Obsah (7)

§ 2§ 4§ 5§ 8§ 18§ 19§ 20

dom afsagt den 27. marts 2015 f-8-14 hk/danmark som mandatar for a (advokat tina sejr hansen gad) mod labvikar aps (advokat sophie becher) sagens baggrund og parternes påstande sagen angår, om as aflø

§ 2

. om ”lønforhold og andre betalinger” fremgår følgende af

§ 4: ”stk.

1. minimalløn
2. april 2013 kr. pr. måned 19.930,00 timelønnen findes ved at dividere månedslønnen med 160,
3. den personlige løn består af minimallønnen, jfr. stk. 1, det personlige tillæg og evt. laboranttillæg, jfr. stk.
4. stk.
5. laboranter mv. til faglærte og tillærte laboranter, laboratorieteknikere og miljøteknikere ydes et tillæg på kr. 500,00 pr. måned. - 4 - …” vedrørende det personlige tillæg hedder det i

§ 5: ”stk.

1. det er en forudsætning, at der ydes et personligt tillæg til minimallønnen, når en medarbejder, på grund af sin dygtighed inden for virksomheden, yder et særligt værdifuldt arbejde eller har et større ansvar. stk.
2. aftale om personlige tillæg træffes direkte mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder, …” af bestemmelses stk. 4 og 5 fremgår, at det personlige tillæg fastsættes bl.a. på grundlag af en systematisk vurdering og objektive kriterier, såsom medarbejdernes uddannelse og kvalifikationer. ved overarbejde udbetales et tillæg på henholdsvis 50 og 100 %, jf.

§ 8

. efter

§ 18

har medarbejderne ret til 5 fritimer med sædvanlig løn for hver 7 ugers ansættelse. den optjente frihed skal afholdes senest et år efter optjening, men bl.a. i forbindelse med opsigelse kan medarbejderen få den optjente frihed udbetalt. arbejdsgiveren skal ifølge

§ 19

indbetale 1,03 % af lønnen inklusiv samtlige tillæg til en særlig opsparingsordning. beløbet er pensionsgivende, og udbetales i forbindelse med den sidste løn ved fratræden. alle medarbejdere, der er fyldt 20 år er omfattet af en pensionsordning, hvor bidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn med tillæg af feriepenge. arbejdsgiver og medarbejder betaler henholdsvis 2/3 og 1/3 af pensionsbidraget, jf.

§ 20

. lønniveauet for laboranter som bilag til overenskomsten er det aftalt, at lønnen til laboranter med mere end 3 års anciennitet på en virksomhed, der er medlem af mejeribrugets arbejdsgiverforening, - 5 - skal være på niveau med en mejerists overenskomstaftalte normalløn. hk beregnede i 2012, at den gennemsnitlige timeløn for en laborant omfattet af overenskomsten med 3 års anciennitet var 177,83 kr. til brug for sagen har hk anmodet en tillidsrepræsentant på hoco om at opgøre 2013-lønnen for laboranterne på hoco. opgørelsen viser, at laboranternes timeløn i 2013 lå i intervallet 172,93 kr. til 183,25 kr. gennemsnitstimelønnen udgjorde 177,12 kr. det personlige tillæg varierede fra 48,62 kr. pr. time til 58,94 kr. pr. time. det gennemsnitlige personlige tillæg pr. time udgjorde 52,81 kr. pr. time. det fremgår af et fremlagt lønskema gældende pr.

