københavns byret

københavns byret dom afsagt den 23. oktober 2015 i sag nr. bs 12a-3838/2013: aladdin bouhania langelandsgade 129 8000 århus c og andres felipe valderrama pineda nordre kongelundsvej 3 2300 københavn s og dounia righi damms teglgård 22, st.tv. 6200 aabenraa og helin al-hasnawi hørhusvej 14, st.tv. 2300 københavn s og jason lorje hørsholmvej 41 3490 kvistgård og javid aslami amagerbrogade 233, st.th. 2300 københavn s og mohammed shaker snerlevej 189, 1.-1 4700 næstved og seyed mohsen nourbakhsh soltani sjelborg strandvej 3 b 6710 esbjerg v og seyyit sahin nyvej 14 4200 slagelse og sherin a. mahamad skejbygårdsvej 7, 1.-4 8240 risskov og tina pia peirano lindegården 6 4300 holbæk - 2 - og zakaria abdul rahim gl. landevej 54, lindved 7100 vejle og zhanna tairova algade 65 b, 4.th. 4000 roskilde og hakan mert svanemøllevej 43 2900 hellerup og zoraya nieto florez theklavej 11, 3.th. 2400 københavn nv mod partiformand, mf kristian thulesen dahl christiansborg 1240 københavn k og dansk folkeparti christiansborg 1240 københavn k og bs 12a-1098/2014: aladdin bouhania langelandsgade 129 8000 århus c og andres felipe valderrama pineda nordre kongelundsvej 3 2300 københavn s og dounia righi damms teglgård 22, st. tv. 6200 aabenraa og helin al-hasnawi hørhusvej 14, st. tv. 2300 københavn s og jason lorje hørsholmvej 41 3490 kvistgård og javid aslami - 3 - amagerbrogade 233, st. th. 2300 københavn s og mohammed shaker snerlevej 189, 1. 1. 4700 næstved og seyed mohsen nourbakhsh soltani sjelborg strandvej 3 b 6710 esbjerg v og seyyit sahin nyvej 14 4200 slagelse og sherin a. mahamad skejbygårdsvej 7, 1. -4 8240 risskov og tina pia peirano lindegården 6 4300 holbæk og zakaria abdul rahim gl. landevej 54, lindved 7100 vejle og zhanna tairova algade 65 b, 4. th. 4000 roskilde og hakan mert svanemøllevej 4300 2900 hellerup og zoraya nieto florez theklavej 11, 3. th. 2400 københavn nv mod den danske forening skomagergade 25 4000 roskilde sagens baggrund og parternes påstande sag nr. bs 12a-3838/2013, der er anlagt den 11. september 2013 og sag nr. bs 12a- 1098/2014, der er anlagt den 17. marts 2014, angår, om en annonce indrykket af dansk folkeparti i bl.a. ekstra bladet, jyllands-posten og kristeligt dagblad den 29. maj 2013 og efterfølgende den 30. maj 2013 eller i en af dagene herefter viderebragt på den danske - 4 - forenings hjemmeside udgør ærekrænkende sigtelser, der er strafbare efter straffelovens § 267. sagsøgerne har nedlagt følgende, endelige påstande: 1. de sagsøgte og adciterede (herefter den danske forening) straffes efter straffelovens § 267. 2. følgende sigtelser kendes ubeføjede: · "én på listen er til fare for danmarks sikkerhed" · "...den potentielle terrorist...blandt de knap 700" 3. de sagsøgte tilpligtes at fjerne gengivelse af annoncen på dansk folkepartis hjemmeside http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/266x365-df- infoedsret%20annonce.pdf 4. de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at brugen af sagsøgernes navne og bopælskommuner i den fremlagte annonce har været uberettiget. 5. de sagsøgte og den danske forening tilpligtes in solidum at betale hver af sagsøgerne kr. 10.000,00 med tillæg af procesrente fra den 17. marts 2014 til betaling sker. 6. de sagsøgte og den danske forening tilpligtes in solidum at betale sagsøgerne en af retten fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved offentliggørelse af dommen. 7. de sagsøgte og den danske forening tilpligtes in solidum at betale sagsøgerne en af retten fastsat sum til fjernelse af sagsøgernes navne og sammenkædning med terror fra diverse søgemaskiner på internettet. de sagsøgte, kristian thulesen dahl og dansk folkeparti, har nedlagt påstand om frifindelse. sagsøgte, den danske forening, har nedlagt påstand om frifindelse. oplysningerne i sagen den 19. april 2013 fremsatte daværende justitsminister morten bødskov (

1. s)forslag til lov om indfødsrets meddelelse for folketinget. sagsøgerne havde alle ansøgt om indfødsret, og deres navne fremgik derfor af lovforslaget. den 23. april 2013 blev lovforslaget 1. behandlet i folketinget. folketingsmedlemmer fra flere partier deltog i debatten. jan e. jørgensen, ordfører for venstre, anførte i sit indlæg blandt andet følgende: "... jeg glæder mig over, at vi nu her om lidt giver mulighed for, at 683 mænd og kvinder og 380 drenge og piger får dansk statsborgerskab... ... men så er der altså også en enkelt blandt de her mange mennesker, som vi fra venstres side ikke finder spor grund til at glæde os over nu bliver dansk statsborger. det er en person, som politiets efterretningstjeneste vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, og af samme grund har man besluttet sig for at indstille, at vi ikke giver den pågældende statsborgerskab nu, men udsætter det i 2 år. til det har man så fra regeringens side valgt at sige: jamen det gør vi ikke; vi indstiller, at han skal have statsborgerskab nu, fordi der er tale om en statsløs. og så mener man ud fra nogle fortolkninger af to konventioner - statsløsekonventionen og børnekonventionen - at vi er forpligtet til at give den pågældende statsborgerskab. ... - 5 - vi mener i venstre, at det er dybt, dybt utilfredsstillende, og vi kan simpelthen ikke forstå, at man ikke fra regeringens side tager det her problem mere alvorligt. jeg har stillet spørgsmål til vores justitsminister talrige gange på samråd osv., og der har han ikke svaret på de spørgsmål, jeg har stillet. jeg forventer sådan set heller ikke, at vi får noget at høre fra ham i dag.... så venstre stemmer for lovforslaget på grund af de rigtig mange nye danskere, som vi gerne vil have med. vi havde meget gerne haft mulighed for at stille et ændringsforslag, så man kunne have fået pillet vedkommende af listen, men det kan desværre ikke lade sig gøre....". christian langballe, dansk folkeparti, anførte i sit indlæg blandt andet: "tak. altså, det, vi ved, er, at når pet vurderer, at en person er til fare for rigets sikkerhed, så drejer det sig om forbrydelser mod staten. det vil sige, at det er de meget alvorlige paragraffer, som jo omfatter terrorisme og forskellige andre ting. så det afgrænser det i hvert fald, i forhold til hvad det kan være, og det vil sige, at vi har at gøre med en potentiel terrorist af den ene eller den anden art...". lennart damsbo-andersen, ordfører for socialdemokratiet, anførte i sit indlæg blandt andet: "jeg vil starte med igen at sige, at sådan kan man jo ikke stille tingene op. konventionerne er ikke spor forældede. de sikrer en masse mennesker retten til at få et statsborgerskab.... til spørgsmålet om, hvorvidt man skal optage denne person på lovforslaget, er det sådan, som jeg har sagt før, at vi i socialdemokratiet ikke sætter spørgsmålstegn ved det, fordi vi har tænkt os at overholde de konventioner, vi har sagt ja til. og rigets sikkerhed har intet - absolut intet - at gøre med, om vedkommende person er på statsborgerskabsloven eller ej. det har noget at gøre med, hvordan vi forholder os til de mennesker, der er i danmark.". christian langballe, dansk folkeparti, anførte i et senere indlæg i debatten blandt andet følgende: "jeg kan sige, at jeg i dag træder op på folketingets talerstol med den største ulyst - sådan er det ikke normalt - for jeg mener, at det er en skam og en skændsel for folkestyret, at et stort flertal i folketinget, dvs. alle partier på nær dansk folkeparti, vil give statsborgerskab til en person, som ifølge pet er til fare for rigets sikkerhed. det vil sige, at den pågældende person er en direkte trussel mod den danske stat og altså en potentiel fare for danskernes sikkerhed. så er det, mit spørgsmål har lydt til de ordførere, der har været her: hvad vejer tungest: en forældet fn- konvention fra 1961 eller statens og danskernes sikkerhed?... ... jeg synes, at det er en skam og en skændsel, at jeg ikke kan få mulighed for at sætte den her person på et ændringsforslag, så vi kan få pillet ham af...". jan e. jørgensen anførte i et senere indlæg i debatten blandt andet: "jeg vil gerne stille et spørgsmål til justitsministeren med baggrund i fru zenia stampe fra regeringspartiet det radikale venstres indlæg. hun sagde, at en af grundene til, at man sad indstillingen fra politiets efterretningstjeneste overhørig og puttede folk på et lovforslag alligevel, er, at man jo er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. og derfor skal det, at man er i pet’s søgelys, ikke påvirke ens muligheder for at få statsborgerskab. er justitsministeren enig i det synspunkt, som blev fremført af det radikale venstres ordfører?". justitsminister morten bødskov svarede blandt andet følgende: "spørgsmål af den her karakter ved hr. jan e. jørgensen ganske udmærket er reguleret efter § 21 i - 6 - cirkulæreskrivelsen, og forelæggelsen heraf for indfødsretsudvalget er fortrolig. derfor agter jeg ikke at udtale mig hverken om forelæggelsens indhold eller regeringens holdning i den henseende...". karina adsbøl, dansk