udskrift af sø- & handelsrettens retsbog ____________ den 2. november 2018 kl. 10:00 blev retten sat af dommer . der foretoges: b-568-17 advokat boris k. frederiksen som kurator i virksomhed aps 1 und

§ 125, stk.

2 af 29. september 2017 … som det fremgår heraf, har kurator ikke fundet aktiver, der kunne dække selskabets gæld. anmeldte krav i konkursboet der er i konkursboet foreløbigt anmeldt krav på vegne af fem kreditorer. … de anmeldte krav fordeler sig som følger: krav i medfør af

§ 93kr.

750,00 -5- krav i medfør af

§ 97kr.

602.608,51 i alt kr. 603.358,51 selskabet opbyggede systematisk gennem 2016 en større gæld til skat. skats krav ud- gør kr. 587.848,53 af kravene anmeldt i konkursboet. hertil kommer yderligere anmeldel- ser, der samlet set beløber sig til kr. 15.509,98,- … det ses således, at restancen til skat på kr. 587.848,53 udgør størstedelen af de samlede anmeldelser i konkursboet. …” advokat karsten warming har i et svarskrift oplyst bl.a.: ”… da sagsøgte har været direktør i det konkursramte selskab i hele selskabets levetid, omhandler nærværende sag alene spørgsmålene om, hvorvidt sagsøgte på grund af groft uansvarlig forretningsførelse er uegnet til at delta- ge i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, herunder spørgsmålet om, hvilken periode der er den relevante for vurderingen af forretningsførelsen. hertil kommer spørgsmålet om den korrekte opgørelse af skat´s tilgodehavende, som nødvendigvis må behandles som en del af nærværende sag, idet det er sagsøgtes opfattelse, at kurators oplysninger i processkriftet er ufuldstændige og for den dels vedkommende ikke korrekte. ad selskabets drift selskabet har i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven og bogføringsloven aflagt årlige årsregnskaber indtil og med regnskabsåret

1. som anført i kurators processkrift er seneste aflagte årsregnskab for årsregnskabet 2015, idet årsregnskabet for 2016 først skulle indleveres efter konkursdekretets afsigelse, og føl- gelig ikke er blevet udarbejdet. selskabet har løbende udført bogføring, og alt bogføringsmateriale er således udleveret til kurator på dennes anmodning, og selskabet har således ikke overtrådt hverken årsregn- skabsloven eller bogføringslovens bestemmelser. i perioden fra selskabet blev stiftet i 2010 og indtil årsregnskabet for 2013 (bortset fra stif- telsesåret) havde selskabet genereret mindre overskud årligt. -6- i regnskabsåret 2014 havde selskabet en mindre underskud, hvilket primært skyldtes at selskabet blev mødt med et erstatningskrav, som følge af et meget lokalt skybrud over is- høj hvor selskabet var i gang med en opgave for en kunde, hvilket medførte et større tab for selskabet. i regnskabsåret 2015 havde selskabet et større underskud på driften. underskuddet i 2015 skyldtes primært at sagsøgte blandt andet som følge af erstatningssagen der tillige havde indvirkning på årsregnskabet for 2014 men og- så 2015, var meget optaget af at varetage administrative opgaver, særligt i forbindelse med erstatningssagen som påvirkede sagsøgte . sagsøgte havde derfor ikke den fornødne fokus på virksomhedens drift og lønsomhed i denne periode. selskabet ansatte i slutningen af 2014 en medarbejder. denne medarbejder afgav i slut- ningen af 2014 et tilbud på en større facadeisolering, hvor arbejdet først blev afsluttet medio 2015, hvilket tilbud imidlertid viste sig at være beregnet helt forkert, hvilket med- førte at selskabet fik et ganske stort tab grundet denne ene sag. ligeledes ansatte selskabet i slutningen af 2014 en lærling, hvilket medførte yderligere lønomkostninger for selskabet. fra sommeren 2015 kunne det imidlertid konstateres at der skete en nedgang i selskabets ordretilgang, og selskabet måtte tage imod opgaver der ikke var lønsomme. i forbindelse med at årsregnskabet for 2016 blev udarbejdet, besluttede sagsøgte at afskedige to medarbejdere for derved at nedbringe lønudgifterne. samtidig ophørte en lærling i maj 2016 hvilket medførte en yderligere lønnedgang. … for at forbedre regnskabet nedsatte sagsøgte sin egen løn, for derved at forbedre virksomhedens lønsomhed. for 2016 udviste selskabets drift et markant bedre regnskab end 2015 og selskabet havde et mindre underskud på 66.332,55 før renter … isoleret set havde selskabet et mindre overskud i sidste kvartal af 2016 og selskabets økonomi var i klar bedring. sagsøgte overvejede nøje igennem 2016 om selskabets drift skulle ind- stilles, men efter at have afskediget medarbejdere og fået en ny revisor der bistod med lø- bende regnskabsgennemgang, besluttede sagsøgte at fortsætte driften, -7- idet det var sagsøgtes opfattelse, at selskabet var på rette vej, og ved øget indtjening kunne betale alle kreditorer. … selskabet var således i drift i perioden tilnærmelsesvis helt op til konkursdekretets afsigel- se, idet bemærkes at selskabets drift ophørte efter konkursbegærings indgivelse. … [der] fremlægges saldobalance for perioden
2. januar 2017 til
3. maj 2017, der udvi- ser at selskabet på disse 5 måneder havde et overskud efter skat på kr. 85.781,98 (for 4 måneders drift), hvilket – forudsat udviklingen ville fortsætte resten af året – ville have medført et overskud på året på over kr. 250.000,00, svarende til at skat´s tilgodehaven- de ville kunne have været afviklet indenfor ca. 2 år. ad skat´s tilgodehavende det fremgår af kurators processkrift, at skat på dekrettidspunktet havde et tilgodeha- vende stort ca. kr. 580.000,
4. som det allerede i forbindelse med skiftesamlingen, hvori konkursdekretet blev afsagt, blev oplyst, er dette beløb ikke korrekt, og det må undre at kurator ikke efterfølgende af egen drift, og særligt eftersom kurator er i besiddelse af de kontoudtog fra banken som doku- menterer indbetalinger, har undersøgt forholdet nærmere, ligesom det må undre at skat ikke efterfølgende af egen drift, har nedsat fordringen. således har sagsøgte på vegne selskabet indbetalt følgende beløb der ikke ses modregnet i skat´s opgørelse;
5. april 2017 kr. 27.739,32
6. april 2017 kr. 15.000,00
7. maj 2017 kr. 65.000,00
8. maj 2017 kr. 9.945,04 for så vidt angår indbetalingen den
9. april 2017 er det uvist om denne er modregnet ved skat´s opgørelse, idet det ikke har været muligt for sagsøgte at til- gå selskabets skattekonto til kontrol heraf. skat´s tilgodehavende (og derved de samlede § 97-krav i boet) er således som minimum kr. 89.945,04 mindre end opgjort af kurator, hvilket kurator selv burde have kunnet kon- statere på baggrund af de af sagsøgte afgivne oplysninger og ved gen- nemsyn af bankkontoudtog. -8- kurator opfordres

