- mah udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ dom afsagt den 20. november 2017 f-3-16 hk post og kommunikation smf 1) a (advokat jacob goldschmidt) 2) b (advokat jacob goldschmidt) 3) c (

§§ 10-12 samt 20-24.

kol- lektiv overtrædelse af § 10 behandles af tjenestemandsretten i medfør af tjenestemands- lovens § 53, stk.

…
pensionsforhold statstjenestemænd, der overgår til ansættelse i postgiro bank a/s på tjenestemandslig- nende vilkår, samt de til virksomheden udlånte statstjenestemænd bevarer retten til pen- sion efter tjenestemandspensionsloven og fortsætter pensionsoptjeningen efter denne lov. …” der blev den
marts 1991 indgået aftale mellem den daværende regering og socialdemo- kratiet angående postgiros fremtidige status. følgende fremgår bl.a. af aftalen: ”i. indledning -5- regeringen og socialdemokratiet er enige om at ændre postgiro’s konkurrencemæssige situation ved at omdanne statsvirksomheden til et aktieselskab, omfattet af bank- og spa- rekasseloven. baggrunden for og formålet med denne ændring samt vilkår og retningsli- nier for ændringen og gennemførelsen fremgår af det efterfølgende. … iii. ramme for postgiro’s fremtidige virksomhed en udvidelse af postgiro’s forretningsområde vil mest hensigtsmæssigt kunne ske ved, at postgiro omdannes til et aktieselskab omfattet af bank- og sparekasseloven. iv. omdannelse af statsvirksomhed postgiro til aktieselskab under bank- og sparekasse- lovgivningen med navnet girobank a/s … g) personaleforhold der tilbydes de tjenestemænd, der ved selskabets overtagelse af den af statsvirksomhe- den postgiro udførte virksomhed gør tjeneste i postgiro, overgang til ansættelse i selska- bet på vilkår, der fastsættes med udgangspunkt i de regler, som er gældende for statens tjenestemænd, og efter forhandling med de relevante faglige organisationer. …” der blev den
marts 1991 sendt enslydende breve ud til tjenestemændene i postgiro angå- ende omdannelsen til aktieselskab. følgende fremgår bl.a. heraf: ”… hvilke konsekvenser får det for tjenestemændene? løn- og ansættelsesvilkår for ansættelse i girobank a/s er aftalt med statsansattes kartel (stk) sammen med dpf, dpgf, hk og sid, idet der er indgået overenskomst med de 4 fagforeninger om løn- og ansættelsesvilkår for alle nuværende og fremtidige medarbejde- re. ansættelsestilbud til tjenestemændene samtlige tjenestemænd tilbydes ansættelse i girobank a/s i deres nuværende stilling og i henhold til den nye overenskomst. der er i den nye overenskomst fastsat en række overgangsbestemmelser for nuværende tjenestemænd, som sikrer dig ansættelse på tjenestemandslignende vilkår. ansættelsen på tjenestemandslignende vilkår indebærer, at du sikres uændrede og på nogle punkter endda forbedrede løn- og ansættelsesvilkår. dette betyder blandt andet, at du - bevarer retten til statstjenestemandspension og fortsætter optjening af pensionsalder også for ansættelsestiden i girobank a/s, - bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn efter tjenestemandsloven, - som minimum bevarer dit nuværende lønforløb -6- - bevarer adgangen til at avancere, - bevarer de nuværende særlige beskyttelsesregler i forbindelse med sygdom og discipli- nærforseelser, - får del i alle fremtidige forbedringer i løn- og ansættelsesvilkår i girobank a/s, herun- der gruppevise og individuelle omklassiciceringer samt personlige tillæg m.v., - får en ekstra uges ferie ved 25, 40 og 50 års jubilæum, - får forhøjet jubilæumsgratiale (10% af årslønnen ved både 25,40 og 50 års jubilæum), - får mulighed for at købe medarbejderaktier til favørkurs, - er ulykkesforsikret under transport til og fra arbejde, - er omfattet af en arbejdsgiverbetalt gruppelivsforsikring. de særlige overgangsbestemmelser, som sikrer de nuværende tjenestemænd ansættelse på tjenestemandslignende vilkår, fremgår af vedlagte rammeaftale mellem dansk post- og giroforening, dansk postforbund og p&t.” folketinget vedtog efterfølgende lov om girobank a/s, som trådte i kraft den
juni
følgende fremgår af selve lovforslaget fremsat den
april 1991 og bemærkningerne hertil: ”§2 … stk.
selskabet indtræder i samtlige statsvirksomheden postgiros rettigheder og forplig- telser. … §
for statstjenestemænd i statsvirksomheden postgiro, som ved stiftelsen af aktiesel- skabet eller på et tidspunkt indtil 2 år derefter overgår fra staten til ansættelse hos giro- bank a/s, såvel som for statstjenestemænd, der frivilligt lader sig udlåne til girobank a/s, afholder staten udgifter til pension efter tjenestemandspensionsloven. selskabet ind- betaler løbende pensionsbidrag til staten for det tidsrum, hvor den ansatte optjener pen- sionsalder i selskabet. stk.
pensionsbidragets størrelse fastsættes af finansministeren. … bemærkninger til lovforslaget almindelige bemærkninger … der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at det eksisterende personales ret- tigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse med overgangen til det nye selskab. der har derfor været ført forhandlinger med statsansattes kartel, dansk post- og giro- forening, dansk postforbund, handels- og kontorfunktionærernes forbund i danmark og specialarbejderforbundet i danmark om løn- og ansættelsesvilkår for såvel nuværen- de som kommende medarbejdere beskæftiget på områder, der er grænsedraget til de på- gældende organisationer. forhandlingerne har resulteret i, at der den
februar 1991 er indgået såvel hovedafta- le som overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår med statsansattes kartel på vegne af de 4 nævnte organisationer som tilsammen har forhandlings- og aftaleret for 2830 med- arbejdere ud af postgiro’s i alt 2960 medarbejdere. i overenskomsten er fastsat særlige overgangsbestemmelser som sikrer såvel nuværen- de tjenestemænd som overenskomstansatte mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår. … bemærkninger til de enkelte bestemmelser -7- … til § 7 i statsvirksomheden postgiro er for tiden ansat ca. 1570 statstjenestemænd. overførsel af statstjenestemænd fra statsvirksomheden til girobank a/s forudsættes at ske på grundlag af et tilbud til den enkelte medarbejder. tilbuddet baseres på den med statsansattes kartel indgåede overenskomst og de heri indeholdte overgangsbestemmelser, som sikrer de berørte tjenestemænd mod forringel- ser i løn- og ansættelsesvilkår. tilbud til tjenestemænd om ansættelse i girobank a/s vil således ske med bevarelse af følgende løn- og ansættelsesvilkår: … * ansatte bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn, jf. tjenestemandslovens §
heri indgår også tjenestemandens pligter som anført i tjenestemandslovens §
… statstjenestemænd, der overgår til ansættelse i girobank a/s bevarer ret til pension ef- ter tjenestemandspensionsloven og kan fortsætte pensionsoptjeningen efter denne lov. selskabet indbetaler løbende til staten pensionsbidrag for den pensionsalder, der optjenes under beskæftigelsen i selskabet. pensionsbidraget fastsættes af finansministeren. … accept af ansættelsestilbuddet vil indebære, at de pågældende bringer deres ansættelse som statstjenestemænd til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til girobank a/s. …” fusionen til bg bank a/s i 1995 fusionerede girobank a/s med sparekassen bikuben a/s, som herefter fortsatte under navnet bg bank a/s. der blev i den forbindelse den
december 1995 indgået aftale mellem statsansattes kartel og sparekassen bikuben a/s og girobank a/s (i aftalen samlet benævnt bg bank). følgende fremgår bl.a. af aftalen: ”i forbindelse med den planlagte fusion mellem sparekassen bikuben og girobank er parterne enige om: at bg bank som en individuel uopsigelig rettighed over for de pr.
oktober 1995 i giro- bank ansatte tidligere tjenestemænd garanterer følgende:
de tidligere tjenestemænd bevarer uanset deres fremtidige overenskomstforhold den hidtidige ret til rådighedsløn m.v. efter bestemmelser

§ 32. retten bevares, sålænge de pågældende er ansat indenfor det i stk.

2 definerede an- sættelsesområde. …

ansættelsesområdet, jf. tjenestemandslovens § 12, er for de tidligere tjenestemænd de- fineret som bg bank med tilhørende datterselskaber, jf. aktieselskabslovens § 2, samt sdc a/s. … -8-
såfremt de tidligere tjenestemænds stilling nedlægges som følge af arbejdsmangel eller ændringer i virksomhedens organisation og arbejdsform, er de pågældende forpligtet til at lade sig ansætte i en anden passende stilling indenfor ansættelsesområdet.
såfremt der ikke kan anvises en anden passende stilling, afskediges de pågældende med rådighedsløn, dvs. fuld løn i 3 år og efterfølgende tjenestemandspension, såfremt be- tingelserne herfor er opfyldt.
i rådighedslønsperioden er de pågældende forpligtet til at lade sig genansætte, såfremt der kan anvises en passende stilling indenfor ansættelsesområdet. ved en sådan genan- sættelse indtræder den pågældende i de rettigheder og pligter, der følger af denne aftale. nægter den pågældende at genindtræde i den anviste stilling, bortfalder retten til rådig- hedsløb og utilregnelighedspension. tjenestemandspensionen ændres i givet fald til op- sat pension. at bg bank oplyser de tidligere tjenestemænd om, at de bevarer retten til tjenestemands- pension i henhold til tekstanmærkning på finansloven og den mellem staten og girobank a/s indgåede aftale, idet staten indestår for denne forpligtelse. …” der blev den
januar 1996 fra sparekassen bikuben a/s og girobank a/s sendt enslyden- de breve ud til medarbejderne ansat på tjenestemandslignende vilkår angående fusionen. følgende fremgår bl.a. heraf: ”som følge af den forestående fusion mellem sparekassen bikuben og girobank, skal vi hermed meddele dig, at du, uanset de fremtidige overenskomstmæssige vilkår i den nye bank, vil bevare din hidtidige ret til rådighedsløn m.v. efter bestemmelser

