højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt tirsdag den

1. oktober 2012 sag 53/2012 a (advokat john lademann) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat david auken) og sag 54/2012 b (advokat john lademann) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat david auken) og sag 55/2012 a (advokat john lademann) mod skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat david auken) der er under forberedelsen for højesteret af disse sager rejst spørgsmål om, hvorvidt der skal stilles præjudicielle spørgsmål til eu-domstolen. - 2 - i påkendelsen har deltaget tre dommere: poul søgaard, jens peter christensen og michael rekling. appellanterne, a og b, har anmodet om, at eu-domstolen forelægges følgende spørgsmål: ”1) må elementer fra tidligere gældende lovgivning indgå i beregningen af residual- afgiften, eller skal alene gældende lovgivning indgå ved fastsættelsen af residualafgiften for en bil? 1a) hvis svaret er ja – må dette så hindre importen til danmark af tilsvarende varer fra andre eu-lande uden, at det anses som handelshindring i forhold til euf-traktatens art. 110 (tidligere 90 tef)? 2) er en afgiftslovgivning eller en fortolkning af pågældende lovgivning, der i praksis medfører, at en fabriksny bil er betydelig billigere end en identisk brugt bil, der impor- teres fra et andet eu-land i overensstemmelse med art. 110 i euf-traktaten?” indstævnte, skatteministeriet, har protesteret imod, at der forelægges spørgsmål for eu-dom- stolen. anbringender appellanterne har til støtte for anmodningen om forelæggelse af spørgsmålene navnlig anført, at det følger af praksis fra eu-domstolen, at den registreringsafgift, der opkræves ved import af en brugt bil ikke må overstige residualafgiften i indenlandske biler. hvis beregningen af registreringsafgift for en brugt, importeret bil i henhold til lov nr. 265 af
2. april 2008 ind- drager den historiske nypris for bilen (handelsprisen inklusiv registreringsafgift for en ny bil på det tidspunkt, da den brugte bil, der skal afgiftsberigtiges første gang, blev registreret eller taget i brug), så kan dette medføre, at den brugte bil afgiftsbelastes med over det dobbelte i registreringsafgift sammenlignet med, hvad der bliver opkrævet for en fabriksny bil på det tidspunkt, da den brugte, importerede bil afgiftsberigtiges i danmark. et beregningselement fra historisk lovgivning får altafgørende betydning for beregningen efter gældende lovgiv- ning, idet der tages udgangspunkt i den høje historiske nypris, som følger af de høje historiske afgifter. residualafgiften er til enhver tid udelukkende afhængig af gældende afgiftslovgiv- ning, og residualafgiften følger med op og ned afhængig af den aktuelt gældende afgifts- lovgivning på importtidspunktet. eu-domstolen har ikke direkte taget stilling til, hvilken be- tydning ændringer i nybilsafgifter har for residualafgiften i tilsvarende brugte biler. sagen er - 3 - principiel, idet beregningsmetoden er anvendt af skat med virkning fra den
3. april 2007 i en lang række tilsvarende sager. skatteministeriet har til støtte for, at der ikke skal ske forelæggelse navnlig anført, at der ikke er tvivl om forståelsen af teuf art. 110 som fortolket i eu-domstolens faste praksis i rela- tion til medlemsstaternes lovgivning om registreringsafgift af brugte biler, der indføres fra andre eu-lande. eu-domstolen har i en række domme fastslået residualafgiftsprincippet. det følger af eu-domstolens praksis, at dette princip indebærer, at afgiften på importerede brugte biler ikke må være højere end den residualafgift, der er indeholdt i tilsvarende brugte biler, som allerede er indregistreret i importlandet. det fremgår af eu-domstolens praksis, at der ved vurderingen af, om der foreligger en diskriminerende forskelsbehandling af importerede brugte biler, skal foretages en sammenligning med tilsvarende brugte biler i indlandet. det følger af eu-domstolens afgørelse i de forenede sager c-290/05 og c-333/05 nádasdi og németh, at en sammenligning efter art. 110 mellem brugte biler, der i sin tid er indregistreret og afgiftsberigtiget som nye i en anden medlemsstat henholdsvis før en ændring af import- landets registreringsafgiftslovgivning og efter ændring af denne lovgivning, ikke er relevant. såfremt højesteret måtte beslutte at tage appellanternes forelæggelsesbegæring til følge, kan skatteministeriet ikke tilslutte sig appellanternes forslag til formulering af de eventuelle spørgsmål. højesterets begrundelse og resultat på det foreliggende grundlag finder højesteret, at der i forhold til de indbragte sager ikke er tvivl om forståelsen af teuf art. 110, som på nuværende tidspunkt nødvendiggør forelæggel- se for eu-domstolen af de foreslåede spørgsmål. det bemærkes herved, at spørgsmålet om, hvorvidt forståelsen af teuf art. 110 giver anled- ning til tvivl i forhold til visse af de spørgsmål, som de foreliggende sager måtte rejse, har en meget nær sammenhæng med vurderingen af det danske retsgrundlag og administrationen heraf. højesteret finder herefter, at endelig stillingtagen til, om der skal ske forelæggelse af spørgsmål for eu-domstolen, først bør ske i forbindelse med, at sagen hovedforhandles. højesteret tager derfor ikke anmodningen om forelæggelse for eu-domstolen til følge. - 4 - thi bestemmes: anmodningen fra a og fra b om forelæggelse af spørgsmål for eu-domstolen tages ikke til følge.