§ 72og indestår nu på kurators klientkonto for konkursboet.

… herved blev selskabets gæld til skat til- svarende opskrevet på skattekontoen. - 10 - reelt set må saldoen dog på konkurstidspunktet anses for at have været negativ med yder- ligere ca. kr. 90.000,- som en følge af omstødelige gældsbetalinger, hvorefter skats til- godehavende har været ca. kr. 560.000,-. det bemærkes, at sagsøgte på betalingstidspunktet har været vidende om alle de faktiske omstændigheder, der har været nødvendige for at vurdere, hvorvidt betalingerne ville være omstødelige. hermed anses opfordring

§ 157

. den tidsmæssige betingelse det gøres i første række gældende, at sagsøgte har deltaget i ledelsen i selskabet senere end et år før fristdagen den 21. april 2017, og at den tidsmæssige betingelse i med- før af

§ 157, stk.

1,

1. pkt., derfor er opfyldt. for så vidt angår den tidsmæssige betingelse, kan det således lægges til grund, at sagsøgte ifølge selskabsrapporten fra erhvervsstyrelsen har været registreret direktør i selskabet i perioden fra den
2. februar 2010 og frem til konkurstidspunktet den
3. maj - 15 - 2017, og således også i perioden, der ligger ét år før fristdagen … på den baggrund gøres det gældende, at den tidsmæssige betingelse er opfyldt. for så vidt angår perioden, inden for hvilken den groft uforsvarlige forretningsførelse skal være udvist, gøres det gældende, at der konkret ikke skal stilles krav om, at den udviste adfærd skal ligge inden for et år før fristdagen. dette gælder navnlig i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om gentagne ensartede dispositioner både før og efter dagen et år før fristdagen. groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end et år før fristdagen, og som ledelsen ikke har rettet op på, skal således også indgå i vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne, jf. højesterets kendelse fra 2016 trykt på side 1473 i ufr … og højesterets kendelse i sag nr. 14/2018 af
4. august 2018 … det kan lægges til grund, at selskabet kontinuerligt har opbygget en restance til skat (nu: gældsstyrelsen) igennem mere end tre år siden den
5. februar 2014, og at sagsøgte som direktør i selskabet ikke har sikret, at selskabet havde det fornødne kapi- talberedskab til at betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfaldt. det gøres derfor gældende, at disse forhold skal tillægges betydning ved vurderingen af, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. det gøres i forlængelse heraf gældende, at det forhold at sagsøgte i perioden sene- re end et år før fristdagen heller ikke foretog tilstrækkelige tiltag for at stoppe yderligere restancetilvækst, i sig selv udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, som bør indgå i vurderingen af, om sagsøgte bør pålægges konkurskarantæne. groft uforsvarlig forretningsførelse det gøres i anden række gældende, at sagsøgte på grund af groft uforsvarlig for- retningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslo- vens § 157, stk. 1,
6. pkt.,
7. led. til støtte herfor gøres det for det første gældende, at sagsøgte som direktør ikke sørgede for, at selskabet afregnede og betalte skatter, moms og afgifter i overensstemmelse med den gældende skattelovgivning … det gøres for det andet gældende, at sagsøgte som direktør i selskabet har over- trådt selskabslovens § 118, stk. 2, idet han har tilsidesat sin forpligtelse til at sikre, at der har været tilstrækkelig kapital til at opfylde selskabets forpligtelser, efterhånden som de forfaldt. i forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgte har overtrådt sel- - 16 - skabslovens § 119, da han har tilsidesat sin handlepligt i forbindelse med selskabets tab af selskabskapitalen … det gøres for det tredje gældende, at sagsøgte har fortsat selskabets drift ud over det tidspunkt, hvor han som direktør burde have indset, at driften ikke kunne videreføres uden at medføre tab for kreditorerne, herunder særligt skat (håbløshedstidspunktet) … kurator gør for det fjerde gældende, at sagsøgtes forretningsførelse har medført betydelige tab for selskabets kreditorer … sagsøgte bærer overordnet ansvaret for ovenstående, da han som registreret di- rektør i selskabet varetog den daglige ledelse, jf. selskabslovens § 117, stk.
8. manglende afregning af skatter og afgifter det følger af de generelle bemærkninger i lovforslaget til bestemmelserne i konkursloven om konkurskarantæne, at det bør indgå som et direkte moment ved vurderingen af, om der foreligger groft uansvarlig forretningsførelse, at selskabets ledelse i væsentligt om- fang - og gennem længere tid - ikke har afregnet skatter og afgifter, jf. punkt 4.1.2 i lov- forslag nr. 157 af
9. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsaf- giftsloven … det bestrides i den forbindelse, at det er en forudsætning for, at konkurskarantæne kan pålægges, at gerningsindholdet i en straffelovsbestemmelse er realiseret, sådan som sagsøgte gør gældende. det gøres gældende, at det forhold, at et selskab over en længere periode opbygger store restancer til en offentlig myndighed, som er tvangskreditor, uden at afregne disse, må an- ses som udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. til illustration kan fra retspraksis henvises til østre landsrets kendelse i kære nr. b-1375-16 af
10. november 2016 … samt til sø- og handelsrettens kendelse i sag nr. b-305-17 af
11. januar 2018 … og sø- og handelsrettens kendelse i sag nr. b-654-17 af
12. juli 2018 … det gøres gældende, at sagsøgte i strid med skatte- og afgiftslovgivningen har forsømt pligten til at sikre, at selskabet afregnede moms, skatter og afgifter, hvorved der er opstået en stor gæld til skat, og at dette er udtryk for groft uforsvarlig forretningsfø- relse. i forbindelse med konkursbehandlingen har kurator således konstateret, at selskabet si- den ultimo 2015 og frem til konkursens indtræden i væsentlig grad undlod at afregne moms, skatter og afgifter … - 17 - i forbindelse med indgivelsen af konkursbegæringen den
13. april 2017 anmeldte skat sit krav på kr. 587.848,53 i konkursboet … som det fremgår af udskriften af gældbogen pr.
14. oktober 2017 … kan det lægges til grund, at skats anmeldte krav udgør det største krav af de samlede anmeldelser i kon- kursboet på i alt kr. 603.358,
15. selskabets manglende afregning af moms, skatter og af- gifter vurderes at være den væsentligste årsag til konkursen. det kan konstateres, at der i konkursboet ikke er anmeldt krav fra selskabets tidligere bankforbindelse, uanset at selskabet havde en tilgængelig kassekredit på konkurstids- punktet … da det fremgår af selskabets årsrapport for 2015 … at selskabet i regnskabsåret 2015 skyldte banken ca. kr. 50.000,00, gøres det gældende, at selskabets kassekredit blev ned- bragt frem til selskabets konkurs. samtidig har selskabet haft en svingende negativ saldo hos skat siden den
16. februar 2014 … og at saldoen har været negativ med mere end kr. -100.000,00 siden marts 2015 … på den baggrund gøres det derfor gældende, at sel- skabet de facto har anvendt skat som en kassekredit for den løbende drift. det kan desuden konstateres, at restancen til skat samlet set i perioden fra et år før fristdagen den
17. april 2016 og frem til konkursdekretet den
18. maj 2017 ikke har været på under kr. 400.000,
19. der er derimod i samme periode sket en samlet forøgelse af gæl- den til skat med ca. kr. 80.000,
20. det gøres gældende, at oparbejdelsen af ny gæld til skat som tvangskreditor i sig selv er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. det gøres sammenfattende gældende, at sagsøgte som ansvarlig ledelse i selska- bet i væsentligt omfang har tilsidesat selskabets forpligtelse i forbindelse med afregning af moms, skatter og afgifter, hvorved der opstod en stor gæld til skat, hvilket i sig selv er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. allerede af denne grund skal sagsøgte pålægges konkurskarantæne, jf.

§ 157

. uforsvarligt kapitalberedskab i strid med selskabsloven det gøres gældende, at sagsøgte som direktør i selskabet ikke har iagttaget sin pligt til at sikre, at selskabet havde et forsvarligt kapitalberedskab, jf. selskabslovens § 118, stk.