§ 32

. din ret hertil vil ikke blive opsagt over for dig, og du er således sikret denne rettighed sålænge du er ansat i den nye bank eller tilhørende datterselskaber (jf. aktieselskabslo- vens § 2), eller sdc a/s. det gældende ansættelsesområde (jf. tjenestemandslovens § 12) er samtidigt nu defineret som bg bank med tilhørende datterselskaber (jf. aktieselskabsloves § 2) samt sdc a/s, idet bg bank som hidtil, ved eventuel forflyttelse vil tilstræbe, at dette ikke sker over længere afstande. skulle din stilling blive nedlagt som følge af arbejdsmangel eller ændringer i virksomhe- dens organisation og arbejdsform, er du derfor forpligtet til at lade dig ansætte i en anden passende stilling inden for ansættelsesområdet. kan der ikke anvises dig en anden pas- sende stilling, vil du med den hermed givne garanti være berettiget til rådighedsløn i 3 år og efterfølgende tjenestemandspension, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. …” -9- der blev i marts 1997 fra bg bank a/s sendt enslydende breve ud til medarbejderne ansat på tjenestemandslignende vilkår angående overgangen til sparekasseoverenskomsten med virkning fra

april
det fremgår heraf bl.a.: ”du bevarer retten til rådighedsløn m.v. efter bestemmelser svarende til tjenestemands- loven, hvilket er garanteret dig i særligt brev fra henrik thufason og bjarne wind af den
januar 1996.” fusionen til danske bank a/s bg bank a/s blev i 2001 fusioneret ind i danske bank a/s med sidstnævnte som det fortsæt- tende selskab. der blev den
marts 2001 indgået aftale mellem danske bank a/s og bran- cheafdelingen post danmark, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”som følge af den forestående fusion mellem realdanmark, bg bank og danske bank, har danske bank indgået denne aftale med brancheafdelingen post danmark om, at de tidligere tjenestemænd, uanset de fremtidige overenskomstmæssige vilkår, som en indi- viduel uopsigelig rettighed vil bevare deres hidtidige ret til rådighedsløn m.v. efter be- stemmelser

§ 32

. … de tidligere tjenestemænds fremtidige ansættelsesområde omfatter som udgangspunkt alene det område, som de indplaceres i. ansættelsesområdet omfatter derfor ikke hele danske bank koncernen. … udover i tilfælde af virksomhedsoverdragelser (jf. lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelser) kan danske bank ændre den pågældendes ansættelsesområ- de, såfremt det ansættelsesområde, inden for hvilket den pågældende er beskæftiget af organisatorisk flyttes til et andet ansættelsesområde. herudover er den pågældende ikke forpligtet til at tåle forflyttelse til andet ansættelsesområde. ved frivillig forflyttelse til andet ansættelsesområde bevares retten til rådighedsløn m.v. danske bank vil ved eventuel forflyttelse som hidtil tilstræbe, at dette ikke sker over længere afstande. skulle den ansattes stilling blive nedlagt som følge af arbejdsmangel eller ændringer i områdets organisation og arbejdsform, er den ansatte forpligtet til at lade sig ansætte i en anden passende stilling inden for ansættelsesområdet. kan der ikke anvises en anden passende stilling inden for ansættelsesområdet, vil den ansatte med den hermed givne garanti være berettiget til rådighedsløn i 3 år og efterføl- gende tjenestemandspension, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. i en eventuel rådighedslønsperiode vil den tidligere ansatte være forpligtet til at lade sig genansætte, såfremt der kan anvises en passende stilling indenfor det ansættelsesområde, - 10 - som den pågældende havde på afskedigelsestidspunktet. ved en sådan genansættelse vil nærværende garanti fortsat være gældende. nægtes genindtræde i rådighedslønsperio- den, vil fortsat ret til rådighedsløn og utilregnelighedspension bortfalde, således at op- tjent tjenestemandspension ændres til opsat pension. … danske bank oplyser de tidligere tjenestemænd om, at retten til tjenestemandspension bevares i henhold til tekstanmærkning på finansloven og aftale indgået mellem real- danmark/bg bank og staten. ifølge denne aftale er det sikret, at retten til tjenestemands- pension, herunder ret til fortsat optjening af pensionsalder og pensionsværdi, bevares ved ansættelse indenfor de ovennævnte ansættelsesområder. … danske bank orienterer de berørte medarbejdere om, at de i overensstemmelse med det her anførte bevarer deres ret til rådighedsløn m.v. som en individuel uopsigelig ret- tighed, og som derfor træder i stedet for garantibrev fra januar 1996 med senere ændrin- ger.” følgende fremgår bl.a. af protokollat af 2. april 2001 mellem danske bank og brancheafde- lingen post danmark: ”… parterne er enige om, at der herved ikke sker nogen indskrænkning af de ansattes indivi- duelle rettigheder i henhold til den af bg bank over for dem tidligere meddelte garanti af januar 1996 (med senere ændringer). danske bank kan derfor ikke, under en eventuel retssag mellem danske bank og en eller flere af de medarbejdere, som er omfattet af ga- rantien, gøre gældende, som støtte for påstand om frifindelse for de under sagen rejste krav, at den ”nye” garanti har afløst garantien fra januar 1996.” der blev den 28. april 2001 sendt enslydende breve ud til medarbejderne ansat på tjeneste- mandslignende vilkår, hvoraf bl.a. fremgår: ”som følge af fusionen mellem realdanmark, bg bank og danske bank, er du med virk- ning fra den 28. marts 2001 ansat i danske bank koncernen. i den forbindelse er der indgået vedlagte aftale med brancheafdelingen om de særligere ansættelsesvilkår for medarbejdere ansat på tjenestemandslignende vilkår. som det fremgår af aftalen, bevarer du uændret din individuelle uopsigelige ret til tjene- stemandspension og rådighedsløn efter bestemmelser

§ 32

. … bliver din stilling på et tidspunkt nedlagt som følge af arbejdsmangel eller ændringer i dit områdes organisation og arbejdsform, vil banken forsøge at omplacere dig til en an- den passende stilling indenfor dit ansættelsesområde. - 11 - hvis det ikke er muligt at omplacere indenfor dit ansættelsesområde, kan banken hvis muligt tilbyde dig en anden passende stilling i et andet af ovennævnte definerede ansæt- telsesområder. har det ikke været muligt at omplacere til en anden stilling i banken, vil du blive afske- diget med ret til rådighedsløn i 3 år og efterfølgende tjenestemandspension, såfremt be- tingelserne herfor er opfyldt. …” aldersgrænse for modtagelse af rådighedsløn for tjenestemænd i staten det har i perioden fra 1990 og frem varieret, om der har været en aldersgrænse for modtagel- se af rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32, ligesom aldersgrænsen har været forskellig over årene. på tidspunktet for omdannelsen fra postgiro til girobank a/s var der ikke nogen alders- grænse for modtagelse af rådighedsløn. der blev ved l 1991-06-06 nr. 382 indført en aldersgrænse på 67 år svarende til den alminde- lige pensionsalder på det tidspunkt. da pensionsalderen blev sat ned til 65 år, blev alders- grænsen i tjenestemandslovens § 32 på tilsvarende vis sat ned til 65 år ved l-1999-06-02 nr.

