(2003)496 endelig) blev europa- parlamentets ændringsforslag 15 afvist. i begrundelsen hedder det bl.a.: ”4. kommissionens udtalelse om europa-parlamentets ændringsforslag … 4.2. ændringsforslag, som kommissionen har afvist … ændringsforslag 15 fjerner sætningen om, at domstolene kan trække kompensation i henhold til forordningen fra den skadeserstatning, de tilkender. den sætning bør bibe- holdes, fordi den giver domstolene mulighed for at undgå at forpligte luftfartsselskaber- ne til at betale dobbelt erstatning (dels den erstatning, domstolene træffer afgørelse om, dels den kompensation, luftfartsselskaberne har pligt til at yde efter forordningsforsla- get). sted i forslaget: artikel 12, stk. 1.” herefter fik artikel 12, stk. 1, i den vedtagne forordning følgende ordlyd: ”denne forordning indskrænker på ingen måde en passagers ret til yderligere kompen- sation. kompensation i henhold til denne forordning kan fratrækkes en sådan yderligere kompensation” pakkerejseloven folketinget vedtog den 19. december 2017 lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrange- menter (lov nr. 1666 af 26. december 2017). loven gennemfører dele af europa-parlamentets og rådets direktiv 2015/2302/eu af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rej- searrangementer mv. loven træder i kraft den 1. juli 2018 og ophæver samtidig lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser. lovens § 31 har følgende ordlyd: - 4 - ”ret til erstatning eller forholdsmæssigt afslag efter denne lov har ikke betydning for den rejsendes rettigheder efter eu-forordninger om passagerrettigheder og erstatnings- ansvar ved passagertransport og efter internationale konventioner, jf. dog stk. 2. stk. 2. har den rejsende opnået erstatning eller forholdsmæssigt afslag efter de forord- ninger og internationale konventioner, der er nævnt i stk. 1, fratrækkes det modtagne beløb erstatningen eller det forholdsmæssige afslag, som gives efter denne lov.” i bemærkningerne til § 31 hedder det i lovforslaget bl.a. (folketingstidende 2017-18, tillæg a, lovforslag nr. l 33 af 4. oktober 2017, s. 117): ”til § 31 … de forordninger, som omfattes af forslaget, er i overensstemmelse med direktivet for- ordning (
- ef)nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensati- on og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser m.v. forordningen fastsætter en række minimumsrettigheder for luftfart- passagerer ved boardingafvisning mod passagerens vilje, aflysning af flyafgang og for- sinkelse af flyafgange. … det foreslås i stk. 2, at hvis den rejsende har opnået erstatning eller forholdsmæssigt af- slag efter de nævnte forordninger eller internationale konventioner i det foreslåede stk. 1, fratrækkes det modtagne beløb i erstatningen eller det forholdsmæssige afslag, som gives efter denne lov. bestemmelsen skal sikre, at en rejsende ikke opnår overkompensation. dette er i over- ensstemmelse med dansk rets almindelige principper, hvorefter et lidt tab erstattes fuldt ud, men ikke yderligere. den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til den gældende pakkerejselov.” i eu-domstolens dom af 19. november 2009 i de forenede sager c-402/07 og c-432/07, der bl.a. vedrørte retten til kompensation ved flyforsinkelse efter forordning nr. 261/2004, hedder det bl.a.: ”51 der erindres i denne forbindelse om, at forordning nr. 261/2004 har til formål at godtgøre skaderne på en standardiseret og umiddelbar måde gennem forskellige former for indgriben, som er undergivet regler vedrørende boardingafvisning, af- lysning og lange forsinkelser i forbindelse med en flyafgang (jf. i denne retning dommen i sagen iata og elfaa, præmis 43). 52 gennem denne indgriben har forordning nr. 261/2004 bl.a. til formål at afhjælpe de skader for passagererne, der består i et tab af tid, som i betragtning af sin uigenkaldelige karakter kun kan godtgøres med en kompensation.” - 5 - højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om det transporterende luftfartsselskab thomas cook airlines scandinavia a/s i forbindelse med udbetaling af 600 euro til hver af de indstævnte passagerer som kompensa- tion for en flyforsinkelse var berettiget til at fratrække et beløb på 686 kr., som hver af passa- gererne havde modtaget som kompensation fra rejsearrangøren spies a/s i anledning af samme flyforsinkelse. thomas cook airlines udbetalte kompensationen i medfør af reglerne i forordning (
- ef)nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation til passagerer ved bl.a. lange flyforsinkelser, mens udbetalingen fra spies skete i medfør af reglerne i pakkerej- seloven. det følger af artikel 5 i forordning nr. 261/2004, således som bestemmelsen er blevet fortolket af eu-domstolen, at passagerer, der som følge af en forsinket flyafgang lider et tab af tid på tre timer eller mere, har ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab med de beløb, som fremgår af artikel 7. som anført af landsretten, følger det af forordningens artikel 3, stk. 6, at forordningen ikke påvirker passagerrettigheder i henhold til rådets direktiv 90/314/eøf om pakkerejser mv. i forordningens artikel 12, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at forordningen på ingen måde ind- skrænker en passagers ret til yderligere kompensation. det fremgår imidlertid af 2. pkt., at kompensationen kan ”fratrækkes en sådan yderligere kompensation.” som anført af landsret- ten følger det af eu-domstolens dom af 13. oktober 2011 i sag c-83/10, præmis 46, at begre- bet ”yderligere kompensation” skal fortolkes således, at det giver den nationale domstol mu- lighed for at tilkende erstatning på grundlag af montrealkonventionen (om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring) eller nationale regler for skade, herunder ik- ke-økonomisk skade, som følge af misligholdelse af en kontrakt om lufttransport. det fremgår af forordningens tilblivelse, at artikel 12, stk. 1, 2. pkt., har til formål at give domstolene ”mulighed for at undgå at forpligte luftfartsselskaberne til at betale dobbelt erstat- ning (dels den erstatning, domstolene træffer afgørelse om, dels den kompensation, luftfarts- selskaberne har pligt til at yde efter forordningsforslaget)”, jf. pkt. 4.2 i eu-kommissionens udtalelse af 11. august 2003 (kom