højesterets dom

højesterets dom afsagt mandag den

1. april 2012 sag 484/2007 (
2. afdeling) søren larsen (advokat birgitte pedersen) mod jan hartmann (advokat peder fihl) og vestas wind systems a/s (advokat lotte eskesen) i tidligere instans er afsagt dom af vestre landsrets
3. afdeling den
4. november
5. i pådømmelsen har deltaget fem dommere: jytte scharling, niels grubbe, thomas rørdam, jon stokholm og lars hjortnæs. påstande appellanten, søren larsen, har gentaget sine påstande. indstævnte jan hartmann har over for søren larsens påstande påstået stadfæstelse. jan hart- mann har over for vestas wind systems a/s gentaget sine påstande. indstævnte vestas wind systems a/s har over for søren larsens påstande påstået stadfæ- stelse. vestas har over for jan hartmann gentaget sine påstande. anbringender søren larsen har gentaget sine anbringender og har i forhold til jan hartmann navnlig anført, at vindmøllen ifølge søren gerdings skønserklæring af
6. juli 2011 har en væsentligt lavere elproduktion end det, der fremgår af vestas’ beregning af
7. april 2002, og som i forbindelse - 2 - med købet blev oplyst af jan hartmann ved udlevering af beregningen. møllen er derfor be- hæftet med en værdiforringende mangel. jan hartmann har garanteret eller tilsikret, at møl- lens årlige energiproduktion var som beregnet af vestas, og søren larsen har derfor krav på erstatning svarende til den mistede indtægt i møllens forventede levetid. alternativt har han krav på et forholdsmæssigt afslag på ikke under 1.275.000 kr. som anslået i jesper metos skønserklæring af
8. juni
9. i forhold til vestas har søren larsen navnlig anført, at vestas har beregnet vindmøllens pro- duktionsevne som en del af sin ydelse i forbindelse med salget af møllen til dansk vindkraft entreprise a/s, og vestas var bekendt med, at møllen ville blive solgt videre, og at senere erhververe af vindmøllen måtte forventes at lægge vægt på en sådan beregning som grundlag for rentabilitetsvurderinger. vestas har ved udførelsen af produktionsberegningerne begået en klar professionel fejl vedrørende en væsentlig egenskab ved den solgte mølle. vestas har ikke fraskrevet sig ansvar for, at produktionsevneberegningen er udført fagligt korrekt. vestas er på denne baggrund erstatningsansvarlig direkte over for søren larsen enten efter grundsæt- ningen om kontraktsafhængigt retsbrudsansvar eller efter almindelige principper om legal cession. jan hartmann har gentaget sine anbringender og har i forhold til søren larsen supplerende anført bl.a., at vindmøllen, uanset at den producerer mindre end beregnet af vestas, ikke er behæftet med en retligt relevant mangel, idet spørgsmålet om møllens årlige energiproduktion ikke er omtalt i købsaftalen. under alle omstændigheder er det ikke en mangel ved møllen, at en skønnet produktionsevne viser sig ikke at holde stik. med hensyn til det økonomiske krav har søren larsen ikke forsøgt nærmere at godtgøre, hvilken pris parterne ville have aftalt, hvis de havde haft korrekte oplysninger om produktionsevnen. vestas har gentaget sine anbringender og har i forhold til søren larsen supplerende anført bl.a., at vindmøllen ikke er mangelfuld i forholdet mellem vestas som sælger og dansk vind- kraft som køber. endvidere var søren larsen bekendt med – eller burde have været bekendt med – købsaftalen mellem vestas og dansk vindkraft med den heri indeholdte ansvarsbe- grænsning. formålet med vestas’ produktionsevneberegning var at opnå forsikringsdækning, hvilket søren larsen vidste. forsikringsdækningen er for køberen værnet mod den økonomi- ske virkning af en lavere årsproduktion end beregnet. søren larsen har bevisbyrden for, at han ikke kendte til den alternative og lavere beregning, der var foretaget af energi- og miljø- data for dansk vindkraft i forbindelse med dansk vindkrafts køb af møllen fra vestas, og - 3 - denne bevisbyrde er ikke løftet. søren larsen har også udvist egen skyld, idet han burde have fået gennemført en yderligere beregning af møllens produktionsevne i forbindelse med sit køb af møllen. vestas bærer ikke risikoen for, at søren larsens forventninger til produktionsevnen eventuelt er blevet skuffede, idet vestas ikke har forårsaget sådanne forventninger. supplerende sagsfremstilling under en subsidiær forklaring den
10. oktober 2008 oplyste gert jensen, dansk vindkraft entreprise, at en medarbejder ved energi- og miljødata den
11. april 2002 for dansk vind- kraft entreprise havde beregnet vindmøllens produktionsevne til 1.068,5 mwh efter fradrag af 10 %. på denne baggrund gjorde jan hartmann og vestas gældende, at skønsmanden, per nielsen, som direktør for energi- og miljødata var inhabil som skønsmand. i højesterets ankeudvalgs kendelse af
12. juli 2009 hedder det bl.a.: ”højesterets begrundelse og resultat højesteret finder, at der ikke er grundlag for at antage, at jan hartmann og vestas wind system a/s tidligere end på retsmødet den
13. oktober 2008 var bekendt med, at energi- og miljødata i april 2002 havde udarbejdet en beregning vedrørende den omtvi- stede vindmølles produktionsevne. da indsigelserne mod skønsmandens habilitet er fremsat i breve modtaget den
14. oktober 2008 og
15. november 2008, er indsigelserne rettidige, jf. retsplejelovens §
16. energi- og miljødata har som anført i april 2002 udarbejdet en beregning vedrørende vindmøllens produktionsevne. højesteret finder, at dette forhold medfører, at per niel- sen, der dengang var og stadig er direktør i energi- og miljødata, ikke burde have været udmeldt som syn- og skønsmand, jf. retsplejelovens § 197, stk.