bestemmelsen blev siden ændret ved l 2006-12-20 nr. 1587, hvor ”er fyldt 65 år” blev er- stattet af ”har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension”. folkepensionsal- deren har imidlertid siden uændret været 65 år. eu-domstolen afsagde den
september 2013 dom i sag c-546/11 (toftgaard-dommen) vedrørende aldersgrænsen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, hvor det blev slået fast, at beskæftigelsesdirektivets artikel 2 og artikel 6, stk. 1, er til hinder for en national bestemmel- se, hvorefter en tjenestemand, der har nået den alder, hvor han kan modtage alderdomspen- sion, alene af den grund ikke har ret til den rådighedsløn, som er beregnet til de tjeneste- mænd, der afskediges som følge af nedlæggelsen af deres stillinger. - 12 - moderniseringsstyrelsen udarbejdede som følge heraf den
december 2013 ”retningslinjer for ydelse af rådighedsløn til tjenestemænd, der har nået folkepensionsalderen”, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”…
det er moderniseringsstyrelsens vurdering, at dommen indebærer, at tjenestemands- lovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke længere har nogen selvstændig betydning.
moderniseringsstyrelsen anbefaler, at ministerier og styrelser behandler sager om an- vendelsen af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, efter nedenstående retningslinjer. …
der ydes rådighedsløn til tjenestemænd, der afskediges på grund af stillingsnedlæg- gelse, selv om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der efter andre regler ikke ydes rådighedsløn. …” ved l 2016-12-13 nr. 1551 med ikrafttræden
januar 2017 blev bestemmelsen om alders- grænsen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2 ophævet. statens administrations afslag på pension statens administration gav ved brev af
januar 2016 a afslag på pension. følgende frem- går bl.a. af afslaget: ”statens administration har modtaget din pensionssag fra danske bank, med anmod- ning om pensionsudbetaling fra den
februar
vi kan imidlertid ikke anerkende pensionsudbetalingen fra
februar 2016, idet statens administration mener, at du er berettiget til rådighedsløn i 3 år. baggrunden for vores afgørelse er eu-domstolens afgørelse af
september 2013, om udbetaling af rådighedsløn til fratrådte tjenestemænd. det fremgår af dommen, at det er i strid med beskæftigelsesdirektivet at afskære retten til rådighedsløn efter tjenestemandsloven alene af den grund, at tjenestemanden har nået folkepensionsalderen. statens administration mener derfor først du er berettiget til pension efter udgangen af rådighedslønsperioden på 3 år, det vil sige fra december
du bør derfor kontakte danske bank, med anmodning om udbetaling af din rådigheds- løn fra
februar 2016 til
november 2016.” - 13 - der er efterfølgende indgået aftale om udbetaling af pension med forbehold om tilbagesøg- ning, såfremt det ved en retssag bliver slået fast, at der er ret til rådighedsløn udover det fyldte
år. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af a, b, c, birgitte munksgaard, isa rogild, bent je- spersen og conny puggaard. a har forklaret bl.a., at hun under ansættelsen var beskæftiget med mange forskellige slags opgaver. hun arbejdede til sidst i ansættelsesforholdet med mastercard til erhvervsdrivende. hun var ansat som tjenestemand i postgiro, da det i 1991 blev omdannet til girobank a/s, hvor hun fortsatte ansættelsen på tjenestemandslignende vilkår. der blev holdt nogle orien- teringsmøder herom, som hun deltog i, ligesom hun modtog nogle breve. hun fik den opfat- telse, at der ikke ville ske nogen ændringer i forhold til hendes vilkår som tjenestemand i sta- ten, når hun overgik til at være ansat på tjenestemandslignende vilkår i aktieselskabet. ved fusionen til bg bank a/s fik hun ikke andet materiale end det, der er fremlagt i sagen. hun kan ikke huske, om hun deltog i informationsmøder. hun blev ikke oplyst om, at der ville ske nogen ændringer i forhold til de tjenestemandslignende vilkår. hun kan ikke huske, om hun deltog i orienteringsmøder, da bg bank a/s blev fusioneret ind i danske bank a/s. hun blev ikke oplyst om, at hun ville miste nogle rettigheder i forhold til sin ansættelse på tjenestemandslignende vilkår, og hun havde fortsat opfattelsen af, at hun var ansat på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i staten. hun har ikke søgt noget nyt arbejde efter afskedigelsen fra danske bank. b har forklaret bl.a., at hun under ansættelsen var beskæftiget med mange forskellige slags opgaver. hun arbejdede til sidst i ansættelsesforholdet med inden- og udenlandske checks. - 14 - hun var ansat som tjenestemand i postgiro, da det i 1991 blev omdannet til girobank a/s, hvor hun fortsatte ansættelsen på tjenestemandslignende vilkår. hun var forinden med til en række møder, hvor det meste handlede om, hvorvidt de ansatte forblev tjenestemænd. hun husker specielt et informationsmøde, hvor både fagforeningen og ledelsen var til stede, hvor der blev spurgt meget intenst ind til, hvad de tjenestemandslignende vilkår indebar, og her- under navnlig om de ansatte bevarede deres rådighedsløn på samme vilkår. det blev be- kræftet af både ledelsen og fagforeningen, at der ikke ville ske ændringer, og hun fik det ind- tryk, at hun ved overgangen til tjenestemandslignende vilkår bevarede de samme rettighe- der angående rådighedsløn, som hun tidligere havde som tjenestemand ansat i staten. der blev ikke nævnt noget om ændring af rettighederne ved fusionerne i 1995 og
det var i 1991 i forbindelse med overgangen til tjenestemandslignende vilkår, at rettighederne primært blev drøftet med og blandt de ansatte. hun har ikke søgt nyt arbejde efter opsigelsen hos danske bank. c har forklaret bl.a., at han er uddannet maskinmester og har arbejdet med bygninger og teknik siden sin ansættelse hos postgiro og frem til afskedigelsen i danske bank. ved fusionen med danske bank blev det bekræftet af ledelsen i brev og ved et orienterings- møde, at der ikke skete ændringer i de tjenestemandslignende vilkår. det blev på intet tids- punkt sagt, at overgangen til danske bank ville betyde, at de ansatte ville få andre vilkår end tjenestemændene i staten. han har ikke søgt nyt arbejde efter opsigelsen hos danske bank. birgitte munksgaard har forklaret bl.a., at hun var formand for dansk post & giroforening fra 1985 til
fagforeningen repræsenterede før 1991 de tjenestemænd på posthusene, der udførte administrativt arbejde og havde medarbejdere i både post- og giroafdelingen. hk repræsenterede de overenskomstansatte, der udførte lignende arbejde. - 15 - det var hele giro-delen, der blev flyttet over i girobank a/s i 1991, og hun stod i den forbin- delse for forhandlingerne for tjenestemændene. dialogen med ledelsen om omdannelsen til girobank a/s startede i
ledelsen tilkendegav, at det var nødvendigt at påbegynde en egentlig bankforretning på grund af faldet i indbetalingerne via postgiro. fagforeningerne var klar over, at faldet i indbetalinger på sigt kunne betyde, at man mistede arbejdspladser. for at bevare arbejdspladserne var man derfor også fra fagforeningernes side interesseret i, at postgiro fik nogle friere rammer. der var derfor ikke noget modsætningsforhold mellem ledelsen og fagforeningerne vedrørende planen om omdannelse til aktieselskab. rammeaftalen blev indgået i august 1990 for at lægge et politisk pres for en løsning. den po- litiske aftale kom herefter på plads i marts
der var på det tidspunkt også forhandlet en ny overenskomst på plads, hvortil rammeaftalen var bilag. hun var som forhandler for tjenestemændene begrænset i sine muligheder for at aftale indi- viduelle vilkår. rådighedsløn og pension var individuelle rettigheder for tjenestemændene fastlagt i lovgivningen, som efter hendes og den øvrige fagbevægelses opfattelse ikke kunne fraviges ved kollektiv aftale. derimod kunne der godt forhandles på andre områder som for eksempel arbejdstid. formuleringen af rammeaftalen blev overvejet meget grundigt, da det var vigtigt at sikre, at medarbejdernes grundrettigheder som tjenestemænd blev videreført, således at de altid blev behandlet, som hvis de fortsat var tjenestemænd i staten. det blev nærmere overvejet, om der skulle henvises til tjenestemandsloven eller citeres fra lovteksten. man valgte at indsætte henvisninger til tjenestemandslovens bestemmelser ud fra den forudsætning, at eventuelle senere ændringer i disse bestemmelser i tjenestemandsloven så også ville gælde for de ansat- te, der gik over til at være ansat på tjenestemandslignende vilkår i aktieselskabet. de var klar over, at det ville gælde både ændringer i tjenestemandsloven, der forbedrede vilkårene for medarbejderne, som ændringer der forringede vilkårene. - 16 - overgangen til girobank a/s var en af de vanskeligste sager, som hun havde som formand for dansk post & giroforening. der var modstand hos en gruppe af medarbejdere af rent ideologiske grunde, da de var imod privatisering. denne gruppe indhentede undervejs også forskellige juridiske responsa. dansk post & giroforening og ledelsen var derfor meget om- hyggelige i processen og omkring de enkelte formuleringer. det endte med, at der var to modeller for tjenestemændene ved overgangen til girobank. den første model var at acceptere overgangen til ansættelse i girobank, hvorved medarbej- derne blev omfattet af den nye overenskomst og beholdt deres tjenestemandslignende grundvilkår. den anden model var, at tjenestemændene blev omfattet af en udlånsordning, hvorved de fortsat var ansat i staten og var omfattet af statens overenskomst, men med pligt til at gøre tjeneste hos postgiro. der var nogle få medarbejdere, der valgte denne sidste ord- ning. denne alternative model var nødvendig, fordi det efter hendes opfattelse ikke er mu- ligt at tvinge tjenestemænd i staten til at være ansat i en privat virksomhed. dansk post & giroforening anbefalede den første model til deres medlemmer, fordi de følte sig sikre på, at rådighedslønnen og tjenestemandspensionen ville være uændret som for statsansatte til evig tid, samtidig med at der var nogle goder i den nye overenskomst, bl.a. i forbindelse med jubilæum. ved udlånsordningen risikerede medarbejderne derudover, at de blev flyttet til den anden ende af landet. hun var derfor ikke i tvivl om, at det var bedst for medlemmerne at acceptere overflytningen til girobank. dansk post & giroforening holdt sammen med ledelsen en række informationsmøder, hvor de ansatte havde mulighed for at stille spørgsmål. både dansk post & giroforening og ledel- sen fortalte på disse møder, at rammeaftalen gav sikkerhed for, at medarbejderne til tid og evighed ville blive sikret vilkår for rådighedsløn og pension svarende til de vilkår, som de statsansatte tjenestemænd havde. rammeaftalen blev af modparten underskrevet af palle juliussen, mens hun afholdt informa- tionsmøder sammen med bjarne wind. per kjærholt, økonomichef, og per nielsen, persona- - 17 - lechef, var også involveret i hele forløbet i
alle de nævnte er fortsat i live og kunne væ- re blevet indkaldt som vidner af modparten. da hun stoppede i dansk post & giroforening i 1995, blev hun hr-chef i postdanmark, hvorefter hun senere blev chef for aftaler og vilkår i postnord, inden hun stoppede på ar- bejdsmarkedet i
der er fortsat tjenestemandsansatte i postnord, og hun ved, at post- nord har fulgt moderniseringsstyrelsens anbefalinger angående udbetaling af rådighedsløn. isa rogild har forklaret bl.a., at hun var formand for dansk post & giroforening fra 1995-
foreningen fusionerede i 1999 ind i hk. da tjenestemændene overgik til privat ansæt- telse på tjenestemandslignende vilkår, blev der lavet en aftale om dobbeltorganisering med finansforbundet, således at finansforbundet repræsenterede de pågældende vedrørende overenskomstvilkår, og dansk post & giroforening repræsenterede de pågældende vedrø- rende tjenestemandsvilkårene. dette er fortsat tilfældet for de, der er ansat på sådanne vilkår i dag. hun var med til at forhandle aftalen dateret