1. herudover gøres det gældende, at sagsøgte har overtrådt selskabslo- vens § 119, idet han har tilsidesat sin handlepligt i forbindelse med selskabets tab af kapi- talberedskab. det gøres i den sammenhæng gældende, at den manglende iagttagelse af disse pligter er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. - 18 - det følger af selskabslovens § 118, stk. 2, at direktøren i et kapitalselskab har en kontinu- erlig pligt til at påse, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt og som følge heraf standse driften, såfremt selskabet ikke har udsigt til at kunne overholde nuværende og fremtidige forpligtelser. selskabets driftsresultat var i både 2014 og 2015 negativt, og egenkapitalen i 2015 var negativ med kr. -362.901,00 … og stod således i misforhold til selskabets gældsforpligtel- ser. det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgte ikke har iagttaget sin forplig- telse til i medfør af selskabslovens § 118, stk. 2, at sikre, at der var et forsvarligt kapitalbe- redskab, herunder tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets forpligtelser, efterhån- den som de forfaldt. det kan lægges til grund, at dette har medført et betydeligt tab for kreditorerne, og det gøres gældende, at dette er årsagen til, at selskabet gik konkurs. det gøres videre gældende, at sagsøgte har udvist en stærkt risikobetonet forret- ningsadfærd ved siden i hvert fald 2015 at have drevet selskabet med et negativt driftsre- sultat og en negativ egenkapital, og at dette er udtryk for groft uforsvarlig forretningsfø- relse. det gøres gældende, at de fremlagte saldobalancer for 2016 … og 2017 … ikke kan føre til et andet resultat. saldobalancen for 2016 udviser således et negativt resultat på - 82.248,00 kr., og der er desuden tale om et internt dokument, som ikke er blevet godkendt af en ekstern. for så vidt angår saldobalancen for 2017 må bevisværdien heraf ligeledes anses for at være begrænset, da saldobalancen kun dækker en periode på fem måneder, og regnskabsopstillingen er også i dette tilfælde et internt dokument, som ikke er blevet god- kendt af en ekstern. det følger af selskabslovens § 119, at et kapitalselskabs ledelse har en konkret handlepligt, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital. selskabets kapital blev tegnet til kr. 125.000,00 den
2. februar 2010 … henset til at sel- skabet pr.
3. december 2015 havde en negativ egenkapital på kr. -362.901,00 … kan det konstateres, at selskabets egenkapital siden ultimo 2015 og frem til konkursen udgjorde mindre end halvdelen af den tegnede kapital. kurator har ikke kunnet konstatere, at der i perioden fra primo 2016 og frem til konkurs- dekretet den
4. maj 2017 har været afholdt generalforsamling, hvor det centrale ledelses- organ har redegjort for selskabets økonomiske stilling samt stillet forslag om foranstalt- ninger, der burde træffes, herunder om selskabets opløsning. - 19 - på den baggrund gøres det gældende, at sagsøgte også herved har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved ikke at have iagttaget sin handepligt i medfør af sel- skabslovens § 119 i forbindelse selskabets tab af selskabskapitalen. fortsættelse af driften ud over håbløshedstidspunktet det gøres gældende, at sagsøgte har fortsat selskabets drift, selvom han måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab for kreditorerne, idet sel- skabet for længst var ude af stand til at betale sine kreditorer og navnlig skat, og at det- te er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. det følger direkte af forarbejderne til bestemmelserne om konkurskarantæne, at groft uforsvarlig forretningsførelse også kan bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab, jf. betænkning nr. 1525 om konkurskarantæne, s. 97 … fra praksis kan til illustration henvises til sø- og handelsrettens kendelse af
5. juli 2018 i sag nr. b-654-17 … retspraksis illustrerer … at det i sig selv skal betragtes som groft uforsvarligt at fortsætte selskabets drift, når det er klart, at selskabet ikke længere er i stand til at betale sine kreditorer. på baggrund af årsrapporten fra 2015 … samt råbalancerne for 2016 … og 2017 … kan det lægges til grund, at selskabets egenkapital ultimo 2015 var negativ med kr. - 362.901,00 … og at selskabet fortsatte med at have en negativ egenkapital i størrelsesor- denen kr. -359.368,29 til kr. -445.150,27 frem til konkursdekretet den
6. maj
7. egenkapitalen har således været tabt siden 2015, og dette må sammenholdes med de bety- delige restancer i selskabet, herunder restancen til skat på over kr. 580.000,00 på tids- punktet for konkursdekretet. det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgte måtte have indset, at det var håbløst at fortsætte driften i selskabet fra det tidspunkt, hvor selskabet begyndte at ak- kumulere gæld til det offentlige og øvrige kreditorer uden samtidig at have en overskuds- givende drift, der kunne holde gælden nede og afvikle den over tid. henset til selskabets negative driftsresultat og egenkapital sammenholdt med selskabets løbende forpligtelser og gældsopbyggelse til skat gøres det gældende, at det i hvert fald i december 2015, måtte have stået sagsøgte klart, at det var håbløst at fortsætte driften i selskabet. i forlængelse heraf gøres det gældende, at sagsøgte burde have afviklet driften på en sådan måde, at der ikke kontinuerligt blev opbygget yderligere gæld, og at det må an- ses for en skærpende omstændighed, at der er tale om en kontinuerlig og systematisk op- bygning af gæld til skat siden begyndelsen af december
