(1942). det kan oplyses at arne jacobsen allerede i 1932 arbejdede med formpresset krydsfiner i stolerækkerne på bellevue teatret, hvor de stadig kan ses. spørgsmål 5: i forbindelse med besvarelsen af sagsøgtes spørgsmål m bedes følgende oplyst: forekommer fremtoningsmæssig lighed i højere grad inden for standardprægede møbler uden særpærg end inden for møbler, der har været undergivet en kunstnerisk og/eller designmæssig udviklingsindsats? svar: ja, det er designerens opgave udover at tilgodese det funktionelle at tilføre produktet en selvstændig kunstnerisk egenart, så det videst mulig adskiller sig fra tilsvarende standardprodukter. forklaringer: der er under sagen afgivet forklaring af jacob holm, jørgen mensen og niels hermansen. skønsmændene, arkitekt m.a.a. rud thygesen og møbelfabrikant peter jeppesen er afhjemlet. jacob holm, administrerende direktør hos sagsøgeren, har forklaret, at han blev ansat hos sagsøgeren den
- februar
- nærværende sag er startet af hans forgænger, niels hermansen. ansvaret for efterligningssager ligger hos den administrerende direktør. sagsøgerens virksomhed producerer arkitekttegnede kvalitetsmøbler ud - 20 - fra en minimalistisk og funktionalistisk designfilosofi. sagsøgerens langvarige samarbejde med arne jacobsen strækker sig tilbage til 40'erne. sagsøgeren har gennem tiden produceret mange af arne jacobsens møbler, hvoraf flere stadig er i produktion. myren passer i høj grad ind i sagsøgerens designfilosofi, og er som sådan i højere grad arketypen end 7'eren. myren er udtryk for sagsøgerens designsyn. piet hein og bruno mathssons superellipsebord har samme designsmæssige karakteristika og udgør sammen med myren og ph 5-lampen den klassiske danske spisestue. der sælges ca. 18.000 myrestole om året. myren har en speciel kommerciel betydning for sagsøgeren, da den tiltrækker kunder også til sagsøgerens andre produkter. myren anvendes som blikfang i brochurer og på udstillinger, da den udtrykker en design-goodwill. myren var den første af arne jacobsens stole, og den er den ypperste indenfor stabel- stole. myren anvendes i vidt omfang i markedsføringen af sagsøgeren. stolen er genstand for stor interesse, og reklamebranchen benytter gerne stolens former. annoncen med "myrerne" på vej hjem i solnedgang er en meget kendt reklame. myren er i høj grad blevet synonym med eller kendetegn for sagsøgeren. jackpot-stolen er markedsmæssigt til gene for sagsøgeren og dennes forhandlerne. jackpot-stolen udgør en reel konkurrence til myren på såvel kontrakts- som privatmarkedet. den største konkurrence er på privatmarkedet på grund af prisforskellen. i danmark går ca. 35 % af salget til private. i udlandet er ca. 80 % af salget til kontraktsmarkedet. det mest alvorlige er dog angrebet på sagsøgerens virksomhed og design-goodwill, idet jackpot- stolen udvander sagsøgerens goodwill. der kommer stadigt flere efterligninger af blandt andet myren, hvilket navnlig skyldes arne jacobsens store popularitet for tiden. sagsøgeren forventer derfor flere retssager i fremtiden. sagsøgeren har en forretningsstrategi om at kæmpe mod så mange plagiater som muligt. der må dog tages hensyn til ressourcerne hertil. det har således i en periode kun været muligt at føre sager om efterligninger af 7'eren. sagsøgeren holder løbende øje med plagiatprodukter gennem brochurer og via sine sælgerne. sagsøgeren deltager endvidere på møbelmesser, hvor man også ser efter konkurrenternes produkter. - 21 - det er generelt vanskeligt at forfølge plagiater i udlandet, særligt i sydeuropa og i asien. sagsøgeren forsøger derfor også markedsføringsmæssigt at gøre opmærksom på, hvad der er kopier, og hvad der er ægte. ca. 80 % af salget af myren går til udlandet. der anvendes derfor flest ressourcer på efterligningssager her. der betales normalt en royalty til møbeldesignere på mellem 3 og 6 %. sagsøgeren betaler i de fleste tilfælde 5 %. sagsøgerens salgsled er typisk møbelforhandlere. der er ca. 150 forhandlere i danmark, som primært hører til den mere designorienterede del. sagsøgeren handler ikke med ilva eller ikea. jørgen mensen har forklaret, at han indtil for 12 år siden var isenkræmmer. herefter blev han marketings- og salgschef i et firma, der handlede med flet- og havemøbler. han har endvidere arbejdet i ilva i afdelingen for elinstallationer, lys og lamper. i 1992 startede han som selvstændig med firmaet dan-form aps, som han er eneejer af. han ville gerne handle med moderne møbler med farver på. oprindelig solgte han kun spisestuemøbler, men der er