17. jan hartmanns og vestas wind system a/s´ indsigelse tages derfor til følge. thi bestemmes: jan hartmanns og vestas wind system a/s’ anmodning om, at syn- og skønsmanden, ingeniør per nielsen, ikke afgiver yderligere forklaringer eller besvarer yderligere spørgsmål i sagen, at hans erklæring af
18. september 2006 udgår af sagen samt at der ses bort fra referatet af skønserklæringen og referatet af hans forklaringer i vestre landsrets dom, tages til følge.” højesteret udmeldte herefter nyt syn og skøn med søren gjerding, cowi, som skønsmand. - 4 - i syns- og skønsrapport af
19. juli 2011 fra søren gjerding hedder det bl.a.: spørgsmål a ”sagsøgerens spørgsmål 1 [hvilken årlig energiproduktion vil sagsøgerens vindmølle have ved et normalt vindår?] ønskes besvaret ud fra de produktionstal, der foreligger for møllens produktion fra igangsætning til dato med eventuel korrektion for perioder, hvor møllen har været ude af drift som følge af serviceeftersyn og/eller reparationer.” svar ”… det skal bemærkes at møllens rådighed for perioden er blevet oplyst til 100 %. i praksis har rådigheden ikke været 100 % men så tæt på at de 100 % er en retvisende tilnær- melse. den gennemsnitlige omregnede forventede årsproduktion baseret på aktuel årsproduk- tion og vind indeks for det aktuelle år over en 8 års periode fra 2003 til 2010 er: forventet årsproduktion: 1.020,7 mwt/år” spørgsmål c ”syns-og skønsmanden bedes oplyse, om den af [vestas den
20. maj 2002] udarbejdede energiproduktionsberegning udarbejdet før møllens opstilling som er godkendt af an- ders amby …, herunder de i forbindelse med beregningen eventuelt foretagne skøn, er behæftet med fejl?” svar ”som det fremgår af tabel 1 ligger cowi, emd og vestas henholdsvis på 2,2 %, 6,0 % og 26,5 % over forventet årsproduktion baseret på aktuel produktion. skønsmanden vurderer at der ikke er begået regnefejl i forbindelse med udarbejdelse af windpro beregningen… skønsmanden vurderer at anvendelse af windpro med ruheds-beskrivelse var alminde- lig praksis, samt at vestas har udført detaljerede vurderinger af ruheds-skift i henhold til metoden, og at der derfor ikke er begået fejl i valg eller brug af metode. skønsmanden har gennemgået ruheds-vurderingerne i [beregningen] og må konkludere at stort set alle benyttede ruheder, meget undervurderer landskabselementets ruhed som element i en windpro beregning. landskabstypen med spredte skove, gårde, landsbyer og læhegn ligger i den vanskelige og mere usikre ende af vindmølleplaceringer som skal vurderes, og det er skønsman- dens erfaring at fejlskøn for denne type landskaber var ”almindelige” i 1980’erne på grund af manglende viden om effekten på mølleproduktionen. i 1990’erne blev denne viden større og vurderingsfejl aftog tilsvarende. i 2000’erne burde vurderingsfejl af den størrelsesorden som er indeholdt i vestas’ beregning ikke forekomme, da det vurderes - 5 - at viden om effekten var almindelig viden indenfor specialister, som udførte denne type analyser. skønsmanden vurderer at vestas har begået en fejl i forbindelse med at omsætte det aktuelle landskab til ruheder i windpro og dermed overvurderet den forventede pro- duktion for den aktuelle vindmølle.” i bilag 4 til erklæringen anføres bl.a.: ”hvilken årlig energiproduktion vil sagsøgerens vindmølle have ved et normalt år? windpro beregningen af den årlige energiproduktion er udført på bedst mulig måde med de forudsætninger man havde i 2002: • dk danmark ’92 vindstatistikken brugt, da det var den nyeste tilgængelige vind- statistik for danmark i windpro i
21. • ruhedsvurdering udført i 2011 og som i henhold til udtalelse af keld nielsen om udviklingen af landskabet omkring møllen er identisk med den ruhedsvurdering som konsulenten ville have udført i
22. det skal bemærkes at de buske som er fjernet ikke har betydning for windpro beregningen. • emd effektkurve fra windpro. (ref. bilag a) cowi estimerer den årlige energiproduktion (aepbrutto) ved benyttelse af ovenstående forudsætninger til: aepbrutto = 1.144,1 mwh et windpro udskrift er vedlagt i bilag a. det bør bemærkes at vindstatistikken siden hen er blevet korrigeret, og nu benyttes dk danmark ’