december 1995 mellem girobank, bikuben og statsansattes kartel i forbindelse med fusionen til bg bank. det var i forhandlingerne helt centralt, at der ikke blev ændret ved de ansattes grundlæggende rettigheder. der kan efter hendes opfattelse ikke ændres ved de ansattes individuelle grundrettigheder ved kollektiv aftale, og dette fremgik også af aftalen. arbejdsgiversiden ønskede, at fusionen og forhandlingerne med statsansattes kartel skulle foregå roligt og uden problemer. der var på intet tidspunkt i forhandlingerne fra arbejdsgi- versiden tale om, at de ønskede at ændre i de tjenestemandslignende vilkår for de ansatte. der blev efter indgåelsen af aftalen sendt et brev ud til de enkelte medarbejdere, hvor det blev bekræftet, hvad der var blevet aftalt. hun forhandlede og underskrev også aftalen fra 2001 mellem danske bank og brancheafde- lingen post danmark. det var centralt, at der i starten af aftalen blev indført afsnittet,”at de tidligere tjenestemænd, uanset de fremtidige overenskomstmæssige vilkår, som en individuel uopsige- - 18 - lig rettighed vil bevare deres hidtidige ret til rådighedsløn m.v. efter bestemmelser svarende til tjene- stemandslovens § 32.” dette var for at sikre, at der ikke skete nogen ændringer i forhold til medarbejdernes grundrettigheder i forhold til de tidligere aftaler. efter at der var opnået enighed herom i forhandlingerne, drejede forhandlingerne sig primært om omflytning af medarbejderne. da hun underskrev aftalen, var hun ikke i tvivl om, at der var tale om identiske vilkår angå- ende rådighedsløn for tjenestemandsansatte i staten og for de medarbejdere, der nu var ansat på tjenestemandslignende vilkår i danske bank. hendes primære forhandlingsmodpart var bjarne wind. bent jespersen var kun sporadisk involveret i forhandlingerne. hverken bjarne wind eller andre sagde under forhandlingerne til hende, at der nu blev ændret i medarbejdernes grundrettigheder, og at aftalen nu betød, at eventuelle senere ændringer i tjenestemandsloven ikke ville have virkning for de ansatte på tjenestemandslignende vilkår i danske bank. det var og er hendes opfattelse, at medarbejderne på tjenestemandslignende vilkår med afta- lerne fra 1991 og frem, for så vidt angår rådighedsløn og pension, skal stilles helt på samme måde som statsansatte tjenestemænd. dette gælder både vedrørende forringelser og forbed- ringer i tjenestemandsloven. da 65-års grænsen blev indført i tjenestemandsloven stillede fagforeningen således heller ikke spørgsmål til, om den også var gældende for medarbejder- ne på tjenestemandslignende vilkår. bent jespersen har forklaret bl.a., at han var ansat i 48,5 år i danske bank, inden han gik på pension pr.
januar
han sluttede sin karriere i danske bank som underdirektør med ansvaret for forhandlinger af overenskomster. han var med i processen omkring fusionen i
der blev før drøftelserne gennemført en due dilligence, hvor danske bank undersøgte forpligtelserne i bg bank. han gennemgik i den forbindelse ansættelseskontrakterne. der var en del forskellige ansættelsesforhold hos bg bank, herunder funktionæransatte fra det gamle tjenestemandssystem. der blev regnet - 19 - på worst case-scenariet, hvor der bl.a. blev set på rådighedslønnen. det var bg banks hr- afdeling, der lavede beregninger herom, hvor der blev taget udgangspunkt i rådighedsløn frem til det fyldte
år, dog maksimalt tre år. det fremgår af aftalen og korrespondancen med medarbejderne, at det var vilkårene for tje- nestemænd i 2001, der var gældende, og det var det, som danske bank gav garanti på. det var underforstået, at det måtte forstås sådan, idet det ellers ville være blevet skrevet ind, at det var de til enhver tid gældende regler for tjenestemænd, der var gældende. hvis der var sket forringelser i tjenestemandsloven fremadrettet, ville det stadig være hen- visningen til loven i 2001, der var gældende i forhold til de ansatte i danske bank på tjene- stemandslignende vilkår. han mener således, at hvis for eksempel pensionsalderen i 2005 var blevet ændret til 62 år, og aldersgrænsen for udbetaling af rådighedsløn efter tjeneste- mandslovens § 32 dermed var nedsat tilsvarende, så ville danske bank uanset dette have fortsat med at betale medarbejderne rådighedsløn til det
år i henhold til reglerne fra
danske bank skulle i henhold til aftalen med brancheafdelingen post danmark underrette medarbejderne enkeltvis, som det også skete. det anførte i aftalen og brevene til medarbej- derne om omplacering og rådighedsløn henviser også til de regler, der var gældende for tje- nestemænd på det tidspunkt. vedrørende rettighederne nævnt i brev af
marts 1991 til medarbejderne i det daværende postgiro, er det reelt kun de første to punkter om tjenestemandspension og rådighedsløn, der blev bevaret, da medarbejderne overgik til ansættelse i danske bank. alt det andet er regule- ret på anden vis igennem overenskomst eller personalepolitik. han vil tro, at hovedparten af medarbejderne herved blev bedre stillet. conny puggaard har forklaret bl.a., at hun er en af de tidligere tjenestemænd fra postgiro, der nu er ansat i danske bank. der er, inklusive hende selv, 150 ansatte tilbage i danske bank med tjenestemandslignende vilkår. hun er i dag senior hr-specialist og forhandler for danske bank. - 20 - hun var i 1991 overkontrollør i forhandlingskontoret i postgiro og deltog i overenskomstfor- handlingerne. hun opfattede aftalen om rådighedsløn således, at de ansatte havde ret til rå- dighedsløn efter reglerne dengang, og hun tænkte ikke, at det skulle følge den til enhver tid gældende tjenestemandslov. hun var i 1995 med i forhandlingerne om at få overført girobanks medarbejdere til spare- kasseoverenskomsten, men deltog ikke i forhandlingerne om tjenestemændenes særlige vil- kår. tjenestemændene fik en individuel uopsigelig garanti, og hun kan huske, at bjarne wind gjorde meget ud af at forklare, at det var tjenestemandslignende vilkår og ikke tjene- stemandsloven, der var gældende. hun sad i 2001 i realdanmarks hr-afdeling og regnede på fusionen med danske bank. hendes beregninger gik på, hvad garantien for tjenestemandslignende vilkår kunne ende med at koste danske bank. hendes forudsætninger for beregningen var rådighedsløn til det
år, dog maksimalt tre år. hun tror ikke, at bent jespersen var med i selve forhandlinger- ne, men hun mødte ham i forbindelse med, at hun afleverede beregningerne. hun deltog ik- ke selv i forhandlingerne, og hun ved ikke, i hvilket omfang hendes beregninger blev an- vendt. efter hendes opfattelse må bestemmelsen om rådighedsløn til de tidligere tjenestemænd som formuleret i aftalen mellem danske bank og brancheafdelingen postdanmark forstås sådan, at det var en ret til rådighedsløn på de vilkår, som gjaldt efter tjenestemandslovens § 32, da aftalen blev indgået i
hun har i forbindelse med nærværende sag beregnet, hvad danske bank maksimalt vil risi- kere at skulle betale til de 150 tilbageværende medarbejdere på tjenestemandslignende vil- kår, hvis danske bank taber sagen. forudsat at nogle bliver opsagt, andre selv siger op, og nogle fortsætter, vil bankens tab vedrørende de 150 medarbejdere være i størrelsesordenen 130-200 mio. kr. - 21 - parternes synspunkter for hk post og kommunikation som mandatar for a, b og c er der i det væsentlige proce- deret i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
september 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”sagens genstand og tvist: danske bank har opsagt de 3 sagsøgere med rådighedsløn efter tjenestemandslovens bestemmelser herom. denne sag vedrører det ansættelsesretlige spørgsmål, om danske bank kan ophøre med at ud- betale rådighedsløn til sagsøgerne på tidspunktet i løbet af den 3-årige rådighedslønperiode, hvor de fylder 65 år, og dermed er nået folkepensionsalderen. danske bank anerkender at betale rådighedsløn til og med den måned, hvori sagsøgerne fylder 65 år, men ikke derefter. sagsøgerne var ansat som tjenestemænd i staten i postgiro, der senere blev privatiseret og siden fusio- neret til/overtaget af danske bank. sagsøgerne gør under denne sag gældende, at de har krav på beta- ling af rådighedsløn efter samme regler og praksis som tjenestemænd ansat i staten, der uanset de er eller fylder 65 år får rådighedsløn i den fulde 3 års periode. parterne er således uenige om, hvorvidt retten til rådighedsløn kan begrænses til det fyldte
år un- der henvisning til den indtil
januar 2017 gældende bestemmelse i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, hvoraf fremgik, at der ikke ydes rådighedsløn til den, der har nået folkepensionsalderen (heref- ter 65 års reglen). med virkning fra
januar 2017 blev tjenestemandsloven ændret. lovens § 32, stk. 4, nr. 2 blev ophæ- vet. der findes derfor ikke længere i tjenestemandsloven nogen 65 års regel. staten havde allerede længe inden fulgt samme retstilstand, hvilket følger af moderniseringsstyrel- sens retningslinjer af
december 2013 som også omtalt i de almindelige bemærkninger til ændrings- loven nr. 1551 af
december
danske bank gør også gældende, at end ikke ændringen af tjenestemandsloven med virkning fra
januar 2017 giver ret til rådighedsløn efter det fyldte
år. derfor blev sagen udvidet med yderligere 2 sagsøgere med senere rådighedslønsperiode og 65 års fødselsdage på hver side af ikrafttræden af lovændringen. aftaleretlig tvist i alt sin enkelthed er sagsøgernes anbringende, at de ved privatiseringen af postgiro og som fastholdt under efterfølgende virksomhedsoverdragelser er garanteret, at de kunne bevare samme rettigheder i forbindelse med opsigelse, som var de fortsat ansat som tjenestemænd i staten. derfor kan sagsøgerne påberåbe sig samme retsstilling, som blev gennemført administrativt i staten og efterfølgende ved en lovændring. det følger af aftalefortolkning, og er en helt grundlæggende retligt bindende forudsæt- ning for sagsøgernes ansættelse på de nærmere aftalte vilkår. postgiro blev omdannet til aktieselskabet girobank a/s den
juni 1991, hvor alle tjenestemænd blev garanteret de vilkår, der følger af aftalen af
august 1990 mellem generaldirektoratet for p&t og - 22 - dansk post og giroforening (nu mandatar i denne sag)... heraf fremgår, at ansatte på tjenestemands- lignende vilkår bevarer retten til ventepenge/rådighedsløn, jf. reglerne i tjenestemandslovens §
allerede forud for den politiske aftale om omdannelsen til aktieselskab … var 1990- aftalen optaget som bilag til en ny overenskomst. det fremgår af det brev, som alle medarbejderne modtog samme dag den politiske aftale blev indgået den
marts 1991 … fra postgiro. af brevet fremgår nederst side 1: ansættelsen på tjenestemandslignende vilkår indebærer, at du sikres uændrede og på nogle punkter end- da forbedrede løn- og ansættelsesvilkår. vilkåret om ventepenge/rådighedsløn gengives øverst på side
lov om girobank a/s blev fremsat den
april
den blev vedtaget den
maj
omdannel- sen skete med virkning fra
juni
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget kan læses: der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på, at det eksisterende personales rettigheder og vilkår ikke forringes i forbindelse med overgangen til det nye selskab. […] forhandlingerne har resulteret i, at der den
februar 1991 er indgået såvel hovedaftale som overens- komst om løn- og ansættelsesvilkår med statsansattes kartel på vege af de 4 organisationer, som tilsam- men har forhandlings- og aftaleret for 2830 medarbejdere ud af postgiro’s i alt 2960 medarbejdere. i overenskomsten er fastsat særlige overgangsbestemmelser som sikrer såvel nuværende tjenestemænd som overenskomstansatte mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår. på tidspunktet hvor ovenstående aftaler blev indgået, og hvor lov om girobank a/s blev vedtaget, var der ikke i tjenestemandsloven nogen aldersbegrænsning for modtagelse af rådighedsløn. den blev indført med l 1991-06-06 nr. 382, og var en aldersgrænse på 67 år. i 1995 fusionerede sparekassen bikuben a/s og girobank a/s til bg bank. i den forbindelse blev med statsansattes kartel indgået den aftale af
december 1995... heraf fremgår at bg bank som en individuel uopsigelig rettighed over for de pr.
oktober 1995 i girobank ansatte tid- ligere tjenestemænd garanterer følgende:
de tidligere tjenestemænd bevarer uanset deres fremtidige overenskomstforhold den hidtidige ret til rå- dighedsløn mv. efter bestemmelser