1. marts 2014 for bl.a. laboratoriepersonale omfattet af overenskomsten, at mindstelønnen udgjorde 20.170 kr. pr. måned. vikarer havde en timeløn på 125,80 kr. laboranttillægget udgjorde 500 kr. korrespondance mellem parterne efter vikariatets ophør labvikar oplyste ved e-mail af
2. februar 2014 på forespørgsel fra a, at hendes pension var indregnet i timelønnen. herefter varetog hk as interesser. den
3. marts 2014 rettede hk som mandatar for a krav mod labvikar vedrørende efterregulering af feriefritimer på 2.356,50 kr., efterregulering af opsparing på 1.197,93 kr. og feriepenge på 294,56 kr. endvidere var opgjort et krav på efterregulering af pension på i alt 15.263,49 kr., godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven på 10.000 kr. og godtgørelse i henhold til vikarloven på 242.144,82 kr. labvikar fastholdt, at der i as løn var indeholdt pension, feriefridage, laboranttillæg og fritvalgsopsparing. opgørelsen af as krav hk har i påstandsdokumentet opgjort as krav således: efterregulering af feriefritimer - 6 - 5:7 x 22 uger = 15,71 timer á 150 kr. kr. 2.356,50 efterregulering af opsparing 1,03 % af 116.304,00 kr. (2.356,50+113.947,50) kr. 1.197,93 kr. 3.554,43 efterregulering af pension 12,99 % af 117.501,93 kr. (13.947,50+3.554,43) kr. 15.263,50 feriegodtgørelse af feriefritimer 12,5 % af 2.356,50 kr. kr. 294,56 godtgørelse i henhold til vikarlovens § 8 26 uger á 6.209,65 kr. kr. 161.450.90 godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven kr. 25.000,00 i alt kr. 205.563,39 forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af a, b og c. a har forklaret, at hun blev uddannet laborant i 1991 fra frederikshavns tekniske skole. hun kom i kontakt med labvikar via jobnet.dk, hvor labvikar søgte en vikar til arla food amba holstebro cream cheese. hun sendte sit cv til labvikar, som meddelte, at vikariatet var besat til anden side. efter et stykke tid modtog hun en e-mail om, at labvikar søgte en vikar til hoco. hun var ikke til samtale hos labvikar, men havde telefonisk kontakt med b. b oplyste, at hendes timeløn ville udgøre 150 kr., og at hendes pension og feriepenge ville blive sat ind på en konto. de drøftede ikke overtidsbetaling, betaling i forbindelse med feriefridage, eller hvorvidt hun fik løn under sygdom. hun begyndte som vikar hos hoco mandag den
4. juni 2013 efter at have været til personlig samtale om fredagen. inden hun begyndte i vikariatet, modtog hun en formidlingsaftale pr. e-mail fra labvikar, som hun underskrev og returnerede til labvikar med almindelig post. hun fik også tilsendt timesedler fra labvikar. - 7 - hun har ikke modtaget en vikarbekræftelse, og var heller ikke opmærksom på, at hun skulle have en sådan, da hun tiltrådte vikariatet hos hoco, eller da vikariatet blev forlænget. labvikar har heller ikke rykket hende for at returnere en vikarbekræftelse. hun fik først kendskab til indholdet af vikarbekræftelsen, da hun modtog den fra hk. hun modtog intet fra labvikar med almindelig post. hun så ikke overenskomsten, som laboranterne hos hoco var omfattet af, og kendte dermed heller ikke deres rettigheder efter denne. hun hørte dog fra to ufaglærte fastansatte, at de havde en timeløn på 145 kr. plus pension. da hun modtog sin lønseddel, fremgik det, at hun ikke havde fået pension, hvilket undrede hende. de drøftede det på hjemmefronten, men hun kontaktede ikke labvikar. hun havde ikke sygefravær i den periode, hun var hos hoco, ligesom hun ikke havde nævneværdigt overarbejde. det kvarter hun en dag havde arbejdet over, registrerede hun, og fik sædvanlig timeløn herfor. hun havde løbende kontakt med labvikar vedrørende sine timesedler. med undtagelse af en gang modtog labvikar timesedlerne rettidigt. vikariatet skulle som udgangspunkt have en varighed 3-4 måneder, men perioden afhang af virksomhedens behov. da tiden nærmede sig for ophøret af vikariatet, spurgte de hos hoco, om hun var interesseret i at fortsætte i vikariatet. det var hun, og vikariatet blev forlænget med 2 måneder til den
5. december 2013, hvor hun meldte sig ledig. hun blev herefter kontaktet af hoco, idet de ønskede at forlænge vikariatet yderligere fra den
6. december
7. vikariatet hos hoco ophørte endeligt fredag den
8. december
9. da hun i december skulle udfylde en ledighedserklæring, rykkede hun labvikar for vikarbekræftelsen. b oplyste, at labvikar var i besiddelse af en sådan, men ikke at hun skulle have fået vikarbekræftelsen tilsendt. da vikariatet hos arla food udløb, blev hun tilknyttet et andet vikarbureau, hvor hun fik pension. hun har under sine tidligere ansættelser som laborant fået pension. b har forklaret, at hun er uddannet laborant. hun er ejer af labvikar, som hun stiftede i
