. udsagnene udgør ikke sigtelser for manddrab, idet disse skal læses og forstås i den kontekst, hvori de indgår. såfremt udtalelserne anses for at være sigtelser, er der navnlig ved retslægerådets erklæring tilvejebragt sandhedsbevis for de fremsatte udsagn om, at a ved den begåede grove fejl var skyld i, at k og hendes ufødte barn afgik ved døden, hvorfor udtalelserne af den grund er straffri. a, der har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 28. oktober 2013, har supplerende anført, at udsagnene ikke falder ind under ”value judgements”, men udgør ærekrænkende sigtelser. der er ikke grundlag for at fortolke de fremsatte sigtelser i en bredere kontekst. sigtelserne går navnlig på, at a enten forsætligt eller groft uagtsomt har forvoldt ks og hendes ufødte barns død. disse ærekrænkende sigtelser har b og c ikke ført sandhedsbevis for, hvorfor de ikke er straffri. landsrettens begrundelse og resultat a har påstået stadfæstelse, hvorfor landsretten ikke skal tage stilling til hendes påstand 1.a og heller ikke, om cs eventuelle overtrædelser efter påstand 1.b og 1.c kan henføres under
. landsrettens stillingtagen til, om udsagnet gengivet i påstand 1.a skal kendes ubeføjet og mortificeres forudsætter dog en vurdering af, om udsagnet i påstand 1.a udgør en overtrædelse af
. ved afgørelsen af, om b har overtrådt
og 268, og om c har overtrådt
, skal der i første række foretages en vurdering af, om udsagnene er egnede - 10 - til at nedsætte a i medborgeres agtelse. i denne forbindelse er det afgørende, hvordan en almindelig læser vil opfatte udsagnene ud fra deres indhold og kontekst. dommerne kaspar linkis og morten uhrskov christensen (kst.) udtaler herefter: vi finder, at særligt de i artiklerne anvendte udsagn ”morfin-drab”, ”morfin-drabet” og ”… den jordemor, der … sendte en ung kvinde og hendes ufødte barn i døden” isoleret betragtet kan give en almindelig læser det indtryk, at a enten forsætligt eller uagtsomt forvoldte andre menneskers død. en sådan sigtelse er utvivlsomt egnet til at nedsætte hende i medborgeres agtelse, jf.
. det bemærkes hertil, at oplysningerne i den artikel, hvori udsagnet i påstand 1.a indgik – uanset at as navn ikke er nævnt – er så detaljerede, at personer med kendskab til forholdene på den omhandlede afdeling på x sygehus kunne identificere hende som den i artiklen omtalte jordemoder. selvom flere af udsagnene er anvendt i begyndelsen af artiklerne – muligt med det formål at fange læserens opmærksomhed – er det imidlertid ikke fritstående, isolerede udsagn, men sætninger eller brudstykker af sætninger taget ud af en sammenhæng i den almindelige tekst i de pågældende avisartikler. bedømmelsen efter
må derfor ske ved inddragelse af den sammenhæng, hvori de pågældende udsagn indgår i de respektive artikler. i den forbindelse tillægger vi det betydning, at det i hver af artiklerne i umiddelbar nærhed af de omtvistede udsagn korrekt fremgår, at jordemoderen havde begået en fejl (”…, begik en katastrofal fejl …”, ”… at jordemoderen efter sin tragiske fejl ...”, ”…, efter at jordemor a fejlagtigt …”), ligesom det i alle tre artikler er anført, at dødsårsagen ikke var morfinforgiftning, men derimod en alvorlig betændelsestilstand hos patienten. alle tre artikler, som fremstår korte, overskuelige og letlæselige, indeholder tillige overskrifter eller underoverskrifter opsat med større skrifttyper end den almindelige tekst, som efter deres formuleringer ikke bibringer læseren den opfattelse, at artiklerne angår en historie om forsætligt eller uagtsomt drab. de omtvistede udsagn bedømt ud fra deres indhold og samlede kontekst giver efter vores vurdering således ikke en almindelig læser opfattelsen af, at artiklerne angår et forsætligt eller uagtsomt drab, men at en jordemoder som led i sit professionelle virke havde begået en alvorlig fejl ved indgivelse af morfin og derved havde været medvirkende til, at en patient og - 11 - patientens ufødte barn døde. dette er dog også udsagn, som er egnede til at nedsætte a i medborgeres agtelse, jf.