§ 32. […] […] 4.

såfremt de ikke kan anvises en anden passende stilling, afskediges de pågældende med rådighedsløn, d.v.s. fuld løn i 3 år og efterfølgende tjenestemandspension, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

i rådighedsperioden er de pågældende forpligtet til at lade sig genansætte, såfremt der kan anvises en anden passende stiling […] denne ret blev efterfølgende på individuelt niveau garanteret hver af de ansatte med skrivelse af
januar 1996... i brevet gentages, at det er ret der ”bevares”, at den er ”uopsigelig” og at det er en ”ga- ranti”. i 1995 var aldersgrænsen i tjenestemandsloven fortsat på 67 år. i forbindelse med at pensionsalderen blev nedsat fra 67 år til 65år blev tjenestemandsloven i 1999 æn- dret tilsvarende ved lov 1999-06-02 nr.
i 2001 fusionerede realdanmark, bg bank og danske bank. i den forbindelse blev med brancheafde- lingen post danmark indgået den aftale af
marts 2001... heraf fremgår i første afsnit ordret samme formulering, som var i aftalen fra 1995, om at de tidligere tjenestemænd, uanset de fremtidige overens- - 23 - komstmæssige vilkår, som en individuel uopsigelig rettighed vil bevare deres hidtidige ret til rådighedsløn m.v. efter bestemmelser

§ 32. på side 2 i aftalen er i 2., 3.

afsnit indholds- mæssigt gentaget præcis samme formuleringer, som var i 1995 aftalen, herunder den ovenfor citerede pkt.
også denne ret blev efterfølgende på individuelt niveau garanteret hver af de ansatte med skrivelse af
april 2001... i brevet gentages, at det er en individuel ret der ”bevares”, og at den er ”uopsigelig”. der er ikke efterfølgende kollektive eller individuelle aftaler, der påvirker tjenestemændenes retsfor- hold. tjenestemandsloven blev efterfølgende ændret ved lov 2006-12-20 nr. 1587, hvor ”er fyldt 65 år” blev ændret til ”har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension”. da folkepensionsalderen imidlertid uændret siden da har været 65 år, har det ingen betydning for denne sag. den ret de tidligere tjenestemænd har, er altså en ret, der i en ubrudt kæde hidrører fra omdannelsen af postgiro til et aktieselskab. det følger af ordvalget af aftalerne, at retten ”bevares” som den oprinde- ligt var aftalt. samme resultat følger også af virksomhedsoverdragelsesloven, der ikke kan fraviges til skade for medarbejderne. det gøres gældende, at de tidligere tjenestemænd i staten herved er sikret samme ret til rådighedsløn som var de stadig ansat i staten. alle bidrag til forståelse af aftalerne, fortolkning heraf eller udfyld- ning når samme resultat. heri indgår i hvert fald følgende: tjenestemandsbegrebet. man kan kun ansattes som tjenestemand i det offentlige. retsområdet er derfor reserveret til et område med en offentligretlig regulering. allerede præsentationen over- for medarbejderne om, at de bliver ansat på ”tjenestemandslignende vilkår” (se eksempelvis brev af
marts 1991…), medfører derfor en væsentlig, kendelig og relevant forudsætning hos medarbejderen om, at det på de særligt fremhævede vilkår som eksempelvis opsigelsesbeskyt- telse og rådighedsløn, er på samme vilkår som hidtil og som om man fortsat var ansat i staten. problemerne forbundet med at privatisere offentlige arbejdspladser med tjenestemænd er kendt for alle, og var kendt for sparekassen bikuben a/s i
for det tilfælde, at der skal gælde be- grænsninger i de tidligere tjenestemænds ret til rådighedsløn i forhold til, hvad der ville være gældende ved fortsat ansættelse i staten, ville bikuben være nærmest til at sikre dette ved præ- cise aftaler. sådanne aftaler er ikke indgået. ordlydsfortolkning, formålsfortolkning og koncipistregler fører til samme resultat. om forhandlingerne og forudsætningerne [har] tidligere formand for dansk post- og girofor- ening birgitte munksgaard og efterfølgeren isa rogild som vidner afgive[t] forklaring. reglerne gældende for tjenestemænd i staten er i øvrigt ændret fra, at der ikke var nogen al- dersgrænse; til 67 år og derefter til 65 år. det er i enhver henseende inkonsekvent når danske bank ønsker at påberåbe sig fordele for banken ved ændret offentligretlig regulering, men ikke anser banken for forpligtet, når det går den anden vej. både i formuleringen i 1995 og bekræftet igen i 2001, forklarer banken overfor medarbejderne hvad rådighedsløn er, ved at tilføje formu- leringen: ”…d.v.s fuld løn i 3 år og efterfølgende tjenestemandspension, såfremt betingelserne herfor er opfyldt”. intet sted er 67 års grænsen eller 65 års grænsen nævnt. - 24 - ”…såfremt betingelserne herfor er opfyldt” kan ikke henvise til andet end den offentligretlige regu- lering. der er ikke specifikt henvist til tjenestemandslovens ordlyd, hvilket koncipisten kunne have valgt. der er ikke i øvrigt momenter, der peger i retning af, at banken synligt har forudsat en indskrænkende fortolkning. der er heller ikke momenter der peger i retning af, at banken har forudsat en særstilling sammenlignet med tjenestemænd fortsat ansat i staten. det er ikke afgørende for sagsøgerne, om ændringen i praksis og lov har den ene eller den anden bag- grund. begge parter er underlagt den usikkerhed for deres aftaleforhold, at der kan ske ændringer i retsgrundlaget. det er sket for medarbejderne ved indførelsen af først 67 års reglen og siden 65 års reglen, som var en fordel for banken uden specifik støtte i aftalerne. og det er sket i 2013 ved tilbage- førelse af reglen til det oprindelige aftaleudgangspunkt fra 1991, hvor der heller ikke var en alders- grænse. det er en fordel for medarbejderne. danske bank har anvendt 65 års reglen og må nu accepte- re, at ret og pligt følges ad. statens administration var i øvrigt enig heri, jf. brev af
januar 2016 til a... efterfølgende har staten valgt at betale pension med tilbagesøgningsforbehold... når aftalerne skal fortolkes kan det noteres, at danske bank i første omgang selv overså, at det var en 65 års regel... fejl kan ske på mange måder, og der skal næppe udledes for meget af denne fejl, men al- ligevel er det et klart udtryk for at group hr i danske bank ikke umiddelbart ved gennemgang af as ansættelsespapirer, var opmærksom på bestemmelsen. så særligt tydeligt er den altså ikke fremgået af aftalegrundlaget. det gøres gældende at sagen skal afgøres ud fra disse aftaleretlige principper, og det nedenfor anførte er derfor i princippet sagen uvedkommende, men anføres til imødegåelse af danske banks synspunk- ter, og til støtte for de subsidiære påstande og anbringender. aldersdiskrimination baggrunden for statens ændrede praksis og lovændringen har rod i ændringen af forskelsbehand- lingsloven ved lov nr. 1417 af
december 2004, hvor forbuddet mod aldersdiskrimination i beskæf- tigelsesdirektivet 2000/78 blev gennemført i dansk ret. eu-domstolen fandt ved dom af
september 2013 (c-546/11, toftgaard), at den tidligere tjeneste- mandslovs § 32, stk. 4, nr. 2 var i strid med beskæftigelsesdirektivet. i konsekvens heraf indførte staten straks den praksis at betale rådighedsløn i fulde 3 år, uanset om tjenestemandsansatte i staten var 65 år. denne ændrede praksis er med virkning fra
januar 2017 lovfæstet ved ændring af tjenestemands- loven. domstolen konkluderede, at 65 års reglen var aldersdiskrimination i strid med artikel 2 og artikel 6, stk. 1 i beskæftigelsesdirektivet og anførte herom i præmis 74, at direktivet er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en tjenestemand, der har nået den alder, hvor han kan modtage alder- domspension, alene af denne grund ikke har ret til den rådighedsløn, som er beregnet til de tjenestemænd, der afskediges som følge af nedlæggelsen af deres stillinger. om karakteren af rådighedsløn skriver domstolen i præmis 27, at det er løn udbetalt af arbejdsgiveren foranlediget af en af arbejdsgiveren besluttet opsigelse af medarbejderen; i præmis 28 at medarbejde- ren gennem hele perioden er forpligtet af en modydelse ved at stå til rådighed, og i præmis 29 at det er løn omfattet af artikel 157, stk. 2, teuf. i præmis 33 konkluderes at 65 års reglen er ulige behand- ling direkte baseret på alderskriteriet. - 25 - for at give danske bank medhold i denne sag, forudsætter det, at danske bank kan opretholde en al- dersdiskrimination i strid med eu-retten og i strid med, hvad der er anerkendt gældende for alle tje- nestemænd i øvrigt. det kræver et meget sikkert grundlag. domstolen lægger ikke vægt på og der kan ikke indfortolkes noget synspunkt om, at der gælder en forskellig retstilstand afhængig af, om medarbejderen rent faktisk går på pension eller fortsætter sin erhvervsaktive karriere. tværtimod afvises synspunktet, der er beskrevet i præmis 66, i de efterføl- gende præmisser, der når frem til konklusionen i præmis
sagen adskiller sig derved helt grundlæggende fra ole andersen sagen, der behandlede problemstil- lingen vedrørende fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærlovens § 2a. allerede fordi modtageren af rådighedsløn leverer modydelsen ”at stå til rådighed”, er kravet om at være erhvervsaktiv nærmest en modsætning og delvist en umulighed. danske banks synspunkter relateret hertil må derfor afvises. ”contra legem” og ajos-dommen problemstillingen i ajos-dommen var, om en privat arbejdsgiver kunne forpligtes ud over det, som den private arbejdsgiver med rimelighed kunne udlede af dansk lovgivning og gældende ret. eu-domstolen havde med dom i ole andersen sagen den
oktober 2010 i sag c-499/08 fundet, at det var ulovlig aldersdiskrimination i strid med beskæftigelsesdirektivet, at undlade at betale fratræ- delsesgodtgørelse til en medarbejder, der midlertidigt ville give afkald på pension for at forfølge sin erhvervsmæssige karriere. højesteret fastslog ved dom af
januar 2014 (ufr 2014.1119h), at offent- lige arbejdsgivere ikke kunne påberåbe sig bestemmelsen i tilfælde, hvor arbejdstageren godtgør at have til hensigt midlertidigt at give afkald på alderspension for at forfølge erhvervsaktiv karriere. højesteret fandt ved ajos-dommen af
december 2016, at det ikke var muligt at anvende bestemmel- sen i funktionærlovens § 2a om fratrædelsesgodtgørelse på en sådan måde, at den var i overensstem- melse med den retstilstand, som eu-domstolen havde fastslået i henhold til beskæftigelsesdirektivet. højesteret kunne derfor kun give lønmodtageren medhold, hvis højesteret helt undlod at anvende gældende dansk ret på grund af eu-domstolens udlægning af eu-retten. højesteret fastholdt den danske regel og frifandt arbejdsgiveren. situationen i denne sag er imidlertid en anden, fordi danske bank ikke er en i relation til staten uaf- hængig privat arbejdsgiver, når det drejer sig om anvendelsen af tjenestemandslovens § 32 og den deri indeholdte 65 års regel. for det første har danske bank den aftalerelation til medarbejderne, der er beskrevet ovenfor, og som betyder, at danske bank skal give medarbejderne samme retsstilling som var de fortsat ansat i staten. men for det andet, så er danske bank, der i den sammenhæng naturligvis er identisk med bg bank, i en direkte aftalerelation med staten, hvor banken ved en virksomhedsoverdragelse overtog statens pligter overfor tjenestemændene. samlet og hver for sig har disse 2 forhold som konsekvens, at danske bank ikke kan påberåbe sig, at den eu-retlige normering af aldersdiskriminationsspørgsmålet, ikke er bindende for danske bank. det afgørende pligt-stiftende tidspunkt for danske bank er i 1995, da bikuben fusionerer med bg bank. på det tidspunkt var aldersgrænsen 67 år. ingen af sagsøgerne når at blive 67 år. den grund- - 26 - læggende forudsætning for ajos-dommen, at ajos ud fra en retssikkerhedsbetragtning skulle kunne stole på loven, har ikke samme dimension. og specielt set i lyset af, at danske bank har gjort brug af fordelene ved ændret dansk regulering, men ikke vil acceptere ulemperne, synes det nærmest umuligt at identificere det tidspunkt, hvor danske bank skulle have en beskyttelsesværdig og værnet interesse overfor en contra legem anvendelse af reglerne. der er i hvert fald intet nyt retsstiftende knyttet op på fusionen i 2001, hvor bg bank blev videreført nu i en større bank med danske bank som det fasthold- te navn. men selv hvis et vist råderum for en sådan retstilstand indrømmes danske bank, så kan det ikke ud- strækkes til, at danske bank ikke er bundet af den praksis, som staten valgte at indføre som gældende tjenestemandsret i danmark med moderniseringsstyrelsens retningslinjer af
december
retningslinjerne blev i øvrigt anvendt med tilbagevirkende kraft i lyset af toftgaard dommen. derfor er tidspunktet for opsigelse af de 3 medarbejdere uden betydning. a overgik som den første til rådig- hedsløn den
december 2013 – 10 dage før de nye retningslinjer kom fra moderniseringsstyrelsen. retten må kunne lægge til grund, at danske bank var eller burde være bekendt både med toftgaard- dommen og med moderniseringsstyrelsens retningslinjer. alligevel undlod danske bank at gøre brug af muligheden for at anvise andet passende arbejde i rådighedsperioden. også af den grund er det ri- meligt, at danske bank forpligtes af de ændringer, der gennemførtes for statstjenestemænd i øvrigt. subsidiært gøres gældende, at danske bank under alle omstændigheder er forpligtet af den lovæn- dring, der trådte i kraft den
januar 2017, med den effekt, at sagsøger 2 og 3 i hvert fald skal have medhold i de nedlagte påstande. for det tilfælde, at retten mod forventning måtte nå frem til, at contra legem synspunkter svarende til de, der er anvendt i ajos-dommen er relevante for denne sags afgørelse, bestrides det ikke fra sagsø- gerne, at toftgaard dommen fastslår en retstilstand, der på tidspunktet fir dommen er contra legem. forholdet til staten det gøres gældende, at det er denne sag uvedkommende, om en af parterne kunne have et erstat- ningskrav mod staten. hvem er omfattet af sagen: som det fremgår af …påkrav af
april 2016… er problemstillingen relevant vedrørende de i brevet med det tilhørende regneark oplistede medlemmer af hk. der kan komme yderligere til, afhængig af opsigelser fra danske bank. der er ikke indgået særlige processuelle aftaler i relation til de oplistede opsagte medarbejdere. de tre sagsøgere er udvalgt efter følgende kriterier: a er fyldt 65 år inden den nye lovs ikrafttræden og perioden for 3 års rådighedsløn udløb inden den nye lovs ikrafttræden. b er fyldt 65 år inden den nye lovs ikrafttræden og perioden for 3 års rådighedsløn udløb efter den nye lovs ikrafttræden. c fylder 65 efter den nye lovs ikrafttræden og perioden for 3 års rådighedsløn udløber efter den nye lovs ikrafttræden. - 27 - anbringender: som uddybet ovenfor gøres til støtte for de nedlagte påstande følgende gældende: i relation til retsstillingen for tidligere tjenestemænd ansat i danske bank gøres for dem alle gældende, at de har krav på rådighedsløn i 3 år, uanset om de i perioden fylder 65 år. de skal sidestilles med tje- nestemænd på det offentlige arbejdsmarked, og til støtte herfor gøres gældende principalt at de skal sidestilles med de tjenestemænd i staten, der i henhold til den praksis staten har fulgt frem til lovændringen, har fået rådighedsløn også efter de fylder 65 år, subsidiært at det i hvert fald må gælde med virkning for udbetalinger, der dækker perioden efter lov- ændringen den
januar 2017, og mere subsidiært må gælde alle, der fylder 65 år efter
januar
det bestrides, at det af forarbejderne til ændringerne i tjenestemandsloven kan udledes, at den ikke gælder for tidligere tjenestemænd i privat ansættelse, der har bevaret deres ret til rådighedsløn, eller at en sådan retsstilling kan udledes på andet grundlag. sagsøgernes ret til rådighedsløn beror på kollektive aftaler - senest af
marts 2001 med tilhørende forudgående aftaler, som danske bank er bundet af, - og yderligere af de individuelle aftaler med sag- søgerne. derved har alle sagsøgerne opnået en individuel og uopsigelig garanti fra danske bank om vilkår