senere også kommet sofaborde til. jackpot-stolen blev til ved, at han hjemme i sin kælder lavede nogle tegninger og klippede nogle papskabeloner. han valgte herefter nogle standardpresseværktøjer ud hos en formpresser i jylland og fik et råpres med hjem. dette brugte han til at lave tre udkast, hvor stoleryggene var af henholdsvis en rund, en ballon og en mere kantet form. han valgte - den runde form, da han syntes den designmæssigt var den pæneste, da den har et klassisk look. han brugte en træstol, som han sad godt i, som mål for sædehøjden. han har ingen særlige forudsætninger for at designe stole. han kendte godt myren, da han tegnede jackpot-stolen. ved udformningen af stolen har han ikke set til andres stole og heller ikke til sagsøgerens. han havde ikke myren stående ved siden af, da han tegnede jackpot-stolen, og myren var på ingen måde forlæg for hans stol. de tynde forkromede ben valgte han, fordi de passede godt til skallen. han fandt benene som standardprodukt hos en anden stolefabrikant. det var denne, der bistod med monteringen. han husker ikke, hvor dupperne kom fra. der blev kun brugt færdige standardværktøjer til stolen, der blev udviklet i løbet af februar og marts måned
- - 22 - farvevalget til jackpot-stolen skete ud fra et farvekort fra sadolin. farverne svarer ikke til sagsøgerens. sagsøgte har ikke som sagsøgeren anvendt lyse pastelfarver men bruger mere dybe farver. der findes idag 36 farvemuligheder. i materialevalget er der ingen identitet med myren, og presseværktøjet er ikke det samme. jackpot- stolen er udformet i bøge- og birkefiner. myren findes vist kun i bøgefiner. alle vinkler, grader, højder, tykkelser m.v. er forskellige. hele konstruktionen og op- bygningen er forskellig. der er intet identisk ved stolene. stole af denne type er altid stabelbare. sagsøgte producerer ikke selv stolen, men får den lavet forskellige steder i europa. ca. 75 % sælges til eksportmarkedet. i maj 92 deltog sagsøgte første gang med jackpotstolen på herningmessen. han mener ikke, at sagsøgeren deltog her. stolen blev positivt modtaget. han har ikke hørt, at den ligner myren. der rejste to sælgere rundt med stolene til forretningerne. stolen blev også sendt til ide møbler, ilva, møbelringen m.fl. det var forretninger på mellemste og nedre forhandlerniveau. jackpot-stolen blev i 1993 markedsført i ca. 10 husstandsomdelte kataloger. han mener kun, der er meget få forhandlere - også i udlandet- der sælger både myren og jackpot-stolen. i danmark udgør sagsøgtes detailsalg ca. 90 %, og kontraktssalget ca. 10 %. i udlandet er detailsalget ca. 80 % og kontraktssalget ca. 20 %. jackpot-stolen sælges til den almindelige kunde, men ikke til den eksklusive del af køberne. i august 92 blev stolen søgt mønsterbeskyttet. det var en langsommelig affære, da den først skulle vurderes. der var ingen indsigelser ved offentliggørelsen. firmaet danerka havde på et tidspunkt rejst indsigelse, men den blev trukket tilbage. stolen blev søgt mønsterbeskyttet, da han mente, at han havde designet en ny klassiker og ville sikre sig mod, at andre gjorde krav på mønsteret. sagsøgte var første gang på møbelmessen i københavn i
- de havde en stand i stueetagen. sagsøgerens stand var på
- sal. han mener, at en person fra sagsøgeren var på sagsøgtes stand, idet der kom en dame og tog en brochure, og hende fulgte han efter op til sagsøgerens stand. da - 23 - han et par timer senere gik tilbage til sagsøgerens stand, var hun stadig på standen, og hun var således ikke en kunde. han følte derfor, at der blev holdt øje med sagsøgte. sagsøgte lancerede i de følgende år flere nye stole- og bordmodeller. også eksportmarkedet blev bearbejdet. dette skete i tillid til, at ingen havde gjort indsigelser mod jackpot-stolen. jackpot-stolen udgjorde en pæn del - omend ikke den væsentligste del - af sagsøgtes omsætning. udviklingen hos sagsøgte gik godt, og der var i 1998 ialt 10 ansatte. han hørte første gang fra sagsøgeren ved skrivelsen af
- januar