8. - 20 - det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte ikke har gjort tilstrækkelige til- tag for at håndtere den negative økonomiske udvikling i selskabet, herunder f.eks. ved at rette henvendelse til skat forud for varslingen af konkursbegæringen den
9. marts
10. sammenfattende gøres det gældende, at sagsøgte ved at fortsætte selskabets drift ud over det tidspunkt, hvor han som direktør måtte indse, at driften ikke kunne viderefø- res uden at medføre tab for kreditorerne, herunder særligt skat (håbløshedstidspunktet), har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. tab for kreditorerne det følger af forarbejderne til bestemmelserne i konkursloven om konkurskarantæne, at det som det centrale moment i vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forret- ningsførelse navnlig må indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for fordringsha- verne, jf. punkt 4.1.2 i lovforslag nr. 157 af
11. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven … sagsøgtes forretningsførelse, herunder tilsidesættelse af selskabets forpligtelser i forbindelse med afregning af moms, skatter og afgifter samt overtrædelsen af selskabslo- vens regler og den fortsatte drift ud over håbløshedstidspunktet, har resulteret i betydelige tab for skat. konkursboet har ikke kunnet identificere aktiver til dækning af disse skatte- og afgifts- krav, og selskabet har således påført det offentlige et større tab. det gøres gældende, at selskabets kreditorer, herunder særligt skat, der som tvangskre- ditor har anmeldt et krav på kr. 587.848,53, har lidt betydelige tab som følge af konkur- sen, og at dette i sig selv er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. rimelighedsbetingelsen det gøres gældende, at det under hensyn til sagsøgtes handlemåde og omstæn- dighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, jf. kon- kurslovens § 157, stk.
12. til støtte herfor gøres det gældende, at det ved vurderingen af, hvorvidt det er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, må indgå som en skærpende omstændig- hed, at der i strid med skatte- og afgiftslovgivningen ikke er betalt løbende skatte- og af- giftstilsvar med den følge, at skat har lidt et betydeligt tab. - 21 - endvidere må det ved vurderingen ligeledes betragtes som en skærpende omstændighed, at selskabets drift er fortsat ud over det tidspunkt, hvor sagsøgte burde have ind- set, at selskabet var ude af stand til at betale sine kreditorer (håbløshedstidspunktet). det gøres gældende, at det er udokumenteret, at selskabets drift udviklede sig i en positiv retning i 2016 og
13. det bestrides således, at saldobalancen for 2016 … dokumenterer, at selskabet genererede et mindre overskud i
14. kvartal af
15. dette må ses i lyset af, at selskabet havde et negativt driftsresultat for året på kr. -82.248,30 … desuden bestrides det, at saldobalancen for perioden
16. januar 2017 til
17. maj 2017 … dokumenterer, at selskabet ville have haft et positivt resultat i omegnen af kr. 250.000,00 ved udgangen af 2017 og et tilsvarende positivt resultat på kr. 250.000,00 i 2018, idet det kan lægges til grund, at denne saldobalance alene dækker over en periode på fem måneder i
18. det gøres dertil gældende, at det er uvist, hvordan driften i selskabet ville have udviklet sig i de resterende syv måneder af 2017, og at det er rent hypotetisk at udtale sig om, hvordan driften ville have udviklet sig i
19. i den forbindelse bemærkes, at saldobalan- cen for 2017 … ikke indeholder skatteforpligtelser, som naturligvis skal indgå i en samlet opgørelse for at give et retvisende billede. det gøres derudover gældende, at saldobalan- cerne for både 2016 … og 2017 … må ses i lyset af, at der er tale om interne dokumenter, som ikke er blevet godkendt af en ekstern. selv i et hypotetisk scenarie, hvor selskabet genererede et overskud på kr. 250.000,00 i både 2017 og 2018, gøres det gældende, at det er uvist, om skat ville have accepteret en afdragsordning, ligesom det ikke ændrer på, at selskabet har opbygget en stor restance til skat. det er således sagen uvedkommende, hvorvidt gælden til skat kunne have været afviklet over en periode på to år. det gøres videre gældende, at selskabets indbetalinger til skat på i alt kr. 89.945,04 i perioden fra den
20. april 2017 til den
21. maj 2017 ikke kan tale imod at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. på tidspunktet for indbetalingerne var sagsøgte således vidende om, at skat havde indgivet konkursbegæring mod selskabet, hvorfor betingelserne for omstødelse i medfør af