§ 32. det fremgår udtrykkeligt af aftalen af 29.

marts 2001, at tjenestemændene ville ”bevare deres hidtidige ret” til rådighedsløn. ved brev af

april 2001 til a…, brev af samme dag til b…, og brev af samme dag til c… fremgår, at de ”bevarer […] uændret din in- dividuelle uopsigelige ret til tjenestemandspension og rådighedsløn”. aftalens indhold understøttes af aftaleforløbet frem til aftalen af
marts
sagsøgerne skal derfor stilles på samme måde som, hvis de var ansat som tjenestemænd i staten. aftalens udmøntning beror på den faktiske rettighed, der kan udledes af tjenestemandslovens § 32, og ikke på ordlyden af bestemmelsen. aftalen skal fortolkes med inddragelse af domstolens dom af
september 2013 (c-546/11, toftgaard), der underkender undtagelsesbestemmelsen i tjenestemandslo- vens § 32, stk. 4, nr.
danske bank kan ikke berettiget forvente, at tjenestemandslovens § 32 skal for- tolkes eller anvendes på en anden eller mere gunstig måde end for offentlige arbejdsgivere. formålet med de indgåede aftaler var netop at sikre tjenestemænd samme rettigheder, som de som offentligt ansatte havde efter tjenestemandsloven. de indsigelser, som danske bank gør gældende, må afvises. særligt synspunktet om, at danske bank skulle have en berettiget og beskyttelsesværdig interesse i at kunne gå ud fra, at rådighedslønperio- den ville slutte ved 65 år, må afvises, allerede fordi der oprindeligt ikke var en aldersgrænse, fordi pensionsalderen på tidspunktet, hvor aftalerne blev indgået, var 67 år, at denne var gældende også i 1995, og først senere ændret til 65 år. allerede af den grund kan danske bank ikke på aftaletidspunk- tet have haft en berettiget forventning om kun at betale rådighedsløn til det fyldte
år. synspunktet om, at sagsøgerne skulle stå til rådighed på arbejdsmarkedet for at opnå rådighedsløn, må også afvises, allerede fordi et sådant krav ikke stilles til tjenestemænd i staten, og fordi det i mod- sætning til problemstillingen kendt fra den såkaldte ole andersen sag ikke er relevant i relation til spørgsmålet om rådighedsløn, hvor et kriterium om fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet er uden betydning for retten til rådighedsløn. kriteriet blev i ole andersen sagen fastsat i eu-domstolen, der ikke har anvist noget tilsvarende i toftgaard dommen. uanset udfaldet af aros sagen ved højesteret gøres det gældende, at der ikke gælder et contra legem princip i denne sag, hvor den private arbejdsgiver er i en aftale relation til medarbjderne og til staten” - 28 - for finanssektorens arbejdsgiverforening som mandatar for danske bank a/s er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet af
september 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”kort om faktum sagsøgernes krav sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har krav på at modtage rådighedsløn for perioden efter, at de fyldte 65 år - henholdsvis for sagsøger 1)’s vedkommende den
januar 2016 - det vil sige med krav om fortsat forudbetaling af rådighedsløn fra den
februar 2016 til og med den
november 2016, for sagsøger 2)’s vedkommende den
november 2016 - det vil sige med krav om fortsat forudbeta- ling af rådighedsløn fra den
december 2016 til og med den
maj 2017, og for sagsøger 3)’s vedkommende den
oktober 2017 - det vil sige med krav om fortsat forudbetaling af rådighedsløn fra den
november 2017 til og med den
februar
sagsøgernes ansættelse sagsøger 1) blev pr.
marts 2001 ansat i danske bank a/s... det skete i forbindelse med fusio- nen i 2001 mellem danske bank a/s og real danmark a/s, henholdsvis bg bank a/s. fra postgiro til girobank a/s sagsøger 1) var oprindeligt tjenestemandsansat i postgiro, som pr.
juni 1991 blev omdannet til girobank a/s... sagsøger 1) blev i den forbindelse ansat i girobank a/s på tjenestemandslignen- de vilkår... omdannelsen skete ved lov nr. 322 af
maj 1991.. det fremgik af de særlige bemærkninger til lovforslagets § 7, at ”accept af ansættelsestilbuddet vil indebære, at de pågældende bringer deres ansæt- telse som statstjenestemænd til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til girobank a/s” samt, at ”giro- bank a/s skal selv afholde udgifterne til rådighedsløn for såvel udlånte statstjenestemænd som statstjene- stemænd, der overgår til ansættelse i girobank a/s”... fra girobank a/s til bg bank a/s i 1995 fusionerede girobank a/s med sparekassen bikuben, som pr. den
december 1995 fort- satte under navnet bg bank a/s. i den forbindelse indtrådte bg bank a/s som ”en individuel uop- sigelig rettighed” i rettigheder og forpligtelser i henhold til overenskomsten mellem girobank a/s og statsansattes kartel på vegne de fire faggrupper, herunder i pligten til at betale rådighedsløn ”… efter bestemmelser