10. labvikar tilbyder vikarer inden for alle faggrupper på laboratorieområdet. der er i alt 1.500 personer fordelt over hele landet registreret i labvikars database. labvikar tilbyder tillige rekrutteringsopgaver. i sommeren 2013 havde labvikar 17 vikarer ude. i dag har de én. - 8 - trods de 1.500 registrerede er det vanskeligt at finde vikarer til yderkantsområderne, og labvikar var derfor i 2013 nødsaget til at slå en stillingsannonce op for at skaffe en vikar til arla food amba holstebro cream cheese. hun fik i den anledning as cv. da hoco en måned senere søgte en vikar, kontaktede hun a, som havde den relevante erfaring, og som boede forholdsvis tæt på virksomheden. opgaven hos hoco krævede ikke særlige kompetencer og kunne varetages af alle, der tidligere havde været beskæftiget på et laboratorium med fødevarer og simpel bakteriologi. hoco havde oplyst, at der var tale om en almindelig fuldtidsstilling inden for normal arbejdstid. hun talte i telefon med a og oplyste, at hun ville få en timeløn på 150 kr., og hvilke opgaver hun skulle udfører hos hoco. hun sendte efter telefonsamtalen en formidlingsaftale til a. hun havde ikke a til en personlig samtale. a var til personlig samtale hos hoco. efter samtalen sendte hun en vikarbekræftelse og ordrebekræftelse til begge parter pr. mail og pr. post. a returnerede formidlingsaftalen med post. hun kontrollerede ikke, om hun fik vikarbekræftelsen retur. labvikar har en ansat, der journaliserer. hun konstaterede på et tidspunkt, at hun manglede as kontonummer, som normalt fremgår af vikarbekræftelsen. a oplyste, at hun havde givet oplysning herom på formidlingsaftalen. hun tog derfor oplysningen derfra og rykkede ikke for at få vikarbekræftelsen retur fra a. a satte ikke spørgsmålstegn ved indholdet af sine lønsedler, mens hun var vikar hos hoco. hun drøfter altid den løn, som labvikar betaler vikaren med kunden, fordi hun vil sikre sig, at vikarerne får en god løn. hun havde drøftet as løn med hoco. hun undersøger også de relevante overenskomster og kan næsten altid finde gældende overenskomster ved søgning på internettet. hvis dette ikke er muligt kontakter hun kunden. til brug for fastsættelsen af as løn skimtede hun overenskomsten igennem, som laboranterne på hoco var omfattet af. hun spurgte ikke, om der var indgået lokalaftaler på hoco. hun beregnede as løn på grundlag af en grundløn tillagt laboranttillæg, pension og et lille yderligere beløb for at sikre princippet om, at labvikar gav en god løn. pension er indregnet i lønnen hos alle vikarer hos labvikar. det er et ønske fra de fleste vikarer at få udbetalt pensionsbeløbet, så de selv kan råde over det. hun kunne have indbetalt beløbet på en pensionsordning. hun havde ikke i lønnen indregnet et beløb, - 9 - svarende til det personlige tillæg, der fremgik af overenskomsten, idet dette tillæg var møntet på fastansatte med visse kvalifikationer. en vikar hos labvikar får sygedagpenge under sygdom i overensstemmelse med pkt. 12 i formidlingsaftalen. som det fremgår af pkt. 9 i vikarbekræftelsen, får vikarerne ikke løn på dage, hvor virksomheden holder lukket. a havde ikke overarbejde på hoco. hvis det havde været tilfældet ville hun have fået overenskomstmæssige tillæg, men normalt udlignes overarbejdstimer i en uge sig med, de timer som en vikar evt. arbejder mindre i en anden uge. virksomheden kan dog ikke lade en vikar arbejde over ofte, uden at dette vil medføre overtidsbetaling. dette reguleres efterfølgende. i vikarbekræftelsen er angivet en cirka periode for vikariatets varighed. perioden vil altid kunne ændres, hvis der fx opstår sygdom på virksomheden. efter at både a og hoco havde meddelt labvikar, at vikariatet ville ophøre, modtog hun orientering om, at det var forlænget. labvikar har fokus på fleksibilitet, således at både kunden og vikaren er tilfredse. hun læste vikarloven igennem, da den trådte i kraft i sommeren 2013, og vurderede, at labvikar opfyldte alle lovkravene. efter nærværende sag udspecificerer hun vikarernes lønvilkår. c har forklaret, at hun er laboratorieleder hos hoco. som led i sin ansættelse deltager hun i lønforhandlinger. de fremlagte oplysninger om lønnen pr.
11. juni 2013 for laboranterne på hoco er korrekte. alle laboranter hos hoco får det personlige tillæg, som fremgår af overenskomsten. der er ikke faste retningslinjer for fastsættelsen af det personlige tillæg, men faktorer som opgavevaretagelse, erfaring og anciennitet tillægges vægt. de seneste tre laboranter, der er blevet ansat hos hoco efter 2013, herunder også medarbejdere, der er flyttet fra andre afdelinger i arla, får henholdsvis 4.000 kr., 8.106 kr. og 6.986 kr. i tillæg. hvis der udelukkende ses på medarbejdere, der er rekrutteret uden for arla, har de tre senest ansatte fået henholdsvis 4.000 kr. og 6.986 kr. i personligt tillæg efter overenskomsten. det mindste personlige tillæg, hoco giver, er på 4.000 kr. pr. måned. alle fastansatte uanset anciennitet vil få et personligt tillæg. hvis a var blevet ansat direkte hos hoco, ville hun have fået et personligt tillæg på 4.000 kr. pr. måned. selv simple analyseopgaver omfatter et ansvar for medarbejderen, da det af hensyn til efterfølgende kontrolforanstaltninger er vigtigt, at de er udført korrekt. - 10 - hun havde en samtale med b, da hoco ønskede at rekruttere en vikar til at udføre simple analyser gennem labvikar. adspurgt af b oplyste hun, at hun vurderede, at a skulle have en timeløn på 150,50 kr. hun husker ikke, om hun gjorde det klart for b, at timelønnen var eksklusiv pension. hun drøftede ikke pension eller andre rettigheder, som de havde på hoco, herunder optjening af ferie og retten til personligt tillæg med b. hun kender ikke as løn hos labvikar. hensigten var oprindeligt, at as vikariat skulle ophøre ved udgangen af september, men da hun modtog en sygemelding, blev de enige om at forlænge as vikariat. ved overarbejde følger de

