højesterets dom

højesterets dom afsagt onsdag den

1. maj 2012 sag 299/2011 (
2. afdeling) rigsadvokaten mod t (advokat n.c. strauss, beskikket) i tidligere instanser er afsagt dom af retten i århus den
3. februar 2011 og af vestre lands- rets
4. afdeling den
5. juni
6. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: peter blok, per walsøe, michael rekling, hanne schmidt og lars hjortnæs. påstande dommen er anket af t med påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 (forhold 1), samt om formildelse af straffen og frifindelse for udvisnings- påstanden, subsidiært at udvisning gøres betinget. anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen og stadfæstelse af landsrettens afgø- relse om udvisning. anbringender t har til støtte for påstanden om frifindelse i forhold 1 anført, at landsretten har anvendt straf- felovens § 114, stk. 1, nr. 1, urigtigt. bestemmelsen kan ikke omfatte handlinger, der alene er rettet mod en enkelt person. en handling som den foreliggende kan ikke være egnet til at skræmme befolkningen i alvorlig grad og kan heller ikke tilføje danmark alvorlig skade. det er alene den foretagne handling, der skal bedømmes, og ts sympatier og ageren i øvrigt er - 2 - således uden betydning for, om handlingen udgør en overtrædelse af straffelovens §
7. straffelovsbestemmelsen er uklar og upræcis, og under hensyn til legalitetsprincippet i straf- felovens § 1 er det betænkeligt at anse den foreliggende handling for omfattet af §
8. til støtte for påstanden om formildelse har t navnlig anført, at frifindelse for forsøg på terro- risme i givet fald naturligvis må medføre en væsentligt lavere straf. hvis han findes at være dømt med rette for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, bør terrorforsæt- tet under hensyn til forholdets karakter og i lyset af højesterets praksis i sager om bombe- sprængning alene medføre en forhøjelse med 1/3 i forhold til det sædvanlige udgangspunkt i sager om drabsforsøg, som er fængsel i 6 år. til støtte for påstanden om frifindelse for udvisning og den subsidiære påstand om betinget udvisning har t anført, at udvisning vil være særligt belastende og i strid med den europæi- ske menneskerettighedskonvention under hensyn til, at han har haft lovligt ophold her i landet i mere end 12 år, at han har hustru og fire mindreårige børn her i landet, som han har et nært forhold til, at han ikke har nævneværdige familiemæssige relationer til somalia, og at han taler perfekt dansk og har uddannet sig her i landet. hvis han får medhold i frifindelsespå- standen vedrørende forhold 1, er der ikke grundlag for udvisning, og hvis han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, bør der alene ske betinget udvisning. anklagemyndigheden har anført, at t med rette er fundet skyldig i overtrædelse af straffelo- vens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. §
9. denne bestemmelse kan også anvendes ved angreb på en- keltpersoner, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. muhammed-tegningerne og debatten om dem har affødt voldsomme reaktioner verden over, herunder angreb på danske statslige insti- tutioner, og har sat grundlæggende principper for et demokratisk samfund under pres, herun- der retten til at ytre sig inden for lovens rammer og deltage i den offentlige debat. kurt ve- stergaard har haft stor offentlig bevågenhed og fremstår som repræsentant for og forsvarer for tegningerne. på denne baggrund er forsøg på at dræbe kurt vestergaard som reaktion på mu- hammed-tegningerne og den efterfølgende debat herom et forsøg på at skræmme befolknin- gen i alvorlig grad og at destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfat- ningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer, idet et sådant drabsforsøg ikke kun er rettet mod kurt vestergaard som person, men også er et forsøg på at begrænse ytrings- friheden og hindre den offentlige debat. et sådant angreb er derfor også egnet til at tilføje - 3 - danmark eller et andet land alvorlig skade, hvilket t efter landsrettens bevisresultat var klar over. ved strafudmålingen bør der i skærpende retning bl.a. lægges vægt på det særlige terrorisme- forsæt og på, at angrebet på kurt vestergaard som nævnt indebar et angreb på ytringsfriheden og en fri offentlig debat, som er grundlæggende værdier i et demokratisk samfund. drabsfor- søget var desuden meget tæt på at lykkes. ved afgørelsen om udvisning bør der lægges vægt på frihedsstraffens længde og på, at t har bevaret en ikke uvæsentlig tilknytning til hjemlandet. i sagens forhold 4 skal der rettelig dømmes for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr.