23. vindstatistikken fra ’92 giver en langtidsproduktion der er ca. 7 % højere end ved brug af vindstatistikken fra ’07.” af den windpro-udskrift, som er vedhæftet som bilag a, fremgår, at den årlige energipro- duktion er beregnet til 1.030 mwh efter fradrag af 10 %. for højesteret er fremlagt den bilagsmappe til entreprisekontrakt, som søren larsen i forbin- delse med købet modtog fra jan hartmann ifølge begges forklaring. bilagsmappen bærer dansk vindkraft entreprises logo, og på forsiden anføres: - 6 - ”bilags-mappe til entreprisekontrakt for 1 stk. vestas v47-660 kw vindmølle på matr.nr. 4d, hampen by, nørre snede indhold:
24. almindelige betingelser for bygge- og anlægsvirksomhed (ab-92).
25. kortudsnit 1:25.000, angivende vindmølle-placeringen.
26. matrikelrids 1:4.000 angivende vindmøllernes placering.
27. uvildig produktionsberegning.
28. forsikringsselskabet codans betingelser for ”vindmølle-forsikring”.
29. tekniske (generel)specifikationer for vestas 660 kw vindmølle.
30. typegodkendelse af vestas 600 kw vindmølle.
31. nr. snedes kommunes byggetilladelse dateret den
32. januar
34. formulering af bygherrens sikkerheds-stillelse overfor entreprenøren.
35. servitutdokumenter på matr.nr. 4d, hampen by, nørre snede.” den under pkt. 4 nævnte ”uvildig produktionsberegning” er identisk med vestas’ estimat af
36. april 2002, hvori den årlige energiproduktion er angivet til 1.283 mwh efter fradrag af 10 %. forklaringer til brug for højesteret er der afgivet supplerende forklaring af søren larsen, forklaring af gert jensen og supplerende forklaring af jan hartmann, anders amby og jesper meto. søren larsen har forklaret, at vindmøllen efter nu at have været i drift i 6 år har produceret 5,8 millioner kwh mod oprindelig beregnet knap 8,0 millioner kwh. vindmøllen har således haft en energiproduktion, der er omkring 30 % mindre i forhold til den beregning, som han modtog af jan hartmann ved sit køb af vindmøllen. han kontrollerede flere gange vindmøl- lens data inden overtagelsesdagen den
37. december 2002, men når han ikke fandt anledning til at reagere, således som det fremgår af hans forklaring for landsretten, skal dette ses på bag- grund af, at der var tale om målinger over en forholdsvis kort periode på 2 måneder. han er ikke længere i besiddelse af disse data fra sine kontroller før overtagelsesdagen. han havde inden købet mange drøftelser med jan hartmann, men det angik hovedsagelig spørgsmål om - 7 - financieringen af vindmøllen. de drøftede dog også beregningen af vindmøllens energipro- duktion. der blev ikke under disse drøftelser talt direkte om nogen garanti for energiprodukti- onen, men det lå i hele diskussionen mellem ham og jan hartmann, at vestas’ beregning i estimatet af
38. april 2002 måtte anses som en garanti. dette blev understreget af, at jan hartmann som forsikringsassurandør ville tegne en forsikring for vindmøllens energiproduk- tion på 95 % mod normalt 90 %. han lagde stor vægt på, at det var vestas, der havde udar- bejdet beregningen, og at der var tale om en uvildig beregning, således som dette fremgår af indholdsfortegnelsen i den udleverede mappe. det var derfor hans opfattelse, at beregningen var fuldstændig korrekt. han er ikke bekendt med, hvem der har udarbejdet den pågældende mappe, men der står ”vestas” uden på mappen. inden sin underskrivelse af købsaftalen fik han af jan hartmann udleveret den beregning, der er dateret den
39. april
40. han har alene modtaget denne ene beregning forud for sit køb af vindmøllen. han opfattede vestas som en særdeles respekteret producent af vindmøller, og ”i og med, at der forelå to beregninger, gik (han) ud fra, at man kunne stole på beregningen fra vestas, selv om vestas ikke var uvildig i egentlig forstand”. han er først efter købet af vindmøllen blevet bekendt med den anden be- regning af
41. maj 2002, der er godkendt af anders amby. det er ikke helt korrekt, når det i gengivelsen af hans forklaring i landsrettens dom fremgår, at han og jan hartmann ikke drøf- tede, at jan hartmann skulle indestå for eller på anden måde garantere for vindmøllens pro- duktion. han kan ikke huske det nøjagtige ordvalg, da han afgav denne forklaring, men han har nok rettelig sagt, at han og jan hartmann drøftede energiberegningen fra vestas, og at jan hartmann herunder ikke sagde noget om, at han indestod for beregningen. han har ikke i for- bindelse med købet af vindmøllen fået udarbejdet et budget, men han havde på grundlag af den foreliggende beregning af vindmøllens energiproduktion fået sin revisor til at foretage en vurdering af, hvorvidt