regler for tillæg. medarbejdere, der optjener fridage, ønsker altid at afholde dem. de har haft yderligere vikarer fra labvikar efter a. hun kender ikke deres timeløn. hun ved udelukkende, hvad hoco betaler til labvikar. parternes synspunkter for a er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af

1. januar 2015, hvoraf fremgår følgende: ”… til støtte for den nedlagte påstand om efterregulering af feriefritimer, opsparing og pension gøres det gældende, at sagsøger, a i medfør af § 3 i lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. er berettiget til overenskomstmæssig aflønning, at den gældende overenskomst under sagsøgtes vikaransættelse af sagsøger er den som bilag a (og 4) fremlagte overenskomst mellem mejeribrugets arbejdsgiverforening og hk privat, at aflønning i overensstemmelse med vikarlovens regler skal ske for hver enkelt vilkårs vedkommende, således at det ikke blot kan anføres, at feriefridage, opsparing og pension anses for indeholdt i lønnen (konverteres til fast løn), - 11 - at det flere gange i retspraksis er fastslået, at når det ved en lov er fastlagt, at aflønning mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved en kollektiv overenskomst inden for det pågældende område, betyder det, at begrebet ”løn” ikke alene angår grundlønnens beløb, men endvidere andre lønelementer og lønvilkår. vikarlovens § 3 omfatter således vilkår om pensionsordning i den relevante overenskomst, hvorfor sagsøgte er forpligtet til indbetale bidrag til en pensionsordning for sagsøger i overensstemmelse med mejeribrugets overenskomst (bilag a). uanset om forpligtelsen til at indbetale til en pensionsordning hviler på en individuel aftale eller på en kollektiv overenskomst, herunder ved en lovbestemt ordning som i vikarloven, betyder det, at den løn, der udbetales til lønmodtageren, og det pensionsbidrag lønmodtageren har krav på at få indbetalt til en pensionsordning, er 2 forskellige lønelementer, som tjener forskellige formål. udgangspunktet er, at en arbejdsgiver ikke med frigørende virkning kan opfylde sin pligt til indbetale pensionsbidrag ved at udbetale pensionsbidraget til medarbejderen som løn, og at arbejdsgiveren derfor har pligt til at efterbetale manglende bidrag. mulighederne for at fravige udgangspunktet er begrænset, hvis forpligtelsen til at indbetale til en pensionsordning er baseret på kollektiv overenskomst. det bestrides, at der i den foreliggende sag er omstændigheder, der kan føre til en fravigelse af udgangspunktet, hvorfor det gøres gældende, at sagsøgte har pligt til at efterbetale de manglende bidrag til sagsøgers pensionsordning, at det personlige tillæg udgør en del af den samlede løn, og at der ved omregning af overenskomstmæssig løn til timeløn skal tages højde for det personlige tillæg, - 12 - at kravet kan opgøres som sket. til støtte for den nedlagte påstand om feriegodtgørelse henvises til ferielovens § 24, jf. § 23, stk.
2. til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse i henhold til vikarlovens § 8 gøres det gældende, at at sagsøgers rettigheder i henhold til lovens § 3, stk. 1 og § 3, stk. 4, er blevet krænket, hvorfor hun i medfør af lovens § 8, stk. 3, skal tilkendes en godtgørelse, at denne godtgørelse passende kan fastsættes til 26 ugers løn. til støtte for den nedlagte påstand om godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven gøres det gældende, at sagsøger ikke har modtaget et skriftligt ansættelsesbevis, der præciserer vilkårene for ansættelsen, at den udarbejdede formidlingsaftale ikke opfylder ansættelsesbevislovens krav, idet det blandt andet ikke af formidlingsaftalen fremgår, hvad lønnen udgør, eller hvilken overenskomst ansættelsesforholdet er reguleret af, herunder sagsøgers krav på pension, opsparing, feriefritimer m.v., at vikarbekræftelsen (bilag 2) først blev modtaget af sagsøger den 20.03.2014 (ved bilag 7) at vikarbekræftelsens angivelse af, at vikariatet løber fra 10.06.2013 og ca. 4-5 måneder frem sammenholdt med den faktiske ansættelsesperiode strider imod såvel ansættelsesbevislovens bestemmelser som vikarlovens - 13 - bestemmelser om forbud mod successive udsendelser uden en saglig begrundelse derfor, at hvis et vikarbureau konverterer andre løngoder til fast løn, så skal det fremgå klart og tydeligt, at det er det, man gør, idet man i modsat fald overtræder ansættelsesbevisloven ved ikke at angive, hvad timelønnen indeholder af forskellige lønelementer, hvilket er et væsentligt vilkår, at det udgør en skærpende omstændighed, at kontraktsgrundlaget er misvisende og egnet til at skabe tvist, samt at sagsøger er blevet frataget økonomiske rettigheder, at der følgelig skal udmåles en godtgørelse i medfør af lovens § 6, der passende kan fastsættes til 25.000 kr. til støtte for den nedlagte rentepåstand henvises til rentelovens §
3. …” under sagens hovedforhandling er der for a i relation til, at godtgørelsen som følge af labvikars overtrædelse af vikarlovens § 3, stk. 1, og 4, bør fastsættes til 26 ugers løn, supplerende anført, at en vikar har krav på godtgørelse i tilfælde, hvor ligebehandlingsprincippet er overtrådt. ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse bør der tages udgangspunkt i niveauet for godtgørelse for krænkelse af forskels- og ligebehandlingsloven. vikarloven er en ligebehandlingslov, idet der består et ulige magtforhold mellem vikaren på den ene side og vikarbureauet på den anden. ved fastsættelsen af størrelsen af godtgørelsen bør det tillægges vægt, at labvikar i forbindelse med as vikariat har overtrådt vikarloven på adskillige punkter, at labvikar er part i flere lignende sager, og at labvikar efter denne sag ikke har sikret sig, at de efterlever vikarlovens bestemmelser. ligesom det er en skærpende omstændighed, at labvikar undlod at give a et skriftligt grundlag for sit krav i form af en vikarbekræftelse. det bør tillige tillægges vægt, at a ikke har opgjort et selvstændigt krav for manglende udbetaling af et beløb svarende til det personlige tillæg, som alle - 14 - fastansatte hos hoco fik. det er tillige anført, at det generelt kan få konsekvenser for virksomheders fastansatte, hvis virksomhederne kan minimere deres omkostninger ved at antage vikarer. der er til støtte for fastsættelsen af godtgørelsens størrelse henvist u1999.1870 s, u.2004.270 h, u2002.2435/3h, u.2007.614 v og u.2012.3063 h. for labvikar er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
4. januar 2015, hvoraf fremgår følgende: ”…
5. om tilsidesættelse af vikarlovens § 3, stk. 1 sagsøgte gør gældende, at sagsøgte ikke har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler sagsøgte i medfør af vikarlovens § 3, hvorefter sagsøgte skulle sikre, at sagsøger ved udsendelsen som vikar hos brugervirksomheden (arla) for så vidt angår arbejdsvilkår og aflønning havde vilkår mindst svarende til, hvad der ville have været gældende i medfør af lovgivning, kollektive overenskomster eller andre bindende generelle bestemmelser, hvis sagsøger havde været ansat direkte af brugervirksomheden til udførelse af samme arbejde. der er mellem parterne enighed om, at

