sø- & handelsrettens dombog

- mko udskrift af sø- & handelsrettens dombog ____________ kendelse afsagt den 24. november 2017 a-25-17 sos dansk autohjælp a/s (advokat elise ross-hansen) mod 1) reko a/s (advokat christina heiberg-grevy) 2) klaus brøgger jensen (advokat christina heiberg-grevy) 3) palle brøgger jensen (advokat christina heiberg-grevy) 4) kai berno brøgger jensen (advokat christina heiberg-grevy) 5) boet efter anna valborg jensen (advokat christina heiberg-grevy) 6) sos dansk autohjælp toreby aps (advokat christina heiberg-grevy) 7) jørn anders jalkiewicz -2- (advokat christina heiberg-grevy) 8) sos dansk autohjælp midtsjælland aps (advokat christina heiberg-grevy) 9) knud rene tinghus hansen (advokat christina heiberg-grevy) 10) sos dansk autohjælp fredensborg aps (advokat christina heiberg-grevy) 11) anne-marie willer molzen (advokat christina heiberg-grevy) 12) sos dansk autohjælp fredericia a/s (advokat christina heiberg-grevy) 13) pia anita elisabeth warberg frank (advokat christina heiberg-grevy) 14) chanette warberg frank (advokat christina heiberg-grevy) 15) alex brian warberg frank (advokat christina heiberg-grevy) 16) sos dansk autohjælp gråsten a/s (advokat christina heiberg-grevy) 17) egon carsten petersen (advokat christina heiberg-grevy) 18) dah hjørring aps (advokat christina heiberg-grevy) 19) uffe dalsgaard (advokat christina heiberg-grevy) 20) sos dansk autohjælp holbæk aps (advokat christina heiberg-grevy) 21) bo martin hansen (advokat christina heiberg-grevy) 22) sos dansk autohjælp horsens a/s (advokat christina heiberg-grevy) -3- 23) lasse vejlgaard christensen (advokat christina heiberg-grevy) 24) niels erik brogaard christensen (advokat christina heiberg-grevy) 25) sos dansk autohjælp kastbjerg v/ svend damgaard høgh (advokat christina heiberg-grevy) 26) svend damgaard høgh (advokat christina heiberg-grevy) 27) sos dansk autohjælp ringkøbing aps (advokat christina heiberg-grevy) 28) poul christensen (advokat christina heiberg-grevy) 29) sos dansk autohjælp silkeboerg aps (advokat christina heiberg-grevy) 30) mike sørensen (advokat christina heiberg-grevy) 31) knud klinge v/ knud klinge (advokat christina heiberg-grevy) 32) knud klinge (advokat christina heiberg-grevy) 33) dansk autohjælp v/ per brandt nielsen (advokat christina heiberg-grevy) 34) per brandt nielsen (advokat christina heiberg-grevy) 35) sos dansk autohjælp i vamdrup aps (advokat christina heiberg-grevy) 36) peter hyllested (advokat christina heiberg-grevy) -4- 37) sos dansk autohjælp viborg aps (advokat christina heiberg-grevy) 38) sos dansk autohjælp skive aps (advokat christina heiberg-grevy) 39) flemming valdemar nielsen (advokat christina heiberg-grevy) 40) sos dansk autohjælp aalborg v/ erling steen pedersen (advokat christina heiberg-grevy) 41) erling steen pedersen (advokat christina heiberg-grevy) 42) sos dansk autohjælp aars aps (advokat christina heiberg-grevy) 43) kenneth støvring (advokat christina heiberg-grevy) 44) kenneth støvring holding aps (advokat christina heiberg-grevy) sagens baggrund og parternes påstande denne sag drejer sig om, hvorvidt der kan nedlægges forbud mod de sagsøgtes (i det føl- gende benævnt stationernes) konkurrerende virksomhed i overensstemmelse med en aftalt konkurrenceklausul, eller om klausulen ikke kan håndhæves med henvisning til, at den er retsstridig. sos dansk autohjælp påstande: 1. principal påstand 1.1 hver af de sagsøgte stationer forbydes i konkurrenceklausulens løbetid på 6 måneder efter samarbejdsaftalens ophør, som angivet i støttebilag 1, og i de geografiske områ- der, der er angivet i bilag 1-19, direkte eller indirekte, at drive virksomhed i konkur- -5- rence med sos dansk autohjælp a/s og/eller sos dansk autohjælps a/s’ koncept, herunder ved som hel eller delvis medejer, ved ansættelse, konsulentforhold, som be- styrelsesmedlem eller ved anden tilsvarende tilknytning at præstere arbejde eller yde ledelse, bistand, råd eller vejledning til virksomheder eller enkeltpersoner, der direkte eller indirekte driver virksomhed i konkurrence med sos dansk autohjælp a/s. 1.2 virksomhed i konkurrence med sos dansk autohjælp a/s og/eller sos dansk auto- hjælps a/s’ koncept indbefatter, men er ikke begrænset til, følgende aktiviteter i red- ning danmark a/s regi: (

1. a)vejhjælpsassistanceydelser, herunder autohjælp, redningshjælp og beslægtede ydelser, (
2. b)markedsføring af vejhjælpsassistanceydelser i artikler, pressemeddelelser, eller lignende, (
3. c)kundeopsøgende arbejde relateret til vejhjælpsassistanceydelser, (
4. d)markedsføring af redning danmark a/s via http://redningdanmark.dk., via linkedin profilen https://dk.linkedin.com/company/redning-danmark, og/eller via andre sociale medier (i det omfang redning danmark a/s driver vejhjælps- assistancevirksomhed i de sagsøgtes geografiske områder, jf. bilag 1-19), og (
5. e)direkte eller indirekte ejerskab til – eller medlemskab af bestyrelsen i - redning danmark a/s (i det omfang redning danmark a/s driver vejhjælpsassistance- virksomhed i de sagsøgtes geografiske områder, jf. bilag 1-19). subsidiær påstand hver af de sagsøgte stationer forbydes i konkurrenceklausulens løbetid på 6 måneder efter samarbejdsaftalens ophør, som angivet i støttebilag 1, og i de geografiske områder, der er angivet i bilag 1-19, direkte eller indirekte, at drive virksomhed i konkurrence med sos vejhjælp a/s og/eller sos dansk autohjælp a/s´ koncept, herunder ved som del som hel el- ler delvis medejer, ved ansættelse, konsulentforhold, eller som bestyrelsesmedlem at præste- -6- re arbejde eller yde ledelse, bistand, råd eller vejledning til virksomheder eller enkeltperso- ner, der direkte eller indirekte driver virksomhed i konkurrence med sos dansk autohjælp a/s. stationernes påstande stationerne har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere sub- sidiært, at et midlertidigt forbud betinges af sikkerhedsstillelse. oplysningerne i sagen sagsøger sos dansk autohjælp a/s (herefter sos dah) leverer vejhjælp til erhvervs- og privatkunder. selskabet er ejet af sos international a/s, der er en del af den globale sos in- ternational koncern. det selskab, der i dag er sos dah, blev oprindeligt etableret i 1979 som foreningen dansk autohjælp, hvor medlemmerne bestod af virksomheder, der drev redningsstationer i fælles regi under navnet dansk autohjælp. i 1992 stiftede foreningen dansk autohjælp holding aps, som efterfølgende stiftede selskabet dansk autohjælp a/s med medlemmerne, herun- der de sagsøgte stationer som indirekte aktionærer. det oprindelige dansk autohjælp var så- ledes ejet af medlemmerne, der var selvstændige danske redningsstationer, der sammen ud- gjorde en kæde af redningsstationer fordelt over det meste af danmark. i august 2012 blev dansk autohjælp aps købt af sos international a/s og fik navnet sos dansk autohjælp a/s. ved salget til sos international a/s skulle stationerne forblive selvstændige, og samarbejdet med sos dah skulle fremadrettet reguleres af en samarbejdsaftale, der blev indgået med hver stationsejer. samarbejdsaftalen indeholdt bl.a. en konkurrenceklausul i aftalens punkt 24. -7- den nedenstående samarbejdsaftale er et eksempel på den efter det oplyste enslydende afta- le, der blev indgået med hver station og hver stationsejer, og som efterfølgende stationsejere endvidere har indgået. -8- -9- - 10 - - 11 - - 12 - - 13 - - 14 - - 15 - - 16 - - 17 - - 18 - - 19 - - 20 - - 21 - - 22 - - 23 - - 24 - - 25 - - 26 - - 27 - - 28 - - 29 - - 30 - - 31 - - 32 - forud for indgåelsen af ovenstående samarbejdsaftale havde sos dah indhentet en kon- kurrenceretlig vurdering fra deres advokat af, hvilke muligheder der var for at indsætte be- stemmelser om konkurrencebegrænsning ved samarbejdsaftalens ophør samt hvilke risici, der knyttede sig til de forskellige muligheder. der er mellem parterne enighed om, at det spiller en væsentlig rolle for fortolkningen af konkurrenceklausulens gyldighed i hvilket omfang, der er tale om et kædesamarbejde, i hvilket stationerne har fået adgang til væsentlig knowhow. til belysning heraf er der frem- lagt kvalitetsmanualer for rednings- og servicearbejdet fra tiden både før og efter salget til sos international a/s. kvalitetsmanualen fra dansk autohjælp i 2010 har følgende formål: ”… at definere alle forhold, der vedrører dad stationer. herunder kørselsområder, assistancer, afregninger, lokalkunder, fysiske forhold, uddannelse, servicemål, kun- debetjening og -service, således at kunder overalt i danmark oplever et højt og ens- artet kundebetjenings- og serviceniveau, uanset hvilken station, der udfører opga- ve…” - 33 - følgende emneområder fremgår af indholdsfortegnelsen: - 34 - - 35 - - 36 - - 37 - efter salget til sos international blev der i 2013 udarbejdet en ny kvalitetsmanual i det nye sos dah selskab. det fremgår af manualens indledning: ”… 1. indledning 1.1. kvalitetsmanualen skal sikre, at stationerne yder ensartet service og assistance af høj kvalitet, med et personligt og nærværende engagement overfor kunderne. kvalitetsma- nualen skal også sikre, at stationerne og redderne har en ensartet fremtoning samt er ud- dannet efter samme retningslinjer med samme mål, og at der tilbydes et omfattende sorti- ment af assistanceydelser, serviceydelser samt produkter til en konkurrencedygtig pris. dis- se ydelser skal løbende forbedres, videreudvikles og udvides, således at kunder overalt i norden oplever et højt og ensartet kundebetjenings- og serviceniveau og dermed vil der og- så løbende ske en udvikling i de krav, der stilles til en station. ... ” manualen havde følgende indhold i henhold til indholdsfortegnelsen: - 38 - der er fremlagt en designmanual fra sos dah, der sikrer en ensartet visuel identitet for sel- skabet. der er desuden fremlagt diverse retningslinjer, kursustilbud mv., samt uddrag fra møder i selskabet om f.eks. udvikling af it-systemer med henblik på at forøge effektivitet, tilpasningsdygtighed og konkurrenceevne. i 2016 besluttede sos dah at lave en omstrukturering af kæden, og i den forbindelse blev der udpeget seks distriktsstationer, der skulle have kontakten til sos dah, mens de øvrige stationer i netværket skulle være tilknyttet en af de seks distriktsstationer. den gældende samarbejdsaftale med stationerne blev derfor opsagt med ophør den 26. juli 2017 med henblik på, at der skulle indgås nye samarbejdsaftaler med udgangspunkt i den ovenfor nævnte omstrukturering. de sagsøgte i nærværende sag ønskede imidlertid ikke at tiltræde den nye samarbejdsaftale. de nu opsagte stationer lod sig herefter repræsentere af advokat rene thornfeldt, hvilket fremgår af en e-mail af 18. februar 2016 til sos. - 39 - den nye struktur blev annonceret til offentligheden via en pressemeddelelse af 23. februar 2017. det fremgik af pressemeddelelsen, at den nye struktur var en nødvendighed for at kunne tilpasse sig de fremtidige krav i markedet, samt at ikke alle de nuværende stationer i net- værket ønskede at fortsætte samarbejdet. der er fremlagt en række avisartikler, der beskriver, dels etableringen af de nye distriktssta- tioner mv., dels at nogle stationer ikke ønskede at forsætte samarbejdet med sos dah. af en artikel fra fredericia dagblad dateret 24. februar 2017 fremgår det bl.a. at: ”… om de 22 tidligere sos dansk autohjælp stationer, så indgår et nyt samarbejde er for tidligt at sige. der er for eksempel konkurrenceklausuler med i spillet. … men indtil august sker der ingen ændringer i ejerforhold eller i den service, stationen leve- rer…” den 27. februar 2017 rettede exit-stationernes advokat henvendelse til sos dah med en række bekymringspunkter i forbindelse med samarbejdet i den sidste del af opsigelsesperio- den. i forhold til spørgsmålet om den aftalte konkurrenceklausul skrev advokat claus rol- sted følgende: ”… - 40 - …” på samme tidspunkt udarbejdede exit-stationernes advokat et notat vedrørende konkurren- cebegrænsningerne i aftalen. det fremgår af konklusionen i notatet, at klausulen efter deres opfattelse var i strid med konkurrenceloven parterne havde herefter løbende e-mailkorrespondance og afholdt også møder både den 21. marts 2017 og igen den 4. april 2017. temaerne for både e-mailkorrespondancen og møderne var, dels håndteringen af samarbejdets ophør, dels gyldigheden og rækkevidden af konkur- renceklausulen. anna gentzschein fra sos dah skrev den 21. april 2017 til advokat claus rolsted: ”… - 41 - …” den 10. maj 2017 svarede advokat claus rolsted med følgende: ”… …” den 19. maj 2017 besvarede anna gentzschein e-mailen. ”… - 42 - …” den 23. juni 2017 offentliggjorde exit-stationerne stiftelsen af den nye virksomhed redning danmark. der er fremlagt udskrifter fra redning danmarks hjemmeside med præsentatio- ner af de enkelte stationer. af en artikel fra 11. juli 2017 på hjemmesiden beredskabsinfo fremgår det, at det nye selskab ville starte driften i august samme