økonomien kunne hænge sammen. han overvejede ikke at indhente en uvildig vurdering af vestas’ beregning, ligesom han ikke i øvrigt overvejede at få foretaget andre beregninger. han besluttede at købe vindmøllen, fordi han anså købet som en fornuftig investering. det spillede også ind, at han derved kunne sikre sig et afskrivningsgrundlag, men hans beslutning om at købe møllen var dog ikke udelukkende begrundet i skattemæssige hen- syn. han har i henhold til vindmølleforsikringen hos codan fået udbetalt erstatning svarende til differencen op til 95 % beregnet i forhold til en årlig energiproduktion på 1.354.130 kwh og med fradrag af en selvrisiko på 15 %. der er alene udbetalt erstatning af forsikringsselska- bet for den mistede produktion i en 5-årig periode. han havde oprindelig opfattet det således, at han havde mulighed for at tegne forsikringsdækning for 7 år, men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre. - 8 - gert jensen har forklaret, at han gennem 20 år har drevet virksomheden dansk vindkraft en- treprise a/s (herefter dansk vindkraft). han har ikke drøftet sagen med nogen af parterne eller deres advokater forud for denne vidneforklaring. dansk vindkraft er beskæftiget med udvikling af blandt andet nøglefærdige projekter, herunder byggeprojekter og totalentreprise vedrørende opførelse af vindmøller. arbejdet består først og fremmest i at finde et egnet sted at placere vindmøllerne samt indhente de fornødne byggetilladelser. der vil typisk være tale om et projekt omfattende omkring én til 10 eller 15 vindmøller alt afhængig af kundens be- hov. i 2001/02 opførte dansk vindkraft således årligt 80-90 vindmøller over hele landet sva- rende til omkring 20 % af det samlede antal vindmøller, der blev opsat i danmark. når der er fundet et egnet sted til placering af vindmøllen, tages der kontakt til vedkommende lodsejer for at indgå en aftale om at kunne disponere over arealet. der skal herefter indhentes bygge- tilladelser, ligesom der ved større projekter skal udarbejdes lokalplaner. der var ikke på dette tidspunkt krav om, at der tillige skulle foreligge en wwm-godkendelse, således som det nu er tilfældet. dansk vindkraft havde ikke nogen formaliseret samarbejdsaftale med vestas, men havde en indkøbsaftale med såvel vestas som micon. på daværende tidspunkt købte dansk vindkraft omkring 80 % af sine vindmøller hos vestas. han vil anslå, at dansk vindkraft sammen med et konkurrerende selskab sad på over halvdelen af vestas’ danske marked. ind- købsaftalen gav dansk vindkraft mulighed for en opnå en bedre pris ved at købe vindmøl- lerne i større puljer. den pris, som dansk vindkraft skulle betale for vindmøllen hos vestas, var den samme uanset hvor møllen blev placeret. vindmøllens pris ved dansk vindkrafts videresalg af projektet til kunden var derimod afhængig af forskellige faktorer, herunder en beregning af vindmøllens produktionsevne, hvilket var en væsentlig faktor for prisdannelsen. der kunne således ved et videresalg være forskellige priser på den samme type mølle alt af- hængig af det konkrete projekt. der er i dag adgang til rimelige gode statistiske oplysninger til brug for beregningen af en vindmølles produktionsevne, hvilket ikke var tilfældet i 2001/02, hvor beregningerne primært var baseret på subjektive vurderinger, som typisk blev foretaget af fabrikanten. han kan huske projektet vedrørende den pågældende vindmølle i hampen, som vestas havde fået byggetilladelse til, og hvor en efterfølgende beregning foretaget af energi- og miljødata viste en energiproduktion, der lå 20 % under den beregning, som vestas selv havde udarbejdet i april måned
42. han er bekendt med, at energi- og miljødatas be- regning er dateret den
43. april 2002, og at den viste en årlig energiproduktion på 1.180.000 kwh. disse beregninger blev udleveret sammen med en mappe med alle bilag til peter allan nielsen, der købte projektet. peter allan nielsen videresolgte senere projektet i forbindelse med, at han købte et større projekt. der vil ved udvikling og salg af nøglefærdige projekter i dag være foretaget mindst 3 beregninger af en vindmølles energiproduktion. det er hans erfa- - 9 - ring, at der ofte vil være store forskelle på resultaterne i disse beregninger. det er almindeligt, at der kan være en usikkerhed på sådanne beregninger på 10 %, ligesom det ikke er usædvan- ligt, at der kan være