende bebyggelse, idet det karakteristiske for dette kulturmiljø netop er en dynamik

foranderlighed, som ville gå tabt ved en sædvanlig bevarende tilgang. etablering af nye boliger vil således fx kunne ske i forbindelse med fjernelsen af byggeri på voldene (delområde iii), i det omfang der dermed samlet set bliver tale om en forbedring for fortidsmindet set under ét. den tætte bymæssige del af christianiaområdet (delområde i), skal udvikles som blan- det bolig-

erhvervsområde gennem istandsættelse

ombygning, nedrivning

ny- byggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets særlige arkitekto- niske

kulturhistoriske værdier. de nærmere rammer for denne udvikling skal fastlægges i en ny lokalplan for området, som gennemføres efter planlovgivningens regler herom. lovforslaget giver hjemmel til at afhænde christianiaområdet

herunder tage sociale

kulturelle hensyn. det vil herunder være muligt at afhænde boliger til en almen bo- ligorganisation med henblik på omdannelse til almene boliger. en eventuel omdannelse til almene boliger vil kunne forudsætte, at økonomi-

erhvervsministeren som forsøg efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. godkender, at en række bestemmelser i almenboligloven vedrørende bl.a. støtte til ombygning, beboer- demokrati

krav til indretning fraviges i en overgangsperiode, jf. nærmere bemærk- ningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. - 20 - det fremtidige leje-/boligudgiftsniveau

dermed konsekvenserne for de nuværende beboere vil være bestemt af salgsprisen for ejendommene samt niveauet for opretnings-

moderniseringsindsatsen, som igen afhænger af de fremtidige ejerformer. der vil dog uanset udvikling blive tale om en øget beboerbetaling fremover. den aktuelle »lejebetaling« på christiania er således meget begrænset. de voksne bebo- ere betaler ca. 1.600 kr. pr. måned, men 500 kr. vedrører forbrugsudgifter (el

vand mv.),

hovedparten af den resterende betaling dækker børnepasning

diverse pro- jekter. under 250 kr. pr. måned anvendes således til betaling af udgifter, der svarer til en normal husleje, dvs. ejendomsskat, vedligeholdelse

administration. hertil kommer dog beboernes individuelle investeringer i forbedringer mv., hvor der vurderes at være betydelig spredning. behovet for opretning eller modernisering af kasernebygningerne vurderes som meget betydeligt. investeringsbehovet ved fuld modernisering skønnes til 15.-17.000 kr./m², mens investeringsbehovet ved en opretning er opgjort til 6-8.000 kr./m². nogle bygnin- ger vil ligge væsentligt over disse niveauer,

det kan ikke udelukkes, at nogle bygnin- ger reelt er kondemnable. det gælder blandt andet kasernens hovedbygning (fredens ark). en markedsbaseret udvikling med introduktion af kendte ejerformer (primært ejer-

lejeboliger) vurderes at indebære et højt investeringsomfang med modernisering af ho- vedparten af kasernebygningerne. det resulterende markedsmæssige leje-/boligudgifts- niveau vurderes at ligge omkring 950-1.200 kr./m² årligt. et sådant niveau vurderes at medføre behov for genhusning af stor andel af de nuværende beboere, da det overstiger deres betalingsevne. en udvikling baseret på de nuværende beboere vurderes omvendt dels at forudsætte en subsidieret salgspris for ejendommene (jf. nærmere under de økonomiske bemærknin- ger), dels at ville indebære en opretning på et væsentligt lavere niveau, forudsætnings- vist omkring 5.000 kr./m² udstrakt over en længere periode. det resulterende boligud- gifts-/lejeniveau vil under disse forudsætninger udgøre i størrelsesordenen godt 400 kr./m² årligt i de første år før skat

individuel boligstøtte. forudsat efterfølgende gen- nemførelse af opretningsarbejder for 5.000 kr./m² vil niveauet stige til omkring 6-700 kr./m² før skat

individuel boligstøtte over eksempelvis 10 år. i det omfang udviklingen indebærer, at nuværende beboere må fraflytte deres bolig som følge af enten retablering

frilægning af voldanlæggene eller modernisering, nedriv- ning eller afhændelse af bygninger i øvrigt,

der ikke kan ske genhusning på området, indebærer forslaget en udvidelse af den gældende lovs pligt til at tilbyde erstatningsbo- lig samt en pligt til at yde godtgørelse af flytteudgifter. til virksomheder ydes en tabs- godtgørelse. 5.5. forvaltning i overgangsperioden med lovforslaget sker der en væsentlig styrkelse af den statslige forvaltning af christia- niaområdet. dette afspejler, at der i overgangsperioden frem til etableringen af et nyt ejerskab til området skal sikres de nødvendige ressourcer til dels dialogen med køben- havns kommune, beboere

naboer om en løsning, dels de nødvendige forberedelses- skridt, herunder bistand til udarbejdelse af ny lokalplan, en individuel beboerregistre- - 21 - ring baseret på anmeldelsesordningen

en bygningsregistrering som led i vurderingen af opretningsbehov mv. … 6. økonomiske

administrative konsekvenser for det offentlige 6.1. samlede anlægsudgifter

-indtægter det er hensigten, at omdannelsen af christianiaområdet økonomisk skal hvile i sig selv for staten. dette indebærer, at de indtægter staten opnår fra salg af området, herunder eksisterende bygninger

byggeretter, forudsættes at skulle anvendes til retablering af voldanlæggene

ekstraordinær renovering af visse bygninger. en præcis fastlæggelse af det mulige salgsprovenu beror på en nærmere vurdering af bygningernes tilstand samt det nærmere omfang af muligt nybyggeri i henhold til den kommende lokalplan. endvidere vil provenuet afhænge af, om der kan gennemføres en udvikling baseret på de nuværende beboere, jf. afsnit 5.4 ovenfor. en forudsætning for en beboerbaseret udvikling vurderes således at være en subsidieret (reduceret) overdra- gelsespris. de overordnede økonomiske konsekvenser kan på det foreliggende grundlag opgøres som i nedenstående tabel. konsekvenserne er angivet samlet for perioden 2006-2010. økonomiske konsekvenser for staten, perioden 2006-2010 mio.kr. provenu fra ejendomssalg (indtægt) 105-200 provenu fra salg af byggeret (indtægt) 55-70 opretning af fæstningsanlægget (udgift) 50 særlig bygningsrenovering mv. (udgift) 120 nettoprovenu -10 - +100 opretningen af fæstningsanlægget

den særlige bygningsrenovering forudsættes på- begyndt fra 2006, mens salgsprovenuet - afhængigt af udviklingen - muligvis først reali- seres gradvist henover perioden. der må derfor forventes statslige merudgifter i begyn- delsen af perioden, der modsvares af tilsvarende merindtægter i de sidste år af perioden. der forudsættes derfor for perioden fastlagt en samlet anlægsbevilling på 170 mio.kr., omtrent svarende til den skønnede minimumsindtægt på 160 mio.kr. inden for anlægs- bevillingen forudsættes

så afholdt mindre følgeudgifter i forbindelse med opretning

modernisering, herunder genhusningsudgifter. i det omfang opretning

renovering skal ske i offentligt regi, vil det ske under behørig hensyntagen til eu's udbudsregler. det er som anført hensigten, at omdannelsen økonomisk skal hvile i sig selv. såfremt der opstår et nettoprovenu, vil dette give mulighed for en øget indsats til opretning af fæstningsanlægget, renovering af bygninger

forbedring af friarealer. … 6.