- sagsøgte markedsfører ikke ellipseborde. bordet, der er vist i sagsøgtes brochure, er ikke ellipseformet men ovalt. bordet er ikke designet af sag- søgte, men er købt færdigt. bordpladerne er et standardprodukt, som købes hos et andet firma, der har solgt disse borde i 15 år. stålbenene er også et standardprodukt. han valgte dette bord, fordi han syntes, designet passede godt til farverne på stolene. han kendte godt superellipsebordet, da han købte bordene. sagsøgtes brochure er ikke lavet med udgangspunkt i sagsøgers brochurer. han har ikke medbragt sagsøgtes omsætningstal, og det vil kræve en større arbejdsindsats at opgøre omsætningen af jackpot-stolen, idet salget er bogført under forskellige varenumre. han ønsker ikke at angive et skønnet beløb på omsætningen. skønsmændene, arkitekt m.a.a. rud thygesen og møbelfabrikant peter jeppesen har vedstået skønserklæringerne. til spørgsmål 1 og 2 har de supplerende forklaret, at det nyskabende ved myren blandt andet var den anvendte teknik med laminering ud i et stykke og dobbeltkrumning. myrens dimensioner var også usædvanlige, ligesom det var unikt, at stolene kunne stables. linieføringen var meget typisk for arne jacobsen. den slanke hals og den organiske form var revolutionerende. myren har idag status af internationalt designikon, som klassisk dansk design. myren er arketype på denne type møbler. stolen er unik og er indkøbt til alle kendte internationale museers samlinger. at myren er lavet ved dobbeltkrumning giver en usædvanlig styrke og - 24 - mulighed for spinkelhed. teknikken bruges idag af firmaer i flere lande. konceptet med tynde stålben kan føres tilbage til charles eames stole i 40'erne. denne type stole vil typisk have stålben. skallen er dominerende i forhold til understellet. det er af mindre betydning, om der er tre eller fire ben. der er siden kommet en række stole til, der er bygget over samme teknik. typen har særlig set sin udbredelse de senere år. vedrørende spørgsmål 3 har skønsmændene forklaret, at linieføringen i stolenes skaller ikke er identisk, men de ligner hinanden. jackpot-stolen er en efterligning, men ikke et plagiat eller en slavisk efterligning. hvis myren ikke havde været på markedet, havde sagsøgtes stol heller ikke. myrekroppen er karakteristisk ved den slanke talje, der er det dristige i myren. myrekroppen fornemmes også i jackpot-stolen. benene fremstår umiddelbart ens, selvom jackpot-stolens ben er en anelse kraftigere. stellets udformning dikteres til dels af, at stolen skal være stabelbar. helhedsindtrykket er udtryk for den samlede formgivning. når man er i branchen, har man myren på nethinden, da stolen er et hovedværk i dansk design. man behøver derfor ikke have den stående ved siden af for at tegne en lignende stol. de i spørgsmål c og l angivne forskelle mellem stolene har ikke umiddelbart indflydelse på helhedsindtrykket, som vurderet i spørgsmål
- det er det visuelle hovedindtryk, der er afgørende. de små opmålingsforskelle er uden betydning. umiddelbart er der visuelt ikke forskel på stolene. myren giver sig udfra en helhedsvurdering til kende i jackpot-stolen. teknisk set er der ikke afgørende kvalitetsforskel på de to understel. materialevalget er ikke undersøgt. der er formentlig brugt en tykkere finér på jackpot-stolen. der er forskel i pres seformene, ikke i teknikken. skønsmændene har endvidere tilkendegivet, at efter deres subjektive vurdering er jackpot-stolen ikke udtryk for en selvstændig designmæssig indsats. når stolene står ved siden af hinanden, vil en køber ikke tage fejl. en designinteresseret vil heller ikke tage fejl. myren henvender sig typisk til designinteresserede. stolenes afsætningskanaler kan være de samme. forretninger med meget høj designprofil har dog ikke jackpot-stolen. - 25 - niels hermansen har forklaret, at han var administrende direktør hos sagsøgeren fra februar 1992 til februar
- han havde blandt andet ansvaret for efterligningssager. denne opgave lå hos den øverste chef, fordi det var et vigtigt led i virksomhedens strategi. arne jacobsens stole: ægget, svanen, myren og 7'eren er alle markante ikoner, som er værdsatte i arkitektkredse. det blev i vidnets direktørperiode et problem for sagsøgeren med efterligningerne, som svækkede de verdenskendte produkters værdi. sagsøgeren førte i 1993 en sag i tyskland mod firmaet rabami. sagen blev ført for at beskytte det tyske marked, der udgør den største del af sagsøgers salg i udlandet. der var i denne periode primært 7'eren, der blev efterlignet. det er ofte et stort detektivarbejde at finde frem til, hvor plagiaterne produceres. når man foretager undersøgelser, ved efterlignerne, at der kan komme en kopisag, og de lægger "tågeslør" ud, ved f.eks. at skifte producent. efterligningerne kom dengang typisk fra italien og spanien, hvor det er sværere at retsforfølge dem. sagsøgeren ønskede at fremstå som et seriøst firma, og derfor foretog de altid grundige undersøgelser, inden det blev besluttet, om man skulle gå videre med en plagiatsag. det blev altid først undersøgt, hvor varerne blev produceret, hvem der stod bag firmaet o.s.v., og der blev indhentet sagkyndig bistand med hensyn til, om efterligningen gik for nær. sagsøgeren måtte prioritere sagerne, og man var sig også bevidst, at man havde pressens bevågenhed. der blev ført mange sager i udlandet, hvilket kostede sagsøgeren en del i omkostninger. han blev selv opmærksom på jackpot-stolen, da han fra advokat erling borcher fik en kopi af brevet af