folkeparti, anførte i et indlæg følgende: "nu tror jeg bare, ministeren spiller lidt dum, for ministeren får jo oplysninger om, hvor mange der er til fare for rigets sikkerhed. og det er oplysninger om, hvor mange af dem, der har stået på listen, som har fået dansk statsborgerskab. hvor mange af dem, som ministeren ved at pet overvåger, fordi de ligesom er til fare for rigets sikkerhed, har fået dansk statsborgerskab?". hertil svarede justitsministeren: "det ved fru karina adsbøl ganske udmærket godt at jeg hverken kan eller vil svare på. og det, som udvalget kan henholde sig til, er de ting, som bliver sendt til udvalget, og der kan fru karina adsbøl jo, går jeg ud fra, fra sit sæde i indfødsretsudvalget jo selv se, hvem der ligger inden for rammerne af § 21 i cirkulæret. ". lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i indfødsretsudvalget, der afgav betænkning den 23. maj 2013. det fremgår heraf, at et flertal i udvalget med undtagelse af dansk folkeparti og enhedslisten indstillede lovforslaget til vedtagelse med nogle enkelte ændringsforslag, der ikke har betydning for nærværende sager. den 29. maj 2013 indrykkede dansk folkeparti en annonce i blandt andet ekstra bladet, jyllands-posten og kristeligt dagblad, hvori alle ansøgernavnene i forslaget til lov om indfødsrets meddelelse tillige med de pågældendes bopælskommuner var optrykt nedenunder følgende tekst: "regeringen og de andre partier deler statsborgerskaber ud med rund hånd: én på listen er til fare for danmarks sikkerhed nu bliver han dansker ... socialdemokraternes justitsminister morten bødskov kender navnet på den potentielle terrorist. men han vil ikke fortælle folketinget, hvem det er blandt de knap 700... han bliver nu dansk statsborger med stemmeret til folketinget og beskyttelse imod udvisning. det, synes vi i dansk folkeparti, er helt forkert! statsborgerskab er noget helt særligt, hvor man bliver en del af det danske fællesskab. derfor skal det ikke være let at blive statsborger, det skal være svært. alle de andre partier - socialdemokraterne, radikale, sf, enhedslisten, venstre, liberal alliance og konservative - tager det ikke alvorligt, de stemmer bare for. og sammen med enhedslisten har regeringen oven i hatten gjort det lettere at få statsborgerskab. dansk folkeparti siger nej! hvad siger du?". dansk folkeparti lagde samtidig annoncen ud på partiets hjemmeside. det er oplyst, at filformatet blev ændret medio november 2013 med den følgevirkning, at annoncen på dansk folkepartis hjemmeside ikke længere kommer frem, når der søges på internettet på sagsøgernes navne. - 7 - den 29. maj 2013 blev alle ansøgernavnene fra lovforslaget lagt ud på hjemmesiden, frihedsposten.worldpress.com, i et blogindlæg under overskriften: "mindst en af disse er terrorist!". det er oplyst, at det ikke har været muligt at forkynde en stævning over for frihedsposten. den 30. maj 2013 eller i en af dagene herefter lagde den danske forening dansk folkepartis annonce ud på sin hjemmeside, www.dendanskeforening.dk. den 30. maj 2013 var der 2. behandling i folketinget af lovforslaget, der efter afstemning blev sendt til ny behandling i indfødsretsudvalget. dagbladet politiken bragte den 30. maj 2013 en artikel med overskriften: "juraprofessor: kritikken af df-annonce er "uforståelig"". af artiklen fremgår, at juraprofessor gorm toftegaard nielsen "advarede mod at mene, at den (politiske) debat ikke kan tages, fordi den rummer enkeltpersoners forhold". den 31. maj 2013 bragte kristeligt dagblad følgende artikel: "hvordan skal folketinget tage stilling til, hvem der skal have dansk statsborgerskab, når man ikke må diskutere den enkelte ansøgers forhold offentligt, spørger professor i strafferet gorm toftegaard nielsen i en meget omdiskuteret avisannonce har dansk folkeparti nævnt navnene på de 684 personer, som er på vej til at få dansk statsborgerskab netop nu. politiets efterretningstjeneste, pet, mistænker en af personerne for at kunne være til fare for den danske stat, og det har dansk folkeparti skrevet i sin annonce, som har ført til voldsomme protester, ikke bare mod partiet men også mod de aviser, herunder kristeligt dagblad, som har bragt annoncen. en mor har politianmeldt dansk folkeparti, fordi hendes toårige søn står pâ listen og efter hendes mening dermed bliver mistænkt for at stå bag terrorisme. nu rejser gorm toftegaard nielsen, professor i strafferet ved aarhus universitet, imidlertid flere principielle spørgsmål i forbindelse med kritikken af annoncen. dels kritiserer han, at man straks kræver dansk folkeparti straffet, dels at man begrænser ytringsrummet for politikere, og dels at sagen rejser et alvorligt parlamentarisk problem. ... hvis man ikke er født med et dansk statsborgerskab, kan man kun få det tildelt ved lov. det fremgår af grundlovens paragraf 44, at "ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov". den kaldes lov om indfødsret, indeholder som regel mange hundrede personers navne, og vedtages typisk to gange om året. men i modsætning til andre lovforslag foregår den egentlige behandling af forslaget ikke i folketingssalen, men i et enkelt udvalg, folketingets indfødsretsudvalg. er der enkelte af ansøgerne, som et flertal ikke vil give statsborgerskab, fjernes vedkommende fra lovforslaget under udvalgsbehandlingen. dette sker i fortrolighed for at beskytte ansøgerne. at paragraf 44 kom ind i grundloven, var oprindeligt en indrømmelse til de nationalliberale, som i midten af 1800-tallet gerne ville forhindre, at der kom for meget tyskhed ind i den danske administration, forklarer gorm toftegaard nielsen. "når indfødsret gives ved lov, indebærer det, at folketinget skal kunne sige nej. - 8 - hvis der skal være mening i at kunne sige nej, skal der også være mulighed for debat. hvis man skal have debat, skal man kunne få oplysninger om dem, der søger indfødsret. det er blevet et problem, fordi man har en langt bedre beskyttelse af individet i mange henseender i dag. det løser man ved at sige, at "i kan få oplysningerne i udvalget, og så skal i holde jeres mund", siger han. problemet er bare, at kun 17 af folketingets 179 medlemmer sidder i indfødsretsudvalget. et menigt medlem er dermed afskåret fra at stille spørgsmål til det lovforslag om indfødsret, som han eller hun skal stemme om. "der er et parlamentarisk problem i det. skal det overhovedet ikke være muligt at debattere, hvad meningen er med grundlovens paragraf 44," spørger professoren. næstformand i folketingets indfødsretsudvalg, den radikale ordfører zenia stampe, afviser kritikken. "vi kan diskutere de enkelte ansøgere i udvalget, og i folketingssalen kan vi tage den generelle debat. vi har rigeligt med muligheder for at tage den debat, uden at man behøver at hænge 684 uskyldige mennesker ud," siger zenia stampe. hun fremhæver, at alle partier er repræsenteret i lndfødsretsudvalget, og derfor kan alle medlemmer også orientere sig gennem partifæller, selvom der er fortrolighed om de enkelte ansøgere.". den 31. maj 2013 bragte ekstra bladet og politiken.dk nogle artikler, hvoraf fremgår, at partiformand kristian thulesen dahl beklagede, at dansk folkeparti havde brugt ordet "han" i annoncen fra den 29. maj 2013, og hvor han udtalte, at partiet i stedet burde have skrevet "personen", samt at dansk folkeparti ikke vidste, om personen var af han- eller hunkøn. der var 3. behandling af forslaget til lov om indfødsrets meddelelse den 3. juni 2013, hvor lovforslaget blev vedtaget. dansk folkeparti stemte som det eneste parti imod lovforslaget. den 4. juli 2013 skrev advokat thorkild høyer på vegne fjorten af sagsøgerne til partiformand kristian thulesen dahl og dansk folkeparti, at han var bemyndiget til at udtage stævning imod dem som ansvarlig for krænkelserne forårsaget af annoncen fra den 29. maj 2013. den 11. juli 2013 skrev advokat thorkild høyer til de samme, at yderligere to af sagsøgerne havde tilsluttet sig sagen og indholdet af hans henvendelse af 4. s.m. den 12. juli 2013 skrev advokat peter trudsø til advokat thorkild høyer, at eventuel stævning kunne fremsendes til ham, og at søren espersen fra dansk folkeparti havde bedt ham videresende følgende meddelelse: "kære thorkild høyer ved brev af 4. juli 2013 har de på vegne af 14 personer rettet henvendelse til dansk folkeparti vedrørende en annonce om meddelelse af dansk indfødsret. i den anledning kan jeg oplyse, at vi i dansk folkeparti ikke kender identiteten på den statsløse person, som pet har vurderet kan være til fare for statens sikkerhed. dansk folkepartis formand kristian thulesen dahl har tidligere offentligt beklaget betegnelsen "han". senere i dag vil følgende udtalelse blive offentliggjort på dansk folkepartis hjemmeside: - 9 - "i foråret er der bevilget statsborgerskab til en person, som pet har vurderet kan være til fare for landets sikkerhed. fordi vedkommende er statsløs, mener regeringen ikke, at vi bør diskutere sagen. dansk folkepartis holdning er klar: det er folketinget, der efter grundloven