dom afsagt den 22. marts 2013 af østre landsrets 22. afdeling (landsdommerne arne brandt, m. stassen og søren schou frandsen (kst.)). 22. afd. nr. b-1484-11: shell olie- og gasudvinding danmark b.v. (

§ 6, stk.

1, litra e. der er således ikke krav om, at renter skal have en driftslignende karakter, herun- der erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvilket er kravet for fradrag for drifts- omkostninger, jf.

§ 6, stk.

1, litra a. at det er underordnet, hvad låneprovenuet anvendes til, fremgår tydeligt af højesterets dom offentliggjort i tfs 1993.

1. heraf fremgår at selv om et lån på usd 172 mio. til en filial af en duc-partner straks efter for største delenes vedkommende blev anvendt til overførsel til hovedkvarteret i usa, og der anvendt til udlodning, så var der ikke grund- lag for at tilsidesætte lånet, da selskabet kun havde drift i den danske filial og at filialen havde betydelige investeringer og driftsomkostninger. det kan således konstateres, at det ikke er nødvendigt at undersøge, om lånet er forret- ningsmæssigt. det kan dog samtidig konstateres, at lånet i høj grad er forretningsmæssigt funderet og begrundet. sogus udbyttepolitik har de seneste år været at overskud efter skat udloddes til aktionæ- rerne. overskydende likviditet er sammen med låneprovenuet fra ieb (ref. international energy bank) lånet brugt til drift og finansiering af anlægsaktiver. - 15 - lånet er mindre end investeringerne 2000 - 2002, som … er på 4,6 mia. kr. lånets hoved- stol er til sammenligning ultimo 2002, … på 4,2 mia. kr. som det fremgår … så er der kun udloddet ca. 20 mia. ud af de
2. mia., der er likvidi- tetsprovenuet fra aktiviteten i nordsøen over en 5 års periode. resten er benyttet til finan- siering af driften samt anlægsinvesteringer. overskydende likviditet, der skal bruges af filialen inden for kortere tid udloddes ikke. for at forbedre filialens resultat reduceres lånets hovedstol i disse perioder, for derved at reducere rentetilskrivningen. da royalty kun skal betales en gang om året og selskabs- skatten 2 gange om året vil det være forretningsmæssigt uhensigtsmæssigt at indsætte beløbet på en indlånskonto indtil betalingen skal finde sted. når royalty og skat skal be- tales forhøjes hovedstolen igen. også i forbindelse med cash calls på store investeringer kan der trækkes på lånet. som det fremgår …, så er der fx trukket 105 mio. d. 27/3 2002 og 570 mio. den 22/11- 2002 bl.a. til a conto skat. filialen har således i forbindelse med optagelsen og bevægelserne på lånet fra ieb hand- let yderst forretningsmæssigt velbegrundet, og da alle skattemæssige regler er opfyldt, er der ikke grundlagt for at anfægte filialens fradragsret for rentebetalinger til ieb.” 2.4 toldskat selskabsrevisionens bemærkninger hertil det legale grundlag tilsidesættelsen af det anførte lån og de fratrukne renteudgifter sker ikke med hjemmel i

§ 6

, litra e, men på grundlag af den i retspraksis udviklede realitetsgrund- sætning. efter toldskat selskabsrevisionens opfattelse kan den refererede dom i tfs 1993.7 ikke læses som en blåstempling af, at der kan optages lån af en filial uanset formålet hermed. der må fortsat lægges vægt på det forretningsmæssige aspekt og om kapitalen anvendes til at finan- siere filialens drift. - 16 - … i nærværende sag må der tillige henses til: • at filialen indtjener væsentlige overskud på driften og således er selvfinansierende, • at filialen optager lånet til brug for afvikling af et andet koncerninternt lån, der såle- des ikke er afdraget i låneperioden, • at filialen optager lånet hos et koncernselskab, der er registeret på barbados, hvor der betales en minimal skat af de modstående renteindtægter, • at det er uklart, hvem der egentlig ejer den konto, hvortil rente og afdrag betales, samt • at filialens repræsentant har afgivet forskellige forklaringer om formålet med lånoptagelsen. … til sammenligning kan sogus forhold opsummeres således, …: (tdkk) 1998 1999 2000 2001 2002 egenkapital 775.227 652.470 709.096 813.523 1.826.396 gæld, i alt 5.931.450 7.024.322 6.517.444 6.542.837 6.210.726 egenkapital i f t gæld, i alt (pct.) 13 9 11 12 29 koncernintern gæld 4.289.147 4.364.536 4.426.704 4.899.050 4.823.082 egenkapital i f t koncernintern gæld (pct.) 18 15 16 17 38 toldskat selskabsrevisionens opfattelse kan sogus egenkapital ikke beskrives som værende ”ganske betragtelig”, hverken i forhold til gælden i alt eller i forhold til den koncerninterne gæld. sammenfattende er der således flere forhold, der gør, at sogus forhold afviger fra de fakti- ske forhold, der lå til grund for dommen refereret i tfs 1993.