10. det gøres ikke for høje- steret gældende, at forholdet skal henføres under straffelovens § 192 a, stk.
11. supplerende sagsfremstilling i en politirapport af
12. januar 2012 om afhøring vedrørende udlændingelovens § 26 hedder det bl.a.: ”t slog indledningsvist fast, at han så sine 4 børn og sin kone, a mellem 5-7 gange om ugen. vilkårene for at få besøg af såvel børn som kone, var blevet væsentligt forbedret, siden han tilbage i sensommeren 2011 blev flyttet til vridsløselille. siden flytningen fra ve- stre fængsel og til vridsløselille, så han sin nærmeste familie meget mere. a boede jo med børnene i taastrup – og de skulle kun toget et stop, nemlig til alberts- lund. børnene kom fast onsdag og lørdag – og a de fleste af de andre dage. som nævnt alt 5-7 ugentlige besøg om ugen. afhørte var meget glad for den nære og tætte kontakt til de fire børn, som er i alderen fra knapt 2 år til næsten 7 år. derudover havde han også jævnligt besøg af andre somaliske familiemedlemmer. aktuelt læste han hf i fængslet med henblik på en uddannelse indenfor internationalt udviklingsarbejde. … t pointerede, at forholdene i somalia og de nærmeste omkring liggende lande – kenya og etiopien var blevet væsentligt forværret de seneste år. det ville på alle måder – ikke - 4 - mindst af hensyn til ts sikkerhed – være umuligt, at blive udvist til hjem- eller nabo- land. … t ønskede at præcisere, at han ikke var ferie i traditionel forstand i somalia eller kenya. han havde fri i danmark, men opholdene i somalia og kenya var havde mere karakter af noget humanitært – nærmest nødhjælpsarbejde. og bestemt ikke ferie. derudover ønskede t at præcisere, at kenya i nogen grad havde invaderet somalia, som mere eller mindre var i krig med såvel kenya som etiopien. t var sikker på, at han ville blive henrettet, såfremt han blev sendt retur til sit hjemland – eller regionen deromkring. nairobi var i hvert fald heller ikke en mulighed.” højesterets begrundelse og resultat som anført i højesterets kendelse af
13. juli 2008 (ugeskrift for retsvæsen 2008 s. 2394) må drab på kurt vestergaard for at have tegnet en af muhammed-tegningerne i den situation, som forelå, tillige anses for et forsøg på at begrænse ytringsfriheden og hindre den offentlige debat. med denne tilføjelse og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder høje- steret, at sagens forhold 1 er henført under straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, som for- søg på terrorisme. højesteret finder ikke grundlag for at ændre den af landsretten fastsatte straf af fængsel i 10 år. t, der er somalisk statsborger, kom til danmark i 1996 som 14-årig som led i familiesammen- føring. han har ægtefælle og fire mindreårige børn i danmark, og også hans mor og søstre bor her i landet. han taler og skriver dansk. han har således en nær tilknytning til danmark og herboende personer. han har dog samtidig bevaret en ikke ubetydelig tilknytning til sit hjem- land. højesteret finder, at forhold 1 er af en sådan grovhed og karakter, at der – uanset navnlig hen- synet til ts ægtefælle og mindreårige børn – ikke foreligger forhold, som afgørende taler imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk.
14. udvisning kan heller ikke anses for stri- dende mod artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. det følger af det anførte, at der ikke er grundlag for at gøre udvisningen betinget i medfør af udlændingelovens § 24 b. - 5 - højesteret tiltræder herefter også dommens bestemmelse om udvisning af t med indrejsefor- bud for bestandig. i forhold 4 fastsættes straffen i medfør af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbe- kendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr.
15. med denne ændring stadfæster højesteret herefter landsrettens dom. t har fortsat været fængslet under anken. thi kendes for ret: landsrettens dom stadfæstes. t skal betale sagens omkostninger for højesteret.