sø- og handelsrettens dombog

- ana udskrift af sø- og handelsrettens dombog ────────── dom afsagt den

1. december 2000 sag h 73/1999 thomas kønigsfeldt (advokat henrik qwist) mod jan busch carlsen (advokat k. l. németh) - 2 - i februar 1998 gennemførte sagsøgeren, thomas kønigsfeldt, og sagsøgte, jan busch carlsen, sammen en modemesse i øksnehallen i københavn under navnet cph vision. samarbejdet mellem parterne ophørte i løbet af sommeren 1998, hvor der i august måned blev afholdt endnu en modemesse i øksnehallen under dette navn. denne sag angår det økonomiske opgør mellem parterne, herunder spørgsmålet om, hvilken af de to, der har retten til at anvende navnet cph vision og nogle lignende navne for modemesser. sagsfremstilling: i juni 1997 rettede thomas kønigsfeldts hustru, pernille kønigsfeldt, telefonisk henvendelse til øksnehallens direktør, kigge hvid, med henblik på leje af hallen til en messe, og den
2. august 1997 holdt ægtefællerne et møde med hende, hvor man drøftede muligheden for at holde en smykkemesse i øksnehallen. i oktober 1997 blev der holdt endnu et møde, denne gang med yderligere deltagelse af jan busch carlsen, der på dette tidspunkt var blevet fritstillet fra en stilling som salgskonsulent i bella centret. på dette møde drøftede man muligheden for afholdelse af en modemesse. ved skrivelse af
3. oktober 1997 fremsendte øksnehallen til thomas kønigsfeldt en bekræftelse på, at han havde fået option på to modemesser i februar, henholdsvis august 1998, og på en smykkemesse i september
4. optionen på modemessen i februar, der skulle holdes i dagene fra den
5. til den
6. februar, udløb den
7. december
8. optionen på modemessen i august, der skulle holdes i dagene fra den
9. til den
10. august, udløb den
11. maj
12. den
13. december 1997 fremsendte øksnehallen til expro, attention thomas kønigsfeldt, en kontrakt vedrørende modemessen i februar
14. expro er et af thomas kønigsfeldt i 1994 registreret firma. som kontraktens parter var angivet øksnehallen, henholdsvis expro. kontrakten omfattede leje af øksnehallen i forbindelse med arrangementet "skandinavisk mo- demesse" i dagene fra den
15. til den
16. februar 1998 med expro som arrangør og thomas kø- - 3 - nigsfeldt som kontaktperson. kontrakten blev den
17. december 1997 af thomas kønigsfeldt returneret til øksnehallen i underskrevet stand. modemessen i februar 1998 blev holdt under navnet cph vision. thomas kønigsfeldt og jan busch carlsen arbejdede herefter videre med planlægningen af den modemesse, der skulle holdes i august
18. i begyndelsen af juni 1998 blev pernille kønigsfeldt bekendt med, at jan busch carlsen havde hævet 50.000 kr. på en kassekredit, som var oprettet med henblik på messedriften. der blev herefter holdt et møde den
19. juni 1998 med deltagelse af thomas og pernille kønigsfeldt og jan busch carlsen og dennes hustru, sophie laraignou. ifølge en dagsorden, som var udarbejdet af thomas kønigsfeldt, skulle parterne på mødet bl.a. drøfte fordelingen af ansvar og opgaver samt aflønning. parterne nåede ikke til enighed. den
20. juni 1998 skrev jan busch carlsen således følgende til thomas og pernille kønigsfeldt: "jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at vort samarbejde må anses for ophørt. ... jeg foreslår, at jeg kører messen igennem, og efter den
21. august 1998 sender alle bilag til en revisor, som så vil udfærdige et regnskab - hvorefter vi kan dele overskuddet efter en fordelingsnøgle, vi finder frem til. der skal forlods afregnes løn til mig i perioden
22. november 1997 til afslutning af augustmessen ... efter augustmessen skilles vore veje og jeg fortsætter de messeaktiviteter, der er i gang, i eget regi. ... såfremt jeg ikke hører fra jer inden torsdag den
23. juni 1998, formoder jeg, at ovenstående kan anses som accepteret." ved mail af
24. juni 1998 svarede thomas kønigsfeldt, at han kunne acceptere, at jan busch carlsen alene stod for messen, forudsat bl.a., at denne udarbejdede et udkast til budget for messen, som kunne godkendes af begge parter, at han fik fuld økonomisk indsigt, og at dispositioner, som ikke fremgik af budgettet, skulle godkendes af begge. det hedder videre i mailen: - 4 - "... jeg håber, du kan acceptere ovenstående og afventer dit svar snarest. efter messen i august deler vi overskuddet og aftaler, hvorledes vi kan skilles på en fornuftig måde. ..." den
25. juni 1998 mailede jan busch carlsen et budget for augustmessen til thomas kønigsfeldt. der var ikke i budgettet afsat løn til jan busch carlsen. ved skrivelse af