lønvilkår for fastansatte laboranter, når der til mindstelønnen tillægges laboranttillæg, opsparingsordning (fritvalg), ferietimetillæg, og pensionsbidrag kan omregnes til en timeløn svarende til 143,87 kr. sagsøger gør gældende, at de enkelte løngoder ikke kan indeholdes i den samlede timeløn, men derimod skulle modsvares som individuelle vilkår i sagsøgers løn. herudover gør sagsøger gældende, at der til timelønnen skal tillægges værdien af personligt tillæg, som ifølge den gældende overenskomst ydes til fastansatte laboranter. sagsøgte gør heroverfor gældende, at sagsøgte ved at betale sagsøger en timeløn på kr. 150,00 samlet har stillet sagsøger bedre økonomisk for så vidt angår vilkår - 15 - om ferie, helligdage og aflønning, end hvad der ville være gældende i medfør af den gældende overenskomst med hk danmark (bilag a). sammenligningen af vilkår mellem henholdsvis vikarens vilkår og de overenskomstmæssige vilkår kan i sagens natur ikke foretages ”punkt for punkt”, hvilket heller ikke har været hensigten med lovens bestemmelser om ligebehandling for så vidt angår aflønning. sagsøgte har forholdt sig til, at den økonomiske værdi af de enkelte aflønningsgoder hos brugervirksomheden rigeligt kunne indeholdes i den fastsatte timeløn. det bestrides, at der i vikarlovens ligebehandlingsprincip er indeholdt et krav om, at hvert enkelt løngode skal tilbydes vikaren. en sådan fortolkning vil da i mange tilfælde heller ikke være praktisk fordelagtig for vikaren. det gøres således gældende, at ligebehandlingsprincippet efter en konkret og samlet vurdering har været overholdt i forhold til sagsøger. i tilknytning her til bestrider sagsøgte, at