år, og at det ville betjene både privat- og er- hvervskunder. ved offentliggørelsen den 23. juni 2017 sendte exit stationerne samtidig en kopi af presse- meddelelsen til sos dah. henvendelsen blev besvaret ved et brev af 30. juni 2017 fra sos dah’s advokat, der opfor- drede til, at exit-stationerne straks indstillede deres aktiviteter i redning danmark, idet akti- viteterne var i strid med aftalen mellem parterne. exit-stationerne fremsatte herefter den 4. juli 2017 et forligstilbud, som sos dah afviste, hvorfor de den 11. juli 2017 indgav anmodning om forbud til sø- og handelsretten. - 43 - i forbindelse med sagen har exit-stationerne indgivet klage til konkurrence- og forbruger- styrelsen over konkurrenceklausulen. konkurrence- og forbrugerstyrelsen har i den forbindelse udtalt, at de ikke vil tage stilling til klagen omkring konkurrenceklausulens lovlighed, idet sø- og handelsretten under nær- værende sag skal tage stilling til samme spørgsmål. forklaringer der er under sagen afgivet forklaring af niels krag printz, ellen trolle, anna gentzschein, carsten henriksen, gitte vase, hans erik hansen, uffe dalsgaard, palle brøgger jensen, jørn anders jalkiewicz, knud rene tinghus hansen, anne-marie willer molzen, pia anita elisa- beth warberg frank, bo martin hansen, niels erik brogaard christensen, svend damgaard høgh, poul christensen, mike sørensen, knud klinge, per brandt nielsen, peter hyllested, flemming valdemar nielsen og kenneth støvring. anna gentzschein har forklaret blandt andet, at hun har været senior legal counsel i sos dah siden 2013. hun var inddraget som juridisk ekspertise i forbindelse med strukturæn- dringerne og indgåelsen af den nye samarbejdsaftale. forandringerne var nødvendiggjort af øgede kundekrav så som skrappere fremme-tider for deres køretøjer og øget fokus på ”road side repair”. der var også et meget stort prispres. forsikringsselskaberne ville gerne ned- bringe deres omkostninger, og samtidig etablerede det norske vejhjælpsselskab viking sig på det danske marked med tryg som kunde. sos dah var derfor nødt til at se på deres struk- tur og samarbejdsaftalens betingelser, så de hurtigere kunne tilpasse sig de nye strømninger i markedet. herudover var der behov for effektiviseringer i administrationen, men også i for- hold til de enkelte reddere, så de ikke kørte så mange ”tomme” kilometer. der skulle også ændres i afregningen, der før var timebaseret, hvilket ikke gav incitament til at sætte tempoet op. - 44 - hun var ikke selv med ude og præsentere de nye forhold for stationerne, men de blev blan- det modtaget. alle var enige om, at der var behov for ændringer, men det var ikke alle, der brød sig om det nye organisatoriske tiltag i form af distriktsstationer. baggrunden for, at sos ikke ville gå ind i kollektive drøftelser om den nye samarbejdsaftale, var, at de allerede havde opsagt samarbejdet med nogle af de stationer, som advokat rene thornfeldt repræsenterede, og med dem var arbejdet derfor afsluttet. sos dah stod samti- dig fast på beslutningen om distriktsstationer, og den del ville de således ikke diskutere. de ville derimod gerne forhandle med stationerne en og en. de ønskede dog ikke en kollektiv drøftelse. det er hendes opfattelse, at i perioden fra februar 2016 til februar 2017 gik driften nogenlun- de som det plejede. de forberedte selvfølgelig overgangen til den nye struktur internt, men det påvirkede ikke driften. første gang hun hørte om, at stationerne anfægtede gyldigheden af konkurrenceklausulen, var i en e-mail af 27. februar 2017 fra stationernes advokat claus rolsted. hun opfattede det dog mest som en invitation til at tale nogle punkter og bekymringer igennem, så sidste del af opsigelsesperioden kunne blive så god som mulig. hun så således henvendelsen som et for- handlingsoplæg og ikke som et udtryk for, at de grundlæggende var uenige. hun var med til møde, der blev afholdt mellem parterne den 21. marts 2017, hvor konkur- renceklausulen var et af emnerne for mødet. det var hende og ellen trolle, der deltog på vegne af sos dah. inden mødet havde hun indhentet rådgivning om konkurrenceklausu- lens gyldighed. hun understregede også på mødet, at hun ikke selv er ekspert i konkurren- ceret, og at deres advokat skulle med, hvis det skulle være en grundigere drøftelse. mødet den 4. april 2017 omhandlede alene konkurrenceklausulen. det er rigtigt, at det var åbenbart, at de var uenige om lovligheden af konkurrenceklausulen og at det på mødet kom frem, at det var en mulighed, at exit-stationerne ville gå til konkurrence- og forbrugerstyrelsen. hun mener, at hendes svar var, at det kunne de ikke forhindre. - 45 - den 21. april 2017 sendte hun en e-mail til advokat claus rolsted, men hun har aldrig fået svar på det løsningsforslag, som hun stillede op i den mail. på det tidspunkt opfattede hun det som om, at de var i dialog, og at de tre punkter var en mulighed for at finde en løsning. hun undrede sig over, hvorfor claus rolsted ikke svarede på de tre punkter, men hun opfat- tede det ikke som et udtryk for, at exit-stationerne ikke ville overholde konkurrenceklausu- len. baggrunden for brevet med krav om ophør af retsstridig aktivitet, som deres advokat sendte den 30. juni 2017, var, at advokat claus rolsted den 23. juni havde informeret dem om, at der ville blive sendt en pressemeddelelse ud om etableringen af redning danmark. det opfatte- de de som et klart brud på konkurrenceklausulen, og derfor sendte deres advokat det på- gældende brev. det var på det tidspunkt, at de blev klar over, at exit-stationerne ville over- træde konkurrenceklausulen. de holdt selvfølgelig øje med de selskaber, som exit-stationerne havde startet op. på et tids- punkt var der et af dem, der hed noget med bilpleje. hun troede, at det var den vej, at statio- nerne ville gå. dagen efter, at de blev bekendt med etableringen af redning danmark, sendte de en skarp e- mail. hun var ikke sikker på, at der var grundlag for at starte en forbudssag på det tids- punkt. den mail, som hun sendte, gik på navneændringen til redning danmark, og den æn- dring mente hun ikke, at de kunne få nedlagt forbud på grundlag af. der var jo også mulig- hed for at drive virksomhed indenfor rammerne af konkurrenceklausulen, og så var der ikke grundlag for at indgive forbudsbegæring. hun havde frem til den 23. juni 2017 et håb og en forventning om, at der kunne findes en for- ligsmæssig løsning. deres advokat rådgav dem om, at der indtil det tidspunkt ikke var retlig interesse i forhold til en forbudssag. - 46 - niels krag printz har forklaret blandt andet, at han er administrerende direktør for sos dah. fra marts 2010 var han direktør for dansk autohjælp a/s, og det var han, indtil dansk autohjælp a/s i 2012 blev en del af sos, hvorefter han så fik en ny rolle i sos dah. frem til 2012 var dansk autohjælp a/s organiseret således, at der var en ejerkreds bestående af eksisterende og tidligere stationer. selskabet blev ledet af en bestyrelse, der var nedsat af generalforsamlingen samt en professionelt valgt bestyrelsesformand. den fremlagte kvalitetsmanual fra 2010 havde til formål at afstemme de kvalitetskrav, der var til leverancerne. herunder beskrev den en række af de services, der skulle leveres. den beskrev også noget af leverancekæden. der skulle være samme kvalificerede reference over- alt. den skulle også beskrive konceptet og strukturen. efter 2010 gik de også i gang med at strukturere den konceptuelle del. for nogle år tilbage var vejhjælpsmarkedet et meget umo- dent marked. nu er kravene fra kunderne steget. forsikringsselskaberne og automobilsæl- gerne har ville stramme vældigt op. der er blevet indført en række ting, der er meget mere præcist beskrevet i manualen. manualen er også indarbejdet i deres it-system i forhold til le- verancer. det var med en meget stor involvering af alle deres kompetencer også stationerne. tanken om at sælge dansk autohjælp a/s var ikke helt fremmed. da han trådte ind i selska- bet i 2010, havde der allerede været tanker om det. det var der mange grunde til. en række af udbuddene i markedet var af mere nordisk karakter. derfor var det et problem, at de kun kunne levere i danmark. konkurrencen steg også. herudover var problemet, at når der skul- le gennemføres ændringer i selskabet, så var ejerkredsen besværlig, det var således vanske- ligt at gennemføre ændringer. markedet krævede standardisering og konceptualisering, mens stationerne i modsætning hertil ønskede stor individuel frihed. da han trådte ind i 2010 i dansk autohjælp a/s, var selskabet i krise. egenkapitalen var i bund, og banken satte ham stolen for døren. de hang i med det yderste af neglene. - 47 - i forbindelse med salgsprocessen overvejede han nøje spørgsmålet om deres konkurrence- kraft og muligheden for at optimere drift og opfylde kundebehov. heri indgik også mulig- heden for at smide stationsejere ud ved misligholdelse. de var i en salgsproces, og sos international a/s ville selvfølgelig gerne sikre sig, at de nu fik det, som de var ved at købe, herunder bl.a. særligt stationsnetværket. sos international havde derfor nogle klare forventninger til opsigelsesvarsel mv. det var også vigtigt at se på stationers mulighed for indflydelse. afregningspriserne skulle være tilstrækkelig høje til, at man kunne lave en ordentlig forretning. han var særligt opmærksom på konkurrenceretten i forbindelse med udfærdigelsen af en af- tale, da han ikke ville risikere, at der i salgsprocessen blev lavet aftaler, der ikke var gyldige og lovlige. derfor bad han deres advokat hos gorrissen federspiel om at udarbejde det no- tat, der er blevet fremlagt i sagen. den endelige aftale var ifølge den rådgivning, som de modtog fra gorrissen federspiel, i overensstemmelse med konkurrenceretten. han ville selvfølgelig ikke indgå en aftale, som han ikke kunne sælge med som en del af salget til sos international, og det ville han i sagens natur ikke kunne, hvis den var ugyldig. det er klart, at der var mange faktorer, der spillede ind i forhold til udarbejdelsen af samar- bejdsaftalen. stationerne havde også en advokat, der spillede ind med forslag. i spændings- feltet mellem alle disse faktorer og parter opstod en lang række ting, herunder konkurrence- klausulen. der skete mange ændringer i udarbejdelsesfasen. det var gorrissen federspiel, der var ansvarlige for dokumentet, og det var derfor også dem, der foretog ændringer i ud- formningen. han kan ikke huske præcis, hvorfor og hvordan konkurrenceklausulen kom ind, men det var en proces, hvor alle interessenters interesser skulle varetages. det var selv- følgelig vigtigt for sos international. det skyldtes blandt andet, at stationerne havde eneret i et bestemt geografisk område. nogle stationer ønskede også at beskytte konceptet, for hvis nu nogle andre brød ud, så var skulle de resterende stationer ikke rammes. han kan ikke hu- ske alle de øvrige hensyn, der var spil. han var kompromisets mand på det tidspunkt, og - 48 - han arbejdede ud fra et forsigtighedsprincip hele tiden. aftalen var jo et vigtigt element i det selskab de havde til salg, og han ville ikke sælge noget, hvor aftalegrundlaget ikke var i or- den. selv om det er sos, der ejer kundeforholdet, så var klausulen nødvendiggjort af aftalens be- stemmelser om eksklusivitet. der er nogen, der har vurderet, at konkurrenceklausulens udformning var ok i forhold til at sikre stationernes overlevelse ved en eventuel opsigelse. da aftalen blev udarbejdet, var sta- tionerne ét hold, og de havde også en advokat. der er også et hensyn at tage til de stationer, der bliver tilbage. alle led i kæden skal fungere, ellers er servicen ikke landsdækkende. han har ikke noteret sig, at der er nogen, der har meldt tilbage til ham, at de ikke troede, at stationerne kunne overleve ved opsigelse. sos dah-konceptet er i dag en dynamisk størrelse. det tog for alvor fart i 2010 med en markant konstant udvikling af konceptet. både internt og i forhold til hele tiden at opfylde de kundebehov, der er, og som ændrer sig. konceptet bliver derfor hele tiden mere avance- ret. forsikringsselskaberne ønsker også at yde en mere helhedsorienteret og sofistikeret hel- hedsoplevelse. de er et iso-certificeret selskab, og det er også et krav, som mange kunder stiller. det kræver konstant tilpasning, og kravene til dem øges hele tiden. det er meget dynamisk, og der bliver justeret konstant. det er hans vurdering, at exit-stationerne vil kunne bruge deres viden og dermed få en for- retningsmæssig fordel. de vil kunne bruge deres kendskab til kvalitetshåndbogen osv. det er jo rygraden i en servicevirksomhed. de har også viden om specifikke kunder. desuden har de et unikt kendskab til, hvordan man udmønter kvaliteten i deres eget lokalområde. han har et bekymringspunkt omkring, at exit-stationerne samarbejder med falck. sos dah har slået falck på levering af såkaldt ”white label service”, og han er bekymret