26. juli 1998 til thomas kønigsfeldt meddelte kigge hvid, at kontrakten vedrørende cph vision i august 1998 var indgået med firmaet exhibition professional ved jan busch carlsen. som begrundelse anførtes bl.a. til, at den tidligere tegner af arrangementet ikke havde overholdt bestillingsfristen eller på anden måde kommunikeret med øksnehallen om arrangementet, og at jan busch carlsen havde betalt første rate af lejen. den
27. juli 1998 indgav jan busch carlsen til patent- og varemærkestyrelsen ansøgning om registrering af varemærket cph vision, der fandt sted den
28. juni
29. thomas kønigsfeldt, der havde accepteret at holde sig væk fra augustmessen af hensyn til arrangementets afvikling, korresponderede herefter med jan busch carlsen, uden at parterne nåede til enighed om, hvordan afslutningen af samarbejdet mellem dem skulle gennemføres. thomas kønigsfeldt har herefter anlagt denne sag den
30. december
31. der er under sagen fremlagt en lang række bilag bestående af bl.a. koncept til modemessen, kontraktsformular, oplæg til katalog, billet og diverse pressemeddelelser. som det vil fremgå af forklaringerne, er parterne ikke enige om, hvem der har fået ideen til og udarbejdet det nævnte materiale. navnet cph vision optræder første gang i ovennævnte materiale i en pressemeddelelse, som angiveligt ifølge et skærmprint af dokumentet er oprettet den
32. januar
33. statsautoriseret revisor finn ellgaard har udarbejdet en intern resultatopgørelse for perioden fra den
34. januar 1998 til den
35. september
36. i denne opgørelse er dækningsbidraget - 5 - opgjort til 1.052.889 kr., hvilket beløb parterne er enige om. periodens resultat er opgjort til 671.288 kr. thomas kønigsfeldt bestrider dette beløb med den begrundelse, at der skal ske korrektion for de af jan busch carlsen afholdte udgifter til autodrift, telefon og forsikringer, og at periodens resultat derfor rettelig udgør 708.343,10 kr. forklaringer: thomas kønigsfeldt har bl.a. forklaret, at han er uddannet på handelshøjskolen i salg og marketing og international handel. han har været ansat i castrol som marketingskoordinator, hvor han deltog i messer og udstillinger, og i superfoss, hvor han havde ansvaret for mar- kedsføring af selskabets grovvarer. i 1991 blev han ansat i bella centret som salgs- og marketingchef med overordnet ansvar for centrets 20-25 årlige messer. enkelte af messerne havde han selv det arrangørmæssige ansvar for. siden 1993 har han været ansat i brüel og kjær, hvor han har været chef for selskabets reklameafdeling og nu er kommunikationschef. sideløbende med arbejdet hos brüel og kjær videreudviklede han ideer til messer, hvilket han havde fået brüel og kjærs tilladelse til. bl.a. udarbejdede han et koncept til en messe ved- rørende private edb-brugere, som han solgte til et andet firma, der efterfølgende afholdt messen. han arbejdede sammen med jan busch carlsen i bella centret, og de havde endvidere fælles private bekendte. ved disse private lejligheder talte de om at udnytte de ideer, som bella centret ikke ville bruge. han fik ideen til en smykkemesse i 1991/
37. baggrunden herfor var, at hans hustru, pernille, havde gode forbindelser til smykkeverdenen, men bella centret var ikke med på ideen. i forsommeren 1997 drøftede han denne idé med sin hustru, jan busch carlsen og dennes hustru, sophie laraignou. han foreslog, at messen blev afholdt i øksnehallen. hans hustru havde den første kontakt med øksnehallen i juni 1997, og i august 1997, hvor han også udarbejdede et koncept til smykkemessen, holdt han sammen med hende et møde med kigge hvid i øksnehallen, hvor de enedes om at arbejde videre med ideen. jan busch carlsen kom mere og mere ind i projektet, og de begyndte også at tale om en modemesse, fordi de vidste, at der havde været mange utilfredse udstillere i bella centret i august
38. imens arbejdede pernille videre med smykkemessen. den
39. september 1997 afholdt de begge sammen med jan busch carlsen et møde med kigge hvid, hvor de drøftede - 6 - en modemesse. jan busch carlsen, der på det tidspunkt var ophørt med at arbejde for bella centret, havde kontakt til en række udstillere og henvendte sig til dem i løbet af oktober
40. han selv havde ansvaret for de overordnede linier samt ansvaret for kontraktsforhandlingerne og dialogen med øksnehallen samt udarbejdelse af pressematerialet. de var enige om, at kontrakten med øksnehallen først skulle underskrives, når 40 udstillere havde tegnet aftale, hvilket skete den
41. december