1. det tidsmæssige aspekt - 17 - dommen refereret i tfs 1993.7, vedrører indkomstårene 1981 - 1985, hvor der ikke var den store indtjening på aktiviteterne i nordsøen, men store investeringsbehov. dette bekræftes af aage spang-hanssens kommentar til dommen i tfs 1993.60, hvoraf det fremgår, at ”det var imidlertid klart, at texaco til stadighed havde søgt at finansiere sin an- del af investeringsudgifterne mest muligt gennem de indtægter, filialen havde opnået.” dette er en afgørende forskel i forhold til sogus aktuelle forhold, hvor der tjenes væsentlige overskud i sogu, der således er selvfinansierende, hvilket burde give anledning til, at filia- lens gæld blev nedbragt. anvendelse af låneprovenuet efter toldskat selskabsrevisionens opfattelse har sogus repræsentant ikke præcist kunne redegøre for formålet med optagelsen af det anførte lån. … det forretningsmæssige element det er toldskat selskabsrevisionens opfattelse, at det ikke er forretningsmæssigt begrundet at optage lån til at finansiere sin virksomhed, når der indtjenes så væsentlige overskud på drif- ten, ligesom der ved fastlæggelsen af filialens udbyttepolitik bør tages højde for afviklingen af filialens gæld. filialens repræsentant anfører, at ”der (er) kun udloddet ca.
2. mia. ud af de
3. mia., der er likviditetsprovenuet fra aktiviteten i nordsøen over en 5 års periode. resten er benyttet til finansieringen af driften samt anlægsinvesteringer”. efter toldskat selskabsrevisionens opfattelse giver dette udsagn ikke et retvisende billede af finansieringen af filialens aktivitet, idet der i de nævnte 26 mia. dkk indgår provenuet af det omhandlede lån, der pr.
4. december 2000 er omregnet til 4.430 mio. dkk. et mere retvi- - 18 - sende billede opnås, såfremt pengestrømmen fra det anførte lån separeres fra pengestrømmen fra driftsaktiviteten, hvorefter følgende billede opnås: (tdkk) 1998-1999 pct. 2000-2002 pct. 1998-2002 pct. pengestrømme fra driftsaktivitet 6.284.469 100 15.677.098 78 21.961.567 83 pengestrømme fra lånoptagelse 4.430.000 22 4.430.000 17 årets kapitalfremskaffelse 6.284.469 100 20.107.098 100 23.391.567 100 (tdkk) 1998-1999 pct. 2000-2002 pct. 1998-2002 pct. pengestrømme fra investeringsaktivitet 1.569.202 29 4.655.071 22 6.224.273 23 overført til hovedkontor 3.853.000 71 16.614.868 78 20.467.868 77 årets kapitalanvendelse 5.422.202 100 21.269.939 100 26.692.141 100 herefter fremstår det billede - som også tidligere anført af filialens repræsentant - at penge- strømmene fra driftsaktiviteten i nordsøen, i alt 21,9 mia. dkk i perioden 1998 - 2002, over- føres til hovedkontoret, mens investeringsaktiviteten finansieres ved lånoptagelse. dette vil dog kræve, at pengestrømmene kan adskilles, hvilket ikke er muligt i praksis. når der herefter henses til, at pengestrømmene til investeringsaktiviteten i det væsentlige er be- stemt af operatøren, maersk olie og gas a/s, og sogu derfor ikke har den store indflydelse på størrelsen heraf, er det toldskat selskabsrevisionens opfattelse, at lånoptagelsen alene har medvirket til, at filialen har kunnet overføre væsentlig likviditet til hovedkontoret. 2.5 toldskat selskabsrevisionens endelige afgørelse sogu har ikke haft yderligere bemærkninger, hvorfor toldskat selskabsrevisionen fasthol- der sin opfattelse. de fratrukne renteudgifter kan således ikke tillægges betydning ved opgørelsen af den skatte- pligtige indkomst for sogu, hvorfor den skattepligtige indkomst forhøjes hermed. …” ved afgørelse af
5. juni 2006 ændrede skat, store selskaber, afgørelsen af
6. januar 2004, hvorefter selskabet fik fradrag for renteudgifter på 625-lånet. af afgørelsen fremgår: - 19 - ”…ændring af skatteansættelsen skat, store selskaber - kontrol har ændret selskabets skatteansættelse, jf. skatteforvalt- ningslovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 758 af
7. august 2005). skatteansættelsen er reguleret således: … ad pkt.
8. renteudgifter (2000, 2001 og 2002). selskabet har i brev af
9. april 2004 anmodet om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2000-2002 genoptages med henblik på, at skatteansættelserne ændres i overensstemmelse med de selvangivne rentefradrag. efter en fornyet vurdering af sagen, er det skats opfattelse, at lånene anses for forretnings- mæssigt begrundede og ikke alene er optaget af skattemæssige hensyn, hvorfor der godkendes fradrag for de pågældende renteudgifter. skat har bl.a. henset til det er oplyst, at långiver, international energy bank limited, er undergivet engelsk cfc-beskatning. for yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling. ovenstående punkter refere- rer direkte til samme punkter i sagsfremstillingen…” af sagsfremstillingen fremgår følgende blandt andet: …
10. ad punkt
11. renteudgifter, 2000, 2001 og
12. 15.
13. skats forslag til ændring/talmæssig opgørelse indkomståret
14. - 20 - 40 pct. andel 6 pct. andel godkendt fradrag for renteudgifter til international energy bank, dkk 66.491.794 9.973.792 indkomståret
15. 40 pct. andel 6 pct. andel godkendt fradrag for renteudgifter til international energy bank, dkk 125.319.242 18.797.886 indkomståret
16. 40 pct. andel 6 pct. andel godkendt fradrag for renteudgifter til international energy bank, dkk 47.278.418 7.091.763 fradragene medfører en nedsættelse af den skattepligtige indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og
17. 15.
18. sagens faktiske forhold skat (tidligere toldskat selskabsrevisionen) har forhøjet filialens skattepligtige indkomst i 2000, 2001 og 2002, jf. kendelse af
19. januar 2004, med ovenstående beløb. filialen har anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne, idet der ønskes en fornyet vur- dering af rentefradragene. filialen har den
20. september 2000 indgået en aftale med det koncernforbundne selskab in- ternational energy bank, limited, der er registreret på barbados, om lån af 625 mio. usd. skat har i kendelse af
21. januar 2004 gjort gældende, at der ikke var en forretningsmæssig begrundelse for at optage lån til finansieringen af filialens aktiviteter, da filialen i væsentlig fra er selvfinansierende. det var videre gjort gældende, at lånet alene var optaget af skatte- mæssige hensyn. - 21 - filialen har i brev af
22. april 2004 forklaret, at renteindtægten hos kreditorselskabet er un- dergivet engelsk cfc-beskatning, hvilket indebærer, at renteindtægten beskattes på et niveau, der omtrent svarer til det danske beskatningsniveau. skat har på et møde afholdt med filialen den
23. juni 2004 anmodet filialen om at doku- mentere, at kreditorselskabet, dvs. international energy bank limited er undergivet engelsk cfc-beskatning. filialen har i 2005 fremsendt materiale, som dokumenterer, at kreditorselskabet er undergivet engelsk cfc-beskatning. 15.
24. skats begrundelse for forslaget efter en fornyet vurdering af sagen, er det skats opfattelse, at lånene anses for forretnings- mæssigt begrundede og ikke alene er optaget af skattemæssige hensyn, hvorfor der godkendes fradrag for de pågældende renteudgifter 15.
25. selskabets opfattelse og begrundelse herfor selskabet har i brev af
26. april 2004 anmodet om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2000-2002 genoptages med henblik på at skatteansættelserne ændres i overensstemmelse med de selvangivne rentefradrag. 15.
27. skats foreløbige afgørelse skat træffer afgørelse i overensstemmelse med ovenstående forslag. 15.
28. skats afgørelse skat træffer endelig afgørelse i overensstemmelse med skats foreløbige afgørelse. …” - 22 - landsskatteretten afsagde den
29. december 2010 to kendelser vedrørende beskatning af sel- skabets renteindtægter og kursgevinster i henholdsvis indkomstårene 2002/2003 og 2004-
30. af landsskatterettens kendelse vedrørende indkomstårene 2002/2003 fremgår følgende: ”… klagen skyldes, at renteindtægter og valutakursgevinster er medregnet ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst. landsskatterettens afgørelse indkomståret 2002 anmodning om flytning af renteindtægter fra ring fence til anden indkomst 3.844.000 kr. heraf godkendt 0 kr. anmodning om flytning af kursgevinster fra ring fence til anden indkomst 544.051.000 kr. heraf godkendt 0 kr. indkomståret 2003 anmodning om flytning af renteindtægter fra ring fence til anden indkomst 7.582.000 kr. heraf godkendt 0 kr. anmodning om flytning af kursgevinster fra ring fence til anden indkomst 618.365.000 kr. heraf godkendt 0 kr. landsskatteretten stadfæster skats afgørelse. … - 23 - sagens oplysninger shell olie- og gasudvinding danmark er en dansk filial af et hollandsk selskab, der er ejet af det hollandske selskab shell exploration and petroleum holdings b.v. det hollandske sel- skab har ikke andre aktiviteter end filialaktiviteten. den danske filial varetager shells interesser i dansk undergrunds consortium (duc) med en ejerandel på 46 %. a.p. møller – mærsk ejer 39 % og chevron denmark inc. ejer de reste- rende 15 %. mærsk olie og gas er operatør for duc. filialen er skattepligtig efter kulbrinteskatteloven. filialen har ved brev af
31. april 2006 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2002 og
32. de i årsregnskaberne bogførte renter er: 2002 (tkr.) 2003 (tkr.) konto tekst - = indtægt - = indtægt 548 10-1209 renteindt.- cia dansk shell -75 0 54810-1753 shell treasury center, london -3.770 -7.558 54150 renteindtægter diverse 6.999 4.689 57010-1209 c/a—dansk shell 991 1.055 57010-1285 lån sotl 54.370 48.262 57010-1753 shell treasury center, london 9.892 453 56250 renteudgifter diverse 168 0 i alt, jf. årsrapport 66.906 46.901 de i årsregnskaberne konstaterede kursdifferencer er: 2002 (tkr.) 2003 (tkr.) konto tekst - = gevinst - = gevinst 55450-1 varesalg, realiseret 64.374 75.913 - 24 - 55450-2 varesalg, urealiseret 14.499 4.561 55460-21285 urealiseret spco -484.897 -575.101 55460-1 øvrige 10 realiseret -569 23.782 55460-2 øvrige ig urealiseret 73.733 997 55860-1 no, realiseret -33.440 - 46.094 55860-2 no, urealiseret -25.145 0 i alt, jf. årsrapport -391.444 -515.942 filialen har i mail af
33. juni 2006 forklaret følgende om kontiene: ”konto 55460 er kursregulering vedrørende koncerninternt lån. øvrige angivne konti er ligeledes kursreguleringskonti: konto 55450 1 vedrører kursregulering for varesalg - forskel mellem dkk værdi på salgstidspunkt kontra dkk værdi ved betalingsmodtagelse. (realiseret) konto 55450 2 vedrører ligeledes kursregulering for varesalg, dog alene kursregulering til ‘afslutningsdato’ – dvs. der er endnu ikke modtaget betaling fra kunden. (urealiseret) konto 55460 1 og 2 vedrører kursregulering af ‘øvrige’ koncerninterne transaktioner, hhv realiserede og urealiserede. ’øvrige’ transaktioner vil være ikke-varesalg. konto 55860 i og 2 vedrører kursregulering af non-group transaktioner - bortset fra va- resalg - hhv realiserede og urealiserede. non-group refererer til ikke-koncernforbundne parter…” skat, store selskaber - kontrols afgørelse renteindtægter skat kan ikke imødekomme filialens anmodning om genoptagelse, da skat ikke er enig med filialen i, at renteindtægterne i det konkrete tilfælde alene skal beskattes som anden ind- komst efter kulbrinteskattelovens §
34. - 25 - filialen har anført, at der ikke er udtrykkelig lovhjemmel til beskatning af renteindtægterne efter kulbrinteskattelovens kapital 2 og
35. hertil bemærkes det, at der er for så vidt heller ikke er udtrykkelig lovhjemmel til at fradrage renteudgifterne. det fremgår imidlertid af bemærkningerne til kulbrinteskatteloven, at renter af lån vil kunne fratrækkes i det omfang, lånene er medgået til finansiering af indvindingsvirksomhed. heri ligger, at der er tale om nettorenteudgifter. dette er i overensstemmelse med den hidtidige praksis og er også underforstået i den indgåede aftale om overskudsdeling, … aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af
36. juli 1962 til efterforskning om indvinding af kulbrinter om ændring og forlængelse af bevillingen. der er henset til den med parterne indgående aftale om overskudsdeling, fordi grundlaget for beregningen af statens 20 %-andel er den skattepligtige indkomst opgjort efter kulbrinteskat- telovens kapitel 2, korrigeret for nettorenteudgifter. når det er aftalt, at der skal korrigeres for nettorenteudgifter, betyder det, at renteindtægter indgår i indkomstopgørelsen efter kulbrinte- skattelovens kapitel
37. filialen har til støtte for sit synspunkt henvist til redegørelse udarbejdet af skatteministeriet i maj 2002[1992]. af samme redegørelse fremgår videre side 70-71: “hjemmelen til at beskatte renteindtægter inden for ring-fence er uklar, samtidig med at der er fradrag for renteudgifter vedrørende virksomhed omfattet af koncessionen. for koncessi- onshavere i produktionsfasen har behandlingen af renteindtægter ikke i praksis voldt pro- blemer, idet renteindtægter er modregnet i renteudgifter, således at der er nettorenteudgifter, der er fratrukket i kulbrintevirksomheden. efterforskningsfasen er karakteriseret ved, at hovedparten af de afholdte udgifter er efter- forskningsudgifter, som ofte aktiveres skattemæssigt. der udgiftsføres således kun udgifter, som ikke kan aktiveres. også i efterforskningsfasen kan der være renteindtægter og kursgevinster, som har sammen- hæng med kulbrinteaktiviteten. det gælder f.eks. afkast af beløb, som koncessionshaveren betaler til operatøren til senere viderebetaling for udført efterforskningsarbejde. det gælder også i det omfang, en koncessionshaver finansierer efterforskningsaktiviteten med lån. hvis - 26 - hele låneprovenuet ikke straks anvendes til betaling for efterforskningsaktiviteter, vil der være renteafkast af det resterende låneprovenu. såfremt et selskab har en væsentlig større egenkapital, end den aktuelle efterforskningsakti- vitet kræver, falder afkastet af den overskydende kapital naturligt uden for ring-fence, idet der ikke er fratrukket udgifter vedrørende denne kapital i ring-fence indkomsten.” den nævnte redegørelse har begrænset værdi som retskilde og er således blot et af flere mo- menter, der kan inddrages ved vurderingen af den skattemæssige behandling af renterne. end- videre er afgørelsen ikke i strid med de nævnte citater fra redegørelsen. der er henset til, at selskabet ved udarbejdelsen af filialregnskabet har anset de aktiver og passiver, som renteindtægterne og renteudgifterne hidrører fra, for at kunne henføres til filia- lens aktivitet ved indvinding af kulbrinter i nordsøen. det er således lagt til grund, at der ikke foreligger overskydende kapital, og at det koncernin- terne lån er medgået til finansiering af kulbrintevirksomheden. kursgevinster skat kan ikke imødekomme filialens anmodning om genoptagelse, da skat ikke er enig med filialen i, at kursgevinster i det konkrete tilfælde alene skal beskattes som anden ind- komst efter kulbrinteskattelovens §
38. det er fast praksis, at samtlige valutakursreguleringer, der kan henføres til indkomstopgørel- sen i kulbrintevirksomheden såvel som kursregulering af de aktiver og passiver, der vedrører kulbrintevirksomheden, også indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kul- brinteskattelovens kapitel 2 og
39. der er henset til, at selskabet ved udarbejdelsen af filialregnskabet har anset de aktiver og passiver, som valutakursgevinster og valutakurstab hidrører fra, for at kunne henføres til fili- alens aktivitet ved indvinding af kulbrinter i nordsøen. det er således lagt til grund, at det koncerninterne lån er medgået til finansiering af kulbrinte- virksomheden. - 27 - der kan endvidere henvises til højesterets dom af
40. december 1992 (tfs. 1993.7), hvor højesteret tager stilling til i hvilket omfang der – i den konkrete sag – kunne fradrages rente- udgifter samt valutakurstab og medregnes valutakursgevinster på lån i dollar. højesteret bemærker følgende: ”den begrænsede skattepligt, som efter selskabsskatteloven og kulbrinteskatteloven på- hviler udenlandske selskaber, der udøver eller deltager i erhverv med fast driftssted her i landet, omfatter også selskaber, hvis virksomhed her er etableret som filialvirksomhed. grundlaget for skatteberegningen er i så fald filialens indtægter med fradrag af de udgifter, der vedrører filialens drift, jfr. selskabsskattelovens § 2 og 9 samt kulbrinteskattelovens § 4 og 12, dog med mulighed for de skattelignende myndigheder til at foretage korrektion af indkomstopgørelsen efter armslængde-princippet i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, jfr. stk.
41. … ansættelsen af appellantens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1983, 1984 og 1985 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsrådet på det grundlag, at appellanten med virkning fra
42. december 1983 har fradragsret for renter og valutakurstab og pligt til at indtægtsføre valutakursgevinst vedrørende lånet af samme dato på 172.040.328 usd.” højesteret lægger i dommen til grund, at kursgevinster på lånet skal indgå i indkomstopgørel- serne efter kulbrinteskatteloven. heraf følger, at de i nærværende anmodning omhandlede valutakursgevinster, på samme måde skal indgå i indkomstopgørelserne efter kulbrinteskat- telovens kapitel 2 og 3 for shell olie- og gasudvinding b.v. skats synspunkt om, at samtlige valutakursreguleringer skal indgå i indkomstopgørelsen efter kapitel 2 og 3, understøttes også i l62 fra folketingsåret 2003- 2004 (forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat af kulbrin- teindvinding), hvor det anføres, at de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget er føl- somt for ændringer i oliepris, dollarkurs og produktion. heri ligger som forudsætning, at va- lutakursreguleringer indgår i den kulbrinteskattepligtige indkomst efter kapitel 2 og 3 (hen- holdsvis 3a). - 28 - lægges det til grund, at der ikke er hjemmel til beskatning af valutakursgevinster efter kul- brinteskattelovens kapitel 2 og 3 – hvilket efter skats opfattelse ikke er tilfældet, jf. oven- stående – skal skat anføre, at filialens opgørelse ikke kan lægges til grund for en ansættel- sesændring. årets valutakursgevinster og -tab skal opgøres efter kursgevinstlovens regler. har selskabet valgt at anvende lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, stk. 1, træffes valget samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 25, stk.
43. efter kursgevinstlovens § 33 opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af kon- trakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved ind- komstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. er kontakten realiseret i indkomståret, op- gøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. er kontrakten anskaffet og realiseret i samme ind- komstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelses- summen. den af selskabet foretagne (bogførte) opdeling i valutakursgevinst og valutakurstab er ikke relevant for opgørelse af årets valutakursreguleringer efter kursgevinstloven. der må tages udgangspunkt i årets samlede valutakursreguleringer, og opgørelsen af en eventuel valuta- kursgevinst/-tab må i relation til denne problemstilling foretages ud fra en nettobetragtning. klagerens påstand og argumenter selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at skat skal genoptage filialens skattean- sættelser for 2002 og
44. dette er med henblik på, at skatteansættelserne vedrørende den særskilte kulbrinteindkomst for indkomstårene 2002 og 2003 principalt skal nedsættes med: indkomståret 2002 renteindtægter 3.844.000 kr. - 29 - kursgevinster/valutakursregulering 544.051.000 kr. i alt 547.895.000 kr. indkomståret 2003 renteindtægter 7.582.000 kr. kursgevinster/valutakursregulering 618.365.000 kr. i alt 625.947.000 kr. selskabets repræsentant har endvidere nedlagt en subsidiær påstand om nedsættelse af skatte- ansættelserne vedrørende den særskilte kulbrinteindkomst for indkomstårene 2002 og 2003 med følgende beløb: indkomståret 2002 renteindtægter 3.844.000 kr. i alt 3.844.000 kr. indkomståret 2003 renteindtægter 7.582.000 kr. i alt 7.582.000 kr. i stedet skal beløbene medregnes ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst (anden indkomst) i de respektive indkomstår i overensstemmelse med de af selskabet oprin- deligt indleverede selvangivelser. der er således ikke uenighed om, at ovenstående indtægter er skattepligtige til danmark. til støtte for den principale påstand har selskabets repræsentant gjort gældende, at der i ind- komstårene 2002 – 2006 ikke var hjemmel i kulbrinteskattelovens § 4 til ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, 3 og 3 a at medregne renteindtægter og kursgevinster, herunder kursgevinster på udbytte og valutakursgevinster på gæld. repræsentanten har nærmere anført, at hverken renteindtægter eller kursgevinster er angivet i den udtrykkelige opregning af de indtægter, der efter bestemmelsen skal medtages ved opgø- - 30 - relsen af den særskilte kulbrinteindkomst, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, og stk.
45. den særskilte kulbrinteindkomst skulle ifølge forarbejderne til den første kulbrinteskattelov alene omfatte indtægter direkte afhængige af prisudviklingen på olie og gas. renteindtægter og kursgevinster på fordringer og gæld er ikke direkte afhængig af prisudviklingen på olie og gas, og det er derfor i fuld overensstemmelse med bestemmelsens formål og forarbejder, at renteindtægter og kursgevinster ikke er medtaget i den udtømmende opregning af de omfat- tede indtægter i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, og
46. hjemmel til, at indtægter af finansiel karakter kan medtages ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst, blev først indført med tilføjelsen af nr. 6 til stk. 1: (”finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden”) ved lov nr. 1227 af
47. december
48. denne tilføjelse har imidlertid først virkning fra og med indkomståret 2010, jf. ændringslo- vens §
49. repræsentanten har endvidere henvist til, at lovgiver valgte, at kulbrinteskatteloven ikke skulle ændres, på trods af en klart formuleret anbefaling i embedsmandsrapporten ”redegø- relse fra arbejdsgruppen vedrørende kulbrintebeskatning”, skatteministeriet, maj 1992, om at udvide kulbrinteskattelovens § 4 til at omfatte ”indtægter herunder renteindtægter, der har direkte tilknytning til de afholdte udgifter eller salgsindtægter vedrørende kulbrintevirksom- heden”. derved valgte lovgiver at fastholde, at renteindtægter og kursgevinster ikke skal medtages ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst, men alene skal undergives al- mindelig selskabsbeskatning. ligeledes fremgår det af ”rapport fra kulbrinteskatteudvalget”, skatteministeriet, oktober 2001, at renteindtægter ikke var omfattet af kulbrinteindkomsten, som den var afgrænset dengang. yderligere har repræsentanten henvist til, at lovgiver ved efterfølgende ændringer af kulbrin- teskatteloven, herunder ved lovændringen ved lov nr. 1612 af
50. december 2003, der inde- holdt en række ændringer vedrørende opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst, ikke udvidede området for hvilke finansielle indtægter, der skulle medtages ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst. når udvidelsen af kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, først skete ved lov nr. 1277 i 2009, er det netop udtryk for, at der ikke før da (dvs. før indkomståret 2010) var hjemmel til at medtage renteindtægter og kursgevinster ved opgørelsen af den sær- skilte kulbrinteindkomst. - 31 - repræsentanten har endvidere nærmere anført, at heller ikke kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, jf.