§ 72var opfyldt.

det gøres gældende, at sagsøgtes even- tuelle ukendskab til

regler om omstødelse ikke kan tillægges betydning i den sammenhæng. - 22 - derimod skal det tillægges betydning, at sagsøgte først blev motiveret til at fore- tage en reel afvikling af gælden til skat, da en konkurs blev nært forestående. i forlæn- gelse heraf gøres det gældende, at det i sig selv er udtryk for groft uforsvarlig forretnings- førelse, at sagsøgte ikke har iagttaget

principper om ligedeling blandt kreditorerne, men i stedet har søgt at begunstige en enkelt kreditor, her skat, på bekostning af de øvrige kreditorer. det bestrides, at konkursen kan tilskrives ydre omstændigheder, herunder et tab som følge af et erstatningskrav efter et lokalt skybrud i 2014 samt et tab som følge af en medarbej- ders fejlberegning af et tilbud. i øvrigt er det udokumenteret. derimod gøres det gælden- de, at selskabets konkurs i det væsentlige kan tilskrives sagsøgtes groft uforsvar- lige forretningsførelse. videre gøres det gældende, at sagsøgte , som ansvarlig ledelse i selskabet, burde have haft fokus på virksomhedens drift og lønsomhed, uanset at selskabet angiveligt blev mødt med et erstatningskrav. endvidere gøres det gældende, at det er udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse, at sagsøgte har overladt væsentlige forretningsmæssige dispositioner til en medar- bejder uden de rette kvalifikationer, og at der under alle omstændigheder er tale om inter- ne forhold i selskabet. samlet gøres det gældende, at det efter omstændighederne vil være rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, da sagsøgte ikke foretog de nødvendige til- tag for at forhindre, at kreditorerne led store tab, og da det kan konstateres, at selskabets konkurs ikke kan henføres til ydre omstændigheder, men alene skyldes den af sagsøgte udviste groft uforsvarlige forretningsførelse. karantæneperioden kurator indstillede til skifteretten i sin redegørelse i medfør af

§ 125, stk.

2 af 29. september 2017 … at der skulle indledes sag om konkurskarantæne mod sagsøgte . kurator gør gældende, at sagsøgte skal pålægges konkurskarantæne i tre år, jf.

§ 158, stk.