bevilger statsborgerskab. derfor skal alle oplysninger om ansøgerne også kunne drøftes. og da befolkningen naturligvis skal vide, hvad folketinget vedtager af lovgivning, må sådanne sager også kunne drøftes offentligt. for dansk folkeparti er det vigtigt at understrege, at vi ærgrer os over, at hæderlige ansøgere om statsborgerskab bliver kædet sammen med en, der kan være til fare for landets sikkerhed. ansvaret for denne sammenkædning ligger hos regeringen, der har stillet lovforslaget, hvor personerne er sammenkædet. men at denne sammenkædning så skulle betyde, at man ikke må diskutere sagen offentligt - endsige fortælle befolkningen hvad der sker i folketinget, er absurd. selvfølgelig skal man det i et demokrati! og har man svært ved at acceptere det, bør man gå til regeringen med sin utilfredshed over det lovforslag, de stillede - ikke budbringeren, der sørger for at befolkningen får kendskab til, hvad politikerne vedtager." udtalelsen er en del af kristian thulesen dahls leder, der er trykt i dansk folkeblad, side 3, der kan ses på www.danskfolkeparti.dk/pictures org/84636%20df%2003-2013 01-32 web.pdf. med venlig hilsen søren espersen". der fremgår af google-søgninger fra den 17. august 2013 på sagsøger 1, aladdin bouhanias, navn, henholdsvis aladdin bouhanias navn + terror, at bouhanias navn linker til annoncen fra den 29. maj 2013 på dansk folkepartis hjemmeside. stævning i sagen imod partiformand kristian thulesen dahl og dansk folkeparti blev indleveret til retten den 11. september 2013. af en artikel i politiken fra den 9. januar 2014 fremgår blandt andet følgende: "...det skal være slut med, at danmark giver statsborgerskab til statsløse personer, som ifølge politiets efterretningstjeneste er til fare for statens sikkerhed. sådan lyder det enslydende fra de borgerlige partier, der vil have justitsminister karen hækkerup (
2. s)til som en af sine første opgaver at stå ved sine tidligere løfter og arbejde for - sammen med andre lande - at få ændret den såkaldte statsløsekonvention. »jeg nægter at tro på, at det kun er i danmark, at man kan se, at det her er et problem«, siger indfødsretsordfører for venstre jan e. jørgensen, der nu vil hive hækkerup i samråd for at udfritte hende om sagen. kort fortalt giver fn-konventionen statsløse ret til statsborgerskab uden om de normale kriterier om eksempelvis pletfri straffeattest. kun hvis man direkte er dømt for at være til fare for landets sikkerhed eller idømt fem års fængsel eller mere, har man som statsløs ikke krav på statsborgerskab. ... »den konvention er forældet. den er blevet til i 1960’ erne efter nogle erfaringer fra anden verdenskrig, og verden har altså flyttet sig«, mener indfødsretsordfører christian langballe (df). ...". stævning i sagen imod den danske foreningen blev indleveret til retten den 17. marts 2014. - 10 - af screendumps fra den danske forenings hjemmeside fra den 3. december 2014, fremgår, at den omtalte annonce ikke længere genfindes på hjemmesiden, og fra den 6. december 2014, hvoraf fremgår det negative resultat af en søgning på sagsøger 1´s navn. af en udskrift fra dansk folkepartis hjemmeside fra den 15. juni 2000 fremgår, at der under en artikel med overskriften "forårets "nye danskere"" findes et link til listen over ansøgere om indfødsret det pågældende år. der blev indgivet en klage til datatilsynet over over, at dansk folkeparti havde offentliggjort ansøgernavnene på hjemmesiden. den 29. november 2000 traf datatilsynet afgørelse om, at offentliggørelsen af navnene på personer tildelt dansk indfødsret på partiets hjemmeside ikke var i strid med persondataloven. af "love for den danske forening" fremgår blandt andet: "§ 1. navn og formål den danske forening er stiftet den 18. marts 1987. foreningens hjemsted er københavn. foreningens formål er: - på folkestyrets grund, uafhængig af økonomiske og politiske interesser, at sikre dansk kultur, sprog og levevis i en verden, der trues af kaos, overbefolkning, vold og fanatisme. - at advare mod den opløsning af vor kulturelle og folkelige egenart, som forvoldes af overdreven tilstrømning fra overbefolkningstruede lande. - at hindre nedbrydelse af vort land som hjemsted for det danske folk. foreningens formål søges opnået ved afholdelse af informerende møder, udsendelse af blade og skrifter samt ved anden påvirkning af de politiske beslutningsprocesser. ved etablering af lokalkredse arbejdes der på lokalt plan efter de af styrelsen fastlagte retningslinier for varetagelsen af foreningens formål. ... § 4. styrelse og tegningsret foreningens ledes af en styrelse på mindst 5 medlemmer, der af sin midte vælger en formand og en næstformand. tillige udpeges en kasserer. derudover vælges en revisor uden for styrelsen. styrelsen varetager alle foreningens anliggender og disponerer over dens midler. ved økonomiske dispositioner tegnes foreningen udadtil af formanden, i dennes forfald næstformanden, og kassereren i fællesskab. der kan meddeles enkeltpersoner prokura til varetagelse af bestemte forretninger. styrelsens beslutninger træffes, når andet ikke er fastsat i nærværende love, ved simpel stemmeflerhed. ved stemmelighed er formandens, respektive næstformandens stemme udslagsgivende. styrelsen er selvsupplerende, således at nye styrelsesmedlemmer vælges med 2/3 majoritet. med samme majoritet kan et styrelsesmedlems deltagelse i styrelsen ophæves. styrelsen kan knytte særligt sagkyndige til sig og nedsætte udvalg til varetagelse af nærmere bestemte opgaver. styrelsen skal godkende ledelsen af de til foreningen knyttede lokalkredse. ... som vedtaget den 20. januar 1990.". sagsøgerne er i sagsøgte 1 og 2´s svarskrift af 29. oktober 2013 blevet opfordret "til at dokumentere konkrete konsekvenser, som annoncen har haft for dem i forhold til jobsøgning, uddannelse i og rejser til udlandet, omdømme i lokalsamfundet og i faglige og personlige netværk m.m.". - 11 - såvel sagen mod kristian thulesen dahl og dansk folkeparti som sagen mod den danske forening var oprindeligt tillige anlagt af charlie laurent clark. sagsøgernes advokat meddelte ved processkrift af 14. juli 2015, at begge sager hævedes for så vidt angår denne sagsøger. sag nr. bs 12a-3838/2013 var oprindelig berammet til hovedforhandling den 18. august 2014, men hovedforhandlingen blev aflyst den 24. juni 2014, fordi stævningen imod den danske forening endnu ikke var blevet forkyndt. i følge svarskriftet blev den danske forening bekendt med stævningen den 15. september 2014. sagsøgerne har fri proces vedrørende den del af sagen, der retter sig imod dansk folkeparti. sayyit sahin, zhanna tairova, jason paul lorjé, zakaria abdul rahim og andres felipe valderrama pineda har retshjælpsforsikring. forklaringer der er afgivet forklaring af aladdin bouhania, andres felipe valderrama pineda, helin al- hasnawi, jason lorje, javid aslami, mohammed shaker, seyed mohsen nourbakhsh soltani, tina pia peirano, zakaria abdul rahim, shanna tairova, zoraya nieto florez, sara juhl, søren espersen, thomas andreasen og ole hasselbalch. aladdin bouhania har forklaret, at han er fra marokko. resten af hans familie har dansk statsborgerskab. han fik sit danske statsborgerskab senere, fordi han har været udrejst for at lære to kulturer at kende. han sætter pris på de danske værdier og vil gerne være et godt eksempel for andre. da annoncen blev bragt, troede han, at det var en joke. en af han venner ringede og fortalte ham om annoncen, og at han stod som nr. 1. først da han så den i bt, troede han på det. han følte, at han faldt i et sort hul, da han så den. han er professionel løber og vil gerne repræsentere danmark til stævner i udlandet i fremtiden. hans venner gav udtryk for, at han var den sidste, der kunne være terrorist. det tog hårdt på ham. nogle i hans omgangskreds blev usikre, men dem, der kender ham godt, kender hans værdier fuldt ud og troede på ham fuldt ud. hans familie var chokeret, da familiens navn kom frem. hans far har altid gået ind for, at man skal støtte det land, man bor i. da han skulle til usa på træningslejr, var han bange for at blive stoppet af den grund. han er ikke blevet tilbageholdt, men han er blevet stoppet og stillet en masse spørgsmål i 2 timer i forbindelse med indrejse i usa. han tror, at myndighederne har googlet ham, men han ved det ikke. han fik ikke en forklaring på, hvorfor han blev tilbageholdt i 2 timer i usa. han har ikke oplevet det før. han blev spurgt om, hvad han skulle, hvor han skulle bo m.v. hvis han skal løbe for danmark i udlandet, er han bange for at få problemer med rejser i fremtiden, fordi hans navn kan findes på en søgemaskine i forbindelse med terror. skadevirkningen har mest være psykisk. han er blevet interviewet af pressen om sagen, herunder til landsdækkende medier. han har udtalt sig til medierne, fordi han følte sig ramt. han kan ikke svare på, hvorfor han ikke har sagsøgt ekstra bladet, jyllands posten og kristeligt dagblad. han har en travl hverdag, og derfor har han ikke haft tid til at bede den