§ 6, giver hjemmel til at beskatte finansielle indtægter.

som det fremgår af bestemmelsen, skal den særskilte kulbrinteskatteindkomst opgøres efter skattelovgivnin- gens almindelige regler, og for så vidt angår fradrag for renter og kurstab findes skattelovgiv- ningens almindelige regler i henholdsvis

§ 6

, litra e, og kursgevinstloven.

§ 6

, litra e, omfatter alene renteudgifter og ikke renteindtægter eller valuta- kursgevinster og –tab. det er bruttorenteudgifter, der efter

§ 6, litra e, kan fradrages.

der er derfor ikke i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4, hjemmel til at beskatte rente- indtægter eller kursgevinster – ej heller som del i en nettobetragtning. kursgevinstloven udgør en undtagelse til

§ 5

. ifølge forarbejderne til kurs- gevinstloven regulerer kursgevinstloven udtømmende beskatningen af kursgevinster og –tab på fordringer og gæld mv., herunder valutakursgevinster og –tab. de af kursgevinstloven omfattede gevinster og tab indgår (brutto) direkte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ikke indirekte fx som en del af en nettofinansieringsudgift. der er hverken i statsskatteloven eller kursgevinstloven hjemmel til at reducere størrelsen af de fradragsberettigede renteudgifter med eventuelle kursgevinster eller fradragsberettigede renteudgifter med eventuelle renteudgifter. dette underbygges af, at der ifølge fast retspraksis og ifølge lovgivers forudsætninger ved lovændringer ikke er hjemmel til at indfortolke over- ordnede principper om ”symmetri” og ”nettobeskatning” i det skatteretlige rentebegreb, jf. bl.a. tfs 1992, 328 h, tfs 2000, 426 ø, ufr1941.563h, samt lovgivers forudsætninger i til- knytning til en række lovændringer, bl.a. (vedrørende renteindtægter) ligningslovens § 5 og § 33 f og (vedrørende kursgevinster) den tidligere ligningslovs § 8 d, reglerne om kursge- vinstlovens mindsterenteregel og de indtil 2010 gældende værnsregler i kursgevinstlovens §§ 15 og 16 om lånefinansierede køb af blåstemplede fordringer og om kursgevinster i fremmed valuta. der er således hverken hjemmel til at beskatte renteindtægter eller kursgevinster på grund af tilknytning til fradragsberettigede udgifter. - 32 - for så vidt angår den subsidiære påstand har repræsentanten anført, at såfremt landsskatte- retten måtte være af den opfattelse, at der for indkomstårene 2002 – 2006 gjaldt en retstilstand svarende til kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, som indført ved lov nr. 1277 af