for, at exit- - 49 - stationerne trækker noget viden om white label med over i falck. dette ville være meget skadeligt for sos dah. ellen trolle har forklaret blandt andet, at hun er executive vice president i sos dah. hun har ansvar for alle deres vejhjælpsaktiviteter. hun startede i dah i 2010 som ansvarlig for vagtcentralen. i efteråret 2015 fik hun den rolle, som hun har nu. hun var alene involveret på sidelinjen i salgsprocessen i 2012. hun havde ansvaret for den interne kommunikation, og så deltog hun i forhandlinger med fdm. hun var ikke direkte involveret i overvejelserne omkring konkurrenceklausulen, men hun blev løbende informeret herom. den 8. juni 2012 blev der sendt et oplæg til samarbejdsaftale ud til alle stationer, og den skulle der forhandles med udgangspunkt i. senere samme måned kom der er nyt udkast på baggrund af input fra stationerne og forhandlingerne med stati- onsudvalget. tilbage i 2010 gik det op for dem, at de måtte gøre noget, der differentierede dem i forhold til konkurrenterne. de skulle derfor væk fra hyldeløsninger. nogle går meget op i pris, andre går op i brugeroplevelse mv. de tilbyder derfor et produkt, der er nøjagtigt tilpasset kundens strategiske prioriteringer. de tilpasser også løsningerne undervejs i leveringsperioden. det kan være svært at lave effektiv drift, når man samtidig vil være tilpasset. i 2010 foretog de derfor en stor it-investering, og det var yderst vigtigt. uanset hvor dygtige vagtcentralen og redderne er, så kan de ikke huske alt. det it-system, som de har nu, kan huske alle de ting, der er specifikke for kunderne, og det gør dem i stand til at levere en skræddersyet løsning til hver enkelt kunde. exit-stationerne besidder en unik know-how om, hvad der har skabt deres succes i marke- det. deres konkurrenter gør ikke det samme som sos dah, og deres største konkurrent falck leverer kun hyldevarer. det er dybt bekymrende, at exit-stationerne nu arbejder for dem. - 50 - samarbejdsudvalgets formål er at sikre, at de hele tiden får udviklet og forankret konceptet og bundet det sammen med hele værdikæden. det gik op for hende i løbet af juli, at en tvist var uundgåelig og at de ikke kunne få enderne til at mødes. hun opfattede henvendelserne fra advokat claus rolsted som en invitation til dialog. hun synes, at der har været meget i forløbet, der pegede i retning af åbenhed over for at indgå forlig. da pressemeddelelsen om redning danmark kom, stod der ikke noget om, hvornår de ville begynde at køre for dem. i alle artikler i pressen stod der, at exit-stationerne ville overholde deres forpligtelser, og der stod ikke noget om, hvornår de vil begynde at kø- re. det er først, da de i juli måned så en artikel med en eksakt begyndelsesdato, at de forstod, at exit-stationerne ville bryde klausulen og så indledte de forbudssagen umiddelbart efter. i det nye setup er der seks distriktsstationer og en række satellitstationer nedenunder. for- målet er at sikre konkurrencedygtighed og kvalitet. ressourceudnyttelsen på den enkelte sta- tion er langt højere, og der er en langt lavere rate af tomgangskørsel. administrationen bliver skåret fra, således at der kun er kørsel tilbage. der vil komme ture ud til satellitstationerne, og langt størsteparten af disse har fået det til at fungere. omsætningen vil ikke være nedad- gående med det nye koncept. det forventer de slet ikke. det kan tværtimod betyde merom- sætning for de stationer, der nu er tilbage, fordi der er nogle, der har meldt sig ud. gitte vase har forklaret blandt andet, at hun arbejder hos sos international som key ac- count manager, hvor hun har med store kunder at gøre. hun plejer eksisterende kunder og skaffer nye kunder. kunderne er typisk større forsikringsselskaber som f.eks. gf forsikring, købstædernes forsikring mv. derudover har hun værkstedskæder som f.eks. ftz- koncernen. stort set alle hendes kunder har ”white label løsninger”. der er tale om en skræddersyet løs- ning for den enkelte kunde i forhold til den type forsikring, som kunden udbyder. for at kunne levere denne løsning, skal stationerne tages med på råd, og det bliver de også. gf forsikring er meget forankrede i deres lokalområder, selv om de er landsdækkende. de ken- - 51 - der derfor de enkelte stationer ganske godt. hun tror derimod ikke, at codan forsikring har den samme interesse, da de ikke er helt så lokale. der er derfor på den måde to kategorier af kunder. hun havde på et tidspunkt i juni måned 2017en telefonsamtale med tina jeppesen fra thi- sted forsikring, hvor de drøftede en konkret sag. tina jeppesen oplyste, at hun cirka en må- ned forinden var blevet kontaktet af uffe dalsgaard fra hjørring, som ønskede et møde med hende med henblik på at blive ny vejhjælpsleverandør. hun går ud fra, at tina jeppesen kendte uffe i forvejen, idet hun var på fornavn med ham. de afholdt ikke noget møde. hun er bekendt med, at scania forsikring har afholdt et møde med redning danmark om- kring et landsdækkende samarbejde. i et konkret tilfælde skulle der bugseres en sværvogn på over seks tons fra hasselager til padborg, hvilket sos dah skulle have 8.500 kr. for. det havde en medarbejder fra scania forsikring fået tilbud fra redning danmark om, som blot skulle have 5.800 kr. deres indkøbspris kunne ikke matche redning danmarks pris. de har nu forhandlinger med scania forsikring, som er uforstående over for, at de ikke kan tilbyde samme priser. scania forsikring er glade nok for samarbejdet, men uforstående med hensyn til prisen. hun forventer derfor også, at scania forsikring inden for kort tid er tabt som kun- de. indtil videre har de dog ikke mistet nogen kunder. det er hendes indtryk, at redning danmark bruger samme koncept, som de selv anvender. carsten henriksen har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som advokat igennem mange år, og han er partner i dla piper denmark. han har i en årrække været advokat for sos international, men han er det ikke længere. sos international havde ingen privatkunder, men kun erhvervskunder og primært forsik- ringsselskaber. sos international havde 117.000 forskellige leverandører over hele verden til servicering af forsikringsselskabernes kunder, der havde tegnet f.eks. ulykkesforsikring, vej- assistance mv. i danmark betjente man sig meget af underleverandører. i 2010-2011 havde sos international en dårlig oplevelse med nogen, der kaldte sig ”vi flytter din bil”. i det fir- - 52 - ma sad der en person i toppen og styrede 15-20 vognmænd. sos international anvendte fir- maet som samarbejdspartner, indtil de på et tidspunkt gik konkurs. det gav problemer over for kunderne, der ikke kunne blive serviceret, men også over for vognmændene. sos inter- national ønskede derefter at have en platform i danmark, så de selv kunne have hånd i han- ke med leveringssikkerheden. der kom dansk autohjælp ind i billedet. sos international så store muligheder i samarbejdet, da der var 45 vognmænd i systemet. ønsket var enten at samarbejde med dansk autohjælp eller at overtage dem. sos international indlod sig derefter i forhandlinger med dansk autohjælp. kravene fra sos international var at sikre sig, at dansk autohjælp var stabile og kunne levere varen, så- dan som det forventedes af kunderne. det blev relativt hurtigt klarlagt, at de aftaler, dansk autohjælp havde med de enkelte stationer, var meget varierede. nogle var mundtligt indgå- et, nogle aftaler fyldte en halv a4-side, andre otte a4-sider etc. det var ikke ensartet. det var svært at konstatere hvilke rettigheder og pligter, som de enkelte kontrakter var udtryk for. der blev dernæst afholdt informationsmøder for de enkelte stationsejere, hvor et oplæg til samarbejdsaftale blev præsenteret. der blev indgået en ensartet samarbejdsaftale mellem dansk autohjælp og de enkelte stationsejere, som var gældende fremadrettet, og som fore- ligger i nærværende sag. det var for at viske tavlen ren og sige, at det i kontrakten anførte fremadrettet gjaldt for alle stationer, således at vilkårene blev ensrettet. han fik tilsendt første udkast til aftale. han kan ikke huske antallet af udkast, men der har i alt fald været tre forskellige. den eneste ændring i de senere udkast var, så vidt han husker det, at der blev indføjet en 6-måneders konkurrenceklausul, hvilket dansk autohjælps ad- vokat godkendte. efter hans opfattelse var konkurrenceklausulen lovlig, hvilket der også lå et notat på fra dansk autohjælps advokat. det var en del af prisen for handlens gennemfø- relse, og det var slet ikke til diskussion. adspurgt, hvorvidt sælgerne af dansk autohjælp i forbindelse med transaktionen blev på- lagt en sædvanlig 3-årig konkurrenceklausul, forklarede han, at han ikke husker det, og man må henholde sig til aftalen, samt at hvis det fremgår af denne, så var der aftalt en sådan klausul. - 53 - han har ikke været en del af overvejelserne om, hvorvidt den aftalte 12-måneders opsigel- sesperiode gav tilstrækkelig sikkerhed, således at pålæg af konkurrenceklausulen var unød- vendig. hans erik hansen har forklaret blandt andet, at han er head of network hos sos internatio- nal. han tilser, at stationerne og netværket efterlever de krav, som de stiller, og som kunder- ne har af forventninger til dem. han blev ansat den 12. februar 2016. forud herfor var han ansat i en tilsvarende stilling hos danske fragtmænd. deres koncept er, at de har store krav til etik og moral og ønsker at være de bedste til vejhjælp. de gør rigtig meget for at være tæt på deres kunder og efterleve deres kunders øn- sker. mange efterspørger ”white label løsninger”, som er skræddersyet til den enkelte kun- des ønsker, og han har ikke hørt, at andre i markedet tilbyder lige så meget som dem på det- te område. der er mange forskellige ønsker og krav, hvorfor deres it-systemer er sat op til at kunne håndtere dette. når stationerne får en opgave, får de besked på, at de skal præsentere sig som sos internationals kundemedarbejder. konceptet er ikke nogen statisk størrelse. tingene ændrer sig hele tiden, hvorfor der er nytænkning hele tiden. adspurgt omkring et referat af et samarbejdsudvalgsmøde, der er dateret den 30. marts 2016, forklarede han, at dette var det første samarbejdsudvalgsmøde, som han deltog i efter sin til- trædelse. deltagerne på mødet var: jesper rasmussen, daværende vice president i sos in- ternational, anna-maria richter, som var hans daværende netværkskoordinator, og som re- fererede til vidnet pia frank, som var stationsejer i fredericia, niels erik christensen, som var stationsejer i horsens, knud hansen, som var stationsejer i ringsted, kenneth støvring, som var stationsejer i aars, petrewski, som er stationsejer i københavn, samt klaus brøgger jensen, som var stationsleder på djursland. fem af de nævnte seks deltagere er således stationsejere. det var kun petrewski, der ønskede at være med fremadrettet. jesper rasmussen sagde til dem, at de hver især sad der i deres - 54 - egenskab af repræsentanter for deres kollegaer og ikke som stationer, der ikke ville være med længere. en ”sla” er det niveau af service, som skal leveres i henhold til aftalen med kunden. ”kpi” er konkrete punkter, der måles på med henblik på at sikre, at kvaliteten rent faktisk leveres. en ”kpi” kan således være fremmetid, altså den tid der går, fra kunden kalder efter hjælp, og til hjælpen er fremme. der sker løbende opfølgning på, at kvaliteten og servicen lever op til de indgåede aftaler. kundernes krav til fremmetid kan meget vel være forskellig, hvilket også gælder krav til de konkrete opgaver, der på stedet skal udføres. en ”mobilitet” er et bilmærke, som typisk gerne vil have bilerne ind på deres værksteder i deres åbningstid, hvorimod der om aftenen og i weekender typisk gerne må udføres mest muligt på stedet, hvilket forsikringsselskaberne generelt gerne ser. de går meget op i uddannelse, og de har en database over alle reddernes uddannelsesni- veau, som skal dokumenteres. dette gælder både de lovpligtige uddannelseskrav, men også deres interne krav. på et senere samarbejdsudvalgsmøde, hvor de samme personer med undtagelse af klaus brøgger jensen deltog, blev det drøftet og besluttet, at der skulle indsættes nye it-terminaler i alle bilerne, som rullende skulle udskiftes. dette blev stationerne inddraget i. den enkelte redder kunne via deres system kaldet ”swan truck” på sin terminal se, hvilken type kunde, der var tale om, hvilket forsikringsselskab, der stod bag, hvilken type opgave, der skulle udføres på stedet etc. derudover skete der en ændring i proceduren for samletransport, således at der ved trans- port af biler over storebælt, hvilket man har tre dage til, blev opsamlet biler flere steder fra, således at der blev kørt transporter hver dag. de kørte således hver dag, men tog flere biler med. dengang var der opsamling i køge, odense, århus og fredericia. ændringen var, at - 55 - der skulle laves en opsamlingsplads i slagelse også, således