danske forening tage annoncen af hjemmesiden. andres felipe valderrama pineda har forklaret, at han er forsker på aalborg universitet. han forsker i bæredygtig omstilling. han kommer fra colum-bia. han har 4 børn. han blev bekendt med annoncen, da han blev ringet op af en journalist fra en nyhedsstation. han kunne ikke tro, at det var rigtigt. columbianere er internationalt stemplet som narkohandlere. nu har dansk folkeparti sørget for, at han er stemplet som terrorist. hans familie var i chok. han - 12 - skulle interviewes til tv2. han mener ikke, at man i danmark kan pege på andre og sige, at vedkommende er en mulig terrorist. han blev drillet på en venlig måde af sine kollegaer. det går ham på, da han lige var sluppet for stemplet som narkohandler, da han blev dansk statsborger. dagen efter annoncen sagde hans sekretær, ”nå, nu er du også terrorist". han rejser til usa, columbia og kina i forbindelse med sit arbejde. han har ikke oplevet problemer endnu, men han frygter det. han har lidt skade ved, at det er blevet en del af hans identitet, at han er mulig i terrorist. han har konstant smerter i kroppen. han blev ramt af annoncen og har ikke tænkt over, at der kunne være en mulig terrorist, som fik dansk statsborgerskab. det har ikke noget med denne sag at gøre. han har tillid til, at pet er en kompetent myndighed, som tager sig af dette. han henvendte sig ikke til den danske forening, da han er ny dansker, og da han ikke ved, hvordan tingene fungerer i danmark. han har ikke sagsøgt de dagblade, der har bragt annoncen, da han har drøftet spørgsmålet med advokaten. de valgte at sagsøge de oprindeligt ansvarlige for annoncen. det er en teknikalitet, som han ikke forstår, at han har sagsøgt kristian thulesen dahl. jason lorje har forklaret, at han er født i rhodesia og har boet i sydafrika. han er uddannet dyrlæge i danmark og har 2 børn. har har ikke arbejdet som dyrlæge, men som marketingchef. han startede på et tidspunkt sit eget firma, men har lukket det igen for få måneder siden. han kørte i bil og hørte om annoncen i radioen. han havde søgt om statsborgerskab og købte en avis for at se annoncen. det var som at få en lussing. han syntes, at han var en velintegreret borger. han var chokeret og skuffet. han startede herefter en facebook-gruppe. det fyldte så meget i hans hoved, at han måtte tage hjem fra arbejde. hans arbejdsgiver var meget forstående. hans kollegaer kunne ikke fatte, at man i danmark kunne bringe en sådan annonce og mistænkeliggøre alle på en sådan liste. da han kom hjem, begyndte han at tænke over konsekvenserne, herunder for hans børn. hans efternavn er specielt. han blev ringet op af aftenshowet. han stod frem i medierne for at rense sit navn. krop, sjæl og navn er de 3 ting, han vil forsvare. 3 dage efter, at han var i tv, skulle han besøge kunder i jylland, og 2 af 3 kunder kommenterede, at der kom ham terroristen. hvis han ikke var stået frem i tv, kunne det godt være, at hans kunder ikke havde kommenteret det. annoncen gjorde, at han skulle tage stilling til ting, som han ellers ikke behøvede at tage stilling til. han har brugt meget tid på at tænke over det. hans fokus blev fjernet fra hans arbejde, og han har måske ikke udført sit arbejde så godt, som han kunne. det med anders breivik skete ikke så lang til før annoncen. han tænkte, at nogen måske vil gøre noget ved ”terroristen.” han er nu jobsøgende og er bange for at få at vide, at han ikke vil få et job under henvisning til, at han er mulig terrorist. han søger job som markedsføringschef for en stor virksomhed. de stillinger, han søger, er den slags, man bliver headhuntet til. han har lige lukket sin virksomhed og har sendt 3 ansøgninger ud, men er ikke blevet indkaldt til nogen samtaler. han har fået et svar om, at han ikke er rette kandidat. han mangler svar vedrørende de andre stillinger. i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en person, som pet har mistænkt for terror skal have dansk statsborgerskab, tænker han, at danmark har tiltrådt de respektive konventioner, og det - 13 - er i overensstemmelse med lovgivningen, at den pågældende har fået statsborgerskab. han mener godt, man kan debattere det, men man kan gøre det på en anden måde, end ved en annonce som den, dansk folkeparti har indrykket. han ville ikke selv kunne udtrykke sig om andre uden at blive stillet til ansvar. han mener ikke, at det er nødvendigt at hænge alle de andre i lovforslaget ud. pet har overvåget en person, som hverken er blevet sigtet eller anklaget. han ved ikke, om usa overvåger ham selv på grund af denne annonce. de diskuterede internt i gruppen af sagsøgere med deres advokat, om de skulle sagsøge kristian thulesen dahl. han er leder af dansk folkeparti, og hvis han har sagt god for annoncen, har han også et ansvar. seyed mohsen nourbakhsh soltani har forklaret, at han kommer fra iran. han arbejder som associeret professor. han er uddannet på stanford og harward inden for kontrol- og styringsteknologi. der er tale om meget følsom teknologi, hvor man skal kunne stole på forskerne. man arbejder hårdt på at få et godt image. det er let at ødelægge et image ved at stemple en som mulig terrorist. han arbejder mest internationalt. han arbejder meget med at finde samarbejdspartnere. han blev ringet op af sin svigerfader, som fortalte om annoncen i jyllands posten. han kunne ikke tro, at det kunne være rigtigt. han følte sig fuldstændigt tabt på gulvet. han tænke på det image, han havde bygget op. hans kone troede ikke på det, men da hun så det, ønskede hun også annoncen slettet. han regner med, at nogen har fravalgt at arbejde sammen med ham på grund af, at han er blevet stemplet som mulig terrorist. det skyggede for hans koncentration i nogle måneder. når man tænker på noget andet, kan man ikke arbejde optimalt. man kan ikke måle skadevirkningen konkret. der er ingen, der siger, at de ikke vil arbejde sammen med ham på grund af annoncen, men det er ikke alt, der kommer på papir. han er bange for at blive afskået fra at kunne arbejde med fortrolige oplysninger i fremtiden. han vil ikke svare på, om han er clearet gennem pet. annoncen vedrører ikke spørgsmålet om statsborgerskab. budskabet er snarere, at man skal finde en terrorist. tina pia peirano har forklaret, at hun har en dansk mor og en italiensk far. hun er født og opvokset i danmark og havde italiensk statsborgerskab. hun mistede sin opholdstilladelse i danmark, da hun i uddannelsesøjemed var i udlandet. hun skal til usa og læse videre til næste år. hun er bekymret for, om hun kan få visum til usa. hun købte ekstra bladet og læste om advokat thorkild højer, som havde kontakt til flere andre, der også stod i annoncen. hun blev irriteret over, at hun skulle slås med dette. hun er gået med i sagen for at gøre noget. hende efternavn er sjældent i danmark, og hendes kommune står i annoncen. hendes familie og omgangskreds har grinet ad annoncen. hun har været i bolivia i et år, efter at annoncen kom frem. før udrejsen fik hun bemærkninger til annoncen. hun var til en jobsamtale i går og nævnte selv annoncen, og de var helt uforstående over for, at hun kunne havne i en sådan situation. hun er ikke blevet tilbageholdt som følge af annoncen. det er muligt, at det kan komme. hun deltager i denne retssag for at vise, at hun har gjort noget. hun har ikke udtalt sig i pressen. hun frygter, at hun vil blive stillet kritiske spørgsmål i forbindelse med, at hun rejser. det giver ikke mening, at dansk folkeparti stemmer for forslaget om indfødsret og samtidig går ud med en annonce af denne karakter. annoncen vil altid kunne findes i et arkiv. zakaria abdul rahim har forklaret, at han kommer fra burma, nu myanmar. han tilhører et mindretal i myanmar. han har haft burmesisk statsborgerskab, men har mistet dette. han har 3 børn. han har gjort alt for danmark. han blev bekendt med annoncen en dag, da han kørte - 14 - hjem fra arbejde, og hans kone ringede og grædende sagde, at han var terrorist. hans kone er fra marokko. hun havde set hans navn på listen i annoncen. de skulle have været til marokko. han har taget en professionsmaster i integration. han arbejder som integrations- og erhvervskonsulent. han har flere gange oplevet, at nogen har sagt, at her kommer terroristen, hvilket får ham til at føle sig tilbage i burma. det er gået ud over hans professionelle integritet, at han er blevet omtalt som terrorist. det sker, at folk ikke hilser på ham på grund af annoncen. det har ændret hans opfattelse af, hvordan folk ser på ham. han har fået dansk pas. før han blev dansk statsborger, havde han ikke noget pas. han havde kun et rejsedokument. han kunne ikke få pas i burma og blev anset for statsløs. han har tabt mange penge som følge annoncen, idet han forsøgte at starte et it-firma, hvilket han har opgivet, fordi hans samarbejdspartnere ikke havde tillid til ham på grund af annoncen. zhanna tairova har forklaret, at hun er uddannet miljø- og havbiolog. hun har været i danmark siden 2000. hun kommer fra