1. provenu fra ejendomssalg - 22 - … samlet vurderes en markedsorienteret udvikling at kunne indbringe et salgsprovenu på omkring 200 mio.kr., mens en beboerbaseret udvikling vurderes at reducere salgsprove- nuet til godt 100 mio.kr. 6.
2. provenu fra salg af byggeret … ved et nettonybyggeri på 20-25.000 m² á 2.700 kr./m² fås et muligt salgsprovenu på i størrelsesordenen 55-70 mio.kr. hvis der gennemføres større nedrivning kan tænkes et større bruttobyggeri, men det vil som udgangspunkt ikke påvirke det samlede provenu væsentligt. 6.
3. udgifter til opretning

renovering en opretning af fæstningsanlægget vurderes på baggrund af christianiaudvalgets forslag til handlingsplan for genopretning af anlægget at koste omkring 50 mio. kr. over perio- den 2006-2010. de faktiske udgifter vil særligt afhænge af ambitionsniveauet for op- rensning af voldgraven. kasernebygningerne vurderes generelt væsentligt misligholdt. baseret på en udvendig besigtigelse af et antal bygninger skønnes der behov for betydelige investeringer i op- retning (6.-8.000 kr./m²) eller modernisering (15.-17.000 kr./m²). opretningen eller modernisering forudsættes som udgangspunkt gennemført i regi af de kommende ejere. men for enkelte bygninger må forventes, at en offentlig medvirken vil være nødvendig. det gælder blandt andet redanvinkelbygningerne, krudthuset

kom- mandørhuset i vilhelms bastion samt hovedbygningen. en opretning henholdsvis modernisering af de nævnte bygninger er samlet skønnet til i størrelsesordenen 140 henholdsvis 190 mio.kr., hvoraf kun en del kan forudsættes låne- finansieret

betalt af beboerne. herudover kan der opstå behov for mindre investerin- ger, eksempelvis på infrastrukturområdet eller byggemodning mv., som led i statens af- hændelse af området. endelig kan der være mindre følgeudgifter i tilknytning til opret- ning, til genhusning

til bygningsfaglig rådgivning

juridisk bistand. der er derfor forudsat afsat en samlet anlægsramme til særlig bygningsrenovering mv. på 120 mio. kr. 6.5. driftsudgifter … 7. økonomiske

administrative konsekvenser for erhvervslivet …

1. miljømæssige konsekvenser ifølge lovforslaget skal der ske en retablering af voldanlægget. dette vil forøge områ- dets værdi som et samlet rekreativt, landskabeligt område. der vil endvidere blive sikret en bedre vedligeholdelsestilstand af bygningerne på christianiaområdet. etablering af parkeringspladser på området vil medvirke til en trafikal aflastning af ga- derne omkring christianiaområdet.
2. forholdet til eu-retten lovforslaget har ingen eu-retlige aspekter. - 23 -
3. høring …” i lovforslagets specielle bemærkninger hedder det (folketingstidende 2003-04, tillæg a, side 7062 ff.): ”til § 1 til nr.
4. christianialovens formål som anført i lovens § 1 foreslås ændret, således at loven kan udgøre grundlaget for en udvikling af christianiaområdet. bestemmelsen fastslår fortsat sammenhængen mellem loven

den planlægning, der gennemføres for området, idet loven har til formål at skabe mulighed for, at den udvikling, som planlægningen fore- skriver, faktisk realiseres på christianiaområdet. … til nr. 3. rammeaftalen mellem christiania

forsvarsministeriet hjemler i sig selv alene en kollektiv brugsret for christiania som fællesskab. der består ikke i dag individuelle brugsretsaftaler mellem forsvarsministeriet

beboere eller virksomheder mv. på chri- stiania. beboere

virksomheder afleder først

fremmest deres brugsrettigheder af rammeaftalen. det må imidlertid vurderes, at der på et andet grundlag ved siden af den kollektive rammeaftale vil bestå individuelle brugsrettigheder, som kan gøres gældende over for staten uafhængigt af den kollektive ordning. der henvises til beskrivelsen af christia- nias

christianitternes retsstilling i de almindelige bemærkninger. det er dog i sagens natur usikkert, hvilke brugsrettigheder der måtte bestå. beboerne er således i folkeregisteret helt overvejende registreret på samme adresse - bådsmands- stræde 43 -

der foreligger heller ikke i forbindelse med forsvarsministeriets admini- stration nogen samlet opgørelse af brugen af de enkelte bygninger

arealer. det er derfor et væsentligt element i en ny udvikling for christianiaområdet at få ende- ligt opgjort, hvilke brugsrettigheder der eksisterer i forhold til de enkelte bygninger

arealer på området. bestemmelsen i den foreslåede § 2 a tilsigter at etablere en anmeldelsesordning, således at beboere eller virksomheder mv., altså både fysiske

juridiske personer, der mener at have en brugsret til bygninger eller arealer på christianiaområdet, skal anmelde denne over for forsvarsministeriet, der derefter tager stilling til, om brugsretten er gæl- dende. dette gælder såvel brugsrettigheder, der afledes af den kollektive ordning, som brugsrettigheder der måtte bestå på et andet grundlag. såfremt rettigheden ikke anmeldes inden den 1. januar 2005, skal rettigheden anses for ophørt

vil således ikke herefter kunne gøres gældende. for beboere

virksomheder, der ikke anmelder deres rettigheder, ophører brugsretten hermed ved ophøret af den - 24 - kollektive ordning pr.

1. januar
2. anmeldte rettigheder, der ikke anses for at bestå, kan i sagen natur heller ikke gøres gældende. anmeldelsen skal være skriftlig

skal være begrundet

ledsaget af dokumentation. det er hensigten, at anmeldelsen tillige skal kunne foretages elektronisk fx pr. e-mail, for at lette adgangen til indgivelse af anmeldelse. det skal af anmeldelsen fremgå, præ- cis hvilken bygning eller del af bygning eller hvilket areal brugsretten gøres gældende for. for bygningerne kan anvendes den af forsvarsministeriet fastlagte nummerering af bygninger inden for 10 delområder, som blandt andet er anvendt ved den gennemførte save-vurdering af bygningernes bevaringsværdi. for brugsrettigheder til dele af byg- ninger skal angives, hvilken del af bygningen brugsretten gøres gældende for, fx ved angivelse på en plantegning af bygningen. såfremt rettigheder gøres gældende for juridiske personer, fx boligkollektiver eller soci- ale eller kulturelle institutioner, skal ejerskab, medlemskab

vedtægter eller lignende angives. forsvarsministeriet meddeler accept af eller afslag på anmeldelsen. forsvarsministeriets afgørelse kan indbringes for domstolene inden for den i § 10 a fastsatte frist på 6 måne- der. såfremt forsvarsministeriet meddeler accept at anmeldelsen, sker der en registre- ring af brugen, som danner grundlag for, at der ved den kollektive ordnings ophør kan meddeles en individuel tilladelse efter § 3, stk. 2. til nr. 4. den foreslåede nye bestemmelse i § 3, stk. 1, bemyndiger forsvarsministeren til at bringe christianias fælles brugsret til bygningerne

arealet som helhed til ophør. op- hør skal ske med et rimeligt

passende varsel, som efter kammeradvokatens vurde- ring ikke bør være mindre end ét år fra rammeaftalens udløb pr.

