← Danmark

højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt torsdag den 24. januar 2019 sag 39/2018 anklagemyndigheden mod t1 og t2 (advokat henrik stagetorn, beskikket for begge) i tidligere instanser er afsagt kendelse af retten i

§ 746. ved kendelse af 10.

oktober 2017 bestemte retten i lyngby, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens vurdering, hvorefter det ikke er ubetænkeligt at udlevere sagsmaterialet til t1, t2 og deres udenlandske advokater, jf.

§ 729a, stk.

3. i byrettens begrundelse hedder det bl.a.: ”det kan lægges til grund, at de af begæringen omhandlede akter ikke har været frem- lagt i et offentligt retsmøde. det kan videre lægges til grund, at de omhandlede akter tillige indeholder oplysninger om øvrige sigtede og mistænkte og om den efterforskning, som politiet har foretaget og fortsat foretager. - 3 - det kan endvidere lægges til grund, at sagen er af ekstraordinær karakter, hvad beløbs- størrelser og kompleksitet angår. retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens vurdering, hvorefter det ikke er ubetænkeligt at videregive materialet, jf.

§ 729a, stk.

3. de for t1og t2 beskikkede udenlandske advokater er ikke selvstændigt omfattet af

regler om aktindsigt. retten kan ikke uden nærmere oplysninger tage stilling til, om dele af materialet vil kunne videregives uden betænkeligheder, og om en sådan ekstraheret aktindsigt er rele- vant for det arbejde, de udenlandske advokater foretager sig i sagen.” østre landsret stadfæstede ved kendelse af 6. december 2017 byrettens afgørelse. i landsrettens kendelse er det anført bl.a.: ”landsretten tiltræder, at der af de grunde, der er anført af byretten, ikke er grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens vurdering, hvorefter det ikke er ubetænkeligt at overlevere materialet, jf.

§ 729a, stk.

  1. det af forsvareren anførte ved- rørende emrk art. 6, stk. 1 og 3, kan ikke føre til et andet resultat.” retsgrundlag retsplejeloven indeholder i § 729 a regler om forsvarerens adgang til at gøre sigtede bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. i § 729 a, stk. 3, hedder det bl.a.: ”forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilve- jebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. forsvareren må ikke uden poli- tiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt …”. i bemærkningerne til det pågældende lovforslag (folketingstidende 2003/2004, tillæg a, lov- forslag nr. 215 af
  2. oktober 2003, s. 652 ff.) er anført bl.a.: ”formålet med bestemmelsen er at fastsætte regler om forsvarerens aktindsigt og om sigtedes adgang til aktindsigt hos forsvareren. bestemmelsen bygger i vidt omfang på

§§ 745og 745 a, der samtidig foreslås ophævet, jf.

lovforslagets § 1, nr.

  1. - 4 - i overensstemmelse med sprogbrugen i kapitel 66 i øvrigt og for at undgå unødigt kom- plicerede bestemmelser anvendes i lovteksten alene udtrykket ”sigtede”, der imidlertid naturligvis også omfatter tiltalte. ligesom den gældende § 745 er bestemmelsen udtryk for en gennemførelse af kontra- diktionsprincippet i straffesager. på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende i straffesager i sammenligning med civile sager, fokuserer bestemmelsen på forsvareren. det er forsvareren, der har adgang til løbende aktindsigt med få begrænsninger, hvor- imod sigtede personligt kun via forsvareren og med yderligere begrænsninger har ad- gang til løbende aktindsigt i sagens materiale. bestemmelsen er på disse punkter i fuld- stændig overensstemmelse med gældende ret. … stk. 3 angår det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtel- sen angår, og svarer til den gældende §
  2. med en lille sproglig modernisering er 1.-
  3. pkt. identisk med den gældende § 745 og skal forstås på samme måde. der foreslås imidlertid to tilføjelser i forhold til den gældende regel i

§ 745, stk.