1, idet ingen særlige grunde taler for at pålægge konkurskaran- tæne i en kortere periode end tre år. …” - 23 - advokat karsten warming har heri gjort gældende bl.a.: ”… at betingelserne for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne, jf. kon- kursloven § 157 ikke er opfyldt. det bestrides således overordnet at sagsøgte har udvist en groft uan- svarlig forretningsførelse, ligesom det bestrides at sagsøgte er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. ad den tidsmæssige betingelse det anerkendes at sagsøgte har været direktør i selskabet i det seneste år forud for fristdagen. for så vidt angår perioden indenfor hvilken den groft uansvarlige forretningsførelse skal have været udvist bestrides det, at der konkret i nærværende sag ikke skal stilles krav om, at det er perioden 1 år forud for fristdagen der skal bedømmes. det fremgår således af forarbejderne til konkursloven § 157 (bemærkningerne til lov- forslagets enkelte bestemmelser): ” det forudsættes endvidere, at den groft uforsvarlige adfærd skal have fundet sted senere end et år før fristdagen (eller i givet fald dagen for beslutningen om tvangsopløsning).” højesterets kendelse optrykt i u 2016 1473 h er fuldt ud forenelig med forarbejderne til loven, idet bemærkes, at der i den sag som var til bedømmelse i højesteret var tale om, at driften i selskabet var ophørt mere end 1 år forud for fristdagen, hvorfor det nødvendigvis var nødvendigt at inddrage også perioden forud herfor ved vurderingen. efterfølgende praksis viser tillige, at det afgørende er, om der indenfor 1 års perioden forud for fristda- gen er sket tiltag til imødegåelse af forhold der ligger mere end 1 år forud for fristdagen. det må derfor tillægges markant vægt, at sagsøgte i perioden der ligger 1 år forud for fristdagen, de facto har foretaget en række tiltag for at sikre selskabet en stabil udvikling og derved en forsvarlig forretningsførelse. sagsøgte har således i den for sagen relevante periode forsøgt at rette op på de forhold som havde med- ført underskud i selskabet. således har sagsøgte i perioden fra årsregnskabet 2015 forelå afskediget to medarbejdere, nedsat sin egen løn, undladt at optage lån, nedbragt selskabets samlede - 24 - gældsforpligtelser ganske betragteligt og i perioden ikke stiftet nævneværdig ny gæld til skat. i årsregnskabet 2015 … fremgår det således at den samlede kortfristede gæld androg kr. 744.952, mens det kan lægges til grund for nuværende, når skat foretager korrektion af deres tilgodehavende, at den kortfristede gæld maksimalt kan andrage ca. kr. 510.000,