1. juli
2. det er hen- sigten, at den kollektive ordning bringes til ophør pr.
3. januar 2006, dvs. med et varsel på 1½ år. rammeaftalens udløb

den kollektive ordnings ophør kræver i princippet ikke ny hjemmel, men det er valgt at medtage en bestemmelse herom, idet det er udtryk for en væsentlig ændring af administrationen af området. bestemmelsen bemyndiger endvidere forsvarsministeren til at bringe andre brugsrettig- heder, som måtte bestå uafhængigt af rammeaftalen, til ophør. denne bemyndigelse kan alene anvendes i det omfang

på en sådan måde, at der ikke er tale om ekspropriation. brug af bygninger

arealer kan efter den kollektive ordnings ophør pr.

1. januar 2006 alene fortsætte på grundlag af tilladelser, der er givet eller gives i henhold til stk.
2. dette indebærer, at der i perioden frem til
3. januar 2006 skal etableres det system med individuelle tilladelser, som christianialoven oprindelig tilsigtede. tilladelse efter § 3, stk. 2, vil således være en betingelse for fortsat brug af bygninger

arealer efter

1. ja- nuar
2. det vil stilles som et vilkår for tilladelserne, at beboerne fortsat dækker egne udgifter til el

vand mv., betaler det kommunale dækningsbidrag samt dækker vedli- gehold af bygningerne. i det omfang brugen er blevet registreret i henhold til § 2 a, meddeler forsvarsministeren den pågældende en tilladelse efter § 3, stk. 2, med henblik på brugen efter 1. januar 2006, med mindre brugen af bygningen skal ophøre. disse tilladelser forudsættes gjort midlertidige, således at de - med mindre andet følger af de pågældende rettigheders ind- - 25 - hold - ophører i takt med afhændelse af de pågældende bygninger, overgang til almin- delige lejeforhold eller i forbindelse med bygningernes ombygning eller nedrivning. forsvarsministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til beboere

virksomheder, som ikke har anmeldt individuelle brugsrettigheder efter § 2 a, såfremt det ikke vanske- liggør den tilsigtede udvikling. med den foreslåede ophævelse af § 8 ændrer tilladelserne efter § 3, stk. 2

3, karakter, idet forsvarsministeren nu ikke længere i sin administration af § 3, stk. 2

3, er for- pligtet til at inddrage de hensyn, som ligger bag den lovgivning, der har været sat ud af kraft efter § 8. således vil for eksempel ombygning af en bygning fortsat kræve for- svarsministerens tilladelse, men der vil samtidig kræves normal byggetilladelse fra kommunen

eventuel dispensation fra fredningsbestemmelser mv. ministeren vil gøre sin tilladelse betinget af, at tilladelser fra relevante myndigheder er opnået,

at vilkå- rene i disse overholdes. der foreslås på denne baggrund en ændring af § 3, stk. 2

3, således at det præciseres, at de nævnte hensyn ikke længere skal varetages ved admini- strationen af tilladelserne, da disse hensyn varetages i forbindelse med udstedelse af de nødvendige tilladelser fra de sædvanlige relevante myndigheder. uanset den gældende lokalplans bestemmelser kan forsvarsministeren efter lovens ikrafttræden som udgangspunkt ikke forventes at give tilladelse til nybyggeri eller væ- sentlige ombygninger, før der er gennemført en ny lokalplanlægning for området. dette gælder således

så, selv om det ansøgte måtte være i overensstemmelse med den gæl- dende lokalplan. det skal bemærkes, at tilladelserne efter § 3, stk. 2, - således som det

så fremgår af bemærkningerne til det oprindelige forslag til christianialov - gælder for de fysiske eller juridiske personer, der bor eller driver virksomhed i de pågældende bygninger. det er således en betingelse for at opnå tilladelse, at der sker en individualisering af brugen af bygningerne, således at det fastlægges, hvilke personer der bruger hvilke bygninger. beboere, der opnår tilladelse, vil, jf. bemærkningerne til det oprindelige forslag til chri- stianialov, ikke være omfattet af lejeloven, ligesom virksomheder ikke vil være omfattet af erhvervslejeloven, jf. forslaget til stk. 8. den foreslåede bestemmelse i stk. 6 hjemler, at forsvarsministeren bringer gældende tilladelser til ophør med et passende varsel. bestemmelsen kan alene anvendes i det om- fang den ikke indebærer ekspropriation. når en brugsrettighed bringes til ophør, uden at den erstattes af en tilladelse, eller når en tilladelse ophører, enten fordi den er midlertidig, eller fordi den bringes til ophør efter stk. 6, finder §§ 4

5 om fraflytning

erstatningsbolig anvendelse. ophør kan skyl- des, at der skal ske nedrivning af bygningen, men

så i tilfælde af ombygning

ved afhændelse af bygninger

arealer med henblik på en ændring af ejerskabet. dette må forventes at finde sted som en løbende proces over en årrække.

så i tilfælde af et eventuelt salg til beboerne for eksempel på andelsbasis skal tilladelserne bringes til op- hør. i det omfang der er beboere eller virksomheder, der måtte have brugsrettigheder af en sådan karakter, at de kan gøre krav på at blive stillet bedre end efter §§ 4

5, må bestemmelsen administreres under hensyntagen hertil. det er vurderingen, at der ikke eller kun i meget få tilfælde er beboere eller virksomheder, der vil kunne gøre krav herpå. - 26 - den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at brugsrettigheder, som meddeles efter det foreslåede stk. 2, ikke er omfattet af lejeloven

erhvervslejeloven, jf. bemærknin- gerne ovenfor til det foreslåede stk. 2. den foreslåede bestemmelse i stk. 9 indebærer, at bestemmelsen i boligreguleringslo- vens § 46, hvorefter boliger ikke kan nedlægges uden kommunalbestyrelsens samtykke, ikke gælder i forbindelse med ophør af brugsrettigheder

tilladelser efter stk. 1, 5

1. det er, jf. § 1, hensigten, at der skal nedlægges et antal boliger blandt andet i forbin- delse med en delvis frilæggelse af voldanlægget. … til nr.
2. den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, skal sikre, at alle der har bolig på christianiaom- rådet,

som har anmeldt

fået accept af deres brugsret, vil blive tilbudt erstatnings- bolig, såfremt de må fraflytte deres bolig,

der ikke kan ske genhusning på området. med den foreslåede ændring af stk. 2 anføres reglerne for erstatningsbolig, som svarer til lejelovens regler, direkte i loven. forslaget til ændring af stk. 3 indebærer en ajourføring af henvisningen til byfornyel- seslovens bestemmelser om kommunens tilvejebringelse af erstatningsbolig. de i stk. 4-8 foreslåede tilføjelser til § 5 indebærer, at beboere

virksomheder ved op- hør af deres brugsrettigheder sikres en retsstilling, som svarer til den, lejere har efter §§ 85 a - 85 b i lejeloven,

erhvervslejere har efter §§ 78 - 79 i erhvervslejeloven, når de- res lejemål opsiges som følge af, at ejendommen eksproprieres eller skal anvendes til et ekspropriationsberettiget formål. beboerne på christiania gives hermed i denne hen- seende samme beskyttelse som efter lejeloven, uagtet at de ikke kan betragtes som le- jere. dette vil antagelig for de fleste beboere indebære, at de stilles bedre, end de har krav på. for beboere betyder forslaget, at der ud over erstatningsbolig

så ydes godtgørelse af rimelige

dokumenterede flytteudgifter. for virksomheder ydes godtgørelse til dækning af tab på inventar

installationer, driftstab i flytteperioden, flytteudgifter

rimelige udgifter til sagkyndig bistand. der ydes kun godtgørelse, hvis virksomheden videreføres,