§ 32

… såfremt betingelserne herfor er opfyldt”… i den forbindelse overtog bg bank a/s den økonomiske forpligtelse vedrørende betaling af rådi- ghedsløn, mens staten fortsat – i henhold til tekstanmærkning på finansloven – indestod for ret- ten til tjenestemandspension... - 29 - fra bg bank a/s til danske bank i forbindelse med fusionen i 2001 mellem danske bank a/s og real danmark a/s, henholdsvis bg bank a/s, indgik danske bank a/s, som det fortsættende selskab, i februar/marts 2001 - dels en selvstændig overenskomst med brancheafdelingen post danmark om at ”bevare deres (de tidli- gere tjenestemænds, red.) hidtidige ret til rådighedsløn m.v. efter bestemmelser svarende til tjenestemands- lovens § 32 … såfremt betingelserne herfor er opfyldt”…- dels afgav danske bank a/s, den 26. april 2001, over for sagsøger 1) og de øvrige overtagne tidligere tjenestemandslignende ansatte, en in- dividuel garanti om, at de pågældende bevarede deres ”individuelle uopsigelige ret til … rådigheds- løn efter bestemmelser

§ 32… såfremt betingelserne herfor er opfyldt”...

aftalen mellem sagsøgte og brancheafdelingen post danmark, hvorefter sagsøgte indtrådte i pligten til at betale rådighedsløn, ”… efter bestemmelser

§ 32...

såfremt betingel- serne herfor er opfyldt”… havde imidlertid ikke til formål – således som anført gentagne gange af sagsø- gerne i skriftvekslingen – ”at sikre tjenestemænd samme rettigheder, som de som offentligt ansatte havde efter tjenestemandsloven”. der er intet sted i parternes aftalegrundlag belæg for den af sagsøgerne hævdede udlægning. aftalen havde derimod til formål at fastsætte ”særlige overgangsbestemmelser som sikrer såvel nuværende tjenestemænd som overenskomstansatte mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår”, jf. både de almindelige bemærkninger til lovforslaget…, og de særlige bemærkninger til lovforslagets § 7... sagsøgernes ansættelsesforhold var herudover generelt reguleret af en kollektiv virksomheds- overenskomst, indgået i henhold til standardoverenskomsten mellem finanssektorens arbejdsgi- verforening og finansforbundet. sagsøger 2) blev pr.

april 1972 ansat som tjenestemand på prøve i det daværende post- og tele- grafvæsen... hun blev fastansat pr.
november 1973... ligesom sagsøger 1) overgik hun i 1991 til ansættelse på tjenestemandslignende vilkår i girobank a/s.., der svarer til de bilag, der allerede er fremlagt vedrørende sagsøger 1). endelig overgik hun i 2001 til ansættelse hos sagsøgte… på vilkår svarende til de for sagsøger 1) gældende. sagsøger 3) overgik pr.
juni 1989 til en stilling som tjenestemandsansat maskinmester i det da- værende post- og telegrafvæsen... sagsøgte har i den forbindelse registreret i sit hr- administrationssystem, at sagsøger 3) har ansættelsesanciennitet (også i relation til rettigheder ef- ter tjenestemandsreglerne) fra
marts
ligesom sagsøger 1) og 2) overgik sagsøger 3) i 1991 til ansættelse på tjenestemandslignende vilkår i girobank a/s…, der svarer til de bilag, der alle- rede er fremlagt vedrørende sagsøger 1). endelig overgik han i 2001 til ansættelse hos sagsøgte… på vilkår svarende til de for sagsøger 1) gældende. sagsøgernes opsigelse og fratræden sagsøger 1) blev den
maj 2013 opsagt til fratræden den
november 2013.. sagsøger 1) var i hele opsigelsesperioden fritstillet med fuld løn, og fra udløbet af opsigelsesperi- oden, det vil sige fra den
december 2013, med ret til rådighedsløn frem til hendes fyldte
år, det vil sige til og med den
januar 2016... - 30 - sagsøger 1)’s påstand vedrører krav på rådighedsløn for perioden også efter den måned i 2016, hvor hun fyldte 65 år, det vil sige fra den
februar 2016 til og med den
november 2016, i alt 10 måneder. sagsøger 1) har siden sit fyldte
år modtaget folkepension og tjenestemandspension fra statens administration. sagsøger 2) blev opsagt på tilsvarende vilkår den
november 2013 til fratræden den
maj 2014 og med rådighedsløn udbetalt forud fra den
juni 2014 til og med den
november 2016, idet hun den
november 2016 var fyldt 65 år... sagsøger 2)’s påstand vedrører krav på rådighedsløn for perioden også efter den måned i 2016, hvor hun fyldte 65 år, det vil sige fra den
december 2016 til og med den
maj 2017, i alt 6 måneder. sagsøger 2) har siden sit fyldte
år modtaget folkepension og tjenestemandspension fra statens administration. sagsøger 3) blev opsagt den
maj 2015 til fratræden den
februar 2016 og med rådighedsløn udbetalt forud fra den
marts 2016 til og med den
oktober 2017, idet han den
oktober 2017 fylder 65 år... sagsøger 3)’s påstand vedrører krav på rådighedsløn for perioden også efter den måned i 2017, hvor han fylder 65 år, det vil sige fra den
november 2017 til og med den
februar 2019, i alt 1 år og 4 måneder. de juridiske hovedspørgsmål sagsøgerne gør krav på rådighedsløn i 3 år regnet fra udløbet af deres respektive opsigelsesperio- der – uanset at sagsøgerne i løbet af denne periode opnåede/opnår den gældende folkepensionsal- der med den konsekvens, at de ikke længere kan gøre krav på rådighedsløn, jf. parternes aftale- grundlag, hvorefter sagsøgerne – i henhold til både kollektiv og individuel aftale som en individu- el og uopsigelig garanti fra sagsøgtes side - blev sikret deres ”hidtidige ret til rådighedsløn m.v. efter bestemmelser svarende til tjenestemandsloven § 32 … såfremt betingelserne herfor er opfyldt”… den på aftaletidspunktet i 2001 gældende regel i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, bestemte, at ”der ikke ydes rådighedsløn til den, der … 2) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension …”… bestemmelsen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, er pr.
januar 2017 udgået af loven. det er angiveligt sket i konsekvens af eu-domstolens dom af
september 2013 c-546/11, toftgaard- dommen…, som i en sag mod en offentlig arbejdsgiver statuerede, at ”artikel 2 og artikel 6, stk. 1 i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter en tjeneste- mand, der har nået den alder, hvor han kan modtage alderdomspension, alene af denne grund ikke har ret til den rådighedsløn, som er beregnet til de tjenestemænd, der afskediges som følge af nedlæggelsen af deres stil- linger”. i den nationale ankesag for højesteret, som havde rejst de præjudicielle spørgsmål for eu- domstolen, tog sagsøgte bekræftende til genmæle, jf. højesterets dom af
december 2013, hvor højesteret alene forholdt sig til sagens omkostninger. - 31 - sagens hovedspørgsmål drejer sig om forståelsen af parternes aftale om, at de blev sikret deres ”hidtidige ret til rådighedsløn efter bestemmelser svarende til tjenestemandsloven § 32 … såfremt betingel- serne herfor er opfyldt”, samt om hvorvidt de kan støtte ret på toftgaard-dommen, materielt, såvel som formelt. derudover drejer sagen sig om, hvorvidt den ændring af tjenestemandsloven, som blev gennem- ført pr.
januar 2017, har betydning - og i bekræftende fald hvilken betydning, samt om hvorvidt det forhold, at tjenestemænd omfattet af tjenestemandsloven siden toftgaard-dommens afsigelse har modtaget rådighedsløn også efter det fyldte
år, har betydning - og i bekræftende fald hvil- ken betydning. anbringender for sammenhængens skyld gengives indledningsvis kort sagsøgernes hovedsynspunkter, således som de fremgår af sagsøgernes processkrifter – først og fremmest stævning og processkrift
sagsøgernes anbringender sagsøgernes hovedanbringender i sagen er, at sagsøgerne aftalemæssigt som en individuel og uop- sigelig garanti fra sagsøgte er sikret deres ”hidtidige ret” til rådighedsløn, at undtagelsesreglen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, er ”underkendt af domstolen ved dom af
september 2013 (c- 546/11, toftegaard)” som værende udtryk for aldersdiskrimination og dermed i strid med beskæfti- gelsesdirektivet (direktiv 2000/78), at toftgaard-dommen også forpligter en privat arbejdsgiver, samt ”principalt at de (sagsøgerne, red.) skal sidestilles med de tjenestemænd i staten, der i henhold til den praksis staten har fulgt frem til lovændringen, har fået rådighedsløn også efter de fylder 65 år, subsidiært at det i hvert fald må gælde med virkning for udbetalinger der dækker perioden efter lovændringen den
janu- ar 2017, og mere subsidiært må gælde for alle, der fylder 65 år efter
januar 2017”… herudover bestrider sagsøgerne, at ændringerne i tjenestemandsloven ikke gælder for tidligere tjenestemænd i privat ansættelse, der har bevaret deres ret til rådighedsløn, at der gælder et krav om, at de tidligere tjenestemænd skal have fortsat deres erhvervsmæssige karriere efter det fyldte
år, jf. toftgaard-dommen, at der, ” … gælder et contra legem princip i denne sag, hvor den private ar- bejdsgiver er i en aftale relation til staten”, herunder at retten til rådighedsløn kan begrænses af et retssikkerhedssynspunkt, jf. eu-dom af
april 2016 i sag c-411/14, ajos-dommen... sagsøgtes anbringender sagsøgte gør til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at sagsøgernes retsstilling vedrørende rettigheder og forpligtelser efter regler svarende til tjene- stemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, er reguleret af en kollektiv, henholdsvis en individuel aftale – men ikke ex lege…, forarbejderne til lovforslag l 167 af
april 1991 samt u.2006.1414h, tdc- dommen…, at der ikke i det for sagen relevante aftale-/lovgrundlag, er hjemmel for sagsøgernes krav, idet parternes aftale om, at sagsøgerne bevarede deres ”hidtidige ret til rådighedsløn efter be- stemmelser svarende til tjenestemandsloven § 32 … såfremt betingelserne herfor er opfyldt”, både sprogligt, formålsmæssigt og ud fra almindelige aftaleretlige forudsætningsprincipper rela- terer sig til den ret til rådighedsløn, som bestod på tidspunktet for parternes aftaleindgåelse, det vil sige ved fusionen i 2001 mellem danske bank a/s og real danmark a/s, henholdsvis - 32 - bg bank a/s med danske bank a/s som det fortsættende selskab, hvor de kollektive og in- dividuelle aftaler om at bevare de tidligere tjenestemænds hidtidige ret til rådighedsløn blev indgået, idet retten til rådighedsløn på dette tidspunkt ophørte ved tjenestemandens fyldte
år, jf. lov nr. 346 af
juni 1999…, som - på dette punkt - bestod uændret frem til lov nr. 1551 af
december 2016 om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension…, idet dette gælder, uanset om man måtte lægge ansættelses-, opsigelses- eller fratrædelses- tidspunktet til grund…, idet tidspunktet for rådighedslønsperiodens udløb er uden betydning, idet denne sproglige forståelse underbygges af forarbejderne til loven, hvor det er præcise- ret, at lovens formål var at fastsætte ”særlige overgangsbestemmelser som sikrer såvel nuværende tjenestemænd som overenskomstansatte mod forringelser i løn- og ansættelsesvilkår”, jf. de alminde- lige bemærkninger til lovforslaget…, og de særlige bemærkninger til lovforslagets § 7…, idet dette formål til fulde er iagttaget med betalingen af rådighedsløn til og med det fyldte
år, idet aftalen ikke indebærer ret til forbedringer i forhold til lovgrundlaget, jf. at tjene- stemandsloven ikke gælder ex lege, men alene udgør en aftalebaseret rettighed, idet det herudover følger generelt af dansk rets almindelige aftaleretlige forudsætningsprin- cipper, herunder af de særlige fortolkningsprincipper, som er knyttet til fortolkning af kol- lektive overenskomster, at en henvisning i en kollektiv overenskomst til en specifik lovbe- stemmelse ”må som udgangspunkt forstås som en henvisning til loven på det tidspunkt, hvor be- stemmelsen blev vedtaget”, jf. blandt andet faglig voldgiftskendelse afsagt den
juni 2002 af tidligere højesteretspræsident børge dahl... med omtale af jens kristiansen, kollektiv ar- bejdsret…, idet det på det grundlag er sagsøgtes opfattelse, at den ”hidtidige ret” til rådighedsløn uom- tvisteligt relaterer sig til den ret, som fulgte af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, som på det relevante tidspunkt for indgåelsen af aftalen, den
marts 2001, bestemte, at ”der ikke ydes rådighedsløn til den, der … 2) er fyldt 65 år”…, og idet folkepensionsalderen på det pågældende tidspunkt også var 65 år – hvilket den i øvrigt var på både opsigelses- og fratrædelsestidspunktet, jf. lov nr. 287 af
maj 1999, § 1, nr. 1 og § 2, stk. 1…, at sagsøgernes krav ikke materielt kan støttes på toftgaard-dommen, hvorefter tjenestemandsloven § 32, stk. 4, nr. 2, er i strid med beskæftigelsesdirektivet, idet der efter dommen kun er tale om aldersdiskrimination i forhold til de medarbejdere, som har fortsat deres erhvervsmæssige karriere, jf. tilsvarende eu-dom af
februar 2015, landin- dommen (sag c-515/13),… (præmis 31), eu-dom af
oktober 2010, ole andersen-dommen (sag c-499/08),…356 ff (præmis 47), og u.2014.1119h…, og idet sagsøgerne ikke efter deres fratræden har fortsat deres erhvervsmæssige karriere, men derimod overgik til forsørgelse via tjenestemandspension, henholdsvis folkepension for så vidt angår sagsøgerne 1) og 2), - 33 - at sagsøgernes krav heller ikke formelt kan støttes på toftgaard-dommen, idet dette følger som konsekvens af de indledende anbringender om, at der er tale om en afta- lereguleret ret til rådighedsløn relaterende sig til tjenestemandslovens indhold på aftaletids- punktet, idet toftgaard-dommen – om den måtte have relevans - vedrører en offentlig arbejdsgiver og derfor ikke har virkning for en privat arbejdsgiver, jf. tilsvarende princip anvendt i u.2006.1414h,…, u.2014.914h,… og u.2017.824h, ajos-dommen…, idet heller ikke en eu-konform fortolkning er mulig, jf. tilsvarende i u.2014.914h, feriedom- men…, idet sagsøgers krav derfor kræver fortolkning contra legem, hvilket i tilsvarende situationer er fundet i strid med retssikkerhedssynspunkter, jf. u.2014.914h, feriedommen… og u.2017.824h, feriedommen…, idet toftgaard-dommen ikke på nogle for sagsøgernes krav relevante tidspunkter er imple- menteret i dansk ret i form af en lovændring af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, og idet tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2 – uagtet toftgaard-dommen – bestod uændret på samtlige de for sagen relevante tidspunkter, at moderniseringsstyrelsens ”retningslinjer ...” af
december 2013, som meddeler, at § 32, stk. 4, nr. 2, ”ikke længere har nogen selvstændig betydning”, er uden relevans for sagsøgerne, som var i et privat ansættelsesforhold, idet de nævnte ”retningslinjer” - som affattet i form af en anbefaling og alene rettet mod mi- nisterier og styrelser - er helt uforbindende i forhold til sagsøgte som privat arbejdsgiver, som har indgået ansættelsesaftaler på privatretligt grundlag, og idet moderniseringsstyrelsens ”retningslinjer” af
december 2013… bygger på et fejlagtigt grundlag, jf. blandt andet artikel ”det eu-retlige forbud mod aldersdiskrimination” i advoka- ten nr. 9…, hvor repræsentanter for kammeradvokaten gør sig til talsmænd for andre syns- punkter end de, som ”retningslinjer” af
december 2013 bygger på, at sagsøgernes ret til rådighedsløn på grundlag af den kollektive aftale… er omfattet af forskelsbe- handlingslovens § 5 a, stk. 3, om aldersgrænser, der undtages fra forskelsbehandlingsforbuddet, fordi de er objektivt og rimeligt begrundede, samt hensigtsmæssige og nødvendige, jf. prøvelsen heraf i eu-dom af
februar 2015, sag c-515/15, landin-dommen... for det tilfælde, at sagsøgerne måtte få helt eller delvis medhold i deres påstande om anerkendelse af betaling af yderligere rådighedsløn på grundlag af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, gøres det gældende, at sagsøgte ikke er rette sagsøgte, idet sagsøgernes krav i stedet skal rettes mod den danske stat som ansvarlig for at have opret- holdt en lovgivning, som i så fald ikke er i overensstemmelse med eu-retten, jf. statens for- - 34 - pligtelser i medfør af teu artikel 4 og medlemsstaternes generelle loyalitetspligt, jf. u.2017.1243 h, ferielovsdommen…, idet det i forhold til statens ansvar er en skærpende omstændighed, at moderniseringsstyrel- sen meget tidligt vurderede toftgaard-dommens betydning og konkluderede, at tjeneste- mandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ”ikke længere har nogen selvstændig betydning”… – men alligevel undlod at tage de lovgivningsmæssige konsekvenser af dette synspunkt, idet det er en yderligere skærpende omstændighed, at den danske stat har en økonomisk inte- resse i, at kravet på rådighedsløn opretholdes så længe som muligt i forhold til de tidligere tjenestemænd, samt idet staten er aftalepart i aftalen med sagsøgte om fordelingen af de økonomiske forpligtelser i forbindelse med overdragelsen til sagsøgte.” sø- og handelsrettens begrundelse og resultat da postgiro blev omdannet til girobank a/s, blev der indgået aftale mellem staten og orga- nisationerne om vilkårene for de tjenestemandsansatte, der fortsatte i ansættelsesforhold hos girobank a/s, og der blev i den forbindelse lagt vægt på at sikre, at de pågældendes løn- og ansættelsesforhold ikke blev forringet. det følger således af aftalegrundlaget, det forklarede om forhandlingerne herom samt forarbejderne til lov om girobank a/s, at disse medarbej- dere med hensyn til pension og rådighedsløn skulle stilles på præcis samme måde, som hvis de var fortsat som tjenestemænd i staten, idet de bevarede retten til rådighedsløn efter tjene- stemandslovens § 32 og retten til tjenestemandspension som individuelle, umistelige ret- tigheder, der ikke senere kunne fraviges ved kollektiv aftale. efter omdannelsen til girobank a/s blev dette selskab i 1995 fusioneret med sparekassen bi- kuben a/s til bg bank a/s, som herefter i 2001 blev fusioneret ind i danske bank a/s. de af- taler, der blev indgået i disse forbindelser, videreførte uændret de aftalte vilkår om pension og rådighedsløn, idet det bl.a. fremgår af aftalerne, at de tidligere tjenestemænd som en in- dividuel uopsigelig rettighed bevarede deres hidtidige ret til rådighedsløn efter bestemmel- ser