1. i den for sagen relevante tidsmæssige periode er selskabets nettogæld således nedbragt med mere end kr. 230.000,
2. det bestrides på den baggrund at den tidsmæssige betingelse for groft uansvarlig forret- ningsførelse er opfyldt, idet gælden til skat primært er stiftet forud for april 2016, og fordi sagsøgte indenfor det sidste år forud for fristdagen har foretaget en række tiltag for at rette op på den tidligere underskudsgivende drift. ad groft uansvarlig forretningsførelse det bestrides overordnet set at sagsøgte har udvist groft uansvarlig for- retningsførelse. kurator har … alene henvist til dele af konkursrådets holdninger og anbefalinger som de er kommet til udtryk i betænkning 1525/
3. således fremgår det af betænkning, side 93 f: ”blandt andet under hensyn til de alvorlige betænkeligheder, der tidligere har været an- ført (jf. kapitel 3, afsnit 1), og at det som anført i kommissoriet må kræve meget stærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed, er det efter en samlet vurdering konkursrådets opfattelse, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. som nærmere beskrevet i det følgende er der tale om forhold, hvor gerningsindholdet i en straffelovsbestemmelse (i modsætning til en særlovsbe- stemmelse) typisk objektivt vil være realiseret, og hvor den pågældende vil have ud- vist grov uagtsomhed.” (mine fremhævninger). videre fremgår det af betænkning 1525/2011, side 94: ”i vurderingen vil navnlig indgå, om konkursen har ført til betydelige tab for fordrings- haverne, og om konkursen må antages at skyldes, at ledelsen f.eks. har taget uacceptable risici, eller om konkursen i væsentligt omfang kan henføres til ydre omstændigheder…” - 25 - således som sagen foreligger oplyst, kan det lægges til grund at sagsøgte ikke objektivt har opfyldt gerningsindholdet i nogen straffelovsbestemmelse. det kan ligeledes lægges til grund at sagsøgte eller selskabet ikke har overtrådt hverken årsregnskabsloven eller bogføringsloven, ligesom der ikke har været nogen mellemregning med sagsøgte som anpartshaver. sagsøgte har således ej heller haft ulovlige anpartshaverlån. i den relevante periode, som efter sagsøgtes opfattelse er 1 år forud for fristdagen, har sagsøgte ikke oparbejdet nævneværdig gæld til skat (en del er rentetilskrivning for ældre gæld), mens der samtidig er sket nedbringelse af sel- skabets samlede gæld med mere end kr. 230.000,
4. det bestrides følgelig at det kan karakteriseres som groft uansvarlig forretningsførelse, at sagsøgte i en periode omkring 2014/2015 har oparbejdet en gæld til skat i størrelsesordenen kr. 500.000,00, når der samtidig henses til de tiltag sagsøgte har taget, for at nedbringe gælden, hvilket på tidspunktet for dekretets afsigelse, viste sig at være lønsomme. det anerkendes at skat har lidt et tab i forbindelse med konkursen, men dette tab er dels blevet forhøjet ved gennemførelsen af konkursen, hvor kurator har foretaget omstødelse af en betaling til skat på ca. kr. 90.000, som kurator næppe anvender til udlodning til kreditorerne, ligesom tabet ikke har kunnet imødegås som følge af, at skat valgte at gennemføre en konkurs, selvom der blev tilbudt nedbringelse af gælden via såvel revisor som advokat, hvilket dog blev afvist af skat. det gøres i den forbindelse gældende, at det tillige skal tillægges betydning, at sagsøgte tilbød en afdragsordning til skat over 2 år, hvilket blev afvist kategorisk af skat. det bestrides tillige at sagsøgtes forretningsførelse har ledt til betydelige tab for selskabets kreditorer. således må der henses til at det er en række udefrakommende faktorer, herunder et usædvanligt skybrud og en medarbejders manglende egenskaber, der har været stærkt medvirkende faktor til at der overhovedet er kreditorer der lider tab. endvidere må der henses til at sagsøgte i perioden fra
5. januar 2016 til dekretets afsigelse den
6. maj 2017 har nedbragt selskabets gældsforpligtelser med i alt kr. 230.000,
7. endelig må der ved vurderingen lægges afgørende vægt på, at sagsøgtes forretningsførelse i selskabet i
8. kvartal 2016 og den del af 2017 der ligger forud for kon- kursdekretets afsigelse, formåede at bringe selskabets drift tilbage til overskudsgivende - 26 - drift, hvilket ville have medført en yderligere nedbringelse af gælden til selskabets kredito- rer. på samme måde må der lægges afgørende vægt på, at sagsøgte i sin nye virksomhed, som tilnærmelsesvis er en fortsættelse af den nu konkursramte virksom- hed, har dokumenteret et større overskud. det bestrides at det forhold, at der i en periode på ca. 2 år er oparbejdet en gæld til skat på kr. 500.000 isoleret set kan betragtes som værende groft uansvarlig forretningsførelse. de afgørelser som kurator har henvist til er langt fra identiske med omstændighederne i nærværende sag, både for så vidt angår den oparbejdede gæld og for den periode gælden er oparbejdet i og endeligt også for de omstændigheder der i øvrigt har medført at det er ble- vet betragtet som groft uansvarlig forretningsførelse. særligt henledes opmærksomheden igen på, at driftsresultaterne for
9. kvartal 2016 og den del af 2017 der ligger forud for konkursdekretets afsigelse pegede i retning af, at sel- skabet ville kunne betale alle kreditorer indenfor en kortere årrække. på samme måde er det dokumenteret at sagsøgtes nye virksomhed har været overskudsgi- vende, hvilket tillige taler kraftigt for, at den nu konkursramte virksomhed ville have væ- ret overskudsgivende. det bestrides at selskabet ikke har afregnet moms og a-skat i en periode fra 2015 og frem til konkursdekretets afsigelse. det forholder sig derimod sådan at skat´s systemer er indrettet således, at indbetalinger automatisk anvendes til afskrivning på ældste gæld. hvis man derimod forholder sig isoleret set til hvilke gældsposter der er opstået efter
10. april 2016, så er langt de fleste af disse betalt rettidigt. skat har derimod valgt at an- vende indbetalingerne til afskrivning på ældre gældsposter, hvilket imidlertid ikke skal komme sagsøgte til skade. det bestrides endvidere, at en eventuel overtrædelse af selskabsloven § 118, stk. 2 og/eller selskabsloven § 119 automatisk medfører at dette betragtes som en uansvarlig forret- ningsførelse. dette er i direkte modstrid med forarbejderne til loven, herunder det i be- tænkning 1525/2011, side 93f anførte. hvis lovgiver havde ønsket, at en overtrædelse af selskabslovens bestemmelser om kapitalberedskab skulle have medført konkurskarantæne, må det formodes at dette var kommet direkte til udtryk i lovteksten eller som det mindste i forarbejderne til loven, hvilket som bekendt ikke er tilfældet. det forhold at der ikke fra det konkursramte selskabs bankforbindelse er anmeldt krav i boet kan ikke tillægges betydning i sagen. - 27 - det bestrides endvidere at sagsøgte har drevet selskabet videre ud over håbløshedstidspunktet. som det fremgår ovenfor har sagsøgte i perioden fra
11. januar 2016 til konkursdekretets afsigelse nedbragt selskabets gældsforpligtelser med over kr. 230.000,
12. som anført ovenfor er det heller ikke korrekt, når kurator i sit processkrift anfører; ” det må ligeså have været åbenlyst, at selskabet ikke i denne periode har været over- skudsgivende.” der henvises til perioden fra december 2015 til konkursdekretets afsigelse, men hvis der isoleret set ses på perioden
13. januar 2016 til konkursdekretets afsigelse, har selskabet så- ledes i denne periode isoleret set givet et overskud på kr. 3.533,
14. når dette sammenlignes med at driften i den sidste del af denne periode har været klart overskudsgivende, er det således åbenbart at sagsøgte ikke har fortsat driften af virksomheden udover håbløshedstidspunktet, men derimod har fortsat driften for at sikre betaling af alle kreditorer, hvilket skat, 2 år efter den primære gælds opstå- en, besluttede at forhindre. på samme måde taler overskuddet i sagsøgtes nye virksomhed for, at sagsøgte ikke har fortsat drift udover håb- løshedstidspunktet. under henvisning til konkursloven § 157 gøres det gældende, at det ikke er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. der må i den forbindelse navnlig henses til at sagsøgte straks efter ud- arbejdelsen af årsregnskabet for 2015 foretog en række tiltag der skulle sikre, og de facto også sikrede, at virksomhedens drift blev lønsom og overskudsgivende, og at alle kredito- rer på sigt kunne betales. det må ligeledes tillægges betydelig vægt at selskabets drift blev overskudsgivende, og at sagsøgte løbende har sikret at selskabets gæld blev nedbragt, mens sagsøgte også selv gik ned i løn. sammenfattende bestrides det herefter at sagsøgte har udvist groft uan- svarlig forretningsførelse, ligesom det gøres gældende at det ikke er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at konkurskarantæne- perioden bør fastsættes til en kortere periode end 3 år. - 28 - til støtte for at konkurskarantæneperioden skal fastsættes til en kortere periode end 3 år kan der henvises til, at en eventuel uansvarlig forretningsførelse er af mindre grov karak- ter samt til den sagsbehandlingstid der forventes at medgå forinden der foreligger en af- gørelse. …” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat: virksomhed aps 1 blev den
15. maj 2017 taget under konkursbehandling med fristdag den
16. april 2017, og fristen i