at der ikke skulle køres for me- get frem og tilbage til køge med nedbrudsbiler, der befandt sig i området omkring slagelse. adspurgt til et referat fra et samarbejdsudvalgsmøde i november 2016, hvoraf udtrykket franchisetagere benyttes om stationerne, forklarede han, at de brugte ordet franchisetagere om de enkelte stationer. det var sådan, de talte. han kan ikke svare på, hvad der rent juri- disk er tale om. uffe dalsgaard har forklaret blandt andet, at han har været ejer af stationen i hjørring siden 2001. han var med i forbindelse med salget af dansk autohjælp i 2012. de påtog sig en sæd- vanlig konkurrenceklausul i tre år. denne gik blandt andet ud på, at de set i forhold til sos international ikke måtte lave konkurrerende aktiviteter. de indgik dengang en samarbejdsaftale med sos international, og de havde fuld fokus på at drive forretningen videre sammen med sos international. der blev nedsat et samarbejdsud- valg med det formål. de overvejede ikke, at konkurrenceklausulen ville blive relevant. de regnede med, at de skulle på pension sammen med sos international. han husker ikke en- gang aftalen særlig godt. han har tre fastansatte medarbejdere og syv afløsere. de tilbyder kun vejhælp på stationen. de har egne kunder, som maksimalt udgør 5 % af deres samlede omsætning. de egne kunder har måske kontaktet dem, fordi der stod sos international på bilerne. alle andre opgaver er kommet fra sos international. de ville ikke kunne overleve at ligge stille i de seks måneder, som konkurrenceklausulen varer. de har månedlige omkost- ninger på 250 - 300.000 kr. de ville lukke ned, hvis det kom dertil, at forbud nedlægges i denne sag. sos international har tilbudt dem en forligsmæssig løsning, hvorefter de udeluk- kende måtte køre for deres egne kunder. det ville ikke hjælpe noget, idet de omhandlede 5 % kunne forsvinde helt eller delvist sammen med sos international. de afleverede også tele- fonnumre mv. i forbindelse med ophøret af samarbejdet, så kunderne ville have vanskeligt ved at ringe til dem. - 56 - han har andre selskaber, men der er ikke genereret overskud heri inden for de seneste fem år, hvorfor han ikke bare kan overføre kapital fra de andre selskaber. det ville derfor medfø- re en lukning. adspurgt, om der kunne udføres andre aktiviteter i de pågældende seks måneder, forklare- de han, at det ikke ville være muligt. de arbejdede på fuld tryk med vejhjælp frem til ophø- ret, og de har derfor ikke haft den fornødne tid til at skabe noget andet. derudover holder bi- lerne stille i en kold garage, og der er ikke mulighed for at skabe f.eks. et dækcenter, værk- sted eller lignende. adspurgt, hvorvidt der kunne udføres opgaver uden for det sædvanlige kørselsområde, som er omfattet af den pågældende konkurrenceklausul, forklarede han, at der, dels er andre konkurrenter til stede der, dels ikke er tid nok til at etablere sig. derudover ville de ansatte skulle betales for at køre længere væk fra deres nuværende arbejdsplads, i hvilken region de også bor. det ville ikke være lønsomt. de har ingen kunder uden for deres eget område. de kan derfor ikke bare flytte til en naboregion. konsekvensen af, at der nedlægges forbud i denne sag er, at han omgående ville lukke sel- skabet ned med henblik på at være ansvarlig. ved salget i 2012 gik der 2 mio. kr. ind på kontoen. de penge er brugt på at afbetale gæld. han forhandlede med sos international, men han fornemmede ret hurtigt, at alene kom de ingen vegne. de samlede sig derfor ca. 20 stationer, som sammen ret hurtigt opdagede, at alene detaljer kunne ændres i det kontraktudspil, som de var blevet forelagt. dette var ikke spiseligt for dem navnlig grundet den nye struktur, hvorefter alle stationerne skulle byde ind på de opgaver, som var relevante for dem, og hvor de mindre rentable opgaver med al sand- synlighed ville blive tilovers til dem. formålet med stiftelsen af redning danmark var også at få skabt nogle relationer til kunder. deres eneste kunde indtil videre er falck, hvor de arbejder som underleverandører. der er ikke overtaget nogen kunder fra sos international. årsagen kan f.eks. være, at andre kunder - 57 - kan være bundet af nogle længerevarende kontrakter sammenholdt med, at kunderne man- ge gange er glade for at være, hvor de er i dag. de arbejder på at skaffe stor volumen i red- ning danmark på kort tid. det kommer til at tage en årrække at skaffe en tilstrækkelig volu- men. der har været kontakt med et enkelt forsikringsselskab, hvor der var forhandlinger, men uden at aftale blev indgået. aftalen med falck vil formentlig blive ophævet, og så vil redning danmark og stationerne forsvinde, da falck er deres aktuelle grundlag. det er helt klart tanken, at de vil være en konkurrent på markedet, og de skal på sigt have fat i kunder højere op i fødekæden. det er en del af aftalen med falck. de er ikke bundet af no- gen konkurrenceklausul i den forbindelse, og de kan også godt være underleverandører for andre. han mener, at dette er realistisk, og det er også deres klare målsætning. der er inve- steret tungt i materialer, omlakering af biler, skiltning mv. der er lavet et stort arbejde på dette område. de kan via magnetskilte relativt hurtigt fra tur til tur skifte udseende fra falck til redning danmark. falck og sos international ligner hinanden til forveksling. de bytter indimellem kunder, så som underleverandør er der ingen forskel i de krav, der stilles til dem. kravene kommer jo fra den bagvedliggende kunde. det, som sos international slår sig op på, og som ifølge for- klaringen afgivet af hans erik hansen kendetegner sos international, kan han alt sammen nikke genkendende til i deres egen forretning. der er ikke noget unikt ved sos international og deres interne kvalitetskrav. sådan opererer alle leverandørerne. de kender ikke nærmere til de aftaler, som sos international eller falck indgår med kunder- ne. de udfører bare de opgaver, som de bliver bedt om at udføre. han kan bare konstatere, at opgaverne, uanset hvem der er leverandør, er stort set de samme. han mener absolut ikke, at de har en konkurrencefordel, som de vil kunne bruge i konkur- rencen mod sos international. de kender netop ikke kundespecifikke oplysninger. de kan lokalt ikke få meget ud af at opbygge et lokalkendskab, da kunderne stort set alle sammen er landsdækkende, hvilket også er sådan, der forhandles. - 58 - der er ikke grund til bekymring omkring videregivelse af oplysninger i forhold til, at red- ning danmark er blevet underleverandør til falck, som er én af sos internationals største konkurrenter. falck har slet ikke efterspurgt noget i den retning, ligesom de også er under- lagt fortrolighed. de kan hjælpe ude på landevejen, men alt det andet har de ikke forstand på. han mener, at risikoen er betydeligt større ved, at ledende nøglemedarbejdere har skiftet mellem netop sos international og falck. de har af deres advokat fået oplyst, at der var den omtalte konkurrenceklausul i aftalen, men at den var problematisk, og at den er ugyldig. han driver forretning med seat og skoda ved siden af vejhjælp. hans skoda-forretning har en omsætning på over 500.000 kr. om året. det må han godt, fordi det er i et særskilt selskab. det selskab drev han også inden samarbejdsaftalens indgåelse, så det var alle godt klar over forinden. det var kun i dansk autohjælp, at der var denne grænse på de 500.000 kr. ”sla” og ”kpi” er aftaler mv., der skal overholdes over for kunderne. han har haft en stati- onsleder, som har mere forstand på dette end ham. det er ikke hans beslutning, at hans salgsaftale fra 2012 ikke måtte komme frem. han havde derimod tilkendegivet, at den pris, han modtog, godt måtte oplyses. palle brøgger jensen har forklaret blandt andet, at stationen i kolind har været i familiens eje siden 1965. de er for tiden ni ansatte. de har en lille andel af liggende og siddende patient- transport svarende til ca. 10-15 % af deres årlige omsætning. de resterende 85 % kom fra sos international og dansk autohjælp. de har kun nogle ganske få egne kunder. hvis de havde accepteret tilbuddet fra sos international om kun at køre for egne kunder i de seks måneder, ville de ikke kunne klare sig. han har løbende omkostninger på ca. 400.000 kr. om måneden. de har ikke mulighed for at udvide forretningerne midt i perioden, da midttrafik og flextrafik indgår aftaler for to år af gangen. de bor i et afgrænset område, og det var ikke muligt at lave nye forretninger med - 59 - deres placering. de har randers og aarhus som nærmeste større byer, og der er ca. 45 km. til kanten af de områder. de har ikke midlerne til at bygge en station der. de har heller ingen kunder uden for deres eget kørselsområde. alle deres ansatte bor inden for deres kørselsom- råde, hvorfor en flytning ville indebære, enten at medarbejderne flyttede eller fik lang trans- porttid, hvilket ikke er realistisk. de vil ikke kunne overleve et forbud, og de vil lukke inden for ca. to måneder, hvis det sker. han var med i salget i 2012. han husker ikke købsprisen, men de fik 1,8 mio. kr. udbetalt. derfra skal trækkes det investerede beløb. resten blev brugt til at indfri gæld. de tog kontraktudspillet fra sos international som en dårlig spøg. de ville miste råderetten til deres egen virksomhed, som fremadrettet ville blive styret fra distriktsstationen. det kun- ne de ikke acceptere. de gik i stedet sammen med andre stationer, og de troede på en bedre og mere lys fremtid med mere selvbestemmelse over egen forretning. det var et meget stort sats. det var ikke for at tjene flere penge - sådan var det ikke tænkt. der er ingen forskel overhovedet på nu at køre for falck i stedet for sos international. det er helt den samme type kørsel, og der er ingen øvrige forskelle overhovedet. han har ikke mod- taget kundespecifikke oplysninger, som han konkurrencemæssigt ville kunne bruge fremad- rettet. jørn anders jalkiewicz har forklaret blandt andet, at han har været ejer af stationen i toreby i 25 ½ år. han driver ved siden af et autoværksted, som genererer cirka 10 % af den samlede omsætning. de har egne kunder i form af landbrugskunder, men disse kunder udgør kun en mindre del af den samlede omsætning. han har løbende omkostninger på ca. 230 - 240.000 kr. om måneden. sos internationals til- bud om en forligsmæssig løsning har ikke været en realistisk løsning for dem. de har 60 km. - 60 - til nærmeste andet kørselsområde, og der er heller ikke nok omsætning i de få eksisterende kunder. de ville derfor ikke kunne leve af dette, hvis de havde valgt at indgå aftalen. han har heller ikke mulighed for at udføre vejhjælp uden for sit kørselsområde, fordi de ville skulle til næstved, som er nærmeste større by. der er desuden andre konkurrenter fra ring- sted, slagelse og køge, og det ville være som at skulle starte op helt forfra. medarbejderne bor alle i en radius af 10 km. fra stationen, hvorfor de ville skulle flytte. de har meget, meget få kunder uden for deres eget kørselsområde. han har derfor meget svært ved at se, at de ville kunne klare det. de ville derimod gå konkurs, hvis forbuddet bliver nedlagt. der er ingen midler tilbage fra salget i 2012. de fik 2,3 – 2,4 mio. kr. for salget, når fradraget for købsprisen er sket. der blev benyttet rigtig mange penge på at købe nye biler og nyt af al- ting i øvrigt. sos international ville ikke forhandle aftalen, og der kunne ikke flyttes et komma. hoved- stationerne ville tage alle de gode ture selv, og så skulle de tage resten som en slags skralde- spand, f.eks. på de ubekvemme tidspunkter af døgnet. derfor valgte de at gå sammen med andre små selvstændige stationer. nu kører de som underleverandør for falck. det er der ingen forskel på. bilerne har fået en anden kulør, men ellers er der slet ingen forskel. han har ikke hængt sig i konkurrenceklausulen. hvis han havde været tilstrækkeligt op- mærksom på den, havde han ikke solgt. de havde fokus på samarbejdet og ikke så meget li- ge på denne klausul. han er startet op sammen med de andre i redning danmark, fordi no- gen mener, at klausulen er ugyldig. ellers ville hans forretning alligevel været lukket allere- de. knud rene tinghus hansen har forklaret blandt andet, at han har været ejer af stationen i ringsted siden 2012. han har tre fastansatte medarbejdere og otte timelønnede. der er ikke andre aktiviteter end vejhjælp i dette selskab. det er meget begrænset, hvad han har af egne kunder. det modsvarer måske 5-6 % af hans årlige omsætning, og de ville ikke kunne leve af - 61 - denne omsætning i de seks måneder. omkostningerne som nystartet er simpelthen for høje. han har således løbende omkostninger på cirka 270 - 280.000 kr. om måneden. det var ikke en realistisk mulighed for ham at udføre andre aktiviteter i de seks måneder, at konkurrenceklausulen gælder, idet firmaet er lagt an på, at der kun udføres vejhjælp. det er der, de har brugt deres tid og ressourcer. det var heller ikke