1. decem- ber 2009, skal der foretages en opdeling mellem finansielle indtægter, som har direkte til- knytning til kulbrintevirksomheden, og finansielle indtægter, som ikke har en direkte tilknyt- ning til kulbrintevirksomheden. på baggrund heraf har repræsentanten til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at renteindtægter fra anfordringstilgodehavender og valutakursgevinster på udbytte, beregnet fra beslutning om udlodning til faktisk betaling af udbytte, ikke er finansielle indtægter med di- rekte tilknytning til kulbrintevirksomheden og derfor ikke skal medtages ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst. repræsentanten har nærmere anført, at selskabet har selvangivet al indkomst til danmark, idet selskabet har haft ledelsens sæde i, og således har anset sig som fuldt skattepligtig til, dan- mark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.
2. der er således ikke uenighed om, at selskabets akti- vitet er underlagt dansk beskatning. der er endvidere enighed om, at selskabet har haft anden indkomst, der ikke er omfattet af den særskilte kulbrinteindkomst, uanset at disse indtægter er opnået via selskabets deltagelse i dansk undergrundskonsortium. indtægter, der ikke udtrykkeligt er nævnt i den udtømmende oplistning i kulbrinteskattelovens § 4, anses i denne sammenhæng for anden indkomst og be- skattes således alene uden for kulbrinteindkomsten. der er således alene uenighed om, hvor- vidt skat har hjemmel til at kræve renteindtægter og kursgevinster medtaget ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst. selskabet indgiver således to selvangivelser: én vedrørende anden indkomst og én vedrørende den særskilte kulbrinteindkomst bestående af særskilte opgørelser for henholdsvis kulbrinte- skattelovens kapitel 2 og kapitel 3 a. tilsvarende bliver der udarbejdet tre skatteansættelser, hvilket er i overensstemmelse med skat’s retningslinjer og anvisninger. - 33 - vedrørende renteindtægterne har repræsentanten nærmere gjort gældende, at renteindtægterne fra selskabets opsparing ikke har direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden (indvindings- virksomheden). selskabets opsparing er opstået ved, at kunder har betalt for leverede varer og ydelser. overskydende likviditet, der placeres på en mellemregningskonto med øvrige kon- cernselskaber, indebærer, at den overskydende likviditet hverken geninvesteres eller forbliver i kulbrintevirksomheden. renteindtægter, der knytter sig til sådanne mellemregningskonti, er således kulbrintevirksomheden uvedkommende, idet der ikke er tale om, at de pågældende renteindtægter kan anses for værende direkte afhængige af prisudviklingen på olie og gas, jf. bemærkningerne til kulbrinteskatteloven om lovens formål. herudover foretages en opsparing til betaling af skat, herunder den særlige kulbrinteskat og almindelig selskabsskat, samt til betaling af udbytte. betaling af skat og udbytte anses ikke for en fradragsberettiget driftsomkostning, ligesom betaling af skat og udbytte pr. definition in- debærer, at det betalte beløb ikke geninvesteres eller forbliver i kulbrintevirksomheden. ordlyden af kulbrinteskattelovens § 4 og bestemmelsens formål medfører, at alene indtægter ved selve indvindingsvirksomheden skal medtages ved opgørelsen af den særskilte kulbrinte- indkomst og dermed pålægges den særligt høje kulbrinteskat. når olien/gassen er indvundet og solgt, og salgssummen er modtaget, har den efterfølgende forrentning af selskabets opspa- ring ingen direkte tilknytning til selve indvindingen (dvs. kulbrintevirksomheden). rente- indtægter skal under alle omstændigheder ikke medtages ved opgørelsen af den særskilte kul- brinteindkomst. skats indstilling kammeradvokaten har på vegne af skat indstillet, at skats afgørelse stadfæstes. kammeradvokaten har anført, at landsskatteretten skal lægge til grund, at selskabet ikke drev anden virksomhed end kulbrinteindvindingsvirksomheden. kammeradvokaten har nærmere anført, at selskabet må anses for at have tilrettelagt sin virk- somhed med henblik på at minimere beskatningsgrundlaget for den særskilte kulbrinteskat, og at det ville medføre vilkårlighed i beskatningen af kulbrinteindkomsten, hvis selskabets ren- teindtægter og valutakursgevinster kun kunne modregnes i selskabets renteudgifter og valuta- - 34 - kurstab ved opgørelsen af anden indkomst og ikke ved opgørelsen af den særskilte kulbrinte- indkomst. på baggrund heraf har kammeradvokaten gjort gældende, at der derved er tale om skatteudnyttelse fra selskabets side. kammeradvokaten har yderligere anført, at selvom ordlyden i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, og stk. 2, eller stk. 4, hverken indeholder en klar henvisning til renteindtægter eller kursge- vinster, fremgår det klart af forarbejderne, at det er den skattepligtiges ”samlede indtægter ved de aktiviteter, der er nævnt i § 1”, der er underlagt kulbrintebeskatning, og at det i øvrigt var folketingets klare forudsætning ved vedtagelsen af den oprindelige lov, at renteindtægter og valutakursgevinster skulle medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten, idet den efter- følgende ændringslov alene var udtryk for en ”præcisering” af gældende ret. i denne forbin- delse har kammeradvokaten anført, at der på denne baggrund og henset til formålet med etableringen af ”ring-fence”-beskatningen i kulbrinteskatteloven, der var at hindre, at under- skud i anden indkomst blev modregnet i overskud i kulbrinteindkomsten, ikke skal anlægges en restriktiv fortolkning af kbl §
3. endvidere har kammeradvokaten med henvisning til forarbejderne gjort gældende, at forde- lingen af aktiver og passiver til enten indvindingsvirksomheden eller anden virksomhed beror på en konkret vurdering af aktivets eller passivets tilknytning til enten indvindingsvirksomhe- den eller den anden virksomhed, og at det er denne vurdering, der var afgørende for, om hen- holdsvis kursgevinster og renteindtægter skal medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkom- sten. endelig har kammeradvokaten med henvisning til højesterets dom af
4. december 1997, offentliggjort i u.1998.25 h, gjort gældende, at da der i det konkrete tilfælde er tale om skat- teudnyttelse ved at minimere indkomstgrundlaget for beregningen af kulbrinteskatten, er landsskatteretten berettiget til at anlægge en nettobetragtning i forhold til opgørelsen af de fradragsberettigede renter og valutakurstab. landsskatterettens bemærkninger og begrundelse det er landsskatterettens vurdering, at der ikke er grundlag for at pålægge skat at genop- tage skatteansættelserne for 2002 og
5. - 35 - tre retsmedlemmer, herunder retsformanden skal udtale: i henhold til kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4,
6. pkt., skal den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5 –
7. selvom lovgrundlaget må anses for uklart, må en fortolkning af det anførte i kulbrinteskatte- lovens § 4, stk. 4, pkt. 1 om, at ”[d]en særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler”, føre til, at kulbrinteindkomsten skal opgøres efter et nettoprincip således, at renteudgifter skal reduceres med renteindtægter, og valutakurstab skal reduceres med va- lutakursgevinster. idet selskabet ikke kan anses for at have anden virksomhed end kulbrintevirksomheden, vote- rer disse tre retsmedlemmer for hverken at tage selskabets principale eller subsidiære påstand til følge. disse tre retsmedlemmer voterer herefter for at stadfæste skats afgørelse. ét retsmedlem skal udtale: i henhold til kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4,
8. pkt. kan udgifter kun fratrækkes ved opgørel- sen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt i stk. 1 og
9. dette medfører, at indtægter, der således ikke specifikt er nævnt i stk. 1 og stk. 2, ikke er skattepligtige, mens udgifter kan fratrækkes såfremt de vedrører de nævnte indtægter. dette retsmedlem voterer hermed for at følge selskabets principale påstand. der afsiges herefter kendelse i overensstemmelse med flertallets votering således, at lands- skatteretten stadfæster skats afgørelse. …” - 36 - af landsskatterettens kendelse vedrørende indkomstårene 2004-2006 fremgår følgende, idet bemærkes, at passager i sagsfremstillingen identiske med kendelsen vedrørende indkomståret 2002-2003 er udeladt: ”… sagen vedrører, om renteindtægter og valutakursgevinster skal medregnes ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst. landsskatterettens afgørelse indkomståret 2004 kulbrinteindkomst skat har ansat renteindtægterne til 23.359.000 kr. selskabet påstår renteindtægterne nedsat til 0 kr. indkomståret 2005 kulbrinteindkomst skat har ansat de renteindtægter til 141.248.000 kr. selskabet påstår renteindtægterne nedsat til 0 kr. skat har ansat kursgevinsterne til 428.624.000 kr. selskabet påstår kursgevinsterne nedsat med 47.671.000 kr. til 380.953.000 kr. indkomståret 2006 kulbrinteindkomst skat har ansat renteindtægterne til 228.074.000 kr. selskabet påstår renteindtægterne nedsat til 0 kr. skat har ansat kursgevinster til 406.400.000 kr. selskabets påstår kursgevinsterne nedsat med 399.948.000 til 6.452.000 kr. skat har ansat kursgevinst ved udlodning til 18.693.600 kr. selskabet påstår kursgevinsten nedsat til 0 kr. - 37 - landsskatteretten stadfæster skats afgørelse. … sagens oplysninger … filialen har selvangivet de i indkomstårene konstaterede renteindtægter som anden indkomst og medregnet dem i den obligatoriske sambeskatning med dansk shell a/s. renteindtægterne er opgjort som summen af saldi på de konti, hvor der ved årets udgang er bogført en netto- renteindtægt. samtidig har filialen medregnet de i indkomstårene konstaterede renteudgifter ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 a. der er i filialens årsrapport/råbalance bogført følgende renteindtægter og renteudgifter: 2004 renter konto tekst beløb renteindtægter 54810-1753 shell treasury center, - 23.115.000 kr. - 23.115.000 kr. london 54150 renteindtægter diverse - 244.000 kr. - 244.000 kr. 57010-1224 lån sotl 2.192.000 kr. 57010-1285 lån sotl 63.433.000 kr. 56250 renteudgifter diverse 235.000 kr. sum 42.501.000 kr. - 23.359.000 kr. 2005 renter konto tekst beløb renteindtægter 54810-1753 shell treasury center; lon- - 137.009.000 kr. - 137.009.000 kr. don 54150 renteindtægter diverse - 3.651.000 kr. - 3.651.000 kr. 57010-1285 lån sotl 135.197.000 kr. 57010-1753 shell treasury center, lon- 0 don 56050 renteudg. banker u. 1 år - 588.000 kr. - 588.000 kr. - 38 - sum - 6.051.000 kr. - 141.248.000 kr. 2006 renter konto tekst beløb renteindtægter 54810-1753 shell treasury center, lon- - 225.260.000 kr. - 225.260.000 kr. don 54150 renteindtægter diverse - 2.387.000 kr. - 2.387.000 kr. 57010-1285 lån sotl 246.628.000 kr. 57010-1753 shell treasury center, lon- 2.208.000 kr. don 56050 renteudg. banker u. 1 år - 427.000 kr. - 427.000 kr. sum 20.762.000 kr. - 228.074.000 kr. de omhandlede renteindtægter hidrører fra tre konti, om hvilke filialen har oplyst følgende: ” konto 54810-1753 stcl (shell treasury centre, london ) denne konto indeholder posteringer vedrørende renteindtægter forårsaget af en løbende op- bygning af likvider over året hovedsageligt med henblik på at være i stand til at foretage nødvendige skattebetalinger, der beløbsmæssig falder med størstedelen i årets sidste kvartal. det skal i denne forbindelse nævnes, at selskabets likviditetsmæssige transaktioner foretages via eksternt pengeinstitut, abn amro, med hvilket royal dutch shell med tilhørende datter- selskaber har indgået en aftale om cash-pooling. renteberegning foretages dagligt med månedlig tilskrivning. dette foretages som led i cash pool arrangementet af stcl. renteforhold er fastsat på markedsmæssige vilkår. konto 54150 renteindtægter diverse denne konto indeholder posteringer vedrørende selskabets andel af de renteindtægter, der modtages som følge af selskabets deltagelse i duc. operatøren anmoder løbende om forud- betalinger og i denne forbindelse kan der opstå perioder hvor modtagne forudbetalinger står længere end oprindeligt planlagt, hvorfor denne positive driftskapital vil optjene renter til fordeling mellem parterne. - 39 - konto 56050 renteudgifter banker u. 1 år uanset kontoens navn er der tale om postering af diverse rentebeløb, der ikke vedrører stcl eller duc. kontoen bliver benyttet ”i mangel af bedre”.” filialen har selvangivet de i indkomståret 2005 og 2006 konstaterede kursgevinster som an- den indkomst og medregnet kursgevinsterne i den obligatoriske sambeskatning med dansk shell a/s. samtidig har filialen medregnet de i indkomstårene konstaterede valutakurstab i ind- komstopgørelsen efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 a. der er i filialens råbalance bogført følgende kursgevinster og kurstab: 2005 kursregulering konto tekst beløb kursgevinster 55450-1 die- varesalg, realiseret - 376.969.000 kr. - 376.969.000 kr. 55450-2 die- varesalg, urealiseret - 3.984.000 kr. - 3.984.000 kr. 55460-21285 die- urealiseret spco 508.642.000 kr. 55460-1 die- øvrige ig realiseret - 47.575.000 kr. - 47.575.000 kr. 55460-2 die- øvrige ig urealiseret - 96.000 kr. - 96.000 kr. sum 80.018.000 kr. - 428.624.000 kr. 2006 kursregulering konto tekst beløb kursgevinster 55450-1 die- varesalg, realiseret 194.288.000 kr. 55450-2 die- varesalg, urealiseret - 6.452.000 kr. - 6.452.000 kr. 55460-21285 die- urealiseret pvc - 393.437.000 kr. - 393.437.000 kr. 55460-1 die- øvrige ig realiseret - 6.511.000 kr. - 6.511.000 kr. 55460-2 die- øvrige ig urealiseret 43.000 kr. sum - 212.069.000 kr. - 406.400.000 de omhandlede kursgevinster hidrører fra tre konti, om hvilke filialen har oplyst følgende: ” konto 55460-21285 (die- urealiseret pvc) - 40 - på denne konto posteres løbende kursregulering vedrørende selskabets lån i fremmed valuta. konto 55460-1 (die- øvrige ig realiseret) på denne konto posteres kursreguleringer vedrørende afsluttede transaktioner med kocern- forbundne selskaber. konto 55460-2 (die- øvrige ig urealiseret) på denne konto posteres kursreguleringer vedrørende transaktioner, der pr.
10. december det pågældende år fremstår som uafsluttede transaktioner med koncernforbundne selskaber.” i indkomståret 2004 indgår såvel valutakursgevinst og valutakurstab i indkomstopgørelsen efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 a. endvidere er konstateret en valutakursgevinst ved udlodning i 2006 på den fordring, der be- stod i tidsrummet fra generalforsamlingens beslutning om udlodning af udbytte, til udbyttet blev udbetalt. valutakursgevinsten indgår ikke i selskabets regnskab. skat, store selskaber - kontrols afgørelse renteindtægter renteindtægterne, der er henført til filialens indkomstopgørelse, skal beskattes efter kulbrinte- skattelovens kapitel 2 og 3a. … filialen har henvist til skattelovgivningens almindelige regler om beskatning af renteindtægter og renteudgifter, jf.

