Obsah (4)

§ 166§ 248§ 165§ 252

højesterets kendelse afsagt torsdag den 28. april 2016 sag 152/2015 kurator, advokat michael serring, kærer østre landsrets afgørelse om afvisning af kære af sø- og handelsrettens skifterets afgørelse

§ 166, 1.

pkt., fastsætter skifteretten vederlag til kurator for den- nes førelse af en sag om konkurskarantæne. statskassen afholder i første omgang ud- gifterne til betaling af vederlaget for kurators sagsførelse. statskassen afholder dog kun endeligt vederlaget, i det omfang den person, sagen er ført imod, ikke pålægges at af- holde dette, jf.

§ 166, 2.

pkt., sammenholdt med §

1. efter bestemmel- sen i § 165, stk. 1,
2. pkt., erstattes udgifterne til kurators vederlag fuldt ud. en sag om konkurskarantæne udgør efter forarbejderne til konkursloven ikke en del af bobehandlingen, men har karakter af en særskilt tvist mellem konkursboet og den, der begæres pålagt konkurskarantæne. sagen behandles efter reglerne herom i lovens kapi- tel 21 og i øvrigt efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur. efter

§ 248, stk.

2,

1. pkt., reguleres adgangen til at kære skifterettens kendelser og beslutninger om sagsomkostninger af retsplejelovens § 389, stk.
2. denne bestemmelse foreskriver, at kendelser og beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres uden forudgående tilladelse fra procesbevil- lingsnævnet. sø- og handelsrettens afgørelse af
3. december 2014 fastslår dels størrelsen af veder- laget til kurator, dels at dette beløb skal udredes foreløbigt af statskassen og endeligt af sagens anden part, a. under disse omstændigheder må afgørelsen anses for en afgørelse om sagsomkostninger efter retsplejelovens § 389, stk. 2, med den virkning, at den i denne bestemmelse indeholdte kærebegrænsningsregel finder anvendelse. ved afgørelsen blev kurator tilkendt et vederlag på 8.000 kr. med tillæg af moms. her- efter finder landsretten, at afgørelsen ikke kan kæres uden procesbevillingsnævnets til- ladelse. der foreligger ikke tilladelse fra procesbevillingsnævnet, hvorfor - 3 - bestemmes: kæremålet afvises. …” anbringender advokat michael serring har anført bl.a., at en afgørelse om fastsættelse af vederlag til kura- tor for varetagelse af en sag om konkurskarantæne, jf.

§ 166

, ikke er en af- gørelse om sagsomkostninger og dermed ikke er omfattet af retsplejelovens § 389, stk. 2. ad- skillelsen mellem

§ 166

og

§ 165

viser, at afgørelsen om stør- relsen af vederlag for varetagelse af sagen om konkurskarantæne er en anden afgørelse end beslutningen om eventuel tilkendelse eller pålæg af sagsomkostninger. dette følger også be- grebsmæssigt af, at kurator, der varetager sagen om konkurskarantæne, uanset sagens udfald er berettiget til et vederlag af en vis størrelse for det udførte arbejde, mens det afhænger af sagens udfald, herunder navnlig hvorvidt der pålægges karantæne, om der skal pålægges sagsomkostninger. at det forholder sig således, fremgår endnu mere tydeligt af forarbejderne til

§ 166og § 165, jf.

lovforslag 131 2012/2013 med justitsministeriets bemærkninger, herunder navnlig de almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2., hvor det præciseres, at en konkurskaran- tænesag ikke er en del af bobehandlingen, hvorfor konkursboet ikke bør afholde udgifterne til kurators arbejde. konkursboet og konkursboets kreditorer har derfor ikke nogen interesse i hverken størrelsen af kurators vederlag for varetagelse af sagen om konkurskarantæne eller spørgsmålet om helt eller delvist pålæg af sagsomkostninger. kæreskriftet var således heller ikke indgivet på konkursboets vegne, men på kurators vegne, og det var anført udtrykkeligt, at sagsomkostningsafgørelsen i forhold til a ikke blev påkæret. det er derfor en misforståelse, at landsretten i kendelsen angiver kæremålet som et forhold mellem konkursboet og a, idet hverken konkursboet eller a i modsætning til dels kurator dels statskassen, som skal afholde vederlaget, har interesse i kæremålet. højesterets begrundelse og resultat - 4 - sø- og handelsrettens skifteret pålagde ved kendelse af 12. december 2014 a konkurska- rantæne, og han skulle endvidere betale sagens omkostninger med 10.000 kr. ved en særskilt beslutning i forlængelse heraf tilkendte skifteretten kurator michael serring et vederlag på 8.000 kr. med tillæg af moms og bestemte, at beløbet skal udredes forlods af statskassen og endeligt af a. advokat michael serring påkærede skifterettens beslutning til landsretten, som imidlertid afviste kæremålet med henvisning til, at der ikke forelå tilladelse fra procesbevillingsnævnet, jf.