en mulighed at etablere sig uden for deres eget kørselsområde i de seks måneder. responstiderne ville blive uacceptable ved udrykning 30-35 km. længere væk, de ansatte ville formentlig sige op, idet de ikke ville være interesseret i den lange ekstra transporttid, og de ville intet kendskab have til det pågælden- de nye område. det er ikke en realistisk mulighed. omkostninger ville også blive forhøjede, hvilket han heller ikke har midlerne til. konsekvensen af et forbud vil være, at hans firma vil gå konkurs i løbet af en måned. han var ikke med i salget i 2012, hvorfor han derfor ingen penge fik ud dengang. han har også et autoværksted, som ligger samme sted. det er svært for ham at sige, hvor meget dette genererer i omsætning. han valgte heller ikke at acceptere aftalen fra sos internationals side. de ville efter hans op- fattelse fjerne det, som er ideen i at være selvstændig. han ville få halveret sin omsætning, og han ville dermed slet ikke kunne få dækket sine omkostninger. det var derfor end ikke en realistisk overvejelse, han havde. han læste ikke rigtigt konkurrenceklausulen i kontrakten. der blev lovet guld og grønne skove. han ville ikke have overlevet, hvis han havde overholdt konkurrenceklausulen. han gik med de andre i redning danmark for at forsøge at lave en fornuftig forretning med de andre. det var en mulighed for at komme videre. der er ingen forskel på at køre for falck i stedet for sos international. turene kommer op på skærmen, og de laver bare det, som fremgår på skærmen, der skal laves. - 62 - han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos internationals side, som han ville kunne gøre brug af fremadrettet. de modtog alene mere generelle oplysninger om re- sponstider mv. anne-marie willer molzen har forklaret blandt andet, at hun har været ejer af stationen i fredensborg i to år og arbejdet der siden 2003. hun overtog den fra sin eksmand i september 2015. hun har fem fastansatte medarbejdere og syv afløsere. hun har en enkelt egen kunde, som modsvarer cirka 3 % af omsætningen. hun har et autoværksted med to mekanikere un- der et andet cvr-nummer. hun ville ikke have kunnet overleve ved kun at køre for denne ene egne kunde. hun har løbende omkostninger på ca. 450 - 470.000 kr. om måneden. det var heller ikke en mulighed for hende at udvide aktiviteterne i de seks måneder. der er slet ikke plads til dette rent fysisk, og der er f.eks. kun to lifte. værkstedet genererer en årlig om- sætning på ca. 1,9 mio. kr., hvilket slet ikke er nok. der er ikke engang arbejde nok til, at hun selv kan få løn af firmaet. det var heller ikke aktuelt at udføre kørselsopgaver uden for eget kørselsområde. etable- ringsomkostningerne i københavnsområdet er meget høje, og hun ville skulle helt til det område for at opnå et tilstrækkelig stort kundegrundlag. alle chaufførerne kommer desuden fra fredensborg og omegn, hvilket også er en udfordring. hun har ingen kunder uden for sit kørselsområde. hun ville ikke vide, hvordan hun kunne skaffe nye kunder. hun er ikke sæl- ger, men yder af kundeservice. konsekvensen af et forbud ville være, at hun lukker ned inden for en måned. det ville også påvirke autoværkstedet, som også ville lukke, fordi der så kun ville være én virksomhed til at afholde samtlige faste omkostninger. hun var ikke en del af salget i 2012. hendes eksmand fik 2,8 mio. kr., som dækkede gæld mv. der er ikke mere tilbage, og hun har intet fået. - 63 - hun ville ikke acceptere forslaget til den forligsmæssige løsning fra sos international, idet denne efter hendes opfattelse ville medføre en umyndiggørelse af hende som selvstændigt erhvervsdrivende. jesper rasmussen fra sos international sagde direkte til hende, at hun var deres største pro- blem og ikke passede ind, fordi hun ikke selv kunne køre vejhjælp. hun ville have foretruk- ket at have modtaget denne oplysning, inden hun lagde en pæn sum penge for at købe stati- onen. hun ville også gå konkurs med begge firmaer, hvis hun overholdt konkurrenceklausulen. hendes deltagelse i redning danmark var således af hensyn til ren og skær overlevelse og for at redde arbejdspladser mv. hun har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos internationals side, som hun ville kunne gøre brug af fremadrettet. der tikkede bare ture ind på en skærm. pia anita elisabeth warberg frank har forklaret blandt andet, at hun ejer stationen i frederi- cia sammen med sine søskende. de har ejet den i familien i 35 år. de har 14 fastansatte med- arbejdere og syv afløsere. de udfører ikke andre aktiviteter end vejhjælp. de har en lille an- del af egne kunder svarende til cirka 10-15 % af omsætningen. hun så det ikke som en reali- stisk mulighed at drive virksomheden udelukkende med de få kunder. de har løbende omkostninger på ca. 6 - 800.000 kr. om måneden. de mistede telefonnumre mv., da samarbejdet ophørte. kunderne kunne derfor ikke ringe til dem, og de måtte begyn- de helt forfra. hun har ikke fantasi til at forestille sig, hvordan de skulle kunne udvide forretningen med andre aktiviteter, efter at de i 35 år udelukkende har beskæftiget sig med vejhjælp. det var heller ikke realistisk at etablere sig uden for eget kørselsområde. det ville være at starte fra scratch, og de har ingen kunder uden for deres kørselsområde. de skal nok 100 km. væk for at finde et nyt område, der ville være godt nok. det var ikke realistisk. - 64 - et forbud ville de kunne overleve, men det ville ikke forretningsmæssigt ansvarligt. det ville tære på deres egenkapital, som er bundet i materiel, bygninger og investeringer. de ville al- drig kunne tjene det hjem igen. det ville betyde, at medarbejderne skulle opsiges, og num- merpladerne skulle pilles af bilerne. de ville derfor overveje at lukke virksomheden ned. hun var med ved salget i 2012. pengene er alle i behold, men de er indbetalt på pensions- ordninger og dermed ikke tilgængelige. de valgte ikke at acceptere aftalen, som de fik tilbudt af sos international. det var ikke en realistisk mulighed at overholde konkurrenceklausulen, idet dette ville medføre et stort øko- nomisk tab for dem. hun gjorde sig ingen tanker om, hvilke konsekvenser konkurrenceklau- sulen indebar. hun opfattede det som en livstidskontrakt, medmindre de ikke opførte sig ordentligt. baggrunden for at gå med i redning danmark var, at de alene ikke havde volumen nok. der er ingen forskel på at køre for falck eller for sos international. hun har ikke modtaget kun- despecifikke oplysninger fra sos internationals side, som hun ville kunne gøre brug af frem- adrettet. det har hun svært ved at se, hvad skulle være. hun har heller ikke modtaget viden via samarbejdsudvalget, hvor der har været en del skiftende netværkschefer, og hvor der er påbegyndt mange ting, som er ophørt igen. det har været meget mere operationelt. de har ikke beregnet en pris for, hvad det præcist ville medføre af udgifter, hvis de begyndte at køre uden for eget kørselsområde. men de har dog beregnet, at det ikke ville være renta- belt. hun har ikke været inden over en beslutning om, at de ikke måtte se størrelsen af købesum- men. bo martin hansen har forklaret blandt andet, at han har ejet stationen i holbæk siden febru- ar 2005. han har fire fuldtidsmedarbejdere og to afløsere ansat. han har ingen andre aktivi- - 65 - teter end vejhjælp. egne kunder udgør omkring 2-3 % af omsætningen, og det ville han ikke kunne leve af. han har ifølge sin revisor løbende omkostninger med cirka 200.000 kr. om måneden. han har ikke kunnet finde andre aktiviteter at beskæftige sig med. det har for ham ikke væ- ret en realistisk mulighed at etablere sig uden for sit kørselsområde, for han har ingen kun- der derude. han kan ikke finde nye kunder på så kort tid. han ville skulle rykke sig til ros- kilde, som ligger 45 km. væk. der ville ikke være råd til at flytte, og medarbejderne ville også se det som et stort problem. de bor i dag 6 - 8 km. væk fra stationen. det var ikke realistisk for ham at overholde konkurrenceklausulen. et forbud vil han ikke overleve. det ville tage mellem et par uger til en måned, før han måtte se sig nødsaget til at lukke virksomheden ned. han har ikke nogen midler at tage af i øvrigt. han var med i salget i 2012. han tjente ikke noget ved salget. han fik noget ud, som gik til banken. der er intet tilbage. han sagde ikke ja sos internationals udkast til en forligsmæssig løsning, fordi sos interna- tional ville styre dem, og økonomisk ville han ikke kunne drive en forretning på det. han ville blandt andet blive nødt til at fyre sin hustru efter 12 års ansættelse. det ville også med- føre en lukning af virksomheden. redning danmark var hans eneste alternativ, og han gik med af nød for at skabe noget om- sætning. han mærker ingen forskel på at køre for falck henholdsvis sos international. han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos internationals side, som han ville kunne gøre brug af fremadrettet. han kørte også autohjælp inden alt dette. niels erik brogaard christensen har forklaret blandt andet, at han har ejet stationen i hor- sens sammen med sin søn lasse siden maj 2004. de har 15 medarbejdere. egne kunder udgør - 66 - cirka 0,5 % af deres samlede omsætning. de har ved siden af vejhjælp indtægter ved at leje biler ud svarende til 1 – 1,5 % af deres omsætning. langt størstedelen af omsætningen kom- mer således fra vejhjælp. de kunne ikke have overlevet seks måneder ved udelukkende at køre for egne kunder. dertil er omsætningen for lille og de månedlige omkostninger, som ifølge revisor er på cirka 400.000 kr., er for store. han kunne ikke udvide biludlejningsforretningen. der er en del firmaer i branchen, og de er ikke lykkedes så godt, så det var ikke en mulighed. det var også urealistisk at etablere sig uden for deres eget kørselsområde, idet de i så fald ville skulle flytte lokaliteter, skaffe nye kunder etc. de ville skulle køre 45-50 km. ud, og det ville medføre problemer i forhold til medarbejderne, som skal bo inden for byskiltet horsens. kun enkelte ville måske flytte med. de vil ikke overleve et forbud. de vil måske kunne klare sig i 1 - 2 måneder ved at sælge ud af deres værdier i form af bygning og biler, men hvis de sælger det, har de intet til at skabe omsætning og indtjening. de var med i salget i 2012. de tjente cirka et par mio. kr. og måske lidt mere. der er intet til- bage, idet pengene er gået til afdrag på gæld. de blev ikke tilbudt en ny aftale, da de blev opsagt. de fik heller ikke andre vilkår. de gik med i redning danmark, fordi de ikke selv kunne starte noget op med så kort varsel. det var også for at stå sammen og skabe et større kundegrundlag og være en del af noget landsdæk- kende. han mærker ingen forskel på at køre for falck henholdsvis sos international, udover at falcks skærm er en anelse mindre. han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos internationals side, som han ville kunne gøre brug af fremadrettet. svend damgaard høgh har forklaret blandt andet, at han har været ejer af stationen i kast- bjerg i ni år. han har to medarbejdere ansat. de har 6 - 8 egne kunder, som udgør cirka 3 % - 67 - af hans samlede omsætning. han har lidt salg af benzin og diesel samt vaskehal ved siden af. det udgør cirka 5 % af omsætningen. han ville ikke kunne overleve ved udelukkende at køre for egne kunder i de seks måneder. han har løbende omkostninger med ca. 200.000 kr. om måneden. der har heller ikke været råd til at udvide aktiviteterne. det var heller ikke realistisk at etablere sig uden for sit eget kørselsområde, idet han har en radius på 50 km. i forvejen. det hænger ikke sammen, og han har heller ikke midlerne, herunder til nye lokaler, nye medarbejdere etc. han vil ikke kunne overleve et forbud. virksomheden kører allerede nu på kanten. han kunne nok overleve et par måneder, men det ville medføre, at folk skulle fyres. han var med i salget i 2012, men han havde ingen aktier og modtog derfor heller ingen pen- ge. han sagde ikke ja til udkastet til aftale fra sos international, fordi de i så fald pludselig ingen rettigheder ville have og ingen garanterede ture. det var ikke en reel mulighed for ham, og sos international ville ikke forhandle noget af det. at gå med i redning danmark så han som en redning for ham. han mærker ingen forskel i hverdagen på at køre for falck i forhold til tidligere at køre for sos international. han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger, knowhow eller andet fra sos interna- tionals side, som han ville kunne gøre brug af fremadrettet. han kan ikke se, at han skulle have opnået nogen konkurrencefordel. poul christensen har forklaret bl.a., at han har ejet stationen i ringkøbing siden 2007. der er ud over ham selv en fastansat medarbejder og en medarbejder på deltid ansat på stationen. han har meget få egne kunder, som han udfører vejhjælp for, og han anslår, at dette udgør ca. 1 % af omsætningen. han har ikke aktiviteter