§§ 4

og 6, og anfører, at det er bruttorenteudgifter, der fradrages, og bruttorenteindtægter, der beskattes. statsskatteloven bygger netop på en symmetri i beskatningen – renteindtægterne beskattes på samme måde som renteudgifterne. der kan opstå situationer, hvor symmetrien brydes på grund af dobbeltbeskatningsaftaler, men det er en uhensigtsmæssig retstilstand, som lovgiver forsøger af undgå, jf. eksempelvis ligningslovens §§ 33 f og 5 f. dette understøtter, at det også har været lovgivers hensigt ved kulbrinteskatteloven at skabe symmetri i beskatningen. ved fortolkningen af kulbrinteskattelovens § 4 har det i sig selv formodningen imod sig, at reglerne skulle være indrettet på en sådan måde, at et selskabet ved opgørelsen af kulbrinte- - 41 - indkomsten efter § 4 kunne fradrage (brutto-) renteudgifter og (brutto-) valutakurstab, mens renteindtægter og valutakursgevinster ”kun” beskattes som anden indkomst. skal kulbrinteskattelovens regler fortolkes på denne måde, skal dette udtrykkeligt fremgå af reglerne eller forarbejderne hertil. dette er ikke tilfældet. der foreligger en administrativ praksis, når skat tidligere har truffet afgørelse om en tilsva- rende problemstilling. der bør som udgangspunkt være tale om flere enkeltafgørelser, der er afgjort på samme måde/danner et mønster. skat har ikke tidligere truffet afgørelse om, at der ikke er hjemmel i kulbrinteskatteloven til beskatning af renteindtægter, og der foreligger ikke en administrativ praksis herom. filialen har henvist til “rapport fra kulbrintebeskatningsudvalget”, …. skat skal i denne forbindelse bemærke, at der er tale om bemærkninger til et lovforslag/bestemmelse, som ikke blev gennemført. der kan derfor ikke lægges afgørende vægt på bemærkningerne. skat fin- der dog - i overensstemmelse med det af filialen anførte - at der i princippet kan foretages en sondring mellem kulbrinteaktivitet og anden aktivitet. denne sondring må tage udgangspunkt i, at der ud fra bogføringen og regnskabet kan foretages en naturlig adskillelse af kulbrinteak- tiviteten og anden aktivitet. der er henset til, at selskabet ved udarbejdelsen af filialregnskabet har anset de aktiver og passiver, som renteindtægterne og renteudgifterne hidrører fra, for at kunne henføres til filia- lens aktivitet ved indvinding af kulbrinter i nordsøen. de likvide midler er ikke anbragt på en sådan måde, at der kan siges at foreligge anden akti- vitet, således at afkastet heraf skal beskattes som almindelig selskabsindkomst. der er ved denne vurdering bl.a. lagt vægt på følgende: • at de likvide midler hidrører fra salget af olien, dvs. kulbrinteaktiviteten. • at det efter det oplyste, har været nødvendigt med den løbende opbygning af likvider over året med henblik på at være i stand til at foretage skattebetalinger vedrørende kulbrinteaktivi- teten. - 42 - • at filialen har optaget væsentlige lån og dermed fratrukket væsentlige renteudgifter i de kul- brinteskattepligtige indkomstopgørelser. kursgevinster valutakursgevinster indgår i filialens indkomstopgørelse efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3a. … selskabet har ved udarbejdelsen af filialregnskabet anset de aktiver og passiver, som valuta- kursgevinster og valutakurstab hidrører fra, for at kunne henføres til filialens aktivitet ved indvinding af kulbrinter i nordsøen. det er herefter lagt til grund – også ved vurderingen af hvorvidt renteudgifterne er fradragsberettiget i indkomstopgørelsen efter kulbrinteskattelo- vens kapitel 2 og 3 a – at det koncerninterne lån er medgået til finansiering af kulbrintevirk- somheden. der er ingen bemærkninger til principperne for selskabets opgørelse af valutakursgevinst ved udlodning. opgørelsen har dog ikke været genstand for efterprøvelse. at samtlige valutakursreguleringer skal indgå i indkomstopgørelsen efter kapitel 2 og 3a un- derstøttes også af l-62 fra folketingsåret 2003- 2004 (forslag til lov om ændring af kulbrinte- skatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat af kulbrinteindvinding), hvori det anføres, at de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget er følsomt for ændringer i oliepris, dollarkurs og produktion. heri ligger som forudsætning, at valutakursreguleringer indgår i den kulbrinteskattepligtige indkomst efter kapitel 2 og 3 (henholdsvis 3a). umiddelbart efter kulbrinteskattelovens indførelse har ole kjær i en redegørelse for reglerne i skatteorientering (marts 1985) anført følgende: ”skattedepartementet har om kursgevinster, der er omfattet af ligningslovens § 8d, udtalt, at sådanne, der knytter sig til udenlandske lån anvendt til finansiering af virksomhed ved kulbrinteindvinding, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for ”ring-fence””. reglerne er administreret i overensstemmelse hermed, således at valutakursgevinster – som i nærværende sag og som i tfs1993.7 h – faktisk er blevet beskattet inden for ”ring- fence”. - 43 - i relation til valutakursgevinst ved udlodning har selskabet anført, at der er tale om en udlod- ning på selskabsniveau, og at det intet har med filialens kulbrinteaktivitet at gøre. det lægges til grund, at selskabet ikke har anden aktivitet end olieindvindingen i den danske del af nord- søen - dvs. den danske filials kulbrinteskattepligtige aktiviteter. den danske filial anses ikke for at have andre eller afledte aktiviteter i danmark. udlodningen hidrører således udelukkende fra den kulbrinteskattepligtige aktivitet, og valuta- kursreguleringen må således indgå i indkomstopgørelserne efter kulbrinteskatteloven, på samme måde som de øvrige valutakursreguleringer. klagerens påstand og argumenter selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne vedrørende den sær- skilte kulbrinteindkomst for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 nedsættes med: indkomståret 2004 renteindtægter 23.359.000 kr. i alt 23.359.000 kr. indkomståret 2005 renteindtægter 141.248.000 kr. kursgevinster/valutakursregulering 47.671.000 kr. i alt 188.919.000 kr. indkomståret 2006 kursgevinst vedrørende udbytteudlodning 18.693.600 kr. renteindtægter 228.074.000 kr. kursgevinster/valutakursregulering 399.948.000 kr. i alt 646.715.600 kr. selskabets repræsentant har endvidere nedlagt en subsidiær påstand om nedsættelse af skatte- ansættelserne vedrørende den særskilte kulbrinteindkomst for indkomstårene 2004 2005 og 2006 med følgende beløb: - 44 - indkomståret 2004 renteindtægter 23.359.000 kr. i alt 23.359.000 kr. indkomståret 2005 renteindtægter 141.248.000 kr. i alt 141.248.000 kr. indkomståret 2006 kursgevinst vedrørende udbytteudlodning 18.693.600 kr. renteindtægter 228.074.000 kr. i alt 246.767.600 kr. … for så vidt angår valutakursgevinsterne på udbytte har repræsentanten gjort gældende, at va- lutakursgevinsterne ikke har nogen direkte tilknytning til kulbrinteaktiviteten disse valuta- kursgevinster er opstået ved, at der fra beslutningen om udlodning indtil faktisk betaling af udbyttet er beregnet en skattepligtig valutakursgevinst. udlodning af udbytte fra selskabet har heller ikke nogen direkte tilknytning til aktiviteten vedrørende indvinding af olie og gas (kul- brinteaktiviteten). udlodningen af udbytte indebærer, at det udloddede udbytte ikke geninve- steres eller forbliver i kulbrintevirksomheden. hertil kommer, at der ikke er skattemæssig fradragsret for udbytter. udlodning af udbytter er således indkomstopgørelsen, herunder kul- brinteindkomsten, uvedkommende. repræsentanten har derfor gjort gældende, at heller ikke valutakursgevinster, som konstateres i tiden fra beslutningen om udlodning til den faktiske betaling af udbyttet, skal medtages ved opgørelsen af den særskilte kulbrinteindkomst. skats indstilling kammeradvokaten har på vegne af skat indstillet, at skats afgørelse stadfæstes. … landsskatterettens bemærkninger og begrundelse - 45 - tre retsmedlemmer, herunder retsformanden skal udtale: i henhold til kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4,