en difference mellem flere beregninger på op til 20 % og i tilfælde endnu mere. det gælder i såvel opadgående som nedadgående retning. det vil være utænkeligt, at der ikke foreligger mindst to beregninger vedrørende projektet. hvis den anden beregning viser en energiproduktion, der er 20 % mindre i forhold til den første beregning, vil der blive lavet endnu en beregning. det vil typisk være i form af en uvildig beregning foretaget af energi- og miljødata. det var sædvanlig praksis i stort set alle projekter. vestas solgte også selv færdige vindmølleprojekter, og i disse tilfælde har der alene foreligget vestas egne beregninger. efter hans opfattelse har vestas et godt ry indenfor branchen, og han kan ikke genkende påstanden om, at vestas’ beregninger generelt har ligget i overkanten. købekon- trakten med vestas er en standardkontrakt, der er udarbejdet af vestas. der blev i henhold til kontraktens § 8 tegnet en forsikring, der blandt andet dækkede produktionsberegningen. for- sikringen dækker således fejl i selve beregningen af vindmøllens energiproduktion, men den dækker ikke det forhold, at der i et givet år ikke produceres tilstrækkelig energi i forhold til den estimerede årsproduktion som følge af et lavt vindindeks. den angivne årlige energipro- duktion er i sagens natur afhængig af en given vindmængde. der har med hensyn til mængden af vind generelt været tale om meget dårlige år siden
44. det var almindeligt, at der tidli- gere kunne være en forskel på 30 % mellem den faktiske og den estimerede energiproduktion, men omkring 2001/02 var denne margin i praksis nede på omkring 10 %. han har dog i en- kelte tilfælde set differencer på op til 30 %. søren larsen fortalte, at han havde en anden mølle ved tårs. det er et projekt, som dansk vindkraft også har gennemført. der var flere be- regninger, som førte til, at det blev den samme type vestas-mølle, som blev opsat i hampen. alle købere har været bistået af enten advokat eller revisor eller begge dele, og dansk vind- kraft bistod køberne med at udarbejde budgetter over projektet. disse budgetter blev udarbej- det ved brug af et godkendt regneprogram, som hele branchen anvendte. køberne vidste godt, at der var en usikkerhed knyttet til vindmøllens produktion, og at vestas ikke indestod for den beregnede energiproduktion. når dansk vindkraft videresolgte vindmøllerne, skete det med den samme ansvarsfraskrivelse for energiberegningen, som fremgår af standardkontrakten med vestas. der er ikke i dag noget samarbejde mellem dansk vindkraft og vestas. han har ikke noget kendskab til, hvorvidt forsikringsselskabet i forbindelse med tegningen af vind- mølleforsikringen har været bekendt med, at der forelå en anden beregning, der viste en ener- giproduktion, som var 20 % mindre i forhold til den første beregning. en difference på 20 % er som udgangspunkt betydelig, men kan muligvis forklares med, at også energi- og miljø- data lavede forkerte beregninger. der er tale om beregninger, der ikke udelukkende er baseret - 10 - på eksakte tal, men også på indikationer og vurderinger. endvidere er det sandsynligt, at der i det konkrete tilfælde er blevet foretaget endnu en beregning, hvis resultat har lignet vestas’ beregning, og hvorefter man på denne baggrund har valgt at ”feje energi- og miljødatas be- regning til side”. når beregningerne har anvendt værdien 1.425 mwh som udgangspunkt skyldes det, at dette ifølge vestas er den pågældende vindmølles produktionsevne. det er i forbindelse med dansk vindkrafts videresalg af projektet blevet sagt til køberen, at vestas’ beregning var behæftet med en vis usikkerhed, men det var noget, som køberen og dennes pengeinstitut i forvejen selv var klar over. det var hverken dansk vindkraft eller vestas, der tegnede forsikringer for møllen eller projektet, men derimod kunden selv. det var på davæ- rende tidspunkt codan og if forsikring, der tegnede sådanne vindmølleforsikringer. han er ikke bekendt med, om vestas havde nogen aftale med codan, herunder om vestas modtog kopi af en eventuel forsikringspolice fra forsikringsselskabet. dansk vindkrafts kunder fik altid udleveret en kopi af kontrakten med vestas, fordi der i denne kontrakt er nogle garanti- bestemmelser, som videreføres til køberen i forbindelse med handlen. jan hartmann har forklaret, at han ikke har opfattet beregningen af