ud over vejhjælp, som han har indtjening på. - 68 - han har løbende omkostninger på ca. 100.000 kr. om måneden, og den forligsmæssige løs- ning, der blev tilbudt fra sos, var ikke en mulighed for ham. han har ikke mulighed for at lave andre aktiviteter end vejhjælp, og han har heller ikke mu- lighed for at lave vejhjælp uden for sit kørselsområde. han har ca. 50 km ud til yderområ- derne, og han har ikke råd til at etablere en ny midlertidig station. han har ingen egne kun- der uden for sit kørselsområde, og det er heller ikke realistisk at flytte fast til en nabokom- mune. hans forretning vil ikke kunne overleve et forbud, og han vil gå konkurs med det samme. han har ingen midler at trække på og er også gået konkurs med sit taxaselskab. han havde ingen aktier og fik derfor ikke penge ud af salget i 2012. han gav 1,5 mio. kr. for sin station. han kunne ikke leve af aftalen, som sos tilbød ham, da han ikke var garanteret nogle ind- tægter, mens han selv skulle stå med alle de faste udgifter. det var distriktschefen i herning, der skulle disponere turene, som aldrig tidligere havde givet ham nogle ture. han var be- kymret for, at han kun ville få de dyre ture ud i yderområderne fra ham. han forsøgte ikke at forhandle aftalen, og det var heller ikke hans indtryk, at det var muligt at forhandle om aftalen. hvis han havde sagt ja til aftalen, ville hans søn heller ikke have haft mulighed for at læse til ambulanceredder i esbjerg. han spurgte direkte om dette og fik op- lyst, at sønnen ikke måtte arbejde for falck, da det er en konkurrent. han gik med i redning danmark for at få en indtægt, som han kunne leve af. det var den eneste mulighed, som han havde for at overleve med sin forretning. redning danmark har en aftale med falck, og det er ikke hans opfattelse, at der er forskel på at køre vejhjælp for falck eller sos. han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos, som han kan bruge fremadrettet. mike sørensen har forklaret bl.a., at han har ejet stationen i silkeborg siden 1997. der er ud over ham selv tre fastansatte medarbejdere på stationen, hvor han tidligere havde fem fast- - 69 - ansatte medarbejdere og ca. fem medarbejdere på deltid. han har meget få egne kunder, som han udfører vejhjælp for, og han anslår, at dette udgør ca. 5 % af omsætningen. han har her- udover et værksted, som udgør ca. 30 % af den totale omsætning. han har løbende omkostninger på ca. 300.000 kr. om måneden, og den forligsmæssige løs- ning tilbudt fra sos var ikke en mulighed for ham, da han ikke ville kunne leve af omsæt- ningen for egne kunder og værkstedet alene. han har ikke mulighed for at lave for at lave vejhjælp uden for sit kørselsområde, da der al- lerede er nabostationer der, og det vil være svært at komme ind på markedet. han ville for- mentlig heller ikke kunne få sine medarbejdere til at flytte med. hvis han havde skullet overholde konkurrenceklausulen i seks måneder, ville han være gået konkurs og have mistet sit hus. hans forretning vil ikke kunne overleve et forbud, og han vil gå konkurs hurtigt. han har ingen midler at trække på, da han har haft nogle hårde år. de penge, han fik fra handlen med sos, blev brugt til at nedbringe kassekreditten. han kunne ikke leve af aftalen, som sos tilbød ham, da der ikke var nogen omsætningsga- ranti, mens han selv skulle stå med alle de faste udgifter. den station der skulle disponere turene, var en af de stationer, der aldrig gav noget fra sig. han kunne derfor ikke se for sig, at det ville komme til at fungere. han gik med i redning danmark for at få en indtægt, som han kunne leve af. det var den eneste mulighed, som han havde for at overleve med sin forretning. det er ikke hans opfat- telse, at der er forskel på at køre vejhjælp for falck eller sos. han har ikke modtaget kunde- specifikke oplysninger fra sos, som han kan bruge fremadrettet. knud klinge har forklaret bl.a., at han har ejet stationen i slagelse i 20 år, ligesom han har været med til at etablere dansk autohjælp. der er ud over ham selv seks fastansatte medar- - 70 - bejdere og fem medarbejdere ansat på deltid på stationen. han har ingen egne kunder og har ingen andre indtægter end autohjælp. han har ikke mulighed for at lave andre aktiviteter end vejhjælp. han har arbejdet hermed i 35 år og kan ikke se andre muligheder for at skabe omsætning. han har omkostninger på sta- tionen for ca. 300.000 kr. om måneden. det er ikke muligt for ham at lave vejhjælp uden for sit kørselsområde. han bor ved statio- nen, og det er urealistisk at sælge huset og flytte uden for området inden for seks måneder, hvilket han heller ikke har råd til. medarbejderne ville ligeledes ikke flytte med, ligesom det tager nogle år at få en ny station til at være rentabel. hans forretning vil ikke kunne overleve et forbud, og han vil ende med en konkurs og miste sit hus. han har allerede på nuværende tidspunkt en negativ kassekredit. de penge, han fik fra handlen med sos, blev brugt til at afvikle gæld og investere i nye køretøjer. han er ikke blevet tilbudt en aftale om at fortsætte hos sos. han fik sammen med fem andre at vide, at han ikke længere var velkommen i sos, men han har aldrig fået en begrundelse for det. han har set sos-medarbejdere i sit område, ligesom en af hans medarbejdere blev ansat hos sos, inden aftalen var ophørt. han fik i opsigelsesperioden heller ikke den sædvanlige op- gave med at dække storebæltsbroen i ferien, selv om han havde sat folk af hertil. han gik med i redning danmark for at få en indtægt, som han kunne leve af. det var den eneste mulighed, som han havde for at overleve med sin forretning. det er ikke hans opfat- telse, at der er forskel på at køre vejhjælp for falck eller sos. han har ikke modtaget kunde- specifikke oplysninger fra sos, som han kan bruge fremadrettet. han har ikke deltaget i nogle særlige kurser for sos-medarbejdere. han har været på amu- kurser, hvor også konkurrenter kunne deltage. - 71 - per brandt nielsen har forklaret bl.a., at han har ejet stationen i svendborg i 30 år. der er ud over ham selv seks fastansatte medarbejdere på stationen. han har ca. 20 egne kunder, der udgør en mindre del af omsætningen. han har ikke aktiviteter ud over vejhjælp, som han har indtjening på. han har løbende omkostninger på ca. 250.000 kr. om måneden. omsætningen på egne kun- der ville knap dække 10 % heraf om måneden. han har ikke mulighed for at lave andre akti- viteter end vejhjælp, og han har heller ikke mulighed for at lave vejhjælp uden for sit kør- selsområde. han ville skulle rykke sig ca. 25 km. for at opstarte en ny station, hvilket han ik- ke har penge til, ligesom det ville give problemer i forhold til hans medarbejdere. hans forretning vil ikke kunne overleve et forbud. han har ingen midler at trække på. han har ingen penge tilbage fra salget i 2012. han brugte pengene til betaling af bl.a. biler. aftalen fra sos var så dårlig, at han ikke turde acceptere den. han ville skulle kautionere privat og stille bankgaranti, samtidig med at han ikke var garanteret nogle indtægter. han mener derudover, at der var problemer med distriktsstrukturen i aftalen. han gik med i redning danmark for at få en omsætning til sin forretning, og det var den eneste mulighed, som han havde for overlevelse. det er ikke hans opfattelse, at der er forskel på at køre vejhjælp for falck eller sos. han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos, som han kan bruge fremadrettet. peter hyllested har forklaret bl.a., at han har ejet stationen i vamdrup i 10 år. der er ud over ham selv fire fastansatte medarbejdere. han har meget få egne kunder, som han udfører vejhjælp for, og han anslår, at dette udgør ca. 2 % af omsætningen. han har ikke aktiviteter ud over vejhjælp, som han har indtjening på. han har løbende omkostninger på ca. 150.000 kr. om måneden, og den forligsmæssige løs- ning tilbudt fra sos var ikke en mulighed for ham. - 72 - han har ikke realistisk mulighed for at lave andre aktiviteter end vejhjælp, og han har heller ikke mulighed for at opstarte vejhjælp uden for sit kørselsområde. han ville skulle flytte ca. 30 km og starte forfra med at finde nye kunder og opbygge relationer. han ville måske have penge til at etablere en ny station, men han ville så ikke have penge til driften. hans forretning ville i længden ikke kunne overleve et forbud, og han ville være nødt til at fyre alle medarbejderne. han var med i salget i 2012, men han havde ikke så mange aktier. han mener, at han fik ca. 30.000 kr. han kunne ikke leve af aftalen, som sos tilbød ham, da han ikke var garanteret nogle ind- tægter, mens han selv skulle stå med alle de faste udgifter, ligesom distriktschefen skulle be- stemme hans indkøb af biler. han kunne slet ikke se, hvordan han skulle lave en forretning ud af det. sos etablerede en station i hans område i opsigelsesperioden. der blev annonceret herom i avisen, ligesom borgmesteren i maj 2017 var ude at indvie den. det blev skrevet i ugeaviser- ne, at hans selskab ikke var der længere. han har dog ikke viden om, at sos skulle have fo- retaget sig noget egentligt kørselsmæssigt i hans område i opsigelsesperioden. han gik med i redning danmark for at få en indtægt, som han kunne leve af. det var den eneste mulighed, som han havde for at overleve med sin forretning. det er ikke hans opfat- telse, at der er forskel på at køre vejhjælp for falck eller sos. han har ikke modtaget kunde- specifikke oplysninger fra sos, som han kan bruge fremadrettet. han har ikke deltaget i nogle særlige sos-kurser, men han har været på forskellige kurser, hvor konkurrenterne også deltog. flemming valdemar nielsen har forklaret bl.a., at han har ejet stationen i viborg siden 1999 og stationen i skive siden 2006. der er ud over ham selv seks fastansatte medarbejdere og tre afløsere fordelt på de to stationer. han har 4-5 egne kunder, som han udfører vejhjælp for, og - 73 - omsætningen herfor er på 50-100.000 kr. om året. han udlejer en lejlighed, som han købte for pengene fra salget til sos, men han har ikke aktiviteter herudover, som han har indtjening på. han har løbende omkostninger på ca. 250-300.000 kr. om måneden, og den forligsmæssige løsning tilbudt fra sos var ikke en mulighed for ham. han har ikke realistisk mulighed for at lave andre aktiviteter end vejhjælp. han har otte last- biler i garagen, og det er vejhjælp, som han beskæftiget sig med gennem mange år. det ville ikke kunne lade sig gøre for ham at flytte uden for sit kørselsområde, da han ikke ville kunne få nogle kunder der. hans forretning ville i længden ikke kunne overleve et forbud, og han ville gå konkurs inden for en måned. han kunne ikke leve af aftalen, som sos tilbød ham, da han ikke var garanteret nogle ind- tægter, mens han selv skulle stå med alle de faste udgifter og en masse forpligtelser. han havde på grund af egne og kollegers oplevelser med distriktschefen i herning – som skulle administrere turene – derudover ikke tiltro til, at han ville få tilstrækkelig omsætning. der var den 19. februar 2017 en stor artikel i lokalavisen om, hvem der skulle overtage auto- hjælpen. det fremgik heraf, at der allerede var biler klar. både han selv og kolleger har der- udover konstateret, at sos har kørt i hans område i opsigelsesperioden, hvilket han også har taget billeder af. han fulgte ikke op herpå med advokat, da det blev for dyrt. han gik med i redning danmark for at få en indtægt, som han kunne leve af. det var den eneste mulighed, som han umiddelbart havde for overlevelse. det er ikke hans opfattelse, at der er forskel på at køre vejhjælp for falck eller sos. han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos, som han kan bruge fremadrettet. - 74 - han har ikke deltaget i nogle særlige sos-kurser, men han har været på forskellige kurser, hvor konkurrenterne også deltog. kenneth støvring har forklaret bl.a., at han har ejet stationen i aars siden 2014, og han var dermed ikke med i salget til sos. der er ud over ham selv fire fastansatte medarbejdere på stationen. han har ca. 100 egne landbrugskunder, der udgør omkring 20 % af omsætningen. han har ikke aktiviteter herudover, som han har indtjening på. han har løbende omkostninger på ca. 200.000 kr. om måneden, og hans forretning ville ikke kunne klare sig alene med landbrugskunderne. han ville skulle 45 km væk for at komme ud af området, og det ville ikke give mening for hverken ham eller medarbejderne. hans forretning ville i længden ikke kunne overleve et forbud, og han ville gå konkurs inden for et par måneder og hermed også miste landbrugskunderne. han kunne ikke leve af aftalen, som sos tilbød ham, da han ikke var garanteret nogle ind- tægter, ligesom han skulle afhænde sine egne landbrugskunder og i øvrigt selv stå med alle de faste udgifter. han har dernæst ingen tillid til den distriktschef, der skulle stå for forde- lingen af turene. sos var etableret i hans område og havde annonceret samt ansat medarbejdere i opsigelses- perioden og var således helt klar til drift, da aftalen udløb. han gik med i redning danmark, da det var den eneste mulighed, som han så for overlevel- se. det er ikke hans opfattelse, at der er forskel på at køre vejhjælp for falck eller sos. han har ikke modtaget kundespecifikke oplysninger fra sos, som han kan bruge fremadrettet. han har primært været på de lovpligtige kurser, mens han var hos sos. han har ikke delta- get i nogle særlige sos-kurser. han har også været på forskellige ikke-lovpligtige amu- kurser, hvor alle kunne deltage. - 75 - parternes synspunkter for sos dah er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdoku- mentet af 7. september 2017, hvoraf fremgår bl.a.: ”… 4. anbringender 4.1 påstanden er tilstrækkelig klar 4.1.1 sos dah gør gældende, at påstanden er tilstrækkelig klar. 4.1.2 påstanden foreskriver således med den fornødne klarhed, hvilke handlinger, der – generelt såvel som konkret i forhold til aktiviteter i redning danmark regi – er omfat- tet af forbuddet. 4.1.3 i øvrigt bemærkes blot, at stationerne ikke ses nærmere at have underbygget anbrin- gendet om, at påstanden er ”for upræcis og savner klarhed”, jf. duplikkens afsnit 3.1 (ekstrakten side 92). 4.2 betingelserne for at meddele forbud er opfyldt generelt 4.2.1 sos dah gør gældende, at retsplejelovens betingelser for at meddele forbud er op- fyldt. 4.2.2 det fremgår af retsplejelovens § 413, at et forbud kan meddeles, hvis sos dah godt- gør eller sandsynliggør, (