- juni 1995 fra advokat bjørnholm med sagsøgtes brochure. han kan ikke sige, om han havde set stolen før. han havde set flere tilsvarende stole fra spanien, men han vidste ikke, hvor de blev produceret. han har ikke set sagsøgtes brochure før dette tidspunkt. det var sagsøgerens strategi i første omgang at gå efter kopier af 7'eren. man ønskede at se, om disse sager gik godt, før man gik videre med andre sager. han registrerede derfor i første omgang oplysningerne om - 26 - jackpot- stolen, til sagsøgeren senere havde ressourcer til at indlede en sag. det var hans opfattelse, at det var en stol, som de skulle have fat på senere. i de følgende 2½ år frem til henvendelsen til sagsøgte, fik sagsøgeren bl.a arkitekter og designere til at vurdere, om stolen var en efterligning. sagsøgeren anvendte ikke arkitekt m.a.a. rud thygesen. sagsøgeren undersøgte endvidere, hvor udbredt stolen var, og indhentede en juridisk vurdering af, om en sag ville kunne gennemføres, inden man besluttede at gøre indsigelse mod stolen. rabami-sagen angik en efterligning af 7'eren. han så, at der i skønserklæringen fra denne sag var en stol, der lignede myren, men han kan ikke identificere nogen af de gengivne stole som værende jackpot- stolen. han var ikke på dette tidspunkt bekendt med sagsøgtes eksistens. han så ikke sagsøgtes stol på møbelmessen i københavn i
- han fik heller ikke besked om stolen fra sine medarbejdere, og han har ikke givet nogen af sine medarbejdere besked om at gå ned på sagsøgtes stand. han har ikke set brochurer eller anden information om stolen i 1993, og han har heller ikke set jackpot-stolen i husstandsomdelte kataloger. i perioden 1992 - 1998 steg antallet af internationale kopier. der var fra 1996 hos sagsøgeren en større grad af opmærksomhed på, hvad der skete på markedet. sagsøgeren havde ikke nogen fast indberetningspraksis vedrørende kopiprodukter. en sag kunne starte på baggrund af egne observationer, efter henvendelse fra en sælger eller på grundlag af en brochure. i første omgang tog sagsøgeren sig af efterligningerne af 7'eren, og de øvrige sager blev lagt til side til senere. der var mest opmærksomhed på 7'eren, da den blev plagieret mest og var den salgsmæssigt mest udbredte. procedure: sagsøgeren har over for sagsøgtes anbringender om, at sagsøgeren ikke har søgsmålkompetence, anført, at søgsmålskompetencen følger af licensaftalen. § 4 udtrykker sædvanlig licensretlig praksis, hvorefter sagsøgeren er berettiget, men ikke forpligtet til at indtale krænkelser. model 3101 er som en variation og et underprodukt af 3100 omfattet af licensaftalen, og der er i overensstemmelse hermed betalt licens for denne, selvom den ikke direkte er nævnt i bilaget til aftalen. søgsmålskompetencen følger iøvrigt af almindelige licensretlige regler, - 27 - hvorefter den, der har licensen, også er berettiget til at indtale krænkelser. til støtte for påstand 1 har sagsøgeren gjort gældende, at myren nyder ophavsretlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, idet den som en unik nyskabelse indenfor møbelkunst ved frembringelsen i 1952 er et værk, der er resultat af en individuel skabende indsats, og som har en sådan kunstnerisk karakter, at den har den fornødne værkshøjde til at nyde beskyttelse i henhold til ophavsretslovens §
- dette fremgår også af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvor det anføres, at "myren er et selvstændigt og unikt åndsværk, der har status af internationalt design-ikon". sagsøgtes fremstilling og markedsføring af jackpot-stolen er en retssstridig efterligning af myren, idet jackpot-stolen er formgivet med udgangspunkt i myrens design og ud fra en helhedsvurdering har den samme fremtoning og linieføring som myren. stolene er ens i alt væsent- ligt, skallens linieføring, det cirkelrunde sæde, ben- stellet og dupperne. den eneste variation er, at jackpot-stolens ryg tegner en lidt højere cirkel, og at sagsøgte ikke har lavet en indfræsning i ryggen. med en så- dan indfræsning ville stolen havde været en direkte kopi. jackpot-stolen er udfra en helhedsvurdering en efterligning, der tegner et parallelt