§ 248, stk.

2, 2. pkt. spørgsmålet for højesteret er, om landsrettens afvisning af kæremålet er sket med rette. det fremgår af

§ 165, stk.

1, 1. pkt., at skifteretten træffer bestemmelse om sagsomkostninger forbundet med førelsen af sager om konkurskarantæne. sagsomkostninger, som den karantæneramte pålægges at betale eller erstatte, tilfalder statskassen, og udgifter til kurators vederlag, jf. § 166, erstattes fuldt ud, jf.

§ 165, stk.

1,

1. og
2. pkt. efter

§ 166

fastsætter skifteretten vederlag til kurator for dennes førelse af en sag om konkurskarantæne. vederlaget afholdes af statskassen, jf. dog § 165. det fremgår af

§ 248, stk.

2, 1. pkt., at skifterettens kendelser og beslutninger med de i § 249 fastsatte undtagelser (som ikke har betydning i denne sag) kan kæres til lands- retten. dette gælder også for så vidt angår sø- og handelsrettens skifteafdelings kendelser og beslutninger, jf.

§ 252, stk.

1. det følger af § 248, stk. 2,
2. pkt., der blev indsat i konkursloven ved lov nr. 737 af
3. juni 2014 om ændring af bl.a. retsplejeloven og konkursloven, at bestemmelsen i retsplejelovens § 389, stk. 2, gælder for kære af kendelser og beslutninger om sagsomkostninger. efter rets- plejelovens § 389, stk. 2 (som ændret ved den nævnte lov fra 2014) kan kendelser og beslut- ninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kæres uden procesbevil- lingsnævnets tilladelse. højesteret finder, at en afgørelse efter

§ 166

om, hvilket vederlag kurator skal have for førelsen af en sag om konkurskarantæne, ikke er en ”beslutning om sagsomkostnin- - 5 - ger”, jf. retsplejelovens § 389, stk. 2. det fremgår ikke af ordlyden i

§ 248, stk.

2, 2. pkt., at en vederlagsafgørelse efter § 166 skal anses for en omkostningsafgørelse omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389, stk. 2, og dette fremgår heller ikke af for- arbejderne til bestemmelsen (l 178, folketingstidende 2013-2014). højesteret finder herefter, at en afgørelse om vederlag til kurator i en konkurskarantænesag ikke er omfattet af kærebegrænsningen i

§ 248, stk.

2,

1. pkt., jf. retspleje- lovens § 389, stk.
2. det kan i denne sag ikke føre til en anden vurdering, at skifteretten i forbindelse med afgørel- sen om vederlag til kurator har bestemt, at vederlaget skal betales foreløbigt af statskassen og endeligt af a, jf.

§ 165

. skifterettens afgørelse om vederlaget til kurator kan heller ikke anses for omfattet af rets- plejelovens § 389, stk. 3, hvorefter beslutning efter § 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., ikke kan kæres uden tilladelse fra procesbevillingsnævnet. højesteret ophæver herefter landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet og hjemviser sagen til fornyet behandling i landsretten. i den forbindelse må landsretten tage stilling til, om sagen skal hjemvises til skifteretten, således som kurator principalt har påstået, eller om ve- derlaget skal fastsættes til et højere beløb, således som kurator subsidiært har påstået. thi bestemmes: landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet hjemvises til fornyet behandling i lands- retten. kæreafgiften for højesteret betales tilbage til kærende.