det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået. … til nr. 7. lovens nuværende § 8 foreslås ophævet, hvilket indebærer en omgående normalisering af lovgivningen inden for bygningsfrednings-

naturbeskyttelseslovgivningens, byg- gelovgivningens

planlovgivningens områder. ved christianialovens ikrafttræden var 24 af bygningerne på christianiaområdet fredet. christianialoven satte disse fredninger ud af kraft,

der vil, når bygningsfredningslo- ven igen gælder for området, skulle træffes beslutning om, i hvilket omfang bygnin- gerne igen skal omfattes af fredning. en stor del af bygningerne må på grund af mislig- - 27 - holdelse eller væsentlige bygningsændringer, der har frataget bygningerne deres origi- nale udtryk, vurderes at have mistet de værdier, der i sin tid begrundede fredningen. … hele fæstningsanlægget vil, når § 8 ophæves, være omfattet af fortidsmindebeskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 12, som indebærer, at der ikke må foretages ændring af tilstanden af fortidsminder. dette indebærer, at der fra lovens ikrafttræden som ud- gangspunkt ikke lovligt vil kunne opføres bygninger mv. på fæstningsanlægget, jf. dog bemærkningerne til nr. 1. kulturarvsstyrelsen vil kunne dispensere i henhold til naturbe- skyttelseslovens § 65. styrelsens afgørelser kan indbringes for naturklagenævnet. som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, indebærer christianialo- ven, at byggelovgivningen ikke er gældende på christiania. de byggerier, der er lovlige efter det nugældende administrationsgrundlag for christiania, vil som udgangspunkt

så fortsat være lovlige, når byggelovgivningen kommer til at gælde for området. byggelovgivningens regler får virkning ved efterfølgende større ombygninger eller æn- dret anvendelse, som vil skulle undergå normal byggesagsbehandling. københavns kommune vil dog kunne stille krav om afhjælpning af mangler, som indebærer fare for ejendommens beboere eller andre, herunder sundhedsfare

brandfare. kommunen vil endvidere kunne træffe beslutning om kondemnering af sundheds-

brandfarlige boli- ger efter byfornyelseslovens regler herom. inden for planlovens område vil københavns kommune genindtræde som den normale planmyndighed. normaliseringen af lovgivningen vil have den konsekvens i forhold til den gældende lokalplan, at en række dispositioner, der er tilladt efter lokalplanen, vil være udelukket eller kræve tilladelse efter anden lovgivning. … fæstningsanlægget vil med den foreslåede ophævelse af den nuværende § 8 igen være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 12, som blandt andet fastlægger, at der ikke må foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem et fortidsminde. … i § 8, stk. 3, foreslås det, at der på den del af christianiaområdet, der ikke omfatter fæstningsanlægget, kan tages sociale

kulturelle hensyn ved afhændelsen. dette om- fatter dels et hensyn til videreførelsen af sociale

kulturelle institutioner, fx bofælles- skabet stjerneskibet, loppen

den grå hal. men der kan

så tages sociale

kultu- relle hensyn i relation til de øvrige beboere

virksomheder

til området under ét. for eksempel ved at en del af salgssummen ved etablering af andelsboligforeninger kan stå som et rente-

afdragsfrit lån, der forfalder ved ejerskifte. eller i forbindelse med salg af ejendomme til en eller flere selvejende institutioner. overdragelse af ejendomme til virksomheder vil ske på vilkår som ikke giver anledning til konflikt med eu's stats- støtteregler. der vil skulle udarbejdes en genopretningsplan for kasernebygningerne. det må for- ventes at indgå som en forpligtelse i forbindelse med overdragelse, at der sker lovliggø- relse i forhold til brand-

sundhedsforhold, at bygningernes bevaringsværdier sikres,

at der gennemføres en opretning af bygningerne over en nærmere fastsat periode. - 28 - … som det fremgår af bemærkningerne til den gældende christianialov, har det aldrig væ- ret hensigten, at beboerne på christianiaområdet skulle betragtes som lejere

være omfattet af lejelovens rettigheder

forpligtelser. dette indebærer tillige, at bestemmel- serne om tilbudspligt i lejelovens §§ 100-105 ikke finder anvendelse ved overdragelsen af ejendomme efter §

1. … til nr.
2. forslaget til en ny § 10 a indebærer, at søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af christianialoven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. som eksempler på sådanne afgørelser kan nævnes et afslag på en brugsret- tighed, der inden den
3. januar 2005 er anmeldt efter § 2 a, et afslag på en ansøgning om en midlertidig tilladelse efter § 3 til at bruge en bygning efter den
4. januar 2006 eller en beslutning efter § 3 om at bringe en brugsrettighed til ophør. under en eventuel efter- følgende fogedsag i forbindelse med effektuering af ophøret af brugen af de pågældende bygninger eller arealer vil lovligheden herefter ikke kunne anfægtes, hvis fristen er ud- løbet, uden at der er anlagt sag. det indgår i forslaget til § 10 a, at forsvarsministeren efter forudgående ansøgning kan bevilge en suspension af søgsmålsfristen, såfremt ministeren vurderer, at der er særlig anledning hertil. det kan f.eks. være i situationer, hvor adressaten for en afgørelse, som kan indbringes for domstolene, har indgivet ansøgning om fri proces, men der endnu ikke er truffet en afgørelse herom. en ansøgning om suspension af søgsmålsfristen skal være indgivet inden søgsmålsfristens udløb. … til § 2 det foreslås, at loven træder i kraft den
5. juni
6. dette vil gøre det muligt at be- kendtgøre den kollektive ordnings ophør inden rammeaftalens udløb pr.
7. juli
8. idet ophør forudsættes at finde sted pr.
9. januar 2006, får beboerne herved et varsel på 1½ år.” højesterets begrundelse

resultat sagen drejer sig om, hvorvidt fællesskabet fristaden christiania

de enkelte beboere

virksomheder har en ret til at bruge arealer

bygninger på christianiaområdet, som myndig- hederne ikke på grundlag af christianialoven kan bringe til ophør, sådan som det er sket. ved lov nr. 431 af

1. juni 2004 gennemførtes en række ændringer af lov nr. 399 af
2. juni 1989 om anvendelse af christianiaområdet (christianialoven). baggrunden for ændringsloven var et ønske om en ny politik, der kan sikre opretningen

bevaringen af voldområde, fæst- ningsanlæg

kasernebygninger

skabe grundlaget for en udvikling af området til gavn for alle borgere i københavn. samtidig var det hensigten at få området

aktiviteterne omfattet - 29 - af landets almindelige love

regler. loven bygger på, at staten har ejendomsretten til bygninger

arealer på området,

at fællesskabet fristaden christiania har fået en kollektiv brugsret ved en rammeaftale med forsvarsministeriet. rammeaftalen er flere gange forlænget, senest med udløb den

1. juli
2. med henblik på at realisere ønsket om en ny politik for området bemyndiges forsvarsministeren i loven til at bringe fællesskabets kollektive (fælles) brugsret til ophør. efter en tidsplan i lovforslagets bemærkninger kan dette ske med virkning fra den
3. januar 2006, hvorefter den fortsatte brug af bygninger

arealer i en overgangsperi- ode skal ske i henhold til midlertidige tilladelser meddelt de enkelte beboere

virksomheder. disse midlertidige, individuelle tilladelser ophører i takt med overgangen til andre ejerformer, f.eks. almene boligorganisationer, eller i forbindelse med bygningernes ombygning eller ned- rivning. eventuel fortsat beboelse vil herefter være undergivet sædvanlige regler om f.eks. lejebetaling. ændringsloven indeholder særlige regler om erstatningsbolig, godtgørelse af flytteudgifter, godtgørelse til virksomheder mv. i medfør af christianialovens § 3, stk. 1, meddelte slots-

ejendomsstyrelsen ved bekendt- gørelse i statstidende den 30. juni 2004, at den kollektive brugsret til arealerne

bygnin- gerne på christianiaområdet ophørte pr.