bestemmelser om, at laboranter ydes et personligt tillæg udgør en sådan bindende og generelt gældende bestemmelse, at et sådant tillæg skal medregnes, når sagsøgers timeløn skal vurderes efter ligebehandlingsprincippet. det personlige tillæg er således individuelt fastsat og forhandlet, og gives ifølge overenskomsten til medarbejdere, der yder et særligt værdifuldt arbejde eller har et større ansvar. det gøres gældende, at sagsøger som vikaransat netop på dette punkt ikke er sammenlignelig med fastansatte medarbejdere, og at brugervirksomheden som følge heraf ikke var forpligtet til at yde personligt tillæg til alle medarbejdere, herunder egne vikarer. konsekvensen af sagsøgers påstande og anbringender er, at sagsøger som vikaransat vil blive stillet væsentlig bedre samlet set økonomisk i forbindelse med vikaransættelsen hos arla foods end virksomhedens fastansatte medarbejdere eller egne vikarer, på baggrund af gældende overenskomst. dette resultat må have formodningen imod sig og er ikke i overensstemmelse med - 16 - lovens og det bagvedliggende direktivs formål. endvidere vil konsekvensen være, at sagsøgte som vikarbureau pålægges uforholdsmæssigt omfangsrige administrative forpligtelser ved hver vikarudsendelse, herunder ved at indhente konkrete oplysninger om lønforhold, der ikke følger af bindende og generelle bestemmelser, hvilket ikke har været hensigten med vikarloven.