§ 32

. de omhandlede medarbejdere har således på aftalebaseret grundlag nøjagtig samme ret til rådighedsløn, som hvis de fortsat var ansat i staten, og retten til rådighedsløn, der tilkommer de tre sagsøgere i nærværende sag, er således en refleks af de rettigheder, der tilkommer tje- - 35 - nestemænd i staten i henhold til tjenestemandsloven. det følger heraf, at det er den til enhver tid gældende tjenestemandslov, der regulerer vilkårene for rådighedsløn, uanset om vilkåre- ne ifølge loven forringes eller forbedres for medarbejderne. fra det tidspunkt, hvor eu-domstolen ved dommen i c-546/11 (toftgaard) slog fast, at al- dersgrænsen for rådighedsløn i tjenestemandslovens § 32 var i strid med beskæftigelsesdi- rektivets forbud mod aldersdiskrimination, blev det en del af dansk ret, at denne alders- grænse i tjenestemandsloven ikke kunne håndhæves i forhold til tjenestemandsansatte i sta- ten. da danske bank med hensyn til rådighedsløn er aftaleretligt forpligtet til at stille sagsø- gerne som tjenestemænd i staten, er banken derfor også forpligtet til at udbetale rådigheds- løn til sagsøgerne efter det fyldte

år. som følge af det ovenfor anførte gives sagsøgerne medhold i de nedlagte påstande. efter sagens udfald, omfang og forløb skal finanssektorens arbejdsgiverforening til hk post og kommunikation betale sagsomkostninger med 173.580 kr., hvoraf 140.000 kr. inkl. moms er til dækning af rimelige advokatudgifter, og 33.580 kr. udgør den betalte retsafgift. thi kendes for ret: danske bank a/s tilpligtes at anerkende, at a har ret til rådighedsløn fra den
februar 2016 til den
november 2016 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt. danske bank a/s tilpligtes at anerkende, at b har ret til rådighedsløn fra den
december 2016 til den
maj 2017 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt. danske bank a/s tilpligtes at anerkende, at c har ret til rådighedsløn fra den
november 2017 til
februar 2019 med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt. - 36 - finanssektorens arbejdsgiverforening skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 173.580 kr. til hk post og kommunikation. sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelo- vens § 8 a. lise krüger andersen henrik rothe mette skov larsen sanne claudius stadil byrial rastad bjørst (sign.) ___ ___ ___ udskriftens rigtighed bekræftes sø- og handelsretten, den

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.