billede. dette er i overensstemmelse med skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 3, hvorefter jackpot-stolen må betragtes som en efterligning, samt med skønsmændenes uddybende forklaring, hvorefter detailfor- skellene angivet i spørgsmål c og l ikke kan tillægges betydning for helhedsvurderingen. jackpot-stolen er en eftergørelse af myren, som alene er tilført nogle ændringer for at kunne argumentere for forskellen. der er herved sket en formmæssig reduktion af originalen. jackpot-stolen er ikke en kunstnerisk viderebearbejdning af myren. jørgen mensens forklaring om tilblivelsen af jackpot-stolen er ikke troværdig. han havde ingen designmæssige forudsætninger, og udviklingen skete over så kort en periode som 2 måneder, hvor arne jacobsen brugte 2 år på at udvikle myren. da der således i alt væsentlighed er identitet i stolenes fremtoning, og da det efter lovens forarbejder, teorien og retspraksis er den samlede visuelle fremtoning, der er afgørende, er jackpot-stolen en krænkelse af myren. - 28 - sagsøgeren har endvidere til støtte for påstand 1 gjort gældende, at sagsøgtes fremstilling og markedsføring af jackpot-stolen er i strid med markedsføringslovens § 1, idet der er tale om en nærgående efterligning af myren. sagsøgtes formål med at markedsføre den plagierede stol er at snylte på den goodwill, der er knyttet til myren, hvortil kommer, at sagsøgtes stol nedbryder den prestige, der er opbygget omkring myren. dette ses også af sagsøgtes katalog, sagens bilag 21, hvor jackpot-stolen er markedsført sammen med et bord, der kan forveksles med piet hein og bruno mathssons superellipsebord, der er et andet af sagsøgerens hovedprodukter, som myren ofte markedsføres sammen med. sagsøgeren har videre anført, at sagsøgtes mønsterregistrering er uden betydning for påstand
- en mønsterregistrering giver ikke sikkerhed for gyldighed, da der ikke foretages nogen materiel prøvelse. der sammenholdes ved prøvelsen alene med, hvad der i forvejen er i møn- sterregistret. en mønsterregistrering kan til enhver tid ophæves, og pas- sivitetsindsigelser er derfor uden betydning. overfor sagsøgtes anbringende om passivitet har sagsøgeren gjort gældende, at det efter niels hermansens forklaring må lægges til grund, at sagsøgeren blev bekendt med jackpot-stolen i juli 1995, og at der således gik ca. 2½ år til der i februar 1998 over for sagsøgte blev rejst indsigelse mod stolen. efter gældende praksis er dette ikke en retsfortabende passivitet i forhold til den forbudsret, der følger af op- havsretslovens § 2 og markedsføringsloven §
- sagsøgte har ikke ført bevis for, at jackpot-stolen var med på sagsøgtes stand på møbelmessen i københavn i 1993, eller for at sagsøgeren har set stolen her. der er ej heller ført bevis for, at jackpot-stolen har været markedsført i 1993 i husstandsomdelte kataloger. at niels hermansen har set en stol, der lignede myren i en skønserklæring til brug for en anden sag i 1995, er også uden betydning. selv om det lægges til grund, at sagsøgeren har forholdt sig passiv i mere end 2½ år, er der ikke tale om så lang en periode, at det efter praksis er rettighedsfortabende. der er endvidere intet beskyttelseshensyn over for sagsøgte. sagsøgte har ikke bevist, at man var i god tro, da stolen blev introduceret. sagsøg- te har endvidere ikke dokumenteret, at der er foretaget væsentlige - 29 - investeringer, eller at man har haft væsentlige omkostninger. sagsøgte kan nemt finde en anden formgivning til sine stole. omkostningerne for sagsøgte i forbindelse med et forbud må derfor formodes at være begrænsede. sagsøgerens påstand 2, 3 og 4 er følgepåstande af på stand
- hvis der gives medhold i påstand 1, skal der ske destruktion og tilbagetrækning. det gøres over for sagsøgtes afvisningspåstand gældende, at påstandene kan fremmes til realitetsbehandling, da de både i indhold og sproglig formulering er præcise og umiddelbart forståelige. påstandene har hjemmel i ophavsretslovens § 84, stk. 2 og 3, og de er formuleret i overenstemmelse med praksis i tilsvarende sager. sagsøgeren har ikke kunnet få oplyst, hvem der ejer formene. det kan ikke hindre på- kendelse, at sagsøgte ikke vil give oplysning herom. til støtte for påstand 5 har sagsøgeren anført, at sagsøgtes overtrædelse af ophavsretslovens § 2 medfører, at sagsøgte i medfør af ophavsretslovens § 83 er pligtig at udrede et rimeligt vederlag til sagsøgeren subsidiært at betale erstatning. det gøres endvidere gældende, at sagsøgte er erstatningspligtig efter markedsføringslovens § 13, stk.