1. om tilsidesættelse af vikarlovens § 3, stk. 4 sagsøgers vikariatet var oprindeligt af sagsøgte angivet til en varighed af 4-5 måneder, men bestod i perioden
2. juni 2013 til
3. november 2013 samt yderligere 3 dage i december
4. det bestrides, at sagsøgte herved har tilsidesat ansættelsesbevislovens og vikarlovens forbud mod successive udsendelser uden saglig begrundelse. sagsøgte angav den forventede varighed på baggrund af brugervirksomhedens oplysninger, og den beskedne forlængelse skyldtes alene saglige behov hos brugervirksomheden.
5. sagsøgers påstand om efterregulering og godtgørelse som følge af tilsidesættelse af vikarloven sagsøgers krav på efterregulering vedrørende ansættelsesperioden er opgjort under forudsætning af, at den udbetalte timeløn på 150 kr. skal tillægges fritvalgstillæg (2.356,50 kr.), ferietimetillæg (1.197,93 kr.), pensionstillæg (15.263,50 kr.) og feriegodtgørelse (294,96 kr.), i alt svarende til et samlet tab på 19.112,49 kr. i det omfang, sagsøger måtte få helt eller delvis medhold i, at der skal ske en efterregulering som følge af, at et eller flere af de nævnte tillæg ikke kan anses indeholdt i timelønnen som anført af sagsøgte, er sagsøgte enig i den beløbsmæssige opgørelse af efterreguleringen. sagsøgte gør gældende, at sagsøgers tab i givet fald må anses som beskedent, navnlig når hensyn tages til, at sagsøger – såfremt sagsøgte havde opgjort - 17 - timesatsen som mindstelønnen (127,42 kr.) med de nævnte tillæg – hermed reelt stilles bedre end, hvad hun efter vikarloven og gældende vilkår hos brugervirksomheden havde krav på. det gøres videre gældende, at sagsøgte fastsatte og fastholdt timelønnen i god tro om, at denne opfyldte vikarlovens regler og princippet om ligestilling, og at sagsøgte på ingen måde har profiteret af, at sagsøger angiveligt skulle stilles ringere, end hvad der var gældende på brugervirksomheden. med henvisning hertil gør sagsøgte gældende, at sagsøgtes eventuelle tilsidesættelse af forpligtelserne efter vikarloven, såfremt disse måtte blive lagt til grund af retten, er undskyldelige, ligesom de reelt ikke har påført sagsøger noget økonomisk tab. sagsøgte bør som følge heraf ikke pålægges at betale godtgørelse eller i givet fald pålægges en meget beskeden bod i henhold til vikarlovens §
6. godtgørelsen skal i givet fald udmåles under hensyntagen til principperne om proportionalitet og effektivitet, hvortil der desuden skal tages hensyn til, at sagsøgers reelle økonomiske tab er beskedent og fuldt kompenseret ved efterbetalingskravet. endelig må der ved fastsættelse af eventuel godtgørelse tages højde for, at sagsøgers rettigheder som vikar ikke er blevet tilsidesat for så vidt angår øvrige væsentlige grundvilkår, at der ikke hidtil har været afsagt domme om den konkrete fortolkning af ligebehandlingsprincippet for så vidt angår enkelte løndele, og at sagsøger ikke i øvrigt er blevet pådraget økonomisk eller ansættelsesretlig skade ved udsendelsen. sagsøgers krav om godtgørelse svarende til 26 ugers løn må under henvisning til disse synspunkter afvises. det bestrides, at godtgørelsen generelt skal udmåles med henvisning til praksis efter ligelønsloven, og der ses således ikke at være grundlag for den af sagsøger påståede godtgørelse svarende til 26 ugers løn.
7. om ansættelsesbevis og sagsøgers krav om godtgørelse som følge af tilsidesættelse af lov om ansættelsesbeviser - 18 - for så vidt angår sagsøgers krav vedrørende godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven gøres det gældende, at sagsøgte har opfyldt sine forpligtelser i henhold til denne lov ved formidlingsaftalen (bilag 1) og vikarbekræftelsen (bilag 2). informationer, som ifølge lov om ansættelsesbevis skal fremgå af ansættelsesdokumentet, fremgår af disse 2 dokumenter, der begrebsmæssigt må fortolkes samlet, når der tages højde for det trepartsforhold som vikarvirksomheden og ansættelsen pr. definition udgør. det gøres således navnlig gældende, at formidlingsaftalen ikke skal antages at udgøre et isoleret ansættelsesbevis, ligesom det gøres gældende, at forholdet ikke var reguleret af overenskomst, hvorfor en henvisning her til ikke var nødvendig. for så vidt angår spørgsmålet om, at den endelige vikarudsendelse skete til en virksomhed, der havde tiltrådt en overenskomst, henvises til vikarlovens § 3, stk. 4 om betydningen af denne overenskomst og sagsøgers ret til at få oplysninger om denne. i det omfang retten måtte finde, at sagsøgte ved ansættelsesforholdet tilsidesatte ligebehandlingsprincippet i vikarlovens § 3 ved alene at angive en timeløn på 150 kr., vil der være tale om mangelfuldt ansættelsesbevis. sagsøgte gør gældende, at sagsøger i givet fald kompenseres her for ved efterreguleringskravet, hvorfor sagsøger ikke lider økonomisk skade som følge af denne mangel. endvidere gøres gældende, at en sådan mangel under hensyntagen til den berettigede tvivl, der under nærværende sag er rejst ved fortolkningen af vikarloven, er undskyldelig. som følge heraf bør der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, tillægges sagsøger en godtgørelse i henhold til lov om ansættelsesbeviser.