1. januar
2. styrelsen meddelte samtidig, at bebo- erne i perioden frem til den
3. januar 2006 kunne bruge arealerne

bygningerne på nærmere angivne vilkår. over for de beboere

virksomheder, der i medfør af lovens § 2 a, stk. 1, i tiden frem til den 1. januar 2005 anmeldte brugsrettigheder til arealer

bygninger på chri- stianiaområdet, opsagde styrelsen i medfør af § 3, stk. 1, ved individuelle afgørelser i efteråret 2005 de pågældendes brugsrettigheder pr.

1. januar
2. samtidig meddelte styrelsen i med- før af § 3, stk. 2, de pågældende tilladelse til fortsat brug af arealer

bygninger på christia- niaområdet efter den 1. januar 2006 i en periode på 1½ år, dog for enkeltes vedkommende i kortere tid med en nærmere begrundelse. tvisten for højesteret angår, om slots-

ejendomsstyrelsens afgørelser over for fællesska- bet

de enkelte beboere

virksomheder om at bringe deres brugsret til ophør som sket har hjemmel i loven,

– hvis det er tilfældet – om lovens ordning er i strid med grundloven eller artikel 1 i

1. tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention. ved højesterets dom af
2. februar 1978 (ugeskrift for retsvæsen 1978 side 315) blev det fastslået, at fællesskabet ikke på daværende tidspunkt havde erhvervet rettigheder, herunder - 30 - brugsrettigheder, over christianiaområdet, der kunne føre til, at forsvarsministeriet var afskå- ret fra at forlange området rømmet af beboerne. det følger af dommen, at heller ikke enkelt- personer havde erhvervet sådanne rettigheder. ved den såkaldte plakat af
3. juni 1979 fik christiania en midlertidig brugsret, der af for- svarsministeriet kunne siges op med 6 måneders varsel. højesteret tiltræder, at fællesskabet

de enkelte beboere

virksomheder hverken ved plakaten eller i kraft af de tilkendegivel- ser mv., der fremkom fra politisk side op gennem 1980’erne, herunder miljøministerens rede- gørelse af 9. marts 1982, forsvarsministerens udtalelser i november 1982

folketingsbeslut- ning b 42 af 6. maj 1986, erhvervede en varig brugsret til arealer

bygninger på christi- aniaområdet. der var i perioden frem til vedtagelsen af christianialoven i 1989 alene tale om en midlertidig ret for beboerne

virksomhederne til at opholde sig på området

anvende bygningerne. det var da

så lovgivers opfattelse ved vedtagelsen af christianialoven i 1989, at hverken fællesskabet eller de enkelte beboere

virksomheder havde erhvervet rettighe- der, der hindrede forsvarsministeriet i at udøve en ejers råden over området. ved christianialoven fra 1989 blev forsvarsministeren bemyndiget til bl.a. at tillade anven- delse af bygninger

arealer til bolig-

erhvervsformål, til at lade bygninger opføre, om- bygge eller nedrive, til at stille vilkår for en tilladelse

til at tilbagekalde tilladelser, jf. den dagældende § 3. loven fra 1989 sigtede mod en ordning, hvorefter der skulle meddeles indi- viduelle brugstilladelser til de enkelte beboere

virksomheder. loven blev imidlertid udmøntet på den måde, at der mellem forsvarsministeriet

fælles- skabet blev indgået en rammeaftale om brugen af arealer

bygninger på christianiaområdet. fællesskabet overlod brugen til de enkelte beboere

virksomheder. der bestod således ikke et aftaleforhold direkte mellem ministeriet

de enkelte beboere

virksomheder. i de første år fra 1992 var rammeaftalerne gældende for et år ad gangen, senere blev ramme- aftalen indgået for en flerårig periode. den sidste rammeaftale blev indgået i juni 1999,

højesteret finder, at denne aftale i overensstemmelse med den udtrykkelige ordlyd udløb den

1. juli
2. særligt om fællesskabets kollektive brugsret - 31 - fællesskabet har gjort gældende, at det har opnået en tidsubegrænset brugsret til arealer

bygninger på christianiaområdet,

at den skete opsigelse med et varsel på 1½ år indebærer ekspropriation af denne brugsret. en sådan ekspropriation giver christianialoven ikke hjem- mel til. højesteret finder, at den brugsret, som staten har givet fællesskabet ved rammeaftalerne, efter ordlyden af, forhistorien til

tilblivelsen af aftalerne ikke kan anses for at være tidsubegræn- set. som det er lagt til grund i forarbejderne til ændringen af christianialoven i 2004, må den seneste rammeaftale fra 1999 forstås således, at brugsretten ophørte den 1. juli 2004, samtidig med at rammeaftalen udløb. den langvarige brug

fællesskabets råden over arealer

bygninger i mange år kan heller ikke føre til, at fællesskabet har opnået en retligt beskyttet forventning om at få forlænget aftalen

dermed om at kunne bevare brugsretten varigt eller således, at brugsretten kun kan bringes til ophør med et mangeårigt varsel. christianitternes oprindelige besiddelse af områ- det byggede på en ulovlig besættelse,

i forbindelse med den tilladelse, som staten efterføl- gende har givet dem til at bo på området, har staten gennem hele perioden fastholdt, at brugs- retten kun var gældende indtil videre. statens opsigelse af fællesskabets kollektive brugsret skete i medfør af christianialovens § 3, stk. 1,

varslet på 1½ år var i overensstemmelse med den udtrykkelige tilkendegivelse herom i lovforslagets bemærkninger. som nævnt var formålet bl.a. at sikre genopretning af voldene

fæstningsanlægget samt udvikle området til gavn for alle borgere i københavn. det forhold, at rammeaftalen ikke blev fornyet efter udløbet den 1. juli 2004,

at den kol- lektive brugsret blev opsagt med et varsel på 1½ år til den 1. januar 2006, indebærer på den anførte baggrund ikke noget ekspropriativt indgreb i fællesskabets brugsret eller i andre ret- tigheder, der tilkommer fællesskabet. det bemærkes herved, at opsigelsen af brugsretten ikke er til hinder for, at fællesskabet kan fortsætte sine sociale

kulturelle aktiviteter på området. opsigelsen gør alene indgreb i fællesskabets adgang til at administrere brugsretten. - 32 - højesteret finder herefter, at den skete opsigelse af fællesskabets brugsret har hjemmel i christianialoven. den indebærer ikke ekspropriation, jf. grundlovens § 73,

den er ikke i strid med artikel 1 i 1. tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention. særligt om de individuelle brugsrettigheder christianialoven bygger på den forudsætning, at de enkelte beboere

virksomheder på chri- stianiaområdet afleder deres brugsret af fællesskabets kollektive brugsret i henhold til ram- meaftalerne med staten, men at der efter omstændighederne kan bestå individuelle brugsret- tigheder på andet grundlag uafhængigt af den kollektive brugsret. der er ikke grundlag for at fastslå, at nogen af de enkelte beboere