kazakstan. hun er forskningsassistent og er projektansat. hun har forsvaret sin ph.d. sidste år. hun stiler mod at blive seniorforsker. hun har blandt andet søgt en stilling som associeret professor i norge. til en samtale vil hun ud over faglige spørgsmål blive spurgt til, hvorfor hun ønsker stillingen. hun kender ikke til deres baggrundscheck. hun blev gjort opmærksom på annoncen, da nogle journalister ringede til hende. hun har tænkt over, hvordan annoncen ville påvirke hendes fremtid. hun er bekymret for hendes mulighed for at rejse, navnlig til usa. hun skal kunne rejse til konferencer med relativt kort varsel og har en tendens til fravælge usa på grund af risikoen for ikke at få visum. hvis hun rejser for universitetet, vil universitetet miste penge, hvis hun ikke får visum. en konkret rejse i universitetsregi er blevet omlagt, så hun ikke kom til usa, for at undgå problemer. ingen i hendes omgangskreds tror, at hun er terrorist. hun omgiver sig med intelligente mennesker. hun frygter også, at der er stillinger i udlandet, hun ikke kan få på grund af omtalen i annoncen. annoncen fyldte meget i starten og igen de sidste par dage. hun har kun fået humoristisk omtale som bemærkninger om, at ”der kommer terroristen”. hun bryder sig ikke om at blive forbundet med terrorisme. hun har for to år siden været i tv2 news. hun har endvidere været i danmarks radio i sidste uge og været omtalt i politiken. hendes medvirken i pressen er et forsvar. annoncen er bragt i medierne. derfor forsvarer hun sig i pressen. hun bruger samme metode for at forsvare sig. zoraya nieto florez har forklaret, at hun er uddannet civilingeniør og har boet i danmark siden 2000. hun arbejder hos dong som it-ingeniør. hendes arbejde er internationalt orienteret. hun er den eneste dansker i hendes afdeling. da hun blev ansat, var hun igennem en sikkerhedsprocedure hos dong. hun arbejder i en afdeling med vindenergi. det er forskelligt, hvor meget hun rejser, men nogle gange er det 2 uger på en måned, og andre gange med et halvt års mellemrum. hun blev opmærksom på annoncen, da en af hendes venner fortalte hende, at hun var på en liste med terrorister. hun ringede til politiet, da hun så det, og spurgte, hvordan hun kunne få sit navn af listen. politiet sagde, at hun skulle ringe til en advokat. hun gik herefter til retshjælpen, som tog sagen. hun kan ikke forstå, at man bare kan bruge hendes navn på den måde. hendes familie troede ikke, det var muligt. hun er fra columbia, hvor man bliver stemplet som narkohandler, og nu er hun også stemplet som terrorist. hun var på en rundvisning på fredensborg, hvor en ansat fra dong for sjov råbte ”pas på, der er en terrorist”. thomas andreasen har forklaret, at han har været i politiet hele sit arbejdsliv som kriminalassistent og har arbejdet med it i retten. han er regnskabsfører og kasserer samt webmaster i den danske forening. foreningen er ikke ekstremistisk. der har ikke været beskyldninger om racisme imod foreningen de sidste mange år. offentliggørelse af annoncen - 15 - på den danske forenings hjemmeside var ikke af kommerciel karakter. han drøftede spørgsmålet om at lægge annoncen på hjemmesiden med ole hasselbalch, før det blev gjort. da annoncen havde cirkuleret i pressen i flere dage, fik han grønt lyst herfor. den blev lagt på hjemmesiden den 30. maj 2013 som en nyhed på forsiden, og den blev den 2. juni 2013 flyttet fra forsiden til arkivet. den 1. oktober 2014, kl. 05.50, fjernede han den fra arkivet. han opfattede ikke navnene i annoncen som maskinelt læsbare. det er rigtigt, at man kunne søge på navn og finde annoncen. han mente, at annoncen ville give debat. derfor drøftede han med ole hasselbalch, om den skulle lægges på hjemmesiden. han ved godt, hvad pet mener, når de skriver sådan. han overvejede ikke, at det kunne blive nødvendigt at føre sandhedsbevis. han kan ikke sige, hvordan foreningen advarer mod opløsning af kulturel og folkelig egenart, som det fremgår af foreningens love. han vil ikke svare på, hvad han forstår ved ”vor kulturelle og folkelige egenart”. han vil overlade det til foreningen at svare på det. det ”kaos”, som er omtalt i foreningens love, skal man blot se ud af vinduet for at konstatere. helin al-hasnawi har forklaret, at hun kommer fra irak. hun kom til danmark i 2000 og bor i århus. hun læser på universitet og forventer at blive bachelor til sommer. hun så annoncen, da hun søgte på google for at skulle finde ud af, om hun havde fået statsborgerskab. hun hørte også om den på facebook. da hun fortalte sin mor om den, spurgte hendes mor hende, hvad hun havde gjort. hendes familie har tillid til det danske system. derfor mente hendes mor, at der måtte være sket noget, siden hun var nævnt i annoncen. i hendes omgangskreds var folk meget overraskede. hun var seriøst bange for, at der ville komme nogen efter hende, fordi hun stod nævnt i annoncen. hun tænkte, at der kunne være nogen psykopater, der så annoncen og ville komme efter hende, fordi hun er nem at finde. hun er på facebook, snapchat og andre medier. hertil kommer, at hun går med tørklæde. hun er bange for, at hun ikke kan få job, fordi hun bliver forbundet med terrorisme som følge af annoncen. hun har talt med pressen om sagen. hun har talt med information i starten og mener, at hun brugte navnet helin ali. hun har tidligere brugt sit fulde navn på facebook, men nu bruger hun kun helin ali. hun har talt med pressen, fordi det var vigtigt at komme ud og sige, at hun ikke har noget med terrorisme at gøre. hele annoncen går ud på, at der er anført nogle navne. derfor kan hun ikke se bort fra navnene i annoncen. javid aslami har forklaret, at han blev familiesammenført i slutningen af 2000. hans far var kommet til danmark 2 år forinden fra afghanistan. han har afsluttet 9. klasse, og han holder sabbatår. han har søgt ind i frømandskorpset og på politiskolen. han gik på ørestad gymnasium, da han blev bekendt med annoncen. hans klassekammerater sagde, at han kunne være en af terroristerne. han prøvede at forklare kammeraterne, at det ikke var ham. hans kammerater "kørte" på ham i et stykke tid. da han skulle til england og besøge sin bror, blev han tilbageholdt af easyjet i kastrup lufthavn. han stod i kø for at checke ind. de fik hans pas og sagde, at det skulle checkes. efter cirka 10 minutter kom en af hans venner, som arbejdede hos easyjet, og sagde, at han var ok. det er cirka et år siden. han følte, at det havde sammenhæng med annoncen. der var andre udlændinge, der ikke blev standset. han har ikke fortalt sin familie om annoncen. hans bror har set den. lige da han så annoncen, tænkte han, at det ikke var det store. han ville ikke bekymre sine forældre. de har været meget igennem i afghanistan. hans stamme er meget undertrykt i afghanistan. mohammed shaker har forklaret, at han er fra irak. han er familiesammenført og har boet i danmark i 13 år. han har gået i folkeskole og hf. han har et halvt år tilbage på pædagoguddannelsen og arbejder ved siden af. han skulle til en 6 timers eksamen, da annoncen kom frem. samme dag kl. 6 om morgen blev han ringet op af flere medier, som spurgte til annoncen. han kunne ikke forstå, at 13 års arbejde med at lære sproget m.v. kunne - 16 - være spildt. hans forældre ryster stadig. hans mor ringer hver dag. han var bange for, at nogen ville gøre noget ved ham på grund af annoncen. hans far vil ikke have, at han har skæg. han er nærmest blevet overfaldet af medierne. i sidste ende ville han gerne møde journalisterne, da han gerne ville forstå, hvad der foregik. han deltog i medierne for at forsvare sig selv. søren espersen har forklaret, at han er folketingsmedlem og næstformand i dansk folkeparti. kristian thulesen dahl har bestemt, at han skulle repræsentere ham og partiet i retten. forud for annoncen havde der været 1. behandling af lovforslaget om indfødsret. de havde en længere drøftelse i partiets folketingsgruppe. der var overraskelse i partiet over, at man med sikkerhed vidste, at der var en, der kunne være til fare for danmark, og de kunne ikke få ham af listen. de vidste blot, at en af ansøgerne udgjorde et problem for pet. de andre partier ville ikke pille vedkommende af. før i tiden drøftede man åbent de enkelte ansøgere i folketingssalen. nu er alle slået sammen til et lovforslag. dansk folkeparti synes, det var et problem, at en på listen kunne være til fare for danmark, og at folketinget ikke kunne få oplyst, hvem det var. de blev enige om at indrykke en annonce for at skabe en offentlig debat. justitsministeren kendte selvfølgelig identiteten på vedkommende, ligesom andre i politisystemet også måtte kende identiteten. dansk folkeparti kendte ikke identiteten på den pågældende. dansk folkepartis presseafdeling komponerede teksten, og derefter rundede teksten 2-3 personer i partiets ledelse, hvorefter den blev trykt. han tør ikke sige, om der har været protest mod annoncen. hvis der havde været det, var den nok ikke blevet trykt. navnene i annoncen er en kopi af