42. han skulle lægge navn til kontrakten og stod derfor med den økonomiske risiko. af likviditetsmæssige årsager, idet første rate af lejen skulle betales i januar 1998, blev kontrakten derfor først underskrevet, da de var sikre på, at messen blev til noget. navnet cph vision opstod omkring julen 1997, hvor de alle fire drøftede, hvad udstillingen skulle hedde. han kom med ideen til navnet, mens jan busch carlsen havde andre gode forslag. vision er at se ud i fremtiden og cph skulle symbolisere udstillingens internationale præg, og at det lå i nærheden af københavns lufthavn, hvorfor typografien søgtes tilnærmet lufthavnens logo. kassekreditten blev oprettet lige før julen
43. der var i forvejen en girokonto i expro's navn, men de var enige om, at kunderne skulle have to indbetalingsmuligheder. det blev ikke aftalt, at kassekreditten skulle stå i jan busch carlsens navn, og det er en misforståelse, at jan busch carlsen troede, at kassekreditten til hørte ham. der var meget arbejde i januar 1998, hvor jan busch carlsen arbejdede videre på at skaffe udstillere, og den sidste kontrakt blev tegnet på selve åbningsdagen. han arbejdede selv fuldtids hos brüel og kjær, og måtte derfor bruge natten og weekenderne på messearbejdet. pernille, der havde deltidsjob, brugte også sin fritid på messearbejdet. han udarbejdede kataloget, hvor han bl.a. brugte øksnehallens materiale. han lavede layout på trykket til kataloget, ligesom han også selv læste korrektur. oplysningerne om de enkelte udstillere kom ind via et spørgeskema, som jan busch carlsen bad udstillerne udfylde. på tilsvarende måde udarbejdede han billetterne, der ligeledes er bygget op omkring øksnehallens materiale. han udarbejdede også udstillerkontrakterne. inspirationen til formularen og betingelserne fik han fra bella centrets standardkontrakter. arbejdet med pressen stod han i det hele for sammen med journalist carsten arlund. det forskellige materiale blev skrevet på den bærbare computer, som han havde adgang til via sit job hos brüel og kjær. en stor del af - 7 - arbejdet kunne genbruges til augustmessen. under februarmessen havde han taget ferie fra brüel og kjær. både han og jan busch carlsen hjalp til f.eks. med opstilling, inddeling og nummerering af standpladser og opsætning af bannere. han lavede alt pressearbejdet under messen, idet carsten arlund var ude at rejse, ligesom han sørgede for fotografering og tog alle interviews med radio og tv. begges ægtefæller stod ved indgangen og sørgede for billettering. han havde udarbejdet spørge- skemaer til udstillerne og de besøgende og tog sig også af det efterfølgende pressearbejde med henblik på oplysningerne om den næste messe i august. efter februarmessen stod jan busch carlsen for kontakten til øksnehallen. når der ikke blev tegnet option på augustmessen den
44. maj 1998, skyldtes det, at han efter den succesfulde februarmesse ikke troede, at det var nødvendigt at gå hårdt på denne deadline. han havde bedt jan busch carlsen for expro at underskrive den nye kontrakt med øksnehallen, og når han drøftede det med jan busch carlsen, sagde denne, at det skulle nok komme, hvilket han stolede på. han fandt derfor ikke anledning til at rykke for kontrakten. kontoret blev i marts 1998 flyttet fra hans adresse, hvor jan busch carlsen til dels havde arbejdet, til jan busch carlsens hus på lysagervej, hvor der var bedre plads. der var enighed om, at pernille skulle sige sit arbejde op og alene arbejde for expro, hvilket skete
45. maj
46. sophie stod for bogføringen og regnskabet, der var ret enkelt, da det udelukkende bestod af indtægterne fra udstillerne og udgifterne til hallejen og omkostningerne ved show'et. pernille overtog en del af de ting, som han havde beskæftiget sig med i forbindelse med februarmessen, herunder udarbejdelse af kataloget. der var et omfattende datamateriale fra 5.400 besøgende fra februarmessen, der skulle tastes ind, hvilket hun gjorde. først ved brevet af
47. juli 1998 fra kigge hvid blev han klar over, at jan busch carlsen og dennes nye firma havde indgået kontrakt med øksnehallen om augustmessen. fra dette tidspunkt var samarbejdet mellem ham og jan busch carlsen umuliggjort, da han ikke kunne acceptere, at jan busch carlsen havde ført kontrakten med øksnehallen over i sit eget firma. da han fortsat følte ansvar for augustmessen, valgte han at holde sig væk, for ikke at skade arrangementet. det var aftalen, at de skulle dele overskuddet efter augustmessen, fordi de først ville se, om - 8 - ideen kunne bære. de drøftede det ikke særligt meget, men han tolkede det sådan, at de ikke skulle have noget undervejs. han var ikke bekendt med jan busch carlsens lønforhold i bella centret og har aldrig set en lønseddel fra ham. første gang han hørte om, at jan busch carlsen skulle have forlods løn, var i dennes skrivelse af
48. juni