virksomheder ved aftale med eller tilladelse fra staten har opnået en brugsret, der er uafhængig af den kollektive brugs- ret. de enkelte beboere

virksomheder har derimod frem til ophøret af den kollektive brugs- ret pr. 1. januar 2006 afledt deres individuelle brugsret af den brugsret, som staten ved aftale har givet til fællesskabet. de individuelle brugsrettigheder har således hvilet på fællesskabets rammeaftaler med staten,

de enkelte beboere

virksomheder er derfor afskåret fra selv- stændigt at vinde hævd i forhold til staten – det være sig ejendomshævd eller brugshævd. fællesskabet betalte ikke leje for den brugsret til bygningerne, som fulgte af rammeaftalerne, men betalte alene for el, vand

tilsvarende ydelser. de enkelte beboeres

virksomheders brugsret frem til ophøret af den kollektive brugsret var som nævnt afledt af denne,

der var ikke mellem staten på den ene side

de enkelte beboere

virksomheder på den anden side indgået aftaler om brug af statens bygninger mod betaling af vederlag. på den baggrund er der ikke med brugsretten etableret et lejeforhold, der er omfattet af lejelovgivningen, herunder lejelovens regler om tilbudspligt. staten ejer arealer

bygninger på christianiaområdet,

formålet med christianialoven er bl.a. at sikre genopretning af voldene

fæstningsanlægget, sikre adgang for alle borgere til voldanlægget samt sikre, at områderne

aktiviteterne på området bliver omfattet af landets almindelige love

regler. - 33 - i henhold til christianialovens § 3, stk. 1, skal opsigelsen af brugsretten ske med et passende varsel. beboerne

virksomhederne blev ved lovændringen i 2004 bekendt med, at den kol- lektive brugsret ville bortfalde pr.

1. januar 2006, men med udsigt til individuelle, midlerti- dige tilladelser. en sådan fornyelse af brugsretten skete i første omgang for de flestes ved- kommende for en periode på 1½ år frem til den
2. juli
3. brugsretten er siden forlænget flere gange. hertil kommer, at der i christianialovens § 5 er fastsat regler om, at der ved fra- flytning skal tilbydes beboerne en erstatningsbolig med mulighed for betaling af flytteudgif- ter. tilsvarende er der fastsat regler om godtgørelse til virksomheder, der må flytte. højesteret finder, at beboerne

virksomhederne har fået et passende varsel,

at de således ikke har krav på et længere varsel end det, de har fået. på den anførte baggrund finder højesteret, at den skete opsigelse af de enkelte beboeres

virksomheders brugsret har hjemmel i loven,

at den ikke indebærer ekspropriation, jf. grundlovens § 73, eller er i strid med artikel 1 i

1. tillægsprotokol til den europæiske menne- skerettighedskonvention. den foretagne regulering er endvidere ikke i strid med grundlovens §
2. konklusion som følge af det anførte tiltræder højesteret, at den danske stat ved slots-

ejendomssty- relsen er frifundet. højesteret stadfæster derfor dommen. under hensyn til sagernes baggrund

karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostnin- ger for højesteret til nogen anden part. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. ingen part skal betale sagsomkostninger for højesteret til nogen anden part. navneliste a 2 anita andersen 88 gregers william truelsen 176 uvdlorianguaq g e j geisler 3 anita wenkens 89 henning stein møller 177 walter arnkov 4 ann hyltoft malmos 92 jesper m. nerenst-christensen 178 william kümler madsen 5 anne føns 95 kim leen olsson 179 william worsøe 6 ann-marie k. yrsa eghave 99 peter lucassen 180 albert h. nielsen 8 bent pedersen 105 alfred christensen 181 dorte lyngholm dornonville de la cour 9 bo nielsen 107 allan thyregod 182 eva v. larsen 10 bolette thygesen 108 anne-dorte monnerup 183 jennifer woods 12 charlotte steen petersen 109 anna-ida thomsen 184 john colum jeffers 13 emil s. gauguin-reddersen 110 arkaluk gedionsen 186 mette karina dam nielsen 14 eva rosendal petersen 112 brian brandhøj 187 niels ole eli vilhelm kûitse 15 frank marbak 113 dan prag 189 poul erik mollerup bøttern 16 frank e. soelmark - multihuset 114 elizabeth frances sonne tarrak 191 tine bjørn jacobsen 18 gert leif nielsen 115 emile s. v. lorenzen 192 tom vemmer 19 helena gudrun waldmann 117 evy anna nielsen 194 anders hansen 21 helge rudolf olsen 118 finn jensen 196 beathe wiik 22 henning hove pedersen 119 finn karl nielsen 197 benny axelsen 23 henning lind kristensen 121 hanne hjorth 198 claus pilegaard nielsen 24 henriette thiel-nielsen 122 hans lars a. r. heilmann 199 claus schønleyder van deurs 25 henrik larsen 123 helga højgaard jørgensen 200 daniel nicolai 26 inger margrethe hansen 124 henrik larsen 201 erik winther 27 jan snare jespersen 125 henrik villadsen 202 frank m. b. mikkelsen 30 jens karsten hansen 126 iben h. olsen 203 freddy v. sørensen 31 jerry lennart asp 127 isabelle hammerich 204 hans lennart andersson 33 jesper boye olsen 128 ivan gudmund pallesgaard 205 ian roy parkin 34 jesper staarup christensen 129 jan hansen 206 jan simonsen 35 johan peter plett 130 jannik norrbohm nielsen 208 jonna cecilie nielsen 36 johannes simon brandt 131 jannik viggo svejdal 210 kim rene jensen 37 john kragenskjold 132 jerome lee carey 211 kirsten larsen mhoja 38 johnny petersen 133 jette kongsfelt harnum 212 lars hauch fenger 39 johnny slabiak 134 jiesper alexandar tristan pedersen 213 lars michael myhre - nielsen 40 joram suszkiewicz 135 jonathan andreas göransson 214 lise pilegaard nielsen 43 kim angelo vangebo 136 jørgen kock 215 martin axel thor nielsen 44 knud gerner rahbek 137 karen foged christensen 216 rené eksteen kristensen 45 kristian georg thorup 138 karsten borch gylding 217 sarah k. o. christiansen 46 lisbeth kongstein 139 ken dan jakobsen 218 rune thor nielsen 47 lise øllgaard 140 kenn hansen 219 aiyo d. b. jensen 48 lone petersen 141 kim inoue 220 allan rene sylvan 49 maffia julio cesar 142 kirsten appleby 221 anders jørgensen 50 maria martha guedes da cunha 143 knud erik kristensen 222 angelika tsareva bennike 51 marios kristen orozco 144 knud-erik olsen 223 anni edith onsberg christiansen 52 martha susana balhaceda 145 kurt grubbe 224 axel kraft 53 michael andersen 147 lars ewé 225 bo staffan kihlstedt 54 michael ernst hoeing 148 lene e. nielsen 227 daniil jeritslev 55 michael kim erntgaard 149 lily inoue 228 edna m. ciesielsky 57 morten lerhard 151 linna mette bram 229 eva nanna suszkiewicz 58 morten louis-jensen 152 louise gehl 230 finn mollerup breddam 59 morten vinten 153 louise sofie skifte lyberth 231 finn ærøborg knudsen 60 nette kristensen - keramikhuset 154 marc timothy o'dwyer 232 frederikke sydow 61 niels tidsvilde hansen 155 marianne duquesnay 233 freja myrna f. christensen 62 nuka gudrun forchhammer 156 morten bacher 234 frida møller 63 ole sanstrup kristensen 157 nadia stein 235 helle andersen 65 per hansen 158 naja kathrine jensen 236 henrik schütze 66 peter thiel-nielsen 159 najat moujtahid 237 jes madsen 67 peter holst vestergaard 160 niels worsøe 238 joel william rains 68 poul bo andersen 161 olov leon stjernholm 239 jon maximilian mortensen 69 rosemarie theresia witt 162 palle svingholm 240 jørgen k. madsen 70 sofus tobias føns - lotushaven 163 pavia peter josefsen 241 jørgen stigsen 71 steen dan jacobsen 164 per stubbe teglbjærg 242 kai hansen 72 stefan joakim göransson 165 qunaaq atte adam clasen 243 kaj christensen 73 sven erik krogh 166 seangjan janjaroen nielsen 245 kenny kousgaard 75 søren larsen 167 reinholdt bjarne j. knudsen 246 kim wendell 77 tereza daniela petrila 168 saoirse markussen furlong 247 kirsten h. pedersen 78 thomas jørgensen 169 sofiangvar oline berthelsen 248 kirsten olsen 79 thomas plett forchhammer 170 synnøve stevns 249 kirsten schwarz 80 torben normann lundberg 171 thomas eriksen 250 lene clifford hemmingshøj 81 vivi tengberg 172 tina kjær 251 lene verner hansen 82 willy gregor 173 tobias mcgrail 252 linda kiel 84 bent ole schmidt 174 tove jacobsen 253 mette saaby rosin 86 eagle makoto heaven 175 ulla månsson 87 erik kent feltsing 254 olga francois christensen 341 aage henning august hansen 421 ida natascha trolle 255 per helge åge christensen 342 birgitte wester 422 ivan bartholomæussen 256 per henriksen 343 boj brædstrup-holm - nordlys 423 jackie ole eitzen 258 rolf erik bjørnald 345 consulata blanco 424 jan fritz burzynski 259 sam v. j. andersen 346 cree fedorek retsloff 425 janet lee owens 260 allan jespersen 348 dortea christina albertsen 427 john c. ravn 261 anett dupont 349 elsa berg brix 428 john t. kassow 262 angelo albert carlsen 350 eva brøndsted 429 john wümpelmann veje 263 anna inger böving 351 hans jørgen grundtvig 430 johnny w.w.nielsen 264 anne juel jensen 352 helene claire jensen 431 jonas nielsen 265 bierte marie camille hee 353 helene houmøller schou 432 josefine schlossmann 267 bjarne houg petersen 354 henrik bjørn rasmussen 433 kim vennelstrøm 268 bjarne løvetand holmberg 355 ina ronja christensen 435 lea sulaima hind 269 bjarne rihave 356 inger toft 436 leif hamlet botwel 270 bob soldthved larsen 358 jan kjeld olsen 437 line bjarnhof 271 britta lillesøe 359 jan leweson 438 lis brandstrup 272 camilla j. strøm 360 janie guldhammer pedersen 439 liselotte nielsen 273 carl michael bayer 362 karen korgaard 441 margita h. petersen 274 dan martin holmberg 363 karina tengberg 442 marta rubin 275 david krogh 364 karina vanessa selandia 443 mette m. barsø 276 detlef joachim royal 365 karsten mathias schubmann 445 michael clausen 277 dorthe kirk strøbech 366 kim karim l jørgensen 446 mikkel damgaard nielsen 278 ella k. forchhammer 367 kurt f. hilscher 447 nanna a. winther 279 erik rene pedersen 368 lars erik stigvad 448 ole lykke andersen 280 eugene graham 369 lene krogh 449 oliver thomas mader sandorff 281 eva forchhammer 370 lene n. lundberg 451 peter s. l. fallesen 283 hamitza hor 371 lis merrild pedersen 452 pia rikke brandstrup 284 hannah elisabeth møller carlsen 372 lisbeth olesen 453 raimo august valta 286 hans henrik pedersen 373 luis adam alexander seitzmayer 454 rikke kruse oldin 290 jane weltz 375 matilde laura palsby 455 roben putnam mauritson 291 jan magius blume 376 morten hee 456 salka kudsk 292 jan arne thomsen 378 ole fischer 458 stine claesson 293 jasim laut 379 ole pedersen 459 søren blicher 294 jens skov engedal 381 ralf køpke 460 tina maria jørgensen 295 jeppe niels strøbech 382 solvej welding johansen 461 torben faarup 297 jesper l. haun 383 sonja jacobi 462 ulla hulda mader 298 john preben støckel 384 stace edward arthur bancroft 463 alexander severin gregor 299 jørgen bjødstrup jensen 385 thomas peter brandt 464 anders thorsen 300 kasper rosenfeldt jakobsen 386 torben victor nielsen 465 ane-katrine von bülow 301 klaus danzer 387 volker orlowski 466 ann sophie von bûlow 302 klaus haase. 388 aamu barike valta 468 eigil hurtigkarl 303 lena daugberg jensen 389 alfa botvel 469 finn otto rasmussen 304 lene jørgensen 390 allan lausten 470 finn t. jørgensen 305 line weltz jensen 391 allan meier 471 gunner b. svendsen 306 liv jørgensen 392 andrew james miller 472 henrik sørensen 307 lucas forchhammer 393 anne mette prag hansen 473 inge strøbech 308 mads frederik sjølund 394 anne sofie bech nielsen 474 kathrine dahl hurtigkarl 309 michael christensen 395 auli linnea valta 475 kurt thomsen 310 mikkel sten larsen 396 balder villy wellejus 476 lars svendsen 311 monica ann lee 397 barike valta 477 maya johanne viksjø 312 morten lyngbye 398 bastian theis holberg 478 morten olmütz nielsen 313 morten slebsager 399 benigne ingrid ananiassen 479 per bruun 314 nikolai laursen 400 bent ture danielsen 480 peter erik hansen 315 nils vest 401 birgitte yvonne christensen 481 richard sørensen 316 nis peter jensen 402 bjarne gade maagensen 483 sebbe bruun 317 nuggi m. vemmer 403 camilla jung 484 sten c. madsen 318 peter emmerik warburg 404 catrine hagbang 485 søren poulsen 319 peter hofman sporring 405 christine efadzi dzra 486 søren skensved 320 peter skatting 406 daniel juul 487 tanja bogø 321 rene jalford 407 desiree c. wolfsberg-jensen 488 thomas bøgvad 322 richard lee stevens 408 dorte sørup 489 tommy bo petersen 323 rikke højensbo 409 elisabeth f. lange 490 trine steenstrup 324 rose marie bayer 410 ellika lindén 491 uffe v. johansen 325 rufus tollesen 411 emil frederiksen 492 amanda jasmin holm 326 rune a. forchhammer 412 erik andersen 493 anne-marie hald møller 327 shanna jensen 413 erik dauer thornfeldt madsen 494 annette korreborg biatel 328 siv jarto 414 felicya suszkiewicz 496 billy støvring korte 329 standley briand nielsen 415 georges glebe-møller 497 barbara bushell 331 stinus højensbo 416 githa foyn iversen 498 bo bøge eriksen 332 søren la cour 417 granson henry yurdin 499 bo skytte-rasmussen 333 søren welding johansen 418 hanne gurli nordstrøm neeson 500 bo thane 334 tanja s. fox 419 henrik skov jensen 501 borgar thor heimisson 335 teresa z. gonzalez calderon 420 ib dan petersen 502 brian sørensen 336 thomas h. schwarz 503 buster emil schmidt 337 torbjørn wrang thomsen 504 carsten agnar holmstrøm 338 trine marianne sørensen 505 carsten diemer 340 ulrich grønkjær 506 charlie heldt - 36 - 507 christian a. h. dall 508 claus svejdal 509 dorthe majbritt jensen 510 ernst jakobsen 511 flemming bagge - barakken 591 finn vagn mikkelsen 672 christianias meditationsrum 512 ginie normann kastrup 592 franz alexander borde 673 christianias nye teater-