45. april 2002 som en ga- ranti fra vestas’ side, men som et grundlag for at tegne en forsikring. han har ikke med søren larsen drøftet spørgsmålet om hvor stor en usikkerhed, der kunne være knyttet til en sådan beregning. søren larsen har ikke over for ham på nogen måde givet udtryk for eller antydet, at han betragtede beregningen som en garanti. han er først under retsmødet blevet bekendt med, at der af energi- og miljødata har været foretaget en alternativ beregning af vindmøllens produktion. han var alene bekendt med beregningen af
46. april 2002, da han købte vind- møllen. han videregav derfor alene denne beregning til søren larsen i forbindelse med sit salg af vindmøllen. han forudsatte selv, at vindmøllen indenfor en vis margin kunne produ- cere 1.425,4 mwh årligt, således som dette fremgår af beregningen. han er bekendt med, at codan på dette tidspunkt omkring 2002 tegnede forsikringer, der dækkede 95 % af den be- regnede energiproduktion, hvis der var tale om en vestas-vindmølle. søren larsen havde i forvejen en anden vindmølle, men besluttede at købe endnu en mølle. det var codan, der gennem søren larsens daværende assurandør sørgede for at tegne forsikringen. han deltog i mødet den
47. marts 2004 sammen med sin daværende advokat. han mener ikke at have ud- talt sig som anført i referatet fra mødet. han har under mødet givet udtryk for, at han havde disponeret i tillid til beregningen, idet han lagde vægt på, at beregningen var udarbejdet af vestas, hvilket efter hans opfattelse var en sikkerhed for kvalitet. han har ikke foretaget no- gen økonomiberegning sammen med søren larsen, ligesom han ikke har noget kendskab til dennes forudsætninger for at købe vindmøllen. han er bekendt med, at søren larsen i for- - 11 - bindelse med købet af vindmøllen foretog nogle beregninger, der tog udgangspunkt i vestas’ energiberegning, hvilket var den eneste beregning, som han og søren larsen på daværende tidspunkt havde kendskab til. han beregnede sig en avance på 8 % ved salget af vindmøllen. den samme dag, hvor han afleverede mappen med de originale bilag samt det tilhørende mo- dem til søren larsen, kørte han omkring dansk vindkraft for at indhente en underskrift på vejen ud til søren larsen. han udleverede mappen til søren larsen i ganske samme stand, som han havde modtaget den fra dansk vindkraft. anders amby har forklaret, at vestas ikke drøftede vindmøllens rentabilitet med dansk vindkraft, men at man fra vestas’ side var klar over, at selskabets energiberegninger blev anvendt i forbindelse med financieringen af de solgte vindmøller, herunder i det budgetmate- riale, som dansk vindkraft udarbejdede til brug for salget. det gælder generelt, at der efter placeringen af vindmøllen foretages en beregning af møllens energiproduktion, ligesom købe- ren blev opfordret til at få lavet en alternativ beregning hos enten dansk vindkraft eller energi- og miljødata. han har vedrørende den pågældende vindmølle kendskab til de to be- regninger af henholdsvis
48. april 2002 og
49. maj 2002, men han er ikke bekendt med, at der skulle foreligge en alternativ beregning fra energi- og miljødata, som viser en årlig energi- produktion på 1.180.000 kwh. beregningerne er foretaget ved benyttelse af et anerkendt pro- gram windpro, der er baseret på statistiske oplysninger og måledata for området sammen- holdt med en visuel vurdering af det terræn, hvor vindmøllen er placeret. salget af vindmøllen sker ved en standardkontrakt, hvor der tilbydes køberen mulighed for at tegne en forsikring. vestas havde på daværende tidspunkt en samarbejdsaftale med if forsikring, men ikke med codan. hvis der er fejl i beregningen af vindmøllens produktion, vil dette være omfattet af forsikringen. det er derimod ikke muligt at forsikre sig mod en lavere produktion som følge af et ringere vindindeks end forudsat i beregningen. det er i givet fald kunden selv, der tegner forsikringen. han er fortsat enig i skønsmandens opfattelse af, at den fysiske vurdering af ter- rænet ved mølleplaceringen ikke stemmer helt med den vurdering, som man umiddelbart får på grundlag af et kort over området. den visuelle vurdering af terrænet kan således ændre sig alt efter årstiden. alle beregninger blev godkendt af ham. det er ikke sædvanligt, at der blev foretaget flere beregninger vedrørende den samme vindmølle, hvilket i dette tilfælde skyldes, at den pågældende medarbejder, der havde