49. med udtrykket "deler vi overskuddet" i mailen af
50. juni 1998 mente han ligedeling. jan busch carlsen har bl.a. forklaret, at han er uddannet sejlmager. han blev ansat i bella centret i 1993 som salgskonsulent for at udvikle koncepter for nye modemesser. inden da solgte han hospitalsudstyr i tre år. han havde tidligere været ansat i magasin, hvor han stod for introduktionen af nautico og marlborough classic. han har selv haft to tøjforretninger, som han solgte til sin kompagnon. han arbejdede i en kort periode sammen med thomas kønigsfeldt i bella centret. hans månedsløn udgjorde ca. 36.000 kr. incl. fri bil og pension. han blev afskediget og fritstillet fra bella centret i august 1997 og fik i marts 1998 som forligsmæssig afslutning på en retssag to måneders løn for uberettiget afskedigelse. han fortalte thomas kønigsfeldt om opsigelsen fra bella centret og retssagen. tanken om et samarbejde med thomas kønigsfeldt opstod i maj 1997 og udsprang af fælles drøftelser og ideer. han bragte øksnehallen på bane, som han havde fået kendskab til gennem kigge hvid, der på et tidspunkt havde kontaktet ham, mens han arbejdede i bella centret. han kunne ikke have kontakten til øksnehallen på grund af sit ansættelsesforhold til bella centret, hvorfor han overlod dette til thomas kønigsfeldt. han lavede en projektbeskrivelse til en smykkemesse i sommeren 1997 og benyttede i den forbindelse en bærbar computer fra bella centret. han opgav planen om en smykkemesse, fordi han ikke kendte til denne branche. modemessen var hans idé. den den udsprang af hans kendskab og kontakter til modeverdenen fra hans ansættelse i bella centret. thomas kønigsfeldt troede ikke på ideen til at begynde med. de enedes derfor om, at pernille kønigsfeldt skulle tage sig af smykkemessen, mens han tog sig af modemessen. han brugte al sin tid på projektet. thomas og pernille kønigsfeldt arbejdede typisk kun om aftenen. han var den eneste, der ikke havde ansættelse, og i oktober 1997 talte de om, at han - 9 - ikke skulle stilles ringere, end da han var ansat i bella centret. der blev ikke nævnt noget be- stemt beløb, men thomas kønigsfeldt kendte hans løn i bella centret. han havde hele tiden ønsket et formaliseret samarbejde i form af et anpartsselskab, men det gik meget stærkt med planlægningen af messen, og de skulle hurtigt bruge et momsnummer og valgte derfor at benytte expro's. han drøftede oprettelsen af en kassekredit og valg af bank med thomas kønigsfeldt, der blev ved med at udskyde det, og til sidst kontaktede han selv sin bank og fik kreditten oprettet i eget navn. navnet på messen var hans idé. i december 1997 drøftede han konceptet og ideen med sin svoger, morten skou, der er inden for reklamebranchen. de diskuterede en masse ideer om alt, hvad der havde med københavn at gøre. thomas kønigsfeldt deltog ikke i disse drøftelser. han lavede parametrene og rammerne for kataloget. de drøftede herefter i fællesskab, hvordan disse rammer skulle udfyldes. kontrakterne blev udarbejdet af ham på thomas kønigsfeldts bærbare computer. paradigmaet havde han fået fra bella centret. billetten er lavet af ham og hans hustru. indtil januar 1998 benyttede han thomas kønigsfeldts bærbare computer, og derefter lånte han naboens, indtil expro fik sin egen. det var også ham, der skaffede kunderne og havde kontakten til sponsorerne. i forhold til pressen, var det ham der fremtrådte som hovedpersonen, hvilket var naturligt, da hans metier hidtil havde været mode og modemesser. han stod også for evalueringen af februarmessen. han bearbejdede oplysnin- gerne i spørgeskemaerne og lavede et kartotek, der blev tastet ind på edb af en af hans venner, thomas schmidt. thomas schmidt figurerer ikke i regnskabet, fordi han arbejdede helt gratis og på frivillig basis. arbejdet med augustmessen begyndte allerede under februarmessen, hvor han fik tegnet kontrakt med ca. 80% af udstillerne. pernille kønigsfeldt begyndte at arbejde for expro den
51. maj
52. hun skulle tage sig af smykkemessen. han troede, at hun var bedre til at kontakte kunder, arrangere møder og betjene edb-anlægget, men hun skulle stort set oplæres i det hele. - 10 - årsagen til uenigheden var en kombination af hans utilfredshed med pernille kønigsfeldt og hans hævning af 50.000 kr. på kassekreditten, som han skulle bruge til at betale termin med. han blev meget overrasket over thomas kønigsfeldts oplæg til mødet den
53. juni 1998, da han så, at thomas kønigsfeldt skulle være direktør, mens han selv blev frataget alt ansvar. han talte i telefon med thomas kønigsfeldt efter mødet, hvor han gav udtryk for sin utilfredshed, og derefter skrev han brevet af