8. omkostninger - 19 - denne sag er på sagsøgers anmodning henvist fra byretten i medfør af retsplejelovens § 227, idet sagen angives at være den første sag vedrørende fortolkning af vikarloven, og dermed principiel. det gøres gældende, at der skal tages højde herfor ved fastsættelse af sagens omkostninger, herunder med hensyntagen til, at sagsøger er repræsenteret af interesseorganisation, jf. § 312, stk. 1 og
9. ” retsgrundlaget af forslaget til lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. (lovforslag 2013-04-17, nr. 209) fremgår bl.a. følgende om ligebehandlingsprincippets indhold og anvendelse i punkt 3.2.1: ”som nævnt ovenfor skal ligebehandlingsprincippet overholdes i relation til hvert enkelt af de ansættelsesvilkår, som princippet indbefatter. hvis der er en relevant overenskomst, der giver ansatte på brugervirksomheden en
10. ferieuge, vil en vikar også skulle have en
11. ferieuge, og denne
12. ferieuge vil ikke kunne konverteres til et pengebeløb i videre omfang end angivet i overenskomsten. der er dog ikke noget til hinder for, at hvert enkelt af de opregnede vilkår anskues fleksibelt, hvis bare ligebehandlingsprincippet overholdes i relation til det enkelte vilkår. det vil sige, at vikarer skal ligestilles med hensyn til f.eks. aflønning, men at det er muligt at opfylde dette krav uden, at vikaren får præcist de samme vilkår vedrørende løn som tilsvarende fastansatte på brugervirksomheden. hvis ansatte på brugervirksomheden f.eks. i medfør af kollektiv overenskomst aflønnes med tillæg og bonusbeløb, vil vikaren godt kunne aflønnes med fast løn, hvis vikaren aflønningsmæssigt ikke stilles ringere end en fastansat samlet set. det vil i sidste ende være en domstolsvurdering, om ligebehandlingsprincippet i konkrete tilfælde er overholdt. hvis aflønningen af en vikar f.eks. sker på en anden måde end aflønningen af en tilsvarende fastansat, vil det i givet fald være op til domstolene at tage stilling til, om vikarens aflønning i det enkelte tilfælde mindst svarer til, hvad vikaren havde fået i løn, hvis vikaren havde været fastansat på brugervirksomheden. det vil eksempelvis være muligt at konvertere et pensionsbidrag, som i medfør af brugervirksomhedens overenskomst skal indbetales af arbejdsgiver, til løn, som umiddelbart betales til vikaren, hvis det kan konstateres, at vikaren ikke behandles dårligere end en fastansat på brugervirksomheden ud fra en samlet vurdering af aflønningen.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat efter bevisførelsen må det lægges til grund, at labvikar af hoco var blevet vejledt om, at 150,50 kr. i timen ville være et passende lønniveau, og at labvikar ikke var opmærksom på, - 20 - at det på hoco var kutyme at yde et personligt tillæg på minimum 4.000 kr. pr. måned til laboranter, der besad de grundlæggende kvalifikationer, som virksomheden krævede. det må endvidere lægges til grund, at labvikar gik ud fra, at timelønnen rummede alle de løn elementer, som a var berettiget til. med hensyn til påstanden om efterregulering er retten enig i, at kravet om feriefritimer ikke kan konverteres til et pengebeløb. såvel den overenskomstmæssige opsparingsordning som pensionsordningen er naturlige løn bestanddele, som indgår i løn begrebet. det er ikke udelukket at lade disse løn bestanddele indgå som en del af en vikars timeløn, men for at kunne overholde ligebehandlingsprincippet i vikarloven kræver dette, at vikarbureauet kan godtgøre, at vikaren ikke herved stilles ringere end virksomhedens øvrige ansatte. sådant bevis er ikke ført, og a er derfor berettiget til efterregulering af opsparing, pension og feriegodtgørelse, som påstået med et samlet beløb på 19.112,49 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 3.848,99 kr. fra den
13. december 2013 (den måned, hvori vikariatet ophørte) og af 15.263,50 fra den
14. april 2014 (hk fremsatte krav på betaling ved brev af
15. marts 2014). da labvikar som anført har tilsidesat princippet i vikarloven, om at vikarer skal behandles lige med fastansatte, skal der endvidere betales en godtgørelse efter vikarloven. denne godtgørelse kan efter et samlet skøn passende fastsættes til 10.000 kr. retten har herved lagt vægt på, at tilsidesættelse af vikarloven som sket i denne sag, og med de konsekvenser det har haft for a, nærmest er sammenligneligt med tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven mere end en med tilsidesættelse af ligebehandlingsloven, hvilket sagsøgers krav om godtgørelse svarende til 26 ugers løn er begrundet i. retten må lægge til grund, at a modtog en formidlingsaftale fra labvikar, men det er ikke bevist, at a modtog en vikarbekræftelse, og allerede af denne grund har labvikar tilsidesat sine forpligtelser efter ansættelsesbevisloven. a tilkendes derfor tillige en godtgørelse efter denne lov. efter overtrædelsens art og karakter fastsættes beløbet til 10.000 kr. - 21 - efter sagens udfald skal labvikar betale sagsomkostninger til hk som mandatar for a. beløbet fastsættes skønsmæssigt henset til sagens omfang og karakter til 16.000 kr., inklusive 500 kr. til delvis dækning af retsafgift. thi kendes for ret: labvikar skal inden 14 dage til hk/danmark som mandatar for a betale i alt 39.112,49 kr. med procesrente af 3.848,99 kr. fra den
16. december 2013 og af 35.263,50 fra den
17. april
18. labvikar skal inden 14 dage betale 16.000 kr. i sagsomkostninger til hk danmark som mandatar for a. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.