- vederlagskravet skal opgøres som en licensafgift på 5 % af sagsøgtes nettoomsætning på jackpot- stolen. sagsøgeren har såvel un- der sagens forberedelse som under afhøringen af jørgen menzen forgæves forsøgt at få oplyst sagsøgtes omsætningstal. i mangel af oplysning herom må kravet opgøres som sket i sagsøgerens processkrift af
- februar
- vederlaget er knyttet til krænkelsen, som sagsøgeren efter licensaftalen er be- rettiget til at indtale. med hensyn til påstand 6 har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgtes mønsterregistrering er sket i strid med mønsterlovens § 2 og § 4, nr. 2, litra c, idet den afbillede stol ikke adskiller sig væsentligt fra myren og i øvrigt krænker ophavsretten til myren. mønsterloven indeholder ingen passivitetsregler, og en registrering, der er meddelt med urette, kan således til enhver tid begæres udslettet. vedrørende sagsomkostningerne har sagsøgeren anført, at store dele af procesførelsen har været unødvendig. syn- og skønsforretningen er derfor også blevet alt for omfattende, hvilket uanset sagens udfald bør - 30 - tillægges omkostningsmæssig betydning. sagsøgte har vedrørende sagsøgerens påstand 1 og 3 anført, at sagsøgeren ikke har den fornødne kompetence til eller interesse i at påtale en eventuel krænkelse af myren. dette skal vurderes alene på grundlag af kontrakten mellem sagsøgeren og arne jacobsen design i/s. efter bilaget hertil gælder licensaftalen alene for 3100, 3107 og andre udtrykkeligt nævnte stole. den i nærværende sag omhandlede stol, my- ren med 4 ben - 3101 -, er ikke nævnt. kontrakten vedrører endvidere kun overdragelse af produktion og salg. efter § 4 er sagsøgeren berettiget til at påtale krænkelser i medfør af "nærværende aftale tillagte rettigheder", hvilket således alene er fremstillings- og forhandlerretten. ophavsretskrænkelser beror således fortsat hos interessentskabet, og sagsøgeren har ikke søgsmålskompetence i forhold til krænkelser af myren. myren er ikke et værk, der nyder beskyttelse som brugskunst i henhold til ophavsretslovens §
- myren var i 1952 ingen nyskabelse. der blev også forud for, at sagsøgte iværksatte produktion og markedsføring af myren, fremstillet formpressede stole. teknikken med formspændte stole havde været kendt tilbage fra charles eames og alvar aaltos stole i 30'erne. de tynde stålben kan også dateres tilbage til 30'erne og 40'erne. de findes i en række varianter og er ikke udviklet af arne jacobsen. teknikken med dobbeltkrumning var også kendt, og fremstillingsmetoden nyder ikke nogen særskilt beskyttelse for sagsøgeren. arne jacobsen har derfor ikke eneret til at fremstille stole på denne måde. stoletypen er undergået en stadig udvikling, og der produceres og markedsføres idag en lang række tilsvarende stabelstole på markedet. udformningen af en stabelstol er alene bestemt af funktionen og den menneskelige anatomi. der er ikke ved den af sagsøgte udviklede, producerede og markedsførte stol - jackpot - sket krænkelse af nogen ret, der måtte tilkomme sagsøgeren. efter ophavsretsloven kræves der en slavisk efterligning eller et plagiat, for at der foreligger en krænkelse. jackpot-stolen adskiller sig på væsentlige punkter markant fra myren, idet der ikke kan konstateres et eneste relevant lig hedspunkt mellem de to stole. myren har sit navn, fordi den ligner en myre. i øvrigt er de priser og udmærkelser, som my- ren har fået, givet til den oprindelige stol med tre ben, og denne har sagsøgtes stol, der har fire ben, ingen lighed med. sagsøgtes stol har en - 31 - rund ryg, der afviger fra myrens. linieføring og opbygning er forskellig på de to stole, og der er ikke sammenfaldende farvevalg. jackpot-stolen er ikke et plagiat eller en slavisk efterligning. helhedsindtrykket er, at jackpot- stolen adskiller sig væsentligt fra myren og ikke krænker denne. det bestrides, at jackpot-stolen er udviklet med udgangspunkt i eller for at efterligne myren, og det bestrides, at jackpot-stolen udgør en nærgående efterligning af myren. sagsøgte har udviklet en stol uden forsøg på at plagiere myren eller andre stole. der er ingen risiko for forveksling af de to stole. sagsøgte har ikke ved produktion eller markedsføring af jackpot-stolen krænket nogen rettigheder, der tilkommer sagsøgeren eller andre, herunder handlet retsstridigt efter ophavsretslovens §
- den af sagsøgte udviklede stol har på basis af en ansøgning af
- august 1992 opnået mønsterbeskyttelse, hvilken beskyttelse senest er fornyet til
- august