. spørgsmålet er herefter, om c og b har bevist, at udsagnene er sande, eller om udsagnene er fremsat i god tro til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, og om udsagnene derfor er straffri, jf.
1.
og 269 må fortolkes i lyset af den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder særligt artikel 10 samt artikel 6, stk.
, da sandheden heraf er godtgjort ved bevisførelsen i landsretten i det til straffrihed efter
1,
. det bemærkes hertil, at oplysningerne i den artikel, hvori udsagnet i påstand 1.a indgik – uanset at as navn ikke er nævnt – er så detaljerede, at personer med kendskab til forholdene på den omhandlede afdeling på x sygehus kunne identificere hende som den i artiklen omtalte jordemoder. ved vurderingen af om b og c har bevist, at de omtvistede udsagn er sande, jf.
1, bemærkes for det første, at der ubestridt ikke har været dækning for udsagn om, at jordemoder as handlinger forsætligt førte til patientens død. dernæst bemærkes, at det efter retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 og 10 må lægges til grund, at den direkte dødsårsag var perforation af patientens galdeblære, at indgiften af 200 mg morfin reducerede mulighederne for at diagnosticere og behandle den opståede perforation af galdeblæren, men at den insufficiente observation af patienten efter indgiften af morfinen var et lægeligt ansvar. jordemoderens fejlagtige morfinindgift var derfor alene indirekte medvirkende til, at patienten og patientens foster døde. på denne baggrund har b og c ikke ført sandhedsbevis for de omtvistede udsagn, således som disse må forstås af den almindelige læser. - 13 - uanset at historierne angik et emne, der er omgærdet af betydelig offentlig interesse, og som er af stor samfundsmæssig betydning, og uanset at der i forbindelse med pressens dækning af sådanne emner må indrømmes pressen adgang til i et vist omfang at provokere og overdrive, findes de i udsagnene indeholdte formuleringer, der fremstår som faktuelt baserede beskyldninger om meget alvorlige strafbare forhold rettet mod en underordnet ansat på et offentligt hospital, at være unødvendigt vidtgående og ikke berettigede, jf.
§ 269, stk. 1, således som disse bestemmelser må fortolkes i lyset af den europæiske menneskerettighedskonventions art. 10 og art. 6, stk. 2. på denne baggrund finder jeg det godtgjort, at b har overtrådt
, og at c – som var vidende om, at b skrev de pågældende artikler – har overtrådt
medieansvarslovens §
med hensyn til fastsættelse af sanktion stemmer jeg for, at begge tiltalte straffes med 10 dagbøder á 2.000 kr., jf.
. jeg har herved henset til, at de tiltalte skal straffes for de i påstand 1.b og 1.c anførte to forhold af overtrædelse af
samt karakteren af disse forhold, herunder at de omhandlede artikler indeholdt andre udsagn, som nedtonede alvoren af jordemoderens handlinger. jeg stemmer tillige for at tiltræde byrettens begrundelse og resultat vedrørende påstandene om, at de omtvistede udsagn skal kendes ubeføjede og mortificeres samt påstanden om tort. der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at b og c frifindes. a skal betale sagsomkostninger for begge retter til b og c med i alt 82.700 kr. beløbet omfatter 2.700 kr. til retsafgift samt 80.000 kr. til udgifter til advokatbistand. ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens - 14 - omfang og varighed taget hensyn til, at b og c har været repræsenteret af samme advokat. landsretten har ikke fundet grundlag for at tilkende omkostninger til dækning af udgifterne til lægelig bistand i forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål til retslægerådet. thi kendes for ret: b og c frifindes. i sagsomkostninger for byretten og landsretten skal a betale 82.700 kr. til b og c. det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.