6. i)at sos dah har den ret, der søges beskyttet ved forbud- det, (
7. ii)at stationernes adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, og (iii) at sos dahs ret til at opnå sin ret vil forspildes, hvis sos dah henvises til at afvente tvi- stens retlige afgørelse. 4.2.3 dernæst fremgår det af retsplejelovens § 414, (
8. iv)at et forbud endvidere forudsætter, at lovens almindelige regler om straf og erstatning ikke yder sos dah et tilstrække- ligt værn, og (
9. v)at et forbud i øvrigt vurderes ikke at stå i et åbenbart misforhold til den skade eller ulempe, som det vil påføre stationerne. 4.2.4 førend de nævnte fem betingelser nærmere behandles er det relevant at fremhæve, at det som nævnt er tilstrækkeligt, at sos dah sandsynliggør, at de i § 413 opremsede betingelser er opfyldt. 4.2.5 der gælder således et lempet beviskrav. årsagen hertil er navnlig, at et krav om, at sos dah under forbudssagen fuldt ud skulle godtgøre, at selskabet har ret til at kræ- ve konkurrenceklausulen overholdt ”ville berøve forbuddet dets effektivitet som retsmiddel mod truende retskrænkelser”, jf. forarbejderne til § 413 (sos dahs mat. saml. side 24). - 76 - 4.2.6 med andre ord: et forbud har karakter af et foreløbigt retsmiddel, der skal gøre det muligt effektivt at gribe ind over for formodede retskrænkelser, hvorfor det kan ned- lægges blot det er sandsynliggjort, at sos dah har den påståede ret. ad (i): sos dahs ret til at kræve konkurrenceklausulen overholdt 4.2.7 der ses at være enighed om, at konkurrenceklausulen aftale- og obligationsretligt er gyldig. 4.2.8 det følger heraf, at stationernes opstart af konkurrerende virksomhed straks efter samarbejdsaftalernes ophør som udgangspunkt krænker sos dahs ret. 4.2.9 spørgsmålet er dog, om konkurrenceklausulen – som hævdet af stationerne – er i strid med det konkurrenceretlige forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og dermed konkurrenceretligt er ugyldig. 4.2.10 bevisbyrden herfor påhviler stationerne, jf. levinsen: konkurrenceloven med kom- mentarer (sos dahs mat. saml. side 247). 4.2.11 sos dah gør gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet og at det tværtimod må lægges til grund, at konkurrenceklausulen er i overensstemmelse med konkurrence- retten. 4.2.12 til støtte herfor henvises til følgende forhold: konkurrenceklausulen er konkurrenceretligt gyldig 4.2.13 der består ingen formodning for, at post-term konkurrenceklausuler begrænser kon- kurrencen i strid med forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. faull & nikpay: the eu law of competition (sos dahs mat. saml. side 214). 4.2.14 praksis viser tværtimod, at post-term konkurrenceklausuler som udgangspunkt ikke begrænser konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6/traktatens artikel 101, hvor der – som i det foreliggende tilfælde – er tale om, at klausulen skal beskytte et koncepts sammenhængskraft og overdraget knowhow, jf. kommissionens beslutning af 17. december 1986 (pronuptia), kommissionens beslutning af 17. december 1986 (yves rocher) og kommissionens beslutning af 14. november 1988 (servicemaster), (sos dahs mat. saml. side 141-149, side 151-161 og side 163-167) 4.2.15 det er i den forbindelse ikke afgørende, at de netop nævnte afgørelser vedrører tradi- tionelle franchise forhold, mens der i denne sag er tale om et franchiselignede forhold, hvor salget – i modsætning til i traditionelle franchiseforhold – varetages af sos dah, og hvor forholdet mellem sos dah og stationerne derfor kan karakteriseres som et underleverandørforhold. det, der konkurrenceretligt betragtet er afgørende, er såle- des, at sos dah-samarbejdet har karakter af et kædesamarbejde, hvori kædedelta- gerne – som i traditionelle franchise forhold – får adgang til et koncept og knowhow opbygget i kæden, der efterfølgende vil kunne udnyttes kommercielt til skade for sos dah og de tilbageværende kædemedlemmer. 4.2.16 det bemærkes i øvrigt, at det er irrelevant for bedømmelsen af konkurrenceklausulen, at der i forbindelse med virksomhedsoverdragelser sædvanligvis alene accepteres klausuler på op til 3 års varighed, idet konkurrenceklausulen relaterer sig til samar- - 77 - bejdsaftalen og ikke til overdragelsen af dah i 2012, og idet det er fast antaget, at det i et kædesamarbejde såsom sos dah-samarbejdet, er konkurrenceretligt helt upro- blematisk at stille krav om, at kædemedlemmerne ikke deltager i nogen som helst form for konkurrerende virksomhed i kædesamarbejdets løbetid, jf. konkurrence- og forbrugerstyrelsens vejledning til frivillige kæder (sos dahs mat. saml. side 67-68). 4.2.17 der foreligger beskyttelsesværdig knowhow, selvom de enkelte delelementer af den viden, som stationerne får indblik i via samarbejdsaftalen, ikke er ”hemmelig” i sig selv, idet den beskyttede viden konkret består i en værdifuld samling af teknisk, kommerciel, administrativ og finansiel viden, der muliggør udrulning af et samlet for- retningskoncept, jf. tilsvarende den franske sag fra cour d’appel de paris (sos dahs mat. saml. side 131-140 i, og den korte omtale af heraf på side 249 i sos dahs mat. saml.) 4.2.18 der henvises i denne forbindelse også til high court of justice dom af 7. juli 2010 (sos dahs mat. saml., side 107-129), hvori mr. justice briggs i sin konkurrenceretlige ana- lyse af en post-term konkurrenceklausul af et års varighed når frem til, at klausulen slet ikke er omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, idet ”taken as a whole, the know-how and assistance provided by a franchisor to a franchisee … is of an extent and type likely to turn that franchisee … into an effective competitior of the franchisor..” (sos dahs mat. saml. side 122, pkt. 59). 4.2.19 de sagsøgte stationer har via sos dah-samarbejdet modtaget en sådan knowhow. 4.2.20 for det første har stationernes deltagelse i sos dah samarbejdet således medført, at de er blevet mere effektive konkurrenter til sos dah-kæden end hvad der ville have været tilfældet, hvis de ikke havde været med i kæden og derfor ikke havde haft ad- gang til al den i kæden kumulerede viden, jf. mr. justice briggs ræsonnement gengivet lige ovenfor. 4.2.21 for det andet – og mere konkret – er det dokumenteret, at de sagsøgte stationer har modtaget en betydelig mængde knowhow via samarbejdet. der henvises til replik- kens side 12-14 (ekstrakten side 70-72), bilag a (ekstrakten side 331-391) og bilag 62-66 (ekstrakten side 237-330, side 491-501, side 137-149, side 435-444 og side 445-489) 4.2.22 for det tredje har stationerne selv udtrykkeligt anerkendt at have modtaget ”en bety- delig, væsentlig og identificerbar knowhow vedrørende konceptet, kvalitetsmanua- len, udstedte vejledninger og dahs virksomhed i øvrigt”, jf. samarbejdsaftalernes pkt. 3.5, bilag 27 (ekstrakten side 208). 4.2.23 de sagsøgte stationer kan ved straks at fortsætte vejhjælpsassistance-virksomheden fra samme geografiske område som hidtil svække sos dah-kæden og dennes sam- menhængskraft ved (
10. i)at udnytte den tekniske, kommercielle, administrative og fi- nansielle knowhow, som de har haft brugsret til som medlemmer af sos dah- kæden, (
11. ii)at forhindre sos dah i, at de stationer, der overtager rollen som sos dah-stationer i de respektive lokalområder, får en kort periode (6 måneder) til at etablere sig som det nye ”sos dah ansigt”, og (iii) at udnytte den position, som de via sos dah-kæden/konceptet har opnået i deres kontraktmæssigt tildelte geografi- ske område til straks at ”angribe” lokale repræsentanter for sos dahs landsdækken- de kunder (lokale bilforhandlere, forsikringsselskabernes lokalafdelinger mv.) for den - 78 - vej rundt at påvirke sos dahs landsdækkende kunder til at indgå aftale med en konkurrent til sos dah, konkret rd eller falck. 4.2.24 med henvisning hertil – og med henvisning til, at konkurrenceklausulen ikke udeluk- ker de sagsøgte stationer i at konkurrere, men derimod blot på proportional vis for- hindrer dem i at fortsætte, som om intet var hændt, jf. nærmere nedenfor – kan det konkluderes, at konkurrenceklausulen slet ikke er omfattet af forbuddet mod konkur- rencebegrænsende aftaler. den omstændighed, at klausulen – som enhver anden geo- grafisk begrænset konkurrenceklausul – i en vis forstand kan siges at være udtryk for en ”markedsdelingsaftale”, ændrer ikke herved. 4.2.25 i alle tilfælde kan det alene komme på tale at gribe ind over for konkurrenceklausulen, såfremt det anses for godtgjort eller sandsynliggjort, at klausulen vil have en mærkbar konkurrencebegrænsende virkning på markedet som sådant, jf. levinsen: konkurren- celoven med kommentarer (sos dahs mat. saml. side 233-244). en ulem- pe/skadevirkning for den enkelte station er modsat isoleret betragtet uden konkurren- ceretlig relevans. 4.2.26 for at en mærkbar konkurrencebegrænsende virkning konkret kan foreligge, skal det godtgøres/sandsynliggøres, at klausulen ikke blot vil have den tilsigtede konsekvens, nemlig at stationerne afskæres fra at starte konkurrerende virksomhed i deres tidlige- re eneretsområder i 6 måneder. i tillæg hertil skal det således godtgø- res/sandsynliggøres, at klausulen mærkbart vil påvirke markedet ved at forhindre, at en ny konkurrerende vejhjælpskæde etableres i danmark. 4.2.27 stationerne har på ingen måde sandsynliggjort, endsige godtgjort, at det er tilfældet. 4.2.28 der henvises i denne forbindelse til, at det ikke er underbygget, at klausulen sandsyn- ligvis vil føre til, at stationerne vil gå konkurs, og at det tværtimod har formodningen for sig, at stationerne vil kunne efterleve klausulen uden at lide betydelig økonomisk nød. 4.2.29 det bemærkes, at stationerne på ingen måde har behøvet at ”ligge stille”, idet de kun- ne have valgt at acceptere sos dahs tilbud om at betjene egne vejhjælpskunder i de 6 måneder jf. bilag 50 (ekstrakten side 531), og eksempelvis i tillæg hertil have oppriori- teret anden værkstedsrelateret virksomhed i de 6 måneder. det er i denne forbindelse af relevans, at sos dah er bekendt med, at hovedparten af stationerne allerede dri- ver anden værkstedsrelateret virksomhed, der ikke er omfattet af konkurrenceklausu- len, ved siden af vejhjælpsvirksomheden, herunder autohandel, autoværksted, taxa- drift, patientkørsel, og maskintransport. 4.2.30 alternativt kunne stationerne have valgt i stedet at flytte ud af det kontraktmæssige område, som de har haft i sos dah samarbejdet, og starte konkurrerende virksom- hed op dag 1. 4.2.31 muligheden for at flytte ud af sos dah-kontraktområdet er ikke blot en illusion, idet konkurrenceklausulen ikke forhindrer, at stationerne medtager køretøjer og medar- bejdere, og idet ”flytteomkostningen” for den enkelte station derfor alene ses at bestå i køb/leje af garage i en ”nabokommune”. der henvises i denne forbindelse til et kort over danmark, der viser stationernes respektive kontraktområder, jf. bilag 68 (eks- - 79 - trakten side 691). det fremgår således deraf, at stationerne typisk skal flytte ca. 15-30 km for at komme ud af kontraktområdet og dermed frit kunne starte konkurrerende virksomhed dag 1. at stationerne ikke har en eksisterende kundekreds uden for kør- selsområdet er uden betydning (da de ved at acceptere sos dahs forslag kunne have fortsat med at betjene de lokale kunder i deres hidtidige område), og de kunne, ved at have flyttet ud af området, frit indgå aftaler med regionale eller endda landsdækken- de kunder. 