  1. begge tilføjelser angår udlevering af kopi af materialet til sigtede. for det første foreslås det, at politiet skal tillade, at kopi af materialet udleveres til sig- tede eller andre, hvis det findes ubetænkeligt, jf.
  2. pkt. den gældende regel indeholder ingen kriterier for politiets afgørelse om udlevering af kopi af materialet til sigtede eller andre. det må imidlertid anses for rigtigst, at loven indeholder i det mindste en helt kortfattet og generel angivelse af, hvornår kopi af materialet skal kunne udleveres til sigtede eller andre.” anbringender t1og t2 har anført navnlig, at der er tale om en kompliceret straffesag om økonomisk kriminalitet, både for så vidt angår sagens omfang og karakter. der er et stort behov for at overlevere sagsmaterialet. advokaterne er forsvarere for t1og t2 i samme sag i tyskland og england, og disse sager bygger på begæringer fra søik om beslæggelse af aktiver i de to lande. i sager om økonomisk kriminalitet er det som regel ubetænkeligt at overlevere sagsmateriale til parterne i sagen. hertil kommer, at en nægtelse af overlevering vil være i strid med det grundlæggende princip om ”equality of arms” og med artikel 6, stk. 1 og 3, i den europæiske menneskerettighedskonvention. anklagemyndigheden har ikke anført nogen nærmere begrundelse for det betænkelige i at udlevere de enkelte dele af det omhandlede materiale, men er alene fremkommet med nogle - 5 - generelle bemærkninger om sagens kompleksitet, størrelse og forbindelse til udlandet. der er ikke holdepunkter for at antage, at der vil ske misbrug af sagsmateriale i tilfælde af overleve- ring. herudover må hensynet til efterforskningens fortrolighed allerede anses for tilgodeset ved afholdelse af retsmødet i juni 2017 og ved de efterfølgende kendelser om beslaglæggelse, der er effektueret af de engelske og tyske myndigheder. der foreligger i øvrigt ingen kollusions- risiko i forhold til t1og t2s udenlandske advokater. for så vidt angår den subsidiære påstand bemærkes, at de udenlandske advokater er indforstå- et med at underskrive en erklæring om ikke at videregive materialet eller oplysninger herfra, selv om det allerede følger af de advokatetiske regler. en sådan erklæring kan udarbejdes efter anklagemyndighedens nærmere anvisning. anklagemyndigheden har anført navnlig, at udgangspunktet efter

§ 729a, stk.

3, er, at forsvareren ikke må overdrage sagsmateriale til sin klient eller andre, medmindre po- litiet giver sit samtykke hertil. et sådant samtykke forudsætter, at politiet finder, at overleve- ring af materialet vil være ubetænkeligt. det er anklagemyndighedens opfattelse, at det i den foreliggende sag ikke er ubetænkeligt at overlevere materialet eller dele heraf til t1og t2 samt deres udenlandske advokater. en overlevering af selv mindre dele af materialet vil kunne skade den igangværende efterforskning. den konkrete sag omhandler formodet bedrageri af særlig grov beskaffenhed begået af et yderst velorganiseret internationalt netværk af personer med betydelige ressourcer. materialet indeholder desuden konkrete oplysninger om øvrige mistænkte og sigtede samt oplysninger om pengestrømme, som politiet har anvendt til at spore pengene. kendelserne om beslaglæggelse ændrer ikke på, at det stadig ikke er ubetænkeligt at give samtykke til overlevering. der er tale om en særegen sag, hvor materialet ikke blot stammer fra sigtede. sagens karakter taler derfor – i modsætning til mere sædvanlige sager om økonomisk kriminalitet – ikke for, - 6 - at overlevering er ubetænkelig. en overlevering af sagsmaterialet til advokater, som ikke er beskikket som forsvarere i danmark, indebærer desuden en øget risiko for ukontrolleret spredning af materialet. advokat henrik stagetorn har ikke redegjort nærmere for, hvorfor han ikke kan gennemgå materialet med sine klienter, uden at overlevering finder sted. der foreligger ingen krænkelse af artikel 6, stk. 1 og 3, i den europæiske menneskerettig- hedskonvention. højesterets begrundelse og resultat sagen angår, om der grundlag for at tilsidesætte anklagemyndighedens vurdering, hvorefter det ikke vil være ubetænkeligt at udlevere nærmere angivet sagsmateriale til t1, t2 og deres udenlandske advokater. det følger af

729 a, stk. 3,

  1. og
  2. pkt., at en forsvarer ikke uden politiets samtykke må overlevere materiale, som er modtaget fra politiet, til sigtede eller andre, og at politiet skal give samtykke til overlevering, hvis det findes ubetænkeligt. af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster højesteret landsrettens kendelse. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.