513 giovanni parlato 593 gert glad andersen musikforening 514 hans jakob malte brøndum 595 hanne benine gilbert jespersen 674 christianias sundhedshus 515 helle petersen 596 hanne munkebo rollins 675 christianias veteranbilklub 516 jacob dam jensen 597 helle lorenzen 676 den grønne genbrugshal 517 jakob bruun 598 jesper elsgaard 677 den grå hal (direktionen) 518 jeanette andersen 599 jess harpsøe 678 den vegetariske spiseklub 519 jeanne f. huusfeldt 600 john michael andersen morgenstedet 520 jens peter andersen 601 juan aguade bofill 680 diva 521 jesper frederiksen 602 jørgen lykke rasmussen 681 energiværkstedet 523 jill elma christensen 603 kamille rosenkilde nielsen 682 enord 524 jimmy louis stavnshøj 604 karen kirstine hurtigkarl 683 foreningen angakkoq 525 joachim günther 605 kenneth john stapley 684 foreningen café få det godt 526 john reinert sørensen 606 kim birkkjær lund 685 foreningen christiania cykler 527 john vestermark rasmussen 607 klavs dideriksen 687 foreningen fælleskøkkenet 528 johnny hjort jensen 608 leonard olschansky 688 foreningen herfra

videre 530 juan segundo marin 609 linea morén 691 foreningen mælkevejens 531 jørgen ditlev nissen 610 liselotte bach nabovarme 532 jørgen petersen 611 liselotte olesen 692 galleri leonard 533 karen e. christensen 612 michael larsen 695 helge olsen vkv 534 kay m. chapman 613 mikkel clemens pedersen 696 håndværkstedet 535 kim hofman bekker 614 morten johannesson 697 ib's værksted 536 lars peter larsen 615 niels erik berner holm 698 juleløses jul (v/ulrik grønkjær) 537 lars grundt 616 niels j. lambek 699 keramikværkstedet christiania 538 linda oxholm iversen 618 niels renè hulgård madsen 700 krokiværksted 539 luna a. kristiansen 620 peter jensen 701 kunstart 540 lykke ribæk marquart 621 peter kongsbach 702 kunstforeningen galloperiet 541 madeleine rachel royal 622 pia bjørg liljenbøl 703 ”magasinet” christianias 542 mai frederiksen 623 rasmus fred robin hurtigkarl kulturforening part 543 malene wiberg schmidt 624 rosa maria kokkonen 706 musikforeningen loppen 544 marie f. greve 625 sandra marquardt andersen 708 mærk christiania 545 mette marie n. h. stavnshøj 626 søren møller floutrup 709 nemo-land 546 michael jim barker biatel 627 tao hasse lauritzen 710 nyt forum 547 michael thomsen 628 aase irene rask 711 operaen 548 michala sofie larsen 629 billy støvring korte 713 q-smedien 549 nabil driss bouzalmat 630 birger niels jensen 716 snedkeriet optimisten 550 natacha gitte v. belbin 631 carsten sæle petersen 717 stadens rideskur 551 niels-erik hassert 634 christian jørgen skovmose 719 tata sko 552 nora larsen 635 claus steen weiergang 721 verein axt & kelle f.v. 553 rene t. andersen 636 dennis r. jensen 722 værksted (v/hanne hjort) 554 sara kastrup thane 637 jan michael linde 723 yak butik 555 sigrid bjerregaard 638 jonas rasmus hedebrandt 556 steffen l. jørgensen 639 kasper jensen 557 sune rune sørensen 643 badehuset 558 sven omann 644 bageriet, sunshine bakery 559 søren raa jeppesen 645 biksen 560 søren wad otland 646 bod,carl madsens plads 561 thomas kofoed larsen (a.m.sosa) 562 thomas dauglykke jakobsen-kingo 647 bod, carl madsens plads (franco 563 teresa petersen calledda) 564 tina staalbo andersen 648 bod, carl madsens plads (morten 565 werner sami huusfeldt strandhøj) 566 christian bernhartsen (tiffus) 649 bod, carl madsens plads nr.11 567 christian konstantin collaro christensen 650 bod, carl madsens plads skur nr.6 568 claes b. tølløse (claus meinertz) 569 dan dommer 651 bod, carl madsens plads 570 debora inger lynge (ebrahim nafarman) 571 eva maria hvolgaard 652 byens lys 572 ida e. bærulfsen 654 bøssehuset 573 jesper ole jensen 655 både

– 575 kenneth kenan vigeholm 657 ca researcher in recidence 576 richard f. h. plougmann 658 cafe & kultur forening 578 tony kluck månefiskeren 579 alireza tavakoli 659 cafe oasen 580 anja westh-liljenbøl 660 caso i/s (v/thorbjørn thomsen) 581 anna maja jensen 661 c-com 582 benjamin a. harpsøe 666 christiania radio 583 charlotte gilbert jespersen 667 christiania.org 584 charlotte mobeck 668 christianias smedie 586 christina dedenroth duedam 670 christianias indkøbscentral 587 clara w. jensen 671 christianias kulturforening 589 eva b. carina selberg 590 finn thorstein larsen - 38 - navneliste b

1. frode thøger madsen veddinge,
2. jens henriksen,
3. benjamin dexter gordon – stjerneskibet
4. jes christian fisker
5. josefine maria fisker larsen
6. jonas kevin mühlhahn
7. margit lund
8. pierre r. olesen
9. nielson de jesus f. da costa
10. ararat
11. foreningen fristaden christianias selvforvaltning
12. rockmaskinen navneliste c
13. allan brunhøj jensen
14. camilla ankjær sørensen
15. jerry tofte petersen
16. karen may kornum
17. per andersen
18. allan schjødts meier
19. ewald kristiansen
20. gertrud skifte
21. kasper kold nielsen
22. partick nicholas lund
23. sabina marie louise odder
24. ane bøgild bager nielsen
25. pernille engelhard larsen
26. hans christian haase
27. ingvill opheim
28. james anderson mason
29. jeppe lajer
30. stine tange hougaard
31. ulf jarlæ vemmer
32. camilla christine b. roslind
33. dan rose nielsen
34. jan flemming
35. nico holme bulgin
36. jesper d. mortensen
37. liv l. hurtigkarl
38. mathias hjort
39. brian b. andersen
40. ricki thomasen
41. asher lennon ware
42. jess erik folkmar
43. jon norma skovgaard thorkildsen
44. lillia b. chikka
45. christian lui polte
46. dan berner ivanhoe holm
47. chriss aagaard nielsen
48. christian gozzi
49. sophus peter larsen
50. timothy david harwood
51. ca genbrugsstation
52. ceol concerts
53. christiania byggekontor
54. christiania natkirke
55. christiania posthus
56. christianias beboer vaskeri
57. foreningen kunst

kultur

oplysning

1. foreningen marzbar
2. half machine
3. helena design
4. maskinhallen
5. multihusets fællesrum
6. mælkebøttens fællesrum
7. operaens jamklub
8. rosinhuset
9. syddysse værksted
10. thaigrillen