foretaget besigtigelsen af området, ikke længere var ansat hos vestas på det tidspunkt, hvor han skulle godkende beregningen. det blev derfor besluttet at lave en kontrolberegning. det vil være muligt at foretage en fysisk vindmåling på det sted, hvor vindmøllen skal placeres, hvilket vil give et bedre beregningsgrundlag. dette forudsætter imidlertid, at der opsættes en målemast på stedet med henblik på at indhente må- - 12 - leværdier gennem et års tid. der er tale om en rimelig kostbar fremgangsmåde, der alene an- vendes ved større projekter, og ikke ved opsætning af en enkelt vindmølle. når oplysningerne om den estimerede årsproduktion ikke er udfyldt i købekontraktens § 8 skyldes det, at kon- trakten med dansk vindkraft blev indgået inden den nærmere placering af vindmøllen var fastlagt, hvilket er ganske sædvanligt. når det efterfølgende var blevet besluttet, hvor vind- møllen skulle opsættes, blev der lavet en energiberegning, hvorefter der blev udarbejdet et tillæg til kontrakten med disse oplysninger. det er af konkurrencemæssige årsager, at der i kontrakten er tilbudt kunden et kombineret service- og garantiprodukt som en pakkeløsning, herunder muligheden for at tegne en produktionsforsikring. han har gennem sit samarbejde med dansk vindkraft haft kendskab til, at dansk vindkraft udleverede vestas’ energibereg- ninger til køberne, ligesom han i tilfælde har set, at køberne har været i besiddelse af disse beregninger. køberne ville i øvrigt også kunne rekvirere disse beregninger ved henvendelse til vestas, men det skete sjældent. jesper meto har forklaret, at han har opfattet energiberegningerne af
50. april 2002 og
51. maj 2002 som beregninger, der er foretaget i forhold til den konkrete placering af den pågældende vindmølle. en sådan energiberegning vil være én af de faktorer, der indgår i vurderingen af rentabiliteten ved at foretage en investering i vindmøllen, idet der må lægges vægt på forvent- ningerne til møllens kapacitet og produktionsevne. han har som revisor ikke arbejdet med udarbejdelse af prospekter vedrørende udbud af vindmøller. det er sædvanligt, at der ved ud- arbejdelse af et sådant prospektmateriale indgår beregninger over vindmøllens produktion for at kunne vurdere rentabiliteten af den eventuelle investering i møllen. forsikringsdækningen har betydning for beregningen af et eventuelt driftstab. på appellantens advokats spørgsmål om, hvorvidt han i sine beregninger har foretaget fradrag for udbetalinger i henhold til forsik- ringsdækningen, må svaret blive ja og nej, idet han er blevet bedt om at foretage alternative beregninger under disse to forudsætninger. højesterets begrundelse og resultat forholdet mellem søren larsen og jan hartmann det er ubestridt, at jan hartmann i forbindelse med drøftelserne om salg af vindmøllen gav søren larsen vestas’ produktionsevneberegning af
52. april 2002, hvorefter den årlige ener- giproduktion er 1.283 mwh efter fradrag af 10 %. højesteret lægger til grund, at hverken jan hartmann eller søren larsen forud for salget var bekendt med andre oplysninger om vind- møllens beregnede produktionsevne. - 13 - efter søren larsens og jan hartmanns forklaringer lægger højesteret til grund, at vestas’ produktionsevneberegning af
53. april 2002 var en del af grundlaget for parternes drøftelser om pris og vilkår for søren larsens køb af vindmøllen, og at jan hartmann var klar over, at søren larsen inden købet fik udarbejdet rentabilitetsberegninger med udgangspunkt i vestas’ beregning. efter skønsmanden søren gjerdings besvarelse af spørgsmål c, jf. bilag a til erklæringen, må en korrekt beregnet gennemsnitlig forventet årsproduktion for vindmøllen opstillet på det på- gældende tidspunkt på den adresse, der er angivet i købsaftalen mellem søren larsen og jan hartmann, antages at være 1.030 mwh, mens årsproduktionen efter vestas’ beregning af