lovforslaget, som stod på justitsministeriets hjemmeside. de har i forbindelse med tidligere lovforslag offentliggjort navnene på dem, der fik dansk statsborgerskab. det har været mange, og dansk folkeparti synes ikke, det er fair, at de ikke kan gå ind og tage stilling til de enkelte navne. han mener, at annoncen har haft stor politisk værdi og har givet anledning til debat inden for de enkelte partier. det er positivt, at der har være så meget debat. annoncen har været med til at synliggøre prblematikken i offentligheden. det er rigtigt, at debatten var i gang, da annoncen kom. spørgsmålet havde ikke pressens bevågenhed før annoncen, men det havde den efter. det var for at vække journalisterne, at de bragte annoncen. journalisterne er mellemledet til offentligheden. dansk folkeparti bruger ofte annoncer til at skabe en offentlig debat, når journalisterne ikke interesserer sig for et emne. de har fx tidligere bragt et billede af osama bin laden og skrevet, at han opfyldte alle betingelser for at opnå politisk asyl, for at vise, hvem der kunne få asyl i danmark. når dansk folkeparti henvender sig til andre partier, henvender de sig også til offentligheden. alt, hvad dansk folkeparti foretager sig, er henvendt til offentligheden. da annoncen var blevet trykt, fortrød de, at de havde skrevet "han". de skrev "han", fordi det er et ofte brugt kønsneutralt ord. kristian thulesen dahl beklagede det efterfølgende i pressen. "at være til fare" og "kan være til fare" er efter hans opfattelse det samme. det er et spil om ord. en, der kan være til fare, begår ikke nødvendigvis terrorisme, ligesom en, der er til fare, ikke nødvendigvis begår terrorisme. han kan ikke se, hvorfor de personer, der står på listen, skulle føle sig stemplet som terrorister. han ved, at der gælder en uskyldsformodning. alle på listen er uskyldige, bortset fra den ene person. han mener, at denne diskussion er så væsentlig, at man må risikere, at nogle bliver kede af det. dansk folkeparti har en forpligtelse til at skabe debat. hans grænse for, hvad man kan gøre for at skabe debat, går ved vold og opfordringer til vold. ellers skal debatten være fri. der er selvfølgelig også grænser i straffeloven for, hvad man kan sige. principielt kan man frit sige, hvad man vil. dansk folkeparti ville nok ikke trykke annoncen igen. dansk folkeparti har ikke bestilt eller betalt annoncen på den danske forenings hjemmeside. - 17 - ole hasselbalch har forklaret, at han er professor i erhvervsret ved aarhus universitet. han har været formand for den danske forening fra 1990-2000. han har herefter ydet den danske forening juridisk bistand. den danske forening blev stiftet for at advare mod den danske udlændingepolitik og er ikke en højreekstremistisk forening. da dansk folkeparti kom på scenen, trak den danske forening sig lidt. nu er de kun nogle hundrede, som samler relevant viden og gør den tilgængelig for offentligheden på foreningens hjemmeside. det følger af vedtægterne. foreningen har kunnet konstatere, at deres oplysninger siver videre til offentligheden. hans rolle i forhold til annoncen var at forholde sig til eventuelle juridiske tvivlsspørgsmål. han vurderede, at der ikke var et ophavsretligt problem. han kunne slet ikke forudse - det faldt ham ikke ind - at der kunne være et injurieproblem i forhold til annoncen. der er ikke enkelte personer, der er blevet hængt ud. han troede ikke, at det var læsbart, hvem der stod på listen. han opfattede det som et billede og ikke en tekst. han har efterfølgende erfaret, at annoncen var søgbar. annoncen blev lagt på den danske forenings hjemmeside den 29. maj 2013 og taget ned den 2. juni 2013. det var nødvendigt at bringe annoncen, da man ikke kunne lave et link til annoncer i pressen. det var nødvendigt, da debatten var skævvreden i forhold til annoncen. journalisterne havde et ansvar for, at debatten blev skævvreden. hvis man googler hans eget navn, bliver det også linket til terror. ved indrejse i usa bliver man udtaget til kontrol ved lodtrækning og udspurgt af nogle venlige mennesker. han har være involveret i mange ansættelsessager og kan ikke forestille sig, at en sådan annonce kan have betydning. den danske forening blev sagsøgt den 17. marts 2014, men foreningen fik først kendskab til sagen i august 2014. sarah juul har forklaret, at hun er stifter og leder af headhuntingfirmaet bloom. det blev stiftet i 2003 og beskæftiger sig med rekruttering til stillinger inden for it og computerteknologi. når de får en opgave med at finde en medarbejder, kontakter de først virksomheden og får oplysninger om dennes behov. derefter annoncerer de jobbet, og samtidig kontakter de også folk, de har i deres egen database. de taler også med folk i deres netværk. man lægger vægt på virksomhedernes faglige behov. de kalder folk til samtale og undersøger, om der er match mellem ansøger og virksomheden. man vil typisk have 3-4-5 personer, som de sender en profil af til virksomheden. de er med til den første samtale hos virksomheden. lidt længere henne i forløbet undersøger de referencer. de googler også folk. hvis virksomheden ønsker straffeattest, beder de også om det. inden for it er det vigtig, at de, der beskæftiger sig med driftsområdet, er sikkerhedsgodkendt. ved betroede stillinger laver de negative search, for at se om der kommer noget negativt op. der kan komme noget op om medlemskab af frivillige organisationer. betydningen af negative oplysninger kommer an på en konkret vurdering af oplysningernes karakter. hvis en ansøger ved en søgning bliver forbundet med terror, vil hun være meget betænkelig. hun kan godt huske dansk folkepartis annonce. hvis et navn fra listen i annoncen dukkede op, ville hun blive betænkelig. hvis kandidaten var meget vigtig, så ville hun måske søge at få oplysninger fra pet. hvis hun ikke kunne få oplysningerne fra pet, ville hun stole på sine egne undersøgelser. de beholder profiler i deres arkiv med oplysninger. ingen andre end hendes virksomhed har adgang til deres database. der er 700 navne nævnt i annoncen, og der er tale om personer, der søger om statsborgerskab. det fremgår, at en af de 700 var i søgelyset som potentiel terrorist. hun har ikke søgt på navnene på listen. hun blev ringet op og spurgt, om hun ville vidne. hun får ikke honorar for at komme. hun får vidnegodtgørelse, og i går spurgte hun til transportgodtgørelse. hun har læst annoncen for et par år siden, da den kom frem i pressen. hun har ikke læst annoncen igen, før hun blev kontaktet. hun gogglede - 18 - annoncen, da hun blev spurgt, om hun ville vidne, og har sidst læst annoncen i marts 2015. hun har åbenbart ikke haft nogen af de 700 personer i annoncen i søgelyset, når hun har søgt potentielle ansøgere. hun har googlet dem, hun har haft i søgelyset, men annoncen er ikke kommet frem. parternes synspunkter sagsøgerne har i påstandsdokument af 7. august 2015 anført følgende: "anbringender: det gøres overordnet gældende, at annoncens tekst (ekstraktens side 159) om at én på listen er til fare for danmarks sikkerhed er en ærefornærmende sigtelse og konstituerer en overtrædelse af straffelovens § 267. en usand sigtelse kan mortificeres. sigtelsen kan ikke bevises og sagsøgte har ikke været i god tro, jf. materialesamlingens side 510). til støtte herfor gøres det gældende at sagsøgte ikke har ført bevis for sigtelsen (ekstraktens side 59 og side 66). en person som er til fare for statens sikkerhed, kan definitorisk ikke med sikkerhed udledes til at være en terrorist, jf. straffelovens kapitler 12 og 13 (ekstraktens side 243 og 244). sagsøgerne stempler en gruppe på 685 personer, der hver især nemt kan identificeres entydigt, og gør dette i trykte medier og på internettet, hvorved den skete skade, ikke umiddelbart længere kan indlemmes, jf. den europæiske menneskerettighedsdomstols (emd) dom delfi as v. estonia judgment, ”the government also pointed out that any information communicated via the internet spread so quickly that measures taken weeks or even days later to protect a person’s honour were no longer sufficient (…).” (materialesamlingens side 41.) det gøres gældende, at fremførelsen af sigtelserne ikke har været berettiget. det gøres endvidere gældende at fremførelsen ikke ligger inden for rammerne af den beskyttede udvidede ytringsfrihed i den europæiske menneskerettighedskonventions (emrk) art. 10 (ekstraktens side 60 nederst), som politikere og pressen nyder, men netop eksplicerer den restriktion som er indeholdt i samme bestemmelses stk. 2: ”da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed. er en beskyldning fremsat på et meget spinkelt grundlag, udgør det ikke en krænkelse af emrk art. 10. (materialesamlingens side 460). det gøres endvidere gældende at sammenkædningen mellem sagsøgernes navne og terror - der er de mest alvorlige bestemmelser i den danske straffelov (straffelovens kap. 14) - ikke tjener noget legitimt demokratisk formål og ej heller var nødvendig i relation til den debat, - 19 - som de sagsøgte ønskede