- registreringen er sket efter patentdirektoratets prøvelse og må tages som udtryk for, at mønsteret, som der ikke er gjort indsigelse mod - heller ikke fra sagsøgeren - ikke krænker andre kendte rettigheder. det bestrides, at sagsøgte har handlet i strid med markedsføringslovens § 1, idet jackpot-stolen ikke er nogen efterligning af myren, og idet sagsøgtes markedsføring af jackpot-stolen ikke krænker rettigheder, som måtte tilkomme sagsøgeren. for at udgøre en krænkelse af mar- kedsføringsloven må der foreligge illoyalt forhold, og efterligningen skal grænse til identitet. det bestrides, at sagsøgerens virksomhed og navn er specielt knyttet til myren, allerede fordi sagsøgeren producerer og mar- kedsfører et meget bredt produktprogram. sagsøgeren har ikke godtgjort nogen omsætningsnedgang, eller at jack pot-stolen snylter på eller nedbryder myrens prestige. det er blevet forklaret, at myren henvender sig særligt til arkitekter og designinteresserede. stolen er "på nethinden", og der er derfor ingen risiko for forveksling. stolene omsættes endvidere gennem vidt forskellige omsætningskanaler, i forskellige forretninger og til forskellige kunder. for så vidt angår sagsøgtes brochure er det anført, at sagsøgte ikke har udviklet, produceret eller markedsført et ellipsebord. bordet i sagsøgtes brochure er ovalt, og det er ikke produceret af sagsøg- te. der er ikke noget unikt i at stille borde og stole sammen. - 32 - sagsøgte har endvidere gjort gældende, at sagsøgeren har fortabt ethvert retskrav på grund af passivitet. sagsøgte har i mere end 6 år markedsført og solgt jackpot-stolen, uden at sagsøgeren har gjort indsigelse. det er ikke korrekt, at sagsøgeren først i 1995 blev bekendt med stolen. sagsøgeren har ikke under sagens forberedelse bestridt, at sagsøgtes stol var med på møbelmessen i københavn i
- jørgen mensens forklaring om, at sagsøgte i 1993 havde en intensiv markedsføring af jackpot- stolen ved landsdækkende, husstandsomdelte brochurer, må lægges til grund. rabami-sagen viser, at sagsøgeren inter- esserede sig meget for efterligningsproblematikken. det kan derfor heller ikke have forbigået sagsøgerens opmærksomhed, at jackpot-stolen i juni 1994 var afbilledet i skønserklæringen i denne sag. det er endvidere af niels hermansen forklaret, at sagsøgeren registrerede, at der kunne være en krænkelse. det må herefter lægges til grund, at sagsøgeren i hvert fald fra forsommeren 1994 og ved offentliggørelsen af sagsøgtes mønsterregistrering i juni 1994 kendte til sagsøgtes stol. sagsøgeren har herefter forholdt sig passiv i en så lang periode, at det såvel efter ophavsretsloven som efter markedsføringsloven udgør en retsfortabende passivitet. sagsøgeren valgte bevidst ikke at gribe ind over for sagsøgte, også efter henvendelsen fra advokat bjørnholm i juni
- sagsøgeren havde ingen saglig begrundelse for at vente med at påtale forholdet. ved at undlade at påtale krænkelsen har sagsøgeren påta get sig risikoen for rettighedsfortabelse og givet sagsøgte indtryk af, at man ikke vil foretage forfølgelse, hvilket sagsøgte har indrettet sig i tillid til. til støtte for påstanden om afvisning af sagsøgtes påstand 2 og 4, har sagsøgte gjort gældende, at de nedlagte påstande er så generelle og upræcise, at de ikke kan danne grundlag for en domskonklusion. sagsøgte er ikke ejer af de i påstand 2 anførte forme og specialværktø- jer. påstanden er derfor for vidtgående, da man ikke ved en dom kan forpligte trediemand. der er endvidere intet oplyst under sagen om stolene med armlæn. der må subsidiært ske frifindelse som konsekvens af frifindelse for påstand
- vedrørende sagsøgerens påstand 5 har sagsøgte anført, at der under domsforhandlingen kun er procederet for tilkendelse af vederlag, hvorfor påstanden om erstatning er frafaldet. i øvrigt er sagsøgtes provokationer - 33 - om omsætningstal fra sagsøgeren ikke opfyldt, og det er ikke doku- menteret, at der er lidt et tab. det tilkommer endvidere ikke sagsøgeren at indtale et eventuelt vederlagskrav. sagsøgeren har ikke ophavsretten. sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, hvilken licens man mener at have mistet. sagsøgerens opgørelse er lavet på grundlag af oplysninger fra en retssag om en anden stol og kan ikke anvendes i nærværende sag. et veder- lagskrav efter markedsføringslovens § 13, stk. 2, er ugrundet. overfor påstand 6 har sagsøgte gjort gældende, at mønsterregistreringen ikke kan forlanges slettet efter så mange år. der er intet hensyn at tage til sagsøgeren, der kunne have reageret for mange år siden. endvidere er registreringen sket med rette, og der må frifindes som konsekvens af frifindelse for påstand
- rettens bemærkninger: sagsøgeren er efter licensaftalen af