54. april 2002 som nævnt var 1.283 mwh. højesteret finder, at det må lægges til grund, at vind- møllens produktionsevne med dens placering på den adresse, der er angivet i købsaftalen, er som angivet af skønsmanden og dermed væsentligt mindre end, hvad jan hartmann oplyste over for søren larsen ved aftalens indgåelse. højesteret finder på denne baggrund, at vindmøllen er behæftet med en mangel. der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag i form af garanti eller tilsikring. efter søren larsens og jan hartmanns forklaringer om deres drøftelser forud for købsaftalens indgåelse finder højesteret, at købsaftalens bestemmelse, hvorefter vindmøllen sælges med de ”reklamationsrettigheder, jf. ab 92,”, som sælgeren ”måtte have over for dansk vindkraft entreprise a/s”, og hvorefter sælgeren ”ikke herudover [yder] nogen form for garanti eller reklamationsret på møllen”, ikke kan forstås således, at køberen er afskåret fra at gøre man- gelsbeføjelser gældende, såfremt de oplysninger, som sælgeren har afgivet over for køberen om møllens produktionsevne på det sted, hvor den er opstillet, ikke er korrekte. søren larsen har derfor krav på et forholdsmæssigt afslag i købesummen. et forholdsmæssigt afslag skal fastsættes med udgangspunkt i, hvad prisen for vindmøllen ville have været uden manglen. søren larsen har opgjort sit krav alene på grundlag af det skønnede driftstab i vindmøllens forventede levetid, men der foreligger ikke oplysninger om, hvordan parterne har fastsat prisen for vindmøllen, og søren larsen har ikke fremlagt budget- beregninger eller andet, der kan dokumentere, at prisen alene er fastsat på grundlag af de - 14 - skønnede indtægter fra møllens drift. afslaget må derfor fastsættes skønsmæssigt, og højeste- ret fastsætter på det foreliggende grundlag afslaget til 500.000 kr. forholdet mellem søren larsen og vestas efter skønsmanden søren gjerdings besvarelse af spørgsmål c tiltræder højesteret, at vestas wind systems a/s har begået en professionel fejl ved vurderingen af den ruhedsfaktor, der indgår i beregningen af vindmøllens energiproduktionsevne, således at produktionsevnen var overvurderet i beregningen. efter bevisførelsen, herunder anders ambys forklaring, lægger højesteret til grund, at vestas var bekendt med, at de produktionsevneberegninger, som vestas foretog i forbindelse med salg af vindmøller til dansk vindkraft entreprise a/s, blev anvendt i forbindelse med senere erhververes finansiering af deres køb, og at dansk vindkraft således ved videresalg udleve- rede energiberegningerne til køberne. det var derfor påregneligt for vestas, at det kunne med- føre tab for senere erhververe, hvis vestas’ produktionsevneberegninger ikke var udført fag- ligt korrekt. højesteret finder på denne baggrund, at vestas er erstatningsansvarlig direkte over for søren larsen. højesteret finder endvidere, at søren larsen ikke har udvist egen skyld ved ikke forud for sit køb at få udarbejdet en yderligere produktionsevneberegning. med hensyn til vestas’ ansvar over for søren larsen er det uden betydning, om søren larsen har reklameret rettidigt over for jan hartmann. det er endvidere uden betydning, om der fo- religger en ansvarsfraskrivelse i forholdet mellem vestas og vestas’ medkontrahent dansk vindkraft entreprise a/s. erstatningens størrelse må fastsættes på grundlag af en vurdering af, hvad prisen for vind- møllen ville have været for søren larsen, hvis vestas’ beregning havde været udført fagligt korrekt. af de grunde, der er anført ovenfor om størrelsen af et forholdsmæssigt afslag, fast- sættes erstatningen skønsmæssigt til 500.000 kr. - 15 - forholdet mellem jan hartmann og vestas under hensyn til, at vestas har handlet ansvarspådragende ved udarbejdelsen af produktions- evneberegningen vedrørende den pågældende vindmølle, skal vestas friholde jan hartmann. sagsomkostninger efter sagens udfald og arbejdets omfang skal jan hartmann og vestas i sagsomkostninger for landsret og højesteret i alt betale 120.000 kr. til søren larsen til dækning af advokatudgifter, 30.760 kr. til dækning af retsafgifter i forhold til det vundne beløb samt 320.052,14 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn ved søren gjerding og jesper meto, i alt 470.812,14 kr. i øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part. thi kendes for ret: jan hartmann og vestas wind systems a/s skal betale i alt 500.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den
55. april 2005 til søren larsen. jan hartmann og vestas wind systems a/s skal i sagsomkostninger for landsret og højeste- ret betale i alt 470.812,14 kr. til søren larsen. vestas wind systems a/s skal friholde jan hartmann for ethvert beløb, som jan hartmann i henhold til dommen betaler til søren larsen. de idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. sagsom- kostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.