at skabe, jf. analogt ift. udvidet ytringsfrihed for pressen, emd’s test of ”necessity in a democratic society”. (i denne retning materialesamlingens side 387 og 388, side 463 og constantinescu-dommen omtalt i materialesamlingens side 491). den ”debat” sagsøgte henviser til, var fortrinsvis en ”debat” som dansk folkeparti ensidigt var omdrejningspunkt for. sagsøgte har kun i meget begrænset omfang henvist til artikler (ex. ekstraktens side 72), hvor politikere fra andre partier deltager i hvad man kunne kalde meningstilkendegivelser om statsborgerskab, snarere end hvad man kan kalde egentlig ”debat”. det gøres endvidere gældende at de sagsøgte reelt har udnyttet sagsøgerne til fremme af snævre partipolitiske formål, idet spørgsmål om udlændinge og disses ret til ophold i danmark har været og stadig er central i partiets program og appel til borgere. dansk folkeparti har derfor haft egeninteresse, men hvor ytringerne er ”uden nogen som helst faktuel basis”, (materialesamlingens side 512). betegnelser som terrorist, må i almindelighed, men over de seneste dekader med terrorens fremme i danmark og vesten i særdeleshed, anses for meget ekstremt. den ekstreme natur i en fremsat ytring, er netop hvad emd når frem til i dens konklusion i delfi a/s mod estland: ”in particular the extreme nature of the comments in question,” hvorved der ikke var sket et brud på emrk art. 10, (materialesamlingens side 62). emd når frem til samme konklusion i norwood v. the united kingdom, ”such a general, vehement attack against a religious group, linking the group as a while with a grave act of terrorism, is incompatible with the values proclaimed guaranteed by the convention, notably tolerance, social peace and non- discrimination.” (materialesamlingens side 187). sagsøgte og adcitationssagsøgtes (den danske forenings) annonce og viderebringelse af samme lever ikke op til domstolens kriterier. det gøres gældende at brugen af sagsøgernes navne og bopælskommuner til reklamemæssig fremme af sagsøgtes snævre partipolitiske formål uden tilladelse har været uberettiget og ligger ikke inden for den portion af overdrivelse og provokation der kan tildeles politikere, (materialesamlingens side 511). det konstituerer et brud på den beskyttelse af ens omdømme som emd har statueret hjemmel for i emrk art. 8 i petrina v. romania, (materialesamlingens side 113). det gøres gældende at brugen af internettet til mangfoldiggørelse af sagsøgtes holdninger og synspunkter om sagsøgerne skal anses som en skærpende omstændighed. formodningen er for, at uanset at sagsøgte og adcitationssagsøgte (den danske forening) måtte have taget annoncen af hjemmeside - hvorved i sig selv en vis anerkendelse af at have handlet retsstridigt og eller krænkende - eller modificeret søgningerne, vil sigtelserne formentlig for altid ligge på internettet: ”the court’s assessment ”…certain dangers may also arise. defamatory and other types of clearly unlawful speech, including hate speech and speech inciting violence, can be disseminated like never before, worldwide, in a matter of seconds, and sometimes remain persistently available online”, (materialesamlingens side 46). det gøres gældende at annoncernes potentielle off-line skadevirkning med overvejende sandsynlighed kan være betydelig. myndighederne, organisationer og virksomheder kan have taget print og notater af annoncerne, kopi af trykte annoncer og overført dem til lukkede, ikke offentligt tilgængelige systemer til intern registrering og arkivering til brug i fremtidigt sagsbehandlingsøjemed. - 20 - det gøres gældende at der må foretages en mere kritisk restriktion af en politisk ytringsfrihed, såfremt sigtelser mod privatpersoner, som nyder en særlige beskyttelse mod injurier, fremsættes på internettet. ”thus while the court acknowledges that important benefits that can be derived from the internet in the exercise of freedom of expression, it is also mindful that liability for defamatory or other types of unlawful speech must, in principle, be retained and constitute an effective remedy for violations of personality rights.” (materialesamlingens side 46.) det gøres gældende, at der ikke fra sagsøgte og adcitationssagsøgtes side har været tale om værdipolitisk debatemne, men om et konkret, individualisérbart emne med identificérbare personer. annoncerne vil fastslå at en af personerne nævnt er en terrorist og til fare for danmarks sikkerhed. samme konklusion synes emd at nå til i petrenco mod moldova,” …the article intended to imply that the applicant had collaborated with the kgb.” og ”…it constituted clear statements of facts. ”the court recalls that a person’s status as a politician or other public figure does not remove the need for a sufficient factural basis for statements which damage his reputation…”, (materialesamlingens side 119, nederst, og side 120). det gøres gældende, at annoncen går ud over de af emd fastlagte grænser for acceptable kommentarer fremsagt som led i en offentlig debat, ”…in implying without any factual basis that the applicant had collaborated with the soviet secret services, exceeded the acceptable limits of comment in the context of debate of general interest, (materialesamlingens side 120.) adcitationssagsøgte (den danske forening) gør gældende, at annoncen var en faktuelt korrekt beskrivelse af, hvad der har stået i lovtidende (ekstraktens side 220). imidlertid var det ikke blot en simpel gengivelse af det nævnte lovforslag. i annoncen påstår sagsøgte i overskriften, at en person på listen er (min fremhævning) til fare for danmarks sikkerhed, og at den pågældende er potentiel terrorist. således som annoncen er affattet, må det forstås derhen, at sagsøgte mener, at sagsøgerne er eller kan være den pågældende person. sagsøgte henvise i sit svarskrift (ekstraktens side 62 mf.) at pet har vurderet at en statsløse person kan (min fremhævning) være til fare for statens sikkerhed. det gøres gældende at annoncen skal være faktuel sand, hvilket den ikke er, jf. højesterets dom af 3. juni 2015 (materialesamlingens side 341). dette følger også ånden i emrk art. 6 stk. presumption of innocence, uskyldighedsformodningen, hvorved ingen formodning skal være for, at en person er skyldig, lige så lidt, som ingen formodning skal være for at en person er terrorist, (jf. i samme retning materialesamlingens side 93). der skal, uanset en politisk ytringsfrihed, udvises en vis tilbageholdenhed ved stemplinger af skyld på mennesker, (materialesamlingens side 101). adciterede (den danske forening) har viderebragt annoncen fra dansk folkeparti, hvor den har været synlig og er optrådt ved søgninger, hvorved myndigheder og virksomheder har kunne registrere sagsøgerne i egne systemer og kartoteker, (jf. materialesamlingen side 26 om un special rapporteur on freedom of expression et al). dansk folkeparti valgte at ændre på filformatet medio-november 2013, efter anmodning fra sagsøgernes advokat, hvorefter annoncen på df’s hjemmeside ikke længere kommer frem, når der søges på sagsøgernes navne på google. denne fil-formatering er imidlertid ikke sket på adciteredes (den danske forenings) hjemmeside. - 21 - det gøres gældende, at adciterede (den danske forening) er ansvarlig for at have anbragt df's annonce på adciteredes (foreningens) hjemmeside, hvor den siden er forblevet og stadig fremgik den 28. november 2014, http://www.dendanskeforening.dk/files/files/lov%20om%20dansk%20indfødsret%20%20lfs %20211.pdf, ekstraktens side 204. følgeligt gøres det endvidere gældende, at adciterede (den danske forening) herved har gjort sig medskyldig i mangfoldiggørelse af df's annonce og således bidraget til den skadevirkning og krænkelse sagsøgerne har oplevet, oplever og også fremover vil komme til at opleve i deres private og professionelle tilværelser. det gøres herved gældende at adciterede (den danske forening) udbreder krænkende og fornærmelige ord gennem selve den handling adciterede (foreningen) foretager ved at lægge annoncen ud på adciteredes (foreningens) egen hjemmeside, jf. straffelovens §267. det gøres gældende at udbredte og fornærmelige ord bevidst er egnet til at nedsætte sagsøgernes agtelse i samfundet; hos medborgere, myndigheder og virksomheder sagsøgerne anfægter ikke de sagsøgtes ønske om og ret til at sætte politisk fokus på spørgsmål vedrørende indfødsret, immigration, religion og race, eller at de problemstillinger, som annoncen behandler, kan have en offentlig politisk interesse. det vil heller ikke blive bestridt, at det almindeligvis antages, at ytringsfriheden er noget bredere vedrørende problemstillinger, der påkalder sig offentlig interesse, jfr. hertil (materialesamlingens side 469 og 475). sammenfattende anbringender heroverfor gøres det sammenfattende gældende at det er sket på bekostning af sagsøgerne, der i de nævnte udtalelser sigtes for terrorvirksomhed, der i værste fald kan føre til fængsel på livstid, såfremt sigtelsen var sand. privatpersoner nyder en særlig beskyttelse, jf. materialesamlingens