54. juni
55. thomas kønigsfeldt gjorde ikke indsigelse mod ophævelsen af samarbejdet eller mod hans planer om at fortsætte messeaktiviteten i eget regi. thomas og pernille kønigsfeldt lavede kataloget til augustmessen, men det var stort set genbrug af kataloget fra februarmessen. thomas kønigsfeldt havde ikke bedt ham underskrive kontrakt med øksnehallen, og han tegnede først selv kontrakt med øksnehallen den
56. juni 1998, da samarbejdet med thomas kønigsfeldt var ophørt. han havde forinden fortalt kigge hvid, at der var problemer i samarbejdet med thomas kønigsfeldt, da han ønskede at spille med åbne kort overfor øksnehallen. han registrerede navnet på modemessen som sit varemærke efter råd fra sin svoger. han drøftede ikke dette med thomas kønigsfeldt. pernille kønigsfeldt har bl.a. forklaret, at ideen til en modemesse opstod efter drøftelser mellem dem alle fire. de talte ikke om kr. og øre - det var sjovere at tænke kreativt og komme i gang - og der blev ikke lavet nogen aftale om, at jan busch carlsen skulle have betaling. de var enige om at vente med at dele overskuddet, til augustmessen var overstået. hun sagde til jan busch carlsen, at han måtte sige til, hvis han manglede noget, men han var ikke interesseret. efter februarmessen indtastede hun ca. 5.000 navne på besøgende og besvarelserne i evalueringsskemaerne på edb, hvilket tog meget lang tid. hun havde kontakten til trykkeriet vedrørende billetterne til augustmessen, ligesom hun stod for korrekturlæsningen på kataloget. der var ingen problemer i samarbejdet, før hun opdagede, at jan busch carlsen havde hævet - 11 - penge på kassekreditten. sophie laraignou har bl.a. forklaret, at hun var med i samarbejdet fra begyndelsen og stod for bogholderiet. hun renskrev kataloget til februarmessen, som hun fik faxet ind på sit daværende arbejde. en aften i oktober 1997 sagde jan, at han ikke ville stilles ringere end i bella centret, hvilket thomas kønigsfeldt accepterede. mette kristine, kaldet kigge hvid har bl.a. forklaret, at hun siden 1996 har været direktør for øksnehallen, der er en udstillingshal for kunst, kultur og erhverv i københavn. hun havde ikke talt med jan busch carlsen om en smykkemesse, før hun blev kontaktet af pernille kønigsfeldt i sommeren
57. hun holdt derefter et møde med thomas og pernille kønigsfeldt, hvor de drøftede en smykkemesse. jan busch carlsen deltog i et senere møde, og på dette møde introducerede han modemessen og fortalte om sine tanker om, hvordan den kunne laves. det var hendes opfattelse, at thomas og pernille kønigsfeldt og jan busch carlsen skulle lave arrangementet sammen. bekræftelsen på optionerne blev sendt til thomas kønigsfeldt, dels fordi han var kommet med henvendelsen i før ste omgang, og dels fordi hun vidste, at jan busch car- lsen havde et problem i forhold til bella centret. hun havde kontakten til thomas kønigsfeldt vedrørende kontrakten. efter februarmessen havde hun løbende kontakt til jan busch carlsen. hun var ikke tvivl om, at han lavede alt det praktiske arbejde. optionsfristen udløb i maj 1998, men hun husker ikke, om hun drøftede dette med jan busch carlsen. fristen betød ikke så meget, fordi hun vidste, at messen nok skulle blive gennemført, idet hun jo jævnligt talte med arrangøren. hun fik at vide af jan busch carlsen i maj 1998, at der var problemer i samarbejdet med thomas og pernille kønigsfeldt. kontrakten blev indgået den
58. juni 1998 med exhibition professionel og blev underskrevet af jan busch carlsen. hun talte ikke med thomas kønigsfeldt, inden kontrakten blev underskrevet, idet hele samarbejdet foregik med jan busch carlsen. hun talte først med thomas kønigsfeldt i juli måned, efter at han havde lagt en besked på hendes telefonsvarer om, at han ønskede at tegne kontrakten på augustmessen. derfor skrev hun brevet af
59. juli
60. - 12 - john wichmann har bl.a. forklaret, at han arbejder for sorgenfri tryk. han blev kontaktet af thomas kønigsfeldt, der spurgte, om han kunne hjælpe ham med et katalog. thomas kønigsfeldt havde lavet et layout. jan busch carlsen dukkede op et par gange med nogle annoncer til kataloget. den daglige kontakt havde han primært med pernille kønigsfeldt. han husker ikke, hvem han havde kontakten til vedrørende billetterne og spørgeskemaet, men han mener, at thomas kønigsfeldt lavede rettelserne til billetten. alle fakturaer blev sendt til expro. til augustmessen brugtes den samme skabelon for kataloget som til februarmessen. indledningsvist havde han kontakten til thomas og pernille kønigsfeldt, men jan busch carlsen kom oftere i trykkeriet. pernille kønigsfeldt læste