højesterets kendelse

højesterets kendelse afsagt onsdag den

1. december 2015 sag 219/2015 a (advokat bjørn dilou jacobsen) mod udlændingenævnet (kammeradvokaten ved advokat jacob pinborg) i tidligere instans er afsagt kendelse af østre landsrets
2. afdeling den
3. august
4. i påkendelsen har deltaget tre dommere: marianne højgaard pedersen, vibeke rønne og jens peter christensen. påstande kærende, a, har nedlagt påstand om, at hendes søgsmål mod udlændingenævnet skal tillæg- ges opsættende virkning under sagens behandling ved østre landsret indkærede, udlændingenævnet, har nedlagt påstand om, at as anmodning om opsættende virkning ikke tages til følge. anbringender til støtte for sin påstand har a bl.a. henvist til, at hun ikke vil have mulighed for at bevare forholdet til sin datter, såfremt hun ikke kan få ret til at opholde sig her i landet under sagens behandling ved landsretten, og at det må lægges til grund, at hendes familieliv med datteren alene kan sikres på tilstrækkelig vis ved hendes fortsatte ophold i danmark. til støtte for sin påstand har udlændingenævnet bl.a. anført, at a ikke har udsigt til at få medhold i sin påstand, og at as tilstedeværelse ikke er påkrævet under sagen. as interesse i at - 2 - kunne opholde sig i danmark overstiger derfor ikke det offentliges klare interesse i, at udlæn- dingeloven og afgørelser truffet på baggrund af loven håndhæves. hensynet til datteren skal ikke iagttages ved denne vurdering. sagsfremstilling a er marokkansk statsborger. den
5. januar 2008 indgik hun i marokko ægteskab med den dansk/marokkanske statsborger b. på tidspunktet for ægteskabets indgåelse havde b bopæl i spanien, og a opnåede opholdstilladelse i spanien som følge heraf. i 2010 opholdt ægteparret sig i danmark, og a fødte parrets datter i danmark i februar
6. i forbindelse med dette ophold ansøgte a ikke om opholdstilladelse. i april 2012 tog a til marokko med datteren, angiveligt for at holde ferie. b indledte i juni 2012 en børnebortførelsessag mod a. statsforvaltningen meddelte ved afgørelse af
7. juni 2012 b midlertidig forældremyndighed over datteren, og ved udeblivelsesdom af
8. oktober 2012 tilkendtes b den fulde forældremyndighed. a blev ved østre landsrets ankedom af
9. marts 2013 idømt seks måneders fængsel for bort- førelse af datteren. den
10. marts 2013 ansøgte a udlændingestyrelsen om familiesammenføring med datteren, og den
11. oktober 2013 meddelte udlændingestyrelsen med henvisning til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, a afslag på familiesammenføring. den
12. oktober 2013 påklagede a udlæn- dingestyrelsens afgørelse om familiesammenføring til udlændingenævnet, der den
13. juni 2014 stadfæstede udlændingestyrelsens afgørelse. a og b blev separeret ved dom af
14. maj 2013 og skilt den
15. juni
16. den
17. januar 2015 indbragte a udlændingenævnets afgørelse for københavns byret, der den
18. april 2015 henviste sagen til østre landsret. den
19. juli 2015 besluttede østre landsret, at sagen skal behandles af landsretten som
20. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk.
21. - 3 - den
22. august 2015 afsagde landsretten kendelse, hvorefter søgsmålet ikke tillægges opsæt- tende virkning. den
23. september 2015 besluttede københavns byret ved dom, at a skal have del i for- ældremyndigheden over datteren. denne dom blev den
24. september 2015 anket til østre landsret af b. a har indgivet en ny anmodning om opholdstilladelse på baggrund af byrettens dom af
25. september
26. a har ret til overvåget samvær med sin datter i 1½ time hver
27. dag. det er oplyst, at landsrettens hovedforhandling af nærværende sag er berammet til den
28. juni
29. højesterets begrundelse og resultat a har aldrig haft opholdstilladelse i danmark og blev ved østre landsrets dom af
30. marts 2013 idømt seks måneders fængsel for bortførelse af sin datter, født i februar 2011, til ma- rokko. a har ikke forældremyndighed over datteren, og hendes samværsret med datteren er begrænset til 1-1½ time hver
31. dag under overvågning. under disse omstændigheder til- træder højesteret, at den interesse, som a har i at kunne blive her i landet frem til østre landsrets dom i sagen, der efter det oplyste må forventes medio 2016, ikke kan opveje ud- lændingenævnets klare interesse i, at udsendelsen af a ikke udsættes yderligere, jf. herved også den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv. høje- steret finder derfor, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for undtagelsesvis at tillægge sagsanlægget opsættende virkning. thi bestemmes: landsrettens kendelse stadfæstes. ingen af parterne pålægges omkostninger til den anden part.