- december 1974 mellem sagsøgerens og arne jacobsen design i/s, § 4, be rettiget til at indtale krænkelser, som omhandlet under denne sag, også for myren-stolen i udgaven med fire ben, der må anses for en undermodel eller variant af den i bilaget til licensaftalen benævnte model 3100, myren med tre ben. retten anser det for utvivlsomt, at myren, der af skønsmændene er betegnet som et internationalt design-ikon, er et originalt kunstnerisk produkt, der er beskyttet efter ophavsretslovens §
- den af sagsøgte producerede og solgte stol, benævnt jackpot, må efter skønsmændenes erklæring og rettens besigtigelse og vurdering anses for en efterligning af myren. det er i denne forbindelse ikke afgørende, at der på flere punkter er forskelle mellem de to stole, særligt med hensyn til den for myren karakteristiske udfræsning i ryggen, der er udeladt på jackpot-stolen, idet disse forskelle er uden betydning for helhedsvurde- ringen, hvor stolene har den samme fremtoning og linieføring. der er ikke ved jackpot-stolen tilføjet noget element, der går videre end myrens design, og jackpot- stolen fremstår alene som en formmæssig reduktion af myrens internationalt anerkendte design. sagsøgte har ved at producere og sælge jackpot-stolen derfor handlet i strid med ophavsrets- - 34 - lovens §
- sagsøgte har endvidere krænket markedsføringsloven § 1, idet sagsøgte har tilstræbt at eftergøre myrens design, og derved udnyttet den good- will, der er knyttet til myren. det må lægges til grund, at sagsøgeren blev bekendt med sagsøgte og jackpot-stolen i juni 1995, da sagsøgeren fra advokat bjørnholm modtog en kopi af sagsøgtes brochure, og at sagsøgeren kunne have fået oplys- ning om jackpot-stolen i marts 1994, hvor sagsøgtes ansøgning om mønsterregistrering blev offentliggjort. selvom sagsøgeren først gjorde indsigelse over for sagsøgte ved skrivelse af
- januar 1998, har sagsø- geren ikke herved udvist en passivitet, der efter praksis kan anses for retsfortabende for forbudsretten efter ophavsretslovens § 2 eller markedsføringslovens §
- der gives herefter sagsøgeren medhold i påstandene 2-4, der er tilstrækkelig præcise og forståelige til at indgå i denne doms konklusion. vedrørende påstand 5, som sagsøgeren i henhold til licensaftalen er berettiget til at indtale, har sagsøgeren ikke dokumenteret et ve- derlagskrav, idet dette for så vidt angår tallet for sagsøgtes omsætning af jackpot- stolen, pga. sagsøgtes vægring ved at give oplysning herom, er beregnet udfra et rent skønnet tal. uagtet sagsøgeren ikke har opgjort et direkte tab som følge af sagsøgtes markedsføring af jackpot-stolen, må det dog antages, at sagsøgeren har lidt et tab, der vil kunne udmåles skønsmæssigt af retten. henset til, at sagsøgeren kunne have reageret overfor sagsøgte langt tidligere end sket, og derved begrænset sit tab samt til, at sagsøgte gennem mere end fire år upåtalt har markedsført jackpot-stolen og indrettet og udbygget sin virksomhed i tillid til, at sag- søgeren ikke ville forfølge denne, er der ikke grundlag for at udmåle en erstatning til sagsøgeren. sagsøgte frifindes herefter for påstand
- som følge af det vedrørende ophavsretslovens § 2 anførte er mønsterregistreringen af sagsøgtes stol sket med urette. sagsøgerens påstand 6 tages herefter til følge, idet sagsøgeren ikke ved passivitet har fortabt retten til at gøre dette gældende. ved fastsættelsen af de sagsomkostninger, som sagsøgte skal betale til - 35 - sagsøgeren er der taget hensyn til sagens omfang, samt til at sagsøger har afholdt udgifter til syn og skøn med 41.100 kr. t h i k e n d e s f o r r e t: det forbydes sagsøgte, dan-form aps, at fremstille, lade fremstille, distribuere, eksportere og markedsføre en stol betegnet "jackpot" som vist i bilag 21, uanset far ve, polstring, og om den er forsynet med armlæn. sagsøgte tilpligtes at destruere eller lade destruere de forme og specialværktøjer, der udelukkende anvendes til fremstilling af stoleskallen til den i bilag 21 viste stol "jackpot". sagsøgte tilpligtes at destruere det hos sagsøgte beroende varelager af stoleskaller til den i bilag 21 viste stol benævnt "jackpot", uanset farve og polstring, og uanset om de er monteret på stel eller ej. sagsøgte tilpligtes at tilbagekalde alle de hos sagsøgtes forhandlere i danmark og udlandet beroende eksemplarer af den i bilag 21 viste stol benævnt "jackpot", uanset farve, polstring, og om den er forsynet med armlæn, samt destruere stoleskallerne til returnerede stole. sagsøgte tilpligtes at lade dansk mønsterregistrering 0358 1994 udslette af mønsterregistret (bilag a). i sagsomkostninger betaler sagsøgte inden 14 dage til sagsøgeren, fritz hansen a/s, 100.000 kr. susanne skotte wied hans jørgen nielsen uffe thustrup per scheel-larsen mogens trepka - 36 - (sign.) udskriftens rigtighed bekræftes p. j. v. sø- og handelsretten, den