side 484). det er koblingen til terrorisme som sagsøgerne kendes ubeføjet. koblingen vanskeliggør rejser, visa og forringer kraftigt karrieremuligheder i danmark og i udlandet. sigtelsen indebærer, at sagsøgerne for altid vil blive relateret til en mistanke om terror, såfremt diverse søgemaskiner ikke fjerner sammenkoblingen. hertil kommer den potentielle off-line skadevirkning annoncerne må have haft. myndighederne, organisationer og virksomheder kan have taget print og notater af annoncerne til intern registrering og arkivering i fremtidigt sagsbehandlingsøjemed. i den endelige afvejning der skal foretages mellem pdes. emrk art. 10 og pdas. emrk art. 10, stk. 2, emrk art. 8 og straffelovens §267, bør videre, principielle hensyn indgå. såfremt sigtelserne kendes beføjede, vil enkelte politikere frit kunne bruge ord som terrorist eller associerende betegnelser, blot for at fremme en debat, men med betydelige konsekvenser. der er ikke dækning for at antage at en sådan hensigt har været efterstræbelig, hverken da grundlovens §44 formuleredes eller i refereret praksis fra emd. der kræves en erstatning til hver af sagsøgerne på kr. 10.000, der i betragtning af sigtelsens alvorlige karakter må betegnes som symbolsk.". - 22 - sagsøgerne har derudover anført, at sagen er anlagt med rette imod såvel dansk folkeparti som mod partiformand kristian thulesen dahl, idet kristian thulesen dahl gik i medierne og forsvarede annoncen og derved tegnede annoncen og bakkede indholdet op. endvidere har kristian thulesen dahl, som partiformænd plejer, godkendt annoncen, inden den blev bragt den 29. maj 2013. kristian thulesen dahl har derved pådraget sig et selvstændigt ansvar. sagsøgerne har endvidere anført, at de har haft et helt legitimt behov for at rense sig. det kan derfor ikke bebrejdes sagsøgerne, at nogle af dem valgte at gå i medierne. over for den danske forening er det supplerende gjort gældende, at foreningen ikke er et medie, men er en politisk forening, der driver propagandavirksomhed. vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende, at der bør tages hensyn til sagens omfang og karakter, dens kompleksitet, dens tidsmæssige udstrækning og bevisførelsens omfang. der har været 15 sagsøgere, med hvilke der har været betydelig korrespondance og telefonsamtaler. der er registreret et tidsforbrug på 91,5 timer. udgiften til fremstilling af ekstrakt udgør 6.372,60 kr. de sagsøgte, partiformand mf kristian thulesen dahl og dansk folkeparti, har i påstandsdokument af 17. august 2015 anført følgende: "anbringender det gøres indledningsvist gældende, at alene dansk folkeparti er rette sagsøgte, idet annoncen (bilag 1) er indrykket af dansk folkeparti. det gøres gældende, at annoncen ikke er i strid med straffelovens § 267. straffelovens § 267 skal fortolkes i lyset af emrk artikel 10 og tilhørende praksis fra emd, hvor politikere og politiske partiers ytringsfrihed tillægges meget stor betydning. emd har i bl.a. castelles mod spanien (dom af 24. april 2004) udtalt, at mens retten til ytringsfrihed er vigtig for enhver, er den i særdeleshed vigtig for folkevalgte politikere, idet de repræsenterer deres vælgere, henleder opmærksomheden på vælgernes interesser og forsvarer deres interesser. indgrebet i en valgt politikers ytringsfrihed vil derfor blive undergivet en meget intensiv prøvelse ved vurderingen af, om indgrebet er nødvendigt i et demokratisk samfund jf. piermont mod frankring (dom af 27. april 2004, § 76). på samme måde tillægges politiske partiers og politisk aktives ret til ytringsfrihed meget stor betydning jf. incal mod tyrkiet (dom af 9. juni 1998, § 46). annoncen udspringer af og bringes i umiddelbar tilknytning til en omfattende politisk debat, der bl.a. har været ført på folketingets talerstol og vist i landsdækkende tv. debatten drejede sig specifikt om, at folketinget ikke kunne få oplyst navnet på en person, som pet vurderede kunne være til fare for statens sikkerhed. folketinget skulle tage stilling til, om pågældende skulle tildeles statsborgerskab jf. grundlovens § 44, stk. 1. alle oplysninger i annoncen er i forvejen offentligt tilgængelige. anvendelsen af - de mange - navne på enkeltpersoner har i den konkrete sammenhæng været berettiget. - 23 - kristian thulesen dahl (bilag 2) har offentligt understreget, at dansk folkeparti ikke kender identiteten på den statsløse person, som pet har vurderet kan være til fare for statens sikkerhed. dette er også meddelt sagsøgernes advokat forud for sagsanlægget (bilag i), ligesom det fremgår også af en udtalelse på dansk folkepartis hjemmeside (bilag j). sagsøgerne har - på trods af flere opfordringer hertil - ikke dokumenterede konkrete skadevirkninger som følge af annoncen. det bestrides, at der er grundlag for mortifikation, tilkendelse af godtgørelse og – ikke nærmere opgjorte - beløb til bestridelse af omkostningerne ved dommen samt fjernelse af sagsøgernes navne og sammenkædning med terror fra diverse søgemaskiner fra internettet.". de sagsøgte har derudover anført, at sagsøgernes krav om dækning af omkostninger til offentliggørelse af dommen ikke skal tages til følge, allerede fordi sagsøgerne får tilstrækkelig kompensation ved den presseomtale, der vil følge efter afsigelsen af dommen i nærværende sager. vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende, at der bør henses til sagens langvarige forløb, som har medført omfattende udgifter til advokat, at sagsøgerne har valgt at fortsætte sagen, selvom der blev givet afslag på fri proces i sagen mod kristian thulesen dahl. sagsøgte, den danske forening, har i påstandsdokument af 3. august 2015 anført følgende: "anbringender: adcitationsadcitationssagsøgtes (den danske forenings) (gen)offentliggørelse af annoncen implicerer intet andet end en faktuelt korrekt beskrivelse af, hvad der har stået i lovtidende, samt dansk folkepartis sagligt velbegrundede kommentar til den i lovtidende bragte indfødsretslov, hvilken kommentar ikke retter sig imod en ud fra annoncen konkret identificerbar person. gengivelsen af navnene i annoncen var ikke uberettiget, så vidt som at navnene faktisk fremgik af den indfødsretslov, der påkaldte sig den diskussion, annoncen var en del af. adcitationsadcitationssagsøgtes (den danske forenings) citering angår en annonce, som et politisk parti også i egenskab af interesseorganisation lovligt kunne offentliggøre. adcitationssagsøgtes (den danske forenings) påklagede indlæg på hjemmesiden implicerede en eksakt gengivelse af en annonce, som allerede i forinden var ”givet til pris” for offentligheden (i maskinelt læsbar form), hvilket allerede derfor er straffrit, jf. også vagn greve m.fl., kommenteret straffelov, speciel del, 10. udg. s. 478 f. adcitationssagsøgtes (den danske forenings) offentliggørelse af annoncen var berettiget i kraft af dens aktualitetsværdi, den løbende offentlige debat om annoncen og det berørte emnes betydning for landets sikkerhed. der var en almeninteresse i, at den offentlige diskussion om annoncen fandt sted på grundlag af det, der faktisk stod i den, og ikke ud fra tvivlsomme gengivelser af den. - 24 - adcitationssagsøgtes (den danske forenings) (gen)offentliggørelse af annoncen implicerer ingen konkret injuriering af de konkrete sagsøgere, og adcitationssagsøgte var i øvrigt ikke opmærksom på, at navnene i offentliggørelsen var søgbare på internettet. det er lige så meningsløst at påtale annoncen uden i den konkret at være koblet til den i annoncen omtalte sikkerhedstrussel, som det f.eks. ville være, om en beboer i en bestemt by kunne injuriesagsøge den, som måtte offentliggøre navnene på beboerne i byen med angivelse af, at der iblandt dem er kriminelle. adcitationssagsøgte (den danske forening) mangler det for strafbarheden nødvendige forsæt til at krænke de konkrete sagsøgere, jf. det lige anførte. sagsøgernes søgsmål udgør i realiteten et forsøg på at amputere den frie debat, som er selve akslen i et politisk demokrati, hvorfor sagsøgers påstande allerede af den grund ikke kan nyde fremme. det falder inden for den journalistiske frihed, som i relation til straffelovens injurieregler gælder for redaktionen af en hjemmeside som den foreliggende, hvis formål mht. informering af offentligheden er det samme som de almindelige mediers, at gengive annoncen som grundlag for en meningsfuld politisk debat om annoncen og dens ærinde (jf. herved vagn greve m.fl., kommenteret straffelov, speciel del, 10. udgave s. 491). adcitationssagsøgte (den danske forening) har som led i sin virksomhed som massemedie, gennem hvilket der drives journalistik, ud fra den forståelse af straffeloven, som den europæiske menneskerettighedskonvention, artikel 10 (jf. loven om konventionens implementering i dansk ret) tilsiger, en vidtgående frihed til at bringe stof, som er relevant for den politiske debat, herunder i særlig grad til at citere relevant materiale. jf. herved straffelovens § 269 og jon fridrik kjølbro, den europæiske menneskerettighedskonvention - for praktikere