4.2.32 realiteten er, at stationerne har ønsket at ”få i pose og sæk” ved dels at tage sig godt betalt for at sælge dansk autohjælp og samtidig nyde godt af fortsat at drive virk- somhed i sos dah kæden, dels – for egen vindings skyld – at smyge sig uden om de kontraktretlige forpligtelser, som de har accepteret. 4.2.33 for det tilfælde, at sø- og handelsretten måtte finde, at stationerne har løftet bevis- byrden for, at konkurrenceklausulen udgør en overtrædelse af konkurrencelovens § 6, kan klausulen undtages efter konkurrencelovens § 8. konkurrenceretten er tilbageholdende med at gribe ind over for den interne regulering af vilkår i kædesamarbejder 4.2.34 sos dah-samarbejdet er en vertikalt styret kæde, der er omfattet af konkurrence- og forbrugerstyrelsens rapport og vejledning til frivillige kæder (sos dahs mat. saml. side 33-76). 4.2.35 konkurrence- og forbrugerstyrelsen har generelt fastslået, at en kæde har betydelige muligheder for at binde kædemedlemmerne i det interne samarbejde, og at ”eventuel- le problemer ved sådanne indbyrdes forpligtelser ... sjældent [udgør] et problem i for- hold til konkurrenceloven og ... typisk [vil] skulle løses via det forenings- eller aftale- retlige system”, jf. vejledningen til frivillige kæder (sos dahs mat. saml. side 64). 4.2.36 baggrunden herfor er, at det for så vidt angår kædesamarbejder generelt accepteres, at det er nødvendigt at begrænse kædemedlemmernes adgang til frit at konkurrere med hinanden (den såkaldte intrabrand konkurrence), for derved at styrke kædernes re- spektive sammenhængskraft til gavn for konkurrencen mellem kæderne (den såkaldte interbrand konkurrence), jf. pressemeddelelsen udsendt i forbindelse med vedtagel- sen af vejledningen til frivillige kæder (sos dahs mat. saml. side 59). 4.2.37 det har med henvisning hertil formodningen imod sig, at konkurrenceklausulen, der netop begrænser kædemedlemmernes/stationernes adgang til frit at konkurrere for derved at styrke sos dahs kædens konkurrencekraft i forhold til de øvrige kæder på markedet, skal underkendes med afsæt i en konkurrenceretlig argumentation. parterne overvejede oprindeligt nøje, om konkurrenceklausulen var gyldig efter konkurrence- reglerne og nåede frem til, at det var tilfældet 4.2.38 som anført i afsnit 2 ovenfor tillagde parterne det oprindeligt stor vægt, at konkurren- ceklausulen var i overensstemmelse med konkurrenceretten, hvorfor den blev vurde- ret og ”godkendt” af konkurrenceretsadvokater fra gorrissen federspiel (for dah/stationerne) og lett (for sos). 4.2.39 denne oprindelige enighed blandt parterne og konkurrenceretsadvokaterne fra gor- rissen federspiel og lett understøtter, at sos dah må anses for i det mindste at have - 80 - sandsynliggjort, at konkurrenceklausulen er i overensstemmelse med konkurrenceret- ten. ad (ii): stationernes adfærd nødvendiggør forbuddet 4.2.40 de sagsøgte stationer har klart tilkendegivet og vist, at de finder, at konkurrenceklau- sulen er ugyldig, hvorfor de er startet med at drive virksomhed i strid med klausulen. 4.2.41 det er med andre ord godtgjort, at stationerne foretager de handlinger, som søges for- budt, hvorfor deres adfærd nødvendiggør forbuddet. ad (iii) og (iv): sos dahs ret vil forspildes, hvis forbuddet ikke nedlægges og lovens al- mindelige regler om straf og erstatning udgør ikke et tilstrækkeligt værn 4.2.42 sos dahs ret vil forspildes, hvis forbuddet ikke nedlægges, da det i så fald vil være umuligt at gribe ind over for stationernes retsstridige adfærd i post-term konkurren- ceklausulens løbetid. 4.2.43 sos dah har endvidere ikke udvist retsfortabende passivitet. 4.2.44 hvis et forbud ikke nedlægges, må det antages dels at påføre sos dah direkte skade i de berørte kontraktområder, dels skabe en stor usikkerhed blandt de tilbageværende kædemedlemmer i relation til kædens styrke og sammenhængskraft. lovens alminde- lige regler om erstatning vil ikke udgøre et tilstrækkeligt værn heroverfor, jf. tilsva- rende u.1997.1297 ø (sos dahs mat. saml. side 103-106). ad (v): et forbud står ikke i et åbenbart misforhold til den skade eller ulempe, som det vil påføre stationerne 4.2.45 et forbud vil ikke stå i åbenbart misforhold til den skade eller ulempe, som det vil på- føre stationerne. 4.2.46 forbuddet vil maksimalt kunne betyde, at stationerne i ca. 3 ½ måned, nemlig fra me- dio oktober 2017 frem til primo februar 2018, forbydes at drive vejhjælpsvirksomhed i de kørselsområder, som de har kørt i som sos dah-kædemedlemmer. modsat er der intet til hinder for, at de driver anden virksomhed i de pågældende områder og/eller driver vejhjælpsvirksomhed fra en adresse beliggende uden for kørselsområderne. 4.3 sikkerhedsstillelse 4.3.1 sos dah gør gældende, at der ikke er belæg for at stille krav om sikkerhed, jf. rets- plejelovens § 415, idet sos dahs har godtgjort sit kravs berettigelse. 4.3.2 for det tilfælde, at kravets berettigelse alene findes at være sandsynliggjort, gør sos dah gældende, at stationerne ikke på nogen måde har sandsynliggjort, endsige søgt at dokumentere, at de vil lide et beskyttelsesværdigt tab ved nedlæggelse af et forbud. 4.4 duplikken indeholder et nyt standpunkt om, at et eventuelt forbud bør betinges af en væsentlig sikkerhedsstillelse, der som et minimum bør udgøre 8 mio. kr. for hvert måned forbuddet måtte gælde, jf. duplikkens afsnit 4 (ekstrakten side 95). 4.5 standpunktet er ikke nærmere underbygget med beregninger eller lignende, idet det blot anføres: ”af hensyn til konkurrenceforholdet mellem stationerne og sos dah og - 81 - risikoen forbundet med udveksling af konkurrentfølsomme oplysninger er det ikke muligt for stationerne nærmere at oplyse om de beregninger, der ligger til grund for opgørelsen af det tab, som et midlertidigt forbud vil påføre stationerne”. 4.6 hvis sø- og handelsretten finder, at sos dah alene har sandsynliggjort sit kravs be- rettigelse, gør sos dah subsidiært gældende, at sikkerhedsstillelsen skal sikre statio- nernes erstatningskrav for det tilfælde, at forbuddet måtte vise sig at være ulovligt, at det derfor må kræves, at stationerne for at få medhold dokumenterer, at de vil lide et tab på minimum 8 mio. kr. om måneden, hvis forbuddet nedlægges, at stationerne på ingen måde har dokumenteret, at de vil lide et sådant tab, og at en eventuel sikker- hedsstillelse derfor skal fastsættes skønsmæssigt til et væsentligt lavere beløb, jf. til- svarende u.1997.1297ø (sos dahs mat. saml. side 103-106). 4.7 sos dah gør i tilknytning hertil videre gældende, at stationerne ikke kan undslå sig at dokumentere et påstået tab med henvisning til, at en sådan dokumentation vil ud- gøre konkurrentfølsomme oplysninger. stationerne må enten vælge at føre et bevis for det påståede tab eller acceptere at det fremstår helt udokumenteret. …” for stationerne er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdoku- mentet af 7. september 2017, hvoraf fremgår bl.a.: 2 anbringender 2.1 ad stationernes principale afvisningspåstand det gøres til støtte for den principale afvisningspåstand gældende, at den nedlagte påstand er for upræcis og savner klarhed. en forbudspåstand skal rette sig mod "bestemte handlinger", jf. retsplejelovens § 411, stk. 1. dette indebærer, at der ikke må være tvivl om præcis hvilke handlinger, der søges forbud mod henset til de meget alvorlige konsekvenser, som en overtrædelse af et eventuelt forbud vil have for de enkelte stationer. påstandens formulering skaber - trods sos dah's præcisering af påstanden – fortsat uklar- hed om, hvornår stationerne risikerer at overtræde et eventuelt forbud. da påstanden såle- des fortsat omfatter upræcise og uklare handlinger, kan der ikke ske pådømmelse i overens- stemmelse med den nedlagte påstand, hvorfor der bør gives medhold i stationernes princi- pale påstand om afvisning. 2.2 ad stationernes subsidiære frifindelsespåstand det gøres til støtte for den subsidiære påstand gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 413 for nedlæggelse af forbud ikke er opfyldt. 2.2.1 gyldigheden af sos dah's ret det er en betingelse for nedlæggelse af forbud efter retsplejelovens § 413, nr. 1, at det sand- synliggøres, at sos dah har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet, og at denne ret krænkes. - 82 - det gøres gældende, at det forhold, at der mellem sos dah og de enkelte sagsøgte stationer er aftalt en post-term konkurrenceklausul, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at danne grund- lag for nedlæggelse af forbud. dette understøttes af u.2016.301 sh (stationernes suppleren- de materialesamling ("ms") s. 44), hvor sø- og handelsretten udtalte, at: "overtrædelse af kontraktretlige forpligtelser ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at danne grundlag for nedlæggelse af et midlertidigt forbud." et midlertidigt forbud forudsætter, at den ret, sos dah søger beskyttet ved forbuddet, er gyldig og kan håndhæves. hvis den ret, sos dah søger beskyttet, er retsstridig, kan de handlinger, som der ønskes forbud mod, ikke være retsstridige, og betingelserne for et for- bud er i så fald ikke opfyldt. det gøres gældende, at den post-term konkurrenceklausul, sos dah søger beskyttet ved forbuddet, er ugyldig og derfor ikke kan håndhæves, jf. nærmere pkt. 2.2.1.1 - 2.2.1.2 neden- for, og at betingelserne for nedlæggelse af forbud derfor ikke er opfyldt. 2.2.1.1 vidtgående beskyttelse af sos internationals investering sos dah henviser som støtte for gyldigheden af post-term konkurrenceklausulen til, at de sagsøgte stationer som led i sos internationals køb af dansk autohjælp i 2012 har modtaget en betydelig betaling som kompensation for at påtage sig konkurrenceklausulen. det afvises, at betalingen skulle være en kompensation for den konkurrenceklausul, statio- nerne påtog sig i forbindelse med salget i 2012. konkurrenceklausulen pålægges alle statio- ner, der tilknyttes sos dah, uanset om de er blandt de stationer, der solgte deres forretning til sos international i 2012, eller de er kommet til sidenhen. det gælder således også i forhold til de stationer, hvor der er sket et ejerskifte siden 2012, jf. bilag 39-41 (ekstraktens s. 395 ff., s.425 ff. og s. 401 ff.). selvom disse nye ejere ikke var omfat- tet af transaktionen, blev de i forbindelse med ejerskiftet underlagt samme konkurrence- klausul som de tidligere ejere. den nye samarbejdsaftale, som størstedelen af de sagsøgte stationer blev tilbudt i forbindelse med sos dah's opsigelse af samarbejdsaftalerne i janu- ar/februar 2016 i forbindelse med omstruktureringen af sos dah, indeholder ligeledes en tilsvarende (om end skærpet) konkurrenceklausul, jf. bilag b (ekstraktens s. 103). sos international overtog ved købet af dansk autohjælp en betydelig aktør og markedspo- sition, som stationerne havde været med til at opbygge gennem mere end 30 år, og sos in- ternational blev med egne ord "med ét slag store i danmark", jf. bilag g (ekstraktens s. 163). sos international sikrede sig endvidere ved indgåelsen af samarbejdsaftalerne med de en- kelte stationer (de tidligere indirekte aktionærer i dansk autohjælp), jf. eksempel herpå i bi- lag 27 (ekstraktens s. 203), endvidere adgang til et landsdækkende net af stationer, som skul- le udføre vejhjælpsassistance for sos dah i underentreprise, hvilket gav sos international mulighed for at forankre og styrke den erhvervede markedsposition, idet aftalens bestem- melser om uopsigelighed og opsigelsesvarsel bandt stationerne til sos dah i minimum 4 år og op til 5 år afhængig af tidspunktet for en eventuel opsigelse, jf. aftalens pkt. 27.1 og pkt. 27.2. i tillæg hertil har sos dah været beskyttet mod reel konkurrence fra stationerne i afta- leperioden, jf. aftalens pkt. 24. det gøres på den baggrund gældende, at det behov, sos international havde for at beskytte sin investering, er imødekommet i langt videre udstrækning, end hvad der sædvanligvis an- erkendes indenfor konkurrenceretten. - 83 - sos dah har ved ophøret af samarbejdsaftalerne således været beskyttet mod konkurre- rende virksomhed fra de sagsøgte stationers side i en periode, der strækker sig væsentlig længere end den periode på op til 3 år, som sædvanligvis accepteres i forbindelse med virk- somhedsoverdragelser, jf. kommissionens meddelelse om accessoriske begrænsninger (2005/c 56/03). af kommissionens meddelelse, pkt. 18 ff. (stationernes ms s. 8), fremgår således: 18. konkurrenceforbud, der pålægges sælger i forbindelse med overdragelse af en virksomhed eller en del af den, kan være direkte knyttet til og nødvendige for gennemførelsen af fusionen. for at køberen kan opnå den fulde værdi af de over- dragne aktiver, må han sikres en vis beskyttelse mod konkurrence fra sælgerens side, således at han bliver i stand til at vinde kundernes loyalitet og assimilere og udnytte den overdragne knowhow. [….]. 19. […] 20. konkurrenceklausuler kan være berettigede i perioder på op til tre år