korrektur. jesper åndahl har bl.a. forklaret, at er salgs- og mar ketingchef i bella centret og står for halvdelen af messerne i centret, herunder modemessen. jan busch carlsen var ansat som salgschef i forbindelse med modemessen, men blev opsagt i august 1997 efter hans beslutning. han mener ikke, at jan busch carlsen havde nogen bærbar computer på opsigelsestidspunktet. man handler med messer inden for branchen. prissætningen er svær, og det er ikke altid, at købsprisen svarer til omsætningen. bella centret købte af strategiske årsager unimessen i herning, der havde en omsætning på 20-25 mio. kr., for 33 mio. kr. bella centret har haft interesse i at købe cph vision og rettede i sommeren 1999 henvendelse til jan busch carlsen gennem en revisor. dengang ville man give 2 mio. kr., men i dag ville man nok gå op til 3 mio. kr., fordi messen nu har cementeret sig endnu mere. bella centret er formentlig indstillet på at betale mere for messen end andre på grund af stordriftsfordele. den estimerede omsætning på grundlag af øksnehallens størrelse og antallet af solgte stande er formentlig 2,7 mio. kr. pr. messe. prisen i 1998 efter afholdelsen af augustmessen ville formentlig have været ca. 1 mio. kr. morten skou har bl.a. forklaret, at han er jan busch carlsens svoger. i 1997-98 var han kreativ ansvarlig på et reklamebureau og beskæftigede sig med design af websider. i efteråret 1997 talte han med jan busch carlsen om sponsorater og et navn til messen. de nåede frem til forskellige parametre for navnet - det skulle være engelsk, have internationalt præg og være frit som domæne. jan busch carlsen foreslog cph vision. han mente, at det var vigtig at registrere navnet af hensyn til domænet, og han stod for registreringen af navnet, som trak ud, fordi der var problemer med den ene af vareklasserne. - 13 - påstande: thomas kønigsfeldt har nedlagt påstand om, at jan busch carlsen skal anerkende, at thomas kønigsfeldt har alle rettigheder til at anvende modemessenavnene cph vision, skandinavisk modemesse cph vision og copenhagen vision. subsidiært skal jan busch carlsen anerkende, at de begge til sammen har alle rettigheder til at anvende de pågældende navne. endvidere skal jan busch carlsen anerkende, at overskuddet ved gennemførelsen af skandinavisk modemesse cph vision i februar 1998 og august 1998 i øksnehallen deles med 50% til thomas kønigsfeldt og 50% til jan busch carlsen. endelig påstås jan busch carlsen dømt til at betale 1.197.878,00 kr. med rente af 248.081,00 kr. fra sagens anlæg samt af 949.797,00 kr. fra den
61. marts 2000 til betaling sker. subsidiært skal jan busch carlsen betale et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente. beløbet fremkommer således: halvdelen af det korrigerede overskud ifølge resultatopgørelsen kr. 354.171,55 indestående på expro's girokonto, samt privat hævning, ialt -kr. 156.294,00 resttilgodehavende kr. 197.877,55 halvdelen af den af thomas kønigsfeldt anslåede værdi af messen kr. 1.000.000,00 samlet påstand, afrundet kr. 1.197.878,00 jan busch carlsen har nedlagt påstand om frifindelse. anbringender: thomas kønigsfeldts advokat har gjort gældende, at retten til navnet cph vision, herunder de dermed forbundne navne skandinavisk modemesse cph vision og copenhagen vision tilkommer thomas kønigsfeldt, idet han fandt på navnet og først tog det i brug. - 14 - det forekommer sandsynligt, at thomas kønigsfeldt fandt på navnet, når der henses til hans hidtidige virke. thomas kønigsfeldt har forklaret præcist om, hvordan messenavnet opstod. jan busch carlsen har derimod ikke givet nogen forklaring på, hvordan navnet opstod, og morten skous forklaring støtter ikke, at jan busch carlsen var idémanden til navnet, idet de to kun drøftede kriterier for skabelse af et navn. retten må derfor lægge til grund, at navnet cph vision er skabt af thomas kønigsfeldt. cph vision blev taget i brug af thomas kønigsfeldts virksomhed, expro, i forbindelse med februarmessen. cph vision optræder første gang sammen med navnet expro i en pressemeddelelse, som er udarbejdet den