1. pkt., skal den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5 –
2. selvom lovgrundlaget må anses for uklart, må en fortolkning af det anførte i kulbrinteskatte- lovens § 4, stk. 4, pkt. 1 om, at ”[d]en særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler”, føre til, at kulbrinteindkomsten skal opgøres efter et nettoprincip således, at renteudgifter skal reduceres med renteindtægter, og valutakurstab skal reduceres med va- lutakursgevinster. idet selskabet ikke kan anses for at have anden virksomhed end kulbrintevirksomheden, vote- rer disse tre retsmedlemmer for hverken at tage selskabets principale eller subsidiære påstand til følge. disse tre retsmedlemmer voterer herefter for at stadfæste skats afgørelse. ét retsmedlem skal udtale: i henhold til kulbrinteskattelovens § 4, stk. 4,
3. pkt. kan udgifter kun fratrækkes ved opgørel- sen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt i stk. 1 og
4. dette medfører, at indtægter, der således ikke specifikt er nævnt i stk. 1 og stk. 2, ikke er skattepligtige, mens udgifter kan fratrækkes, såfremt de vedrører de nævnte indtægter. dette retsmedlem voterer hermed for at følge selskabets principale påstand. der afsiges herefter kendelse i overensstemmelse med flertallets votering således, at lands- skatteretten stadfæster skats afgørelse. …” - 46 - retsgrundlag af bemærkningerne til forslag til lov om anvendelse af danmarks undergrund (lovforslag nr. 187 af
5. marts 1981) fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger blandt andet: ”…
6. i lys af de kraftige prisstigninger, der i de seneste år i særlig grad har fundet sted på kulbrinteområdet, er det regeringens hensigt at fremsætte lovforslag i den kommende fol- ketingssamling om en mere tidssvarende beskatning af indtægter ved olie- og gasindvin- ding med virkning for indtægter indtjent efter
7. januar
8. formålet med den kommende skattelovgivning er at sikre samfundet en betydelig andel af de fortjenester, man i fremtiden må forvente indtjent ved olie- og gasproduktionen på dansk territorium - fortjenester, der ville være ganske ude af niveau med det øvrige er- hvervslivs indtjening pr. investeret krone. en sådan lovgivning vil blive udformet, således at den kommer til at omfatte såvel nuvæ- rende som kommende deltagere i olie- og gasproduktion på dansk område. ved udform- ningen af denne lovgivning vil det være naturligt at tage udgangspunkt i de moderne lov- givninger på dette område, som er gennemført hos vore naboer i nordsøen, norge og england. efter indførelsen af en særskilt beskatning på olie- og gasområdet vil det offentliges samlede andel af indtægterne ved olie og gasindvinding kunne bestå af følgende kompo- nenter: arealafgift produktionsafgift andre afgifter og engangsbeløb m. v. selskabsskat særskilt indkomstbeskatning statens udbytte ved deltagelse i virksomheden...” af lov nr. 175 af
9. april 1982 om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteind- vinding i danmark fremgår blandt andet: ”…§
10. denne lov omfatter beskatning af enhver form for indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet virksomhed, herunder anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørlednings- transport af indvundne kulbrinter, når indtægterne er erhvervet ved sådan virksomhed el- ler arbejde udført - 47 - 1) i danmark, herunder søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkelområde; 2) i fremmed stat, herunder sådan stats søterritorium og kontinentalsokkelområde, for så vidt angår kulbrinteforekomster, som er beliggende både på et område, der er omfattet af nr. 1, og i anden stat, såfremt indvinding helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med sådan anden stat; 3) uden for de i nr. 1 nævnte områder for så vidt angår rørledningstransport af kulbrinter, der er indvundet på et område, som er omfattet af nr. 1 eller nr. 2, i den udstrækning be- skatningen er forbeholdt danmark efter aftale med anden stat. stk.
11. indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændrin- ger, der følger af denne lov. §
12. af indkomst efter § 1 svares personlig indkomstskat, dødsboskat eller selskabsskat efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af kapitel 2 og
13. stk.
14. endvidere svares der en kulbrinteskat efter bestemmelserne i kapitel
15. … kapitel 2 særlige regler om opgørelsen og ansættelsen af den skattepligtige indkomst §
16. den skattepligtige ansættes særskilt til skat af følgende indtægter: 1) indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter; 2) indtægt fastsat som en andel af de indvundne kulbrinter eller værdien heraf; 3) fortjeneste eller tab ved direkte eller indirekte afståelse af bevilling, tilladelse eller ret- tighed til forundersøgelse, efterforskning eller indvinding af kulbrinter; 4) fortjeneste eller tab som omhandlet i lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 1, for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3, og § 8; 5) fortjeneste som omhandlet i lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 2, i det omfang aktiverne er anvendt i forbindelse med indvinding af kulbrinter. stk.
17. salgsværdien af kulbrinter, der udtages af den skattepligtige til forarbejdning eller eget brug, medregnes ved indkomstopgørelsen. stk.
18. fortjeneste eller tab efter stk. 1, nr. 3, opgøres som forskellen mellem det ved afstå- elsen opnåede vederlag og anskaffelsesomkostningerne med fradrag af afskrivninger, der er foretaget efter §
19. stk.
20. den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne i §§ 5-
21. ved opgørelsen af den skatteplig- tige indkomst kan kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt i stk. 1 og
22. der indrømmes ikke fradrag for salgsprovisioner, rabatter eller lignende ved overdragelse af kulbrinter mellem foretagender, der må anses for indbyrdes afhængige. stk.
23. skat, der betales af indkomst som nævnt i stk. 1 og 2, tilfalder staten. stk.
24. den særskilte ansættelse foretages første gang for det indkomstår, hvori forunder- søgelsen og efterforskningen påbegyndes. … - 48 - §
25. såfremt den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette un- derskud fradrages i tilsvarende skattepligtig indkomst for de nærmest efterfølgende 15 år. inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i tidligere års indkomst. stk.
26. udviser den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst underskud, har den skattepligtige adgang til helt eller delvis at overføre dette underskud til fradrag i anden indkomst. stk.
27. underskud ved anden indkomst end den i § 4 nævnte kan ikke overføres til fradrag i denne indkomst. … kapitel 3 opgørelsen og ansættelsen til kulbrinteskat af den skattepligtige kulbrinteindkomst §
28. den skattepligtige ansættes til kulbrinteskat til staten af indtægter som nævnt i § 4, stk. 1 og
29. stk.
30. der opgøres en indkomst for hvert felt efter reglerne i §
31. stk.
32. den skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres samlet for de felter, der udviser over- skud, efter reglerne i §
33. stk.
34. kulbrinteskatten udgør 70 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst. …” af bemærkningerne til forslag til lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinte- indvinding i danmark (lovforslag nr. 38 af
35. januar 1982) fremgår af lovforslagets almin- delige bemærkninger blandt andet: ”…a. generelt lovforslaget har til formål at tilvejebringe grundlaget for en tidssvarende beskatning af indtægter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter (olieforekomster, naturgas og kondensat) på dansk område, herunder kontinentalsoklen. baggrunden for at indføre særlige regler om beskatning af indkomster ved kulbrinteindvin- ding er, at det på grund af de senere års kraftige prisstigninger på kulbrinteprodukter kan forudses, at indtjeningen ved olie- og naturgasindvinding vil blive væsentlig større end det øvrige erhvervslivs indtjening set i relation til den investerede kapital. den stigende akti- vitet ved efterforskning og indvinding af kulbrinter i nordsøen og den meget store indtje- ning i forbindelse hermed har medført, at der i norge og storbritannien er gennemført om- fattende ændringer og skærpelser af beskatningen af olieproducerende selskaber… ved den foreslåede lovgivning sikres der på samme måde det danske samfund en betydelig andel af de fortjenester, der i fremtiden må forventes opnået ved olie- og gasindvinding på dansk område. - 49 - det foreslås, at der udover den almindelige selskabsskat (eller personlig indkomstskat) skal betales en kulbrinteskat af fortjenester ved indvinding af olie- og naturgas i danmark. des- uden foreslås det, at indtægter ved kulbrinteindvinding ved beregning af almindelig sel- skabsskat opgøres uafhængig af indkomst fra anden virksomhed (såkaldt ring-fence). en- delig indeholder forslaget regler om, at danmark kan beskatte indkomster i forbindelse med efterforskning og indvinding, uanset at indkomsten efter de almindelige skattepligts- regler ikke vil være skattepligtig i danmark. den udvidede skattepligt kan de i fleste til- fælde ikke gennemføres på grund af bestemmelser i de af danmark indgåede dobbeltbe- skatningsaftaler. det er dog tanken ved genforhandling at søge en række aftaler ændret. de ændrede beskatningsregler skal efter lovforslaget have virkning for indtægter erhvervet efter
36. januar
37. der vil i nær tilslutning til dette lovforslags fremsættelse også blive fremsat et selvstændigt lovforslag, der indeholder særlige regler for forskudsansættelse, ligning, opkrævning, kon- trol og klageadgang m.v., der skal finde anvendelse for de skattepligtige efter nærværende lovforslag… … der blev i forbindelse med gennemførelsen af undergrundsloven lagt vægt på, at der på længere sigt sikres samfundet en rimelig andel af det økonomiske udbytte ved udnyttelse af energiressourcerne i undergrunden. lovforslaget må ses som en videreførelse og udbyg- ning af disse målsætninger. den fremtidige statslige andel af kulbrinteindkomsterne vil herefter dels kunne bestå af produktionsafgifter, arealafgifter og andre afgifter, der pålæg- ges efter undergrundsloven, dels af den ved nærværende lovforslag foreslåede indkomstbe- skatning. hertil kommer statens indtægter ved en eventuel kommende statsdeltagelse i kul- brinteindvindingen. … b. lovforslagets hovedpunkter: lovforslaget indeholder 4 hovedafsnit: a) regler om skattepligt, b) regler om opgørelse af beregningsgrundlaget for selskabsskat (eller personlig ind- komstskat) af indkomst ved kulbrinteindvinding, herunder muligheden for anvendelse af normpriser for kulbrinter, - 50 - c) regler for beregning af en ny kulbrinteskat samt d) overgangsregler for de nuværende bevillingshavere og deres partnere. ad a. nye skattepligtsregler reglen går ud på at udvide den subjektive skattepligt for virksomheder og personer, der udøver erhverv eller har lønindkomst i forbindelse med virksomhed ved kulbrinteindvin- ding i danmark. udvidelsen af skattepligten omfatter virksomheder og personer, der ikke har en sådan tilknytning her til landet, at de vil være omfattet af de gældende skattepligts- regler. udvidelsen af skattepligten vil især få betydning for efterforskningsvirksomhed, under- entreprenørvirksomhed og forsyningsvirksomhed i forbindelse med kulbrinteindvinding samt for de ansatte i disse virksomheder. der vil for den her nævnte kreds af skattepligtige normalt kun blive tale om at svare per- sonlig indkomstskat eller selskabsskat. den udvidede skattepligt kan i de fleste tilfælde ikke umiddelbart gennemføres på grund af bestemmelser i de af danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler. det er dog tanken ved genforhandling at søge en række aftaler ændret. ad b. opgørelse af beregningsgrundlaget for selskabsskat selskaber (eller personer), der har indkomst ved indvinding af kulbrinter i danmark, og virksomheder, der oppebærer indtægt fastsat som en andel af de indvundne kulbrinter el- ler værdien heraf, skal svare selskabsskat (eller personlig indkomstskat) og kulbrinteskat af sådan indkomst. salgsværdien af kulbrinter, der udtages til forarbejdning eller eget brug, medregnes ligeledes ved indkomstopgørelsen. selskabsskat (eller personlig indkomstskat) pålignes efter de gældende regler med føl- gende ændringer: … 2) særskilt opgørelse af indkomsten ved kulbrinteindvinding (ring fence) der foretages en særskilt opgørelse af indkomsten (ring fence), således at underskud ved anden virksomhed ikke kan fratrækkes i indkomst ved kulbrinteindvinding ved beregning af selskabsskat og kulbrinteskat… … ad c. regler for beregning af ny kulbrinteskat - 51 - som udgangspunkt for beregning af kulbrinteskat anvendes samme beregningsgrundlag, som finder anvendelse ved beregning af selskabsskat. følgende undtagelser gælder dog: 1) feltbeskatning indkomsten opgøres felt for felt. der foretages ud fra geologiske kriterier en afgrænsning af de enkelte felter. en sådan feltbeskatning indebærer, at underskud f.eks. i forbindelse med opbygningen af et felt ikke kan bringes til fradrag i overskud fra et andet felt, som er i produktion. denne form for feltbeskatning, som man kender fra det engelske skattesy- stem, indebærer endvidere, at samfundet gennem fremskyndet skattebetaling på et tidli- gere tidspunkt opnår andel af indkomsterne ved kulbrinteindvinding. … 4) opgørelse af beregningsgrundlaget for kulbrinteskatten beregningsgrundlaget for kulbrinteskatten opgøres ved at sammenlægge den skattepligti- ges indkomster fra de felter, der udviser overskud. i den samlede indkomst kan den skattepligtige fradrage samtlige udgifter til efterforsk- ning. i indkomsten kan endvidere fradrages de i indkomståret betalte indkomstskatter. af den således opgjorte indkomst beregnes kulbrinteskatten med 70 pct. 5) en evt. begrænsning af rentefradragsretten regeringen har overvejet muligheden af en begrænsning af fradragsretten for renteud- gifter i forbindelse med beregningen af den særlige kulbrinteskat. grunden hertil er, at indbyrdes afhængige selskaber gennem lånetransaktioner vil kunne opretholde en kunstig høj fremmedfinansiering og derigennem nedbringe indkomstgrundlaget for kulbrinte- skatten. en sådan situation vil give betydelige problemer, når produktionen for de enkelte felter i nordsøen kommer op på et sådant niveau, at den nye kulbrinteskat får en afgø- rende vægt i statens samlede andel af kulbrinteindtægterne. i norge har man overvejet forskellige løsninger på de problemer, som rentefradragsretten rejser. man har imidlertid indtil nu ikke gennemført en begrænsning i norge, da man øn- sker at analysere de økonomiske virkninger yderligere. det er den danske regerings op- fattelse, at det er nødvendigt at foretage dybtgående analyser af de problemer, der er for- bundet med at bevare rentefradragsretten. regeringen vil derfor i de kommende år nøje følge udviklingen i selskabernes anvendelse af fremmed finansiering og indvirkningen heraf på indkomsten ved kulbrinteindvinding. … c. skattesystemets virkemåde - 52 - der er ved udarbejdelsen af lovforslaget lagt vægt på, at et system for beskatning af ind- komst ved kulbrinteindvinding tilrettelægges på en sådan måde, at gennemsnitsskatten stiger i takt med et øget afkast af de foretagne investeringer. samtidig tilstræbes det, at mindre fund, hvor investeringerne er relativt store i forhold til de forventede indtægter, beskattes lempeligt eller helt undtages for kulbrintebeskatning. endvidere er skattesyste- met tilrettelagt således, at statens andel af de samlede indtægter øges i tilfælde af realpris- stigninger på olie, mens eventuelle realprisfald bevirker en lempeligere beskatning. et skattesystem med relativ høj kulbrinteskatteprocent kombineret med fradragsret for selskabsskatten og et investeringsafhængigt kulbrintefradrag, skønnes bedst muligt at til- godese de ovenfor nævnte formål. systemet bevirker, at der for »marginale« felter kun vil blive pålignet selskabsskat og produktionsafgift (royalty). med en royalty på 8,5 pct., vil statens samlede andel af indtægterne fra marginale felter beløbe sig til 45,1 pct. den mak- simale statslige andel af et felts indtægter vil med en royalty på 8,5 pct., en selskabsskat på 40 pct. og en kulbrinteskat på 70 pct. udgøre 83,5 pct. statens samlede andel af ind- komsten ved kulbrinteindvinding vil dog forøges, såfremt royalty for nye rettighedsha- vere fastsættes med en højere procent end de nævnte 8,5 pct., og der eventuelt pålægges en arealafgift i forbindelse med nye bevillinger … ved udformningen af kulbrinteskattesystemet er der taget hensyn til rettighedshaverens økonomiske risiko ved at efterforske på dansk område. dette følger først og fremmest af, at selskaberne som nævnt bliver beskattet lempeligt af små felter med relativt høje inve- steringer. ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for kulbrinteskatten kan efterforskningsudgifter som omtalt fradrages uden feltafgrænsning på samme måde som fradrag for betalt sel- skabsskat. nye rettighedshavere, som i efterforskningsfasen ikke har indkomst ved kul- brinteindvinding, vil kunne få beregnet kulbrintefradrag af de afholdte og aktiverede ef- terforskningsudgifter. dette kulbrintefradrag indgår ved opgørelsen af indkomstgrundla- get for beregning af kulbrinteskat. på denne måde er det tilstræbt at ligestille nye rettig- hedshavere med rettighedshavere, der sideløbende med efterforskning allerede indvinder kulbrinter i danmark, og derfor løbende kan fradrage efterforskningsudgifter …” af samme lovforslags bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser fremgår blandt an- det: ”…til § 1 lovforslaget omfatter beskatning af indkomst, der hidrører fra forundersøgelse, efter- forskning og indvinding af kulbrinter i danmark, herunder dansk kontinentalsokkelom- - 53 - råde eller aktiviteter i forbindelse hermed. lovforslaget vedrører såvel indkomst ved er- hvervsmæssig virksomhed som lønindtægter m.v. udtrykket kulbrinter omfatter råolie, naturgas og kondensat. det er i lovforslaget anført, at virksomhed, der er knyttet til forundersøgelse, efterforsk- ning og indvinding, er omfattet af forslaget. indkomst i forbindelse med opbygning, drift og vedligeholdelse af efterforsknings- og produktionsanlæg er som følge heraf omfattet af forslaget i den udstrækning, virksomheden udføres i danmark, herunder på dansk konti- nentalsokkel. det samme gælder servicefunktioner, der er knyttet til driften af anlæggene. virksomhed, der alene udføres i udlandet, f.eks. projekterings- og konstruktionsarbejder, er ikke omfattet af lovforslaget. forslaget ændrer ikke de gældende regler om, at et fore- tagende hjemmehørende her i landet beskattes af den samlede indkomst hidrørende såvel her fra landet som fra udlandet (globalindkomsten). det er i lovforslaget særligt anført, at beskatningen omfatter indkomst ved anlæg og drift af rørledninger samt indkomst ved forsyningstjeneste og skibstransport. raffinaderivirk- somhed er derimod ikke omfattet af forslaget. … det er i forslagets § 1, stk. 2, fastslået, at indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, med de ændringer, der følger af forslaget. lovforslagets indkomstbegreb er identisk med

og omfatter således den skattepligtiges samlede indtægter ved de aktiviteter, der er nævnt i § 1, hvad enten ind- tægterne består i penge eller formuegoder af pengeværdi. til § 2 det er i forslagets § 2 anført, at der udover skat efter skattelovgivningens almindelige regler svares en kulbrinteskat efter reglerne i kapitel

