afsagt den 20. marts 2014 af vestre landsrets 6. afdeling (dommerne hanne kildal, torben

dom afsagt den

1. marts 2014 af vestre landsrets
2. afdeling (dommerne hanne kildal, torben geneser og rikke foersom (kst.)) i ankesag v.l. b–1515–13 a (advokat steen p. husbjerg, silkeborg) mod b (advokat mette haase lindhardt, grenaa) skifteretten i viborg har den
3. juni 2013 afsagt dom i
4. instans (rettens nr. bs sksd- 1099/2012). påstande for landsretten har appellanten, a, nedlagt påstand om, at indstævnte, b, tilpligtes at anerkende, at det af afdøde, c, den
5. maj 1981 oprettede notartestamente er ugyldigt, og at indstævnte ikke er arving i boet efter c. b har påstået dommen stadfæstet. supplerende sagsfremstilling der er for landsretten fremlagt uddrag af nogle gæstebøger. forklaringer a, b og d har afgivet supplerende forklaring for landsretten. - 2 - a har supplerende forklaret, at hun lærte sin nu afdøde mand, c, at kende i foråret
6. i løbet af efteråret hilste hun første gang på b. c fortalte, at han stadig havde kontakt til b. kontakten mellem c og b foregik mest pr. telefon. det var b, som tog kontakten, når hun havde behov for at tale med en voksen person. der var ikke ret tit gensidige besøg. b blev inviteret med til cs og appellantens bryllup i
7. appellanten kommer fra en stor og rummelig familie, og de opretholder kontakten til personer, som ikke længere er en del af familien. b betegnede c som ”far”, og det var c ikke så glad for. hun forestiller sig, at påtegningen af
8. juni 1986 i en gæstebog (ekstrakten side 38) vedrører bs handelsskoleeksamen. det kan godt ligne cs skrift. han har skrevet ”far”. da b blev voksen, brød han sig ikke om at blive betegnet som ”far”. i uddraget af en anden gæstebog (ekstrakten side 39) genkender hun sin egen skrift i den øverste påtegning. hun har skrevet ”c”, fordi han ikke brød sig om ”far”. i uddraget af en tredje gæstebog (ekstrakten side 40) har hun skrevet den nederste påtegning. der har hun skrevet ”morfar”, fordi børnene omtalte c som morfar. da b blev gift, gik c med hende op ad kirkegulvet. b havde ikke kontakt til sin biologiske far, og hun tror, at b bad c om at gøre det. han var ikke så meget for det, men appellanten sagde, at det kunne han godt gøre. det var for at glæde b. da hun og hendes søskende skulle overtage en skovejendom, deltog c i de møder, der blev holdt herom. c blev syg i 2009, og han var rigtig syg i
9. i marts var han indlagt på horsens sygehus. der skulle stå to kontaktpersoner i journalen. de syntes, at d var for ung, og desuden var hun fysisk for langt væk. appellanten kom så i tanke om bs telefonnummer, og hun blev noteret som kontaktperson. i november kom c på hospice i …, og b bor 15-20 km derfra, så hun stod også der som kontaktperson. b har supplerende forklaret, at hun kaldte c for ”far”. det ændrede sig ikke efter, at hun blev voksen. hun havde aldrig indtryk af, at han ikke ønskede at blive kaldt ”far”. hun synes ikke, at initiativet til deres kontakt primært kom fra hende, bortset fra de sidste år, og især da han blev syg. hun husker en episode et års tid efter, at hendes mor og c gik fra hinanden, hvor c - 3 - besøgte indstævnte og gav hende en guldkæde med et hjerte som gave. c sagde, at den skulle hun have som et tegn på, at han holdt af hende som sin datter, og det ville han blive ved med at gøre. hun kunne ringe til ham om hvad som helst. hun snakkede med ham om ting, som hun syntes var svære, også senere i sit voksenliv. hun og hendes mand har haft et landbrug, som de kom ud af med gæld. da de fik behov for en kautionist til et banklån, spurgte hun ”far”, om han ville kautionere, men det sagde han nej til. det kom ikke bag på hende, idet hun vidste, at han af princip ikke ville. de talte i den forbindelse om hendes situation, og han beroligede hende. uddraget af en gæstebog (ekstrakten side 39) er fra es gæstebog fra hendes konfirmation i
10. den øverste hilsen har a skrevet, og den nederste har d skrevet. i uddraget fra en anden gæstebog (ekstrakten side 40) mener hun ud fra formuleringen og skriften, at det er ”far”, der har skrevet den nederste hilsen. pigerne betragtede c som deres morfar, og de var glade for d. hun var også selv glad for d. e og d er jævnaldrende. ved hendes bryllup spurgte hun ”far”, om han ville føre hende op ad kirkegulvet, og det ville han gerne. hun tror, at han blev glad for at blive spurgt. a spurgte i den forbindelse ind til en brudekjole, og a tog med hende ud at købe kjolen. den sidste tid, hvor hendes ”far” var på hospice, var præget af hans sygdom. hun er sikker på, at han var glad for, at hun kom tit, og at hun også tog pigerne med. hun og ”far” har aldrig talt om, at hun skulle arve ham. der gik et stykke tid, fra hendes mor og c lærte hinanden at kende, og til de flyttede sammen. hun har ikke haft nogen særlig kontakt til sin biologiske far, som hun mødte et par gange, da hun var 15-16 år. d har supplerende forklaret, at hun ikke husker den nederste påtegning i uddraget af en gæstebog (ekstrakten side 39), men det er hendes skrift. hun husker ikke ved hvilken lejlighed, den er skrevet. hun og e var jævnaldrende. de havde meget sparsomt med hinanden at gøre, og de havde ikke individuelt kontakt. da de var yngre, havde der været lidt kontakt pr. sms, men ellers var det gennem forældrene, der blev skabt kontakt. hun kan genkende sin skrift i uddraget fra en anden gæstebog (ekstrakten side 40). hun var et par år ældre end g, og de havde faktisk ikke kontakt til hinanden. - 4 - hun var på ferie hos b, da hun var 9-10 år, men har ikke været det senere. ferien var ikke en ”succesoplevelse”. b, e, g og vidnet har været venner på facebook, men det er de ikke længere. hun har slettet dem som venner. procedure parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. a har dog ikke for landsretten gjort gældende, at testamentet er tilbagekaldt. landsrettens begrundelse og resultat af de grunde, som skifteretten har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at fastslå, at testamentet er ugyldigt som følge af bristende forudsætninger. landsretten stadfæster derfor skifterettens dom. efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal statskassen betale sagsom- kostninger for landsretten til b med i alt 25.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang. t h i k e n d e s f o r r e t: skifterettens dom stadfæstes. statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten til b med 25.000 kr. de idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.