62. januar 1998 på thomas kønigsfeldts bærbare computer og underskrevet af ham. jan busch carlsen har ikke bevist, at han skulle have taget navnet i brug forud for dette tidspunkt, og hans registrering af navnet som varemærke har ingen betydning, da denne skete efter expro's ibrugtagning. retten til navnet cph vision m.v. tilkommer derfor thomas kønigsfeldt. subsidiært gøres det gældende, at retten til navnet tilkommer parterne i fællesskab. det gøres gældende, at parterne har drevet messerne som et erhvervsmæssigt samvirke, og at der derved er stiftet et interessentskab, hvilket kan ske formløst. der foreligger ingen dokumentation for, hvilken arbejdsdeling parterne havde tilsigtet, eller hvorledes et eventuelt overskud skulle deles, herunder om der skulle betales forlods løn. at der skulle tilkomme jan busch carlsen løn for hans arbejde med projektet, bestrides derfor. når der ikke i kontrakt eller vedtægter er taget stilling til, hvorledes overskuddet skal deles, antages det i teorien, at der for interessentskaber gælder en udfyldende regel om ligedeling, og denne regel må finde an- vendelse i den foreliggende sag. overskuddet af messedriften udgør 708.343,10 kr., idet det bestrides, at jan busch carlsen har ret til forlods dækning af udgifter til bil, telefon og forsikring. thomas kønigsfeldts andel heraf udgør halvdelen, eller 354.171,55 kr., hvoraf thomas kønigsfeldt har modtaget ialt 156.294,00 kr. thomas kønigsfeldts restoverskudsandel fra de to messer andrager derfor 197.877,55 kr. jan busch carlsens skrivelse af
63. juni 1998 og efterfølgende egenhændige overtagelse af messekonceptet må sidestilles med en opsigelse af interessentskabet. virkningen af en opsigelse er, at der enten skal ske en opløsning af interessentskabet eller en udløsning af de enkelte interessenter. den opsagte interessent har i almindelighed ret til at udløse den interessent, der opsiger fællesskabet, men denne ret er thomas kønigsfeldt blevet frataget ved - 15 - jan busch carlsens overtagelse af messekonceptet. realiteten er derfor, at jan busch carlsen har udløst thomas kønigsfeldt, hvilket thomas kønigsfeldt skal godtgøres for. det gøres gældende, at jan busch carlsen i mangel af anden aftale skal betale thomas kønigsfeldt halvdelen værdien af virksomheden i handel og vandel. værdien heraf må på baggrund af regnskabstallene i 1998 og jesper åndahls forklaring fastsættes til 2 mio. kr., hvoraf halvdelen, eller 1 mio. kr., tilkommer thomas kønigsfeldt. jan busch carlsens advokat har gjort gældende, at rettighederne til navnene alene tilkommer jan busch carl- sen. det bestrides, at thomas kønigsfeldt har skabt navnene. disse er opstået under parternes fælles drøftelser, men blev oprindelig bragt på bane af jan busch carlsen. thomas kønigsfeldt har ikke protesteret imod jan busch carlsens brug af navnet cph vision efter den
64. juni 1998 og heller ikke imod dennes registrering af navnet som varemærke. ideen til modemessen var alene jan busch carlsens, hvilket understøttes af, at planerne om afholdelse af en modemesse først opstod, da han kom ind i billedet. jan busch carlsen brugte al sin tid på projektet, idet de tre andre havde beskæftigelse, og det var jan busch carlsen, der løb den økonomiske risiko ved projektet, idet han stiftede kassekreditten. det bestrides derfor, at der mellem parterne er opstået et interessentskab, idet parterne blot har samarbejdet om et bestemt projekt i en bestemt periode, men med jan busch carlsen som den væsentlige initiativtager. at man benyttede thomas kønigsfeldts momsnummer, er ikke ensbetydende med, at thomas kønigsfeldt også drev forretningen. hvis der er opstået et interessentskab, er dette alene sket imellem expro og jan busch carlsen. det gøres gældende, at parternes aftale om dette samarbejde indebar, at jan busch carlsen under samarbejdet skulle aflønnes med den løn, han havde oppebåret i sit tidligere ansættelsesforhold i bella centret, herunder at han skulle have sine udgifter til bil, telefon og forsikring godtgjort. thomas kønigsfeldt var bekendt med, at jan busch carlsen ikke havde beskæftigelse ved siden af sit arbejde med messeprojektet. det var derfor forudsat og kendeligt for thomas kønigsfeldt, at jan busch carlsen ikke skulle stilles ringere end under an- sættelsen i bella centret. jan busch carlsen, der har udført det meste af arbejdet, skal således have aflønning for 11 måneders arbejde forlods, som kan opgøres til 385.000 kr. på grundlag en en månedsløn i bella centret på 35.000 kr. det gøres gældende, at thomas kønigsfeldt ved at have modtaget indeståendet på expros girokonto allerede har fået sin andel af overskuddet, hvorfor der ikke tilkommer ham yderligere. - 16 - jan busch carlsens skrivelse af
65. juni 1998 og thomas kønigsfeldts mail af