§ 157, stk.

1, løber således fra den

1. april
2. sagsøgte var fra den
3. februar 2010 og frem til den
4. maj 2017 registreret som selskabets direktør. han har således været i ledelsen i den relevante periode. retten kan endvidere tiltræde sagsøgerens bemærkninger om, at der i sager af den forelig- gende karakter, hvor der løbende stiftes forpligtelser, uden at ledelsen retter op på forholde- ne, ved den samlede vurdering også kan tages hensyn til forhold, der ligger før den relevan- te periode, jf. u 2016.1473 h. retten skal dernæst bemærke, at selskabet efter de foreliggende oplysninger har overholdt reglerne i bogførings- og årsregnskabsloven, ligesom det er ubestridt, at der er foretaget ind- beretning omkring ydelser til det offentlige. retten lægger endvidere til grund, at der som følge af likviditetsmangel løbende er stiftet gæld til det offentlige, hvorefter denne gæld i perioden fra den
5. februar 2014 til den
6. maj 2017 ifølge skattekontoen er steget fra ca. 90.000 kr. til ca. 470.000 kr. hovedparten af den samlede gæld er dog i realiteten stiftet før 2016, ligesom der i hele perioden er sket en vis af- vikling af gælden. retten lægger endvidere til grund, at selskabet i de første år havde et mindre overskud, der dog i 2014 blev ændret til et mindre underskud på grund af et erstatningskrav som følge af et skybrud. i 2015 blev der konstateret et større tab, dels som følge af ordrenedgang, dels som følge af en fejlkalkulation, hvilket af ledelsen blev søgt imødegået, dels ved en omlægning af arbejdsområdet fra tømrerarbejde til maskinsnedkerarbejde, som skønnedes at være mere - 29 - rentabelt, dels ved en personalereduktion, og dels ved en lønnedgang for ledelsen. dette re- sulterede i en forbedring af selskabets økonomi i form af reducering af det samlede under- skud i 2016, ligesom der i hvert fald umiddelbart blev konstateret et mindre overskud i be- gyndelsen af
7. retten lægger til grund, at sagsøgte siden 2015 har været i dialog med skat, og at selskabet i overensstemmelse med en indgået aftale har afviklet en del af gælden med ca. 15.000 kr. om måneden. han var i begyndelse af 2016 på ny i kontakt med skat, og har herefter siden april 2016 betalt løbende forfaldne beløb i form af a-skat og am-bidrag og i et vist omfang moms, ligesom selskabet – i det omfang det var muligt – har afviklet gæld til skat. den omstændighed, at der også er sket afvikling af gæld til andre kreditorer, findes derfor at være uden betydning. retten bemærker, at den omstændighed, at et selskab oparbejder gæld, herunder til det of- fentlige, ikke i sig selv kan begrunde konkurskarantæne, men at dette tillige må underbygges af omstændigheder, der har karakter af uforsvarlig adfærd. den omstændighed, at gælds- styrelsen har valgt at afskrive indbetalinger på ældre gæld findes derfor i denne sammen- hæng at være uden betydning. i forbindelse med fortsat drift af en virksomhed, må der endvidere indrømmes ledelsen et vist skønsmæssigt spillerum. i det foreliggende tilfælde, hvor ledelsen har truffet foranstaltninger med henblik på at redu- cere og begrænse tabet, og hvor selskabet har været under en – omend begrænset – positiv økonomisk udvikling, og hvor skat, som boets væsentligste kreditor, ikke har fundet an- ledning til at indgive konkursbegæring på et tidligere tidspunkt, finder retten, at ledelsen ik- ke burde have indset, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. herefter finder retten, at driften ikke har været videreført udover håbløshedstidspunktet, og at ledelsen således ikke har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. - 30 - da det af sagsøgeren anførte omkring selskabslovens §§ 118-119, ikke kan føre til andet re- sultat, frifindes sagsøgte omkostningerne er fastsat under hensyn til sagens karakter og omfang og det hermed for- bundne arbejde. statskassen betaler sagens omkostninger. derfor bestemmes: sagsøgte frifindes. der tillægges kurator, advokat boris k. frederiksen, et vederlag på 30.000 kr. med tillæg af moms i alt 37.500 kr., og der tillægges sagsøgtes beskikkede advokat, advo- kat karsten warming, et salær på 30.000 kr. med tillæg af moms i alt 37.500 kr. statskassen betaler sagens omkostninger. sagen sluttet. retten hævet. dommer (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den 02-11-2018 anonymiseret teamsekretær