1. … kapitel 2 til § 4 lovforslaget deler indtægter i forbindelse med efterforskning og indvinding af kulbrinter op i to indkomstkategorier. på den ene side indkomst, der er direkte afhængig af prisud- viklingen på olie og gas, (stk. 1, nr. 1-5 og stk. 2) og på den anden side andre indkomster, f.eks. indtægt ved efterforskning, forsyningstjeneste og anden servicebetonet virksomhed. alene den førstnævnte kategori af indtægter er omfattet af de særlige regler i lovforsla- gets kapitel 2 (og 3). - 54 - i § 4 afgrænses den indtægt, der omfattes af de særlige regler om indkomstopgørelsen i kapitel
2. afgrænsningen af indkomsten overfor anden indkomst foretages af lignings- myndighederne og kan påklages i sædvanlig instansfølge. bestemmelsen forudsætter, at der indgives en særskilt selvangivelse til brug ved opgørel- sen af indkomsten efter kapitel 2 fra og med det indkomstår, hvori efterforskningen påbe- gyndes, jfr. stk.
3. det foreslås, at der alene svares statsskat af indtægter som nævnt i §
4. det betyder, at kommunerne ikke får andel af selskabsskatten af disse indtægter. personer svarer ikke kommunale skatter af indtægter som nævnt i § 4, jfr. reglerne i §
5. kommunerne får ikke andel af eventuelle dødsboskatter. de indtægter, der i lovforslaget gøres til genstand for særlig skattemæssig behandling, er i første række indtægter ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter (stk. 1, nr. 1). ind- tægten skal efter de almindeligt gældende principper medregnes ved indkomstopgørelsen med den opnåede salgspris. om det foreslåede normprissystem henvises til bemærknin- gerne til §§ 5-
6. desuden omfatter § 4 indtægter, der er fastsat som en andel af de indvundne kulbrinter eller værdien heraf, det såkaldte »farming-in« (stk.
7. nr. 2). denne form for deltagelse i olieindvinding indebærer, at rettighedshaveren deler den økonomiske risiko og mulighe- den for fortjeneste ved efterforskning og indvinding med andre virksomheder. denne metode til at inddrage nye samarbejdspartnere kan f.eks. bestå i at tilbyde et selskab en vis andel af den fremtidige produktion på et felt, mod at selskabet f.eks. udfører et nær- mere afgrænset efterforskningsarbejde. sådanne aftaler kendes i et vist omfang. i henhold til lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (lov nr. 291 af
8. juni 1981), skal tilslutningspligtige til rørledningen bl.a. betale en ydelse på 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat til dong a/s. denne ydelse omfattes af den foreslåede bestemmelse. efter undergrundslovene af 1950 og 1981 kan en bevilling eller tilladelse ikke overdrages til andre, medmindre energiministeren meddeler tilladelse hertil og godkender vilkårene herfor. det foreslås, at fortjeneste eller tab ved overdragelsen indgår i indkomsten efter stk. 1, nr.
9. fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem det ved afståelsen opnåede vederlag og anskaffelsesomkostningerne med fradrag af foretagne afskrivninger på anskaffelsessummen for bevillingen. bestemmelsen omfatter enhver form for afståelse af bevillingen m.v., herunder ekspropriation. det er i § 9 bestemt, at anskaffelsessummen afskrives over et til tilladelsens restløbetid svarende tidsrum. det beløb, som fortjenesten omfatter, udgøres af vederlaget for den fortjenstmulighed, som erhververen sættes i stand til at udnytte. - 55 - optagelse af partnere (joint venture), som det kendes fra den eksisterende bevilling, vil efter undergrundloven af 1981 ikke længere kunne finde sted uden tilladelse. indtræder en partner på denne måde med henblik på deltagelse i kulbrinteindvinding, vil det eventuelle vederlag, som bevillingshaveren modtager af partneren for deltagelse i kulbrinteindvin- dingen og den dermed forbundne mulighed for fortjeneste, være omfattet af indkomsten efter §
10. en sådan aftale vil i skattemæssig henseende være en indirekte overdragelse af en del af den rettighed, som bevillingen giver. en overdragelse vil også kunne foreligge indirekte i form af en overdragelse af aktiepo- ster, som kan give bestemmende indflydelse over et selskab, eller indgåelse af aftaler, der har samme virkning. i skattemæssig henseende vil aktiesalget være omfattet af loven om aktieavancebeskatning. en sådan overdragelse falder uden for lovforslagets område. endvidere omfatter indkomsten efter § 4 afskrivninger på aktiver, hvor afskrivningerne har været medregnet ved opgørelsen af sådan indkomst samt derudover konstaterede avancer i forbindelse med overdragelse af sådanne aktiver (stk. 1, nr. 4). sådanne ind- komster vil efter lovforslaget være skattepligtige som almindelig indkomst efter § 21, stk.
11. bestemmelsen har virkning for afhændelser af produktionsanlæg og driftsmidler ved afståelse eller opgivelse af indvindingsvirksomhed, medens de afhændelser, der finder sted under den løbende drift, bevirker en nedskrivning af afskrivningssaldoen. de nævnte regler gælder også ved opgørelsen af indkomsten efter § 4 for selskaber, der ved lovens ikrafttræden driver indvindingsvirksomhed, såfremt aktiverne er anskaffet før dette tids- punkt. aktivernes nedskrevne værdi på afskrivningssaldoen danner i disse tilfælde basis for beregningen af genvundne afskrivninger og eventulle avancer. efter stk. 1, nr. 5, med- regnes genvundne afskrivninger på bygninger på land, der anvendes i forbindelse med kulbrintevirksomhed, også til indkomsten efter §
12. bestemmelsen vil f.eks. kunne finde anvendelse på administrationsbygninger. anvendes et aktiv delvis i forbindelse med efterforskning og indvinding i danmark og delvis i forbindelse med anden virksomhed, medregnes alene en så stor andel af fortjene- sten (eller tabet), som forholdsmæssigt svarer til aktivets anvendelse ved efterforskning og indvinding her i landet. i det omfang rettighedshaveren tillige driver raffineringsvirksomhed og herved bl.a. be- handler råolie, indvundet af egen virksomhed på dansk område, vil der være vanskelighe- der med at identificere den del af fortjenesten ved raffineringsvirksomheden, der kan hen- føres til denne råolie. på denne baggrund er det fundet nødvendigt i skattemæssig hen- seende at behandle kulbrinter, der udtages til forarbejdning i egen raffineringsvirksom- hed, på samme måde som kulbrinter, der er solgt til videre forarbejdning. det bestemmes derfor i stk. 2, at salgsværdien af sådanne kulbrinter medregnes ved opgørelsen af ind- - 56 - komsten efter §
13. tilsvarende regler kendes fra den norske og engelske oliebeskatning. reglen gælder også for udtagelse til eget brug og tilfælde, hvor de indvundne kulbrinter uden forarbejdning kan anvendes af den skattepligtige f.eks. i kraftværker. afbrænding af gas i forbindelse med olieindvinding falder uden for bestemmelsen. det samme gælder forbrug af gas eller råolie på platforme til opvarmning m.v. som nævnt skal den skattepligtige opgøre indkomst ved kulbrinteindvinding uafhængig af anden indkomst. som følge heraf kan der kun fratrækkes de udgifter, der knytter sig til erhvervelsen af sådanne indkomster. dette nødvendiggør en opdeling af udgifter, der ikke umiddelbart kan henføres til enten indvindingsvirksomhed eller anden virksomhed. ren- ter af lån vil kun kunne fratrækkes i det omfang, lånene er medgået til finansiering af ind- vindingsvirksomhed. der indrømmes efter stk. 4 ikke fradrag for salgsprovision, rabatter eller lignende ved overdragelse af kulbrinter mellem foretagender, der må anses for ind- byrdes afhængige. spørgsmålet om der foreligger indbyrdes afhængighed må afgøres i overensstemmelse med principperne i selskabsskattelovens §
14. bestemmelsen finder også anvendelse ved handler mellem danske selskaber. som det fremgår af § 1, stk. 2, finder

almindelige driftsudgiftsbegreb anvendelse. som driftsudgifter anses derfor som hidtil bl.a. produktionsafgifter (royalty). statsdeltagelse. som nævnt i de almindelige bemærkninger vil staten som led i vilkårene for udstedelse af en efterforsknings- og indvindingstilladelse kunne betinge sig ret til di- rekte eller gennem et af staten ejet selskab at indtræde i den af tilladelsen omfattede virk- somhed. en af de måder, der kan komme på tale, er det såkaldte »carried-interest«-prin- cip. dette kan f.eks. indebære, at rettighedshaveren har accepteret et vilkår om, at en an- del af virksomheden overdrages til staten, såfremt staten under nærmere angivne betin- gelser fremsætter krav herom, og at en hertil svarende andel af ejendomsretten til anlæg, der måtte være opført til brug ved virksomheden, skal overdrages til staten til en forud fastsat pris, typisk anskaffelsesværdien, eventuelt med tillæg af rente. vederlaget for an- læggene vil kunne udredes ved, at statens andel af produktionen helt eller delvis tilgår rettighedshaveren, indtil dennes tilgodehavende hos staten er fyldestgjort. der ydes ved statsdeltagelse under sådanne vilkår som nævnt i eksemplet ikke vederlag for de økonomiske værdier i øvrigt, som bevillingen repræsenterer, og der konstateres således ikke herved en avance, der kan udløse beskatning for rettighedshaveren. overta- ges anlæggene som nævnt i eksemplet til anskaffelsesværdien, konstateres der heller ikke herved en skattepligtig avance. der kan derimod være tale om genvundne afskrivninger, der i givet fald må indtægtsføres efter reglerne i § 4, stk. 1, nr.