66. juni 1998 er de helt centrale bilag i sagen. ved denne skrivelse opsagde jan busch carlsen samarbejdet og tilbød at køre augustmessen videre, ligesom han gjorde opmærksom på, at han ville fortsætte igangværende aktiviteter i eget regi. thomas kønigsfeldt protesterede ikke imod dette i mailen, hvilket han burde have gjort, såfremt han mente, at dette var en uberettiget ophævelse. der fremkom heller ikke nogen begæring fra thomas kønigsfeldt om at udløse jan busch carlsen, som derfor må anses for at have accepteret, at jan busch carlsen overtog messeaktiviteten uden betaling af vederlag herfor. der kan derfor ikke tilkomme thomas kønigsfeldt nogen ret til andel af messekonceptets værdi. sø- og handelsrettens afgørelse: efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at parterne har samarbejdet om at skabe en erhvervsvirksomhed, som de har drevet i fællesskab, og det lægges derfor til grund, at der herved er opstået et interessentskab. kendetegnet cph vision blev taget i brug første gang af interessentskabet i forbindelse februarmessen i
67. jan busch carlsen kunne ikke ved at registrere kendetegnet som varemærke erhverve ret hertil, da retten i forvejen tilkom interessentskabet, jfr. varemærkelovens § 7,
68. pkt. spørgsmålet er herefter, om thomas kønigsfeldt i forhold til jan busch carlsen må anses for at have givet afkald på interessentskabets ret til navnet. det er rettens opfattelse, at jan busch carlsens skrivelse af
69. juni 1998 må betragtes som et tilbud om interessentskabets opløsning. thomas kønigsfeldts svar herpå af
70. juni 1998 gik ud på, at dette tilbud blev accepteret, men indeholdt sådanne tillæg, indskrænkninger eller for- behold, at svaret måtte opfattes som et afslag i forbindelse med et nyt tilbud, jf. aftalelovens § 6, stk.
71. idet jan busch carlsen ved sin senere adfærd, herunder fremsendelsen af budget for augustmessen den
72. juni 1998, må anses for at have accepteret dette tilbud, må parterne antages at have indgået aftale om opløsning af interessentskabet i overensstemmelse med jan busch carlsens skrivelse af
73. juni 1998 med de ændringer, der var indeholdt i thomas kønigsfeldts mail af
74. juni
75. - 17 - retten finder, at jan busch carlsen har haft en vis føje til at forstå thomas kønigsfeldts mail af
76. juni 1998 og hans efterfølgende adfærd som en indforståelse med, at jan busch carlsen overtog messeaktiviteterne mod at udløse thomas kønigsfeldt. idet kendetegnene cph vision, herunder de lignende kendetegn skandinavisk modemesse cph vision og copenhagen vision, ikke kan adskilles fra messeaktiviterne, tilkommer retten til disse kendetegn jan busch carlsen, og jan busch carlsen må derfor fri findes for thomas kønigsfeldts påstand vedrørende de på- gældende kendetegn. aftalen indebar ikke, at jan busch carlsen skulle aflønnes særskilt for sit arbejde i interessentskabet. at også jan busch carlsen har opfattet aftalen på denne måde, understøttes af, at han i det den
77. juni 1998 fremsendte budget ikke havde afsat løn til sig selv. i mangel af anden aftale skal overskuddet ved interessentskabets løbende drift deles ligeligt mellem parterne. på baggrund af resultatopgørelsen udarbejdet af statsautoriseret revisor finn ellgaard fastsættes overskuddet efter et samlet skøn til 700.000 kr., der deles med 350.000 kr. til hver. thomas kønigsfeldt har allerede modtaget 156.294 kr., og hans restandel i overskuddet på den løbende drift er derfor 193.706 kr. i mangel af anden aftale kan thomas kønigsfeldt endvidere kræve ligedeling af interessentskabets aktiver og passiver i forbindelse med opløsningen. selv om virksomheden efter kort tids drift havde vist sig bæredygtig, og selvom messen vel nærmest måtte betragtes som indarbejdet i august 1998, således at den kunne drives videre med succes, finder retten, at der stadig var en vis økonomisk risiko ved driften af den anden messe i august
78. jesper åndahls forklaring om, at bella centret ville have givet 1 mio. kr. for messen efter augustmes- sen, kan derfor ikke tillægges afgørende betydning som grundlag for værdifastsættelsen af virksomheden. retten finder, at værdien af virksomheden på opløsningstidspunktet har været 700.000 kr., svarende til værdien af det overskud, der var realiseret gennem de to messer. thomas kønigsfeldts samlede tilgodehavende hos jan busch carlsen udgør herefter 543.706 kr. thi kendes for ret: - 18 - sagsøgte, jan busch carlsen, skal anerkende, at over skuddet ved de to af parterne i februar og august 1998 afholdte modemesser skal fordeles ligeligt mellem dem. sagsøgte, jan busch carlsen, skal endvidere til sagsøgeren, thomas kønigsfeldt, betale 543.706 kr. med tillæg af procesrente af 248.081 kr. fra den
79. december 1998 og af 295.625 kr. fra den
80. marts 2000, til betaling sker, samt 40.000 kr. i sagsomkostninger. beløbene skal betales inden 14 dage fra denne doms afsigelse. i øvrigt frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstande. søren jensen elmer. mogens trepka (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den