1. rettighedshaverens indkomst ved videresalg af de kulbrinter, som modtages som veder- lag for statens andel af anlæggene, er ikke omfattet af §
2. - 57 - … kapitel 3 kapitel 3 indeholder de nærmere regler om opgørelsen af beregningsgrundlaget for kul- brinteskatten. formålet med indførelsen af en særlig kulbrinteskat er at inddrage en væsentlig del af de meget store fortjenester, som kan opnås ved indvinding af kulbrinter. disse fortjenester afhænger bl.a. af prisudviklingen på kulbrinteprodukter og af de investeringer og omkost- ninger, der er forbundet med indvindingen. det er karakteristisk for denne indvindings- virksomhed, at investeringer og omkostninger kan variere betydeligt mellem de enkelte forekomster bl.a. afhængig af de geologiske betingelser for indvindingen. det foreslås derfor at opgøre indkomsten felt for felt, for at der ved beskatningen kan tages hensyn til det enkelte felts økonomi. den indkomst, der skal danne grundlag for kulbrinteskatten, foreslås opgjort som en nettoindkomst, dvs. at der kan fradrages udgifter herunder af- skrivninger på produktionsanlæg m.v. herved opnås en vis skattemæssig udligning af de overskud, som rettighedshaverne kan indtjene på felter med forskellig rentabilitet. udgangspunktet for beskatningen af indkomst ved kulbrinteindvinding er, at de skatte- pligtige som mindstemål skal svare selskabsskat af deres indkomster. den særlige kul- brinteskat foreslås derfor indført som en tillægsskat, der principielt beregnes af de samme indkomster som selskabsskatten. kulbrinteskatten beregnes dog af indkomsten efter fra- drag for betalt selskabsskat. da kulbrinteskatten kun skal svares af særligt store fortjene- ster, foreslås der indført et bundfradrag - kulbrintefradraget - som er sat i forhold til de foretagne investeringer på feltet. man opnår herved, at den samlede skat - selskabsskat og kulbrinteskat - bliver af en størrelsesorden, der varierer mellem 40 pct. og 82 pct. af net- toindkomsten afhængig af, hvor stort et afkast investeringerne på de enkelte felter ind- bringer…. i den nettoindkomst, der ligger til grund for selskabsbeskatningen, indgår nogle fradrag, som ikke direkte har karakter af omkostninger, der er forbundet med indkomstens erhver- velse. det drejer sig om fradrag for henlæggelser til investeringsfonds, det midlertidige investeringsfradrag samt forskudsafskrivninger, som primært har investeringsfremmende formål. som følge af det foreslåede system for beskatning af indkomst ved kulbrinteind- vinding, hvor der først skal svares kulbrinteskat efter fradrag for selskabsskat og det inve- steringsafhængige kulbrintefradrag, forslås det, at der ikke indrømmes disse særlige inve- steringsfremmende fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst. til § 12 indkomsten opgøres felt for felt, og summen af positive indkomster fra felter, som den skattepligtige foretager indvinding på, udgør - efter fradrag af betalte selskabsskatter (el- - 58 - ler personskatter) og afholdte efterforskningsudgifter vedrørende alle den skattepligtiges felter - beregningsgrundlaget for kulbrinteskatten. kulbrinteskatten udgør 70 pct. af den skattepligtige indkomst opgjort efter de særlige regler i lovforslagets kapitel
3. kulbrinteskatten tilfalder statskassen. …” ved lov nr. 1216 af
4. december 2003 blev kulbrinteskatteloven ændret i forbindelse med af- tale af
5. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i hen- hold til eneretsbevillingen af
6. juli
7. således blev der blandt andet indsat kapitel 3a, der blandt andet indeholdt følgende bestemmelser: ”…kapitel 3a kulbrinteskat for indkomst fra eneretsbevillingen m.v. og koncessioner, der tildeles med virkning fra
8. januar 2004 eller senere § 20 a. reglerne i dette kapitel finder anvendelse for indkomst, der erhverves i tilknyt- ning til koncessioner, der tildeles med virkning fra
9. januar 2004 eller senere. reglerne omfatter endvidere indkomst, der erhverves i tilknytning til eneretsbevilling af
10. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i danmarks undergrund. indkomst om- fattet af dette kapitel opgøres særskilt og uafhængigt af indkomst efter kapitel
11. … stk.
12. indkomst som nævnt i § 10 b behandles efter kapitel 3, medmindre den skatteplig- tige i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 vælger at an- vende reglerne i dette kapitel med virkning fra og med indkomståret 2004 for indkomst erhvervet i tilknytning til samtlige koncessioner. § 20 b. den skattepligtige ansættes særskilt til kulbrinteskat af de indtægter, som er nævnt i § 4, stk. 1 og
13. den særskilte ansættelse foretages første gang for det indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes. stk.
14. den skattepligtige kulbrinteindkomst opgøres efter reglerne i §§ 4-10 b samt § 14, stk. 1,
15. pkt., med de ændringer, der følger af §§ 20 c-20 e. stk.
16. kulbrinteskatten udgør 52 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst, jf. dog stk.
17. kulbrinteskatten tilfalder staten. …” af forslaget til ændringsloven (lovforslag nr. 62 af
18. november 2003) fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger blandt andet: - 59 - ”…
19. indledning formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftalen af
20. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af
21. juli 1962 til efterforskning og ind- vinding af kulbrinter i danmarks undergrund. i forbindelse med folketingets forespørgselsdebat f 28 den
22. februar 2003 om regerin- gens eventuelle planer om ændring af beskatningen af olie- og gasressourcerne i nord- søen blev følgende vedtaget: »folketinget opfordrer regeringen til, inden den
23. oktober 2003, i en redegørelse til fol- ketinget at fremlægge de muligheder, der er for - på en samfundsøkonomisk hensigtsmæs- sig og afbalanceret måde - at sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbin- delse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i nord- søen. det forudsættes herunder, at der samtidig kan ske en drøftelse med bevillingshaverne af de koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse«. som opfølgning på denne vedtagelse v 54 har økonomi- og erhvervsministeren i »rede- gørelse til folketinget vedrørende nordsøen« af
24. oktober 2003 beskrevet den historiske fordeling af værdierne mellem staten og bevillingshaverne og redegjort for forventnin- gerne til den fremtidige olie- og gasproduktion fra den danske del af nordsøen. redegørelsen præsenterede endvidere resultatet af regeringens drøftelser med a.p. møller - mærsk om en fortsættelse af eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af olie og gas i nordsøen, som udløber i
25. som det fremgår af redegørelsen har drøftelserne taget afsæt i folketingets ønske om at sikre staten en større andel af værdierne i forbindelse med nuværende og fremtidig ud- nyttelse af olie- og gasressourcerne i nordsøen. resultatet af drøftelserne var, at øko- nomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne (a.p. møller - mærsk a/s og mærsk olie og gas a/s) den
26. september 2003 indgik en aftale om de nærmere vilkår for fort- sættelse af eneretsbevillingen med 30 år frem til og med den
27. juli
28. formålet med nærværende lovforslag er at gennemføre de ændringer af skattelovgivnin- gen, som er forudsat i aftalen. de foreslåede ændringer får umiddelbart størst betydning for a.p. møller - mærsk og partnerne i dansk undergrunds consortium (duc), idet an- dre bevillingshavere og producenter i den danske del af nordsøen som udgangspunkt ikke omfattes af ændringerne. de nye skattemæssige vilkår vil imidlertid få virkning for de selskaber, der fremover får tildelt koncessioner til at efterforske og indvinde olie og gas i den danske del af nordsøen. - 60 - bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen er bekendt med og accepterer, at der med virkning for aftalen vil blive gennemført sådanne ændringer i kulbrinteskatteloven. det er bl.a. aftalt, at duc-selskaberne kompenseres for virkningerne i eksisterende eller nye love og andre regler, der specifikt rammer producenter af kulbrinter i den danske del af nordsøen. kompensationen fastsættes med henblik på, at den økonomiske balance mellem staten og bevillingshaverne og deres partnere genoprettes, og kan maksimalt ud- gøre den nettofordel, som staten opnår ved denne aftale. lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til enerets- bevilling af
29. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i danmarks under- grund (b 7), der blev fremsat den
30. oktober 2003 af økonomi- og erhvervsministeren, og det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om ændring af lov om anven- delse af danmarks undergrund. for indkomst, der erhverves i tilknytning til den fortsatte eneretsbevilling og nye konces- sioner som følge af udbudsrunder pr.
31. januar 2004 eller senere, indeholder lovforslaget følgende hovedelementer: • kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct. af investeringerne. • feltbeskatningen ophæves, hvorefter bl.a. underskud i forbindelse med opbygningen af et felt modregnes i overskud fra et felt i produktion. • ved ophør af al produktion efter en koncession kompenseres selskaberne for fradrag for en eventuel uudnyttet skatteværdi af fjernelsesomkostninger, dog ikke med mere end den betalte kulbrinteskat. • rørledningsafgiften modregnes i kulbrinteskatten. • pay back -reglen (begrænsningsregel vedrørende kulbrintefradrag) ophæves. • kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 til 52 pct. …
32. den gældende beskatning i hovedtræk 2.
33. kulbrinteskatteloven kulbrinteskattesystemet er overordnet set opbygget således, at gennemsnitsskatten stiger i takt med et øget afkast af de foretagne investeringer samtidig med, at mindre fund, hvor investeringerne er relativt store i forhold til de forventede indtægter, beskattes lempeligt eller slet ikke belastes af den særlige kulbrinteskat. beskatningen af virksomheder omfattet af kulbrinteskatteloven sker dels via en »almin- delig« selskabsskat, dels via en særskilt kulbrinteskat. der foretages en særskilt opgørelse af indkomsten ved kulbrinteindvinding ( ring fence ). - 61 - den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst beskattes med 30 pct. opgørelsen sker som udgangspunkt efter de almindelige regler. den væsentligste undtagelse - bortset fra opgø- relsen af en særskilt indkomst - er, at underskud fra anden indkomst ikke kan fratrækkes i indkomst ved kulbrinteindvinding. derimod kan den skattepligtige vælge mellem at over- føre underskud i den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst til fradrag i anden ind- komst eller at fremføre underskuddet til fradrag i kulbrinteindkomst i senere år. udover den almindelige selskabsskat skal den skattepligtige betale en særlig kulbrinte- skat af indkomsten ved kulbrinteindvinding. der er tre væsentlige afvigelser mellem op- gørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst og den indkomst, der betales selskabs- skat af. for det første skal der opgøres en indkomst for hvert felt. udgifter kan som udgangspunkt kun fratrækkes, i det omfang de vedrører indkomsten fra feltet, og kun positive feltind- komster indgår ved opgørelsen af den samlede kulbrinteskattepligtige indkomst. efter- forskningsudgifter holdes uden for feltopgørelserne, men kan fratrækkes ved den samlede opgørelse. for det andet er selskabsskatten af kulbrinteindkomsten fradragsberettiget i grundlaget for kulbrinteskatten. for det tredje har virksomhederne ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst for hvert felt et kulbrintefradrag på 25 pct. af investeringerne på feltet, der skal sikre, at felter med relativt høje investeringer i forhold til feltets forventede indtægter bliver lem- peligere beskattet end felter med relativt lave investeringer i forhold til feltets forventede indtægter. fradraget gives i 10 år, dvs. et fradrag på 250 pct. af investeringen. den herved opgjorte kulbrinteindkomst beskattes med 70 pct. et underskud i kulbrinte- indkomsten kan ikke modregnes i anden positiv indkomst, ligesom underskud i anden indkomst ikke kan modregnes i positiv kulbrinteindkomst. såvel underskud i den samlede kulbrinteindkomst som underskud i feltindkomsten kan fremføres til modregning i senere år. …
34. lovforslaget som nævnt er formålet med lovforslaget at gennemføre de ændringer af de skattemæssige vilkår, som er forudsat i aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingsha- verne i henhold til eneretsbevillingen af
35. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i danmarks undergrund (i det følgende benævnt aftalen). de foreslåede ændringer kan opdeles i to. for det første indeholder lovforslaget de gene- relle ændringer af kulbrintebeskatningen, som også skal gælde for andre koncessioner, der tildeles med virkning fra
36. januar 2004 eller senere. det vil sige de regler, som skal - 62 - gælde ved eventuelle fremtidige koncessionstildelinger. disse ændringer vedrører hoved- sageligt opgørelsen af grundlaget for kulbrinteskatten, som har givet et beskedent pro- venu siden indførelsen i
37. derimod foreslås som udgangspunkt ingen ændringer af beregningen af selskabsskat af kulbrinteindkomsten (kapitel 2-indkomsten). for det andet indeholder lovforslaget de særlige skattemæssige regler, som skal gælde for de nuværende partnere i duc i forbindelse med overgangen til de nye regler m.v. årsa- gen til, at det er nødvendigt med sådanne særlige regler, er først og fremmest, at disse sel- skaber som de foreløbig eneste har indkomst i tilknytning til en koncession, der går fra at være beskattet efter de gældende regler (kapitel 3) til beskatning efter de foreslåede regler (kapitel 3 a). det er derfor nødvendigt at fastsætte regler for denne overgang mellem de to sæt skatteregler. derudover kræves der særlige regler for disse selskaber som følge af aftalens bestemmelser om statens indtræden i duc den
38. juli 201